Sadler. hvad ved vi fra en veterinær vinkel?

Relaterede dokumenter
SADLER. OPUS Dressur med rød piping side 86

H080826E1A14.qxd 13/08/08 13:31 Side 14 TEMA TILPASNING AF SADEL SADLEN. skal passe. Rytteren er stadig vigtigst

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler

Debatten om dressurhestens holdning hvad handler den egentlig om?

Kundskab skal der til

En introduktion til Straightness Training

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

Udviklet af Dr. Bruno Gröbli / Schweiz. support energy point

TREC PTV Forhindringsbeskrivelser

FOR RYTTER OG HEST. r i d e h e s t e n - h i p p o l o g i s k h 1 0 / 0 7

PTV. 01. Lavthængende grene Ride under lavthængende grene uden at rive dem ned. Holde den først valgte gangart. Højde over manken: 20 cm.

PTV. Valg af gangart: T00 T15: Galop Trav Tølt (T00 T5) Skridt. T20 T40: Galop Trav

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hjælperne Af Henrik Johansen

FUNKTIONEL ANATOMI og BIOMEKANIK. Af Dyrlæge Rikke Schultz 19. Februar 2014

Junior og Senior spørgsmål

Parkour fejl som kan forekomme

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

FYSISK TRÆNING. De skævheder og spændinger, vi har i. Forslag til træning i klubberne

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Lineær registrering. fremtidens bedømmelsessystem. Fagligt. Dansk Varmblods bedømmelsessystem

The right fit should be part of your kit

PTV - instruktioner - overordnet

Bid, tænder og mundhule

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Styrketræning for rullere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

M2 Tip. Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk. HMN a/s

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

Elite. Allround Standard

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Championat for Fjordheste

DGI Skydning. Hjælp på banen. Riffel

BRUGSANVISNING FLEXI

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

Travheste som forsøgsheste

Soft Tilt. Casestudier

Træning ved hofte-/lyskeskader

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder

INFO OM ALRID DEN 6 & 7 MAJ 2017

M2 Mini. Bade/toiletstole beregnet til børn samt små voksne. HMN a/s

BIOMEKANIK-INTRO. Form INTRO Form LET Form MIDDEL Form ØVET Form EKSPERT AF LOUISE AGNER OG PAULINE PRESTON 2012

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Sammendrag af artikler fra bloggen marts Dagbog fra Island 3. marts.

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

Kurser forår og efterår 2011

Information om behandling af skade på bagerste korsbånd (PCL) med Jack skinne

Regler for lydighedstest - Rytter

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Københavns Universitet. Hvornår er min hest egentlig halt? Carlsen, Britt; Thomsen, Maj Halling. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

Forflytningskompendium

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Hemi- eller total skulderalloplastik

Positiv Ridning Systemet Hvor hurtigt kan vi gå frem Af Henrik Johansen

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Teknisk progression Diskoskast

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

20% TEMPUR - TILBUD DER ER VÆRD AT STÅ OP TIL SPAR. Nu ,-

Siddepuder til kørestole

M2 Multi-tip. Elektrisk højdejusterbar bade/toiletstol i rustfrit stål med el-tip funktion. HMN a/s

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Kliniske retningslinier for brug af Handicare s puder til forebyggelse af tryksår.

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Osteoarthritis i haseleddet (spat)

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse.

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen? Seneskade kan hesten blive gående igen?

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.

