Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af fasciitis plantaris.

1 Fasciitis plantaris. Baggrund Den plantare aponeurose og kaldes også fascia plantaris (Theodorou et al 2000). Den består af tre bånd det laterale, mediale og centrale bånd. Det centrale bånd udspringer fra den mediale tuberkel på calcaneus og løber ud og deler sig og hæfter på de 5 metatarsale hoveder (Theodorou et al 2000). Den typiske smertelokalisation for plantar fasciitis er omkring tilhæftningen af det centrale bånd ved den mediale tuberkulum calcaneus (Buchbinder 2004). Fasciitis Plantaris (FP) er den hyppigste fodlidelse, der ses i primærsektoren og det estimeres, at livstidsprævalensen er 10 % (Neufeld et al. 2008). FP rammer både den atletiske og non-atletiske befolkning. Smerterne manifesterer sig ofte som smerter lokaliseret til den indvendige del af hælen ved vægtbærende aktivitet, samt de første skridt om morgenen (Buchbinder 2004). Gennemgangen af de mange behandlingsmodaliteter der indtil videre er af prøvet til diagnosen afspejler til dels at der endnu ikke findes en behandling med god effekt. Retningslinjerne vil gennemgå de behandlingsmodaliteter, der er underkastet videnskabelige undersøgelser. Baseret på gennemgangen og vurderingen af de inkluderede artikler, vil der blive fremstillet, hvilke behandlingstilbud der bedst kan understøttes. Til sidst vil det beskrives hvilke scoringsskemaer, der kan benyttes til at vurdere effekten af behandlingen. Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af fasciitis plantaris. A B C D Diagnose Forebyggelse Behandling Anamnese samt palpation Ultralydsdiagnostik Korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg Hyppig skift af sko Reduktion i tiden man er stående Udspænding af fascia plantaris Indlægssåler Tapening Manuel behandling og træning Akupunktur Sko Laser Shockwave Diagnose Diagnosen vil ofte kunne stilles med nogenlunde sikkerhed via klinisk undersøgelse og anamnese (Buchbinder 2004) (Evidensniveau 5). Patienterne vil typisk rapportere følgende: De første skridt om morgenen er meget smertefulde Gangmønstret er ændret for at aflaste foden under vægtbærende aktiviteter. Typisk bliver smerterne mindre op af dagen og i takt med øgning af aktivitsniveau. Smerterne vender typisk tilbage senere på dagen.

2 Ofte vil anamnesen afsløre at patienten har ændret aktivitetsniveau forinden første gang de mærkede hælsmerterne. Smerterne er skarpe og vellokaliserede omkring den anteromediale del af calcaneus. Anamnesen bør suppleres med en klinisk undersøgelse som viser palpationsømhed omkring den mediale tuberculum calcaneus. Som støttende diagnostik kan ultralydsskanning overvejes. Ultralydsskanning vil vise en fortykket hypoekkogen samt fortykket (>4mm) fascia plantaris omkring tilhæftningen af det centrale bånd (Ozdemir et al. 2005). Kane et al (2001) undersøgte den positive prædiktive værdi (PPV) samt den negative prædiktive værdi (NPV) af ultralydsscanning af fascia plantaris hos en gruppe patienter med symptomer i området. De fandt en PPV på 0.86 og en NPV på 0.89 (evidensniveau 4). MRI samt røntgen er kun nødvendig som differential diagnostisk redskab (Buchbinder 2004; Cole et al. 2005). Anbefaling (GRAD D) for klinisk undersøgelse og anamnese til diagnostik af fasciitis plantaris Grundig anamnese med lokal palpationsømhed omkring den mediale tuberculum calcaneus. Anbefaling (GRAD C) for klinisk undersøgelse og anamnese til diagnostik af fasciitis plantaris Som støttende diagnostik kan ultralydsskanning overvejes. Ultralydsskanning vil vise en fortykket hypoekkogen samt fortykket (>4mm) fascia plantaris omkring tilhæftningen af det centrale bånd Forebyggelse Der er ikke fundet studier der undersøger effekten af forebyggelse. Ekspertudsagn foreslår forebyggelse via korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg, hyppigt skift af sko, reduktion i tiden man er stående (Chandler et al. 1993; Werner et al. 2010) (Evidensniveau 5). Anbefaling (GRAD D) af forebyggelse af fasciitis plantaris: Der er ingen direkte evidens for at fasciitis plantaris kan forebygges. Eksperter foreslår forebyggelse via korrektion af fodens stilling ved hjælp af indlæg, hyppigt skift af sko samt reduktion i tiden man er stående. Behandling Specifik udspænding af fascia plantaris Det anbefales at benytte specifik udspænding af fascia plantaris. DiGiovanni et al. (2006) (evidensniveau 1b) undersøgte effekten af udspænding af læggen sammenlignet med specifik udspænding af fascia plantaris. 