Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

Gør tanke til handling Gør VIA tanke University til handling College VIA University College Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

Gør tanke til handling VIA University College VIA Erhvervsuddannelse Den lokale undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse (VIA Erhvervsuddannelser) Redigeret august 2014

Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål med uddannelsen... 2 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 3 Undervisningsmetoder... 3 Pædagogisk didaktisk grundlag... 4 Underviserne... 5 Uddannelsesforløb:... 6 Læringsværksted... 6 Forløb - Det legende menneske... 8 Introduktion til praksis 1. praktikperiode... 12 Kompetencemål... 12 2. Skoleperiode... 13 Praktikopsamling 1... 14 Kompetencemål... 14 Forløb Det gode liv... 15 Valgfri specialefag... 20 Forløb - Fantasi og Rammer... 20 Introduktion til praksis 2. praktikperiode... 24 3. Skoleperiode 21 uger... 25 Praktikopsamling... 26 Afslutning af grundfag... 26 Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer... 26 Afslutning af områdefag og den afsluttende prøve... 29 Fagene på uddannelsen til pædagogisk assistent... 30 De enkelte fag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse... 31 Praktikuddannelsen... 41 Personlige kompetencer... 42 Faglige kompetencer... 43 Elevens uddannelsesbog og uddannelsesplan... 44 Prøver og bedømmelser... 44 Støtte og vejledningsberedskab... 45 Fravær og orlov... 45 Fritagelse / godskrivning... 46 Love og bekendtgørelser... 47 Ikrafttrædelse og godkendelse... 47 BILAG 1: Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted... 48 BILAG 2: Om samarbejde og arbejdsmiljø på Den Pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted... 55 Side 1 af 57

Introduktion VIA University College, De Pædagogiske Uddannelser Viborg og Thisted udbyder i samarbejde med Viborg, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands kommuner den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU). Den Pædagogiske Assistent er en praktisk orienteret uddannelse, som VIA Erhvervsuddannelser udbyder. Vi uddanner til en række funktioner på det pædagogiske arbejdsmarked og netop relationen mellem elever og studerende på forskellige uddannelser samt undervisernes erfaringer fra pædagoguddannelsen, AMU kurser og efter- videreuddannelsesområdet gør, at vi kan tilbyde et varieret uddannelsestilbud til eleverne på Pædagogisk Assistentuddannelse. I denne lokale undervisningsplan kan du læse om, hvordan uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsen baserer sig på et solidt erfaringsgrundlag og udgør en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser i Viborg og Thisted. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD regi med ny bekendtgørelse (Bek. nr. 816 af 20. juli 2012) og uddannelsesordning (af 15. juli 2013). Formål med uddannelsen Ifølge Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 er formålet med uddannelsen/(den Pædagogiske Assistentuddannelse), at den Pædagogiske Assistent selvstændigt kan varetage praktiske, kreative og fysiske aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgerens eget hjem. Ligeledes kan den Pædagogiske Assistent bistå pædagogen i arbejdet med fx lære- og handleplaner, sproglig udvikling og stimulering og andre specialpædagogiske opgaver. Uddannelsen hører under Lov om Erhvervsuddannelser og er således harmoniseret i et fælles styrings- og beskrivelseskoncept sammen med en hel række af de øvrige ca. 120 erhvervsuddannelser. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en vekseluddannelse, hvilket indebærer, at den veksler mellem skoleundervisning og praktik. Side 2 af 57

Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Den Pædagogiske Assistentuddannelse gennemføres som en erhvervsuddannelse (EUD) med en varighed på 2 år og 3½ måned. Uddannelsen består af 54 ugers skoleforløb og 2 praktikforløb på hver ca. 26 uger i en dag- eller døgninstitution, specialinstitution, dagpleje eller indenfor skoleområdet. Der er udarbejdet mål for alle fag i uddannelsen samt praktikforløbene. Herudover skal man som elev formulere egne personlige og faglige læringsmål for skoleperioderne og praktikperioder. Uddannelsen er på fuld tid og undervisningen på skolen ligger som hovedregel mellem kl. 8.15 og 14.10. Der er mulighed for forskellige former for studiestøtte og hjælp i skoleperioderne. Uddannelsesvejledning af erfaren uddannelsesvejleder Mentorordning Mulighed for ekstra hjælp til dansk og skrivning af diverse opgaver. Psykologisk rådgivning Undervisningsmetoder Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde og derfor er det vigtigt, at den uddannede Pædagogiske Assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence. Det er begrundelsen for, at der skal udvikles såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven gives mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer i såvel skoleperioderne som praktikperioderne. De personlige kompetencer bidrager til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetencer. For at give eleverne mulighed for at udvikle ovennævnte personlige kompetencer arbejdes der med en uddannelsestænkning, der gør brug af flere pædagogiske metoder. Der vil være lærerstyret undervisning, gruppe- og individuelle læreprocesser og individuelle opgaver. Der lægges i høj grad vægt på gruppearbejdet for at styrke de sociale kompetencer, herunder samarbejdsevner og ansvarsfølelse. En stor del af undervisningen er tilrettelagt i sammenhængende forløb eller temaer, som ofte afsluttes med fremlæggelse. Undervisningen tilrettelægges i stor udstrækning med udgangspunkt i Side 3 af 57

problemstillinger og situationer fra praksis og informationsteknologi er integreret i den daglige undervisning. Pædagogisk didaktisk grundlag Det pædagogisk didaktiske grundlag for den pædagogiske assistentuddannelse i VIA skriver sig ind i bekendtgørelsens samt uddannelsesordningens kompetencetilgang. I uddannelsens pædagogisk didaktiske grundlag anvendes kompetencebegrebet på følgende måde: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt- og at ville håndtere disse udfordringer (det vil sige at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik) (Bundsgaard 2013, s.13) Uddannelsens sigte er at eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger, således at de er i stand til at bidrage til den erhvervsfaglige praksis, som de står overfor. Kompetencetilgangen indebærer, at undervisningen altid må finde sin begrundelse udenfor skolen, at skolens formål er at uddanne hele mennesker, der kan bidrage til samfundets udvikling og har grundlaget for at leve et godt liv (Bundsgaard 2009 side 7). Kompetencetilgangen åbner fagene mod den verden og fremtid, som den pædagogiske assistent skal agere i. På den pædagogiske assistentuddannelse er den erhvervsfaglige og den studieforberedende kompetence i centrum hvilket fordrer, at der er fokus på såvel faglige som personlige kompetencer i uddannelsen. De personlige kompetencer udspecificeres som sociale-, kommunikative- og som handlekompetencer. Kommunikativ Kompetence Social Kompetence Faglig Kompetence Handle Kompetence Side 4 af 57

Faglige kompetencer Social kompetence Kommunikativ kompetence Handlekompetence Viden, grundlæggende færdigheder, praktisk kunnen indenfor faget. Evnen til at håndtere sociale situationer i forskellige sammenhænge. Evnen til at involvere sig i andre mennesker. Evne til refleksion over egen og andres indsats. Samarbejdsevne. Fokus på elevernes mulighed for at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge skriftligt, mundtligt og nonverbalt og dermed skabe mulighed for deltagelse. Gå i følgeskab. Fokus på elevernes muligheder for at igangsætte innovative og kreative processer. Den pædagogiske didaktiske tilgang hviler på et fundament af anerkendelse og respekt for elevernes forskelligheder og potentialer. Således tilrettelægges undervisningen, så der gennem differentierede undervisningsformer er mulighed for deltagelse på alle niveauer og med forskellige tilgange til læring. Det didaktiske grundlag skal afspejles i skolens læringsmiljø, som netop understøtter muligheden for differentierede læringsformer. Konkret bygger vores pædagogiske didaktiske tænkning på 4 grundkvaliteter, som forudsætninger for et godt læringsmiljø som ramme for arbejdet med såvel de personlige og faglige kompetencer (Fibiger Laursen). Således er der på den pædagogiske assistentuddannelse fokus på: Tydelig ledelse Struktur Dialog Relation Tydelig rammesætning tager ansvar for retning og forventningsafstemning i relation til roller og indsats. Praksisnære forløb med en tæt kobling til praksis. Personligt engagement Løbende dialog mellem underviser og elever om indhold og form Muligheden for relationsdannelse i større og mindre fællesskaber samt etablering af ligeværdige relationer mellem elev og underviser. Underviserne Underviserne på Pædagogisk Assistentuddannelsen har solidt fagligt grundlag og kendskab til praksis. Alle lærere underviser på flere niveauer i VIA University College. Side 5 af 57