En uges træningsprogram til Gravide

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

Introduktion til Måling af fysisk form hos børn 4-12 år

En faretruende udvikling af schæferhunden

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Liggesystem SYMMETRISLEEP

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /

Skrivelse af 13. november 2015 fra advokat Rådet udtalte:

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder

Turtle. Optimale formstøbte løsninger for et langt større v elbefindende

Manuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud

Pres dig selv. Guide. til bedre resultater. sider. Marts Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 8 ugers træningsprogram

Transkript:

FOTOS SHUTTERSTOCK Sadler hvad ved vi fra en veterinær vinkel? TEKST SUSANNE ALBÆK KOLDING, FAGDYRLÆGE VEDR. SYGDOMME HOS HESTE, ISELP CERTIFICERET, DIPL. ACVSMR, FAGLIG SKRIBENT Sadlen er med til at danne bindeleddet mellem hesten og rytteren men hvad ved vi egentlig på dette område i veterinært regi? Her følger et lille udsnit af den veterinært relaterede forskning på området. pula i bevægelse 5. Ligger sadlen ud over T18, kan det påvirke m. gluteus medius og m. iliocostalis funktion og kan yderligere kompromittere lateral fleksion på grund af tryk på de lumbare transverse processer 13. Der er forskellige metoder til at identificere T18, hvor der i England er to sadelmagerskoler»society of Master Saddlers«og»Society of Master Saddle Fitting Consultants«. Skolerne anvender hver deres metode gående på hhv. at følge kurvaturen af det 18. ribben og at tælle 6 torntappe frem fra lumbosacralleddet 36. På overvægtige heste foreslår et studie at anvende en metode, hvor man tæller 5 torntappe frem fra L6, som på overvægtige heste ligger så dybt, at den ikke kan palperes, men i stedet fremstår som en fordybning, hvilket man fandt ofte blev fejlagtigt tolket som området over lumbosacralleddet 36. Et studie fra 2019 så netop på engelske sadelmageres præcision i forhold til placering af sadlen og T18 holdt op imod røntgenidentificering af T18 36. Studiet fandt, at man bedst sikrede, at sadlen lå indenfor T18 ved at kombinere palpation af bagerste ribben med at tælle 5 torntappe frem fra L6. Også et tidliter præsterer bedre med optimalt tilpasset udstyr - inklusive sadlen 8. Det er dog først de senere år, at reel forskning har fundet sted på dette felt. Nylige undersøgelser indikerede som forventet, at en dårligt tilpasset sadel forårsager problemer som slidmærker i pelsen, fokale smertepunkter i sadellejet, ømhed og stivhed i m. longissimus dorsi samt atrofi af den epaksiale muskulatur 18,19,21,22. Et studie fra 2010 bekræftede via trykmåling sammenhængen mellem fokale smertepunkter og tryksår og en højere trykbelastning 44, og et studie fra Malaysia (n = 181) fandt, at knap 17 % af undersøgte ryglidelser var relateret til udstyret 30. Placering og tilpasning af sadlen Den korrekte længde på en traditionel engelsk sadel med bom lader ideelt set scapula fri samtidig med, at sadelbommen ikke ligger ud over T18 13,23. I bevægelse kommer scapula dog så meget bagud, at den næsten flugter manken, hvormed det typisk ikke er praktisk muligt at placere sadlen, så den ikke kommer i kontakt med sca- har været redet i mindst 4.000 år 43, og omkring år 500 f.kr. begyndte man at anvende en pudelignende sadel stoppet med græs eller hår 2. Sadlen blev opfundet for at forbedre rytterens komfort og sikkerhed 8 samt for at fordele rytterens vægt over et større område af hestens ryg 6. Udformningen af sadlen er gennem årene blevet ændret afhængigt af hestens brug, og da hestens brug de senere årtier er blevet primært sportsorienteret, har man i den forbindelse observeret, at hest og ryt- 32 DVT 11 2019

