Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013

Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke... 11 Euforiserende stoffer... 12 Smertestillende medicin/hovedpinepiller... 16 Udvalgte fokusområder... 18 Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med 7. -8. Klasseelevers rusmiddeladfærd... 18 Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt... 20 Risikovillighed... 20 Konklusion og perspektivering... 21 Rådgivning m.m. i Jammerbugt Kommune... 23 Misbrugsrelaterede links:... 23 Ungdomskonsulenter i Jammerbugt Kommune... 24 2

Indledning SSP Jammerbugt har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om forbrug af rusmidler blandt kommunens 7.-10. Klasses elever. Der er i alt 1502 elever i 7.-10. Klasse i Jammerbugt Kommune, hvoraf 1348 elever har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 89,7%. De er fordelt således: Tabel 1: Hvilken klasse går eleverne i /uddannelse hører de under 7. og 8. klasse Antal Procent 7. klasse 432 51 % 8. klasse 358 42 % Friskole 35 4 % Specialklasse 18 2 % Total 843 100 % 9. og 10. klasse Antal Procent 9. klasse 374 74 % 10. klasse 105 21 % Ungdomsuddannelse 0 0 % Friskole 14 3 % Specialklasse 12 2 % Total 505 100 % Besvarelserne er indhentet fra 4. januar 2013 til 14. februar 2013 Undersøgelsen er internetbaseret og spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i rusmiddelundersøgelse foretaget i Hjørring 2011. Det er planen at gennemføre tilsvarende undersøgelser hvert andet år fremover, altså næste gang i 2015. Dette for at følge udviklingen i unges forbrug af rusmidler. Vi har i undersøgelsen valgt at fokusere på elevernes forbrug af rusmidler og forældrenes holdning til samme hvilket gør, at spørgsmålene er målrettet elevernes erfaring med tobak, alkohol og stoffer. Vi har samtidigt ønsket at få et billede af, hvor udbredt/omfattende elevernes forbrug af energidrikke er. Der findes, på dette område, ikke et sammenligningsgrundlag. Vi finder dog området relevant og vil gerne undersøge, om øget forbrug af energidrikke kan føre til øget forbrug af alkohol. Vi kan følge udviklingen i lokalområdet ved undersøgelser hvert 2. år. SSP Jammerbugt vil benytte den viden vi får ved gennemførelse af undersøgelsen til at opdatere og udvikle relevant undervisningsmateriale til brug i undervisning og ved foredrag for forældre. Ligeledes vil vi bruge resultaterne til at påpege eventuelle behov for målrettet kommunal indsats. SSP Jammerbugt vil gerne rette en særlig stor tak til Poul Veje Pedersen fra udviklingsafdelingen i Jammerbugt Kommune, og SSP Hjørring for at have gjort hele processen mulig. 3

Metode og Validitet Vi har fortaget en kvantitativ undersøgelse blandt eleverne i 7.-10. klasse. Vi har, i undersøgelsen af målgruppens forhold til rusmidler m.v., anvendt elektroniske spørgeskemaer programmet Enalyzer. Der er, i forbindelse med dataindsamlingen, ikke foretaget andre manuelle indtastninger end dem, den enkelte elev har foretaget ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Undersøgelsen er gennemført ude på skolerne, hvor ungdomskonsulent, Jesper Mørkholt, oftest i en hel klasse har givet en kort og enslydende introduktion og været til stede, mens eleverne har besvaret spørgeskemaerne. Her har det også været muligt, at eleverne kunne få hjælp til forståelsesspørgsmål. Vi har lagt vægt på at orientere eleverne om, at undersøgelsen er fuldstændig anonym, og vigtigheden af, at eleverne svarer så ærligt som muligt, er blevet understreget. Spørgeskemaerne er tilpasset elevernes alder/klassetrin, således at 7.-8. klasse har besvaret et spørgeskema og 9.-10. klasse et andet. Spørgeskemaerne er udformet sådan, at hvis man svarer nej til at have prøvet at drikke alkohol, så får man ikke flere spørgsmål om alkohol. Dette er gældende for samtlige spørgsmål i undersøgelsen. Hvis eleverne har svaret ved ikke til spørgsmålene fremgår disse svar ikke i statistikken. Derfor er der spørgsmål, hvor svarprocenten ikke er 100%. Databearbejdningsmetode I forbindelse med databearbejdningen, kategorisering og analyse af den indsamlede data, har vi, brugt programmet Enalyzer. Programmet gør det muligt at kategorisere, sammenholde og krydse det indsamlede data. Store dele af rapporten indeholder data, som er direkte sammenholdt med sammenligneligt data fra lignende undersøgelse i Hjørring. Vi har sammenlignet nogle af de indhentede svar for at tydeliggøre sammenhænge og tendenser. Fejlkilder Mulige fejlkilder i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet kan være: - Manglende forståelse af et spørgsmål og derfor en besvarelse, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. - Manglende forståelse af et spørgsmål og efterfølgende hjælp af lærer eller SSPmedarbejder. Hjælpen har måske ført til, at eleven ikke svarer i henhold til sandheden, idet sandheden er for pinlig eller ikke er noget andre skal se. - Bevidst besvarelse af spørgsmål i uoverensstemmelse med sandheden. I forbindelse med undersøgelsen var der nogle elever der var fraværende, hvilket gør at ikke alle elever har svaret på undersøgelsen. De elever, der ikke har gennemført undersøgelsen på dagen, har ikke fået muligheden igen. Udeblivelse fra undersøgelsen kan skyldes sygdom, men der er en risiko for, at nogle elever er blevet væk, idet de var bange for at blive testet for brug af stoffer, hvilket vi er gjort opmærksom på, at der gik rygter om i nogle af de ældre klasser. 4

