Introduktion til Databarsystemet på DTU Henrik Madsen Povl Ole Haarlev Olsen Christoffer Sørensen Mark Gjøl Christian Viller Hansen Bernd Dammann 25. august 2003
INDHOLD i Indhold 1 Introduktion 1 2 Databarsystemet 2 3 G-Baren 4 3.1 Servere................................. 4 3.2 Terminaler og printere........................ 5 3.3 Medieservere.............................. 5 4 Login/logout 6 4.1 Login.................................. 6 4.2 Brugergrænsefladen.......................... 6 4.3 Logout................................. 7 4.4 Ændring af password......................... 8 4.5 Opstart af internet-browser..................... 8 4.6 Hjemmebibliotek og brugernavn................... 8 4.7 Opsætning af kommando-omgivelser................. 9 4.8 Opsætning af desktoppen....................... 9 4.9 Support................................ 10 5 CampusNet 11 6 Mail og browsere 12 6.1 Tekstbaseret.............................. 12
INDHOLD ii 6.1.1 pine.............................. 12 6.2 Grafisk................................. 12 6.2.1 Netscape............................ 12 6.3 Videresendelse af emails....................... 13 7 UNIX og filsystemet 14 7.1 Filsystemets opbygning........................ 14 7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker................ 15 7.3 Skift mellem biblioteker....................... 16 7.4 Kopiere, slette og flytte dokumenter................. 16 7.5 Oprette og slette biblioteker..................... 17 7.6 Udskrift på printer.......................... 18 7.7 Hjælp manualer over UNIX-kommandoer............. 18 7.8 Oversigt over UNIX kommandoer.................. 19 7.9 Den grafiske brugerflade: CDE.................... 21 7.9.1 CDE-bjælken......................... 21 7.9.2 Vinduer............................ 22 7.9.3 File Manager......................... 23 7.9.4 Åbning af filer og foldere................... 23 7.9.5 Udskrivning af filer...................... 23 7.9.6 Oprettelse af filer og foldere................. 24 7.9.7 Flytte, kopiere, slette og omdøbe.............. 24
INDHOLD iii 7.9.8 Workspaces.......................... 24 8 Software oversigt 25 8.1 Office programmer og tekstbehandling............... 25 8.2 Editorer................................ 26 8.3 Tegne- og plotte-programmer.................... 26 8.4 Matematik-programmer....................... 26 8.5 Statistik-programmer......................... 27 8.6 Programudvikling........................... 27 8.7 Diverse................................. 27 8.8 Microsoft Windows.......................... 28 9 Tekstbehandling 29 9.1 StarOffice............................... 29 9.1.1 Installation.......................... 29 9.1.2 Anvendelse.......................... 29 9.1.3 Filformater.......................... 29 9.2 TEX ogl A TEX............................. 31 10 Brug af printere 32 10.1 Udprintning.............................. 32 10.2 Check printerkøen........................... 33 10.3 Fjern et job fra printerkøen..................... 33
INDHOLD iv 11 Brug af diverse medier 34 11.1 Disketter og LS-120.......................... 34 11.2 CD-brænder.............................. 35 12 Netværkskommandoer 38 12.1 Internet-adresser........................... 38 12.2 Login på andre maskiner....................... 39 12.2.1 rlogin............................. 39 12.2.2 ssh............................... 39 12.2.3 telnet............................. 40 12.3 Overførsel af dokumenter over internettet.............. 40 12.3.1 FTP.............................. 40 12.3.2 wget.............................. 41 12.3.3 scp............................... 41 12.4 Find en bestemt bruger i G-Baren.................. 42 12.5 Find en ledig terminal i G-Baren.................. 43 12.6 Grafisk login hjemmefra....................... 43 12.6.1 X-login............................. 43 12.6.2 VNC.............................. 44 12.6.3 ICA-login........................... 47 13 Programmering 49 13.1 Shell-scripts.............................. 49
