GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Relaterede dokumenter
Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Landinspektørernes besvarelse af stress-spørgsmål

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

God ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Hovedresultater: Mobning

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

1: Stress. Februar 2013

Det siger FOAs medlemmer om stress

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

STRESS Lederne April 2015

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Work-life balance Lederne Februar 2015

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Rapport - Trivselsundersøgelsen Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Faktaark: Studieliv og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Arbejdstempo og stress

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Stress og tabu. 5. november 2018

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Lederjobbet Lederne April 2016

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Ligestilling. 29. april 2015

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

23. mart s Afdækning af Professionel Kapital 2015

Sandheden om indkøbskurven

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Faktaark: Ledelseskvalitet

Center For Ledelse og Personale 2012

Fleksibilitet i arbejdslivet

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

Transkript:

1

Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress... 8 Familiære forhold og stress... 9 Nærmeste leder og stress... 11 Arbejdspladskultur og stress... 14 Psykisk arbejdsmiljø og stress... 18 Generende forstyrrelser og stress... 19 Arbejdsmængde og stress... 20 2

Stress Stress kan medføre alvorlige konsekvenser for de personer, der rammes. Både sundhedsmæssigt, økonomisk og socialt. Men også for arbejdspladserne og samfundet er der store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress. I denne rapport sættes der derfor fokus på stress. I rapporten ses der nærmere på, i hvilken grad lærerne ved de gymnasiale uddannelser er stressede i hverdagen og oplever problemer med stress på deres arbejdsplads. Vi ser desuden nærmere på, om der er særlige grupper blandt gymnasielærere, der er i større risiko for stress end andre. Vi ser også på, hvilken betydning en række faktorer har for risikoen for stress. Det undersøges desuden, hvilken rolle ledelse og arbejdspladskultur spiller i forhold til stress. Sammenhængen mellem produktivitet, kvalitet og stress er et yderligere fokuspunkt i rapporten. 2.574 gymnasielærere har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 41,5 pct. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne summer til 100. 3

Stress i hverdagen og på arbejdspladsen I undersøgelsen er gymnasielærere blevet spurgt ind til, om de vil beskrive deres arbejdsplads som præget af stress. Undersøgelsen viser, at mere end 3 ud af 4 gymnasielærere, 77 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Kun godt hver femte gymnasielærer, 21 pct., arbejder et sted, der i lav grad er præget af stress, og 2 pct. et sted, der kun i meget lav grad eller slet er præget af stress. Tabel 1: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? I meget høj grad 4 % 5 % I høj grad 15 % 17 % I nogen grad 58 % 50 % I lav grad 21 % 24 % I meget lav grad/slet 2 % 4 % Undersøgelsen viser videre, at godt halvdelen af gymnasielærerne, 51 pct., i meget høj, høj eller nogen grad er stresset i hverdagen. Hver 10. gymnasielærer er i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen. Halvdelen, 50 pct., har kun i lav, meget lav grad eller slet selv problemer med stress i dagligdagen. Tabel 2: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad 2 % 2 % I høj grad 8 % 8 % I nogen grad 41 % 36 % I lav grad 38 % 40 % I meget lav grad/slet 12 % 14 % 4

Den vigtigste kilde til stress Analysen viser, at arbejdet er den vigtigste kilde til stress blandt gymnasielærere. De gymnasielærere, der har angivet, at de i meget høj, høj eller nogen grad er stressede i hverdagen, er blevet spurgt til, hvad der er den vigtigste kilde til deres stress. Hertil svarer 63 pct., at arbejdet er den vigtigste kilde til stress. 35 pct. svarer, at det er en blanding af arbejds- og privatlivet, der stresser dem, mens kun 2 pct. mener, at det er privatlivet. Tabel 3: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Arbejde 63 % 58 % Privatliv 2 % 3 % Både arbejde og privatliv 35 % 39 % Køn og stress Undersøgelsen viser, at kvinder i højere grad end mænd er stressede. I alt 51 pct. af de kvindelige gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres hverdag som præget af stress. Det gælder for 42 pct. af mændene. Der ses også en kønsforskel, når der spørges ind til, om arbejdspladsen er præget af stress. I alt 79 pct. af de kvindelige gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket gør sig gældende for 74 pct. af de mandlige gymnasielærere. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 2 % 1 % 3 % 2 % I høj grad 8 % 7 % 10 % 7 % I nogen grad 45 % 34 % 39 % 33 % I lav grad 35 % 43 % 38 % 42 % I meget lav grad/slet 9 % 15 % 11 % 16 % 5

