Mødereferat Sted: Rådhusets kantine Dato: 27. oktober 2010 Emne: Nye bestemmelser for badebroer Borgermøde om badebroer den 27.10.2010 - referat Anledning Inden Miljø- og Planlægningsudvalget tager stilling ønsker man et borgermøde, hvor parterne kan drøfte forslag til nye retningslinjer der skal gælde når kommunen fremover godkender badebroer. Fremmødte Borgere: Ca. 50 borgere, primært ejere af badebroer eller medlemmer af brolaug. Politikere: Peter Antonsen, form. for Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU) Marianne Preis Balser næstform. for MPU Henrik Peulicke, medlem af MPU Anne Ehrenreich, medlem af MPU Embedsmænd: Frank Steen, direktør for Teknik og Miljø Flemming Nielsen, planchef Anne L. Andersen, assistent (ref.) Side 1/7 Plan og Byg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Tlf. 4849 2450 Fax 4849 2000 pab-post@horsholm.dk www.horsholm.dk Kontaktperson Flemming Nielsen Afdelingschef Direkte tlf. 4849 2460 Indledning Peter Antonsen byder velkommen. Flemming Nielsen gennemgår Udkast til nye af retningslinjer for badebroer og pointerer, at retningslinjerne er administrationens forslag. Udvalget først tager politisk stilling efter borgermødet. Før 1975 havde en grundejer ret til at opfører en badebro ud for egen ejendom, på visse betingelser, uden først at skulle søge om tilladelse hos myndighederne. Fra 1975 skulle ejere søge tilladelse i Kystdirektoratet og amtet. I 2007 blev opgaven overdraget til kommunen. Begrundelsen for overdragelsen var, at den enkelte kommune, med sit lokalkendskab, var bedre i stand til at tage kystlandskabelige hensyn.
Nu forudsætter opsætning af badebroer, at ejeren forinden har fået kommunens tilladelse. Der skal søges af følgende grunde: Det siger lov om kystbeskyttelse, jf. bekendtgørelse nr. 232 af 12.03.2007. Broen anlægges på anden mands/myndigheds ejendom dvs. Søterritoriet. Hensyn til beskyttelse af kystlandskabet og sikring af offentlig adgang til kysten skal varetages. Badesikkerhed, dvs. broens konstruktioner skal være i orden. Side 2/7 Som konsekvens af at myndighedsopgaven er overdraget til kommunen, er der behov for lokale retningslinjer i Hørsholm Kommune til erstatning for de amtslige retningslinjer. Der er behov for at revurdere, om kommunens praksis på området, stadig er i tråd med offentlighedens interesse for at udnytte Øresundskystens muligheder. Som der står i forslaget til reviderede retningslinjer, er de ikke tænkt som faste regler, men retningsgivende for kommunens sagsbehandling, da kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af de enkelte ansøgninger. I forslag til nye retningslinjer er der lagt stor vægt på de kystlandskabelige hensyn og almenhedens mulighed for adgang til kysten. At bevare udsigten til kysten både fra sø- såvel som fra landsiden - og naturoplevelsen, er væsentlige elementer i de nye retningslinjer. Gennem årene har myndighederne givet tilladelse til et stort antal badebroer ud for kommunens kyst. Badebroerne må kun anvendes til badeformål. Det er uændret fra tidligere, men det ses i stigende grad, at der indrettes opholdsarealer på broerne med permanent afskærmning, hvilket ikke er tilladt. Der er ikke i lovgivningen taget stilling til spørgsmålet om offentlig adgang til private badebroer. Men kommunen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, dette omfatter også offentlig adgang til badebroen, jf. bekendtgørelsens 3. Andre kommuner har stillet dette krav: Helsingør kommune: Broen skal være åben for offentligheden Århus kommune: Alle badebroer skal være offentligt tilgængelige Slagelse kommune: Offentlig adgang til alle badebroer, adgang sker på eget ansvar og broerne må derfor ikke markeres med skilte, så som adgang forbudt eller lignende
