ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI HERNING 2011-2014

Relaterede dokumenter
Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSSTRATEGI

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Vækst- og udviklingsstrategien

Strategiske muligheder og anbefalinger

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Erhverv. Politik for Herning Kommune

Strategi og handlingsplan

Erhvervsudviklingsstrategi

Skive Kommunes Erhvervspolitik

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Løsninger til fremtidens landbrug

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Strategi og handlingsplan

Den internationale handlingsplan (forside)

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Erhvervsstrategi

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi

Folkemødet den 23. februar

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Visionen for LO Hovedstaden

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

Hillerød Nordsjællands Vækstcentrum 2020

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Velkommen til Grønt Center

Fødevarepolitik og handlingsplan

Fremtidens industri i Danmark

Sundhedsteknologi som vækstmotor i Hovedstadsregionen

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

ERHVERVS POLITIK

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

Bilag 2: Opfølgning på erhvervspolitikken

UDVIKLING GÅR HÅND I HÅND MED ERHVERVSKLIMA OG SAMMENHOLD

Erhvervs- og turismestrategi

Drøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi Aalborg Bygger Bro

erhvervsstrategi KORT VERSION

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Erhvervspolitik

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

1 Videnpolitik

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

LAG Midt-Nordvestsjælland

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

STRATEGIPLAN

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

Transkript:

ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI HERNING 2011-2014 Grøn Vækst - Sundhed - Oplevelser Her er alle muligheder åbne

HERNING EN REGIONAL, NATIONAL OG INTERNATIONAL AKTØR I Herning skiller vi os ud ved at turde gå nye veje. Vi mener, at her er alle muligheder åbne. Kommunen og Erhvervsrådet vil gerne spille mulighedsbold med virksomhederne. Vi lytter og handler, når virksomhederne henvender sig. Vi tager også initiativ til at kontakte virksomhederne, når vi ser muligheder for vækst. Det gør vi for at udnytte potentialerne i vores område. Vi er kendt som en dynamisk erhvervskommune. Omverdenen er ved at få øje på, at videns- og oplevelseserhverv, samt erhverv indenfor udvikling af grøn teknologi, har overhalet tekstilerhvervet i Herning kommune. Vi ønsker en vækst, som skal sprede sig ud over kommunegrænsen. Vi indgår derfor gerne i samarbejde med eksterne aktører om projekter og udvikling. Forskning og videninstitutioner er en vigtig forudsætning for, at området kan fungere som et selvstændigt kraftcenter, hvis energier også har positiv effekt for udkantsdanmark. Endelig er internationale kompetencer, og det at være kendt på den internationale arena, en vigtig ramme for eksportorienterede virksomheder. Vi har derfor fokus på kontinuerlig udvikling af de internationale kompetencer og synlighed. For at styrke Hernings rolle som regional, national og international erhvervsaktør har Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget i formuleret en fælles erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsstrategien har som formål at implementere den vedtagne erhvervspolitiske vision: VISION FOR ERHVERVSPOLITIKKEN: SKABE GODE OG DYNAMISKE RAMMER FOR VÆKST OG INDTJENING HOS VIRKSOMHEDER OG BORGERE PÅ ET BÆREDYGTIGT GRUNDLAG. Side 1

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kommunen spiller og vil fortsat spille en aktiv rolle med proaktivt at fremme erhvervsudvikling via netværk, innovation og projekter. Kommunen udfordrer en erhvervsstruktur under pres. Det er kendt, at beskæftigelsen i tekstilerhvervet faldt markant i 1990 erne. Beskæftigelsen i øvrige industrierhverv er faldende, men de traditionelle industrierhverv har stadig stor beskæftigelses såvel som økonomisk betydning især industrierhverv med verdensklasseevne og potentiale, hvor der er fokus på robotteknologi, avanceret fremstillingsteknologi, klyngesamarbejde, bæredygtighed m.m.. I Herning finder vi blandt andet disse erhverv i tilknytning til jern- og metal samt træ- og møbelindustrien. For at skabe erhvervsvækst er det nødvendigt løbende at udfordre erhvervene og se potentialer i eksisterende erhverv og i nye erhvervstyper. Kommunen optimerer og udvikler derfor løbende den kommunale aktørrolle, danner netværk med nye strategiske partner og ikke mindst sætter fokus på de udviklingsmidler EU, stat og region udbyder. VEJEN TIL DEN FÆLLES ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget i og bestyrelsesmedlemmerne af Herning og Ikast-Brande Erhvervsråd afsatte en uge til at skabe grundlaget for formuleringen af en erhvervsstrategi. I løbet af ugen blev de præsenteret for en SWOT analyse af Herning kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler og et fremtidsbillede af morgendagens erhvervsmuligheder. De blev interviewet, og de deltog i et strategiseminar. Resultaterne af dette arbejde danner grundlaget for erhvervsudviklingsstrategien. Erhvervsudviklingsstrategien vil efterfølgende blive konkretiseret i en handlingsplan. Side 2