Undersøgelsen er lavet i januar-februar måned, hvilket kan give et forkert billede af unge, der har prøvet alkohol, idet nytår ofte bliver skålet ind med et glas champagne med forældrene. Derfor kan nogle de unge have valgt et svar der ikke svarer til normalen. Rygning: Jammerbugt Kommune blev i 2013 udvalgt til at være med i projekt Quitsmøgerne. Projektet vil bruge resultatet af denne undersøgelse som udgangspunkt, når det skydes i gang i august 2013. I undersøgelsen har vi spurgt ind til de unges erfaringer med rygning. Vi har spurgt om de har prøvet at ryge en cigaret. Hvis de svarede ja, fik de yderligere spørgsmål om deres forbrug. Der var mulighed for at svare : 1. Hver dag, 2. Mindst en gang om ugen, 3. Sjældnere end én gang om ugen, 4. Kun ved festlige lejligheder. I forbindelse med undersøgelsen var der mange elever, der gjorde opmærksomme på, at de havde prøvet at ryge 1 gang, men at de ikke røg fast. De var derfor i tvivl om, de skulle svare ja til at have røget. I dette tilfælde blev de rådet til at svare nej til, om de havde prøvet at ryge en cigaret. 5

Tabel 2: Hvor mange elever ryger? Samlede antal elever Ryger ikke Klasser Piger Drenge I alt Piger Drenge I alt Hjørring 7. 8. klasse 413 430 843 354 85,7 % 367 85,3 % 721 85,5 % 84,0 % 9. 10. klasse 244 261 505 185 75,8 % 225 86,2 % 410 81,2 % 79,8 % Samlet 657 691 1.348 539 82,0 % 592 85,7 % 1.131 83,9 % 81,5 % 83,9 % af de unge på skolerne ryger ikke. 82,0 % af pigerne ryger ikke mod 85,7 % af drengene. På 7. og 8. klassetrin ryger 85,5 % ikke. Opdelt på køn ryger 85,7 % af pigerne ikke mod 85,3 % af drengene. På 9. og 10. klassetrin ryger 81,2 % ikke. Opdelt på køn ryger 75,8 % af pigerne ikke mod 86,2 % af drengene. Tabel 3: Hvor tit ryger de elever, der ryger? Ryger mindre end 1 mindst 1 gang Hver dag Hjørring gang om ugen Hjørring om ugen Hjørring Hjørring 7. 8. klasse 122 14,5 % 16,0 % 89 72,9 % 79,4 % 13 10,7 % 6,0 % 20 16,4 % 14,7 % Piger 59 14,3 % 44 74,6 % 8 13,6 % 7 11,9 % Drenge 63 14,7 % 45 71,4 % 5 7,9 % 13 20,6 % 9.10. klasse 95 18,8 % 20,2 % 37 38,9 % 30,9 % 15 15,8 % 10,3 % 43 45,3 % 58,9 % Piger 59 24,2 % 20 33,9 % 10 16,9 % 29 49,2 % Drenge 36 13,8 % 17 47,2 % 5 13,9 % 14 38,9 % Samlet 217 16,1 % 17,6 % 126 58,1 % 24,2 % 28 12,9 % 7,9 % 63 29,0 % 34,4 % Piger 118 18,0 % 64 54,2 % 18 15,3 % 36 30,5 % Drenge 99 14,3 % 62 62,6 % 10 10,1 % 27 27,3 % Note: For 7. og 8. klasser indeholder kategorien "mindre end én gang om ugen også svarmuligheden "ved festlige lejligheder" 16,1 % af eleverne i Jammerbugt Kommune ryger. I Hjørring Kommune ryger 18,5 % af eleverne. Opdelt på klassetrin ryger 14,5 % i 7.