August 2007 1/23 G5
Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De har meget til fælles, hvad angår sprog og kultur. Når folk i de nordiske lande fx holder ferie, foregår det ofte i de andre nordiske lande. Og i mange tilfælde bor man i ét nordisk land og arbejder i et andet. De nordiske lande er højt udviklede industrilande med høj levestandard. Selvom de nordiske lande er små i forhold til mange af verdens andre lande, er landene kendt rundt om i verden. 2/23 G5
Opgave 1 / 20 De nordiske lande, Danmark, Norge, Sverige og Finland, har en samlet udstrækning fra nord til syd på mere end 2000 km. Se på kort 1 side 1 i materialesamlingen, og tag stilling til hvert udsagn. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Danmark grænser op til Tyskland Lofoten er en del af Sverige Gotland er en del af Finland Narvik er den nordligste by i Finland Landegrænsen mellem Sverige og Norge er længere end landegrænsen mellem Finland og Sverige 3/23 G5
Opgave 2 / 20 De nordiske lande strækker sig fra ca. 54 til ca. 72 grader nordlig bredde og fra ca. 4 til ca. 32 grader østlig længde. Find Danmark på kort 1 side 1 i materialesamlingen, og sæt kryds i Rigtigt eller Forkert. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Danmark ligger øst for 8 grader østlig længde 16 grader vestlig længde går gennem Danmark Danmark ligger nord for 54 grader nordlig bredde København ligger længere mod nord end Århus 4/23 G5
Opgave 3 / 20 Man siger, at Solen står i zenit, når dens stråler rammer vinkelret ind på en vandret jordoverflade. På den nordlige halvkugle falder julen næsten sammen med vintersolhverv, og sankthans falder næsten sammen med sommersolhverv. Sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds I Danmark står solen i zenit en gang om året Årets længste dag er den 21. juli Dag og nat har samme længde ved forårsjævndøgn Solen står højest på himlen ved forårsjævndøgn Årets korteste dag er den 21. januar 5/23 G5
Opgave 4 / 20 De nordiske lande ligger i et område, hvor vestenvindene sikrer nedbør i rigelige mængder året rundt. Aflæs nedbørskortet, kort 2 på side 2 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Omkring Bergen findes de tørreste områder i Vestnorge Midtjylland er den egn i Danmark, der har størst årlig nedbør Der falder mere nedbør på Østfyn end på Vestfyn Vestsjælland får mere nedbør end Østsjælland I Danmark falder der mest nedbør i egnene omkring Storebælt 6/23 G5
Opgave 5 / 20 Nedbør, der fx kan falde som regn eller sne, er vigtig både for den naturlige plantevækst og for de dyrkede planter i landbrug og gartneri. Tag stilling til følgende udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Der kan dannes nedbør i forbindelse med et vandrende lavtryks fronter Skyer består kun af vanddamp Skyer kan bestå af iskrystaller Stigningsregn kan dannes, når fugtig luft passerer op ad en bjergside Varmetordenvejr kan give kraftige byger Varm luft er tungere end kold luft 7/23 G5
Opgave 6 / 20 I oceanerne findes der kolde og varme havstrømme. De varme havstrømme bringer varmt havvand mod koldere egne, mens de kolde havstrømme bringer koldt havvand til varmere områder. Se på kort 3 side 3 i materialesamlingen, og anvend din viden om havstrømme og deres betydning for klimaet. Sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Golfstrømmen bringer varmt havvand fra Atlanterhavet til Stillehavet Havstrømme har indflydelse på klimaet over land Golfstrømmen ender syd for Færøerne Fastlandsklima er præget af lille forskel på sommer- og vintertemperatur Klimaet på Island er ikke påvirket af Golfstrømmen 8/23 G5
Opgave 7 / 20 Fanø Aflæs hydrotermfiguren for Fanø, og tag stilling til hvert udsagn. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Middeltemperaturen i juli er 20 o C Der er koldest i januar og februar Der falder mest nedbør i september Der er varmere i maj måned end i juni måned Forskellen mellem koldeste og varmeste måneds middeltemperatur er mere end 22 o C 9/23 G5
