1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler DDS 512: Hvo vil mig anklage - - - DDS 36: Befal du dine veje Altergang: DDS 399: Klokken slår DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Tekstlæsninger GT-læsning: Præd 3,1-11 Epistel: Rom 8,1-4 Prædiketekst: Matt 10,24-31
2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»en discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«matt 10,24-31 Prædiken Jeg vil gerne, at vi begynder med at overveje, hvad disse guddommelige ord af Jesus siger til os. Ordene, vi hører, skal netop ind og arbejde med os. Det er netop, hvad Guds ord kan - og derfor, vi hører dem i kirken - og har prædiken ved gudstjenesten. En prædiken hedder på latin homilia, der betyder samtale eller nærvær. Vi har ikke prædiken, fordi præsten nu skal dele ud af sine uovertrufne og vidtløftige tanker og geniale påfund, men fordi Jesus vil i samtale med os og være nær ved os. Hvad tænker du om disse tre sætninger, som Jesus siger? Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester. Lidt senere: Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Og dette ord: Men på jer er selv alle hovedhår talt. Hvad siger Jesus til dig? Er der ting i dit liv, du skal ændre? Perspektiver, du skal flytte? Noget, du skal bekende? Sandheder, du kan takke for?
3 Allerede nu vil jeg sige, at denne samtale med Jesus ikke slutter, når jeg siger amen!, eller når gudstjenesten slutter. Den fortsætter derhjemme, med Guds ord og i bøn, i skolen eller på arbejdet, i sportsklubben eller på sommerferien. I løbet af vores ferie var jeg i kirke og hørte en skøn opfordring til menigheden om at læse Skriften og suge til sig af Guds ord og give det videre - og den opfordring vil jeg gerne give videre. Hvor er det vigtigt for vores åndelige liv! I Guds ord og i bøn har du samtalen med Jesus. Vi har i kirken lige siden Trinitatis søndag engang midt i juni måned stort set hver søndag berørt temaet discipel af Jesus og således også i dag. Og disciple er sådan nogle som os, der er døbt til at tilhøre Jesus. Det er forskelligt, hvad vi hører Jesus sige til os hvilket også afhænger meget af, hvilken livssituation vi er i generelt, og hvor vi befinder os i vores vandring med Gud. Nogle synes, ordene lyder frygtelig hårde. Det skal gå os ligesom Jesus! Og hvordan var det nu, det gik Jesus? Jo, det endte med afvisning, med døden på et kors. Og netop det er uden tvivl bl.a. hvad Jesus mener, og sådan gik det også for de fleste af disciplene. I deres dødsstund kunne de tænke på Jesu ord: Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester. Andre fokuserer på trøsten, Jesus kommer med. Frygt ikke, siger Jesus 3 gange. Dine hovedhår er talt hver og en! Vi kan høre ordene forskelligt, og derfor skal vi også tage ordene til os forskelligt. Desværre hører det til vores syndige natur, at vi fokuserer på det, vi mindst har brug for at høre. Der er mange, mange døbte, som overhovedet ikke tænker Gud med i deres liv eller bruger evangeliet som en slags sovepude, og derfor har de brug for at høre, at dåb indebærer at have Jesus som herre og mester og følge efter ham, uanset hvad det koster, dele ud af evangeliet og godheden, sådan som Jesus gjorde. Men problemet er, at disse mennesker tit siger: Uanset hvad Jesus siger, så sover jeg bare videre, man