gere studie fra 2017 så på engelske sadelmageres tilpasning af sadler, hvor man fandt, at netop sadlens længde i forhold til T18, var den del af tilpasningen, der var mindst enighed om sadelmagerne imellem 23. Når en traditionel sadel med bom er tilpasset korrekt, og sadlen også passer til rytteren, vil det primære tryk placeres i området T10 til T13 34, hvor rytterens tyngdepunkt er beliggende over hestens tyngdepunkt, der er beliggende over T13 3,45. Yderligere vil det laveste punkt på ryggen også passe med det laveste punkt i sadlen 13. På en gruppe dressurheste på Intermediare og Grand Prix-niveau (n = 13) fandt man, at en reduktion af netop vægtbelastningen i T10-T13 området, opnået med en sadel med en modificeret form på bom og sadelpuder/paneler samt placering af gjordstropper, forbedrede både forbens- og bagbensaktionen i trav og øgede muskelfylden efter arbejde 34. I forsøget blev den modificerede sadel sammenlignet med hestenes egne sadler, som alle blev vurderet og godkendt af fire uafhængige uddannede sadelmagere 34. Forsøget indikerer således, at der fremadrettet er potentiale for yderligere optimering af nutidens sadeltilpasning. Man har undersøgt lignende ændringer i sadlen på galopheste, hvor man fandt, at galoplængden øgedes tillige med øget hofteflektion 35. Den traditionelle sadelbom skal passe til den enkelte hest, hvor en for smal bom vil få sadlen til at»danne bro«og øger trykbelastningen bagerst i sadellejet, og en for bred bom får sadlen til at ligge for tæt på rygsøjlen og potentielt på torntappene og øger belastningen fortil og/eller lige under rytteren 5,13,32,34. At sadlen danner bro, menes af nogle forfattere at være den sadelfejl, som hesten dårligst tolererer 37. Resultatet af en forkert størrelse bom fører i alle tilfælde til, at trykbelastningen koncentreres over et mindre område 32. Yderligere påvirker en utilpasset bom også rytteren, således at en for bred bom kan føre til, at rytteren kommer til at sidde svajrygget, og en for smal bom kan føre til, at rytteren kommer til at sidde krumrygget 7. Et sadelstudie evalueret med termografi fandt, at en af de hyppigste fejl i forhold til placering af springsadler var en for kranial placering førende til øget belastning fortil i sadlen 1. Det nytter således ikke, at sadlen er veltilpasset, hvis den placeres forkert på ryggen af hesten. Endelig er det også vigtigt, at sadlen passer til rytteren 13. Undersøgelser af hestens ryg før og efter ridning har vist, at rygmuskulaturen kan være 1-1,5 cm større efter arbejde, hvilket taler for sadeltilpasning både før og efter arbejde 13,20. Særligt sadelpuderne og disses område under stigremmene udsættes for belastning under arbejde 20. Muskelfylden fandtes størst efter arbejde hos heste, der blev redet af dygtige ryttere, kontra heste redet af mindre dygtige ryttere, og den øgede muskelfylde udeblev hos heste, der arbejdede med en ikke-tilpasset sadel 20. Sadlens trykbelastning Belastningen under sadlen varierer med, hvor stramt gjorden er spændt, rytterens og sadlens vægt samt effekten