-8. Klasse. I Hjørring Kommune ryger 16,0 % i 7.-8. Klasse. I 9.-10. Klasse ryger 18,8 %, mens der er 20,2 % der ryger i Hjørring. Af rygerne i 7.-8. Klasse er der 16,4 % af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 14,7%. Af rygerne i 9.-10.klasse er der 45,3% af rygerne, der ryger hver dag, hvor det i Hjørring er 58,9% Derudover har vi spurgt til de unges erfaring med vandpibe i 9.-10. klasse. Dette fordi mange, både unge og forældre, anser det for ganske ufarligt, og uden risiko for afhængighed. Dette er dog en fejlagtig opfattelse, idet vandpiberygning både er sundhedsskadelig og kan føre til afhængighed, og dermed starte en afhængighed af tobak. (se mere www.liv.dk) 6

Tabel 4: Elever, der ryger, har også prøvet at ryge vandpibe Ryger 7. 8. klasse 122 14,5 % Piger 59 14,3 % Drenge 63 14,7 % Har prøvet at ryge vandpibe 9. 10. klasse 95 18,8 % 77 81,1 % Piger 59 24,2 % 51 86,4 % Drenge 36 13,8 % 26 72,2 % Her kan vi se at 81,1 % af rygerne har prøvet at ryge vandpibe. Vi har endvidere spurgt til de unges erfaringer med E-cigaret både i 7.-8. Klasse og 9.-10. Klasse. Vi oplever, at E-cigaretten vinder mere og mere frem. Den bruges ofte af rygere, der gerne vil stoppe tobaksrygning og ser E-cigaretten som en god måde at komme væk fra tobakken. Dog ved vi ikke noget om, hvilke stoffer der er i E-cigaretterne, og hvilke konsekvenser det har. Man kan købe E-cigaretten mange forskellige steder, på nettet og hos private, hvilket gør det umuligt at vide, hvad der er puttet i dampen. De findes med forskellig smag, med eller uden nikotin, og det er muligt at lave den blanding man selv ønsker. Tabel 5: Elever, der ryger, som også har prøvet at ryge e-cigaretter Ryger Har prøvet at ryge e-cigaretter 7. 8. klasse 122 14,5 % 61 50,0 % Piger 59 14,3 % 22 37,3 % Drenge 63 14,7 % 39 61,9 % 9. 10. klasse 95 18,8 % 73 76,8 % Piger 59 24,2 % 45 76,3 % Drenge 36 13,8 % 28 77,8 % 50 % af rygerne i 7.-8. Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 76,8 % af rygerne i 9.-10. Klasse har prøvet at ryge E-cigaret. 7