Opgave 8 / 20 Jorden kan inddeles i klimazoner ud fra gennemsnitstemperaturer i januar og juli måned. Se på tegningen. Betegnelserne skal passe med numrene fra tegningen. De korrekte par 1 : Nordlige polare klimazone 2 : Nordlige tempererede klimazone 3 : Nordlige subtropiske klimazone 4 : Tropiske klimazone 5 : Sydlige subtropiske klimazone 6 : Sydlige polare klimazone 10/23 G5
Opgave 9 / 20 De 4 hydrotermfigurer i materialesamlingen på side 5 og 6 er fra de 4 områder, der er markeret på verdenskortet. Verdenskortet har kort nr. 4 og står på side 4 i materialesamlingen. Hydrotermfigurerne er fra nordligt tempereret klima, nordligt subtropisk klima, tropisk klima, og sydligt tempereret klima. Se på kortet og de 4 hydrotermfigurerne, og skriv det rigtige områdenummer fra kortet ud for den korrekte hydrotermfigur. De korrekte par Hydrotermfigur A Område 1 Hydrotermfigur B Område 2 Hydrotermfigur C Område 3 Hydrotermfigur D Område 4 11/23 G5
Opgave 10 / 20 Vandet på jordkloden bliver transporteret rundt i et kredsløb, der er drevet af solens energi. Dette kredsløb sikrer, at der altid bliver dannet nyt grundvand i jorden. På tegningen kan du se principperne i vandets kredsløb. Du skal nu angive vandets veje fra havet, til det atter ender i havet. Flyt ordene over, så de passer med tallene på figuren. Før musen hen til den svarmulighed, du vil flytte. Tryk én gang på musetasten. Flyt til det korrekte sted. Tryk på musetasten De korrekte par 1 : Fordampning 2 : Fortætning 3 : Nedsivning til grundvand 4 : Grundvandsstrøm 12/23 G5
Opgave 11 / 20 Nedbøren i Danmark kan falde som dagsregn eller som kraftige regn- eller snebyger. Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Når luft stiger til vejrs, afkøles den med 2 o C pr. 100 meter Ved fortætning frigives der varmeenergi Ved fortætning dannes der vanddamp Mens der dannes skyer, kan luften fortsætte med at stige til vejrs, men den afkøles nu kun med ½ o C pr. 100 meter 13/23 G5
Opgave 12 / 20 Et vandskel adskiller floder og åers afstrømingsområder. I Jylland ligger vandskellet sådan, at åerne i Vestjylland løber mod vest, og åerne i Østjylland løber mod øst. Se på kort 5 side 7 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Vandskellet i Sønderjylland ligger de fleste steder tættere ved Vesterhavet end ved Lillebælt Skjern Å har sit udløb i Limfjorden Gudenå har sit udløb i Kattegat En del af den nedbør, der falder i Holstebro, ender i Kattegat I Vestjylland ledes vandet ud i Østersøen 14/23 G5
Opgave 13 / 20 Der er stor forskel på, hvordan man i de nordiske lande fremstiller el-energi. Kun Finland og Sverige benytter atomkraft, mens en meget stor del af elektriciteten i Norge, Sverige og Finland kommer fra vandkraft. I Danmark kommer størstedelen af el-energien fra moderne kulkraftværker, samtidig med at man udnytter stadig mere vindkraft. Tal fra 2001 Danmark Norge Sverige Finland Indbyggertal (mio.) 5,3 4,5 8,9 5,2 CO 2 -udslip i alt (mio. ton) 47.600 55.500 51.900 62.700 CO 2 -udslip pr. indbygger (ton) 8,85 12,2 5,81 12,0 El-forbrug i alt (mio. kwh) 37.200 121.000 151.000 86.800 El-forbrug pr. indbygger (kwh) 7.018 26.888 16.966 16.692 Se i tabellen, brug din viden, og sæt kryds ved det rigtige svar. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Danmark har større elforbrug pr. indbygger end Norge Det samlede el-forbrug i Norge er mere end tre gange så stort som elforbruget i Danmark CO 2 -udslippet øges, jo større del af elfremstillingen der foregår på grundlag af vand og vindkraft Sverige har det største CO 2 -udslip pr. indbygger af de fire lande Kul, gas og olie giver mindre CO 2 -udslip end træ og halm 15/23 G5
