Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev



Relaterede dokumenter
Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Indholdsfortegnelse. PLUS gruppen +4. Dobbeltdækning. PLUS gruppen +7. Online muligheder. Plusgruppen skaber værdi. Print + Online. Profiler.

Regnskabsmeddelelse 2010

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

POLITIKENS LOKALAVISER

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Udsigt til billigere mode på nettet

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Agenda. Giv inspiration til din salgshverdag..

De pludselige ændringer & det lange seje træk

Til: Pressens uddannelsesfond Peter Mørk Nordjyske Medier

Danmark i Mali. 1. februar 2013

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

Kommunikationspolitik Varde Kommune 2009

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

Landsmødet den 11. og 12. september september 2010

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

facebook på jobbet - en guide til facebook-politik på virksomheden

Nyt fra Christiansborg

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

I morgen stemmer Danmark

Kvindelig Meningsdanner

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

En mand et parti og hans annoncer

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Start af ny business case undersøgelse - vil trenden fortsætte?

Reklamer i tv er ikke

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Bliv skarp på nettet Webstrategi: Facebook og sociale medier: Video, billeder og grafik: Hjemmesider - basis og let øvet: Nyhedsbreve:

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

ADVERTORIALS - hvor går grænsen mellem reklame og journalistik?

Digitale indgange til musikken. Martin Verner Hansen, Gladsaxe Bibliotekerne

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Danskerne stoler ikke på eliten

B E S L U T N I N G S R E F E R A T

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

Frygter misbrug af lægekonsulenter

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

NOTAT: Mediestøtte til trykte medier

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Om Brøndby Supporters Trust

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Foreningsplatformen 2015/16. Gratis kurser til fritids- og foreningslivet

Nyhedsbrev august 2012

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

2012/1 BTL 136 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. maj Betænkning. over

Det betaler sig at være medlem

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Kompagni-Nyt. April kvartal Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Udarbejdet den Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Tænk hvis det er dig, der løber med lauerbærrene i år...

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

REFERAT - KREDSUDVALGSMØDE OKTOBER 2012

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

11. januar Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

FREMTIDENS JOBANNONCERING

Hvordan køber danskerne på nettet?

Jobbanken Nygade 4, 7400 Herning job-banken.nu

Bestyrelsesmøde i Dansk Bürstnerklub

Nyhedsbrev 08. marts 2015

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION

Kom til Nyborg til landsmøde. 3. september 2012

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

Transkript:

NYHEDSBREV UGE 6 2014 Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev NYT FRA REDAKTIONEN Nyhedsbrevet udkommer ikke i uge syv Arbejderen mister en mio. kr. i mediestøtte over tre år ikke hvert år Vi skrev i nyhedsbrevet uge seks, at Arbejderen venter at miste en mio. kr. i mediestøtte om året. Arbejderen oplyser, at det er over en tre-årig periode, at tabet vurderes til én mio. kr. Den korrekte artikel er her. Der kommer ikke nyhedsbrev i næste uge. Næste nyhedsbrev udkommer fredag 21. februar. Danskemedier.dk opdateres også løbende i uge syv løbende med medienyheder. JOURNALISTIK OG REDAKTION Høring om censur på nettet og beskyttelse af private data Folketingets kulturudvalg holder høring 12. marts Folketingets Kulturudvalg holder en høring om censur på nettet og beskyttelse af private data i Landstingssalen på Christiansborg onsdag 12. marts. Formålet med høringen er at få belyst problemer vedrørende censur på nettet og beskyttelse af private data, særlig i forhold til Facebook, men også i forhold til andre sociale medier og digitale tjenester. Høringen sker i forlængelse af Europaparlamentets høring om censur på nettet 14. november sidste år i København.