101 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Varigheden af udspændingen var identisk i de 2 grupper. Begge grupper udførte 10x10sekunders udspænding 3 gange om dagen. Efter 8 uger var der signifikant flere personer i gruppen, der lavede specifik udspænding, som opnåede næsten- eller komplet smertefrihed. Rompe et al. (2010)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af specifik udspænding af fascia plantaris med radial EWST. 102 patienter med FP blev randomiseret til enten 8 ugers specifik udspænding af fascia plantaris, eller radial ESWT behandling 1 gang per uge i 3 uger. Ved opfølgning efter 2- og 4 måneder havde gruppen, der lavede udspænding, signifikant færre smerter ved første

3 skridt om morgenen samt en bedre Foot Function Index. Ved opfølgning efter 15 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper. Indlæg Det anbefales at bruge indlæg, typen af indlæg er ikke afgørende. På kort sigt (op til 3måneder) giver præfabrikerede eller specialtilrettede indlæg bedre effekt på smerte end placeboindlæg (Landorf et al 2006)(evidensniveau 1b). Der ser ikke ud til at være nogen forskel mellem præfabrikerede indlæg eller specialtilpassede indlæg (Baldassin et al. 2009; Landorf et al. 2006; Martin et al. 2001) (evidensniveau 1b). Kombinationen af udstrækning og indlæg ser ud til at være mere effektivt end indlæg alene (Pfeffer et al. 1999)(evidensniveau 2a). Manuel behandling og træning Der anbefales en kombination af manuel behandling bestående af led- og bløddelsmobilisering samt selvmobiliserende øvelser. Anbefalingen baseres på moderat evidens. Cleland et al. (2009) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af 2 typer konservativ behandling. 60 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Den ene gruppe modtog iontoferese med dexamethasone, træning af fodens intrinsiske muskulatur samt ultralyd og kryoterapi. Den anden gruppe modtog manuel behandling samt selvmobilserende øvelser. Den manuelle behandling bestod af bløddelsmobilisering af triceps surae samt fascia plantaris samt ledmobilisering af calcaneus og resten af underekstremiteten, hvis der var nedsat ledbevægelighed. Efter både 4 uger samt 6 måneder havde gruppen, der modtog træning og manuel behandling, signifikant færre smerter samt højere funktionsniveau. Akupunkter Akupunktur tyder på at have effekt på smerter på kort sigt (op til 1 måned). Et randomiseret studie har undersøgt effekten af akupunktur (Zhang et al. 2009)(evidensniveau 1b). Studiet tyder på at akupunktur i den palmare side af underarmen omkring håndleddet mellem senerne fra palmaris longus og flexor carpi radialis i punktet PC7 giver større smertereduktion end akupunkter i det generelle analgesiske punkt, LI4, som er placeret mellem først og anden metacarpal knogle. Tapening Tapening kan mindske smerter på kort sigt. Flere studier har undersøgt effekten af forskellige tapeningsteknikker (bd El Salam et al.(2010), Hyland et al. 2006, Radford et al. 2006). Det tyder på at korttidseffekten er større end den der ses ved placebobehandling (Radford et al. 2006)(evidensniveau 1b). Der tyder ikke på at være forskel på hvilken tapeningsteknik der benyttes (bd El Salam et al. 2010) (evidensniveau 2a). Sko En fleksibel sko kan måske bruges til at mindske smerter. Anbefalingen er baseret på yderst beskeden evidens. Ryan et al. (2009)(evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret studie effekten af træning kombineret enten med meget fleksibel sko (Nike Free), eller en konventionel sko. En VAS-skala blev brugt til at vurdere den gennemsnitlige smerte de sidste 24 timer inden opfølgning. Gennemsnitligt havde gruppen der fik en Nike Free færre smerter i løbet af studieperioden.