Opgave 14 / 20 Kuldioxid i atmosfæren har betydning for klimaet. Derfor er der lavet regler for mængden af kuldioxidudslip for de enkelte lande. Tabel 1 side 8 i materialesamlingen viser udviklingen i CO 2 -udslip for grupper af lande og for enkelte lande i perioden 1980 til 2000. Se i tabellen, og sæt sætningerne sammen, så de danner 3 rigtige udsagn. Tanzania har haft en vækst på 100 % fra 1980 til 2000 men udslippet målt pr. indbygger har ikke ændret sig i denne periode Udslippet på verdensplan er fra 1980 faldet fra 3,9 ton pr. indbygger til 3,8 ton pr. indbygger i 2000 men det samlede udslip er i samme periode steget med knap 5.000 mio. ton Sydasien har i perioden fra 1980 til 2000 haft den største procentvækst på mere end 200 % men væksten i udslippet pr. indbygger kun er på 0,5 ton 1: men væksten i udslippet pr. indbygger kun er på 0,5 ton 2: men det samlede udslip er i samme periode steget med 100 mio. ton 3: men udslippet målt pr. indbygger har ikke ændret sig i denne periode 4: men det samlede udslip er i samme periode steget med knap 5.000 mio. ton 5: men den procentvise ændring har været negativ 16/23 G5
Opgave 15 / 20 I Norge og Sverige er der gode muligheder for at udnytte de mange elve til vandkraft, mens især Danmark og Norge har store forekomster af olie i havet. Sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Energi fremstillet ved hjælp af vandkraft giver et større CO 2 -udslip end energi fremstillet ved hjælp af olie I de år, hvor der falder meget sne i Sverige, kan en større del af landets samlede energiproduktion stamme fra vandkraft Energiproduktion ved hjælp af vandkraft giver ingen ændringer i naturen omkring vandkraftværket Danmark henter den største del af sin energiproduktion fra vandkraft De største olieforekomster i Norden findes i Østersøen 17/23 G5
Opgave 16 / 20 I oversigten nedenfor er angivet en række af verdens lande. Sæt kryds ud for den verdensdel, som landet tilhører. Der er 10 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Afrika Asien Europa Sydamerika Bangladesh Spanien Kina Finland Colombia Egypten Equador Kenya Namibia Indonesien 18/23 G5
Opgave 17 / 20 En vigtig faktor for et lands økonomiske udvikling er en god infrastruktur, som betyder transport og kommunikationslinjer. Hvad betyder det, at der er en god infrastruktur? Tag stilling til hvert udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Der er metro i storbyer Der er mange butikker i bymidten Der er mange flyruter Der er få computere Der er mange naturgasledninger Der er få, men store landbrug 19/23 G5
Opgave 1 / 20 Opgave 18 / 20 Anvend din viden om forhold, der har indflydelse på voksende middellevetid. Hvad er nødvendigt, hvis man i et land ønsker, at befolkningens middellevetid vokser? Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Mange sygehuspladser pr. 1000 indbyggere Rent drikkevand Lang afstand fra hjem til arbejde Mange læger pr. 1000 indbyggere Ernæring uden proteiner 20/23 G5
Opgave 19 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Ordene skal nu passe med tallene på figuren. Punkt 1 Punkt 2 Punkt 3 Punkt 4 Høj dødsrate Faldende fødselsrate Stor befolkningstilvækst Lille befolkningstilvækst Høj indvandring 21/23 G5
Opgave 20 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Tag stilling til, hvilke af nedenstående udsagn der passer på faserne i modellen. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Fase 1: Høj fødselsrate og høj dødsrate giver en lille befolkningstilvækst Fase 2: Lav fødselsrate og lav dødsrate giver en stor befolkningstilvækst Fase 4: Faldende fødselsrate og lav dødsrate giver en faldende befolkningstilvækst Fase 5: Faldende fødselsrate og lav dødsrate giver en stigende befolkningstilvækst 22/23 G5
Pointoversigt Opgavens nummer Point i alt Items Point ved antal rigtige 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Opgave 1 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 2 5 4 0 0 0 2,5 5 Opgave 3 5 1 0 5 Opgave 4 5 1 0 5 Opgave 5 5 6 0 0 0 0 1,7 3,3 5 Opgave 6 5 1 0 5 Opgave 7 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 8 5 6 0 0,8 1,7 2,5 3,3 4,2 5 Opgave 9 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 10 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 11 5 4 0 0 0 2,5 5 Opgave 12 5 1 0 5 Opgave 13 5 1 0 5 Opgave 14 5 3 0 1,7 3,3 5 Opgave 15 5 1 0 5 Opgave 16 5 10 0 0 0 0,3 1 1,7 2,3 3 3,7 4,3 5 Opgave 17 5 6 0 0 0 0 1,7 3,3 5 Opgave 18 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 19 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 20 5 4 0 0 0 2,5 5 I alt 76 23/23 G5