AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed 7 Tilbagetrækning Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sa l. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

AE s kommentarer til Vismandsrapport maj 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 28. maj 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: 22 43 10 77 Tel: 40 25 18 34 pkm@ae.dk la@ae.dk 2 Økonomisk politik DØR anbefaler, at finanspolitikken for 2014 lempes i forhold til det planlagte. DØR skriver bl.a.: Opstramning i den økonomiske politik dæmper væksten især i 2014. Negativt vækstbidrag på ca. ¾ pct. i 2014 som følge af at bl.a. investeringsvinduet ophører. Konjunkturpolitikken tilsiger en lempelse af finanspolitikken. Produktionen ligger 4 pct. under det naturlige niveau (outputgabet). Samtidigt vurderes de offentlige finanser tilstrækkeligt sunde til, at det er forsvarligt at føre en mere lempelig politik end planlagt. (og side 134) Uheldigt, at den samlede finanspolitik bidrager negativt til væksten med ¾ pct. af BNP i 2014 ( ). Finanspolitikken burde være mere ekspansiv, men budgetloven lægger snærende bånd på mulighederne. I lyset af konjunktursituationen og de grundlæggende sunde offentlige finanser bør mulighederne for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte overvejes. En mulighed kunne være at ændre profilen for udviklingen i det offentlige forbrug, sådan at væksten bliver relativ høj i det førstkommende år efterfulgt af lavere vækst frem mod 2020. Andre elementer i en mere lempelig finanspolitik kunne være opretholdelse af et højt niveau for de offentlige investeringer og en forlængelse af investeringsvinduet. DØR skønner, at investeringsvinduet øgede væksten med 0,2 pct.point i 2012 og med 0,1 pct.point i 2013, mens ordningens ophør skønnes at reducere væksten med 0,3 pct.point i 2014. AE er helt enig i behovet for at gøre mere for at holde hånden under økonomien i 2014. Det er der minimum fem gode grunde til: 1. Lav vækst og udsigt til stor opstramning i 2014. 2. Stort outputgab på knap 4 pct. og en beskæftigelse, der er 100.000 under normalen. Der mangler job til hænderne og ikke hænder til jobbene. 3. Solide budgetter. 4. Sikre indfasningen af en toårig dagpengeperiode bliver en succes. 5. Indfasningen af efterlønsreformen træder i kraft i 2014. AE anbefaler derfor, at investeringsvinduet forlænges og eventuelt udvides til også at omfatte produktionsbygninger. De særligt gunstige afskrivningsvilkår for virksomheder, der investerer trådte i kraft med et helt enig Folketing bag i juni 2012, men slutter i december 2013. Ved en forlængelse er der et stort potentiale for at få investeringerne i gang, hvilket vil bidrage til stigende efterspørgsel.

DØR anbefaler, at den danske regering arbejder for et kursskifte i EU's sparepolitik. De skriver bl.a.: Den danske regering bør derfor arbejde for, at EU tillader eller ligefrem opfordrer til at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken. Det gælder Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig ( ) men dansk enegang vil være problematisk (s. 135). DØR lægger dog vægt på, at der kan skabes en fælles forståelse herfor i EU. Det ville endda sandsynligvis være muligt at stramme finanspolitikken en anelse langsommere i nogle af de udsatte lande, hvis dette blev meldt ud som en koordineret strategi på EUniveau. Finanspolitiske opstramninger har ikke stabiliseret gældskvoten i flere landet. Den negative aktivitetseffekt af opstramninger bidrager til at øge gældskvoten, og det kan ikke udelukkes, at aktivitetseffekterne i nogle tilfælde har været så kraftige, at de indledningsvis har øget gældskvoten. Det gælder navnlig lande, hvor gældskvoten i forvejen var stor (s. 85). AE har været ude med samme anbefaling. Det bør desuden bemærkes, at Danmark aldrig overskred