4 Udspænding af læggen Det anbefales ikke at benytte udspænding af læggen. Porter et al. (2002) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af kontinuerligt udspænding af læggen i 3 minutter 3 gange om dagen i et randomiseret design. 54 patienter med FP udførte et kontinuerligt stræk og 40 patienter udførte intermitterede stræk af 20 sekunders varighed 2 gange dagligt. Efter 4 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper i smerte. Radford et al. (2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af udspænding af læggen med placebobehandling. Interventionsgruppen lavede udspænding af læggen og fik placeboultralyd. Kontrolgruppen modtog udelukkende placebo-ultralyd. Ved opfølgning efter 2 uger var der ingen forskel i smerte eller funktion mellem de 2 grupper. Natskinner Der er ikke entydigt belæg for at anbefale natskinner. Batt et al. (1996) (evidensniveau 2b) viste at natskinner ikke øger effekten af kombinationen af NSAID, udstrækning af læggen samt indlæg. Sheridan et al. (2010) (evidensniveau 2a) undersøgte i randomiseret studie effekten af standard behandling plus/minus natskinne hos 60 patienter. Standardbehandlingen bestod af orale NSAID, indlæg, samt steroidinjektion hvis nødvendigt. Efter 12 uger havde gruppen der fik natskinne færre smerter og øgning i funktion end kontrolgruppen. Roos et al. (2006) (evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret design effekten af indlæg, natskinne eller en kombination af disse. 43 patienter blev randomiseret til 3 grupper, indlæg, natskinne eller både natskinne og indlæg. Der var opfølgning med Foot and Ankle Outcome Score på 38 personer efter 1 år. Ved opfølgning efter 1 år var der ingen signifikant forskel i smerte mellem de 3 grupper. Laser Der er ikke entydig belæg for at anbefale laser til behandling. Anbefalingen er lavet på baggrund af beskeden evidens. Basford et al. (1998)(evidensniveau 1b) randomiserede 32 patienter til aktiv laser (30mW 0.83 microm GaAlAs continuous-wave infrared (IR) diode lase) eller en placebolaser uden effekt. Begge behandlinger blev givet 3 gange om ugen i 4 uger. Der var opfølgning ved 1 måned efter start af behandling samt 1 efter endt behandling. Der var ingen forskel i smerte mellem de 2 grupper. Kiritsi et al. (2010) (evidensniveau 1b) inkluderede 30 patienter i et dobbeltblindet placebokontrolleret studie, hvor effekten af laser blev undersøgt. Der blev behandlet omkring insertionen af fascia plantaris centrale bånd og langs den mediale kant af fascia plantaris. Gruppen der modtog aktiv laser havde signifikant færre smerter ved opfølgning efter 6 uger. Shockwave (EWST) Der er ikke entydigt belæg for at anbefale shockwave til behandling af FP. Ud af 8 placebokontrollerede randomiserede studier finder 6 studier ingen yderligere effekt end placebo, opfølgningen varierer fra 6 uger og op til 2 år (Buchbinder et al. 2002; Gerdesmeyer et al. 2008; Gollwitzer et al. 2007; Haake et al. 2003; Kudo et al. 2006; Marks et al. 2008; Rompe et al. 2003; Speed et al. 2003)(evidensniveau 1b). Komparative randomiserede studier antyder at specifik udspænding af fascia plantaris er mere effektivt end EWST (Rompe et al. 2010) (evidensniveau 1b), at steroidinjektion på kort sigt (3 måneder) er mere effektivt end EWST (Porter et al. 2005) (evidensniveau 1b) og at der ikke er forskel på konventionel multimodal fysioterapi og shockwave (Greve et al. 2009) (evidensniveau 2a). Orale anti-inflammatoriske præparater Det anbefales ikke at benytte NSAID. Et studie undersøgte effekten af henholdsvis NSAID eller placebo i et studie med 29 personer (Donley et al. 2007)(Evidensniveau 1b). Begge grupper modtog udstrækning, natskinne samt en gel hælkop. Interventionsgruppen modtog celecoxib 200mg en gang dagligt. Efter 6 måneder var der ingen forskel imellem