Badebroernes indbyrdes afstand har stor betydning for oplevelsen af kystlandskabet. På visse strækninger ligger broerne tæt. At broerne ligger tættere på hinanden end 100 m, privatiserer kysten, dette er begrundelse for at afstanden mellem broerne skal være min. 100 m. I dag er det tilladt at bruge bræddekryds på broerne. Men i forslaget til nye retningslinjer, vil det ikke være tilladt at opføre broer med bræddekryds, da dette får broerne til at fremstå for massive. I forslaget til nye retningslinjer vil det ikke være tilladt at opfører broer med brohoveder og sidebroer. Broernes længde er afgørende i forhold til at forstyrre kystlandskabet. Badebroer bør derfor være så korte som muligt, dog max. 30 m. Der skal særlige forhold til for at begrunde en længere længde. Helsingør kommune: Max. længde 25m Rudersdal kommune: Max. længe 30m Som det er nu, er max bredde på en bro 1,3 m. Med de nye regler vil max. bredden blive sat på til 1,5m. Den større bredde gør det forsvarligt at undlade gelænder: Helsingør kommune: Bredde 1,2m Rudersdal Kommune: Bredde 1,5m I forslaget til nye retningslinjer foreslås det, at brodækkets højde højst må være 0,9 m over middelvandsspejlet. Statistisk set vil middelvandsspejlet i Øresund overskride denne højde 1 gang om året. Side 3/7 Debat Kommentar fra salen: Der er ikke annonceret nok for mødet. Der har kun været en lille annonce i Ugebladet i efterårsferien. Mødet er offentliggjort for sent og for lidt. Spørgsmål fra salen: Er det tilladt at have badehuse på badebroer? Flemming Nielsen: Det er ikke tilladt at opstille badehuse eller afskærmning på badebroer. Spørgsmål fra salen: Hvordan og hvem er indkaldt til mødet? Peter Antonsen svare: Miljø- og Planlægningsudvalget har indkaldt. Derudover er der annonceret på kommunens hjemmeside og i Ugebladet, så alle interesseret havde mulighed for at deltage i mødet. Kommentar fra salen: Det er uforståeligt, at Kommunalbestyrelsen kan blande sig, i hvad der foregår på private grunde.
Spørgsmål fra salen: Har man vundet hævd på at få en badebro magen til den tidligere, hvis broen af en grund ødelægges? Flemming Nielsen: Det beror på et skøn. Hvis badebroen er helt ødelagt vil det sandsynligvis kræve ny ansøgning. Spørgsmål fra salen: På Engvej er der givet tilladelse til en bro der ligger 25 m fra en anden badebro, hvorfor er der det? Flemming Nielsen: Der er sandsynligvis tale om en ældre badebro der ikke er omfattet at regulativet. Side 4/7 Spørgsmål fra salen: Hvorfor skal nye ansøgere ikke have samme muligheder for badebroer som dem der allerede har fået etableret en badebro? Peter Antonsen: Der trækkes en linje, herefter bruges nye regler. Kommentar fra salen: Det er trist af ejeren af badebroen ikke har indflydelse på, hvad der foregår på deres private badebro. Derudover, skaber det store parkeringsproblemer, at der er offentlig adgang til alle badebroer. Der ytres ønske om at kommunen tager med i deres overvejelser, om der skal ændres i parkeringsforhold, når alle badebroer er offentligt tilgængelige. Spørgsmål fra salen: Har kommunen kendskab til badebroer der er opført uden tilladelse? Flemming Nielsen: Kommunen har ikke kendskab til badebroer der er opført uden tilladelse. Dermed ikke sagt, at der ikke er opført badebroer uden tilladelse. Spørgsmål fra salen: Er det tilladt, at sætte skilte op ved private badebroer? Flemming Nielsen: Det er tilladt at opsætte skilte, hvor der f.eks. gøres opmærksom på, at færdsel på badebroen er på eget ansvar. Der må dog ikke sættes skilte op, med adgang forbudt. Spørgsmål fra salen: Hvad er hensigten med det nye regulativ for badebroer? Peter Antonsen: Der er ikke taget stilling til regulativet i Miljø- og Planlægningsudvalget eller i Kommunalbestyrelsen endnu. Aftenens møde bliver holdt, for at få en fornemmelse af hvad borgere i kommunen har af holdninger, til forslaget om ny regler for badebroer.