EU's underskudsgrænse på 3 pct. Kun i 2012, hvor efterlønsbidragene blev udbetalt, er der tale om en teknisk men ikke reel overskridelse af grænsen. Derfor var EU-henstillingen til Danmark forfejlet og har lagt store begrænsninger på den traditionelt modcykliske finanspolitik. Det har været skadeligt i forhold til Danmarks muligheder for at føre en konjunkturafstemt finanspolitik. DØR mener, at Danmark bør følge EU's krav og sænke underskudsgrænsen i Budgetloven til ¾ pct. af BNP. DØR skriver, at Budgetlovens krav ikke bør være strengere end EU s krav til Danmark. Saldokravet bør ændres fra ½ til ¾ pct. af BNP. EU har givet Danmark mulighed for at lempe det mellemfristede saldokrav i budgetloven fra ½ pct. til ¾ pct. af BNP. AE er helt enig. Danmark bør udnytte muligheden for at lempe saldokravet. Og på kort sigt bør Danmark udnytte den (begrænsede) plads dette vil give til at føre en mere lempelig finanspolitik. DØR mener også, at en koordineret international selskabsbeskatning er ønskelig (se side 132). AE er enig og har været ude med samme anbefaling. DØR foreslår lavere lånegrænser for afdragsfrie lån. AE er enig og var nogen af de eneste, der advarede mod indførelsen af de afdragsfrie lån i sin tid. 2

3 Konjunkturvurdering Vismændene venter en økonomisk vækst i dansk økonomi i 2013 på ¼ pct., 1¾ pct. i 2014 og knap 2 pct. i 2015. I efterårsrapporten fra 2012 var der til sammenligning ventet en vækst på godt 1½ pct. i år, 1¾ pct. næste år og 2¼ pct. i 2015. Da væksten i 2012 foreløbig er opgjort til minus ½ pct. mod ventet 0,2 pct. i efterårsrapporten, er vækstbilledet for årene 2012-2015 samlet nedjusteret med næsten 2½ pct. (ca. 45 mia. 2013-kr.). Nedjusteringen af vækstbilledet må i særlig grad ses i lyset af en lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel (dvs. privat forbrug, offentligt forbrug og investeringerne). Vismændene skriver samtidig, at vækstbilledet de senere år må tilskrives en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel, og at vi tidligst i 2014 kan forvente en fremgang i efterspørgsel og produktion, der er kraftig nok til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsen (summen af privat og offentlig) udviser et fald på 8.000 personer i år, mens der i 2014 og 2015 er stigninger på henholdsvis 9.000 personer og 16.000 personer. AE er overordnet enige i det vækstbillede der tegnes med kun svag positiv vækst i år, mens det begynder at lysne næste år, uden at der er tale om noget buldrende opsving. Sammenlignet med AE s aprilprognose 2013 har Vismændene samlet et større vækstbidrag fra lagrene, et større vækstbidrag fra boliginvesteringerne, mens de er mere pessimistiske på eksporten. Vismændene er også lidt mere optimistiske for udviklingen i beskæftigelsen, hvilket må afspejle en lidt svagere produktivitetsvækst gennem prognoseperioden. Der er ifølge Vismændene stadig betydelig overkapacitet i dansk økonomi. Outputgabet - der viser BNP s afvigelse fra det strukturelle/konjunkturneutrale niveau - opgøres til minus 3,8 pct. i 2013 (70 mia. 2013-kr.) og minus 2,3 pct. i 2015 (godt 40 mia. 2013-kr.). På trods af den betydelige nedjustering af vækstbilledet, så er outputgabet ikke ændret nævneværdig siden efterårsprognosen 2012. Det afspejler, at Vismændene har foretaget en næsten parallel nedjustering af det strukturelle BNP. Den ledige kapacitet i dansk økonomi afspejler situationen på arbejdsmarkedet, hvor Vismændene vurderer, at beskæftigelsen i dag ligger 100.000 fuldtidspersoner under sit normale leje. På trods af den ventede fremgang i beskæftigelsen de kommende to år, så vurderer Vismændene, at beskæftigelsen i 2015 vil ligge 90.000 under det konjunkturneutrale niveau. Det skyldes, at reformerne samtidig øger den strukturelle beskæftigelse og vil gøre det ganske markant fremadrettet. Vismændenes 