5 de 2 grupper i smerter eller funktion (Lynch et al. 1998)(Evidensniveau 1b) sammenlignede 3 grupper der modtog henholdsvis palpations-guided steroidinjektion, udelukkende paracetamol eller en kombination af indlæg og tapening. Signifikant flere i gruppen der modtog indlæg og tapening scorede mellem 0 og 2 på en VAS skala ved opfølgning efter 12 uger. Steroidinjektion Steroidinjektion ser ud til at have en positiv korttidseffekt på smerterne fra FP. Anbefalingen er lavet på baggrund af moderat evidens (Mulherin et al. 2009) (Evidensniveau 1b) undersøgte effekten af henholdsvis steroidinjektion, blokade n. tibialis eller begge. Ved opfølgning efter 6 uger havde gruppen der modtog steroidinjektion signifikant færre smerter end de 2 andre grupper. Ved opfølgning efter 26 uger var der ingen forskel mellem grupperne. Tsai et al. (2006) (Evidensniveau 1b) samt Kane et al. (2001) (Evidensniveau 1b) har undersøgt effekten af palpations-guided steroidinjektion kontra ultralyds-vejledt steroidinjektion hos 25 patienter med unilateral FP. På kort sigt var der ingen forskel mellem grupperne i smerteniveau. Tsai et al (2006) viste dog at signifikant flere i gruppen der modtog palpationsguided injektion havde tilbagefald af FP ved 1 års opfølgning. Med en lignende metode undersøgte Yucel et al. (2009) (evidensniveau 2a) effekten af henholdsvis palpations-guided, ultralyds-guided eller scintigrafi-guided steroidinjektion. Ved opfølgning efter gennemsnitligt 25.3 måneder var der ingen signifikant forskel i smerter mellem de 3 grupper. Porter et al. (2005)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af steroidinjektion og ESWT (shockwave) i et observatørblindet RCT. 132 patienter blev inkluderet. Alle patienter fik en basisbehandling bestående af udspænding af læggen samt fascia plantaris. Derudover fik den ene gruppe en palpations-guided steroidinjektion, mens den anden gruppe modtog 3 behandlinger med ESWT. Ved 3 måneders opfølgning havde injektionsgruppen signifikant færre smerter end gruppen der modtog ESWT. Ved 12 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper (Lee et al. 2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede steroidinjektion med autolog blodinjektion. Efter 6 måneder klarede gruppen der fik steroidinjektion sig signifikant bedre. Botulinum toxin type A kan på kort sigt have en positiv effekt på smerter. Huang et al. (2010) (evidensniveau 1b) undersøgte i et dobbeltblindet RCT effekten af ultralydsvejledt botulinum toxin type A kontra ultralydsvejledt saltvandsindsprøjtning. 50 patienter blev randomiseret i 2 grupper. Ved opfølgning efter 3 uger, samt ved 3 måneder, havde interventionsgruppen signifikant færre smerter målt på VAS, og diameteren af fascia plantaris var signifikant tyndere end hos placebogruppen. Iontoferese Det anbefales ikke at benytte Iontoferese. Iontoferese er en metode til at fremme passage af lægemiddelstoffer over biologiske barrierer som hud og slimhinde. Princippet er, at en meget svag pulserende strøm sendes igennem f.eks. fødderne mens de er nedsænket i vand, hvorved det formodes at lægemiddelstof lettere drives fra huden og over til området der skal behandles.2 dobbelt blindede randomiserede kontrollerede studier har undersøgt effekten af Iontoforese. I begge studier bestod placebehandlingen af saltvandsopløsning. Gudeman et al. (1997) (evidensniveau 1b) inkluderede 39 personer (44 fødder). 20 fødder modtog placebobehandling og 20 fødder modtog 0.4% dexamethasone sodium phosphate USP leveret via Iontoforese. Begge grupper modtog i tillæg 6 sessioner hos en fysioterapeut med udstrækning, ismassage samt hælkop. Ved opfølgning 1 måned efter endt behandling var der ingen forskel mellem de to grupper. Osborne et al. (2006) (evidensniveau 1b) randomiserede 31 patienter til 3 grupper. gruppe 1 modtog placebobehandling bestående af saltvand leveret via iontoferese, gruppe 2 modtog iontoferese med 0.4% dexamethasone og gruppe 3 modtog iontoferese med 5% citron syre. Derudover modtog alle grupper 6 behandlingssessioner over 2 uger og havde konstant tapet foden i de første 2 uger af behandlingen. Gruppen der modtog citron syre via iontoferese var den eneste gruppe, hvor morgenstivheden var signifikant reduceret ved opfølgning efter 2 uger. Både gruppen der modtog citron syre og dexamethasone fik en signifikant reduktion i smerter 2 uger efter endt behandling.