Uddannelsesforløb: 1. Skoleperiode 1. Praktik 2. Skoleperiode 2. Praktik 3. Skoleperiode 1. Skoleperiode Læringsværksted Forløb Det legende menneske Introduktion til praksis 1 Dansk, Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Pædagogik Pædagogik KA-fag Bevægelse og Idræt Sundhedsfag SKP Pædagogik Sundhedsfag (førstehjælp og brandbekæmpelse) Læringsværksted Formål med forløbet Introduktion til holdet, uddannelsesstedet og Den Pædagogiske Om forløbet Centrale personlige kompetencer Assistentuddannelse Sætte fokus på den enkelte elevs personlige kompetencer, egen rolle i læreprocessen og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Etablering af et fælleskab og en fælles kultur Skabe rum til etablering af elevernes egen kultur (etablering af holdfester, kageordning, andet.) Eleverne skal opleve sig som medansvarlige og som deltagere i egen uddannelse I Læringsværkstedet er der fokus på at den enkelte elev får påbegyndt uddannelsen på en positiv måde. Det er vigtigt at den enkelte elev føler sig som en del af fællesskabet på holdet, og at eleven ser sig selv som medansvarlig for etablering af en fælles holdkultur. Eleven skal have en introduktion til uddannelsen og i gang med et fagligt indhold Jf. personlige kompetencemål i Den lokale undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Side 6 af 57

Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Udarbejdelse af en skriftlig eller visuel Blå Bog, hvor målet er, at eleverne får mulighed for at lære hinanden at kende. Målet er også, at eleverne udvikler en skriftlighed, og at der gennem en præsentation kommer et visuelt aspekt i spil (eksempelvis gennem inddragelse af billeder i en power point præsentation) Små skriveøvelser, hvor målet er at forberede eleverne til det videre skriftlige arbejde i uddannelsen og at give positive skriveoplevelser Min historie. Målet er her, at sætte sig selv i fokus på en kreativ måde og at udvikle evnen til at fortælle Evt. etablering af en dagstur/hyttetur for holdet. Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med et fælles praktisk projekt A: Bryllupsfest B: Fernisering (som afslutning på et kreativt projekt) C: Dukketeater forestilling for et andet PAU hold/evt. venskabsklassen D: Andre gode idéer som afslutning er velkomne Spor i det fysiske rum på uddannelsen Forløbsafslutningen dokumenteres i det fysiske rum. Det kunne være billeder fra bryllupsfesten eller produktet fra ferniseringen. Der kunne hænges foto/fotos op af det nye hold. Samarbejde med praksis Inddragelse af en gæstelærer som eksempelvis kan understøtte det kreative projekt. Fx gæstelærere/ NB: Fravalg af institutionsbesøg Institutionsbesøg NB: Forløbet er ikke kun tænkt som en personlig og social introduktion til uddannelsen. Der skal også tænkes en fagfaglighed ind. Faglige mål Dansk Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i forhold til erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner. Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk Side 7 af 57

arbejde, kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Fagindhold Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde. Dansk Introduktion til skriveprocesser Læsestrategi Fortællestruktur (berettermodel, aktantmodel) Læsning og forståelse af tekster af erhvervsfaglig og almen karakter Introduktion til studienet og biblioteksfunktionen Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) samarbejdsrelationer og gruppeprocesser personlig kommunikation Introduktion til læringsstile Pædagogik Introduktion til faget Anerkendende pædagogik Forløb - Det legende menneske Formål med forløbet At eleven skal opdage/genopdage legens magi og sammenhængen mellem leg, håndværk og skabende aktiviteter At eleven får kendskab til legens og bevægelsens betydning for menneskets udvikling af handlekompetence. At eleven får praktisk erfaring med den håndværksmæssige del af forskellige værkstedsaktiviteter, og de teknikker og materialer der knytter sig hertil At eleven oplever sig selv i forskellige roller (igangsætter, deltager, observatør etc.), og kan agere i overensstemmelse med rollen. At eleven kan reflektere over sin egen rolle i forskellige lege og aktiviteter Side 8 af 57

At eleven fortsat oplever sig som en del af klassens fælles kultur og ser sig selv som bidragsyder til et positivt fagligt og socialt læringsmiljø. At eleven kan indgå i større forpligtende fællesskaber på tværs af uddannelsen (fællesskab fra PAU til PAU) Om forløbet Forløbet handler om at lære at lege, dvs. finde ind til det skabende menneske i sig selv. Desuden skal eleven kunne sætte sig over dette niveau og med udgangspunkt i egen legepraksis være i stand til at reflektere over legens betydning i en dannelsesmæssig og skabende kontekst. Gennem fælles aktiviteter videreudvikles den enkelte elevs forståelse for egen og andres læring. Centrale personlige kompetencer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Eleverne udarbejder undervejs i forløbet en øvelsesbog/katalog med fx 5 forskellige lege/aktiviteter. Øvelsesbogen suppleres med billeder eller anden dokumentation til senere praktisk brug i eks. den kommende praktik Logbog. Eleverne skal i logbogsskrivningen eksempelvis reflektere over egen rolle i forbindelse med det at lege eller det at være deltager i en gruppeproces. Disse refleksioner kan evt. anvendes ind i opgavearbejdet Det selvstændige arbejde kobler sig primært til legedagen og opgaveskrivningen. Opgaverne kunne være planlægning af aktivitet/leg, invitation ud til andre PAU hold etc. Andre opgaver kunne være en iagttagelses/ interviewopgave i en institution. Selvstændige opgaver i forlængelse af fagundervisningen (NB. Gode opgaver i PAU-bogen fra Munksgaard) Forløbsafslutning Legedagen (Gruppevis igangsætning af skæve lege/aktiviteter for resten af holdet). På legedagen er der fokus på den enkeltes legefærdigheder og skabende virksomhed, men også på rollen som igangsætter. Side 9 af 57

Samarbejde med praksis Fx gæstelærere/ Institutionsbesøg Faglige mål: Opgaveskrivning: Legedagen suppleres med, at grupperne udarbejder en opgave, som lægger op til en kobling mellem legens praktik og teori. Derudover vægtes i opgaven, at eleverne reflekterer over og diskuterer legebegrebet Evt. feltarbejde i institutioner med fx observationer og interviews med fokus på legeaktiviteter (kan både være rettet mod børn, pædagogisk personale og evt. forældre). Evt. gæstelærer, som har legeerfaringer fra praksis. Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson. har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling, har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner Bevægelse og idræt har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg, kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt Side 10 af 57

andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse Fagindhold Sundhedsfag har viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner. Pædagogik Introduktion til pædagogik som et fag Nutidens institutioner Læreplaner Leg og barnets udvikling Legeformer. Børns legekultur. Leg og læring Pædagogikkens historie Kultur og aktivitetsfag Praktiske erfaringer med forskellige rammer for leg af kropslig og sanselig karakter: Håndværk, teknikker og materialekendskab ud fra specifikke natur- og værkstedsaktiviteter Musikaktiviteter Fortælling Leg og drama/teater Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at lege forskellige typer af lege Konkurrence-, chance-, lade som om, imitation, fantasi-, svimmelhed og kaos lege Legeformen set i en idrætssammenhæng Legeiscenesættelser i forhold til forskellige målgrupper Sundhedsfag Hygiejne Side 11 af 57

Introduktion til praksis 1. praktikperiode Formål Målet er at forberede eleven til praktikken, herunder at udvikle deres skriftlige og mundtlige færdigheder, udvikle deres evner til at reflektere over stofområde, uddannelse, og deres arbejde. Målet er endvidere at introducere eleven til statens/det offentliges rolle i samfundet og til de pædagogiske institutioners formelle rolle, som ramme for børns, unges og voksnes udvikling og læring samt det pædagogisk personales formelle pligter. Prakikopgaven for 1. praktikperiode introduceres. Eleven skal i praktikforberedelsen have mulighed for et forbesøg på praktikstedet. Uddannelsesbogen introduceres. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sundhedsfag har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Side 12 af 57

Fagindhold Pædagogik Observation og iagttagelse som pædagogisk redskab Tavshedspligt og underretningspligt Sprog, kommunikation og psykologi nonverbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og udvikling af færdigheder til konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Sundhedsfag Førstehjælp Brandbekæmpelse Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. 2. Skoleperiode Praktikopsamling. Dansk Forløb: Det gode liv Valgfri Specialefag Forløb: Fantasi og rammer Valgfri specialefag 1 uge 5 uger 9 uger 1 uge 8 uger 1 uge 1 uge SKP Dansk Pædagogik Sundhedsfag Bevægelse og Idræt Pædagogik 1. Børn og natur 2. Æstetiske Udtryksformer KA-fag Pædagogik Samfundsfag 1. Specialpæd 2. Socialpæd.. Introduktion til praksis SKP Pædagogik Valgfag (Pæd. dokumentation) Side 13 af 57

Praktikopsamling 1 Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Med udgangspunkt i elevernes indsamlede observationer og refleksioner. Der arbejdes med problemstillinger i forhold til observation som pædagogisk refleksions redskab. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. Eleverne arbejder med deres praktikopgave, der fremlægges for holdet. Projektet evalueres mundtligt på holdet. Dansk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Undervisningens mål og fagindhold se beskrivelse side 32-34. Side 14 af 57

