Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Hvis bare vi fik lov aldrig har det været vigtigere I en tid hvor vismænd og økonomer overgår hinanden i at nedskrive værdien af landbrugsejendommene, er det påfaldende at disse mennesker overhovedet ikke skeler til, hvor stor skade de gør på vores erhverv. Ingen bør udtale sig om prisen på jord og produktionsapparat, for hvem skal bestemme hvad den rigtige pris er. Det bør de frie markedskræfter alene afgøre. Problemet er bare, at de frie markedskræfter er sat ud af spil. Sat ud af spil af urimelige rammevilkår og mangel på finansieringsmuligheder. Det sidste på baggrund af det første. Det bunder alt sammen i en misforståelse af landbrugets miljøpåvirkning igennem 25 år. Landbrugets stemme 1. marts 2012 Uge 9 Vi ligger, som vi har redt Jens Rohde, EU-parlamentariker for Venstre, fortalte på Vækstkonferencen afholdt af Bæredygtigt Landbbrug den 23. februar i København, at han bliver mødt med følgende spørgsmål i Parlamentet: Hvorfor hader man landbruget i Danmark? Ja, hvorfor egentligt? Vi har vel nok verdens mest miljøbevidste landbrug. 1/2 til 1/3 af pesticidforbruget i vore nabolande, gødningstildeling på 30 % under Tyskland - og dyrevelfærd blandt de bedste i verden. Og alligevel hader en stor del af befolkningen landbruget. Jo mere vi begrænser, jo mere ønskes vi begrænset. Årsagen er enkel og forståelig. Vi har de sidste 20 år haft usædvanligt svage ledere i landbruget. En organisation på lerfødder, uden visioner eller evner til at imødegå kritik. Uden den faglige viden og uden vilje til at imødegå kritik fra det omgivende samfund. Viden er magt. Uvidenhed er afmagt. Landbruget har ikke, trods det store administrative apparat og det store forsøgsvæsen, formået at dokumentere og endnu vigtigere formået at få forklaret politikerne og pressen hvordan tingene hænger sammen. Vi kan ikke bebrejde pressen og politikerne, vi kan kun bebrejde de folk, der har været i spidsen for dansk landbrug de sidste 20 år. Det er ikke godt nok og det er utilgiveligt, for det er årsagen til den situation dansk landbrug i dag står i. Der er mange spørgsmål Hvorfor har landbruget aldrig kontrolleret tallene fra Naturstyrelsen? Hvorfor har man ikke indhentet tilsvarende fra andre lande? Hvorfor har man ikke testet effekter og virkemidler? Hvordan har man kunne tillade at dansk landbrug er blevet amputeret på et ikke fagligt grundlag? Som udenforstående virker det som om, at man i landbrugets organisationer har været mere fokuseret på at finde midler og indtjening til systemet, end på at sikre danske fødevareproducenter lige konkurrencevilkår. Når vi ser på vores forsøgsvæsen og den deraf affødte rådgivning, har det de sidste 20 år stort set kun drejet sig om at begrænse og aldrig øge produktionen. De ansøgte og tildelte midler er i stigende omfang blevet brugt til at fremme økologi og nedsætte anvendelsen af gødning og pesticider. Kun meget sjældent er der blevet brugt kræfter på at øge indsatsen og dermed udbytterne. Der er store midler i landbruget bruges de rigtigt? Hvorfor har der ikke hvert været afsat store beløb løbende til at afprøve, teste og imødegå de påstande og udokumenterede anklager, som vi gennem en generation er blevet udsat for? Det første tab er det billigste. Vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanerne har de sidste 25 år kostet danske fødevareproducenter op mod 100 mia. kroner og samfundet meget mere. Havde det ikke været en billig investering hvert år at have brugt nogle af de mange midler landbruget tildeles på at få testet effekten af reguleringerne.