6 Operation Der er beskeden evidens for at anbefale operativ behandling til patienter med FP. Der findes endnu ingen randomiserede studier, der undersøger effekten overfor non-operative behandlinger. Et enkelt studie har sammenlignet effekten af EWST med plantar fasciotomi (PFT). Dette blev udført i et ikke-randomiseret design hvor patienterne selv valgte hvilken behandling de ønskede (Othman et al. 2010)(evidensniveau 2b). Studiet indikerede kun mindre forskelle mellem de to behandlinger. Dog var der flere bivirkninger og længere tid inden patienterne vendte tilbage til arbejde i gruppen der fik PFT. Flere case-serier i de seneste 5 år beretter om en positiv langtidseffekt af operation hvis nonoperativ behandling ikke giver effekt, (Bazaz et al. 2007; El et al. 2010; Tweed et al. 2009), Urovitz et al. 2008; Weil, Jr. et al. 2008)(evidensniveau 4). En uddybende gennemgang af disse case-serier samt forskellige operationsteknikker kan findes ved at bruge søgestregen nævnt i Søgning. Anbefaling for behandling af fasciitis plantaris i fysioterapeutisk praksis Grad A anbefaling findes for specifik udspænding af fascia plantaris og indlægssåler. Grad A anbefaling for anvendelse af tapening til reduktion af smerter på kort sigt. Grad B anbefaling for manuel behandling og træning Grad B anbefaling for at anvende akupunktur og sko. Grad C anbefaling for at anvende fleksible sko. Grad D anbefaling for at anvende laser eller shockwave. Effektmål De hyppigst benyttede spørgeskemaer i de fundne studier er Foot Function Index (FFI) Foot Health Status Questionnaire (FHSQ), Foot and Ankle Ability Measure (FAAM) samt FOOT & ANKLE SURVEY (FAOS). Det er dog kun FAAM der er valideret i en fysioterapi-setting Martin et al. (2005). FFI samt FHSQ er begge validerede og reliabilitetstestet, dog ikke specifikt til diagnosen. Ingen af disse spørgeskemaer findes i en valideret dansk udgave. Visuel Analog Skala (VAS) samt Numerisk Rang Skala (NRS) bruges også i flere studier til at beskrive gennemsnitlig smerte i seneste uge, værste smerter samt graden af funktionsnedsættelse. Begge måleredskaber er tidligere valideret, dog ikke til patientgruppen. Flere af de inkluderede studier benytter diameteren af fascia plantaris målt ved ultralydsskanning til at vurdere effekten af behandlingen. Tsai et al. (2006) viser en god korrelation mellem reduktion af diameter og reduktion i smerter målt på VAS Tsai et al. (2006). Det anbefales at benytte gennemsnittet af 3 ultralydsskanninger for at opnå en reliabel måling (Rathleff et al. 2011).

7 Søgestrategi Forebyggelse Patient/diagnose Intervention Effektmål Plantar fasciitis Risk reduction Ej benyttet Plantar fasciopathy Prevention Plantar fasciosis Behandling Patient/diagnose Intervention Effektmål Plantar fasciitis Taping Foot Function Index Plantar fasciopathy Exercise FFI Plantar fasciosis Stretching Visuel Analogue Scale Ortho* VAS Inserts foot health status questionnaire Manual therapy FHSQ Laser numeric rating scale Shock wave NRS EWST [Også benyttet uden effektmål] Dry needling Acupuncture Ultrasound Surgery Injection Drilling Release Anbefalet litteratur. Buchbinder R. Clinical practice. Plantar fasciitis. N Engl J Med 2004 May 20;350(21):2159-66. Tsai WC, Hsu CC, Chen CP, Chen MJ, Yu TY, Chen YJ. Plantar fasciitis treated with local steroid injection: comparison between sonographic and palpation guidance. J Clin Ultrasound 2006 Jan;34(1):12-6 Cleland JA, Abbott JH, Kidd MO, Stockwell S, Cheney S, Gerrard DF, et al. Manual physical therapy and exercise versus electrophysical agents and exercise in the management of plantar heel pain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther 2009 Aug;39(8):573-85. DiGiovanni BF, Nawoczenski DA, Malay DP, Graci PA, Williams TT, Wilding GE, et al. Plantar fascia-specific stretching exercise improves outcomes in patients with chronic plantar fasciitis. A prospective clinical trial with two-year follow-up. J Bone Joint Surg Am 2006 Aug;88(8):1775-81. Landorf KB, Keenan AM, Herbert RD. Effectiveness of foot orthoses to treat plantar fasciitis: a randomized trial. Arch Intern Med 2006 Jun 26;166(12):1305-10.