Forløb Det gode liv Formål med forløbet At eleven udvikler forståelse for sundhedsfremme i pædagogisk arbejde Om forløbet At eleven tilegner sig viden om sammenhængen mellem sundhed, krop og bevægelse og brugerens generelle trivsel og livskvalitet At eleven tilegner sig kompetencer til at påvirke egen sundhed og livskvalitet som kommende rollemodel Generelt for Det gode liv gælder, at eleverne tilegner sig faglig viden om: sund kost og hvilken indflydelse sund kost har på barnets/menneskets generelle sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet og hvilken betydning fysisk aktivitet har for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Didaktik, herunder eksempler på didaktiske modeller. Trivsel og livskvalitet Centrale personlige kompetencer Selvstændigt arbejde/individuelle opgaver/opgaver knyttet til produkt eller træning Det gode liv er i forårssemesteret knyttet sammen med madskoleprojektet, hvor eleverne, i grupper, har ansvaret for 14-16 børn i uge 27. Her er fokus: tilberedning af sund kost samt planlægning og tilrettelæggelse af 1 times fysisk aktivitet dagligt. Madskoleprojektet gennemføres i samarbejde med 4H samt Landbrug og Fødevarer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings- og læringsproces Tre individuelle småopgaver gennem forløbet (en opgave for hvert fag). Eksempler på opgavespørgsmål kunne være: Hvordan kan vi bruge Sterns teori i forhold til pædagogisk praksis? Hvad er sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse?, Hvad er livskvalitet? Hvad karakteriserer en god bevægelseskultur? Gruppeopgaver med afsæt i udvalgte institutioners sundhedspolitik og hvordan denne kommer til udtryk i dagligdagen evt. gennem Side 15 af 57

Samarbejde med praksis (fx gæstelærere/institutio nsbesøg) interviewgenren. Evt. Povertywalk i Århus (livskvalitet/ livsvilkår) på tur med en hjemløs/ eller besøg på institutionen Solbo, hvor der arbejdes med sansestimulation og livskvalitet. Evt. fremstilling af sund mad aktivitetsdag Eleverne danner desuden interessegrupper i forhold til at arbejde med egen sundhed og livsstil med fokus på mulig vaneændring. Samarbejde med praksis har i dette projekt flere dimensioner. Hver gruppe har kontakt med 1 institution, det er typisk en af de institutioner eleverne kender på forhånd fra deres 1. praktik. Der arbejdes med flg.: Interview af 1-2 personaler omkring institutionens sundhedspolitik Samtale med børnene omkring deres opfattelse af sundhed/ det gode liv. Afprøvning af fysiske aktiviteter sammen med børnene med fokus på at udvikle elevernes didaktiske kompetencer. I praksis arbejder eleverne med en praksisdel og en skriftlig del (se nedenfor) Praksisdelen:-- Eleverne skal ud i en institution og undersøge børns oplevelser af hvad sundhed er for en størrelse. Desuden skal eleverne gennemføre 2-3 særligt udvalgte lege med afsæt i en didaktisk model og med særlig fokus på bevægelsesglæde som afsæt for aktiviteterne Den skriftlige del Hvor eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Eleverne skal ud fra forskellige teoretiske perspektiver belyse, hvad der karakteriserer det gode liv, herunder uddybe livskvalitetsbegrebet Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med en fremlæggelse bestående af en skriftlig, en mundtlig og en praksisdel, hvor udvalgte aktiviteter gennemføres med resten af holdet. Der er knyttet vejledning til alle 3 dele i projektet. Den skriftlige del: (en videreførelse af den skriftlige del fra projektet i praksis) Side 16 af 57

Desuden uddyber eleverne det gode liv/ livskvalitet ud fra forskelige teoretiske perspektiver Eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Den mundtlige del: Her uddyber eleverne deres didaktiske overvejelser i relation til de aktiviteter, de har afprøvet i praksis med en gruppe børn. Eleverne dokumenterer deres praksisdel ved hjælp af udvalgt billedmateriale eller små videooptagelser. Spor i det fysiske rum på uddannelsen Faglige mål Den praktiske del: Her gennemfører eleverne sammen med resten af holdet udvalgte aktiviteter fra det gennemførte praksisforløb. Udvalgte aktiviteter kunne være: a) en aktivitet der forløb rigtig godt b) en aktivitet der forløb mindre godt Klassen reflekterer i fælleskab over de enkelte aktiviteter med særlig fokus på gruppens formidling samt hvor egnet aktiviteten er i forhold til den valgte målgruppe. Eleverne gennemfører forskellige aktiviteter i forhold til særlige venskabsklasse arrangementer: Madlavning hvor venskabsklassen inviteres Forskellige aktivitetstilbud små turneringer Udstilling om sund kost i kantineområdet Pædagogik har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde, har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i Side 17 af 57

form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte, har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer, Bevægelse og idræt har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne, kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfag opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde, har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og Side 18 af 57

Fagindhold velvære hos børn, unge og voksne, har viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre, har viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid, har kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme hos børn, har kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Pædagogik Livskvalitet Mestring som mulighed i samspil med børn, unge og deres forældre Inklusion-eksklusion Anerkendende pædagogik Børnemiljøvurdering Den motiverende samtale - kommunikation Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at kunne planlægge, gennemføre og evaluere bevægelsesaktiviteter. Viden om pædagogisk tilgang til leg, bevægelse og idræt Virksomhedsmodellen introduceres (et analyse redskab til fysiske aktiviteter) Forskellige målgrupper og motivation i forbindelse med fysisk aktivitet Kvaliteter i bevægelsesaktiviteter Erfaringer med kropslighed, bevægelsesglæde og forskellige bevægelsesaktiviteter. Sundhedsfag Formidling i forhold til at tilrettelægge sundhedsskabende- og fremmende aktiviteter for forskellige brugergrupper. Elevens egen sundhed som forudsætning for at arbejde sundheds- Side 19 af 57

igangsættende og formidlende, herunder vaneændring Forskellige typer af aktiviteter, der udfordrer krop, sanser og bevægelse Trivsel Kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne Nationale sundhedspolitiske indsatsområder Seksualitet og kropslighed Tilberede et sundt måltid og viden om måltidets betydning Sundhedsbegreber og sundhedsfremme Valgfri specialefag Der kan i 2. skoleforløb vælges mellem 4 valgfrie specialefag: Børn og natur Æstetiske udtryksformer Socialpædagogik Specialpædagogik (Indholdsbeskrivelsen af de valgfri specialefag se side 41-42). Forløb - Fantasi og Rammer Formål med forløbet Forløbet har til formål, at træne/opøve elevens færdigheder i at definere Om forløbet rammer for det pædagogiske arbejde samt opnå forståelse for fantasibegrebet fra flere forskellige perspektiver. Ønsket er, at den pædagogiske assistent får træning i at kunne se, forstå og aktivt bruge rammerne, der er i en given praksis. Der arbejdes med den hele proces i forhold til at planlægge, udføre og evaluere en given aktivitet med en bestemt målgruppe i en given institution. Den didaktiske dimension vægtes således. Eleverne etableres i grupper og kontakter en given institution (eks. vuggestue, børnehave, SFO, plejehjem ). Det pædagogiske personale på institutionen kommer med en konkret udfordring fra deres hverdag, som eleverne bedes lave et forløb ud fra. Altså definerer praksis rammen overfor eleverne, som derfra har mulighed for at sætte aktiviteter i gang. Udfordringen kan omhandle fysiske, æstetiske, kulturelle, musiske samt praktiske aktiviteter. Forløbet afprøves af eleverne overfor børnene, og her er det PAU der Side 20 af 57

Centrale personlige kompetencer Samarbejde med praksis/gæstelærere/i nstitutionsbesøg definerer rammen overfor børnene. Opgaven igangsættes i første uge af forløbet, så arbejdet i praksis kan fylde mest muligt. Praksisforløbet kan strække sig over flere dage og der skal være mulighed for feedback fra praksis. Forløbet skal afprøves i praksis Jf. kompetencemålene i Den lokale undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings - og læringsproces Eleverne etablerer sig i arbejdsgrupper og grupperne tager selv kontakt til praksis (Vuggestue, børnehav, SFO eller plejehjem)eleverne tager på forbesøg ud i praksis, for at indhente viden om hvad som er relevant at arbejde med. Dette ligger i første uge af forløbet Fantasi & Rammer. Det pædagogiske personale på institutionen kommer med en konkret udfordring fra deres hverdag, som eleverne bedes lave et forløb ud fra. Altså definerer praksis rammen overfor eleverne, som derfra har mulighed for at sætte aktiviteter i gang. Udfordringen kan omhandle fysiske, æstetiske, kulturelle, musiske samt praktiske aktiviteter. Forløbet afprøves af eleverne overfor børnene og her er det PAU der definerer rammen overfor børnene. Opgaven igangsættes i første uge af forløbet, så arbejdet i praksis kan fylde mest muligt. Praksisforløbet kan strække sig over flere dage, og der skal være mulighed for feedback fra praksis. Forløbet skal afprøves i praksis- Minimum to gæstelæreroplæg med viden af relevans for projektet (Pædagoger/ledere fra idrætsinstitutioner, skuespillere, mennesker med erfaring for gruppeledelse) Evt. oplæg fra pædagogstuderende der har været i deres anden praktik. Oplæg om omsætningspraksis. Nogle elever kunne følge med et professionelt menneske (skuespiller, musiker) ud i praksis, og deltage/være flue på væggen når vedkommende arbejder, observere metoder til at sætte i gang, deltage i sammenhængen, være til stede med en brugergruppe, bruge sig selv Side 21 af 57