af den øgede ryttervægt i bevægelse 12,15, hvor belastningen ned i sadlen i skridt er lig rytterens vægt, i trav cirka 2 gange og i galop cirka 2½ gange rytterens vægt 15. Yderligere afhænger rytterens belastning ned i sadlen af hestens bevægelsesmønster, hvor en hest med en meget svingende trav, resulterer i en større vægtbelastning 11. Trykoverførslen fra sadlen til hesten registreres i diverse forskningsforsøg med brug af en»pressure pad«, hvilket blev introduceret i 1994 25. Også termografi har vist sig anvendelig i relation til vurdering af sadeltilpasning 1,33,40. Punktbelastninger kan over tid føre til iskæmiske muskelskader via okklusion af blodforsyningen til muskulaturen, men her har det cykliske bevægelsesmønster i sadlen til en vis grad en reducerende effekt, således at punktbelastninger under sadlen typisk ikke er konstante under sadlen 9. Humant har man fundet, at tryk på muskelvæv videreføres til den underliggende knogleoverflade, og at trykket på knogleoverfladen er signifikant højere end trykket på huden 28. Ligeledes har humane studier vist, at nekrose påbegyndes tæt ved knogleoverfladen, før der opstår hyperæmi i huden og reel hudulceration 41. Muskelrygsmerter på rideheste opstår ved et mindre tryk (gennemsnitligt 10 kpa) i den bagerste del af sadellejet i forhold til i den forreste del (gennemsnitligt 13,2 kpa) 37. Det er således særligt muskulaturen bagerst i sadellejet, der er følsom for iskæmiske skader, og undersøgelser af tørre områder under sadlen og af sadelsår har resulteret i et forslag om en grænseværdi på ca. 11 kpa i forhold til at undgå iskæmiske skader under sadlen 4,44. Sadlens stopning Der findes flere forskellige materialer til stopning såsom uld, skum og luft. Sadelpuder stoppet med luft kan blive meget hårde, hvis der er for meget luft i sadelpuderne, og luftmængden kan være svær at styre 5. En undersøgelse så på sadelpudernes stopning, hvor man fandt, at uld gav en bedre fordeling af trykket sammenlignet med stopninger med skum 4, hvor forfatterne dog pointerer, at der er meget stor variation i skummaterialer, hvormed det er uhensigtsmæssigt at generalisere. Følger af ikke-tilpassede sadler Hos springheste er det vist, at knap 63 % af sadlerne (n = 62) belastede hestene asymmetrisk vurderet med termografi 1. Man har også fundet, at springheste har mindre tendens til at udvikle rygmuskulatur fulgt over et års arbejde, hvilket foreslås relateret til, at springsadler i langt højere grad end i andre discipliner anvendes på flere heste, hvormed sadlen ikke tilpasses den enkelte hest 18. Udvikling af rygmuskulaturen varierer meget i løbet af et år for både dressur- og springheste, hvormed forfatterne foreslår, at sadeltilpasning foretages flere gange årligt 18. Dette underbygges af et studie (n = 506), der fandt, at 30 % af hestene gik med ikke korrekt tilpassede sadler trods årlig professionel tilpasning 21. En lang række visuelle fund i sadellejet kan relateres til utilstrækkelig sadeltilpasning såsom uregelmæssigheder i og afslidning af pel- > DVT 11 2019 33