8 Reference List Baldassin V, Gomes CR, Beraldo PS Effectiveness of prefabricated and customized foot orthoses made from low-cost foam for noncomplicated plantar fasciitis: a randomized controlled trial. Arch Phys Med Rehabil 2009; 90: 701-706 Basford JR, Malanga GA, Krause DA, Harmsen WS A randomized controlled evaluation of low-intensity laser therapy: plantar fasciitis. Arch Phys Med Rehabil 1998; 79: 249-254 Batt ME, Tanji JL, Skattum N Plantar fasciitis: a prospective randomized clinical trial of the tension night splint. Clin J Sport Med 1996; 6: 158-162 Bazaz R, Ferkel RD Results of endoscopic plantar fascia release. Foot Ankle Int 2007; 28: 549-556 bd El Salam MS, bd Elhafz YN Low-Dye Taping Versus Medial Arch Support in Managing Pain and Pain-Related Disability in Patients With Plantar Fasciitis. Foot Ankle Spec 2010 Buchbinder R Clinical practice. Plantar fasciitis. N Engl J Med 2004; 350: 2159-2166 Buchbinder R, Ptasznik R, Gordon J, Buchanan J, Prabaharan V, Forbes A Ultrasound-guided extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis: a randomized controlled trial. JAMA 2002; 288: 1364-1372 Chandler TJ, Kibler WB A biomechanical approach to the prevention, treatment and rehabilitation of plantar fasciitis. Sports Med 1993; 15: 344-352 Cleland JA, Abbott JH, Kidd MO, Stockwell S, Cheney S, Gerrard DF, Flynn TW Manual physical therapy and exercise versus electrophysical agents and exercise in the management of plantar heel pain: a multicenter randomized clinical trial. J Orthop Sports Phys Ther 2009; 39: 573-585 Cole C, Seto C, Gazewood J Plantar fasciitis: evidence-based review of diagnosis and therapy. Am Fam Physician 2005; 72: 2237-2242 DiGiovanni BF, Nawoczenski DA, Malay DP, Graci PA, Williams TT, Wilding GE, Baumhauer JF Plantar fascia-specific stretching exercise improves outcomes in patients with chronic plantar fasciitis. A prospective clinical trial with two-year follow-up. J Bone Joint Surg Am 2006; 88: 1775-1781 Donley BG, Moore T, Sferra J, Gozdanovic J, Smith R The efficacy of oral nonsteroidal anti-inflammatory medication (NSAID) in the treatment of plantar fasciitis: a randomized, prospective, placebo-controlled study. Foot Ankle Int 2007; 28: 20-23 El SO, El Hilaly RA, bou El Soud MM, El Sayed MN Endoscopic plantar fascia release by hooked soft-tissue electrode after failed shock wave therapy. Arthroscopy 2010a; 26: 1241-1245 El SO, El BA Endoscopic plantar fascia release, calcaneal drilling and calcaneal spur removal for management of painful heel syndrome. Foot (Edinb ) 2010b; 20: 121-125 Gerdesmeyer L, Frey C, Vester J, Maier M, Weil L, Jr., Weil L, Sr., Russlies M, Stienstra J, Scurran B, Fedder K, Diehl P, Lohrer H, Henne M, Gollwitzer H Radial extracorporeal shock wave therapy is safe and effective in the treatment of chronic recalcitrant plantar fasciitis: results of a confirmatory randomized placebo-controlled multicenter study. Am J Sports Med 2008; 36: 2100-2109

9 Gollwitzer H, Diehl P, von KA, Rahlfs VW, Gerdesmeyer L Extracorporeal shock wave therapy for chronic painful heel syndrome: a prospective, double blind, randomized trial assessing the efficacy of a new electromagnetic shock wave device. J Foot Ankle Surg 2007; 46: 348-357 Greve JM, Grecco MV, Santos-Silva PR Comparison of radial shockwaves and conventional physiotherapy for treating plantar fasciitis. Clinics (Sao Paulo) 2009; 64: 97-103 Gudeman SD, Eisele SA, Heidt RS, Jr., Colosimo AJ, Stroupe AL Treatment of plantar fasciitis by iontophoresis of 0.4% dexamethasone. A randomized, double-blind, placebo-controlled study. Am J Sports Med 1997; 25: 312-316 Haake M, Buch