Høringen skal belyse følgende spørgsmål: 1) Hvordan kan det undgås, at danske kunstnere, politikere m.fl. oplever censur af billeder og holdninger på sociale medier? 2) Er Facebook og andre sociale medier reelt gået hen og blevet en slags gatekeepere for debat og indhold? 3) Hvordan bruger Facebook persondata, og hvordan kan man som dansk bruger af Facebook beskytte sine personlige oplysninger? 4) Findes der i den nuværende EU-lovgivning juridiske muligheder for beskyttelse af danske virksomheder på Facebook? Her tænkes især på Facebooks brug af IP-indhold som publiceres af danske virksomheder. 5) Hvordan er brugeroplevelsen af Facebook, både for privatpersoner og virksomheder? Programmet foreligger endnu ikke, men vil blive offentliggjort forud for høringen. Læs mere om høringen og tilmelding. Folketingets formand advarer journalisterne på Christiansborg Pressens arbejdsforhold i Folketinget kan blive begrænset ved paparazzilignende adfærd Folketingets formand, Mogens Lykketoft, advarer om, at pressens muligheder for at færdes frit på Christiansborg kan blive indskrænket, hvis politikerne bliver udsat for paparazzilignende adfærd. Det skriver han i et brev til formanden for Folketingets Presseloge, redaktionschef Anders Jerking, Altinget.dk. Brevet kommer efter et forløb, hvor Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen ikke ønskede at udtale sig til pressen om Statsministeriets rolle i PET-sagen og blev fulgt tæt af en række journalister, da han gik fra en konference på Christiansborg til Statsministeriet og senest en episode, hvor SFs afgående formand Annette Vilhelmsen blev ramt af et kamera, da hun var omkranset af journalister. - Specielt har det vakt kritisk opmærksomhed, at Statsministeriets departementschef til trods for, at han udtrykkeligt afviste at udtale sig blev forfulgt på gangene og tilsyneladende hæmmet i sine muligheder for at bevæge sig i forsøg på at aftvinge ham en udtalelse, skriver Folketingets formand, der i sit brev henviser til, at flere medlemmer af Folketinget diskuterer, om det kan være rigtigt, at pressens repræsentanter kan bevæge sig frit på Christiansborg. Folketingets formand understreger, at han ikke ønsker ændringer i mediernes tilstedeværelse, men tilføjer dog, at det kræver, at der er fuld respekt om politikernes og pressens aftale om journalisternes opførsel: 2

-Det er min opfattelse, at aftalen betyder, at afslag på at udtale sig umiddelbart skal respekteres, og at alle politikere og andre, der deltager i arrangementer på Folketingets område, skal kunne færdes uhindret og ikke udsættes for paparazzilignende adfærd. Formanden for Folketingets Presseloge Anders Jerking siger, at presselogen respekterer selvfølgelig den aftale, som vi har indgået med Præsidiet. Det er vigtigt, at vi kan stille spørgsmål til politikere og beslutningstagere, men det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde. Han vil nu minde presselogens medlemmer om de gældende regler og beklager i øvrigt, at Annette Vilhelmsen tirsdag blev ramt af et kamera. Folkeskolen laver journalistisk årsregnskab Redaktionen stilles til regnskab for sejre og bommerter Danmarks Lærerforenings blad Folkeskolen har som det første medie i Danmark udarbejdet et journalistisk årsregnskab. Det sker med inspiration fra Norge, hvor Verdens Gang og Aftenposten allerede sidste år bragte redaktionelle regnskaber. - Nyhedsstrømmen fejer gennem dagene og river alt med sig. Sejre, glæder, nederlag og kommentarer. Med regnskabet forsøger vi på redaktionen at stoppe op et øjeblik se os selv og læserne i øjnene og være åbne omkring det journalistiske år på godt og ondt, siger chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen. Regnskabet viser bl.a., at læserne skrev mere end 17 kommentarer på folkeskolen.dk hver eneste dag året rundt, og at journalisterne skrev seks historier om dagen. Men ellers er det regnskab med meget få tal. Se det journalistiske årsregnskab. MEDIEVERDENEN Danmark får sin første daglige lydavis Berlingske starter daglig lydavis for ordblinde og svagtseende Fra april giver Berlingske syv dage om ugen adgang til en avis for de mange danskere, der ellers ikke har mulighed for at læse en avis: Ordblinde, svagtseende og danskere, der i bilen, køkkenet eller i andre gøremål har brug for frie hænder og derfor ønsker at læse avis med ørerne, skriver Berlingske i en pressemeddelelse. Berlingske Lydavis udkommer i et nyt og tæt samarbejde med Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, Nota, under Kulturministeriet. -Vi taler ofte om, at der er et demokratisk underskud i Danmark, fordi mange danskere har svært ved at læse avis. Men nu bliver der faktisk mulighed for at få daglig adgang til at høre avisen for 3