INDHOLD v 13.2 Java.................................. 50 13.3 C.................................... 51 13.4 Make.................................. 52 13.5 SUN s compilere............................ 53 13.6 Parallelprogrammering........................ 55 14 Jobafvikling 56 14.1 Liste over processer - ps....................... 56 14.2 De mest CPU brugende programmer - top............. 56 14.3 Fortsat kørsel af program trods logout - nohup........... 56 14.4 Baggrunds- og forgrundsjob..................... 57 14.5 Kør en kommando med en given prioritet - nice.......... 58 14.6 Ændrer prioriteten af en kørende proces - renice.......... 58 14.7 Stop en proces - ctrl-c........................ 58 14.8 Dræb en proces - kill......................... 58 14.9 Pipes og scripts............................ 59 14.10Afvikling af job på bestemt tidspunkt - at............. 60 14.11Tid for udførsel af kommando - time................ 60 15 Linux 62 15.1 Programmer til Linux......................... 63 15.2 Red Hat Linux............................ 63
1. Introduktion 1 1 Introduktion Formålet med dette hæfte er dels at give en kort introduktion til databarsystemet på DTU, og dels at give en grundlæggende indføring i brugen af G-Databaren 1, som er opbygget omkring moderne UNIX computere. Kapitel 2 indeholder en kort introduktion til DTU s databarsystem, og kapitel 3 til 12 indeholder en indledende indføring i brugen af G-Baren. Her behandles indledende emner som brugergrænsefladen, udskrivning, tekstbehandling, software, mail og browsere. De sidste afsnit i hæftet indeholder emner, som kan være nyttige senere i studiet. Eksempelvis vises, hvorledes internettet anvendes mere avanceret til job-afvikling på fjerne maskiner, og hvorledes et JAVA og C-program kan skrives og afvikles. G-Baren er opbygget om nogle kraftige (SMP Symmetrisk Multi-Processing) computere, som også med fordel kan anvendes til afvikling af tunge beregninger. Sidst i hæftet angives, hvorledes sådanne tunge programmer kan afvikles. Man kan opnå næsten den samme brugergrænseflade mv. på en PC med Linux. I det sidste afsnit findes en kort beskrivelse af Linux, samt mulighedener for Linux support på DTU. 1 Ofte kaldet G-Baren
2. Databarsystemet 2 2 Databarsystemet Formålet med databarsystemet er at stille moderne computerkraft til rådighed for de studerende; både i forbindelse med skemalagt undervisning og til almindelig brug såsom mail, net-surfing, rapportskrivning og beregninger. Sekundært giver databarsystemet forskere ved institutterne adgang til moderne og kraftige computere med et stort udbud af programmer. Databarsystemet på DTU består af 5 databarer fordelt på DTU s område. Kortet på figur 1 viser, hvor hver enkelt databar er placeret. Databarerne indeholder terminaler og printere til brug for de studerende, og endvidere er der mulighed for at bruge forskellige medier (disketter, DAT, CD-brænder mv.) afhængigt af, hvilken databar man befinder sig i. Alle databarer er forbundne, hvorved man får adgang til sine filer ligemeget hvilken databar, man logger ind i. Organisatorisk er databarerne opbygget omkring lokale udvalg svarende til de gamle fagområder (B, E, G, K, M); men alle databarer skal overholde nogle krav til netværksprogrammel og software, som sikrer, dels at databarerne kan kobles sammen, dels at et minimum af software er tilgængelig overalt (dette gælder eksempelvis en række oversættere). Databar Bygning Rum Antal arbejdspladser B-bar 116 66 E-bar 341 59 349 31 G-bar 302 43, 46, 47, 48 96 303 034 11 305 115, 221 30 306 30, 39, 96 99 112 307 001 16 308 14, 15, 16 72 302F 92 95 68 K-bar 208 60 M-bar 421 31 Tabel 1: Bygninger med databar-maskiner ( 302F åbner primo 2004) I UNIX databarer er der mulighed for afvikling af Windows programmer, dels ved at kalde en fuld Windows desktop under UNIX, og dels er der enkelte applikationer, som rent faktisk afvikles på en Windows-computer men det sker fuldstændig transparent for brugeren, idet såvel dokumenthåndteringen og brugergrænseflader varetages af UNIX operativsystemet.