M, Schoellner C, Goebel F, Vogel M, Mueller I, Hausdorf J, Zamzow K, Schade-Brittinger C, Mueller HH Extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis: randomised controlled multicentre trial. BMJ 2003; 327: 75 Huang YC, Wei SH, Wang HK, Lieu FK Ultrasonographic guided botulinum toxin type A treatment for plantar fasciitis: an outcome-based investigation for treating pain and gait changes. J Rehabil Med 2010; 42: 136-140 Hyland MR, Webber-Gaffney A, Cohen L, Lichtman PT Randomized controlled trial of calcaneal taping, sham taping, and plantar fascia stretching for the short-term management of plantar heel pain. J Orthop Sports Phys Ther 2006; 36: 364-371 Kane D, Greaney T, Shanahan M, Duffy G, Bresnihan B, Gibney R, FitzGerald O The role of ultrasonography in the diagnosis and management of idiopathic plantar fasciitis. Rheumatology (Oxford) 2001; 40: 1002-1008 Kiritsi O, Tsitas K, Malliaropoulos N, Mikroulis G Ultrasonographic evaluation of plantar fasciitis after low-level laser therapy: results of a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Lasers Med Sci 2010; 25: 275-281 Kudo P, Dainty K, Clarfield M, Coughlin L, Lavoie P, Lebrun C Randomized, placebo-controlled, double-blind clinical trial evaluating the treatment of plantar fasciitis with an extracoporeal shockwave therapy (ESWT) device: a North American confirmatory study. J Orthop Res 2006; 24: 115-123 Landorf KB, Keenan AM, Herbert RD Effectiveness of foot orthoses to treat plantar fasciitis: a randomized trial. Arch Intern Med 2006; 166: 1305-1310 Lee TG, Ahmad TS Intralesional autologous blood injection compared to corticosteroid injection for treatment of chronic plantar fasciitis. A prospective, randomized, controlled trial. Foot Ankle Int 2007; 28: 984-990 Lynch DM, Goforth WP, Martin JE, Odom RD, Preece CK, Kotter MW Conservative treatment of plantar fasciitis. A prospective study. J Am Podiatr Med Assoc 1998; 88: 375-380 Marks W, Jackiewicz A, Witkowski Z, Kot J, Deja W, Lasek J Extracorporeal shock-wave therapy (ESWT) with a newgeneration pneumatic device in the treatment of heel pain. A double blind randomised controlled trial. Acta Orthop Belg 2008; 74: 98-101 Martin JE, Hosch JC, Goforth WP, Murff RT, Lynch DM, Odom RD Mechanical treatment of plantar fasciitis. A prospective study. J Am Podiatr Med Assoc 2001; 91: 55-62 Martin RL, Irrgang JJ, Burdett RG, Conti SF, Van Swearingen JM Evidence of validity for the Foot and Ankle Ability Measure (FAAM). Foot Ankle Int 2005; 26: 968-983 Mulherin D, Price M Efficacy of tibial nerve block, local steroid injection or both in the treatment of plantar heel pain syndrome. Foot (Edinb ) 2009; 19: 98-100

10 Neufeld SK, Cerrato R Plantar fasciitis: evaluation and treatment. J Am Acad Orthop Surg 2008; 16: 338-346 Osborne HR, Allison GT Treatment of plantar fasciitis by LowDye taping and iontophoresis: short term results of a double blinded, randomised, placebo controlled clinical trial of dexamethasone and acetic acid. Br J Sports Med 2006; 40: 545-549 Othman AM, Ragab EM Endoscopic plantar fasciotomy versus extracorporeal shock wave therapy for treatment of chronic plantar fasciitis. Arch Orthop Trauma Surg 2010; 130: 1343-1347 Ozdemir H, Yilmaz E, Murat A, Karakurt L, Poyraz AK, Ogur E Sonographic evaluation of plantar fasciitis and relation to body mass index. Eur J Radiol 2005; 54: 443-447 Pfeffer G, Bacchetti P, Deland J, Lewis A, Anderson R, Davis W, Alvarez R, Brodsky J, Cooper P, Frey C, Herrick R, Myerson M, Sammarco J, Janecki C, Ross S, Bowman M, Smith R Comparison of custom and prefabricated orthoses in the initial treatment of proximal