som værktøj Besøg på en kulturinstitution og bag om arbejdet hos disse. Forløbsafslutning Fremlæggelse af projektforløb for resten af holdet. Videodokumentation skal indgå i fremlæggelsen. Feedback fra de professionelle i den valgte praksis, skal indgå i produktet/opgaven. Denne feedback kan også være en del af videopræsentationen Tovholder inviterer en medbedømmer fra praksis. ( i stedet for 2 undervisere, er kun tovholder med udover ekstern medbedømmer. Ekstern medbedømmer retter sin bedømmelse mod projektets relevans og elevernes planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet). Spor i det fysiske rum på uddannelsen Eleverne arbejder aktivt med at sætte i gang og få noget til at ske (Happenings i kantinen, flash mops, skiftes til gruppevis at stå for selvstændigt arbejde, fællessang.) Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ Arbejdet med projektet (planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet samt opgaveskrivning og fremlæggelse) opgaver knyttet til produkt eller Alle selvstændige opgaver er funderet i dagens undervisning og der samles op på dem i efterfølgende undervisninger. træning Mindst en gang i forløbet inddrages venskabsklasse (fra PAU til PAU) (inddragelsen kunne bestå i fremlæggelse, respons i forhold til forløb etc.) En kort skriftlig individuel redegørelse af udvalgt teori/egne holdninger til forløbet Faglige mål Samfundsfag Anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer. Anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udvikling i disse. Pædagogik har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle Side 22 af 57

disse målgruppers potentialer har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, har kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring, har kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder har kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alene-arbejdet Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed, kendskab til metoder og aktiviteter, som den pædagogiske assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutions fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper, har viden om metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag. Side 23 af 57

Fagindhold Pædagogik Dokumentation og evaluering i det pædagogiske arbejde Didaktik Forældre og personale samarbejde/faglig sparring Læringsteori socialisering Kultur - og aktivitetsfag Arbejde med at skabe og etablere inspirerende legerum/legemiljøer, der giver basis for læring og udvikling: Sanseintegration Fantasi og kreativitet Æstetiske læreprocesser Æstetiske udtryksformer ud fra fælles rammesætning Planlægning og afprøvning af didaktiske forløb med selvvalgt målgruppe Samfundsfag Den samfundsmæssige ramme for pædagogisk arbejde Den demokratiske ramme for pædagogisk arbejde Den institutionelle ramme for pædagogisk arbejde Rammer for beslutningsprocesser Den samfundsmæssige ramme for pædagogisk arbejde med særlig henblik på den sociologiske og kulturelle ramme Introduktion til praksis 2. praktikperiode Formål Eleverne introduceres for målene for 2. praktikperiode jf. praktikhåndbog. Yderligere arbejder eleverne med personlige læringsmål for praktikken og faglige elementer der knytter sig til 2. praktikperiode. Eleverne introduceres for praktikopgaven for 2. praktikperiode. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, Side 24 af 57

Sprog, kommunikation og psykologi har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, Fagindhold Pædagogik Observation Handlekompetence Sprog, kommunikation og psykologi indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn 3. Skoleperiode 21 uger Praktikopsamling Samfundsfag Engelsk Forløb: Sprog, kommunikation og relationer Områdefag + prøve Den afsluttende prøve 1 uge 4 uger 2 uger 6 uger 3 uger 4 uger SKP Pædagogik Samfundsfag SKP Pædagogik KA-fag Alle fag KA-fag, Sundhedsfag SKP Idræt og bevægelse Pædagogik Side 25 af 57

Praktikopsamling Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Eleverne arbejder i praktikopsamlingen med deres indsamlede materiale fra praktikken. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, Sprog, kommunikation og psykologi har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, Afslutning af grundfag Jf. prøvevejledningen. Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer Formål med forløbet - At eleven opnår viden om menneskets psykologiske, sociale og sproglige udvikling, såvel for normalområdet som specialområderne. - -At eleven opnår viden om metoder og redskaber, der kan anvendes i kommunikation og relationsdannelse. - At eleven med udgangspunkt i denne viden kan støtte og arbejde respektfuldt med børn og brugere indenfor det pædagogiske felt - At kunne formidle og dokumentere det selvproducerede pædagogiske materiale/produkt for andre elever, studerende og derved synliggøre den pædagogiske assistents kompetence Om forløbet - Projektet retter sig mod to mål, dels at eleven forstår og kan omsætte teori til praksis og dels at eleven kan fremstille eller udvikle et illustrativt materiale eller et produkt, der kan være anvendeligt i forhold til en udvalgt målgruppe. Side 26 af 57

Centrale personlige kompetencer Produktet og teorien skal hænge sammen. Det kunne fx være, hvordan eleven kan arbejde med sprogstimulering og kommunikation i den pædagogiske praksis fx en børnehave. Jf. Personlige kompetencemål for uddannelsen Målet er at eleven udvikler: - Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forløbsafslutning Spor i det fysiske rum på uddannelsen Selvstændigt arbejde Individuelle opgaver Opgaver knyttet til produkt/ træning Samarbejde med praksis Fx gæstelærere Institutionsbesøg - Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Forløbets afslutning består af tre dele: 1. Produkt: holdet inddeles i grupper, der hver især fremstiller eller udvikler et illustrativt materiale eller et produkt der kan være anvendeligt i forhold til en given målgruppe. Produktet eller materialet kan fx demonstrere: sprogstimulering og kommunikation i pædagogiske praksis. 2. Skriftlig opgave: en opgave på seks sider om de teoretiske overvejelser bag produktet. Opgavens længde kan variere i forhold til gruppens størrelse. 3. Mundtlig fremlæggelse: Opgaven skal fremlægges i et mundtligt oplæg for alle på holdet. Oplægget skal understøttes af en Power Point-fremvisning eller lign. - Efter den mundtlige fremlæggelse af opgaven og produktet kan eleverne udstille de fremstillede produkter på campus og evt. i byrummet til diskussion og inspiration for andre. Eksempler på elevernes selvstændige arbejde kunne være: a. Eleverne søger tilbage til én af deres praktikinstitutioner og. interviewer en pædagog omkring sprogarbejde/sprogpædagogik i institutionen b. Eleverne søger tilbage til én af deres praktikinstitutioner og foretager en observation af en sprogstimulerende aktivitet. c. Eleverne søger på nettet efter sprogstimulerende aktiviteter og evt. udfører denne aktivitet på holdet d. Der kan også arbejdes med en opgave, der retter sig mod relationsarbejde i praksis Til forløbet knytter der sig et studiebesøg. Det kunne fx være et besøg på Viborg Bibliotek, tema: dialogisk læsning. Det kunne også være oplæg og diskussion med en talepædagog, eller oplæg og debat med en pædagogisk assistent eller pædagog fra et bosted, tema: relationsdannelse. Side 27 af 57

Faglige mål Pædagogik - har viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder, har kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale, Sprog, kommunikation og psykologi - har indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn - har viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling, - har viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler - har indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, - har viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler, - har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer, Kultur og aktivitetsfag - har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling - kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed Side 28 af 57

- kan reflektere kritisk over og anvende medier i det pædagogiske arbejde på grundlag af en viden om digitale mediers betydning for børns, unges og voksnes hverdagsliv og forståelse af verden. Fagindhold Pædagogik - Relationer - pædagogiske udfordringer ved mødet - kommunikationen med mennesker med specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale, Sprog, kommunikation og psykologi - Tosprogede børn - Børns sprogudvikling - Sprogvurdering - Kommunikation - Psykologi Kultur - og aktivitetsfag - Sprog/ kommunikation og sprogstimulerende aktiviteter - Udvælgelse og analyse af stof/ materiale set i et mediekulturelt perspektiv Afslutning af områdefag og den afsluttende prøve Jf. prøvevejledningen. Side 29 af 57

Fagene på uddannelsen til pædagogisk assistent Grundfag: Dansk, Samfundsfag, Engelsk, C niveau 6 uger C niveau 4,5 uger E niveau 2 uger Områdefag: Pædagogik, Kultur og aktivitet, Bevægelse og Idræt, Sundhedsfag, Sprog, kommunikation og psykologi, 9,5 uger 9,5 uger 6 uger 5,5 uger 7 uger Valgfag 2 uger Valgfri specialefag: 2 uger Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål Som udgangspunkt har du engelsk på E-niveau, men du kan, i samarbejde med uddannelsesvejlederen tage faget på F niveau. Side 30 af 57

De enkelte fag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Dansk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Niveau C Undervisningens mål 1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 2) forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 3) reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst, 4) anskue, vurdere og anvende viden om sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 5) læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet, 6) indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form, 7) foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, 8) styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter, 9) formulere en metodisk analyse, perspektivering og vurdering, såvel mundtligt som skriftligt, 10) anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 11) anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 12) anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning og 13) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Side 31 af 57