Alkohol: I forbindelse med alkohol har vi ligesom Hjørring Kommune valgt at formulere spørgsmålene i 7.-8. Klasse anderledes end i 9.-10. Klasse. Vi har valgt at spørge forsigtigt ind til, om 7.-8. klasserne har prøvet at drikke en hel genstand og hvis svaret er nej, får de ikke flere spørgsmål omkring alkohol. Ved 9.-10. Klasserne lyder spørgsmålet derimod: hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol. I vores kultur er det meget normalt, at vi drikker, både i weekender, til fester og når vi er sammen med vennerne. En adfærd hvor man vælger ikke at drikke alkohol bliver nærmest afvigende. At det i vores alkoholkultur også er meget almindeligt at drikke forholdsvis mange genstande, påvirker de unges alkoholvaner i samme retning. Samtidigt med at voksne accepterer de unges alkoholforbrug eller kun svagt protesterer, så er alkohol også let tilgængeligt og priserne relativt lave. Netop fordi forældrenes alkoholkultur og voksnes accept i almindelighed af alkoholforbruget blandt vore unger er vigtige faktorer, har vi spurgt de unge om forældrenes holdning hertil. Der er ca. 55 %(461 elever), der har prøvet at drikke en hel genstand i 7.-8. Klasse, heraf ca. 53 % drenge og ca. 47 % piger. Af de 461 elever synes forældrene til 198 (43 %), at det er ok at eleverne drikker alkohol derhjemme. 140 elever (30,4 %) har fået alkohol med hjemmefra. Ca. 45 % af eleverne i 7.-8. Klasse har ikke drukket alkohol. I Hjørring Kommune har 46 % ikke drukket alkohol. 8

Tabel 6: 7. 8. klasse elever, der har prøvet at drikke en hel genstand Har prøvet at drikke en hel genstand Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har købt drikkevarer, der indeholdt alkohol, i en butik inden for de sidste 30 dage Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest 7. 8. klasse 461 54,7 % 292 63,3 % 122 26,5 % 76 16,5 % 198 43,0 % 140 30,4 % Piger 219 53,0 % 147 67,1 % 65 29,7 % 31 14,2 % 99 45,2 % 77 35,2 % Drenge 242 56,3 % 145 59,9 % 57 23,6 % 45 18,6 % 99 40,9 % 63 26,0 % Af de 461 elever i 7.-8. klasse, der har drukket en hel genstand, har 292 elever (63,3 %) drukket en hel genstand indenfor de sidste 30 dage. Der er endvidere 122 (26,5 %), der har drukket 5 genstande eller flere indenfor de sidste 30 dage. Af de 122 elever, der har drukket 5 eller flere genstande, er der 76 elever (ca.62 %), der har fået lov til at drikke alkohol derhjemme af forældrene I Hjørring er der ca. 46,5 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok, at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 20 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. I Jammerbugt er der ca. 43 % af forældrene til unge, der har drukket en hel genstand, der synes, at det er ok at de unge drikker alkohol derhjemme. Ca. 30 % af disse forældre har givet deres børn alkohol med hjemmefra, når de skulle til fest. Tabel 7: Forældre der synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) 7. 8. klasse Piger 198 99 100 % 100 % 158 79 79,8 79,8 % Drenge 99 100 % 79 79,8 % % 78 39,4 37 37,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47,5 48 48,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i 7.-8. klasse, hvor forældrene synes det ok at drikke alkohol derhjemme har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 af disse unge (Ca. 39 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 9

Tabel 8: Forældre der ikke synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) 7. 8. klasse 132 100 % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger 58 100 % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge 74 100 % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i 7.-8. klasse, hvor forældrene ikke synes det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (ca. 46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 af disse unge (ca. 34 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Vi kan se, at der er en markant forskel på hvor meget unge drikker, hvis de kommer fra et hjem, hvor de gerne må drikke alkohol, og hvis de kommer fra et hjem, hvor de ikke har lov til det. Hvor ofte drikker du noget der indeholder alkohol? 9.-10. Klasse Tabel 10: 9. 10. klasse: Hvor ofte drikkes noget, der indeholder alkohol 9. 10. klasse Hjørring Piger Drenge Aldrig 52 10,3 % 15,6 % 21 8,6 % 31 11,9 % Højest én gang om måneden 144 28,5 % 28,8 % 76 31,1 % 68 26,1 % ca. 2-4 om måneden 242 47,9 % 43,1 % 121 49,6 % 121 46,4 % ca.2-3 gange om ugen 41 8,1 % 10,1 % 13 5,3 % 28 10,7 % ca. 4 gange om ugen eller oftere 7 1,4 % 2,3 % 2 0,8 % 5 1,9 % Ved ikke 19 3,8 % 0 % 11 4,5 % 8 3,1 % 89,7 % af de unge i 9.-10. Klasse drikker alkohol, hvor det i Hjørring er 84 %, der drikker alkohol. 10