2. Databarsystemet 3 Figur 1: Oversigt over databarernes placering på DTU
3. G-Baren 4 3 G-Baren 3.1 Servere Den hardware-mæssige opbygning af G-Baren fremgår af figur 2. G-Baren er opbygget som et moderne UNIX baseret computer system fra SUN 2. De centrale servere er bohr, erlang og hald. Bohr og erlang har hver 24 CPU er og 48GB RAM, mens hald har 48 CPU er og 144GB RAM. I tilknytning til G-Baren findes HPC servers (160 users) 1 Gbit/s euler hilbert newton 24 CPU 24 CPU 24 GB RAM 36 GB RAM 72 CPU 416 GB RAM Console 1 Gbit/s Switch gray1 24 CPU 24 GB RAM gray2 12 CPU 12 GB RAM bohr erlang hald 24 CPU 24 CPU 48 CPU 48 GB RAM 48 GB RAM 144 GB RAM 4*1 Gbit/s 4*1 Gbit/s Switch G bar servers (15.000 users) 100 Mbit/s SunRay SunRay SunRay SunRay SunRay SunRay SunRay SunRay SunRay Building 302 Building 306 Building 308 Other buildings Lecture rooms Figur 2: Konfiguration af G-Baren desuden et antal computere (euler, hilbert, newton og isaac 3 ), som er forbeholdt brugere tilknyttet en såkaldt HPC gruppe (High Performance Computing). Alle disse servere er koblet op til 2 SunRay-servere (gray1 med 24 CPU er og 24GB RAM og gray2, som er backup for gray1, med 12 CPU er og 12GB RAM). Gray1 (og i nødstilfælde gray2) sørger for, at man kan bruge de forskellige arbejdspladser i G-Baren, så selvom der er masser af CPU-kraft på gray1 og gray2 skal man IKKE starte programmer på dem. 2 SUN Microsystems har hovedkontor i Silicon Valley, Californien. SUN står for Stanford University Network 3 isaac er logisk en selvstændig maskine, men fysisk udgøres den af 8 af de 72 CPU er, som er vist ved newton.
3.2 Terminaler og printere 5 3.2 Terminaler og printere Arbejdspladserne, som er placeret i bygning 302, 303, 305, 306, 307 og 308, er såkaldte tynde klienter (eller terminaler) af typen SunRay 150. Udover disse 400 terminaler er der, til brug i undervisningen, placeret terminaler i auditorierne i bygning 302 og 306. Der er endvidere et antal løse terminaler i en såkaldt mobil databar, der kan stilles op i et eller flere undervisningslokaler efter behov. Ialt er der mere end 450 terminaler. Terminalerne er koblet direkte op mod en terminalserver (gray1 eller gray2), som igen er forbundet med de centrale servere (bohr, erlang, hald) gennem et 1 gigabit ethernet. Desuden kan man afvikle applikationer over nettet - eksempelvis fra et kollegium eller et institut, eller man kan bruge sin bærbar PC og DTUs trådløse netværk. Her bruges kommandoer som ssh og rlogin, eller nogle grafiske grænseflader mere herom senere. Alle applikationer vil (som default) automatisk blive afviklet på een af de centrale servere (ofte den mindst belastede). Der er ialt tilkoblet 8 printere (bygning 302 og 308 har 2 printer hver, mens bygning 303, 305, 306 og 307 har 1 printer hver). Mere herom i kapitel 10. 3.3 Medieservere Der findes en lang række muligheder for ind- og udlæsning af data og programmer. I G-Baren varetages denne funktion af et antal såkaldte medieservere. Der er mulighed for at benytte følgende medier: Almindelige floppydisketter og LS-120 disketter ZIP-100 og ZIP-250 DAT bånd CD-ROMer (og CDRs og CDRWs) Se Kapitel 11 Brug af diverse medier.