Fagindhold Læsning og tekstarbejde Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og metodisk analyse af erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære tekster. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Visuel kommunikation indgår blandt teksterne. Brug af danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet. De analyserede tekster perspektiveres i en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, psykologisk, kulturhistorisk eller anden relevant sammenhæng. Teksterne gøres til genstand for en begrundet vurdering. Der anlægges en mediesynsvinkel af sproglig, historisk eller æstetisk art på udvalgte tekster. Der arbejdes med læsning og læsestrategier. Mundtlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Der arbejdes med lytte- og talestrategier. Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Der arbejdes med skrivestrategier. Dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde med faget. Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og opgaver med erhvervsfaglig relevans. Resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling samt eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Dokumentationen opsamles i elevens arbejdsportfolio. Eleven udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning en eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolien udgør en del af eksaminationsgrundlaget ved den afsluttende prøve. Side 32 af 57

Præsentationsportfolien fremsendes ikke til censor før den afsluttende prøve Prøve Jf. prøvevejledningen. Samfundsfag Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter, 2) anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer, 3) anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen i disse, 4) anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund, og 5) fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier. Rammer for valg af indhold Undervisningen skal indeholde elementer, der bibringer eleven forståelse for sammenhængen mellem den generelle teori og de faktiske samfundsforhold. Politik: - aktuelle samfundsmæssige problemstillinger belyst ud fra centrale politiske ideologier - politiske institutioner og beslutningsprocesser Økonomi: - det økonomiske kredsløb - den politiske styring af økonomien - Danmarks placering i den internationale økonomi Side 33 af 57

Sociologi - sociale og kulturelle forklaringsmodeller med relevans for elevens uddannelse - arbejdssociologi og teknologisk udvikling Dokumentation Som led i undervisningen udarbejder eleven en projektopgave af en varighed på op mod en uges arbejde. Denne opgave vil være en del af eksamensgrundlaget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra alle 3 hovedområder i faget. Eleven demonstrerer sin viden i forhold til undervisningens formål og mål. Eleven afgrænser sit emne og formulerer en problemstilling i samarbejde med læreren. Udtrækkes faget til prøve sendes projektopgaven til censor. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever. Prøve Jf. prøvevejledningen. Engelsk Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Engelsk kan derfor (jf. hovedbekendtgørelsens 4.stk 3) efter vejledning, udskiftes med valgfag eller valgfri specialevalgfag, eller der kan vælges et andet niveau. Ønsker du at bruge Pædagogisk Assistentuddannelsen som adgangsgivende til pædagoguddannelsen SKAL du have engelsk på E niveau. Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetencer, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsprog indgår, og for at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret erhvervsliv og samfund. Faget styrker dermed forudsætningerne for mobilitet på et internationalt arbejdsmarked. Undervisningens mål: Undervisningens mål er at eleven kan: anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og samfundsmæssige og almene sammenhænge. Side 34 af 57

anvende hensigtsmæssige tale, skrive, lytte og læsestrategier anvende såvel verbale som nonverbale strategier dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på fremmedsproget, læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på fremmedsproget skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog, tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge og anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. Rammer for valg af indhold Tekstlæsning Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstudvalget omfatter både fiktion og sagprosa. Undervisningen omfatter følgende indholdsområder: - erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold - samfund og kultur - almene og personlige forhold Sproglig viden og bevidsthed Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Individuelt emne Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Bedømmelse: Der gives standpunktskarakter. Engelsk udtrækkes ikke til eksamen. Side 35 af 57

Bevægelse og idræt Mål: opnår indsigt i betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne opnår færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne opnår færdighed i at arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling opnår viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg opnår indsigt i, hvad der motiverer til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne samt færdighed i gennem leg og dialog at motivere til bevægelse og idræt opnår viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse Bedømmelsen er en mundtlig prøve eller standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen. Kultur og aktivitetsfag Mål: opnår indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb kan selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling kan selvstændigt og i samarbejde med andre arbejde målrettet med aktiviteter, som fremmer barnets, den unges og den voksnes medbestemmelse, medansvar, demokratisk forståelse og selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber opnår viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling kan på grundlag af et kendskab til generelle og lokale aktivitetstilbud samt fælles kulturarv og andre kulturer end dansk indgå i det pædagogiske arbejde og reflektere over hverdagssituationer og aktiviteter, der understøtter kulturel mangfoldighed Side 36 af 57

opnår kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner kan på grundlag af en viden om sammenhængen mellem naturen, økologi og bæredygtighed og deres betydning for vores hverdag tilrettelægge forløb, hvori naturoplevelser og studier af naturen indgår kan reflektere kritisk over og anvende medier i det pædagogiske arbejde på grundlag af en viden om digitale mediers betydning for børns, unges og voksnes hverdagsliv og forståelse af verden viden og metoder og aktiviteter, der kan støtte brugere med fysiske og psykiske handicap til at have en velfungerende hverdag kendskab til metoder og aktiviteter, som den Pædagogiske Assistent kan anvende til at understøtte børns, unges og voksnes tilegnelse af institutionens fastsatte læringsmål, enkeltvis eller i grupper Bedømmelse er en mundtlig prøve eller standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen. Pædagogik Mål: opnår viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkende relationer i det pædagogiske arbejde opnår viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet og udvikle sin rolle som fagperson opnår viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark opnår viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkeltes behov og udviklingsmuligheder opnår viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag opnår viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer opnår viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde opnår kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger Side 37 af 57

opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte opnår kendskab til, hvordan dagplejehjemmets aktiviteter, en fast voksenkontakt og en lille børnegruppe kan fremme pædagogiske mål i en aldersdifferentieret børnegruppe, under hensyntagen til det enkelte barns behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder opnår kendskab til, hvordan dagplejeren eller andre, der arbejder alene, får faglig sparring og vejledning omkring de særlige betingelser og rammer, der kan være for vanskelige situationer i alenearbejdet opnår viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse Kendskab til de væsentligste pædagogiske udfordringer ved mødet og kommunikationen med mennesker specifikke dysfunktioner såvel fysiske, psykiske som sociale Kendskab til institutioner som ramme om børns, unges og voksnes udvikling og læring Bedømmelse er en mundtlig prøve eller standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen. Sprog, kommunikation og psykologi Mål: opnår indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn opnår indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse opnår viden om normalitet, afvigelse og personlig integritet for i hverdagen at kunne støtte og arbejde respektfuldt med gruppen af udviklingshæmmede inden for bo- og dagtilbuddet samt i specialskoler opnår, opnår viden om barnets sproglige udvikling, herunder udviklingen af sprog hos tosprogede børn, for at kunne vurdere og understøtte børns sprogudvikling opnår viden om, hvordan børn og voksne kan motiveres og udfordres til sproglig udvikling og kreativitet samt til at anvende forskellige udtryksformer og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler opnår kendskab til nonverbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde opnår viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner opnår viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og Side 38 af 57

vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd opnår viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper Bedømmelse er en mundtlig prøve eller standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen. Sundhedsfag Mål: opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde opnår viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre opnår viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner opnår viden om madens og måltidets betydning for børns, unges og voksnes velvære og sundhed og færdighed i ud fra dag- og døgntilbuddets sundhedspolitik at tilrettelægge og tilberede et sundt måltid opnår kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme hos børn opnår kendskab til de nationale sundhedspolitiske indsatsområder og anvendte sundhedsbegreber, herunder kendskab til arbejdspladsens sundhedspolitik for i overensstemmelse med denne at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende opnår teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget førstehjælp og brandbekæmpelse for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne Kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos børn, unge og voksne Bedømmelse er en mundtlig prøve eller standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen. Valgfag Valgfag skal bidrage til elevens faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling. Side 39 af 57

Valgfri specialefag Her skal du vælge mindst 2 af følgende: Socialpædagogik Specialpædagogik Børn og natur Æstetiske udtryksformer Hvert specialefag har en varighed på en uge og afsluttes med bedømmelsen godkendt ikke godkendt. Socialpædagogik Eleven: kan i arbejdet med brugeren se den enkelte som et produkt af mellemmenneskelige relationer, sociale sammenhænge og vilkår kan i sin professionelle praksis arbejde etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning for det enkelte individ, kan inddrage den enkeltes potentialer, ressourcer og netværk i arbejdet med vedkommendes fortsatte fysiske og mentale udvikling kan med viden om relationers betydning samt egen andel i disse arbejde reflekteret i sin professionelle praksis Specialpædagogik Eleven: kan på baggrund af viden om normalitet observere afvigelser og reflektere over den enkeltes udviklingsmuligheder kan i sin professionelle praksis arbejde respektfuldt med børn, unge og voksne med særlige fysisk, psykiske eller sociale behov med udgangspunkt i den enkeltes potentialer, ønsker, behov og selvbestemmelse kan arbejde reflekteret på baggrund af omfattende viden om samfundets social- og sundhedspolitiske indsats over for brugere med særlige behov Børn og natur Eleven: kan formidle viden om naturen, herunder dyr, planter, økologi, naturens kredsløb m.m. til børn på forskellige alderstrin kan planlægge og i samarbejde med børn etablere forskellige naturaktiviteter, som skærper børnenes nysgerrighed kan giver børn oplevelser, der kan medvirke til at give børnene en forståelse af den verden, der omgiver dem. Side 40 af 57