4 er vel døbt, alle bliver vel frelst eller noget lignende. Og det er faktisk hverken sundt eller sandt. Det siger Jesus i klar tekst i dag. Han taler om, hvad det er at være discipel af Jesus. Du kan opleve modgang, og vil nemt kunne komme til det på grund af troen på Jesus. Hos os koster det ikke livet at følge Jesus, som det gjorde for mange af Jesu disciple dengang og stadig gør for mange i dag. Men du kan blive betragtet som anderledes, som en der går for meget op i troen, mobning finder sted - jeg har selv været med til det, da jeg i en periode følte mig højt hævet over kristendom og tro. At tro som kirken altid har gjort, regnes af nogle for fundamentalisme. Mange af jer kender noget til det. Jesus forbereder disciple til alle tider på, at det kan koste livet at følge ham, og det er slemt - men det er ikke det værste, der kan ske. Det værste, der kan ske, er at få Gud imod sig. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, siger Jesus, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Frygt Gud! Én frygt vil Jesus ikke tage fra nogen kristen, og det er gudsfrygten. Frygten for at få Gud imod dig og gå fortabt. Selv Paulus, kristenhedens største missionær, frygtede dette, at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Over alle ting skal vi frygte Gud, siger Martin Luther igen og igen i forklaringerne til de ti bud i den Lille Katekismus. Jamen, skal vi da gå rundt og frygte, hvad Gud kan finde på? Nej, gudsfrygt går ikke på det, for Gud er ikke lunefuld og omskiftelig, tværtimod. Gud kan vi regne med, når alle ting vakler. Paulus siger: Så er der nu ingen fordømmelse for dem, der er i Kristus Jesus. Gudsfrygt er at frygte for ikke længere at være i Kristus Jesus! Enhver, som kender Guds nåde og har set storheden i evangeliet, vil frygte for at miste det, jeg der har fået.
5 Gudsfrygt er ikke noget, vi skal arbejde os frem til, efter vi er kommet til tro - den kommer sammen med troen. Tænk, hvis du mistede al nåde, tilgivelse, evigt liv hos Gud, som du har fået i din dåb. Hvilket kristent menneske frygter ikke det? Sådan kan vi sige til os, der trænger til at høre, at evangeliet har konsekvenser, os, der af og til bruger kristendommen som en sovepude. Vi skal høre: Evangeliet må ud, vi må prædike fra tagene, hvad der hviskes os i ørerne. Evangeliet har hast. Snart kommer Jesus, og så skal vi stå frem for ham, der har magt til at dømme levende og døde. Så er der dem - os, som mest af alt har brug for at høre Jesus sige frygt ikke, fordi man i forvejen er overlæsset med frygt, opgaver eller stressfyldte dage, familieproblemer, sygdom eller andet. De mennesker hører også ofte det forkerte. De hører, at det skal gå os som Jesus, og så er mine problemer da ikke noget at skrive hjem om. Og så hører man slet ikke, at Jesus siger frygt ikke. Jeres hovedhår er talt. Måske er du her, som har brug for at høre det i dag. Frygt er generelt bestemmende for mange af vores handlinger. Tænk på, hvor meget du gør eller undlader at gøre på grund af frygt. Frygt for noget, der kunne ske dig eller dine børn, familie, venner. Bekymringer for fremtiden - en eksamen, der venter om hjørnet, en stor beslutning i familien eller på arbejde, bekymringer for sygdom eller ulykke. Frygt kan være af mange slags. Norge gik nærmest i stå i sidste uge på grund af en terrortrussel og en dansk forsker gik på skærmen søndag aften og sagde, at terroristerne faktisk havde vundet en stor sejr over Norge, selv om der endnu ikke har været noget terrorangreb. Hvorfor? Fordi de havde grebet dagsordenen og skabt frygt og usikkerhed. Alle vi, der lige beder en ekstra bøn inden flyet letter fra lufthavnen vi fik ekstra næring til vores bøn, da et passagerfly blev skudt ned over Ukraine og andre fly forsvandt. Det er frygt. Vi kan måske godt trække på smilebåndet, men uanset om frygten er reel eller bare er noget, man skaber sig oppe i hovedet, så er frygt og angst god til en ting: At