4. Login/logout 6 4 Login/logout 4.1 Login For at logge ind i G-Baren skal man først angive bruger-id, og dernæst vil systemet spørge om password. Efter indtastning af password vil systemet byde dig velkommen, og i den forbindelse kan der være nogle praktiske oplysninger; f.eks. at brugerhenvendelser til Databarsupporten kan ske med mail til dbsupport@dtu.dk. Databarerne på DTU er koblet sammen, og det er derfor samme bruger-id og password, der anvendes i alle databarer. Er man i besiddelse af et smart-card, kan man logge på ved blot at indsætte kortet. Man kan få et smartcard i IMM s information i bygning 321. De koster 70 kroner i depositum. 4.2 Brugergrænsefladen Brugergrænsefladen CDE (Common Desktop Environment) kan, efter åbning af et par vinduer og applikationer se ud som eksemplet i figur 3. Her er der startet en terminal-session på serveren bohr (startes vha. miderste museknap), filemanageren er opstartet, og desuden er der lavet et plot i Matlab. Nederst ses CDE-menu-bjælken. Her kan der eksempelvis skiftes mellem fire arbejdsområder, og her startes blandt andet file-manageren, som vil blive nærmere omtalt senere. Generelt kan applikationerne afvikles enten eller Grafisk orienteret. Man kan eksempelvis kopiere et dokument ved i filemanageren at klikke på dokumentet og trækkee den til et andet bibliotek (eller folder). Eller man kan slette dokumentet ved at flytte det ned på skraldespanden. Eller skrive det ud på en printer ved at flytte det ned på printeren. Ved at dobbelt-klikke på et (tekst-)dokument vil en editor med dokumentet blive opstartet. Generelt kan man det samme som i Windows, og mere til. Kommando-orienteret. I en terminal-session kan man flytte, slette, udskrive, editere dokumenter ved hjælp af klassiske UNIX kommandoer. Mere herom senere.
4.3 Logout 7 Figur 3: En typisk CDE session. For den bare lidt øvede bruger vil det ofte være langt hurtigere at afvikle applikationerne kommando-orienteret. Endelig kan de vigtigste (og større) applikationer i G-Baren opstartes ved blot at klikke på midterste museknap på baggrunden! Højre museknap bruges til diverse småapplikationer, og venstre museknap bruges eksempelvis til at markere et antal dokumenter med henblik på f.eks. en sletning. 4.3 Logout Terminal-sessioner kan afsluttes ved at skrive exit. Man logger ud fra hele sessionen ved at trykke på EXIT i CDE-bjælken, eller ved blot at fjerne sit smart-card. Inden man logger ud, bør større applikationer som Maple, Matlab, Splus, netscape og pine være afsluttet.
4.4 Ændring af password 8 4.4 Ændring af password Du kan ændre dit password i en terminal-session ved at skrive: bohr(s001234) $ passwd Efter at have trykket på ENTER bliver du spurgt om dit eksisterende password, og derefter (to gange) om dit nye password. På grund af databar-systemets mange servere kan der gå op til ca. 3 minutter, inden ændringen er gældende overalt. 4.5 Opstart af internet-browser Internet-browseren Netscape opstartes grafisk fra panelet ved at klikke på globussen til venstre eller fra menuen på midterste museknap Internet... Netscape 7. Kommandoorienteret startes Netscape ved at skrive netscape (eller netscape7) i en terminal-session. G-Barens hjemmeside er på adressen: http://www.gbar.dtu.dk/. Her vil man blandt andet kunne finde en mere omfattende beskrivelse af G-Baren, hjælp og hints, UNIX, og de vigtigste applikationer. 4.6 Hjemmebibliotek og brugernavn På et UNIX-system har alle brugere et brugernavn og et hjemmebibliotek. Brugernavnet er sædvanligvis dit studienummer. Som udgangspunkt har man plads til 100 MB i sit hjemmebibliotek. I dette bibliotek kan man gemme sine dokumenter, opsætningsfiler mm. Vær opmærksom på, at alle brugere har læseadgang til dit hjemmebibliotek, med undtagelse af mail, nsmail og Maildir bibliotekerne. Dette kan dog let ændres mere herom senere.