mennesker, der har svært ved at læse. Formålet er publicistisk at gavne den demokratiske debat og vi forventer kun små indtægter på lydavisen. Den kan bl.a. være til glæde for de af vores kunder, der har brug for at fæstne blikket på trafikken eller med alderen har fået et dårligt syn, siger chefredaktør Jens Grund, Berlingske. Berlingske Lydavis følger gratis med et abonnement på Berlingskes E-avis. Samarbejdet med Nota betyder samtidig, at nationalbibliotekets 60.000 brugere, der har svært ved at læse og derfor ellers ikke kan få glæde af en daglig avis, fremover dagligt kan høre Berlingske ganske gratis. Nota har efter flere års indsats udviklet en syntetisk stemme og kan på kort tid omsætte Berlingskes papiravis til en fem-seks timer lang lydavis, hvor man kan vælge at høre hele avisen eller blot lytte til de artikler, som vækker særlig interesse. Berlingske Lydavis vil kunne streames til web, smartphones og tablets som en såkaldt HTLM5 løsning. Kulturminister Marianne Jelved ser store perspektiver i, at en daglig lydavis går i luften i Danmark. -Jeg er meget glad for, at det nu er blevet muligt for alle med læsevanskeligheder at få avisnyheder dagligt. Jeg er glad på brugernes vegne, men jeg er også glad på hele samfundets vegne. Det styrker vores fællesskab og vores demokrati, når alle har adgang til den samme aktuelle viden. Lydavisen er endnu et skridt på vejen til at fjerne de barrierer for mennesker med handicap, som vi gennem FNs handicapkonvention har forpligtet os til at arbejde for, siger kulturministeren. MARKED OG ØKONOMI JP/Politikens Hus øger overskuddet fra 193 mio. kr. til 214 mio. kr. før skat Koncernens egenkapital på 1,5 mia. kr. JP/Politikens hus fik i 2013 et resultat før skat på 214 mio. kr. mod 193 mio. kr. året før. Baggrunden for det øgede resultat er en fremgang i driftsresultatet på23 pct. til 183 mio. kr. i 2013 mod 149 mio. kr. i 2012, fremgår det af en regnskabsmeddelelse fra koncernen. Trods pres på printannoncemarkedet har koncernens dagblade formået at fastholde den samlede annonceomsætning for femte år i træk i kraft af fortsat vækst på de digitale annonceaktiviteter. Koncernens dagblade, forlag og lokalavisaktiviteter udviser alle fremgang og bedre driftsresultater i 2013 end året før. Vedvarende investeringer i indholds- og produktudvikling bidrager samtidig til, at alle forretninger har forstærket deres markedspositioner. Særligt på mobilmarkedet opleves en markant vækst, hvilket er medvirkende til, at koncernens udgivelser ved udgangen af 2013 er i kontakt med flere læsere og brugere end tidligere. På det digitale område fortsætter investeringstempoet med succesfulde lanceringer af digitale abonnementsordninger. Samtidig oplevede koncernens medier i 2013 et reelt gennembrud for 4