Hernings erhvervsudviklingsstrategi Erhvervsstrategien udgøres af tre spor: Branchesatsninger, Tværgående satsninger samt Netværkssatsninger. Branchesatsninger Klima, energi og fremtidens fødevarer Sundhed, pleje og omsorg Oplevelsesøkonomi Tværgående satsninger Innovation og omstilling på grundlag af nutidens styrker og morgendagens muligheder Vi vil være de bedste til IT it kompetencer bredbånd ud i alle områder m.m. Vi skaber noget helt nyt inden for uddannelse bl.a. gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse En synlig branding af Herning I tæt samspil mellem kommunen, erhvervslivet, turisme og uddannelsesinstitutioner Netværkssatsninger Vi vil sætte høje mål for væksten i produktiviteten i både den offentlige sektor og private virksomheder opnået gennem samarbejde, gensidig inspiration og fælles innovation Vi vil gennem nye netværk og samarbejder sætte ekstra skub i udviklingen af Herning Midtby Vi vil arbejde for stærkest muligt samarbejde mellem kommunerne Læsevejledning: På de følgende sider beskrives de tre branchesatsninger, fire af de seks tværgående satsninger samt de tre netværkssatsninger. Hver satsning beskrives således: : Her forklares, hvorfor satsningen er vigtig for Herning. er: Der opstilles overordnede målbare målsætninger for satsningen. : Her beskrives den erhvervsmæssige status i kommunen. : Her beskrives initiativerne kort, og det enkelte initiativ forklares. Ansvarlig aktør tilføjes. Side 3

BRANCHE SATSNING 1: KLIMA, ENERGI OG FREMTIDENS FØDEVARER For at imødegå de globale klimaudfordringer og knapheden af fossile brændstoffer kan der arbejdes med innovation indenfor vedvarende energiformer, energibesparende teknologier, bæredygtige materialer m.m.. Endvidere kan der satses på øget fødevareproduktion på et bæredygtigt grundlag. Den 1. april 2009 blev udnævnt til en af landets seks energibyer. en er kommunens målrettede indsats på en række vigtige klimaområder, herunder den marginale CO 2 udledning pr. borger, grønne udviklingsprojekter og en målrettet erhvervsfokus på området. AU-HIH har igangsat udviklingsprojekter inden for vedvarende energi i samarbejde med virksomheder, erhvervsrådet og Innovation Midt-Vest har sat fokus på vækstpotentialer indenfor energiteknologi, og ikke mindst har Innovationsnetværk for Livsstil vedvarende igangsat udviklingsprojekter omhandlende bæredygtige materialer og bæredygtigt byggeri. Endvidere skal nævnes at landbrugets brancheorganisationer arbejder med energiafgrøder og økologiske afgrøder. Der er i Herning området flere virksomheder med knowhow i relation til vedvarende energi, energibesparelse, vandkvalitet etc. Imidlertid er der potentiale for at udvikle eksisterende virksomheder og danne grobund for nye virksomheder på dette område. Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på grøn teknologi, bæredygtige materialer, energiafgrøder og fødevarer. Fremme erhvervsudviklingsinitiativer ved at udvikle og omsætte den nyeste viden indenfor avancerede produktionsmetoder og materialer til praktiske løsninger og industrinære uddannelser. Ansvarlige: DAMRC og Etablering af et fødevarenetværk med fokus på fælles brand, bæredygtighed og innovativ merværdi. Ansvarlige: LAG Herning, VERDI m.fl. Initiativ 3: Innovationsprojekt med fokus på bæredygtigt byggeri og materialer Innovationsnetværk for Livsstil bolig og beklædning Initiativ 4: Netværk og innovationsprojekt med fokus på vedvarende energiteknologi og energistyring samt eksport og B2B. Videncenter, der har fokus på vedvarende energi, energiteknologier etc. Side 4

BRANCHE SATSNING 2: SUNDHED, PLEJE OG OMSORG For at skabe nye erhvervsmuligheder inden for at sundhed, pleje og omsorg sættes fokus på de muligheder der følger af den demografiske og medicinteknologiske udvikling såvel som byggeri af et nyt og mere specialiseret storsygehus i Gødstrup. Byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup vil betyde en række afledte erhvervsmuligheder, dels for virksomheder, som kan levere materialer, knowhow eller direkte være med til at opføre sygehuset, og dels for virksomheder, der naturligt vil have et sygehus som en relevant forretningspartner. Specialiseringen på det nye hospital vil øge interessen for forskning, og dermed mulighed for at generere nye virksomheder. Livsstilsændringer og den øgede fokus på forebyggelse giver mulighed for mange erhverv. I Herning findes fitnesskæder, selvstændige sundhedsudøvere (eks. fysioterapeuter etc. ), men også virksomheder som løser sundhedsopgaver for det offentlige eksempelvis vikarbureauer. er i sig selv en vigtig aktør på området. Kommunen har unik specialviden inden for forskellige plejeog omsorgsområder. Eksempelvis deler kommunen sin viden i internationale sammenhænge, derfor kan der være et potentiale i at få denne viden patenteret og senere eksporteret. Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på sundhed, pleje og omsorg. Fremme rammerne for forskning eks. i form af et forskningsinnovatorium Tjørring/Gødstrup med henblik på at grøde vilkårene for kommende virksomheder inden for bio- og medicoteknologi. Fremme netværk og innovationsprojekter for bio-, medico og velfærdsteknologiske virksomheder. Brugerdreven innovation, IT og telemedicin indtænkes. Initiativ 3: Fremme nye erhverv i relation til sundhed, medico, wellness m.m. Ansvarlige: Erhvervsrådet / Herning Kommune Initiativ 4: Undersøge mulighed for at patentere pædagogiske metoder, evt. som et Offentligt-Privat projekt. Ansvarlige: / InfoGate Der skabes basis for etablering af en ny uddannelse indenfor sundhed, pleje og omsorg. 5 % flere højindkomstgrupper indenfor sundhedserhvervene bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014. Side 5

BRANCHE SATSNING 3: OPLEVELSESØKONOMI For at skabe nye jobs sættes fokus oplevelsesøkonomiens muligheder i form af turisme, events, kreative erhverv og merværdi koblet til produkter (storytelling, oplevelser etc.). I transformationen fra industrierhverv til nye erhverv antages oplevelsesøkonomi at være et af de erhverv, hvor der er mulighed for en beskæftigelsesvækst, hvis de rette kompetencer kan rekrutteres/udvikles. er en vigtig messeby i Skandinavien. Messecentret er landskendt, og dets aktiviteter tiltrækker mange erhvervs- og oplevelsesturister. Denne unikke position vil kunne udvikles og udbygges. Med messecentrets nye multiarena vil der være mulighed for at tiltrække flere og større koncerter, kultur- og sportsarrangementer til byen. Den kommende Nationalpark Skjern Å giver unikke muligheder for at brande fødevare- og erhvervsprodukter samt for udvikling af ekstraordinære oplevelsesprodukter. De mange globalt orienterede virksomheder i Herning Kommune medfører, at handelspartnere og andre erhvervskontakter tilbringer tid i byen. Sammen med messecentrets erhvervsturister har det været medvirkende årsag til, at Region Midtjylland har udpeget Århus og Herning som de vigtige erhvervsturismebyer i regionen. En position, som kan give mulighed for en udvikling af produkter til og rammer for erhvervsturismen med Regionen som aktiv partner. Hearth - Herning Museum of Contemporary Art afholder hvert andet år biennalen Socle du Monde. Biennalen viser et kreativt samspil, som kan føre til nye erhverv. I disse år forsøger flere med udgangspunkt i en kreativ ide, at etablere egen virksomhed. I Herning har flere kreative iværksættere etableret sig i fælles huse med fælles faciliteter. Meget tyder på at kreative erhverv er at finde også blandt morgendagens erhverv. Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye arbejdspladser baseret på oplevelsesøkonomi. 5 % flere højindkomstgrupper indenfor oplevelseserhvervene bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014. Innovationsprojekt initieres med fokus på produkt- og serviceudvikling inddragende oplevelsesøkonomiske muligheder. Erhvervsrådet Fremme rammebetingelserne, netværk og projekter for kreative erhverv. Et innovationsprojekt bør sætte fokus på muligheder for nye produkter og services hos branchen i tilknytning til afholdelse af events. Initiativ 3: Udvikle rammerne for erhvervsturismen i et tæt partnerskab med Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Ansvarlige: VisitHerning, Herning Kommune, Århus Kommune, Region Midtjylland m.fl. Initiativ 4: Fortsat fremme sammenhæng mellem events og oplevelser i byen, VisitHerning og MCH Side 6

TVÆRGÅENDE SATSNING 1: INNOVATION For fortsat at kunne udvikle, omsætte og sprede ny viden til nye produkter, processer og services samt for at bane vejen for en ændring af erhvervsstrukturen bør innovation fremmes. Dette er en forudsætning for, at virksomhederne kan bevare og styrke deres position på det globale marked. Der er det vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og videns- og uddannelsesinstitutioner populært kaldet triple helix. Via dette samarbejde kan virksomhederne få afgørende input til fornyelse og udvikling, der sikrer virksomhederne en god konkurrenceposition. Støtte AU-HIH s erhvervsudviklingsprojekter og tiltrække flere ressourcer til den dynamiske midtvestjyske universitetsfilial. et for Herning er en stærk position i det midtog vestjyske med flere erhvervsfremmeaktører, videncentre og videregående uddannelsesinstitutioner placeret. Herning er således det primære sted i Region Midtjylland uden for Århus, hvor det er muligt at tage en lang videregående uddannelse. Via AU-HIH kan virksomhederne inddrage studenter, få løst opgaver og unge i praktik. De kan endvidere deltage i udviklings- og forskningsprojekter. Innovationsnetværk for livsstil bolig og beklædning, DAMRC (videncenter for avanceret produktionsteknologi), Videncenter for powerline teknologi med flere giver virksomheder indenfor bestemte brancher en fokuseret mulighed for at innovere. Trods dette er virksomheder i Herning og Ikast området mindre innovative end virksomheder generelt i Region Midtjylland og på landsplan, viser en bearbejdning Region Midtjylland har foretaget af data fra Fælleseuropæiske Innovationsanalyse og offentliggjort i juli 2009. Dog er den innovation, som foretages her, meget effektiv. Kontinuerligt støtte og tiltrække midler til relevante videns- og udviklingscentre, der vurderes at kunne have en afgørende betydning for egnens virksomheder. Ansvarlige: i samarbejde med relevante partnere Initiativ 3: Skabe bedre rammebetingelser for vækstiværksættere, herunder adgang til kapital. Erhvervsrådet i samarbejde med relevante partnere At virksomhedernes innovationsevne i herning kommune i næste regionale/nationale undersøgelse ligger over landsgennemsnittet. Side 7

TVÆRGÅENDE SATSNING 2: IT IT indgår i processer, markedsføring og produkter. Derfor er optimal it-udnyttelse en vigtig konkurrence parameter for virksomheder. Danmarks Statistik siger i sin årlige undersøgelse af virksomheders brug af IT (2009), at større indtjening som følge af it-projekter hyppigst ses hos virksomheder med intensiv it-anvendelse. Forretningsservice og it-virksomheder er et af de største beskæftigelsesområder i Herning. Med lokal placering af en filial af GTS-instituttet Alexandra A/S og AU-HIH s videncenter CITU Center for integreret it-udvikling er mulighederne for at indhente viden og sparring samt deltage i udviklingsprojekter kort. 6 kommuner samarbejder om Den midt- og vestjyske itsatsning. Satsningen består af Alexandra filialen og en ikraft agent, der hjælper alle typer virksomheder uanset branche med at styrke deres forretning ved hjælp af IT. Det kan for eksempel være it-systemer i forbindelse med indkøb og produktionshåndtering, eller det kan være brug af digitale medier til salg og markedsføring. Den midt- og vestjyske itsatsning udvikles og styrkes indenfor de økonomiske rammer. To årlige konkrete itudviklingsprojekter igangsættes i regi af Alexandrafilialen i Herning. Den Midt- og Vestjyske ITsatsning - Alexandra A/S 20 % øget indtjening og beskæftigelse hos virksomheder, som igangsætter it-udviklingsprojekter. Side 8

TVÆRGÅENDE SATSNING 3: UDDANNELSE Viden og knowhow er vigtige elementer i danske virksomheders konkurrenceevne. Dette ses ved at arbejdspladser med lavt vidensindhold i stigende grad outsources. Det er derfor nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet hos befolkningen i Herning. Herning er en uddannelsesby med såvel lange videregående uddannelser som erhvervsuddannelser - Århus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen Herning AU-HIH, TEKO, Erhvervsakademi MidtVest, Herningsholm Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen samt Agroskolen. I Campus BIRK ligger i dag AU-HIH og TEKO, unikke kollegieboliger og Studenternes hus. Her er et studentermiljø, som tiltrækker og glæder unge. Flere ungdomsboliger bygges i Herning Midtby, og Erhvervsskolerne udbygges løbende. For at øge fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til området er foreningen Uddannelsesnetværk Herning dannet. Foreningen vil fokusere på at gøre Herning til en attraktiv studieby for dermed at sikre hele Midt- og Vestjyllands fremtidige erhvervsudvikling. Foreningens formål er endvidere at øge det generelle uddannelsesniveau i befolkningen i området. Medlemmer af foreningen er Herning og Ikast-Brande Kommuner, erhvervs- og videregående uddannelsesinstitutioner i de to kommuner samt erhvervsvirksomheder/-repræsentanter. et er også en befolkning med et lavere uddannelsesniveau end på landsplan. Det har Uddannelsesnetværk Herning fokus på, og det har kommunen fokus på. UU-Herning, Det Lokale Beskæftigelsesråd med flere igangsætter løbende projekter og initiativer for at opkvalificere og dermed mindske gruppen af ufaglærte. Fortsat vejlede børn og unge samt initierer projekter med det formål, at opkvalificere og dermed mindske gruppen af ufaglærte Fremme etablering af nye uddannelser med fokus på klima og energi samt sundhed Initiativ 3: Fortsat arbejde for at få flere virksomheder til at ansætte højtuddannede og for at skabe interesse for Herning som erhvervsby blandt de studerende., Erhvervsrådet m.fl. Optag af min. 3.000 studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser i 2014. 5 % færre ufaglærte i 2014 mod 2010. Side 9

TVÆRGÅENDE SATSNING 4: BRANDING Især for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og indbyggere til Herning, men også for generelt at tiltrække nye borgere, virksomheder og gæster, samt for at give nuværende borgere og virksomheder et bredere kendskab til deres kommune, er det vigtigt at opbygge en stærk identitet og omdømme omkring Her er alle muligheder åbne, der giver mening for både erhvervsliv, studerende, gæster og ildsjæle. Det er endvidere vigtigt at udbrede kendskabet til Hernings identitet. en er, at højtuddannede og ressourcerige personer vil kunne bibringe nødvendig indtægt såvel som viden til kommunen. Elementer, som er essentielle for en positiv transformation af erhvervsstrukturen. Nye bygningsmæssige fyrtårne i Herning som Kunstmuseet Heart, MCH Arena, DGI vandkulturhus og HI Park, er med til at underbygge sloganet her er alle muligheder åbne. Herning er mest kendt for Messecentret, men Herning er også kendt som en erhvervsdynamisk kommune, der evner løbende at forny sig og tiltrække investorer. Den del af Hernings identitet fremstår stærkt. En styrke, der også har et udviklingspotentiale. Formulere en stærk identitet for Herning kommune. Ansvarlige: Implementere sloganet her er alle muligheder åbne i erhvervslivet og turistindustrien. Hvilken identitet skal kobles med sloganet for at udvikle erhvervslivet. Ansvarlige:, Erhvervsrådet, VisitHerning har gennem en årrække haft en positiv befolkningstilvækst, men væksten i lønindtægt har desværre været negativ. Den væsentligste forklaring på dette er manglende tilflytning af højindkomstgrupperne. Samtidig sker der dagligt en stor indpendling af højindkomst arbejdskraft til kommunen. Der ligger således et potentiale for nye tilflyttere i denne gruppe. Spørgsmålet er, hvordan byen/kommunen skal brandes for at kunne tiltrække disse grupper. Positiv vækst fra tilflyttere i 2014, skabt via øget tilflytning af højindkomstgrupper. Side 10

Side 11

NETVÆRKS SATSNING 1: PRODUKTIVITETSVÆKST For at opnå en bedre konkurrenceevne på det globale marked er det nødvendigt at produktivitetsvækst og innovation kan konkurrere på OECD niveau. Selvom Herning i perioden 1993 til 2006 har haft et vækstbidrag fra produktivitet (REGLAB 2010), som ligger over landsgennemsnittet, står Herning også over for den udfordring det er, at Danmarks konkurrenceevneposition inden for OECD falder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i Herning er 0,5 % bedre end den årlige danske produktivitetsvækst og 0,2 % bedre end produktivitetsvæksten i OECD i 2011, 2012, 2013 og 2014. Erhvervsrådet nedsætter en tænketank på ad hoc basis. Tænketanken udfærdiger et idekatalog med forslag til at fremme produktivitet. Idekataloget formidles. Erhvervsrådet Synligheden og kontakten til nationale videncentre/ innovationsnetværk, innovationsordninger etc. styrkes., Erhvervsrådet m.fl. Side 12

NETVÆRKS SATSNING 2: BYUDVIKLING For at tiltrække flere gæster, studerende og borgere har Herning Byråd vedtaget Politik for Den Levende By, samt en investerings-plan, der over en årrække vil transformere Herning til en smukkere, grønnere og mere levende by. Der sættes fokus på at gøre byen mere attraktiv for unge mennesker herunder studerende og på muligheden for bevægelse i det åbne byrum. Udfordringen er at få skabt udvikling i den del af Herning Midtby, som ligger udenfor kommunens planlægningsrum. Herning Midtby er under forandring, og der vil gå en årrække inden forandringen fremstår holistisk og indbydende overalt. Østergade har efterhånden udviklet sig til Hernings Café, bar og restaurationsbydel det er her det grå guld hænger ud til blues og jazzmusik om dagen, og de unge mødes og fester om aftenen. Torvet er bilfrit med udendørsserveringer og mange kulturarrangementer i løbet af året. Musikstedet Fermaten og omgivelserne ved Poulsens Plads, Mediehuset og Biblioteket i Midtbyen udgør ligesom det kommende DGI hus et trækplaster for egne borgere og gæster. Fonnesbækgade er stedet med trendy mad og design butikker etc. Potentialet ligger i arbejdet med at gøre Midtbyen mere grøn, inddrage gårdområderne og skabe en endnu mere interessant gågade. Et arbejde, der findes planer for. Innovativt udviklingsprojekt for detail- og servicesektoren inkluderende kompetenceudvikling. Brandingstrategi se tværgående satsning 4, side 10. et er tillige søerne, Knudmosen og Løvbakkeskoven, de flotte parker og ikke mindst Knudmosebjerget. Mange kender ikke og oplever derfor ikke den naturrigdom og mangfoldighed Herning rummer og er omgivet af. Det er en udfordring at skabe opmærksomhed omkring naturen og øget anvendelse. Positiv og stigende vækst fra tilflyttere, gæster og studerende. Detailhandelsvækst. Side 13

NETVÆRKS SATSNING 3: KOMMUNE SAMARBEJDE For at undgå suboptimering, løse opgaver der ikke er hensigtsmæssige at løse alene, opnå stordriftsfordele, få andel i udviklingsmidler og vidensdele vil vi fremme det kommunale samarbejde på erhvervsområdet. Det vil vi, fordi opbygning af samarbejdsrelationer og netværk er vigtige for udvikling af Midt og Vestjylland. Endvidere vil vi forholde os til, at byerne Herning og Ikast er statistisk på vej til at udgøre et sammenhængende byområde. samarbejder gerne med andre kommuner om erhvervsudvikling. Den Midt- og Vestjyske IT-satsning med deltagelse af seks kommuner, AU-HIH med deltagelse af 4 kommuner, de mange samarbejdsfelter med Ikast-Brande Kommune, eks. Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Netværksgruppen Vendepunktet, Uddannelsesnetværk Herning etc., REGLAB Byanalyse med Holstebro, Silkeborg, Viborg, Hillerød, Helsingør og Korsør Kommuner er blandt de aktuelle eksempler. Endvidere driver kommunerne i Region Midt sammen med Region Midt Central Denmark EU-Office. Fra 2011 får de 19 kommuner endvidere ansvaret for Væksthus Midtjylland. Kortlægning af de områder, hvor Herning allerede i dag samarbejder med nabokommuner/andre kommuner. Udarbejde en strategi for samarbejde med andre kommuner. Hernings vilje til samarbejde er en vigtig faktor for udvikling og sikring af balance i den midt- og vestjyske del af Region Midtjylland. Flere konkrete samarbejdsprojekter med andre kommuner. Side 14

Torvet 7400 Herning www.herning.dk Side 15