4.7 Opsætning af kommando-omgivelser 9 4.7 Opsætning af kommando-omgivelser UNIX-kommandoer afvikles i bestemte omgivelser, og det kan være nyttigt for den mere erfarne bruger at ændre disse omgivelser. Dette afsnit beskriver kort, hvordan disse omgivelser kontrolleres, og hvordan de kan ændres. Kommandoerne afvikles under en såkaldt shell. På DTU anvendes sædvanligvis bash-shell. Eksempler på andre shells er korn-shell og C-shell. Alle nedennævnte bemærkninger knytter sig til bash-shell (men gælder dog med få ændringer for de andre shells). Når man logger ind på systemet bliver ens environment initialiseret. Man kan se det aktuelle environment med kommandoen env. F.eks. angiver shell-variablen PATH de biblioteker, som gennemsøges for at finde programmer. Der findes en central opsætning; men den erfarne bruger kan ændre i den personlige opsætning ved at editere filen.profile og.bashrc, som er placeret i hjemmebiblioteket 4. I filen.bashrc kan man for eksempel meget let tilføje personlige navne til bestemte UNIX-kommandoer eller mere komplicerede sekvenser. Eksempelvis vil en tilføjelse af følgende linie alias dir= ls -F bevirke, at en ny kommando dir kan anvendes til at liste dokumenterne i et bibliotek (efter næste login, og forudsat at man bruger bash-shell en). 4.8 Opsætning af desktoppen Desktoppen kan ændres vha. Style Manager, som er vist på figur 5. Denne åbnes ved klik på ikonet til højre for printerikonet på CDE-bjælken (se figur 4). Her kan man ændre f.eks. baggrundsmønster (Backdrop) og screensaver-opsætningen (Screen). 4 Et dokument med et navn startende med et punktum er et skjult dokument; skjulte dokumenter kan dog listes med UNIX kommandoen ls -a
4.9 Support 10 Figur 4: CDE-bjælken, fra hvilken man kan starte eksempelvis Style Manager. Figur 5: Fra Style Manager kan man ændre eksempelvis baggrundsmønsteret. Efter man har ændret indstillingerne, gemmes ændringerne ved at vælge Startup og Set Home Session... 4.9 Support Hvis man har brug for support i forbindelse med G-Baren, kan man skrive til G-Bar Supporterne på gbar-support@student.dtu.dk ; f.eks. ved at benytte midterste musemenu G-Bar Support Send a bug report to the G-Bar supporters. G-Bar Supporterne, som er nogle ældre studerende, har kontor i umiddelbar tilknytning til rum 47 og 48 i bygning 302, lokaltelefon 1265. Hvis problemet ikke er begrænset til G-Baren, eller man har mistanke om, at problemet skyldes computerens basale opsætning og operativsystem, er det bedre at skrive til DTU DataBar Support på dbsupport@dtu.dk. DataBar Support har kontor hos UNI-C i bygning 304, lokaltelefon 1256.
5. CampusNet 11 5 CampusNet CampusNet giver adgang til en række studierelevante data (f.eks. til- og framelding af kurser og oplysninger om medstuderende på kurser). Desuden findes der ofte for eksempel diskussionsgrupper under CampusNet i tilknytning til de enkelte kurser. Systemet er WEB-baseret og opstartes ved i en vilkårlig browser at gå ind på adressen https://www.campusnet.dtu.dk/. Ved login anvendes samme brugerid og password som ved login i databarsystemet. Der henvises til ovennævnte adresse for en yderligere beskrivelse af systemet. Hvis du har problemer med CampusNet skal du kontakte CampusNet-support enten pr. email: help@campusnet.dtu.dk eller på tlf. 4525 7443. CampusNetsupports åbningstid er mellem 10:00 og 16:00 på alle hverdage.
6. Mail og browsere 12 6 Mail og browsere I G-Baren findes der flere forskellige programmer til at læse/skrive mail og browse websider med. Nogle af disse er tekstbaserede og køres i terminalen, andre af dem er grafiske og kører således i deres eget vindue. 6.1 Tekstbaseret 6.1.1 pine Mail klienten pine startes fra panelet ved at trykke på postkassen eller fra en termial-session ved at skrive pine. bohr(s001234) $ pine Første gang pine startes op, mødes du af en velkomstskærm. Tryk E for at komme videre. Du er nu i indboksen. Det er her ny og gammel post befinder sig. Tryk ENTER for at læse en mail. Tryk C for at skrive en ny mail. Tryk M, dernæst A for at tilføje kontakter til adressebogen. Tryk M, dernæst L efterfulgt af A for at oprette en ny folder (hvor man f.eks. kan gemme gammel post). Alle disse genveje står i bunden af terminalen. 6.2 Grafisk 6.2.1 Netscape Eksempel på brug: bohr(s001234) $ netscape7 Hovedvinduet, der kommer frem, er selve browseren. Denne benyttes til at surfe på Internettet med. Vær opmærksom på, at det kan være svært at læse nogle bestemte sider. Det hjælper, hvis man ændrer skriftstørrelsen. Dette gøres vha. Preferences i Edit menuen. Klik på Fonts. Her vælger man så radioknappen Use my default fonts, overriding document-specified fonts. Sæt desuden font størrelsen til f.eks. punktstørrelse 18. Alternativt kan man holde Ctrl inde og trykke + for at få større fonte, eller - for at få mindre.