Tabel 5: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit køn? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 5 % 3 % 5 % 4 % I høj grad 15 % 15 % 19 % 15 % I nogen grad 59 % 56 % 51 % 49 % I lav grad 19 % 24 % 21 % 28 % I meget lav grad/slet 1 % 2 % 4 % 5 % Sektor og stress Offentligt ansatte gymnasielærere er stort set lige så stressede som privatansatte gymnasielærere. 55 pct. af de offentligt ansatte gymnasielærere er i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen, hvilket gælder 56 pct. af de privatansatte. Undersøgelsen viser endvidere, at de privatansatte i højere grad end offentligt ansatte ser deres arbejdsplads som præget af stress. Hele 88 pct. af de privatansatte gymnasielærere beskriver i meget høj, høj eller nogen grad, deres arbejdsplads som præget af stress, hvilket er tilfældet for 80 pct. af de offentligt ansatte. Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 0 % 2 % 2 % 3 % I høj grad 6 % 10 % 7 % 9 % I nogen grad 50 % 43 % 34 % 37 % I lav grad 25 % 32 % 42 % 39 % I meget lav grad/slet 19 % 12 % 15 % 12 % 6

Tabel 7: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Er du ansat i det offentlige eller private? Privat Offentlig Privat Offentlig I meget høj grad 13 % 4 % 4 % 5 % I høj grad 0 % 15 % 15 % 18 % I nogen grad 75 % 61 % 48 % 50 % I lav grad 13 % 18 % 27 % 22 % I meget lav grad/slet 0 % 2 % 5 % 4 % Stillingsniveau og stress Undersøgelsen viser, at stillingsniveauet har betydning for graden af stress for gymnasielærere. Heraf fremgår det, at medarbejdere er mere stressede end de gymnasielærere, der er ledere. 51 pct. af medarbejderne oplever stress i hverdagen i meget høj, høj eller nogen grad. Mens dette gælder for 37 pct. af lederne. Tabel 8: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 2 % 0 % 2 % 3 % I høj grad 8 % 8 % 8 % 7 % I nogen grad 41 % 29 % 37 % 33 % I lav grad 38 % 44 % 39 % 43 % I meget lav grad/slet 11 % 19 % 14 % 14 % Undersøgelsen viser ligeledes en markant forskel på medarbejderes og ledelses opfattelse af, om arbejdspladsen er præget af stress. Hvor 56 pct. af lederne i meget høj, høj eller nogen grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress, er der tale om hele 78 pct. af medarbejderne. 7

Tabel 9: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Hvad er dit stillingsniveau? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 4 % 1 % 5 % 4 % I høj grad 16 % 8 % 18 % 13 % I nogen grad 58 % 47 % 50 % 48 % I lav grad 21 % 37 % 23 % 30 % I meget lav grad/slet 1 % 7 % 4 % 5 % Alder og stress Analysen viser, at gymnasielærere i alderen fra 30 til 59 år er mere stressede end gymnasielærere i de øvrige aldersgrupper. Gymnasielærere på 60 år eller ældre er mindst stressede. Dette ses ved, at henholdsvis 54 pct. af de 30-44-årige og 52 pct. af de 45-59-årige i meget høj, høj eller nogen grad oplever en stresset hverdag. Det gælder for 45 pct. af de yngre end 30-årige og 36 pct. af de 60-årige eller ældre. Tabel 10: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre I meget høj grad 1 % 2 % 1 % 2 % I høj grad 10 % 8 % 8 % 5 % I nogen grad 34 % 44 % 43 % 29 % I lav grad 42 % 36 % 38 % 44 % I meget lav grad/slet 13 % 10 % 10 % 19 % 8