salget af annoncer til mobil og web-tv. En udvikling der forventes at fortsætte i de kommende år, fremgår det af regnskabsmeddelelsen. Egenkapitalen er i 2013 øget med 160 mio. kr. og udgør 1.507 mio. kr.. Det likvide beredskab er ligeledes øget med 260 mio. kr.til 1.348 mio. kr.. JP/Politikens Hus forventer i 2014 et resultat på niveau med 2013-resultatet. Ny socialdemokratisk medieordfører Troels Ravn afløser Mogens Jensen forud for medieforhandlinger Udnævnelsen af Mogens Jensen til handels- og udviklingsminister betyder et skift på posten som socialdemokraternes medieordfører, kort tid før forhandlingerne om et kommende medieforlig skal begynde. Den socialdemokratiske folketingsgruppe har udpeget den 52-årige Troels Ravn som ny medieordfører. Han er i forvejen medlem af Folketingets kulturudvalg. Troels Ravn er skoleleder fra Vejen, og han har været medlem af Folketinget siden det seneste valg og tidligere fra 2005 til 2007. Han har siden 2011 været partiets børne- og undervisningsordfører. Den nye medieordfører siger til Altinget/Kultur, at han vil kæmpe for at styrke DRs regionale dækning. - Der er brug for flere historier fra hele Danmark og ikke kun hovedstadsområdet, og derfor skal vi opprioritere DRs regionale dækning. Han ser gerne, at der sker en styrkelse af samarbejdet mellem DR og TV2-regionerne. De øvrige medieordførere er Ellen Trane Nørby, Venstre, Morten Marinus, Dansk Folkeparti, Öslem Cekic, SF, Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten, Lars Barfoed, konservative, Mette Boch, Liberal Alliance, og Zenia Stampe, radikale. Årets annonceomsætning seks pct. tilbage for specialmedier Annonceomsætning i index 94 for 2013 Fjerde kvartal på annoncemarkedet for specialmedier fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner endte i index 94 sammenlignet med sidste år, viser indberetningerne til Danske Mediers Annoncebarometer for specialmedier. Samlet blev annonce-året dermed som helhed negativt og slutter præcist som fjerde kvartal i index 94. Indberetningerne til Annoncebarometeret giver dog samlet indtryk af et ujævnt fjerde kvartal på tværs af brancher og udgivere. Det er især første og sidste kvartal, der rykker omsætningen negativt. 5

En del af forklaringen på de store udsving mellem udgivere i fjerde kvartal skal findes i reduceret frekvens flere udgivere har skåret i antal udgivelser ligesom en række af de målte blade i annoncebarometeret har omlagt annoncesalget med virkning for fjerde kvartal pga fusioner, outsourcing mv. med kortvarig, negativ påvirkning af salget til følge. Annoncebarometeret for specialmedier er for fjerde kvartal baseret på indberetninger fra 40 ud af 41 af de største medier indenfor de enkelte brancher. På tværs af brancher kan fremhæves, at detailhandel, auto og hotel har haft et vanskeligt år igennem 2013, mens sundhed og forsorg retter sig igen. Opdelingen af statistikken på annoncetype tekst, stilling eller online annoncering viser ikke overraskende, at online omsætningens andel af annoncesalget er øget i forhold til samme kvartal sidste år fra 14 til 18 pct., mens stillingsomsætningens andel er øget svagt fra 11 pct. i 2012 til 12 pct. Læs barometret MOBIL Ekstra Bladet med PBT målgrupper på alle platforme Gør det muligt at identificere målgrupper med stor præcision Ekstra Bladet tilbyder nu som de første i Europa målgruppesalg baseret på Predictive Behavioral Targeting (PBT) på samtlige platforme, som beriges af Nugg.dk, skriver Ekstra Bladet i en pressemeddelelse. PBT gør det muligt at identificere målgrupper med langt større præcision end traditionelle værktøjer, da både adfærdsbaserede data samt spørgeskemaer bliver bragt sammen i avancerede statistiske modeller. - Vi forsøger dagligt at prøve kræfter med diverse digitale teknologier for at imødekomme vores annoncørers behov samt udfordringer, og derfor har vi også store forventninger til vores nylige lancering, siger Anders Ovesen, der er salgschef for mobil og PBT. Han oplyser, at Ekstra Bladet længe har kunnet tilbyde PBT målgrupper på henholdsvis desktop og webtv, og derfor er det naturligt for os at rulle produktet ud på de mobile enheder. Mobilområdet er et af Ekstra Bladets største fokusområder i 2014, og mediet har store ambitioner for omsætningen Skifte i Danske Mediers mobilprojekt Johan Winbladh afløser Lars Riemann Andersen 6