Hvor gammel var du første gang du drak dig fuld? 9.-10. Klasse Tabel 11: Alder for 9. 10. klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage ca. 16 år + 25 5,0 % 22 88,0 % Ca. 13-15 år 302 59,8 % 257 85,1 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % Når vi ser på debutalderen for at være fuld, ser vi at ca. 60% af de unge var mellem 13-15 år da de drak sig fulde 1. gang. 7,5% drak sig fulde 1.gang da de var under 13 år, og 5% var 16 år eller derover 1.gang de drak sig fulde. De resterende procenter op til 100% har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvornår de drak sig fulde 1. gang. Energidrikke Tabel 12: 9. 10 klasse: Forbrug af energidrik sammenholdt med forbrug af alkohol Forbrug af energidrik Mindst drukket en hel genstand inden for den sidste måned Heraf drukket 5+ genstande på én dag den sidste måned Aldrig 64 74,0 % 38 59,4 % 1 gang om måneden 203 93,1 % 148 72,9 % 2-4 gange om måneden 126 94,0 % 100 79,4 % 2-3 gange om ugen 40 95,2 % 35 87,5 % 4+ gange om ugen 12 85,7 % 12 100,0 % Vi var også interesserede i at se, om forbruget af energidrik havde en sammenhæng med hvor meget alkohol eleverne drak. Vi kan se ud fra tabellen, at der tegner sig et billede af at jo flere energidrikke de unge drikker, jo mere alkohol drikker de også. Dermed bekræftes vores mistanke om, at energidrikke kan være med til at øge alkoholforbruget hos de unge. 11

Euforiserende stoffer Vi mener, at det at eksperimentere med euforiserende stoffer er et ungdomsfænomen. Næsten alle, som prøver at tage stoffer, gør det, inden de er fyldt 20 år, og kun de færreste fortsætter brugen. Hash er langt mere udbredt end andre illegale stoffer. Undersøgelser på landsplan viser, at unge der har et aktuelt forbrug af hash, dvs. at de har brugt det indenfor de sidste 30 dage, også har flere syge/pjækkedage end unge, som ikke har prøvet hash. Samtidigt har de unge, som har prøvet at tage andre stoffer typisk også prøvet hash. Næstmest udbredt er de stoffer, som de unge bruger i festmiljøet, dvs. amfetamin, kokain og ecstasy. Vi har i undersøgelsen spurgt om de unge nogensinde har prøvet at tage nogen former for stoffer, f.eks. hash, lightergas, speed, kokain osv. De som har svaret nej, har ikke fået yderligere spørgsmål om emnet. Til de som har svaret, at de har prøvet at tage stoffer er vi selvfølgeligt interesseret i at vide hvilke stoffer, de har taget. Vi vil også gerne vide, om det stadig er et aktuelt forbrug. 12

Vi er især nysgerrige på at finde ud af, om dem som prøver hash, også er dem, som prøver andre narkotiske stoffer. Som beskrevet senere kan vi danne os et billede af, hvilke unge, der er risikovillige med hensyn til at prøve stoffer. Ca. 98 % af eleverne i 7.-8. Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 96 % af eleverne ikke taget stoffer Ca. 88 % af eleverne i 9.-10. Klasse har ikke taget stoffer. I Hjørring havde 86,5 % af eleverne ikke taget stoffer Tabel 13: Har prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) Hjørring 7. 8. klasse 18 2,1 % 3,6 % Piger 8 1,9 % Drenge 10 2,3 % 9. 10. klasse 62 12,3 % 13,3 % Piger 34 13,9 % Drenge 28 10,7 % Samlet 80 5,9 % 7,3 % Piger 42 6,4 % Drenge 38 5,5 % Ca. 2 % af eleverne i 7.-8. Klasse på skolerne i Jammerbugt Kommune og ca.12 % af elverne i 9.-10. Klasse har prøvet at tage stoffer. 18 elever ud af de 843 adspurgte i 7.-8.klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf er 8 piger og 10 drenge. Ud af de 18, som har prøvet at tage stoffer, har 13 af disse prøvet at ryge hash og 12 af dem indenfor det sidste år. 62 ud af 505 adspurgte elever i 9.-10. Klasse har svaret, at de har prøvet at tage stoffer, heraf 34 piger og 28 drenge. Ud af de 62 har 59 prøvet hash og 48 indenfor det sidste år. Ca. 6 % af alle adspurgte elever i 7.-10. Klasse har prøvet at tage stoffer. I Hjørring Kommune har ca. 7,5 % af alle adspurgte elever prøvet at tage stoffer. 13