Tabel 11: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre I meget høj grad 7 % 4 % 3 % 4 % I høj grad 14 % 16 % 15 % 15 % I nogen grad 47 % 56 % 62 % 57 % I lav grad 29 % 22 % 19 % 22 % I meget lav grad/slet 3 % 2 % 1 % 2 % Den vigtigste kilde til stress for forskellige aldersgrupper Arbejdet er for alle aldersgrupper den vigtigste kilde til stress. Analysen viser dog en stor aldersforskel på, hvor store andele af de enkelte aldersgrupper der angiver, at arbejdet er den vigtigste kilde. Hele 82 pct. af gymnasielærere på 60 år eller ældre opfatter arbejdet som den vigtigste stresskilde, mens det gør sig gældende for 68 pct. af de 45-59-årige, 52 pct. af de 30-44-årige og 60 pct. af de yngre end 30-årige. Det er værd at bemærke, at en betydelig større andel af gymnasielærere mellem 30-44 år angiver både arbejde og privatliv som den største stresskilde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Tabel 12: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Yngre end 30 år 30-44 år 45-59 år 60 år eller ældre Arbejde 60 % 52 % 68 % 82 % Privatliv 0 % 3 % 2 % 1 % Både arbejde og privatliv 40 % 45 % 30 % 17 % Familiære forhold og stress I det følgende undersøges, hvilken rolle gymnasielærernes familiære status spiller ind på graden af deres stress, og hvad de oplever som den vigtigste kilde til stress. I undersøgelsen skelnes der mellem gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år, gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre samt gymnasielærere uden hjemmeboende børn. 9

Undersøgelsen viser, at gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år er mere stressede end både gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og gymnasielærere uden hjemmeboende børn. Endvidere fremgår det, at gymnasielærere med børn på 7 år eller ældre er mere stressede end de gymnasielærere, der har hjemmeboende børn. Der er således 55 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år, som i meget høj, høj eller nogen grad oplever stress i hverdagen. Dette gør sig gældende for henholdsvis 53 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre og 46 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn. I alt 77 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn oplever i meget høj, høj eller nogen grad, at deres arbejdsplads er præget af stress, det gør sig gældende for 76 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år og 80 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller ældre. Tabel 13: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Nej Har du hjemmeboende børn? Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 2 % 3 % 1 % I høj grad 8 % 8 % 7 % I nogen grad 36 % 44 % 45 % I lav grad 40 % 36 % 37 % I meget lav grad/slet 14 % 9 % 10 % Tabel 14: Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre I meget høj grad 4 % 4 % 4 % I høj grad 16 % 17 % 14 % I nogen grad 57 % 55 % 62 % I lav grad 21 % 24 % 19 % I meget lav grad/slet 2 % 1 % 1 % 10

Den vigtigste kilde til stress på baggrund af familiære forhold For 76 pct. af gymnasielærere uden hjemmeboende børn er arbejdet er den vigtigste kilde til stress, mens det kun for 1 pct. er privatlivet. I alt 23 pct. angiver, at både arbejde og privatliv er den vigtigste årsag til deres stress. Der tegner sig et markant andet billede, når der ses på gymnasielærere med hjemmeboende børn under 7 år. Her er kombinationen af arbejde og privatlivet for størstedelen, i alt 56 pct., den vigtigste kilde til stress. 4 pct. svarer, at det er privatlivet, mens arbejdet er den vigtigste kilde til stress for 41 pct. af gymnasielærere med små børn. Arbejdet er for 63 pct. af gymnasielærere med hjemmeboende børn på 7 år eller derover den vigtigste kilde til stress, mens 35 pct. svarer, at det er en kombination af arbejde og privatliv. Blot 2 pct. angiver privatlivet som hovedårsagen til deres stress. Tabel 15: Hvad er den vigtigste kilde til din stress? Har du hjemmeboende børn? Nej Ja, under 7 år Ja, 7 år eller ældre Arbejde 76 % 41 % 63 % Privatliv 1 % 4 % 2 % Både arbejde og privatliv 23 % 56 % 35 % Nærmeste leder og stress I det følgende undersøges det, hvilken betydning den nærmeste leder har for, om gymnasielærerne er stressede i hverdagen. Først ses der på, hvilken betydning det har, om gymnasielærere har en god nærmeste leder, og dernæst hvilken betydning det har, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at 37 pct. af gymnasielærerne alt i alt synes, at de har en god nærmeste leder. 41 pct. svarer, at det i nogen grad er tilfældet, mens godt hver femte gymnasielærere, 22 pct., kun i lav, meget lav grad eller slet synes, de har en god nærmeste leder. 11