Nu bruges 60 mio. kroner på en imagekampagne. Det ændrer stadig ikke ved at rammevilkårene er for ringe og langt under vore konkurrenters. Vi kæmper en kamp til den bitre ende Vi er optimistiske, for vi ved, at vi har ret. For hver dag, der går, får vi mere dokumentation frem, der bekræfter, hvad vi siger. Aldrig har vi haft mere styr på effekt og virkning af miljøtiltagene. Vi glæder os til i de kommende uger at fremkomme med nye beviser på landbrugets manglende belastning af miljøet. Miljøvismænd? http://www.dors.dk/sw4667.asp I den forløbne uge er de såkaldte miljøvismænd fremkommet med en kraftig kritik af den forrige og nuværende regerings udsættelse af reduktionen af 10.000 tons kvælstof. Kritikken er uforståelig og udokumenteret. Den virker mildest talt ikke særlig vis. Hvorfor udtaler de såkaldte miljøvismænd sig om vandmiljøet? Hvilke forudsætninger har de for det og hvad bygger de på? Der er i rapporten ingen dokumentation for deres påstande, og rapporten virker plantet til lejligheden. Vi har fulgt op på rapporten, men kan ikke finde sammenhængen mellem udtalelserne og fakta. Eksempelvis bygger kvælstofdelen af rapporten på ålegræsværktøjet. Et værktøj som DCE (Dansk Center for Natur og Miljø) selv har forkastet. Det virker som om enkelte medlemmer af Det Miljøøkonomiske råd er vandret ad deres egen vej. Vi håber i hvert fald ikke, at det er et udtryk for det samlede råds opfattelse. Som man kan se af ovenstående link, er direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl medlem af rådet. Det er ingen skam at blive klogere Der er bevægelse i gang i landbrugets top for tiden. Vi mærker det i, hvad der siges og skrives. Nu erkendes det, at kvælstof ikke er et problem for vandmiljøet, i modsætning til tidligere, hvor det fremgik af diverse internetsider fra landbrugets organisationer, at kvælstof var en miljøbelastning. Vi glæder os over erkendelsen. Bedre sent end aldrig. Det er imidlertid ikke nok at sige og skrive. Ændringen skal afspejles i adfærd ud i alle hjørner af den store organisation - også blandt økologer. Hvorfor manipulerer DMU og Naturstyrelsen? Figur 4.1. viser indhold af totalkvælstof i de danske vandløb i 2010. Men de er ikke sammenfaldende med de analyser, som vi fået oplyst fra Naturstyrelsen. DMU oplyser at tallene er vandføringsvægtede. Hvordan kan man vægte en koncentration efter nedbør. Det er manipulation og misinformation. Eksempel: vi har en å, som normalt er 8 meter bred. På grund af manglende vandløbsvedligeholdelse, er åen nu kun 4 meter bred. Vandstømmen måles af en flowmåler, som selvfølgelig alt andet lige, løber dobbelt så stærk i en å med kun den halve bredde. Dette er kun en af mange manipultioner, der anvendes for at data skal passe med påstande. Fakta findes og anvendes korrekt Vi vil de næste uger bringe mange nye fakta, der dokumenter, at uanset hvad vi gør i landbruget, så kan vi aldrig komme ned på de urealistiske måltal, som Naturstyrelsen sætter for os. Det er mission impossible :
Dansk fødevaresektor 2012 2022 Prognose udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforening s Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Folketinget: Med gennemførelse af vandplanerne, randzoneloven og med yderligere tiltag i udsigt for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, så er det nu et relevant spørgsmål at stille: Er der en fremtidig for det landbrug, som vi kender i dag, i Danmark? Svaret herpå bliver i sidste ende afgjort af det danske folketing. EU s landbrugs-og miljølovgivning er ingen hindring for at videreføre dét landbrug, som vi kender i dag. På en lang række miljømæssige-, sundhedsmæssige- og dyrevelfærdsmæssige områder er dansk landbrug i dag et foregangsland set i forhold til landbruget i de øvrige EU-lande. Så relevansen af spørgsmålet vil i stedet afhænge af den nationale politik på landbrugsområdet, som fastlægges i Folketinget. Når det også er relevant at lave beregninger på Danmarks Naturfredningsforenings forslag til et fremtidigt landbrug, så er det fordi skiftende landbrugsministre og miljøministre i de senere år har givet udtryk for holdninger, som ligger meget tæt på de forslag, som stilles af Danmarks Naturfredningsforening. DN s landbrugspolitik: Hvad er så essensen af Danmarks Naturfredningsforenings landbrugspolitik: 1/3 af Danmarks areal skal være naturområde, dvs. en forøgelse med 50 % 100 % økologisk landbrug i Danmark 400.000 hektarer lavbundsjord og højereliggende arealer tages ud af omdrift 10 meter randzoner ved vandløb og søer og 6 meter randzoner ud til offentlig vej må ikke dyrkes 100 % forbrug af økologiske varer i alle offentlige institutioner der indføres en speciel lav moms på økologiske produkter indførelse af en kvælstofafgift på kunstgødning harmonikravet for svineproduktion hæves, så der højst kan være 1 dyreenhed pr. hektar al svineproduktion skal være økologisk energiproduktion må kun ske på basis af afgrøder som er flerårige al gylle skal bioforgasses