sen, hudlæsioner, muskelatrofi, hvide hår samt asymmetrisk muskulatur tillige med en lang række kliniske manifestationer, som kan være både åbenlyst relateret til sadlen, men også forekomme mere kamufleret og langt mindre åbenlyst sadelrelateret 13. En utilstrækkeligt tilpasset sadel kan resultere i tørre pletter omgivet af sved, særligt fortil i sadellejet, hvilket indikerer fokale trykområder 13, som er vigtige løbende at monitorere for 44. Tørre områder i midtlinjen omgivet af sved kan indikere, at sadlen ligger på et for tykt eller for mange underlag, som fylder sadelkammeret, og dermed fører til trykbelastning af torntappene 13. Hos nogle heste kan man efter arbejde se en eller flere bløde hævelser i midtlinjen ovenpå torntappene i sadellejet uden relation til utilstrækkelig sadeltilpasning, hvilket er af ukendt ætiologi 13. Interaktion mellem hest, rytter og sadel Rytteren overfører kraftbelastninger til hesten via tøjlen, stigbøjlerne og sadlen 42. Interaktionen mellem hest, rytter og sadel er kompleks, men sadelmageren er typisk den første, der står for skud, såfremt denne interaktion ikke fungerer, hvilket ikke altid er retmæssigt. En hyppig problemstilling består i, at sadlen glider ud til den ene side. Når det forekommer, vil rytterens sæde rotere med sadlen, men rytterens krop vil rotere i den modsatte retning 7,29. Glider sadlen til højre, vil trykbelastningen under sadlen øges i den venstre side 24,29 og samtidig føre til en øget belastning af venstre forben i gennemtrædningsfasen 7,29. På stillestående hest har man derimod vist, at belastningen øges under rytteren i den retning, som rytteren læner sig 10. Flere studier finder en øget belastning i venstre side af sadlen fra et flertal af ryttere 7,15,24,40, hvilket også afspejler sig i letridning, hvor forskere har fundet, at en overvægt af ryttere belaster med en større kraft, når de sidder ned på venstre diagonal i forhold til højre 39. En ældre artikel fra 1999 viste, at man på heste med asymmetrisk skuldermuskulatur så, at sadlen gled mod den mindste skulder 26. Netop asymmetriske skulderpartier er et hyppigt fund ved gennemgang af hestens overlinje, men findes i et studie fra 2014 at have mindre effekt på sadlens vægtfordeling i forhold til hhv. hestens og rytterens asymmetriske bevægelse 21. Et studie fra 2008 så på betydningen af at sidde op fra jorden eller fra en skammel og fandt, at dette selvsagt førte til, træk i sadlen mod venstre og deraf en belastning i højre del af forreste sadelleje, samt en vedvarende asymmetri selv efter rytteren forsøgte at korrigere ved at træde kraftigt ned i højre stigbøjle, hvilket foreslås på sigt at føre til asymmetri i hesten 16. Det foreslås yderligere, at den konsekvente håndtering af hesten fra venstre side potentielt bidrager til asymmetri i hesten 24, men også unilateral græsningsadfærd, hvor det i et ældre studie er fundet, at de fleste heste stiller venstre ben forrest 31, hvilket foreslås at bidrage til asymmetrien 24. En spørgeskemaundersøgelse fra 2015 fandt, at godt 38 % af rytterne i undersøgelsen selv havde rygsmerter, hvilket var positivt korreleret til dårligt tilpassede sadler 19. I en anden undersøgelse (n = 506) fandt man, at mindre thorakolumbale muskulære asymmetrier på hesten over T8 og T13 var hyppigt forekommende og relateret til rytterens vægt, rytter/hest-vægtratioen og tidligere skader på rytteren/rygsmerter hos rytteren, men man fandt også, at hos langt størstedelen af hestene (78,6 %), som blev redet af ryttere, der sad skævt, lå sadlen lige 21. Et andet studie viste dog, at der ikke var sammenhæng mellem rytterens vægt og tendens til rygsmerter på hesten 20. n påvirkes af rytterens kropsvægt og acceleration, og undersøgelserne indikerer, at påvirkningen af en tung rytter med en asymmetrisk position er medvirkende til, at hesten kan udvikle en let asymmetrisk muskulatur 21. Dette indikerer ifølge Hilary Clayton, at det netop er vanskeligt at sætte en grænse for, hvad en hest bør bære, idet så mange andre faktorer spiller ind, hvoraf særligt rytterens balance samt den påtænkte disciplin er af betydning 5. Generelt anbefales, at tunge ryttere har fokus på at vælge en hest af en passende størrelse og muskelfylde samt at have fokus på korrekt tilpasning af sadlen i forhold til både rytter og hest 14. Forskydning af sadlen på halte og rengående heste Et studie fra 2013 (n = 128) fandt, at bagbenshalthed inducerede en forskydning af sadlen mod den halte side hos 54 % af hestene med bagbenshalthed, hvilket i langt mindre grad sås hos heste med forbenshaltheder (4 %) 20. Halthederne blev bekræftet med positive blokader, hvorefter forskydningen af sadlen ophørte 20. Sadlen fandtes desuden at forskyde sig mere med en let kontra en tungere rytter, hvor det modsatte var tilfældet, når forskydningen af sadlen skyldtes en asymmetrisk sadel 20. Anden undersøgelse af samme forskergruppe (n = 506) bekræftede, at bagbenshaltheder var stærkt korreleret til, at sadlen kom til at ligge skævt, hvor sadlen typisk gled til den samme side som haltheden (hos 60 %) og forekom typisk kun på den ene volte og i mere udpræget grad i galop 13,21. Man fandt, at heste med bagbenshaltheder havde 52 gange større sandsynlighed for, at sadlen blev forskudt end rengående heste, hvor det skal bemærkes, at der er tale om heste med subkliniske haltheder, som af rytteren fandtes rengående 21. Ved bilaterale bagbenshaltheder kunne i nogle tilfælde ses, at sadlen gled udad på hver volte 21. Pudsigt nok fandt man, at veltilpassede symmetriske sadler havde større tendens til at forskydes end dårligt tilpassede sadler 21. Derimod viste det sig, at ryttere, der sad skævt, i langt de fleste tilfælde (78,6 %) ikke forårsagede, at sadlen blev skævt placeret 21. Studiet fandt, at man kun sjældent så meget udpræget asymmetri i rygmuskulaturen, men at sådanne muskulære skævheder resulterede i, at sadlen i højere grad lå skævt på begge volter og også på lige spor 21. En nylig undersøgelse fra 2018 så på sadler, der gled ud til den ene side på rengående heste 29. ne (n = 7) fandtes rengående af deres ejere og gennemgik en halthedsundersøgelse ved to dyrlæger, der ligeledes fandt hestene rengående 29. Sadlerne blev indled- 34 DVT 11 2019

ningsvist gennemgået og godkendt til hver enkelt hest af fire uafhængige uddannede sadelmagere 29. Denne grundighed blev indlagt for at eliminere faktoren sadeltilpasning som årsag til forskydning af sadlen. For sadler, der blev forskudt udad i volten, fandt man inden korrektion af sadlen bl.a. en reduceret gennemtrædning på det udvendige forben og indvendige bagben samt en skæv rytterposition 29. Forskydningen af sadlerne blev korrigeret med korrektionskiler, hvorefter man i trav fandt, at sadlerne lå mere lige, der var mindre trykbelastning på den indvendige sadelpude, rytteren kom til at sidde mere lige, og gennemtrædningen på det udvendige forben og indvendige bagben i trav øgedes 29. I de tilfælde, hvor sadlen blev forskudt indad i volten, sås efter korrektion bl.a., at rytteren sad mere lige, der var øget bevægelighed i relation til sacrum i trav, og der var mindre trykbelastning på den udvendige sadelpude i galop 29. Mod forventning sås mindre bevægelighed i relation til sacrum i galop og en reduceret fleksion i den indvendige has efter korrektion i denne gruppe 29. Sammenligning af sadler En undersøgelse fra 2018 sammenlignede en traditionel dressursadel med en sadel uden sadelklapper (n = 5), hvor heste blev redet af deres sædvanlige rytter i hver sadel, og sadlerne blev tilpasset til hver enkelt hest 8. Her fandt man, at rytteren opnåede en øget stabilitet i sadlen uden sadelklapper, hvor især rytterens stabilitet sideværts blev styrket, hvilket forventes at være relateret til den øgede kontakt mellem rytterens ben og hestens ribbenskurvatur 8. En tendens, som allerede søges opnået via»monoflap«-sadler, der kun har én sadelklap for netop øget kontakt, men førnævnte undersøgelse så desværre ikke på, om samme effekt blev opnået med netop»monoflap«-sadlen. En undersøgelse fra 2014 (n = 6) så på en traditionel dressursadel versus en bomløs dressursadel 9. Generelt har forventningerne til en bomløs sadel været, at man ved at fjerne den faste bomstruktur, opnår en øget fleksibilitet i sadlen og en større evne til, at sadlen former sig efter hestens ryg 9. Yderligere præsenteres den bomløse sadel ofte som en sadel, der passer til de fleste heste uden behov for individuel tilpasning 9,27. Den traditionelle bomsadel blev ikke tilpasset hver enkelt hest, men fandtes at ligge acceptabelt på alle hestene anvendt i studiet 9. Man fandt, at den bomløse sadel havde et større gennemsnitligt tryk og flere områder med et tryk > 11 kpa i forhold til den traditionelle bomsadel 9. I stilstand var der ingen forskel på belastningen under de to sadler 9. Områderne med et øget tryk i den bomløse sadel forventes at være en følge af et smallere sadelkammer og de meget skrå sadelpuder 9. Studiet konkluderede, at ved brug af en bomløs sadel forbliver tilpasning af sadlen til den enkelte hest af stor vigtighed 9. Andre undersøgelser har ligeledes fundet, at en bomløs sadel fordeler belastningen over et mindre område koncentreret under rytterens tyngdepunkt, hvilket indikerer, at en sadel med bom netop fordeler og reducerer belastningen over et større område 2,17. Indenfor galopsporten har man stor fokus på sadlen og dennes potentielle begrænsende påvirkning af bevægelsen 27. En undersøgelse fra 2010 (n = 8) sammenlignede en traditionel sadel med bom, en bomløs sadel og en sadel med en fleksibel syntetisk bom udviklet til netop galopheste 27. I galop og i sprint, hvor jockeyen står op i bøjlerne, er ca. 90 % af belastningen koncentreret fortil i sadlen 27. Her fandt man, at belastningen lå tæt på 34,5 kpa fortil i sadlen for alle tre sadler 27. I trav i letridning fandt man, at belastningen steg betragteligt i den bagerste del af sadellejet og lå på op til 31 kpa 27. Den bomløse sadel koncentrerede belastningen i en specifik region lige under rytteren, hvor sadlen med den fleksible bom gav en mere fordelt belastning 27. Den traditionelle bomsadel fandtes at»danne bro«og passede dårligt til stort set alle forsøgshestene, hvormed vurdering af denne som en repræsentant for denne sadelgruppe kan kritiseres. Generelt anvendes de traditionelle bomsadler til adskillige galopheste. De er aldrig tilpasset den enkelte hest og har netop problemer med at»danne bro«27. Et andet studie på galopheste fandt ingen forskel på bomsadler og bomløse sadler vurderet med termografi 40. En undersøgelse fra 2013 (n = 12) så på tre forskellige sadler en traditionel bomsadel, en islandsk sadel med bom og en bomløs sadel > DVT 11 2019 35

anvendt på Islandske heste 38. På Islandske heste ønsker man generelt et tyngdepunkt mere kaudalt i sadlen tillige med en mere kaudal placering af sadlen særligt i relation til opnåelse af en optimal tölt 38. Her fandt man, at den største belastning for alle tre sadler forekom i den forreste del af sadlen, hvor den bomløse sadel hos flere heste viste sig at belaste torntappene i mankeregionen og for nogle hestes vedkommende afhængigt af ryggens udformning også torntappene bagerst i sadellejet 38. Den bomløse sadel havde mindre belastning i den bagerste del af sadellejet sammenlignet med de to bomsadler 38. Yderligere fandt man, at rytteren havde sværere ved at balancere i den bomløse sadel 38. I undersøgelsen var sadlerne ikke individuelt tilpasset den enkelte hest, men ansås for at repræsentere den givne sadelgruppe som helhed. De sidste to nævnte undersøgelser kan kritiseres på netop dette punkt. Man har i forsøgene ladet en given sadel repræsentere en hel sadelgruppe uden at tilgodese, hvorvidt sadlen rent faktisk passede hver hest 27,38. I forsøget med galopheste fandt man tilmed, at den traditionelle bomsadel stort set ikke passede nogen af hestene i forsøget 27. En parallel kan drages til et tænkt humant forsøg med en gruppe atleter, der skal teste et par løbesko, hvor alle skal løbe i str. 41. En undersøgelse fra 2013 (n = 7) sammenlignede belastningen hhv. med en traditionel bomsadel og ved ridning uden sadel, hvor sadlen fandtes at ligge acceptabelt på en homogen gruppe af forsøgsheste 6. Her fandt man, at ridning i sadel gav en større kontaktflade i forhold til ridning uden sadel, samt at den totale belastning fra rytteren var mindre uden sadel end med sadel. Forskerne forklarede dette med, at en del af belastning uden sadel bliver fordelt via rytterens lår til hesten og dermed ikke blev registreret af den trykmålende plade, som kun kan registrere vinkelrette belastninger 6. Derimod fandt man, at ridning uden sadel resulterede i en højere gennemsnitlig belastning, en højere maksimal belastning og et større område med en middelværdi over 11 kpa 6. Den fokale belastning var størst under rytterens sædeben, hvilket ikke tilsvarende forekommer ved ridning i en traditionel sadel med bom 6. Undersøgelsen konkluderede, at ridning uden sadel kan give risiko for trykinducerede skader på hestens epaksiale muskulatur, men at dette vil afhænge meget af tid, hvor den tilsvarende belastning på rytteren eventuelt vil føre til ubehag hos rytteren, før der sker skade på hesten 6. Yderligere skal en faktor som rytterens udformning og muskel- og fedtfordeling på bagenden medregnes tillige med hensyntagen til hestens anatomiske udformning af overlinjen, hvilket ikke blev undersøgt 6. Belastningen ved ridning uden sadel ligner således belastningen ved ridning i en bomløs sadel, men med en endnu højere koncentreret belastning på et mindre areal 2,6. Selv en let rytter på 57 kg på en araber/araberblanding (440 +/- 38 kg) resulterede i en belastning over et større område på mere end grænseværdien for iskæmiske muskelskader på 11 kpa 6. Sadler med justerbar bom er blevet populære, idet en sadel så kan tilpasses flere heste. Hvis der er brug for at tilpasse bomvidden, vil der oftest også kræves korrektion af resten af sadlen, hvormed korrektionen typisk ikke er gjort blot med bomvidden 13. Dette gør, at sådanne sadler ikke blot ukritisk kan anvendes til en lang række heste blot med korrektion af bomvidden 13. Underlag En korrekt tilpasset sadel kan anvendes uden sadelunderlag, og et tykt underlag vil tilmed kompromittere den korrekte tilpasning til hesten 13. Sadelunderlag skal således anvendes for at beskytte sadlen og/eller for at absorbere sved 13. Visse materialer kan føre til skadelig overophedning under sadlen, og uhensigtsmæssig udformning af underlaget kan føre til belastning af toppen af torntappene 13. Et tykt underlag kan i nogle tilfælde afhjælpe en dårligt tilpasset sadel midlertidigt, men vil ikke have effekt på sigt 13. Er bommen for smal til hesten, vil et tykt underlag forværre tilpasningen 13. Konklusion Følgerne af en utilpasset sadel er mangfoldige og kan influere på hestens præstation. Sadler, inklusive bomløse sadler, skal således tilpasses den enkelte hest for at opnå optimal tilpasning, og tilpasning bør foretages flere gange årligt pga. hestens vedvarende ændringer i muskulaturen. Nogle af de hyppigste sadel-»fejl«er, at sadlen danner bro, samt at sadlen glider ud til den ene side, hvilket ikke altid skyldes, at sadlen ikke ligger korrekt. Den hyppigste årsag til, at sadlen glider ud til siden, er bagbenshalthed. En rytter, der sidder skævt, har derimod i mindre grad tendens til at få sadlen til at ligge skævt. Rengående heste med veltilpassede sadler kan også udvise forskydning af sadlen trods en veltilpasset sadel. Forskning viser, at bomløse sadler giver en øget centreret belastning lige under rytteren, hvilket ligner belastningen ved ridning uden sadel. En bomløs sadel giver yderligere mindre støtte og dermed dårligere balance til rytteren, hvor en sadel uden sadelklapper derimod giver øget balance. En generel kritik, som man kan tillægge flere af sadelstudierne er utilstrækkelige eller ingen tiltag i forhold til sadeltilpasningen til hver enkelt hest i forsøgene, hvor kun nogle forsøg er særdeles gennemarbejdede med involvering af flere uddannede sadelmagere. Til emnet»sadler«hører uvilkårligt også gjorde og anvendelse af diverse sadel-pads, som ligeledes har megen bevågenhed, men disse emner har der ikke været plads til at beskrive i herværende artikel. Litteraturliste Skan QR-koden for at komme til artiklens litteraturliste. 36 DVT 11 2019