Tabel 16: Synes du alt i alt, at du har en god nærmeste leder? I meget høj grad 9 % 16 % I høj grad 28 % 34 % I nogen grad 41 % 33 % I lav grad 16 % 13 % I meget lav grad/slet 6 % 5 % 5 pct. af de gymnasielærere, der har en god nærmeste leder oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. For gymnasielærere, der i nogen grad mener, at de har en god nærmeste leder, er 10 pct. i meget høj eller høj grad stressede. Mens 16 pct., af de gymnasielærere, der har en dårlig nærmeste leder, oplever i meget høj eller høj grad stress i hverdagen. Figur 1: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 65% 30% 5% 44% 46% 10% 36% 47% 16% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder faglig klædt på I undersøgelsen er gymnasielærerne som nævnt desuden blevet spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø. Gymnasielærere har haft mulighed for at svare ved, da det kan være svært at 12

svare på, hvis der har været problemer med stress eller det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, eller hvis den enkelte har kendskab til, hvordan den nærmeste leder har håndteret sådanne problemstillinger. I alt 14 pct. har svaret ved. Undersøgelsen viser, at 45 pct. af gymnasielærerne kun i lav, meget lav grad eller slet mener, at deres nærmeste leder er fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø, mens 27 pct. mener, at lederen i nogen grad er i stand til dette. Kun 15 pct. af gymnasielærerne mener i meget høj eller høj grad, at deres nærmeste leder fagligt er klædt på til at håndtere denne slags problemstillinger. Figur 2 viser sammenhængen mellem, om den nærmeste leder er faglig klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og gymnasielærernes risiko for at opleve stress i hverdagen. Blandt de gymnasielærere, hvis nærmeste leder fagligt er godt klædt på til at håndtere stress og psykisk arbejdsmiljø, oplever 3 pct. i meget høj eller høj grad stress i hverdagen, mens det er tilfældet for 14 pct. af de gymnasielærere, som har en nærmeste leder, der er fagligt klædt på til dette. Det drejer sig om 6 pct., når der ses på de gymnasielærere, der svarer, at den nærmeste leder i nogen grad er fagligt klædt på til opgaven. Tabel 17: Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 3 % 5 % I høj grad 12 % 17 % I nogen grad 27 % 30 % I lav grad 26 % 21 % I meget lav grad/slet 19 % 14 % Ved 14 % 12 % 13

Figur 2: 100% 90% 80% 38% 70% 60% 72% 54% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 40% 48% 14% 3% 6% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø Arbejdspladskultur og stress Gymnasielærerne er blevet bedt om at vurdere, om der på deres arbejdsplads gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Undersøgelsen viser, at blot 10 pct. af gymnasielærerne arbejder på en arbejdsplads, hvor dette i meget høj eller høj grad finder sted, mens 41 pct. svarer, at det i nogen grad sker. Næsten halvdelen, 49 pct., af gymnasielærerne er ansat på en arbejdsplads, hvor dette kun i lav, meget lav grad eller slet finder sted. 14

Tabel 18: På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress? I meget høj grad 1 % 2 % I høj grad 9 % 15 % I nogen grad 41 % 42 % I lav grad 32 % 27 % I meget lav grad/slet 17 % 14 % En stor del af gymnasielærerne arbejder på en arbejdsplads, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem. Hele 30 pct. af gymnasielærerne oplever i meget høj eller høj grad, at det er tilfældet, mens yderligere 40 pct. svarer, at det i nogen grad gør sig gældende på deres arbejdsplads. I alt 29 pct. af gymnasielærerne er på en arbejdsplads, hvor stress kun i lav, meget lav grad eller slet ses som den enkeltes eget problem. Tabel 19: På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem? I meget høj grad 9 % 7 % I høj grad 21 % 18 % I nogen grad 40 % 34 % I lav grad 21 % 28 % I meget lav grad/slet 8 % 14 % Undersøgelsen viser en positiv sammenhæng mellem jo bedre nærmeste ledelse gymnasielærerne oplever, desto sjældnere oplever gymnasielærerne, at stress er den enkelte ansattes problem. Denne sammenhæng fremgår af, at blot 13 pct. af de gymnasielærere, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste ledelse, oplever stress som værende den enkelte ansattes problem. Denne andel er stigende til henholdsvis 31 pct. af gymnasielærerne, der i nogen grad har en god nærmeste leder og 58 pct. for de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet har en god nærmeste leder. 15