ejerskabet til dansk landbrug skal spredes ud på hele den danske befolkning Landbrugets stemme den nuværende EU-støtte omlægges, så den i størst mulig omfang udbetales til naturformål Scenarie for gennemførelse af DN s politik: Gennemførelse af ovenstående politik vil betyde, at størstedelen af husdyrproduktionerne vil blive ulovlige, da en stor husdyrproduktion er afhængig af et stort harmoniareal. Da perspektivet for de nuværende ejere vil være afvikling af størstedelen af husdyrproduktionen på deres bedrifter, vil de vælge en nedslidningsstrategi, altså ingen nyinvesteringer. De største og mest forgældede husdyrproduktioner vil ikke kunne tilpasse sig og i deres situation er konkurs relevant. Belåningsværdien af landbrugsjorden vil falde drastisk, som følge af, at en stor del af arealet ikke længere må tages med i omdriften og at resten skal dyrkes på en ekstensiv økologisk form. Derfor vil de landbrug, hvor der er investeret mest, kunne se frem til en lang periode med et insolvent landbrug. Kreditorer, banker og realkreditten vil ikke længere yde lån og konsekvensen vil blive en lang periode med kroniske likviditetsproblemer. Mange landbofamilier vil i den situation se sig om efter nye muligheder, eventuelt uden for Danmark. Store dele af de danske landbrug vil blive overtaget af byfolk, som bor i byen, men vil bruge nyerhvervelserne til rekreative formål. Bestyrerlandbruget vil vinde frem, hvor det er en funktionær, som forestår det praktiske arbejde med dyrkning af jorden. Ovenstående scenarie vil forløbe meget hurtigt, når første lovgivningen er vedtaget. Det er realistisk at forestille sig en fuldstændig gennemførelse af omlægningen i løbet af 10 år. Resultater fra DN s Skovsgård Gods: Danmarks Naturfredningsforening har de seneste 30 år drevet godset skovsgård på sydlangeland. De har overtaget de 388 hektarer som gave (det vil sige gældfrit). Godsets drift er omlagt til 100 % økologisk og med indførelse af udyrkede randzoner og arealer som er udlagt til natur. Skovbruget drives i naturnær form. Der er ansat en bestyrer, som forestår det praktiske arbejde. Der lejes i videst mulig udstrækning maskinydelser fra maskinstationer og fra skoventrepenører. Der udlejes boliger på godset til besøgende, som ønsker sig en naturoplevelse på godsets arealer. Alt i alt en drift som svarer til Danmarks Naturfredningforenings landbrugspolitiske mål. Sammenligning konventionel- contra økologisk naturnær drift: Med afsæt i regnskabsresultaterne for Skovsgårds drift i 2009 og 2010, så kan der opstilles en sammenligning mellem den gennemsnitlige indkomst pr. hektar på Skovsgård gods og så den gennemsnitlige indkomst for hele jordbrugssektoren i de samme år. For at gøre tallene så sammenlignelige som muligt udskilles skovens drift, udlejningen, museums-og besøgsaktiviteten fra indkomstberegningen på Skovsgård gods. Desuden udskilles
indkomsten i minkproduktionen og gartneriet fra jordbrugssektorens tal, idet det antages, at disse delsektorer ikke påvirkes af omlægningen af landbrugspolitikken. Til opgørelse af indkomsten benyttes begrebet bruttofaktorindkomst (BFI). Dette tal beregnes ved at tage produktionens værdi og fratrække alle produktionsmæssige omkostninger undtaget løn til medhjælp, beregnet løn til ejer og afskrivninger på driftsmidler. Populært sagt, så viser tallet hvad der er til overs til at aflønne arbejdskraften, den investerede kapital (rente og afskrivninger) og ejeren. Nedenfor er vist dette nøgletal i en sammenligning, som beskrevet ovenfor: Bruttofaktorindkomst pr. hektarer (ha) 2010 2009 Skovsgårds jordbrug (253 hektarer) 557 kr./ha 447 kr./ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 8.396 kr./ha 7.865 kr./ha Sammenlignes produktionsresultaterne i planteproduktionen er analyseresultatet: Produktion pr. hektar (hkg = 100 kg) 2010 2009 Skovsgårds kornproduktion (70 hektarer) 34 hkg/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 60 hkg/ha 69 hkg/ha Græsproduktion (fe = energi i 1 kg korn) Skovsgårds græsproduktion (184 hektarer) 2.711 fe/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 5.502 fe/ha 6.342 fe/ha Husdyrproduktion inklusiv importeret husdyrgødning (DE = dyreenhed (svarende til 1 malkeko)) Skovsgårds tilførsel af husdyrgødning 0,58 DE/ha 0,58 DE/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 0,80DE/ha Ovenstående sammenligningstal viser således en dramatisk forskel i indtjening og også i produktionsresultaterne i markdriften. Dertil kommer den ekstensive form for drift, som finder sted på Skovsgård, hvor kun en mindre del af det dyrkede areal anvendes til kornafgrøder. Prognose for 100 % overgang til økologisk naturnært landbrug i Danmark: Siden det dramatiske fald i bytteforholdet (forholdet mellem salgspriser og købspriser) i 2009 på 10,5 % er der sket en gradvis opretning. Det antages, at denne genopretning fortsætter i 2012 sådan, at landbruget kommer
tilbage til samme niveau som i 2008. Da der fortsat sker en effektivitetsstigning regnes med en stigning i BFI pr. hektar på 10 %. Prognosen tager således udgangspunkt i et gennemsnit at 2009 og 2010 tillagt 10% Med afsæt i ovenstående tegner der sig et billede af den danske jordbrugssektor i en voldsom omvæltning ved den nye jordbrugspolitik foreslået af Danmarks Naturfredningsforening: Samlet jordbrugssektor (mio. kr.) 2012 2022 Bruttofaktorindkomst 23.700 mio. kr. 1.460 mio. kr. I sammenligningen skal det tages med, at der i 2022 ikke vil være et ret stort antal ejerfamilier, som skal have dækket deres arbejdsindsats ud af ovennævnte beløb. Det må antages, at de fleste familier der er tilbage, foretrækker at have en lønindkomst ude fra. Markudbytterne pr. hektar vil være halveret i korn og grovfoderdyrkningen. Da der yderligere vil forsvinde ca. 1/3 af det nuværende dyrkningsareal over til natur, bræmmer og skov, så bliver den samlede høst i dansk landbrug reduceret til 1/3 af den nuværende høst. Da raps, kartofler og sukkerroer må antages at forsvinde som afgrøder i et 100 % økologisk landbrug, så vil der kunne ske en lille forøgelse af korn og grovfoderproduktionen på disse frigjorte arealer. Med hensyn til husdyrproduktionen, så vil den blive indrettet efter foderproduktionen i Danmark. Det kan ikke forventes, at der skal importeres økologiske foderstoffer i større stil. Da der i husdyrproduktionen i 2012 er en selvforsyning med 80 % af producerede foderstoffer i Danmark, så vil det alt i alt betyde, at husdyrproduktionen bliver reduceret til 1/3 af dén produktion, som vi kender i 2012. Da husdyrproduktionen yderligere er meget koncentreret i Jylland, så vil reduktionen blive voldsommere i denne landsdel, fordi det er urealistisk at transportere grovfoder i større stil fra Sjælland og Fyn. Derfor må det antages, at husdyrproduktionen alt i alt falder til ca. ¼ del af den nuværende produktion. Konklusion: I løbet af 10 år vil det således være sandsynligt, at dansk landbrug bliver ændret til alene at forsyne hjemmemarkedet med mælk, kød og øvrige planteprodukter. Der vil således forsvinde en årlig nettoeksport på ca. 70 mia. kr. i 2022. Beskæftigelsen direkte i landbrudsproduktionen og i følgevirksomhederne vil blive reduceret meget kraftigt, da det er husdyrproduktionen, som er særlig arbejdsintensiv. I 2012 skønnes beskæftigelsen i erhvervet at være 140.000 fuldtidspersoner. Antages planteproduktionens beskæftigelse at udgøre20.000 personer, så er de 120.000 direkte eller indirekte knyttet til husdyrproduktionen. I 2012 kan det derfor skønnes at være en beskæftigelse på 40.000 fuldtidsbeskæftigede tilbage i tilknytning til fødevareproduktion. De øgede naturarealer vil kun i begrænset omfang skabe ny beskæftigelse. Kapitalapparatet i form af jord, know-how, følgevirksomheder vil langsom mistet sin internationale høje værdi og store konkurrencekraft. Banker og realkreditforeninger vil lide massive tabe ved konkurser og uerholdelige lån. Landbobefolkningen af selvejere, som vi kender det i dag, vil helt eller delvist forsvinde
Vores børnebørn vil til gengæld have en masse vandhuller at lege i og vadefuglede vil få stor fremgang. Hent hele teksten med kildeangivelser på hjemmesiden. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Bæredygtigt Landbrug nu også som app til Android download app på www.baeredygtigtlandbrug.dk eller Scan QR-koden her: På www.baeredygtigtlandbrug.dk Kan du også se Jan Hjeds indlæg på Vækstkonferencen som video. Videoen varer 46 minutter.