6 begrænse vore liv. Angst og frygt lammer og begrænser vort liv, og det kan ske, selv om vi tror på Jesus. Der er mennesker, der ikke kommer uden for en dør på grund af frygt for et eller andet. Psykologer og psykiatere har navngivet utallige fobier. Et opslag på internettet siger omkring 500. En fobi opstår, når frygten bliver sygelig. Af de mere mærkværdige kan nævnes Zemmifobi, der er angsten for muldvarper. Septenterrafobi som er angsten for Norge og nordmænd. Peladofobi som er angsten for skaldede personer. Og så en angst, som mange danskere nok er ramt af, nemlig ecclesiofobi, som er angsten for kirker. Der er mange fobier eller meget man kan være angst for, også uden at det bliver sygeligt, men hvor det bare ligger inde i os. Angsten for at være alene har drevet mange mennesker til at gøre forfærdelige ting både mod sig selv og mod andre. Hvad tror du, Jesus ønsker at sige til dig, der lever i frygt? Frygt ikke. Jo, frygt Gud, men når du frygter Gud, så har du ingen grund til at frygte noget andet. Ca. 100 gange i Bibelen har vi ordene frygt ikke, så det vidner om, at Jesus både ved, at frygten er reel for mennesket, og at han kan og vil gøre noget ved den. For Gud har nemlig omsorg for os. For ham har vi kolossal værdi. Igen fra epistlen: Gud gav os sejr. Han sendte jo sin egen Søn ind i denne verden, for at han skulle leve under samme vilkår, som vi syndige mennesker levede under, og han gjorde ham til syndebuk for os alle. Vores værdi afhænger af, hvad vi er for Jesus! Så er der nu ingen fordømmelse for dem, der er I Jesus Kristus. Min værdi afhænger ikke af, om jeg kommer ind på drømmestudiet, eller om jeg vinder Tour de France, eller om min frygt og bekymring bliver til virkelighed eller ej. Læg mærke til, at Jesus faktisk ikke direkte siger, hvad vi betyder for Gud. Næ, for menneskelige ord kan ikke beskrive det. Af og til minder Guds ord os om, hvor
7 meget Gud ofrede for vores skyld, nemlig sin egen, elskede søn. Men her tager Jesus noget af det mindst værdifulde, vi kender, og sammenligner vores værdi med det. Spurven: Du kan få to for en skilling, dvs. to for én øre. I Lukas siger Jesus, at du kan få 5 spurve for to skilling, dvs. at giver du en øre mere, så får du en oven i handelen. De er billige, ja næsten ingenting værd. Hårene på hovedet: De er talt. Ikke bare sådan, at Gud holder tal på, hvor mange der er, men sådan, at falder et af dem, så ved Gud, hvilket nummer i rækken det er. Jo, for det var jo det hår, han havde skabt og placeret der, hvor det sad. Nogle hiver grå hår ud af hovedet, fordi de ikke bryder sig om dem, og ikke fordi der er noget forkert i det - men sådan har Gud det altså ikke med de grå hår! Ikke en af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Læg mærke til, at Jesus ikke siger uden at Gud er med den, men uden at jeres fader er med den. Vores far er med spurven, tæller hårene. Og når Gud har omsorg for det i vores øjne mindste og ringeste, han har skabt - hvor meget mere så ikke du! I er mere værd end mange spurve. Deraf kan du se, at han er med dig, og at du ingen grund har til at frygte. Jamen, Gud skulle bare vide, hvad jeg går igennem, kan du sige. Ja, men det ved Gud allerede! Han sidder ikke i himlen og udbryder: Næ, nu har jeg aldrig kendt magen, hvad er det dog, de gør ved hinanden. Og hvad er det dog, hun oplever lige nu? Nej, Gud ved det, og han har omsorg for os. Vi skal synge i den sidste salme: Om jeg i dybe dale må gå den tunge vej, fra Himlens høje sale hans øje følger mig. Vi skal til at slutte, selv om der var meget mere at sige om det. Nu har jeg talt og talt og dermed holdt en prædiken, som det hedder. Men det afgørende er ikke, at præsten har gjort det og heller ikke hvad han har sagt. Det springende punkt er: Hvad har Jesus sagt? Og det kan jeg ikke svare på. Det kan alene han - og du!
8 Du ved, hvad Jesus har sagt. Du ved også, om du skal bekende noget, ændre noget i dit liv, takke for Guds nåde og godhed. Du ved det. Lad os derfor stille os ind for Guds ansigt og bede: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen!