Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Norge: Navn: Charlotte Lilbæk Meldgaard Hjem-institution: VIA University College Viborg Holdnummer: 164939 Værts-institution/Universitet: Høgskolen Gjøvik Praktikplads/Hospital: Haugtun omsorgs senter Speciale: Lindrende enhed/palliativ pleje Udvekslingsperiode: september 2014/modul 13 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Da jeg ikke har været ude at rejse i mit sabbatår, mellem gymnasiet og sygeplejeuddannelsen, var jeg nysgerrig efter, hvad der foregår i andre lande. Jeg har set og oplevet mange former for sygepleje i Danmark, men ikke ret meget med palliation. Det blev derfor noget, jeg ville finde ud af, om der var mere fokus på, i andre lande. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Jeg er ikke stærk nok i mit engelske sprog, til at tage til et land, hvor de snakker engelsk. Det turde jeg ikke satse modul 13 på, da jeg troede eksamensopgaven så også skulle skrives på engelsk. Derudover er jeg fascineret af norske sygeplejeteoretikere, blandt andet Kari Martinsen. De har et fint fokus inden for palliativ pleje i Norge. Ved at vælge Norge, kom jeg til udlandet og væk hjemmefra, men alligevel ikke uoverskuelig langt væk. Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer)
Jeg var nødt til at opsige min lejlighed herhjemme og flytte hjem til mine forældre 14 dage inden afrejse, for at have råd til, at bo i Norge. Norge er et meget dyrt land, både at bo og leve i. Skolen søgte legat for mig, men det fik jeg ikke noget ud af. Jeg råder derfor andre studerende til, selv at søge legater og fonder. Jeg betalte selv alt. Derimod ikke sagt, at økonomien skal forhindre studerende i, at tage af sted, for hvis I har lysten og modet, så skal I helt klart gøre det! Det er en oplevelse for livet, og det kan ikke gøres op i penge! Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål? Da modul 13 er et selvdefineret forløb, lavede jeg selv mine læringsmål, som jeg arbejdede med. Det var en observationspraktik, hvor jeg havde fokus på, hvad sygeplejersken gjorde, for at opnå en god palliativ pleje. Så reflekterede jeg over det og snakkede med min vejleder omkring fordele og ulemper i den palliative pleje og i terminal plejeforløb. o Hvordan var kontakten til vejledere? Kontakten til min vejleder var helt fantastisk. Jeg fik en dansk vejleder, som havde boet i Norge i 10 år. Hun snakkede dansk med mig og norsk med de andre. Vi fik et tæt bånd og hun tog sig godt af mig i fritiden, inviterede mig på overnatning hos hendes familie, til 3 retters menu og stort morgenbord. o Hvordan var kontakten til patienter? Det var svært at få en god kontakt til patienterne. Jeg plejer ellers at være rigtig god til at snakke med patienter, men de var meget syge og havde svært ved at forstå, hvad jeg sagde. Det blev bedre efter den første uge, hvor jeg begyndte at kunne tale lidt norsk med dem. Jeg havde fx en døende patient, som var helt afklaret med at skulle dø og ville bare gerne have det overstået nu. Jeg gav hende et sengebad, smurte hende ind i hendes egne duftende cremer og masserede hendes ben, fødder og hænder og sluttede med, bare at sidde ved siden af og holde hende i hånden. Hun nød det meget. Helt afslappet kiggede hun på mig og sagde Du er en engel! Sikke en kado, og tænk at et sengebad, åndelig omsorg og en hånd at holde i, kan gøre så meget, for et andet menneske!
Haugtun omsorgssenter Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur I Norge må man ikke drikke alkohol i offentligheden, man får en bøde, hvis politiet ser det. Man får også en bøde, hvis politiet ser, at man ikke holder for fodgænger eller overholder sin højre vigepligt. Heldigvis kørte jeg ikke bil deroppe, det lod jeg min rumbo Jonas om, så jeg ikke risikerede at få nogle bøder. Ellers er de meget venlige og imødekommende i Norge, virkelig noget vi kunne lære af herhjemme i Danmark, hvor vi er gode til at stigmatisere. o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet ligner meget det danske, bortset fra, at der hvor jeg var i praktik, nærmest var en mellemstation mellem sygehuset og at komme hjem i eget hjem. Det var kommunalt eget og der kom man hen ret hurtigt efter sygehus behandling. Her kunne patienterne få antibiotika, kemobehandling, ilt, der var sug osv. Det kunne man have stor gavn af i Danmark, hvor man ofte sender patienterne hjem til sig selv alt for tidligt, pga. sparring i sundhedsvæsenet. o Om sygeplejekulturen Sygeplejekulturen i Norge er helt den samme. De har retningslinjer de følger omkring uniform, håndhygiejne, opsætning af hår, kortklippede negle, ingen neglelak osv.
Smuk udsigt over søen Mjösa Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Mine kolleger modtog mig super fint, de var flinke og rare, men havde jo alle deres eget liv ved siden af arbejdet, så det var kun på job jeg så dem. De var altid flinke til at spørge, om der var noget de kunne hjælpe med og om jeg kunne lide at være der. o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Under mit ophold boede jeg hos en norsk dreng, som også studerer til sygeplejerske. Vi havde et lille værelse hver med en seng og så fælles køkken og bad. Det var meget underligt, at gå op og ned af en helt fremmed fyr. Jeg kom ikke med på nogle ryst-sammen-ture fordi de norske lærer tænkte, at jeg jo havde min rumbo som jeg kunne bruge tid med. Det var svært for mig og jeg følte mig ikke godt tilpas ved situationen i starten. Jeg kæmpede med hjemve den første uge og var klar til at pakke min kuffert og rejse hjem igen. Det gik heldigvis over igen og jeg begyndte at gå i fitness i byen deroppe, hvor jeg kunne bruge nogle timer om dagen. Ellers tog jeg alle de vagter jeg kunne, for at undgå at sidde hjemme på værelset.
Sidst i mit ophold var jeg med de studerendes friluftsgruppe på en fjeldtur til Besseggen i Norge. Vi klatrede i fjeldet og turen var 17,45 km. Vi var af sted en hel weekend og sov i tipier direkte på jorden i minus grader. Det var hundekoldt, men en oplevelse jeg aldrig glemmer. Det var så smukt på toppen af bjerget og adrenalinen pumpede rundt, hver gang underlaget forsvandt under fødderne på en, eller at man stod helt ude på skranten og kiggede mange kilometer ned. Det er den største følelse i kroppen, når man kommer ned og kan stå at kigge op på hele bjerget og tænke der har jeg gået oppe Mig, på toppen af bjerget. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Hvis jeg havde vidst, at det var så hårdt at tage af sted alene, så havde jeg ikke gjort det. Hvis jeg skulle af sted igen, en anden gang, ville jeg tage af sted sammen med en, fordi det er hårdt at være væk hjemmefra, når der ikke er nogen man kender, det er hårdt at holde styr på alt det praktiske og man er bare nødt til at åbne munden, for at lære nogle at kende! Men det er helt klart også noget der giver hår på brystet og som giver noget ballast i rygsækken. Ligeledes ville jeg selv søge legater eller undersøge om noget støttede, fordi det som sagt var en meget dyr fornøjelse. Men hvis rejselysten er der, og du har lyst til at få en fed oplevelse, samtidig med, at du kommer et skridt videre i dit studie, så vil jeg helt klart anbefale dig, at tage et udvekslings modul