6.3 Videresendelse af emails 13 Figur 6: Netscape browseren. For at checke post, vælges Messenger i Communicator menuen. Hermed åbnes et vindue, og Get Msg vælges for at hente post fra serveren. Indtast dit password. For at skrive en ny mail, vælges New Msg. 6.3 Videresendelse af emails Hvis man ønsker det, kan man ved oprettelse af en.qmail-fil i hjemmebiblioteket, få videresendt sine emails til en eller flere konti. Start en teksteditor i dit hjemmebibliotek, f.eks. NEdit: bohr(s001234) $ nedit.qmail I teksteditoren skrives: &emailadresse./maildir/ hvor emailadresse er den emailadresse, posten skal sendes hen til. Det kan også lade sig gøre at sende til flere adresser. Skriv da: &emailadresse1 &emailadresse2./maildir/ Linien./Maildir/ betyder, at emails også gemmes lokalt (ellers forwardes mails kun).
7. UNIX og filsystemet 14 7 UNIX og filsystemet 7.1 Filsystemets opbygning Filsystemet i UNIX er opbygget som en træstruktur med biblioteker og underbiblioteker, på samme måde, som det kendes fra DOS og Windows. Figur 7: Filsystemets træstruktur. Ethvert bibliotek kan indeholde en række dokumenter (filer) samt eventuelle under-biblioteker, hvor hvert under-bibliotek igen kan indeholde dokumenter og under-biblioteker. Strukturen kan f.eks. se ud som skitseret i figur 7, som viser hvorledes en bruger (her c001234) kan have sit hjemmebibliotek placeret i databarsystemets globale struktur. Det fremgår eksempelvis, at brugeren c001234 rent fysisk har sit hjemmebibliotek placeret på serveren bohr. Umiddelbart efter login vil brugeren befinde sig i sit hjemmebibliotek med et navn, der svarer til brugerens bruger-id. Brugeren har skrive-adgang til hjemmebiblioteket og kan derfor oprette dokumenter og under-biblioteker. I figur 7 er der vist et eksempel,hvor brugeren c001234 har to dokumenter (dok1 og dok2) liggende i hjemmebiblioteket og et enkelt under-bibliotek (bib.no.1/), der selv indeholder to dokumenter (brev og gml.brev). For at skelne mellem dokumenter og biblioteker er alle biblioteker i figuren efterfulgt af et /.
7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker 15 7.2 Indhold af dokumenter og biblioteker I første omgang vil vi beskrive de relatede kommandoorientede muligheder for at arbejde med dokumenter og biblioteker i UNIX. Disse kommandoer tastes, som tidligere nævnt, i et terminalvindue. Et (ASCII) dokuments indhold kan eksempelvis udskrives på skærmen ved hjælp af kommandoen less efterfulgt af dokumentets navn, som f.eks.: bohr(s001234) $ less dok1 Hvis dokumentet fylder mere end een skærmside, vil less give meddelelse om, hvor mange procent af dokumentet, der er udskrevet. Man kan forlade less ved at trykke på tasten q. Der findes andre, og ofte bedre, kommandoer til at se indholdet af filer se oversigten over UNIX kommandoer i afsnit 7.8. En liste med indholdet af et bibliotek udskrives på skærmen med kommandoen ls, eller, hvis der ønskes flere oplysninger end blot navnene på dokumenterne og bibliotekerne anvendes eksempelvis kommandoen ll: bohr(s001234) $ ll Hvis situationen er som skitseret i figur 7 vil man få noget, der ser ud som: drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:23. drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:22.. drwxr-xr-x 2 s001234 s00 512 Aug 8 13:22 bib.no.1 -rw-r--r-- 1 s001234 s00 10 Aug 8 13:13 dok1 -rw-r--r-- 1 s001234 s00 257 Aug 8 13:23 dok2 Vi vil ikke forklare den fulde betydning af alle disse oplysninger. Det kan dog nævnes, at det første tegn på linien bl.a. kan være et d (svarende til et bibliotek) eller et - (svarende til et dokument). Herudover giver linien oplysninger om læse- (R) og skrive- (W) rettigheder, ejer, gruppetilhørsforhold, dokumentets størrelse og dato for sidste rettelse.