Æstetiske udtryksformer Eleven: kan udvikle kompetencer indenfor æstetiske fag og optræde som kulturformidler og kulturskaber i mangeartede kulturelle begivenheder i samværet med børn, unge og voksne kan udvikle billedsproglige færdigheder for at kunne begå sig visuelt mellem indtryk og udtryk i samværet med børn, unge og voksne. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen består normalt af 2 forløb i dag- eller døgninstitution, dagpleje, indenfor skoleområdet eller andre pædagogiske tilbud. Den ansættende myndighed planlægger praktikuddannelsen ud fra de lokale muligheder. Der er mulighed for at få godskrivning for praktikuddannelsen eller dele heraf, hvis eleven har arbejdet inden for området i 1-2 år. Elever med minimum 1 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med 50 %. Elever med minimum 2 års erfaring fra området (omsorgs- og børneområdet) vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Dette skal afklares med en uddannelsesvejleder og dit ansættelsessted inden uddannelsesstart. Formålet er, at eleven kommer til at arbejde med faglige og personlige kompetencer i praktiske situationer. Opgaven er at udvikle en forståelse for rollen som fagperson inden for det pædagogiske område. Praktikvejleders opgave er at støtte eleven i denne udvikling. Ved den samlede praktikuddannelses afslutning er det målet, at eleven på et avanceret niveau kan: 1. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere praktisk pædagogisk arbejde inden for den Pædagogiske Assistents kompetenceområde, 2. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere inkluderende aktiviteter, som udfordrer praktikstedets målgruppes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling, 3. tage udgangspunkt i brugerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde, 4. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i inkluderende fællesskaber, 5. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter, der understøtter og stimulerer praktikstedets målgruppe til varierende udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet, 6. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter der motiverer praktikstedets målgruppe til fysisk udfoldelse og glæde ved bevægelse, Side 41 af 57

7. deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte individs udvikling og udvikling af praktikstedets pædagogiske praksis, 8. indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle samt formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper, 9. arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde, 10. anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til pædagogiske aktiviteter samt til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation, 11. planlægge, fagligt begrunde, gennemføre, formidle og evaluere aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner, 12. arbejde ud fra gældende lovning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse, samt arbejde ud fra kommunalbestyrelsens fastansatte serviceniveau og mål, 13. anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgivning på en respektfuld og anerkendende måde, 14. tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning for arbejdspladsen, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Bedømmelse i praktik Ved afslutningen af praktikperioderne afgiver praktikstedet en standpunktsbedømmelse. For første praktikperiode er standpunktsbedømmelsen vejledende. Bedømmelsen indgår i elevens uddannelsesbog. Efter det sidste praktikforløb er standpunktsbedømmelsen godkendt nødvendig for at kunne gå til den afsluttende prøve på uddannelsen Elever, der ved standpunktsbedømmelsen for en praktik ikke har opfyldt målene, kan tilbydes et nyt praktikforløb af den ansættende arbejdsgiver og vurderes på ny. (Se i øvrigt praktikhåndbogen) Personlige kompetencer Gennem hele uddannelsen på skolen og i praktikforløbene skal du arbejde med at udvikle dine personlige kompetencer inden for følgende områder: 1. initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. evnen til at yde omsorg for dig selv og andre på en nærværende og professionel måde 3. forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Side 42 af 57

4. evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressources at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning 5. indsigt i læreprocesser og dine egne lærings og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 7. færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 8. evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i din egen udviklings - og læringsproces Når dine personlige kompetencer bliver vurderet, ser man på din motivation og vilje til at udvikle dig gennem hele uddannelsen. Faglige kompetencer Når du er færdig med uddannelsen er målet at du kan: 1. gennemfører begrundede pædagogiske forløb selvstændigt og sammen med andre, og herunder inddrage aftaler om handle- og/eller læreplaner 2. selvstændigt og sammen med andre udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere fysiske, musiske, æstetiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med børn, unge og voksne 3. ud fra indsigt i målgruppens fysiske og motoriske udvikling, arbejde motiverende for at fremme den enkeltes lyst til bevægelse, idræt og sanseoplevelser 4. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i arbejdet med børn, unge og voksne, herunder også arbejde for forebyggelse af institutionsinfektioner 5. stimulere den enkeltes sprog og evne til at udtrykke sig i kraft af sig selv eller ved hjælp af kommunikationsmidler 6. indgå i en målrettet og udviklingsorienteret kommunikation, der understøtter anerkendende relationer 7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf 8. med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret vejlede børn, unge, voksne og disses pårørende i at anvende statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud 9. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området 10.selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere og Side 43 af 57

11.anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde Elevens uddannelsesbog og uddannelsesplan Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen sikrer, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, uddannelsesvejleder, kontaktlærer og praktikvejleder. Uddannelsesplan Eleven udarbejder i samarbejde med uddannelsesvejlederen ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan indeholdende operationelle mål for både faglige og personlige kompetencer. Eleven, uddannelsesvejlederen og evt. kontaktlærer og praktiksted er i den forbindelse ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen efter hver skole/praktikperiode, herunder for at tage initiativ til en eventuel revision af planen. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om det uddannelsesforløb, eleven planlægger at gennemføre, herunder: elevens personlige formål med uddannelsen den undervisning eleven skal gennemføre oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedernes aftale om tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen. hvilke dele af uddannelsen eleven har fået godskrivning af på baggrund af tidligere opnåede kvalifikationer Uddannelsesbogen Eleven får ved uddannelsens begyndelse en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen skal indeholde elevens uddannelsesplan, eventuelle beviser og anden dokumentation af relevans for uddannelsen. Bogen tilhører eleven og må ikke indeholde personfølsomme oplysninger om eksempelvis sociale forhold. Eleven vedligeholder uddannelsesbogen i samarbejde med vejlederne på uddannelsen. Prøver og bedømmelser Jf. prøvevejledningen. Side 44 af 57

Støtte og vejledningsberedskab Uddannelses- og erhvervsvejledning Uddannelsesstedet stiller vejledning til rådighed for eleverne om forhold vedrørende gennemførelsen af uddannelsen. Denne vejledning gives som individuel vejledning til elever, som har behov for det, og som klasse/holdvejledning. Specialvejledning Vejlederen identificerer arten og omfang af læse- og skrivevanskeligheder og etablerer relevante hjælpeforanstaltninger. I forbindelse med prøver kan elever, der har et anerkendt behov for specialpædagogisk bistand, deltage i prøven under vilkår, som er tilpasset elevens særlige forudsætninger. Mentorer Uddannelsesstedet samarbejder med kommunerne om mentorordning, således at elever, som har brug for en mentor, kan få denne støtte både i praktik og skoleperioderne. Uddannelsesstedet har endvidere mulighed for at etablere mentorordninger med studerende fra pædagoguddannelsen til støtte for en elev. Social/psykologisk rådgivning Til elever med brug for særlig social eller psykologisk rådgivning tilbyder uddannelsesstedet 2-3 samtaler med en psykolog. Denne kan, hvis der er behov for det, henvise en elev til yderligere rådgivning hos andre instanser. Klageadgang Der findes en klagevejledning, som dækker de forskellige klageområder som f.eks. klage over uddannelsesstedets afgørelser, praktiksted, mangler ved eksamen. Klagevejledningen udleveres ved henvendelse til uddannelsesvejleder. I øvrigt kan uddannelsens ledelse også kontaktes for klagevejledning. Fravær og orlov Der er mødepligt til uddannelsen. Elevens deltagelse registreres og den enkelte lærer er forpligtet til at drøfte et eventuelt for stort fravær med eleven. Læreren kan stille krav om udarbejdelse af særlige opgaver når fraværet overstiger 10 % i en skoleperiode. Såfremt en elevs fravær overstiger 10 % indenfor en skole eller praktikperiode og dette fravær giver anledning til overvejelser vedrørende den pågældendes egnethed til fortsat uddannelse, skal der finde Side 45 af 57

en samtale sted mellem eleven og repræsentanter for elevens ansættelsessted og elevens lærere samt uddannelsesvejlederen. Ved for stort fravær i skoleundervisning vurderer skolen, om eleven kan fortsætte uddannelsen og om en ny skoleperiode evt. skal tilbydes. Ved fravær på grund af længerevarende sygdom eller barsel aftales genoptagelse af uddannelsen i hvert enkelt tilfælde. Fritagelse / godskrivning I henhold til bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2 kan elever fritages for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer. Individuel godskrivning gives af den skole, der optager eleven og godkendelse af godskrivning skal være givet inden eleven begynder på uddannelsen og inden der indgås en evt. ansættelsesaftale. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse fra prøver kan ikke ske for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført. Det forudsættes, at elever med fritagelse deltager i undervisningen, hvor fagene indgår i tematiske forløb. Fritagelsen vedrører i sådanne tilfælde alene de allerede beståede prøver eller standpunktskarakterer. Side 46 af 57

Love og bekendtgørelser Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i følgende love og bekendtgørelser: Erhvervsuddannelsesloven nr. 439 af 29. april 2013 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 834 af 27. juni 2013 Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik Bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Uddannelsesordning for uddannelsen til Pædagogisk assistent af 15. juli 2013 Bekendtgørelse nr. 1272 af 16. november 2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne Ikrafttrædelse og godkendelse Indeværende undervisningsplan trådte i kraft august 2008 Formand for uddannelsesudvalget Studierektor BILAG 1 Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted BILAG 2 Om samarbejde og arbejdsmiljø på den pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted Side 47 af 57

BILAG 1: Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted Mundtlige prøver generelt Prøver med mundtlig eller praktisk besvarelser er offentlige. Prøverne afvikles på dansk. Afmelding til en prøve kan finde sted, indtil prøven er påbegyndt. Hvis prøven er påbegyndt tæller det som et prøveforsøg. En prøve er påbegyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmaterialet eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når uddannelsesstedet finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. En eksaminand, der gribes i uretmæssig forsøg på at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven. Uddannelsesstedet kan tillade eksaminanden, der bortvises fra en prøve, at aflægge en anden prøve. Når det konstateres, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig hjælp til besvarelse af en opgave, skal eksaminanden udelukkes fra prøven. Eventuel karakter for en sådan prøve bortfalder. Eksaminandens lærer er eksaminator. Ved særlige omstændigheder, f.eks. frafald på grund af sygdom, afgør uddannelsesstedet, hvem der fungerer som eksaminator i lærerens sted. Eksaminator leder eksaminationen. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er slut. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er eksamineret. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Uddannelsesstedet kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. ( 12 Bekendtgørelse nr. 41 af 16/01/20147 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser). Side 48 af 57

Prøver og standpunktsbedømmelser i uddannelsen Der afgives standpunktsbedømmelse i alle grundfag og områdefag, der ikke er udtrukket til prøve. En standpunktsbedømmelse udtrykker elevens standpunkt i faget relateret til målene, når undervisningsforløbet er afsluttet. Udviklingen af de personlige kompetencer i løbet af uddannelsen indgår ikke i denne vurdering. Prøvebestemmelserne er revideret i forhold til BEK nr. 834 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og BEK nr. 41 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 1272 - Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Adgang til prøve Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne om de enkelte uddannelser. Institutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelserne. ( 7 Bekendtgørelse nr. 41 af 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.) Principper for placering af prøver Prøver i områdefag og grundfag placeres, når undervisningen i fagene er gennemført, normalt i slutningen af uddannelserne. Prøver i områdefag placeres efter eleven har gennemført den sidste praktik. Prøver i grundfag placeres, så der er en sammenhæng mellem undervisningens placering i uddannelsen og prøvens afholdelse. Principper for afgivelse af standpunktskarakter Standpunktsbedømmelse gives ud fra elevens faglige standpunkt. Vurderingen foretages i forhold til fagets mål i bekendtgørelsen. Standpunktet fastsættes ved anvendelse af den gældende karakterskala jf. Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Elever, der har fritagelse/merit for område- eller grundfag skal ikke have standpunktsbedømmelse og ikke til prøve i det pågældende fag. Side 49 af 57

Principper for at indstille sig til prøve eller få standpunktsbedømmelse i grundfag For at kunne indstille sig i et grundfag, skal eleven have afleveret de obligatoriske skriftlige opgaver i faget. For at opgaverne kan godkendes, skal eleven selvstændigt have skrevet opgaverne og der må ikke være tale om afskrift uden kildehenvisninger. Principper for at indstille sig til den afsluttende prøve For at elever i uddannelsen kan aflægge den afsluttende prøve jf. pkt. 6.1., skal hvert områdefag været bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02. Ingen af karaktererne må være -3. Hvert enkelt valgfrit specialefag skal være bedømt bestået (Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012). I praktikerklæringen for sidste praktikperiode skal den heri indeholdte standpunktsbedømmelse være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Ved forlængelse eller afkortning af uddannelsesforløbet afholdes den afsluttende prøve ved afslutning af forløbet. Tilrettelæggelse og planlægning af mundtlige prøver Uddannelsesstedet udarbejder eksamensplaner og informerer eksaminanderne således: Ved undervisningens start skal uddannelsesstedet skriftligt informere eleverne om de almindelige regler for prøver, der gælder for uddannelsen, herunder: Prøvetidspunkter Antallet af prøver Eventuelle regler om udtrækning af fag Eventuelle regler vedrørende indstilling af eksaminanderne til prøve Eventuelle regler om aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for eller en del af prøverne I rimelig tid inden prøven skal uddannelsesstedet skriftligt informere eksaminanderne om de nærmere regler mv., der fastsættes for den pågældende prøve herunder: tidspunkter for den enkelte prøvers afholdelse afleveringsfrister for prøver regler om hjælpemidler mv. i de enkelte fag herunder de regler, som skolen selv fastsætter inden for reglerne om uddannelsens rammer regler om eventuel forberedelsestid for eksaminanderne herunder dennes varighed procedure for bedømmelsen til prøven Side 50 af 57

Uddannelsesstedet skal gøre eksaminatorer og censorer bekendt med eksamensplanen, for så vidt angår den pågældende uddannelse eller de pågældende fag. Ved afvikling af prøver skal skolen tilrettelægge forløbet og vilkårene under hensyn til reglerne for den enkelte uddannelse og reglerne om specialpædagogisk støtte samt følgende hensyn: for den enkelte eksaminand må der normalt kun afholdes prøve i et fag om dagen og så vidt muligt skal der gå mindst en dag imellem hver prøve eksaminanden skal under hele prøven have hensigtsmæssige arbejdsforhold eksaminanden skal under hele prøven være afskåret fra at modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de tilladte eksaminanden må ved mundtlige prøver først gøres bekendt med prøvetekster og spørgsmål ved prøvens begyndelse. Prøvetekster, spørgsmål og andet materiale må først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning hvor der afleveres materiale til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det Regler for prøver i forbindelse med sygdom og omprøve Omprøve Skolen fastsætter tidspunktet for omprøve i samarbejde med eleven. Ved omprøve eksamineres eleven efter samme fremgangsmåde som ved den ordinære prøve. Ved sygdom Hvis eleven ved dokumenteret sygdom er forhindret i at deltage i eller gennemføre prøven, tilrettelægger uddannelsesstedet i samråd med eleven en ny prøve, der foregår efter regler som ved den ordinære prøve. Prøven afholdes hurtigst muligt efter overstået sygdom. Eksamen på særlige vilkår Elever, der har behov for det, kan gå til eksamen på særlige vilkår. For at kunne benytte sig af tilbuddet om eksamen på særlige vilkår kræves: At eleven har deltaget i uddannelsesstedets tilbud om lektiecafé eller ekstra danskundervisning, og eleven dermed har haft kontakt med skolens specialpædagogiske person At en af ovennævnte personer har skønnet, at eleven har behov for særlige eksamensvilkår De særlige eksamensvilkår kan bestå af: Forlængelse af forberedelsestiden Forlængelse af eksaminationstiden Side 51 af 57

Eksamenstekster indtalt på bånd Klager over skolens afgørelser vedrørende prøver og standpunktsbedømmelser Der henvises til klagevejledning i forbindelse med prøver. Klagevejledning i forbindelse med prøver, bilag 1 Reglerne fremgår af 36-43 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser BEK.nr. 41 af 16/01/2014. Klager over forhold ved prøver indgives af eleven til uddannelsesstedet. Hvis eleven er under 18 år kan klagen tillige tilgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Procedure 1. klagen indgives senest 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde 2. uddannelsesstedet kan dispensere fra fristen, hvor udsædvanlige forhold begrunder det 3. eleven har ret til at få udleveret en kopi af den stillede opgave til brug i klagesagen 4. eleven kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse 5. klagen kan vedrøre a. grundlaget for prøven, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, b. prøveforløbet eller c. bedømmelsen af din præstation 6. når uddannelsesstedet modtager klagen, forelægges klagen straks for de oprindelige bedømmere. Bedømmerne skal inden for 2 uger komme med hver en faglig udtalelse til sagen. 7. klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden 1 uge, fra de er modtaget 8. Når fristen er udløbet, træffer uddannelseslederen afgørelse i klagesagen 9. afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen 10. afgørelsen skal være skriftlig og kan gå ud på a. en ny bedømmelse (ombedømmelse) NB: Kun ved skriftlige prøver b. tilbud om ny prøve (omprøve) eller c. at klageren ikke får medhold i klagen Side 52 af 57