Danske Medier har tilknyttet Johan Winbladh som ny konsulent på foreningens mobilprojekt. Han afløser Lars Riemann Andersen, der pr. 1. februar er blevet digital chef i Allers Client Publishing afdeling. Danske Mediers Mobilprojekt er et to-årigt projektforløb, der har til formål at udbygge mediernes annonceomsætning på mobil-området gennem udformning af annoncestandarder samt netværksmøder og andre tiltag. Johan Winbladh er konsulent med speciale inden for innovation og forretningsudvikling på de digitale platforme og arrangerede f.eks. eventen Copenhagen Media Startup Weekend sidste år. Han har tidligere været projektleder hos TV2 Digital. Inden da var han mobilansvarlig i DRs digitale chefredaktion i fem år og stod i spidsen for DRs udvikling af apps og øvrige mobilaktiviteter i samspil med de andre kanaler samt styring af en række innovationskonsortier, netværksgrupper og erfa-grupper. Johan Winbladh har også været digital markedsanalytiker i DR og var da medlem i FDIMs metodeudvalg. Her bidrog han bl.a. ved kravspecificeringen til det målesystem, der senere blev vundet af Gemius. Erfaringen tæller også et par år som strategikonsulent på et mediebureau. På netværksiden har Johan Winbladh i to år været formand for en mobil ekspertgruppe for de 57 medlemslande i European Broadcasting Union og har også arbejdet i mobilgrupper hos FDIH, ITB og Nordvision på tværs af de nordiske lande. NYT FRA DANSKE MEDIER Danske Medier: Cookiesreglerne bør revideres Brugere og erhvervsliv utilfredse med cookiesregler I takt med at en stor del af danske hjemmesider implementerer Cookiebekendtgørelsens regler om synligt at informere deres brugere om, at websitet anvender cookies, stiger utilfredsheden med reglerne fra både brugere og erhvervslivet. - Vi er naturligvis kede af, at reglerne på området tvinger os til at placere store informationer på alle hjemmesider, til stor irritation for brugerne og med store omkostninger for de digitale medier med at ændre på vores systemer. Den gode nyhed er selvfølgelig, at ingen brugere efterhånden kan være i tvivl om, at stort set alle hjemmesider anvender cookies, der er en dybt forankret teknologi i den måde digitale medier fungerer på, udtaler Allan Sørensen, der er digital chef i Danske Medier. Reglerne påbyder hjemmesider tydeligt at informere og indhente samtykke til brug af cookies. Derfor skal alle brugere klikke OK til cookiebeskeder på næsten alle hjemmesider. - Vi er enige med medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose i hendes vurdering af, at lovgivningen ikke virker, og at det er helt forkert grebet an, når lovgivningen pålægger alle 7