Debutalderen på de elever, der har prøvet hash ligger for 7.-8. Klasserne oftest omkring 13-14 års alderen, mens den for 9.-10. Klasserne har overvægt ved omkring 15-16 års alderen Tabel 14: Alder på elever, der har prøvet hash 7. 8. klasse Piger Drenge ca. 15-16 år 1 7,7 % 1 76,9 ca. 13-14 år 10 % 4 16,7 % 0 0,0 % 66,7 85,7 % 6 % 14,3 % 16,7 % 0 0,0 % Under 13 år 1 7,7 % 0 0,0 % 1 Ved ikke 1 7,7 % 1 9. 10. klasse Piger Drenge ca. 17 år 1 1,7 % 0 0,0 % 1 3,6 % 67,8 64,5 71,4 ca. 15-16 år 40 % 20 % 20 % ca. 13-14 år 15 25,4 % 9 29,0 % 6 21,4 % Under 13 1 1,7 % 1 3,2 % 0 0,0 % Ved ikke 2 3,4 % 1 3,2 % 1 3,6 % Samlet Piger Drenge ca. 17 år ca. 15-16 år 41 56,9 % 21 56,8 % 20 57,1 % ca. 13-14 år 25 34,7 % 13 35,1 % 12 34,3 % Under 13 2 2,8 % 1 2,7 % 1 2,9 % Ved ikke 3 4,2 % 2 5,4 % 1 2,9 % Vi har spurgt eleverne i 7.-8. klasse om hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 2 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Én elev har prøvet at sniffe opløsningsmidler, og én har prøvet andre stoffer end de anførte. 14

Figur 1: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i 7.-8. klasse Amfetamin/speed Esctasy Kokain LSD Heroin Rygeheroin Euforiserende svampe 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 50% 50% Andre stoffer 50% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage Vi har ligeledes spurgt eleverne i 9.-10. klasse om, hvilke typer stoffer de har prøvet ud over hash. Der er 21 elever, der har prøvet at tage andre stoffer end hash. Det mest afprøvede stof er amfetamin, som 14 af de 21 elever har prøvet. Der er 10, som har prøvet kokain, og 6 der har prøvet ecstasy. Af de 21, der har prøvet andre stoffer end hash, er 16 piger og 5 drenge. Figur 2: Hvilke stoffer er de mest benyttede ud over hash i 9.-10. klasse Amfetamin/speed 33% 33% 19% 14% Esctasy 71% 14% 10% 5% Kokain 52% 29% 19% LSD 100% Heroin 90% 10% Rygeheroin 90% 10% Euforiserende svampe 86% 14% Snifning af opløsningsmidler, eks. lightergas, deodorant 76% 10% 14% Andre stoffer 62% 24% 10% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Har aldrig prøvet For mere end et år siden Indenfor det sidste år Indenfor de sidste 30 dage 15

Smertestillende medicin/hovedpinepiller Der har været meget omtale i medierne om pilleforgiftninger hos de helt unge, især pigerne, som står for langt størstedelen af indlæggelser på grund af forgiftninger. Der er stor risiko forbundet med hyppig indtagelse af smertestillende medicin, da det kan forårsage leverskader, nyreskader og maveblødning. De unge tager pillerne som løsning på et helt andet problem end det, præparatet er lavet til. Det kan være problemer i forhold til familie, skole eller venner. En stor del af de ældre piger (16 år og opefter) som tager hovedpinepiller dagligt, henviser til, at de føler sig presset i skolesammenhæng, mht. lektier samt dårligt indeklima i skolerne. Disse piger oplever også ofte stor grad af utryghed og lavt selvværd. Vi er interesseret i at vide hvor udbredt smertestillende medicin er blandt ungdommen i vores lokalområde, så derfor har vi valgt at tage emnet med ind i vores undersøgelse. 16