Spørgsmål fra salen: Hvem skal stå for administrationen af at der kun er offentlig adgang til badebroerne og ikke til haverne der støder op til? Peter Antonsen: Der skal selvfølgelig ikke være offentlig adgang til private haver. Men der skal være fri passage foran haverne langs stranden. Kommentar fra salen: Notatet der er fremlagt i forbindelse med mødet er ikke juridisk korrekt. Kommune har ikke hjemmel i loven, til at kunne forbyde lås og låger. Flemming Nielsen knytter kommentar til kommentaren: Bekendtgørelse 232 giver kommunen hjemmel til at fastsætte vilkår for tilladelser til badebroer, jf. cirkulærets 3. Side 5/7 Kommentar fra salen: Der bliver gjort opmærksom på, at havet er søterritorium og derfor ikke privat ejendom. Det skaber en sløret linje når der tales om, om badebroer skal være offentlige eller private. Badebrosejere er ikke ansvarlige for færdsel på badebroerne, hvis der er sat et skilt op, der fortæller, at færdsel på broen er på eget ansvar. Anne Ehrenreich (medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget for Venstre): Takker for det store fremmøde og fortæller, at Venstre ønsker at fortsætte med de nuværende retningslinjer. Venstre mener ikke, at kommunen har råd til nye retningslinjer. Henrik Peulicke fra de Konservative støtter udtalelsen. Kommentar fra salen: Det er en fornøjelse at gå langs stranden. Hvis der kommer for mange regler, vil det ende med, at begrænse den offentlige adgang til stranden. Kommentar fra salen: Det giver et stort tab i værdi, at private badebroer skal være offentligt tilgængelige. Det vil give den konsekvens, at husene kan blive meget svære at sælge. Kommentar fra salen: Der er et brolaug med 40 medlemmer, der ejer en badebro på Immortellevej. Det har givet mange problemer, at badebroen er offentligt tilgængelig. Der parkeres på Immortellevej, som er en meget smal vej. Hvis badebroer skal være offentligt
tilgængelige, bør der laves regler for parkering, således at parkering ikke genere beboerne på vejen. Spørgsmål fra salen: Har man krav på, at have en badebro? Flemming Nielsen: Nej man har ikke krav på en badebro, men man har altid lov til at søge om tilladelse til at opføre en. Spørgsmål fra salen: Hvis en bro skyller væk, skal der så søges på ny? Flemming Nielsen: Hvis en bro skylles væk, skal der søges på ny og efter det nye regulativ. Side 6/7 Spørgsmål fra salen: Ved kystsikrede grunde, hvor skal man så gå? Peter Antonsen svare: Passage ud for ejendomme med stenmoler eller faste bolværk kan være vanskelige at passere. Bevoksning bør holdes nede, således at udsigts- og passagemulighed bevares. Kommentar fra salen: Vedligeholdelse af strand/kystsikring, det er ikke rimeligt, at den enkelte grundejer selv skal stå for det. Tidligere har det været Amtet der har stået for vedligeholdelsen fra Højagervej og Nord på. Der menes, at kommunens bør overtaget denne opgave. Peter Antonsen: Det vil blive undersøgt. Spørgsmål fra salen: Er det grundejernes pligt at have forsikring, hvis der sker noget på stranden? Peter Antonsen svare: Der er en risiko ved at opholde sig på offentlige steder om det er i skove eller på stranden. Det er ikke grundejernes forpligtigelse at være forsikret. Kommentar fra salen: Der er store parkeringsproblemer på Egtoftevej på gode badedage, da der kommer mange besøgende. Der bliver gjort opmærksom på, at der ved Egtoftevej, er dannet en losseplads. Denne losseplads er grund til at, at det kan være svært at passere på stranden. Spørgsmål fra salen: Hvor længe skal kommunen bruge til at behandle forslaget om nye retningslinjer for badebroer? Peter Antonsen: Der kan ikke gives en præcis tidshorisont for, hvor længe det tager at behandle forslaget, til nyt regulativ for badebroer.
Spørgsmål fra salen: der er store problemer med løse hunde på strande og der er ligeledes problemer med, at dem der benytter badebroerne, tager møbler i private haver, vil kommune betale for slid og hærværk? Flemming Nielsen: Kommune betaler ikke for slid og hærværk. Spørgsmål fra salen: Hvor og hvornår bliver referatet af mødet tilgængeligt? Peter Antonsen: Referatet vil hurtigst muligt blive tilgængeligt på kommunes hjemmeside. Referatet kommer ikke i Ugebladet. Side 7/7 Kommentar fra salen: Det er glædeligt, at der vil blive sat fokus på ejerskab af broer. Kommentar fra salen: Der gøres opmærksom på, at dem der har haft svært ved, at finde oplysninger om borgermødet om badebroer, har den mulighed, at de kan abonnere på nyheder på kommunens hjemmeside. Ved at abonnere på disse nyheder, får man oplysningerne tilsendt på mail. Kommentar fra salen: Husk at gøre brug af erfaringer fra gamle broejere. Lange badebroer er nødvendige, for at komme ud til det gode badevand. Peter Antonsen runder mødet af og takker for god ro og orden.