7.3 Skift mellem biblioteker 16 7.3 Skift mellem biblioteker Skift mellem forskellige biblioteker sker med ordren cd (change directory), f.eks. vil bohr(s001234) $ cd bib.no.1 bringe os ned i under-biblioteket bib.no.1. Kommandoen bohr(s001234) $ cd.. bringer os tilbage igen - eller generelt et niveau op i træstrukturen. Endelig vil kommandoen bohr(s001234) $ cd altid bringe os tilbage i hjemme-biblioteket. Det er også nyttigt at kende til tegnets funktion. Hvis man benytter kommandoen bohr(s001234) $ cd s012345 vil man skifte bibliotek til s012345 s hjemmebibliotek. Dette kan kun lade sig gøre, såfremt man har execute-rettigheder til dette bibliotek. Hvis man også vil se indholdet af dette bibliotek, skal man derudover have læse-rettigheder. Bemærk, at man benytter /, når man ønsker, at angive en sti (path) ud fra root biblioteket (toppen af træet), og ellers angives stien med reference til det bibliotek, vi befinder os i. Ved hjælp af kommandoen pwd (print working directory), kan man altid se, hvilket bibliotek man befinder sig i. 7.4 Kopiere, slette og flytte dokumenter Et dokument kopieres med kommandoen cp (copy) efterfulgt af henholdsvis det gamle og det nye navn, dvs. vil kommandoen bohr(s001234) $ cp gml.brev nyt.brev bevirke, at der oprettes et nyt dokument med navnet nyt.brev, der er magen til
7.5 Oprette og slette biblioteker 17 det eksisterende gml.brev. Kommandoen kan også bruges til at kopiere flere dokumenter ad gangen. I såfald skal det det nye navn være navnet på et bibliotek. Hvis vi står i under-biblioteket bib.no.1 vil kommandoen bohr(s001234) $ cp../dok*. bevirke, at filerne dok1 og dok2 kopieres ned i bib.no.1. Bemærk, at.. angiver det bibliotek der ligger netop et niveau over det aktuelle og. angiver det bibliotek vi står i. Tegnet * er en såkaldt wildcard karakter, der angiver en vilkårlig karakterstreng (dok* angiver således alle dokumenter, der begynder med dok). Et dokument slettes med kommandoen rm (remove) efterfulgt af navnet på dokumentet (og forudsat at brugeren har skrivetilladelse til dokumentet og biblioteket). Eksempelvis vil kommandoen bohr(s001234) $ rm dok1 slette dokumentet dok1. Et dokument kan flyttes med kommandoen mv (move). Samme kommando anvendes også til en ændring af navnet på et dokument. Eksempelvis vil kommandoen bohr(s001234) $ mv dok2 bib.no.1/dok7 bevirke, at dokumentet dok2 flyttes til biblioteket bib.no.1 og samtidig vil navnet blive ændret til dok7. 7.5 Oprette og slette biblioteker Biblioteker oprettes med kommandoen mkdir (make directory). Eksempelvis vil bohr(s001234) $ mkdir newbib oprette et nyt bibliotek med navnet newbib. Kommandoen bohr(s001234) $ rmdir newbib (remove directory) vil slette det igen. (Et bibliotek kan med denne kommando kun slettes, hvis det er tomt). Indeholder biblioteket filer kan man med kommandoen
7.6 Udskrift på printer 18 bohr(s001234) $ rm -R newbib (Remove Recursive) slette biblioteket og alle filer og underbiblioteker i det. 7.6 Udskrift på printer Ettekstdokument elleretpostscriptdokument 5 udskrives med enten kommandoen lpr eller lp. Eksempelvis vil bohr(s001234) $ lp -d gps2-302 dok1 udskrive dokumentet på printer-destinationen gps2-302. Ovenfor angiver -d en såkaldt parameter til lp-kommandoen. En oversigt over flere print-destinationer, samt eksempler på flere print-kommandoer og parametre findes i Kapitel 10. 