internetbrugere at forholde sig til kompliceret teknisk information og træffe beslutninger på alle hjemmesider, siger Allan Sørensen. Danske Medier finder, at det vil være meget mere effektivt og sikre større forbrugerbeskyttelse, at opdatere virksomhedernes krav til at behandle data sikkert og forsvarlig og ikke misbruge personlige oplysninger. Alle browserne har i dag mulighed for både at slette og blokere for alle cookies, hvis en bruger ønsker dette. -I stedet har reglerne presset både medier og især udbydere at annoncesystemer til at bruge massive millionbeløb på at omlægge til alternative løsninger, der ikke gør brug af cookies. Herved risikerer vi at fratage brugerne det reelle valg for at kunne til- og fravælge målrettet information og reklame, og annoncørerne skal betale højere omkostninger for i sidste ende at have samme muligheder, siger Danske Mediers digitale chef. Danske Medier håber på, at Kommissionen og Parlamentet hurtigst muligt vil drage de nødvendige konklusioner og fjerne den uhensigtsmæssige cookie-lovgivning og fremover forholde sig til regler for brug af data og ikke til teknologi. Over 200 bidrag til Danish Internet Award Vinderne kåres i Cirkusbygningen 9. april Der var kommet over 200 bidrag til Danish Internet Award 2014, da indsendelsesfristen udløb torsdag. Hvordan ansøgerne fordeler sig indenfor de enkelte kategorier, er endnu ikke opgjort. Over 100 kyndige branchefolk fra medier, bureauer og kunder skal i den kommende tid bedømme de indkomne bidrag. En af dommerne Katha Hviid Haglund, Vertic, siger, at hun ved bedømmelsen vil lægge særlig vægt på den stærke idé. Hun vil have fokus på, hvad det er for en oplevelse, der bliver skabt for brugeren, og hvordan mediet bliver brugt til at understøtte den personaliserede oplevelse. Desuden vil hun lægge vægt på, hvordan det hele bliver eksekveret. Vinderne offentliggøres ved Danish Internet Award i Cirkusbygningen 9. april. DIA arrangeres af Huset Markedsføring og Danske Medier i fællesskab. Læs mere om DIA2014 JOB OG KARRIERE 8

Stig Kirk Ørskov ny administrerende direktør i JP/Politikens Hus A/S Lars Munch afløser Jørgen Ejbøl som formand for selskabets bestyrelse Lars Munch stopper som administrerende direktør for JP/Politikens Hus A/S med udgangen af februar 2014 for at indtræde som formand i selskabets bestyrelse i forlængelse af selskabets generalforsamling 3. marts 2014. Koncerndirektør Stig Kirk Ørskov afløser Lars Munch som administrerende direktør for JP/Politikens Hus A/S med virkning fra 1. marts 2014. Jørgen Ejbøl bliver fra samme dato næstformand for A/S-bestyrelsen frem til selskabets generalforsamling i 2015, hvor Jørgen Ejbøl træder ud af bestyrelsen for at indtræde som formand for Jyllands-Postens Fond. Lars Munch siger i forbindelse med skiftet, at med 15 år i Bonnier og 15 år i JP/Politikens Hus er tiden kommet til at tage fat på nye 15 år af mit arbejdsliv. Jeg er glad for, at Stig Kirk Ørskov vil overtage posten som administrerende direktør og ser frem til nu som bestyrelsesformand at fortsætte samarbejdet med ham. Stig Kirk Ørskov kender virksomheden bedre end nogen anden og mestrer både den redaktionelle og kommercielle del af forretningen. Det er en sjælden kombination, som JP/Politikens Hus vil nyde godt af. -At få ansvaret for at føre JP/Politikens Hus videre er en ære. Strategien er klar. Vi skal styrke vores markedspositioner gennem vedvarende indholdsudvikling og evne at udnytte de muligheder, som byder sig til i takt med de digitale strukturforandringer. Også fremover vil grundpræmissen være, at en sund økonomi er vores publicistiske frihedsbrev, siger Stig Kirk Ørskov. Tina Christel Kristensen efteruddannelseschef på DMJX Kommer fra Læger Uden Grænser Den 49-årige journalist Tina Christel Kristensen tiltræder 1. marts som chef for Kurser og Videreuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Tina Christel Kristensen kommer fra en stilling som program- og kommunikationsdirektør i Læger Uden Grænser. Hun er uddannet journalist og har gennem sin karriere erfaring inden for ledelse, forandringsprocesser og den vifte af fagligheder, som højskolens uddannelser og vidensproduktion dækker, oplyser DMJX i en pressemeddelelse. Hun har tidligere været koncernkommunikationschef i TDC, mens hun på B.T. var ledende redaktionschef og medlem af chefredaktionen. Karrieren har også bragt hende omkring DR, TV2 og en kort periode på et reklamebureau. 9