Figur 3: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 38% 13% 23% 46% 31% 11% 32% 58% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder Stress en den enkelte ansattes problem I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad Produktivitet, faglig kvalitet og stress I undersøgelsen er det blevet undersøgt, hvilken betydning stress har for gymnasielærernes produktivitet og kvalitet i arbejdet. Resultaterne af dette belyses i det følgende. Produktivitet I undersøgelsen er gymnasielærerne blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, de er blevet stillet, lyder som følger Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The workability Index udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Gymnasielærerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 9,0. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem stress og produktivitet. De gymnasielærere, der i meget høj grad er stressede i hverdagen, vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 6,9 pct., mens gymnasielærere, der i meget lav grad eller slet er stressede i hverdagen, vurderer deres gennemsnitlige produktivitet til at være 9,6. Produktiviteten er 39,1 procent højere for gymnasielærere der i meget lav grad eller slet er stressede, i forhold til gymnasielærere, der i meget høj grad er stressede. Der synes således også at være store gevinster at hente ved at nedbringe graden af stress blandt gymnasielærere. 16

Tabel 20: Den gennemsnitlige produktivitet I meget høj grad Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet 6,9 8,4 8,8 9,2 9,6 6,8 7,8 8,4 8,7 8,8 Faglig kvalitet Gymnasielærerne spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad de oplever, at de kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Det er positivt, at 66 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad oplever, at de har mulighed for dette. Dog svarer 30 pct., at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, og 6 pct. svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet har mulighed herfor. Undersøgelsen viser, at der er en markant sammenhæng mellem, hvor stresset gymnasielærerne er og deres mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet. Blandt gymnasielærere, der kun i lav, meget lav grad eller slet oplever problemer med stress i hverdagen, svarer 79 pct., at de i meget høj eller høj grad har mulighed for at udføre arbejdet med en forsvarlig faglig kvalitet. Færre, i alt 56 pct. blandt gymnasielærere, der i nogen grad er stressede, har i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet, mens blot 34 pct. af gymnasielærere, der i meget høj grad eller høj grad er stressede, har mulighed for dette. Dette peger ligeledes på, at der er et stort potentiale i at nedbringe stress blandt gymnasielærere. Tabel 21: I hvilken grad oplever du, at du har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 21 % 21 % I høj grad 45 % 48 % I nogen grad 30 % 26 % I lav grad 5 % 4 % I meget lav grad/slet 1 % 1 % 17

Figur 4: 100% 90% 21% 6% 2% 20% 80% 70% 60% 50% 45% 39% Mulighed for at udføre arbejdet med forsvarlig faglig kvalitet I lav/meget lav grad/slet 40% 30% 56% 79% I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 34% 0% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Stress i hverdagen Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Des bedre det psykiske arbejdsmiljø er, des mindre er risikoen for at være ramt af stress. Denne sammenhæng fremgår af figur 5, der viser, at 25 pct. af de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet har et godt arbejdsmiljø, svarer, at de er i meget høj eller høj grad stressede i hverdagen. Mens dette kun gør sig gældende for 4 pct. af de gymnasielærere, der i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, og 10 pct. af de gymnasielærere, der i nogen grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. 18

Figur 5: Psykisk arbejdsmiljø og stress 100% 90% 80% 41% 24% 70% 60% 69% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 49% 51% I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 28% 4% 10% 25% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser og stress Undersøgelsen viser, at 20 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Blandt denne gruppe er 23 pct. af gymnasielærerne i meget høj eller høj grad stresset i hverdagen, hvilket i sammenligning kun gælder for 3 pct. af de gymnasielærere, der i lav, meget lav grad eller slet oplever generende forstyrrelser i arbejdet, og 9 pct. af de gymnasielærere, der i nogen grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Tabel 22: Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 5 % 11 % I høj grad 15 % 20 % I nogen grad 44 % 41 % I lav grad 30 % 24 % I meget lav grad/slet 6 % 4 % 19

Figur 6: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 25% 52% 46% 46% 69% Stresset i hverdagen I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 20% 10% 0% 23% 9% 28% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Generende forstyrrelser i arbejdet 3% Arbejdsmængde og stress Undersøgelsen viser, at 39 pct. af gymnasielærerne anser deres mængde af arbejdsopgaver som for stor, hvor 61 pct. synes, at den er passende. Der er ingen gymnasielærere der anser deres arbejdsmængde som værende for lille. Gymnasielærere, hvis arbejdsmængde er for stor, oplever i markant højere grad stress end gymnasielærere, der har en passende eller for lille arbejdsmængde. Tabel 23: Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 0 % 3 % Passende 61 % 59 % For stor 39 % 38 % 20

Figur 7: 100% 90% 80% 23% 70% 60% 60% 67% Stresset i hverdagen 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 40% 30% 20% 0% 3% For lille Passende For stor Arbejdsmængde I lav/meget lav grad/slet I nogen grad I høj/meget høj grad 21

22