7.7 Hjælp manualer over UNIX-kommandoer Der findes rigtig mange kommandoer i UNIX, og for de enkelte kommandoer kan der ofte angives en række parametre (som ved lp-kommandoen ovenfor). En nyttig kommando, der giver opslag i on-line manualer, er man kommandoen. Eksempelvis vil bohr(s001234) $ man cp give et opslag i online UNIX manualer og derfra give en fuldstændig forklaring på, hvordan kommandoen cp til kopiering af dokumenter kan anvendes. Ofte ved man dog ikke, hvilken kommando, man skal bruge. I dette tilfælde kan man bruge kommandoen man -k med et nøgleord som argument. Kommandoen bohr(s001234) $ man -k copy vil eksempelvis give en liste over de kommandoer, der kan anvendes i forbindelse med kopiering. I denne liste findes så kommandoen cp. 5 Navne på PostScript dokumenter afsluttes normalt med.ps - eksempelvis dok.ps
7.8 Oversigt over UNIX kommandoer 19 7.8 Oversigt over UNIX kommandoer Her følger en oversigt over nogle vigtige UNIX kommandoer. For de fleste kommandoer findes der en række mulige parametre (se man kommandonavn). En parameterer(somregel)etminus-efterfulgtafetbogstavogevt.nogetmere. Ofte må der gerne være et mellemrum mellem bogstavet og det, der følger efter, men ikke altid. Hvis der indgår et navn på et dokument i en kommando, skal det næsten altid stå til sidst. Type Kommando Kort beskrivelse Diverse cd skift bibliotek pwd vis aktuel bibliotek cp kopiering af dokumenter date viser data og klokkeslet l,ls,ll lister indhold af et bibliotek ln opret logisk link mv flyt, omdøb dokumenter man vis manual for en kommando info vis info for en kommando rm fjern dokument(er) mkdir opret et underbibliotek rmdir fjern et underbibliotek exit afslut sessionen convert Konverter filtyper Manipulering af tekstfiler more,less,page viser indhold en side ad gangen cat viser indhold sort sorterer indhold head viser toppen af filen tail viser bunden af filen grep find en tekststreng diff udskriver forskel påtofiler vi traditionel UNIX editor emacs advanceret (og god) editor nedit let anvendelig (grafisk) editor pico let anvendelig tekstbaseret editor ispell stavekontrol lp,lpr udskriv dokument
7.8 Oversigt over UNIX kommandoer 20 De viste kommandoer kan (med meget få undtagelser) benyttes i alle UNIX databarer. De lidt større programsystemer, herunder officeprogrammer, matematikprogrammer og tekstbehandling er beskrevet senere se bl.a. software-oversigten i afsnit 8. Type Kommando Kort beskrivelse Programudvikling cc C oversætter CC C++ oversætter gcc GNU s C oversætter g++ GNU s C++ oversætter f77 Fortran 77 oversætter f90 Fortran 90 oversætter javac JAVA oversætter make udfør en makefile gmake GNU s make dbx debugger ddd Grafisk debugger runide.sh SUN IDE Job kontrol at kør et job på et senere tidspunkt nice kør job med lavere prioritet nohup job der skal køre videre ved logout time tag tid på kommando/job ruptime oversigt over belastningen på maskiner top viser job-statistik for maskinen & send job i baggrunden Personrel. kommandoer finger personoplysninger passwd skift af password who hvem er logget ind whoami hvem er jeg pine mail-system mutt mail-system (velegnet ved attachments) netscape internet browser og mail-system ufind Hvor sidder en person fysisk Mange af de nævnte kommandoer kan kombineres. Eksempelvis vil nohup nice sas mysasjob & bevirke, at et sas-program bliver kørt med lav prioritet i baggrunden, og nohup bevirker, at jobbet kører videre, selvom brugeren er logget af.