2020- fremskrivning viser således en stigning i den samlede beskæftigelse på ikke mindre end 200.000 fuldtidspersoner. Det svarer til et årligt vækstbidrag til BNP på næsten 1 pct.enhed per år i gennemsnit, hvilket er meget markant. Så meget skal beskæftigelsen altså stige for at kunne absorbere både en konjunkturnormalisering samt det stigende arbejdsudbud, der følger med de mange reformer, der er lavet i dansk økonomi de senere år. AE er enige i, at der fortsat er betydelig overkapacitet i dansk økonomi herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vismændenes vurdering og fremskrivning understreger samtidig, at det ikke er udbudssiden i økonomien herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi. At beskæftigelsen skal stige med 200.000 fuldtidspersoner for blot at følge med strukturudviklingen og normaliseringen af konjunkturerne understreger dette med al tydelighed. Der er derfor aktuelt ikke brug for nye større reformer, der øger arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Tværtimod bør fokus ligge på at få gang i efterspørgslen igen. Det gælder ikke mindst i forhold til den hjemlige efterspørgsel, hvor vi på linje med Vismændene vurderer, at der er et væsentligt vækstpotentiale fra erhvervslivets investeringer og det private forbrug på grund af den store opsparing. Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi det er tillid. Vismændene venter, at den offentlige saldo - med det forventede ekstraordinære provenu fra omlægningen af eksisterende kapitalpensioner ligger på mellem minus 1½ til minus 2 pct. i prognoseperioden og altså mærkbart under EU's grænse omkring maksimalt 3 pct. underskud. Det er ligeledes vurderingen, at Danmark opfylder den henstilling, vi har fået af EU, om en stramning svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra 2010-2013. 3

Vismændene analyserer også konkurrenceevnen set fra outputsiden ved at se på markedsandele i faste og løbende priser, hvor sidstnævnte igen tager højde for bytteforholdsforbedringer. Selv i faste priser, der ikke fortæller den fulde historie om konkurrenceevnen ligger vi relativt godt i forhold til andre sammenlignelige lande. Det skal bemærkes, at Vismændenes analyse tager udgangspunkt i 1995, hvor dansk eksport stadig var positivt påvirket af den tyske genforening, hvorfor året næppe kan betegnes som normalt. Måles markedsandelene i løbende priser ligger vi derimod i den gode ende og f.eks. bedre end Sverige. Samtidig skal det bemærkes, at Danmarks eksportmarkedsandel i løbende priser siden år 2000 har ligget mere eller mindre uændret på trods af en svækkelse af den traditionelle lønkonkurrenceevne. Det bør med Vismændenes analyse nu stå klart, at de traditionelle konkurrenceevnemål ikke kan stå alene. Institutioner, der fremadrettet analyserer konkurrenceevnen, må derfor måle bredere og f.eks. inkludere produktivitet i løbende priser og markedsandele i løbende priser. Bytteforholdsforbedringer er som udgangspunkt lige så gode produktivitetsforbedringer. Vismændene forsøger sig endvidere med en dekomponeirng af bytteforholdsudviklingen. Idéen er, at opdele ændringer i bytteforholdet på priseffekter (prisændring på det enkelte detaljerede produkt) og sammensætningseffekter (eksport- eller importsammensætningen forskydes mod dyrere/billigere produkter). Priseffekterne kan både dække over cost push -inflation (tegn på dårlig konkurrenceevne) og demand pull -inflation (stigende efterspørgsel der ikke skyldes svag konkurrenceevne - tværtimod). Cost push- og demand pull-effekter kan dog ikke adskilles. Derimod kan sammensætningseffekterne isoleres, og bytteforholdsforbedring gennem sammensætningseffekter beskrives som sunde forbedringer, hvor man høster gevinsterne ved den internationale arbejdsdeling. Sammensætningseffekter er altså ikke et tegn på svag