Vi har spurgt alle, om de tager smertestillende medicin/hovedpinepiller, og hvis de svarede ja, har vi spurgt ind til hvor ofte. Her var svarmulighederne: 1. Hver dag, 2. Flere gange om ugen, 3. En gang om ugen, 4. Én gang om måneden, 5. Sjældent, kun ved sygdom Vi fik følgende svar: 1192 ud af 1348 adspurgte har prøvet at tage smertestillende medicin. Det svarer til 88,5 % af de adspurgte unge, der har taget smertestillende medicin. Til sammenligning havde 59 % af eleverne i Hjørring Kommune taget smertestillende medicin. Af de 1192 elever, der havde taget smertestillende, var der 898 elever, der kun brugte det sjældent/ved sygdom. 37 elever brugte smertestillende medicin flere dage om ugen. Af de 37 var 32 piger. Der var 16 elever ud af de 1192 elever, der brugte smertestillende medicin hver dag. Af de 16 elever var 15 piger. Tabel 15: Elever, der har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller Har prøvet Sjælden/kun ved sygdom ca. én gang om måneden ca. én gang om ugen Flere dage om ugen Hver dag Ved ikke 7. 8. klasse 748 88,7 % 570 76,2 % 79 10,6 % 36 4,8 % 17 2,3 % 7 0,9 % 39 5,2 % Piger 389 94,2 % 281 72,2 % 52 13,4 % 17 4,4 % 13 3,3 % 6 1,5 % 20 5,1 % Drenge 359 83,5 % 289 80,5 % 27 7,5 % 19 5,3 % 4 1,1 % 1 0,3 % 19 5,3 % 9. 10. klasse 444 87,9 % 328 73,9 % 46 10,4 % 30 6,8 % 20 4,5 % 9 2,0 % 11 2,5 % Piger 228 93,4 % 140 61,4 % 34 14,9 % 21 9,2 % 19 8,3 % 9 3,9 % 5 2,2 % Drenge 216 82,8 % 188 87,0 % 12 5,6 % 9 4,2 % 1 0,5 % 0 0,0 % 6 2,8 % Samlet 1.192 88,4 % 898 66,6 % 125 9,3 % 66 4,9 % 37 2,7 % 16 1,2 % 50 3,7 % Piger 617 93,9 % 421 64,1 % 86 13,1 % 38 5,8 % 32 4,9 % 15 2,3 % 25 3,8 % Drenge 575 83,2 % 477 69,0 % 39 5,6 % 28 4,1 % 5 0,7 % 1 0,1 % 25 3,6 % Hvad har de unge, der tager smertestillende hver dag, ellers prøvet? Tabel 16: Elever, der tager smertestillende midler/hovedpinepiller hver dag Tager smertestillende midler hver dag Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Har prøvet at tage stoffer Ryger Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har set én eller begge forældre fulde inden for de sidste 30 dage 7. 8. klasse 7 0,8 % 3 42,9 % 1 14,3 % 2 28,6 % 2 28,6 % 1 14,3 % 9. 10. klasse 9 1,8 % 7 77,8 % 4 44,4 % 4 44,4 % 4 44,4 % Samlet 16 1,2 % 10 62,5 % 5 31,3 % 6 37,5 % 5 31,3 % Vi kan se, at de unge, der tager smertestillende hver dag, bruger flere rusmidler end deres jævnaldrene. De er mere risikovillige i forhold til at prøve stoffer og ryger mere. 17

Udvalgte fokusområder Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på resultaterne som har at gøre med: 1. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med 7. -8. Klasseelevers rusmiddel adfærd. 2. Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, og hvilken betydning det har for unges forbrug af alkohol og af rusmidler generelt. Vi kunne vælge at undersøge mange andre sammenhænge/områder, men vi finder disse både interessante og relevante for vores forbyggende arbejde og undervisning rundt på skolerne. Både i forhold til undervisning og forebyggelse hos eleverne, men også som (forebyggende) oplysning til lærere og forældre. Forældrenes holdning til alkohol sammenholdt med 7. -8. Klasseelevers rusmiddeladfærd Tabel 17: Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) 7. 8. Klasse Piger 198 99 100 % 100 % 158 79 79,8 79,8 % Drenge 99 100 % 79 79,8 % % 78 39,4 37 37,4 % 41 41,4 % % Ved ikke 5 2,5 % 8 4,0 % Piger 3 3,0 % 5 5,1 % Drenge 2 2,0 % 3 3,0 % 94 47,5 48 48,5 % 46 46,5 % % 10 5,1 % 4 4,0 % 6 6,1 % Blandt de 198 unge i 7.-8. klasse, hvor forældrene synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 158 (ca. 80 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 78 unge (Ca. 48 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. 18