11. kun når bedømmerne enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke få medhold 12. Institutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. 13. ved tilbud om en ny bedømmelse af opgaven eller en ny prøve, skal tilbuddet accepteres inden 2 uger fra modtagelse af afgørelsen. Både ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 14. accepteres tilbuddet om en ny bedømmelse eller en ny prøve tilrettelægger uddannelsen bedømmelsen eller prøven så hurtigt som muligt. Ved både ombedømmelser og omprøver vil der være nye både eksaminatorer og censor. Afgørelser i sager om klager over prøver og eksaminer kan ikke ankes. Ønsker du vejledning til at skrive klagen kan du henvende dig til uddannelsesvejlederen. Retningslinjer for afslutning af prøver Jf. prøvevejledningen Grundfag Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker ét af grundfagene dansk eller samfundsfag til prøve. Prøven følger bestemmelserne for eksamen i det pågældende grundfag. Prøver i grundfag gennemføres ud fra de i Bekendtgørelse nr. 1272 af 16/11/2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne fastsatte retningslinjer for prøver i det enkelte grundfag. Prøver i grundfagene bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt. De øvrige grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Områdefag Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker ét områdefag som prøvefag. Prøver udarbejdes på grundlag af fagmålene for et enkelt områdefag og bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt i forhold til fagmålene for faget. Prøverne er mundtlige og gennemføres efter skolens retningslinjer for områdefagsprøver. Afslutning på uddannelsen den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med den afsluttende prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som det fremgår af uddannelsens overordnede formål og formålene for uddannelsen. Side 53 af 57

Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever en projektopgave, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Side 54 af 57

BILAG 2: Om samarbejde og arbejdsmiljø på Den Pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted 1. Læring og samvær Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) foregår i et levende miljø, der er arbejdsplads for mange ansatte, elever, studerende og kursister. Mange mennesker på samme arbejdsplads stiller krav til alle for at fremme et godt samarbejde og et rart arbejdsmiljø. For at betingelserne for samarbejdet bliver de bedst mulige, må vi have nogle rammer om vores samvær som ansatte og elever. Fra uddannelsens side glæder os til samarbejdet og til sammen med dig at skabe nogle gode uddannelsesmæssige rammer, der kan skabe faglige resultater, såvel som gode oplevelser med alle med tilknytning til PAU - og alle i vores store uddannelseshus. Du bliver nu en del af et fællesskab, der er bygget op omkring samarbejde, respekt for medmennesket og gensidig ansvarlighed. 2. Adfærd og samvær generelt For at bevare et godt arbejds- og uddannelsesmiljø er det nødvendigt, at vi alle sammen, ansatte som elever, optræder imødekommende, ansvarligt, respektfuldt og tolerant over for andre. Vi skal alle være her med de forskelligheder vi rummer hvad angår uddannelse, alder, køn mm. Nedenstående regelsæt må vi alle følge: a. Brug af mobiltelefoner må ikke finde sted i undervisningstiden eller i arbejdstiden i praktikken. b. Uddannelsesstedet er røgfri indendørs. Der må ryges udendørs på de markerede områder. c. Alkohol og andre rusmidler er uforenelige med undervisning. Der må gerne nydes alkohol ved særlige lejligheder, som fester, fredagsbar, dimissioner og andre festlige lejligheder. d. Penge og værdigenstande har man selv tage ansvar for at passe på. e. Uddannelsesstedets inventar, bøger og udstyr skal vi i fællesskab passe på: f. Alle må rydde op efter sig. Service, krus og flasker skal sættes tilbage i kantinen. g. Vinduer og døre skal lukkes og lyset slukkes i undervisningsrum når de forlades. 3. Mødepligt og tilstedeværelse For at kunne gennemføre uddannelsen som pædagogisk assistent, er det nødvendigt at man er velforberedt og aktivt til stede i undervisningen og gruppearbejdet, samt i praktikperioderne. Du skal være opmærksom på, at du er i et ansættelsesforhold enten med en kommune eller regionen, dvs. du får løn for din tilstedeværelse både i undervisning på uddannelsesstedet og i praktikperioderne. Side 55 af 57

Der er mødepligt til undervisningen. Den enkelte underviser registrerer fremmøde og fravær. Du har et medansvar for din læreproces og er du fraværende, er det dit ansvar at indhente det forsømte gerne i samråd med din underviser. 4. Uddannelse på fuld tid Som elev på Pædagogisk assistentuddannelse, skal du i gennemsnit regne med at bruge mindst 37 timer om ugen på undervisning, forberedelse, projekter, opgaver mv. 5. Vejledning Uddannelsen er projektorganiseret, det vil sige at en del af arbejdet foregår i projektgrupper. I projektperioderne er der vejledning ved underviserne så man er ikke helt overladt til sig selv. Vejledningen er en vigtig del af læreprocessen og er obligatorisk. Vejledningen kan ligge i forlængelse af undervisningen med den pågældende underviser og den kan ligge i forbindelse med et projekt, hvor den aftales med den vejleder eller de vejledere, der er tilknyttet forløbet. 6. Studieaktiviteter andre steder end på uddannelsesstedet I nogle situationer foregår læringsaktiviteten mest hensigtsmæssigt uden for uddannelsesstedet, fx i en daginstitution, et plejehjem, et bibliotek eller derhjemme. Man er selv ansvarligt for at aftale med underviseren, hvis man som gruppe eller enkeltperson arbejder et andet sted end på undervisningsinstitutionen. 7. Fravær og sygemeldinger Det er afgørende, at man er til stede i undervisningen. Derfor gør uddannelsen en indsats for at forebygge fravær gennem uddannelsesvejledning og mulighed for studiestøtte. Ved et stort fravær bliver du hurtigt kontaktet af uddannelsesvejlederen med henblik på at finde en holdbar løsning for dig. Hvis fraværet fortsætter, må din arbejdsgiver inddrages og vi må i fællesskab træffe de aftaler og foranstaltninger, der skal til, for at du opnår de bedste muligheder for at gøre din uddannelse færdig. Her kan du se reglerne om fravær: Da du som elev på PAU er i et ansættelsesforhold med løn, kan fravær kun ske efter arbejdsgiverens syge-/fraværspolitik og fraværsregler, samt jf. nedenstående. Skolen registrerer alt fravær i skoleperioderne og fraværet skal have lovlig grund, f.eks. sygdom eller barns første sygedag. Bliver du syg i en skoleperiode, skal du melde dig syg til uddannelsesstedet inden kl. 8.00 på første sygedag. Fraværsårsag skal oplyses. Senere meddelt sygemelding vil normalt blive betragtet som ikke meddelt fravær og kan medføre løntræk. Side 56 af 57

Fravær skal også meldes til arbejdsgiver. Fravær i praktikken meldes til praktikstedet efter de regler der gælder dér. Det er dit ansvar, at uddannelsesstedet og praktiksted får besked om dit fravær. Uddannelsesstedet meddeler antallet af fraværsdage til elevens arbejdsgiver. Udebliver du fra undervisning eller arbejde uden gyldig grund, bliver det registreret som ulovligt fravær og vil typisk medføre en samtale med en uddannelsesvejleder og/eller arbejdsgiver. Nærmer dit fravær sig 10 % i den enkelte periode, fortages en helhedsvurdering med fokus på dit fraværsmønster, engagement og ansvarlighed i uddannelsesforløbet samt dit standpunkt i forhold til målene for perioden. Et stort fravær kan føre til, at du bliver afmeldt uddannelsen eller at du tager dele af uddannelsen om. Uddannelsesvejleder vil drøfte det med dig, ligesom du kan forvente at blive indkaldt til samtale med din arbejdsgiver. 8. Procedure ved uhensigtsmæssig adfærd eller for stort fravær Hvis det bliver nødvendigt at gøre noget for at forbedre din situation, ved at du enten har haft for stort fravær, eller ikke opfylder andre af ovenstående bestemmelser, er proceduren følgende: Mundtlig påtale Samtale Samtale med ansættelsessted og uddannelsesvejleder Skriftlig advarsel Bortvisning i kortere eller længere periode Bortvisning fra skolen i særligt alvorlige tilfælde 9. Hvis du vil stoppe Vælger du at stoppe din uddannelse før tid, skal du altid kontakte uddannelsesvejleder. Har du en uddannelsesaftale med en kommune eller en region, skal du også altid kontakte dem og aflevere en skriftlig opsigelse af din uddannelsesaftale. Uddannelsesstedet vil gerne vide, hvorfor du forlader uddannelsen. Det kan måske hjælpe med at forbedre uddannelsen. Uddannelsesvejleder kan evt. hjælpe dig til en ny uddannelse. 10. Klage Hvis du er utilfreds med et forløb, hvor uddannelsesstedet har grebet ind over for dig, kan du klage skriftligt til uddannelsesstedets ledelse. Det skal ske senest fire uger efter, du har fået beskeden om institutionens afgørelse. Uddannelsesstedet vil komme med en udtalelse til sagen, og du vil få en uge til at knytte nogle kommentarer til uddannelsesstedets udtalelse. Herefter sender uddannelsesstedet din klage og uddannelsesstedets udtalelse plus dine kommentarer til Ministeriet for Børn og Undervisning. Er du under 18 år, vil dine forældre eller værge blive kontaktet. Side 57 af 57