konkurrenceevne. Forbedringen af bytteforholdet frem mod 2004 var stort set udelukkende drevet af prisændringer. Fra 2004 falder bidraget fra prisændringer og efter 2008 trækkes bytteforholdsforbedringen af sammensætningen på eksporten. I det lys konkluders det, at bekymringen om stigende eksportpriser under overophedningen som følge af stort indenlandsk lønpres ikke understøttes af analysen. Vismændenes opgørelse er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder både opgørelsen af bytteforholdet og den videre dekomponering på pris- og sammensætningseffekter. Når det er sagt, så viser analysen, at det udelukkende er sammensætningseffekter, der har trukket forbedringen i bytteforholdet fra 1995 til 2011. Sammensætningseffekter er de sunde forbedringer, der ikke er tegn på dårlig konkurrenceevne. Endelig kigger Vismændene på andre symptomer på dårlig konkurrenceevne: Outputgab, ledighed og handelsoverskud. Der er tegn på, at vi målt på output- og ledighedsgab er relativt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det står dog også klart jf. ovenfor, at det især er den hjemlige efterspørgsel, der er årsag til at dansk økonomi fortsat sidder fast i krisen. En vigtig pointe er: At husholdninger og virksomheder er tilbageholdne grundet usikkerhed om de fremtidige udsigter siger ikke i sig selv noget om, at Danmark har en dårlig konkurrenceevne. Vi har således også samtidig meget store samhandelsoverskud, der langt fra skyldes at vores hjemlige efterspørgsel ligger underdrejet, og der er her ingen indikation af, at Danmarks konkurrenceevne er særlig dårlig gennem de senere år. AE er enige med Vismændene i, at heller ikke vores samhandelsbalancer viser tegn på svag konkurrenceevne. Det er en vellevende myte, at vores enorme overskud skyldes, at vi tjener penge på vores energieksport og vo- 5

res tjenesteeksport herunder søfart. Det er bare ikke korrekt. Nettoindtægterne fra eksporten og importen af energi er faldet markant de senere år og bidrog faktisk negativt til handelsbalancen i 1. kvt. 2013. Medregnes udgifterne til skibe- og flys påfyldning af brændstof i fremmed havn samt proviantering (såkaldt bunkring mv.) retligt til tjenestehandlen (inkl. søfart) var der et underskud på handlen med tjenester i både 2011 og 2012 på omkring på 2½-3 mia. kr. Der har de senere år været overskud på handlen med varer (ekskl. bunkring) på 93½-98½ mia. kr., hvilket cirka svarer til en fordobling af det overskud vi så før krisen satte ind. Desværre fremgår disse væsentlige pointer ikke af Vismændenes opgørelse af betalingsbalancen i konjunkturafsnittet. 5 Analyse af akutledige I Vismændenes afsnit om akutledige, fremgår det, at gentagne midlertidige lempelser risikerer at skabe forventninger om ekstraordinære tiltag også i fremtiden, hvilket vil svække effekten af dagpengereformen. Vismændene mener derfor, at en regelbaseret konjunkturafhængighed i dagpengesystemet er at foretrække frem for ad hoc justeringer. Set i lyset af den uhensigtsmæssige indfasningsmodel, hvor ekstraordinært mange ledige risikerer at falde ud af dagpengesystemet, finder AE de midlertidige tiltag fornuftige. De midlertidige tiltag bør ses i sammenhæng med, at Regeringen venter, at 27-32.000 vil opbruge dagpengeretten i 2013. Oprindeligt var vurderingen, at 2-4.000 ville miste dagpengeretten i et normalt konjunkturår. AE finder det derudover positivt, at der nedsættes en dagpengekommission med fokus på at fremtidssikre dagpengesystemet. Vismændene har foretaget de første analyser af den ændrede dagpengeperiode. I rapporten konkluderes det, at reformen skaber en hurtigere overgang til beskæftigelse gennem store dele af ledighedsforløbet for ledige omfattet af de nye regler. Ligesom der omkring udløbet af dagpengeperioden ses en betydelig stigning i overgangen til beskæftigelse