Som chef for Kurser og Videreuddannelse kommer Tina Christel Kristensen desuden til at indgå i højskolens tværgående chefforum, Koordinationsudvalget. Hun afløser Søren Dalsgaard på chefposten. Chefredaktør bliver udviklingsdirektør i FC Midtjylland Holstebro Dagblads chefredaktør Hans Krabbe skifter til fodboldklub Den 51-årige chefredaktør for Holstebro Dagblad, Hans Krabbe, er blevet ansat i en nyoprettet stilling som udviklingsdirektør med ansvar for drift og udvikling af fodboldklubben FC Midtjylland, oplyser klubben. Hans Krabbe, der kommer fra en stilling som chefredaktør på dagbladene i Holstebro, Struer og Lemvig, ser frem til de nye udfordringer. - Som fodboldmenneske, der har fulgt FC Midtjylland siden fødslen i 1999, er det naturligvis et drømmejob at skulle arbejde med drift og udvikling af den klub, der betyder så meget for så mange i Midt- og Vestjylland. Hans Krabbe er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og har siden bl.a. været ansat på DR Midt & Vest og DR Radiosporten og fra 2011 været chefredaktør i Holstebro. Han tiltræder 1. maj. DanWatch opruster med ny redaktør og graverjournalist Louise Voller fra Verdens Bedste Nyheder til DanWatch DanWatch har ansat journalist Louise Voller i en nyoprettet stilling som ansvarshavende redaktør og graverjournalist. Louise Voller bliver ansvarlig for at styrke og kvalitetssikre DanWatchs dokumentations- og mediearbejde, skriver DanWatch.dk Louise Voller, der er 35 år og uddannet journalist, har bl.a. lavet undersøgende journalistik på Dagbladet Information og været chefredaktør på Aller Media. Senest har hun været kampagneleder i Verdens Bedste Nyheder. Hun starter hos DanWatch 1. marts. Ansættelsen sker som følge af en tre-årig bevilling fra Danida, der skal styrke og udvide DanWatchs arbejde. Louise Voller får ansvaret for at styrke DanWatchs metodiske og grundige arbejde. Hun skal desuden håndtere pressearbejde og kommunikation, så DanWatchs dokumentation bliver ved med at påvirke CSR-dagsordenen. DanWatch er et uafhængigt non-profit medie og researchcenter, der laver undersøgende journalistik om virksomheders påvirkning af mennesker og miljø på globalt plan. Politikens Lokalaviser A/S ansætter digital direktør Steffen Damborg fra Jyllands-Posten tiltræder 3. marts 10

Den 43-årige Steffen Damborg tiltræder 3. marts stillingen som digital direktør med ansvar for Politikens Lokalavisers online-aktiviteter i Danmark og Sverige. Han får ansvaret for den kommercielle udvikling af lokalavisen.dk, lokaltidningen.se og de underliggende nyhedssites baseret på de lokale ugeaviser. Steffen Damborg kommer fra Jyllands-Posten, hvor han har fungeret som udviklingschef og direktør for en række online aktiviteter siden 2005 med hovedfokus på digital forretningsudvikling. Det er Politikens Lokalavisers mål at udnytte selskabets stærke lokale relationer til at øge sin tilstedeværelse på de digitale platforme, for derigennem at sikre en høj digital dækning til glæde for lokalavisernes mange læsere/brugere og lokale annoncører, skriver Politikens Lokalaviser i en pressemeddelelse. Nye fotochefer på JydskeVestkysten og Fynske Medier Ulrik Pedersen og Michael Bager nye fotochefer Fotojournalist Ulrik Pedersen bliver chef for JydskeVestkystens nye fotoredaktion, der kommer til at bestå af 12 medarbejdere, og Michael Bagger af Fynske Mediers fotoredaktion, som udover chefen består af 11 fotografer og to praktikanter. På JydskeVestkysten er fotograferne i dag organiseret i mediehusets ni lokalredaktioner i Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Fra 1. juni samles de i én redaktion for at styrke det faglige miljø og løfte fotojournalistikken på såvel print som digitalt. -Vi har en gruppe enormt dygtige fotografer, som vi dog har forsømt en smule ved ikke at have det rette faglige miljø. Det miljø skal Ulrik være med til at skabe, og det er jeg sikker på, at han er den rette til, siger Jørn Broch, chefredaktør på JydskeVestkysten i en pressemeddelelse. Michael Bager afløser som fotochef på Fynske Medier Mads Hansen 1. april 2014. Michael Bager er 46 år og uddannet som pressefotograf på Morsø Folkeblad og har siden arbejdet på Ny Dag og kom til Fyns Amts Avis i 1993 og arbejder i dag på webredaktionen på Fynske Medier. Tv-direktør formand for dagbladsbestyrelse Ivar Brændgaard overtager den ledige plads som formand for Kristeligt Dagblads bestyrelse Ivar Brændgaard, som er direktør for TV2 Midt-Vest, har overtaget posten som formand for Kristeligt Dagblads bestyrelse, skriver Kristeligt Dagblad. Han overtager formandsposten efter den tidligere DI-direktør Hans Skov Christensen, der døde i november i fjor. 11