Tabel 18: Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Forældre synes ikke, at det er okay at drikke alkohol derhjemme (mindst én genstand) Har drukket en hel genstand inden for de sidste 30 dage Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældrene har givet alkohol med hjemmefra til en fest Elever ryger fast (ryger hver dag) 7. 8. Klasse 132 100 % 61 46,2 % 21 34,4 % 20 15,2 % 4 3,0 % Piger 58 100 % 31 53,4 % 12 38,7 % 13 22,4 % 1 1,7 % Drenge 74 100 % 30 40,5 % 9 30,0 % 15 20,3 % 3 4,1 % Ved ikke 9 6,8 % 2 3,3 % Piger 3 5,2 % 2 6,5 % Drenge 6 8,1 % 0 0,0 % Blandt de 132 unge i 7.-8. klasse, hvor forældrene ikke synes, det er ok at drikke alkohol derhjemme, har 61 (46 %) drukket alkohol indenfor de sidste 30 dage. 21 unge (30 %) har drukket 5 eller flere genstande på én dag inden for de sidste 30 dage. Tabel 19: 7. 8. klasse elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Forældre Har drukket 5 synes, at det Forældrene har eller flere genstande på én drikke alkohol er okay at givet alkohol med hjemmefra dag de sidste derhjemme til en fest 30 dage (mindst én genstand) 7. 8. klasse 122 100 % 78 64 % 77 63 % Piger 65 53 % 37 57 % 41 63 % Drenge 57 47 % 41 72 % 36 63 % Vi kan se, at elever der har tilladelse til at drikke hjemmefra, drikker mere alkohol end elever, der ikke har lov til det af forældrene. Dvs. at vi ligesom i andre landsdækkende undersøgelser, samt i Hjørring Kommunes undersøgelse kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem forældres holdninger og grænsesætning i forhold til alkohol og omfanget af deres børns forbrug af alkohol. 19

Tidlig rusmiddeldebut og risikoadfærd, hvilken betydning har det for unges forbrug af alkohol og rusmidler generelt Tabel 20: Alder for 9. 10. klasse elever, da de første gang drak sig fuld Aldersgruppe Antal elever Har drukket 5 eller flere genstande på én dag de sidste 30 dage Elever ryger fast (ryger hver dag) Elever har prøvet at tage hash Har du prøvet andre stoffer end hash? Har prøvet at tage smertestillende midler/hovedpinepiller ca. 16 år + 25 5,0 % 22 88,0 % 2 8,0 % 1 4,0 % 0 0,0 % 22 88,0 % Ca. 13-15 år 302 59,8 % 257 85,1 % 29 9,6 % 46 15,2 % 15 5,0 % 268 88,7 % Under 13 år 38 7,5 % 35 92,1 % 12 31,6 % 12 31,6 % 3 7,9 % 34 89,5 % I rusmiddelundersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem de unges debutalder og deres aktuelle forbrug af rusmidler generelt. Tidlig debut giver et højt aktuelt forbrug af rusmidler. Der er ved begge undersøgelser ingen nævneværdig forskel på forbruget af alkohol, kønnene imellem. Men når vi ser på hash og andre rusmidler(amfetamin, ecstasy, kokain), viser undersøgelsen, at det primært er drenge, der ryger hash, mens pigerne foretrækker de andre typer rusmidler, som amfetamin, kokain, ecstasy osv. Risikovillighed De unge, der starter tidligt med at drikke sig fulde samt ryge cigaretter, har en større risikovillighed i forhold til at afprøve illegale rusmidler. Der er en klar tendens i retning af, at unge der begynder tidligt med at drikke alkohol, også har et større aktuelt forbrug af alkohol og tobak samt illegale rusmidler. Unge, der venter med at drikke sig fulde til de er 15-16 år, tager væsentligt færre stoffer og drikker generelt mindre alkohol. Tabel 21: Elever, der ryger hver dag Ryger hver dag Heraf prøvet at tage stoffer (hash, lightergas, speed, kokain mv.) 7. 8. klasse 20 2,4 % 7 35,0 % 9. 10. klasse 43 8,5 % 29 67,4 % Samlet 63 4,7 % 36 57,1 % 20