også for ledige med en kortere dagpengeperiode. Vismændenes analyse er foretaget på et datagrundlag, der kun omfatter nyledige målt over to kalendermåneder. Dette kombineret med, at data for de seneste uger efterfølgende opdateres, kan betyde, at effekterne især i slutningen af den to-årige dagpengeperiode er usikre. Vismændene ser primært på, i hvilket omfang, at de ledige kommer i beskæftigelse. Efter AE s opfattelse er det ikke uvæsentligt, hvor mange ledige, der fremadrettet vil falde ud af dagpengesystemet. Vismændene viser også, at relativt flere ledige kommer i job umiddelbart inden den fire-årige dagpengeperiode udløber. AE s beregninger viser, at det er ganske få ledige, der kommer i beskæftigelse ved f.eks. den 208. uge. Andelen er høj som følge af, at der kun er meget få ledige, der har været ledige i 208 uger. Der er derfor knyttet temmelig meget usikkerhed til en sådan beregning, når den som i Vismandsrapporten er baseret på nyledige målt over kun to kalendermåneder. Vismændene viser derudover, at mere end en fjerdedel af de personer, der var ledige i begyndelsen af december 2012, og som stod til at miste dagpengeretten i januar 2013, havde fundet beskæftigelse senest en måned efter deres dagpengeudløb. Der vil altid være en løbende afgang fra ledighed til beskæftigelse. Det er derfor ikke overraskende, at Vismændene kommer frem til, at flere finder beskæftigelse sammenlignet med tal fra Jobindsats.dk, der måles over en kortere periode. Og som det fremgår af rapporten indgår personer i seniorjob også i de 26 procent, der har fundet beskæftigelse. 6

Det fremgår af beregningerne, at godt 1.000 personer er udeladt af beregningen, da de fortsat modtager dagpenge. Efter AE s opfattelse bør de 1.000 personer indgå i beregningen. Og hvis de 1.000 personer medregnes er 22,6 procent kommet i beskæftigelse. De 1.000 personer på dagpenge viser, at der er knyttet en vis usikkerhed til beregningerne. Der kan derfor også være personer, der modtager den særlige uddannelsesydelse, som ikke er med i DØR s beregninger. Vismændene har også undersøgt beskæftigelsesomfanget for ledige i akutgruppen, og konkluderer på den baggrund, at en nedsættelse af genoptjeningskravet til eksempelvis 26 uger højest vil have en effekt for 15 procent af de akutledige. Vismændene ser dog bort fra, at man i det tidligere regelsæt om genoptjening bibeholdt 26-ugers retten, når man var faldet ud af dagpengesystemet. Hvis man først var faldet ud af dagpengesystemet krævede det efterfølgende kun 26 ugers beskæftigelse til at få ret til en ny dagpengeperiode. Uanset tidspunktet for, hvornår man opnåede 26 ugers beskæftigelse. Den samlede effekt vil derfor være større end det fremgår af rapporten. Vismændene beregner beskæftigelsesomfanget på det tidspunkt, hvor akutbrevet udsendes. Det ville give et mere retvisende billede, hvis beskæftigelsesomfanget blev opgjort på det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt. På det tidspunkt vil flere ledige givetvis have 26 ugers beskæftigelse. På nuværende tidspunkt, hvor mange akutledige endnu ikke har opbrugt deres dagpengeret, er det dog ikke muligt at foretage en sådan mere præcis beregning. 6 Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed Vismændene har en noget anderledes vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriet og har med den seneste prognose samtidig nedrevideret vurderingen af den strukturelle saldoforbedring. Vismændene understreger, at den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der afhænger af den konkrete beregningsmetode og en række subjektive vurderinger. Derfor er vurderingen af den strukturelle saldo forbundet med stor usikkerhed og der bør udvises stor forsigtighed i fortolkningen. AE er enige i, at beregningen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. Dette