Den 64- årige Ivar Brændgaard er uddannet teolog. Han har været direktør for TV2 Midt-Vest siden stationens åbning i 1988. Han har været medlem af Kristeligt Dagblads bestyrelse siden 2009. KALENDER 12. marts 2013 kl 09:00 hos IUM, Skt. Petri Passage 5, 2., København K DIGITAL TV, STREAMING OG VIDEO-ANNONCERING HVAD MENER THORBORG? TV og video på nettet vokser. Netbrugerne ser mere TV/Video end nogensinde. Netflix og Youtube er med til at udvikle markedet. Second screen og social TV åbner for nye muligheder for annonceindtægter og betaling for indhold. Oplev en peptalk fra Martin Thorborg om hvorfor han satser på egen TV kanal. Hør desuden internationalt oplæg hvordan digital TV udvikler sig. Og få indsigt i det danske marked: DR fortæller om brugernes adfærd og IUM fortæller om forretningsmulighederne. Læs mere og tilmeld dig her: http://events.danskemedier.dk/coursedetail.aspx?id=dca10880-278f-e311-b361-6c3be5befd9c KALENDEREN 12-03-2014 kl. 09:00 Digital TV, streaming og video-annoncering Hvad mener Thorborg? Seminar med fokus på forretningsmuligheder ved WebTV, Digital TV og Streaming. Hør Martin Thorborg, Smartclip, DR og IUM fortælle om mulighederne. 24/25-03-2014 (Berlin) Digital Innovators Summit 2014 Konference med fokus på publicistisk udvikling, multiplatforms udgivelse og digitale medier. Konferencen udbydes af FIPP (den internationale magasinudgiver forening) i samarbejde med VDZ (den tyske udgiverforening). 09-04-2014 Danish Internet Award 2014 DIA er den årlige kåring af de bedste digitale projekter indenfor media og reklame. Årets overordnede tema er Content Marketing. Kategorierne er opdelt i Design, Platforme, Content, Strategi og Teknologi. 12

ANNONCER Fyens Stiftstidende Fellowship: Få en halv million for at flytte mediebranchen Med Fyens Stiftstidendes fellowship får du mulighed for at fordybe dig i et journalistisk projekt i et halvt år på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Med titlen som Fellow følger 500.000 kr., som blandt andet skal bruges til frikøb fra din nuværende arbejdsplads, udgifter til transport mv. Læs mere om projektet på vores hjemmeside og send os en ansøgning senest den 4. marts 2014 kl. 12 via journalism@journalism.sdu.dk Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til styrelsesformand, ansvarshavende chefredaktør Per Westergård på tlf.: 28 10 95 00 eller til Centerleder, Peter Bro, på tlf.: 40 22 76 37. http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/c_journalistik/fellowship KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/abonnement Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/arkiv Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K 13