plantar fasciitis. Foot Ankle Int 1999; 20: 214-221 Porter D, Barrill E, Oneacre K, May BD The effects of duration and frequency of Achilles tendon stretching on dorsiflexion and outcome in painful heel syndrome: a randomized, blinded, control study. Foot Ankle Int 2002; 23: 619-624 Porter MD, Shadbolt B Intralesional corticosteroid injection versus extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciopathy. Clin J Sport Med 2005; 15: 119-124 Radford JA, Landorf KB, Buchbinder R, Cook C Effectiveness of low-dye taping for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial. BMC Musculoskelet Disord 2006; 7: 64 Radford JA, Landorf KB, Buchbinder R, Cook C Effectiveness of calf muscle stretching for the short-term treatment of plantar heel pain: a randomised trial. BMC Musculoskelet Disord 2007; 8: 36 Rathleff, M. S, Moelgaard, C. M, and Olesen, J. L. Intra- and Interobserver Reliability of Ultrasound Measurement of the Plantar Fascia. J Clin Ultrasound 2011; 39:128-134. Rompe JD, Cacchio A, Weil L, Jr., Furia JP, Haist J, Reiners V, Schmitz C, Maffulli N Plantar fascia-specific stretching versus radial shock-wave therapy as initial treatment of plantar fasciopathy. J Bone Joint Surg Am 2010; 92: 2514-2522 Rompe JD, Decking J, Schoellner C, Nafe B Shock wave application for chronic plantar fasciitis in running athletes. A prospective, randomized, placebo-controlled trial. Am J Sports Med 2003; 31: 268-275 Roos E, Engstrom M, Soderberg B Foot orthoses for the treatment of plantar fasciitis. Foot Ankle Int 2006; 27: 606-611 Ryan M, Fraser S, McDonald K, Taunton J Examining the degree of pain reduction using a multielement exercise model with a conventional training shoe versus an ultraflexible training shoe for treating plantar fasciitis. Phys Sportsmed 2009; 37: 68-74 Sheridan L, Lopez A, Perez A, John MM, Willis FB, Shanmugam R Plantar fasciopathy treated with dynamic splinting: a randomized controlled trial. J Am Podiatr Med Assoc 2010; 100: 161-165 Speed CA, Nichols D, Wies J, Humphreys H, Richards C, Burnet S, Hazleman BL Extracorporeal shock wave therapy for plantar fasciitis. A double blind randomised controlled trial. J Orthop Res 2003; 21: 937-940

11 Theodorou DJ, Theodorou SJ, Kakitsubata Y, Lektrakul N, Gold GE, Roger B, Resnick D Plantar fasciitis and fascial rupture: MR imaging findings in 26 patients supplemented with anatomic data in cadavers. Radiographics 2000; 20; 181 197. Tsai WC, Hsu CC, Chen CP, Chen MJ, Yu TY, Chen YJ Plantar fasciitis treated with local steroid injection: comparison between sonographic and palpation guidance. J Clin Ultrasound 2006; 34: 12-16 Tweed JL, Barnes MR, Allen MJ An evaluation of the long-term effects of total plantar fasciotomy--a preliminary study. Foot (Edinb ) 2009; 19: 75-79 Urovitz EP, Birk-Urovitz A, Birk-Urovitz E Endoscopic plantar fasciotomy in the treatment of chronic heel pain. Can J Surg 2008; 51: 281-283 Weil L, Jr., Glover JP, Weil LS, Sr. A new minimally invasive technique for treating plantar fasciosis using bipolar radiofrequency: a prospective analysis. Foot Ankle Spec 2008; 1: 13-18 Werner RA, Gell N, Hartigan A, Wiggerman N, Keyserling WM Risk factors for plantar fasciitis among assembly plant workers. PM R 2010; 2: 110-116 Yucel I, Yazici B, Degirmenci E, Erdogmus B, Dogan S Comparison of ultrasound-, palpation-, and scintigraphy-guided steroid injections in the treatment of plantar fasciitis. Arch Orthop Trauma Surg 2009; 129: 695-701 Zhang SP, Yip TP, Li QS Acupuncture Treatment for Plantar Fasciitis: A Randomized Controlled Trial with Six Months Follow-up. Evid Based Complement Alternat Med 2009