er tydeligt dokumenteret i AE s publikation Økonomiske Tendenser 2013 kapitel 7 Det centrale tal i økonomisk politik: Strukturel saldo, hvor det bl.a. vises, at der historisk med Finansministeriets og Vismændenes beregninger er en enorm forskel i vurderingen af den underliggende udvikling i de offentlige finanser, men også at det har stor betydning hvilke konjunkturgab, der ligger til grund for beregningerne. Der er ingen tvivl om, at den strukturelle saldo er et bedre mål end den faktiske saldo til beskrivelse af de offentlige finansers sundhedstilstand, men det er ikke et tal, der kan sættes to streger under. Dette faktum præger desværre ikke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i Danmark. AE bemærker også, at DØR nu tager den særlige danske pensionsbeskatningsmodel, hvor der er fradragsret for pensionsindbetalinger og skat på udbetalingerne, alvorligt. Denne model bør afspejles i de danske økonomiske underskudsgrænser eftersom de danske offentlige finanser er langt sundere end de umiddelbart ser ud. DØR påpeger, at det taler for, at Danmarks underskudsgrænse skal være mindre restriktiv end andre landes, men fraråder yderligere fremrykning af pensionsbeskatning. Dette begrundes ikke af DØR, men har tidligere været begrundet alene ud fra en frygt om uansvarlige politikere. AE mener, at fremrykning eller ej så skal den danske pensionsmodel afspejles i de underskudskrav, der opstilles for Danmark. Alternativet er, at vi for at sikre de offentlige underskud holder sig under ½ pct. af BNP strammer finanspolitikken velvidende, at en sådan opstramning vil gøre finanspolitikken overholdbar og vil indebære ubegrundet omfordeling fra nuværende til kommende generationer. 7

Finanspolitikken er overholdbar i DØR s fremskrivning, hvis DØR bruger ordentlige antagelser DØR foretager en ny uddannelsesfremskrivning, der resulterer i et lidt højere uddannelsesniveau og dermed en større arbejdsstyrke på lang sigt, hvilket forbedrer holdbarheden en anelse. Mere præcist med 1 mia. kr. ifølge tabel II.2. AE mener dette er interessant, ikke mindst i lyset af at Finansministeriet vurderer, at et øget uddannelsesniveau typisk svækker den finanspolitiske holdbarhed. DØR finder, at finanspolitikken er netop langtidsholdbar og at holdbarhedsindikatoren er præcis 0,0 som i regeringens Konvergensprogram 2013. AE mener DØR har nogle bemærkelsesværdige forudsætninger: 1. At ændringer i befolkningen efter 2100 skal forværre holdbarheden med hele 6 mia. kr. Rent modelmæssigt og fagøkonomisk kan det give mening, at der ikke vælges et vilkårligt år at stoppe sin befolkningsfremskrivningsmodel. Det er overraskende, at effekten kan blive så stor, som DØR vurdere bl.a. set i lyset af, at DØR tidligere har vist, at holdbarheden ikke påvirkes af øget levetid efter indekseringen af tilbagetrækningsalderen og når arbejdstidsprofilen samtidigt forskydes. Hertil kommer, at det rent politisk kan forekomme absurd, at man med en lille teknisk antagelse efter år 2100 kan komme i en situation, hvor det kræver store politiske indgreb at sikre finanspolitisk holdbarhed. 2. For det andet forudsætter DØR, at nominalprincippet på punktafgifter begynder igen fra 2021 til 2100. Men det er ikke fremskrivning af gældende politik at antage, at punktafgifterne udhules igen efter 2020, når man med skattereformen fra 2012 har ophævet udhulingen (som DØR jo er opmærksom på, jf. side 151). Holdbarheden vil være 10 mia. kr. bedre svarende til ½ pct. af BNP, hvis det mere reelt blev antaget, at punktafgifterne indekseres med inflationen. Dertil kommer at holdbarheden forbedres yderligere med ca. 6 mia.kr., hvis ejendomsværdiskattestoppet efter 2020 ikke fortsætter. AE er naturligvis enig med DØR s anbefaling om, at nominalprincippet bør ophæves både på boligområdet og for punktafgifterne, da udhuling af provenuet fra ejendomsværdiskat ikke bare er dyrt (som DØR jo delvist illustrer ved sin følsomhedsanalyse med punktafgifterne), men også vil genskabe en vigtig automatisk stabilisator ved konjunkturudsving. På trods af samme vurdering af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed har regeringen frem mod 2050 en mere negativ offentlig saldo (en dybere hængekøje) end DØR. Modstykket er, at DØR efter 2100 har større merudgifter end Finansministeriet pga. DØR s nye antagelse om befolkningsudviklingen efter 2100, jf. ovenfor. DØR s fremskrivning vil være overholdbar med op til 22 mia. kr., hvis der ses bort fra nominalprincipantagelsen efter 2020 samt befolkningsprognosen ikke ændres efter år 2100 svarende til antagelserne i Finansministeriets fremskrivning. Og hertil kan det nævnes, at DØR selv skriver, at ( ) en officiel ambition om at føre en finanspolitik, der er mere end holdbar/overholdbar, er ikke næppe hensigtsmæssig og der er ikke fagøkonomiske argumenter herfor. 7 Tilbagetrækning Vismændenes analyse af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet synes at bidrage med en væsentlig nuancering af de centrale mekanismer, der er bestemmende for udviklingen i tilbagetrækningsmønstreret i Danmark. Det nye i analysen er blandt andet, at adfærdseffekterne af stigende pensionsopsparinger indregnes. Udviklingen i pensionsopsparingerne blev bl.a. belyst af Velfærdskommissionen allerede i 2006. Analysen fremstår i kontrast til de skøn, der blev lavet op til de seneste tilbagetrækningsreformer. Selve timingen af analysen kan således fremstå noget forsinket, idet efterlønsordningens potentielle omfang har været 8

problematiseret gentagne gange over en længere årrække. Særligt kunne forholdet i omfang mellem den almindelige 5-årige efterløn og den såkaldte 2-årsregl for fritagelse af pensionsmodregning, have været nuanceret på et tidligere tidspunkt. Vismændene forventer en efterlønsbestand, der udgør omkring en fjerdedel af det grundforløb, der tages udgangspunkt i. Samtidigt forventes en signifikant stigning i tilbagetrækningsalderen udover efterlønsperioden. Hertil foreslås yderlige tiltag til at øge tilbagetrækningsalderen blandt andet i form af et skattefradrag. Skattefradrag til pensionister kan i stigende grad blive præget af dødvægtstab. Eksempelvis i forhold til at vismændene forventer at flere vil trække sig senere tilbage allerede med de nuværende regler. Yderligere dødvægtstab i forbindelse med skattelettelser vil øge den markante ulighed, som allerede ses i dag mellem forskellige grupper af pensionister, blandt andet i forskellige gruppers forventede levetid efter folkepensionsalderen. Det er især de veluddannede, som under alle omstædigheder bliver længere på arbejdsmarkedet og kan forvente at leve længere, som også vil få en skattelettelse. Derfor bør et eventuelt skattefradrag målrettes, så dødvægtstabet mindskes og fordelingsprofilen bliver mere hensigtsmæssig. Eksempelvis til grupper, der ikke har en længere uddannelse eller i forhold til arbejdsindkomst over en længere periode i arbejdslivet. Vismændene foreslår i tilbagetrækningsanalysen en harmonisering af boligydelsesreglerne eventuelt med en indfasning over en årrække. Analysen beskæftiger sig ikke med de særlige økonomiske forhold, der gør sig gældende for pensionister. Pensionister har begrænset mulighed for at påvirke deres indkomst og kan i mindre grad end andre befolkningsgrupper foretage langsigtede økonomiske dispositioner. Derfor er det problematisk at foreslå væsentlige begrænsninger af det sociale sikkerhedsnet for pensionister, som eksempelvis boligydelse, uden at belyse de reelle behov for ydelserne. Vismændene foreslår generelt afskaffelse af specifikke aldersgrænser i ydelser og skattenedslag målrettet til ældre. AE er enige i dette synspunkt. 9