21-11- Studietur Sydamerika Argentina og Uruguay 28. oktober til 8. november Af Peter Dalgaard Villumsen, Studerende, CBS
29. oktober Argentina, Buenos Aires Vi lander i Buenos Aires Internatiolnal Airport kl. 8 lokal tid. Efter at have hentet vores baggage mødes vi med vores guide Marsella. Bussen kører os så til Aspen Towers Hotel, hvor fra vi går en tur med Marsella som Guide. Hun viser os forskellige pladser og monumenter i down town Buenos Aires og fører os til sidst til byens luksuriøse shopping center. Vi samles derefter på hotellet til en frokost bestående af en stor Argentinsk Ribeye. Kl. 16 sharp går vi mod den danske klub med Marsella og Henrik Hansen i front. I den danske klub på 10. etage byder den danske ambassadør Grete Sillasen os velkomne og forklarede i detaljer hvilke problemer Argentina står overfor som nation, her i blandt en meget høj skat på eksport varer, eksempelvis 35% på soya. Et netop afholdt valg, hvor 2. runde afholdes den 22. november, har givet betydeligt håb om et magtskifte til en mere liberal og landbrugsvenlig regering og præsident. Næste person på podiet var Bjarne Shack Pedersen, som er direktør for Arla Food Ingrediens i Argentina. Bjarne havde meget at fortælle, og gav et grundigt indblik i produktionen af proteiner ud af valle, som oprindeligt blev set som et affaldsprodukt. Arla Food har en stor eksport af valle protein fra Argentina. Det blev nu Kristian Gaajes tur til at forklare om hans hovedekspertise, kød. Kristian er region chef i syd Amerika for ESS-FOOD, som er et datterselvskab af Danish Crown. Et af de helt store problemer Kristian kunne berette om er den høje skat der er på eksport, ca. 10 %. 30. oktober Argentina, Buenos Aires 07.00 går bussen straks mod Buenos Aires s kvægauktion, som ligger 40 minutter uden for byen. Her bliver der handlet kvæg fire dage om ugen. På besøgsdagen blev solgt cirka 5-7 tusinde stk. kvæg. Det var forholdsvis få, hvilket skyldes, at meget regn havde gjort transport på de mange jordveje vanskelig. På de store dage blev omsat op til 30.000 stk. kvæg - blot på en enkelt dag. Kvæget på auktionen afsættes af bønderne igennem forskellige brockers direkte til slagterierne, dog må kvæg under 300 kg ikke slagtes. Foto: Kvægauktion i Buenos Aires imponerende oplevelse 2
Vi viste os selv rundt i godt og vel en time, og fik set både, hvordan auktionen foregår, og hvordan dyrene vejes. Kvæget sælges pr. kilo og ikke pr. styk, og da der ikke stoles på en digital vægt kombineres denne med resultatet fra en mekanisk vægt. Vi kører nu mod centrum for at besøge Sociedad Rural Argentina, hvor der blev holdt oplæg fra forskellige personer fra organisationen, som beskæftiger sig med nationale forhold omkring landbruget meget lig en landboforening. Sociedad Rural Argentina kunne b.la. fortælle at landbrugssektoren i Argentina står for 18% af landets GDP og 54% af landets eksport i 2014. De havde også diverse grafer, som viste hvor lave produktions omkostninger de har på b.la. hvede majs og soya som set på billedet her under. Efter gundige fremlæggelser fra Sociedad Rural Argentina tog vi alle mod down town på sight seeing, med Søren (Henriks ven) i front, hvor vi bl.a. kom vi forbi Argentinas regerings bygning, og en dansk kirke. 31. oktober Argentina, Don Mario og General Villages Dagen starter kl 07.30 med afgang fra Buenos Aires mod Don Mario, en af Argentina`og Syd Amerikas største gmo soja såsæds producent. Vi besøgte først en af deres lagre ca. 3 timers kørsel nord for Buenos Aires. På denne afdeling modtog de soyabønner i bigbags og solgte dem videre. Vi kørte efter et kvartes besøg videre til deres hovedsæde i denne region, hvor en af ejerne Ezequiel Pozzo gav en meget grundig gennemgang af hvad Don Mario fortager sig, og særlig kom han ind på deres genetic program, som går ud på at teste og modificere soyabønnerne til forskellige specifikationer. Efter fremlæggelsen blev vi vist rundt på deres laboratorium, hvor vi så soyaplanter der var under forsøg. Det blev oplyst, at man i forsøg havde høstet ikke mindre end 8 tons soyabønner pr. hektar. Dette niveau havde man dog aldrig set under praktiske forhold hos kunderne. 3
Bussen kører videre og næste stop er General Villages, som er Henrik Hansen lokale by tæt ved hans farm. Her fik vi en historisk rundvisning på et lille museum, hvor gamle hestevogne og billeder af byen var udstillet. Henrik blev fanget af det lokale TV for et interview om det danske besøg. 1. november Argentina, San Marcos Dagen startes med en gennemgang af hvad San Marcos er og hvordan forholdene er for at drive landbrug her i området af Juan Martin Ospital, Henriks driftsleder/ceo. Efter oplægget af Juan og lidt historie fra Henrik, kørte vi alle afsted for at se hans jord. Nærmest gården var hans kvæg, som både gik på græs og i feed lots hvor de fedes op inden slagtning. Et af de første stop var ved et 1,5 meter dybt hul i en hvede mark, hvor vi fik forklaret strukturen i den jord de arbejder med i området. B.la. er der 2 m. under jorden et for afgrøderne uigennemtrængeligt lag kalk, så dybere end dette kan de ikke hente vand. Vi fik dernæst demonstreret hvordan de tager udbyttet ud af de plastik poser de opbevare afgrøderne i --- i stedet for siloer. 4
Dagens højdepunkt var dernæst, da der blev spottet en såmaskine i arbejde, som vi straks satte kursen mod. Der sås no till De kan så 20 timer i døgnet med to mand og kan dermed tilså 200 ha pr. dag Frokost indtages dernæst i Henriks have, og der sparkes dæk herefter. Vi kører så igen ud gennem de endeløse marker og kommer frem til det nyeste projekt, en grisefarm med en kapacitet på 450 søer full line. Staldene bygges med fokus på skandinavisk kvalitet og dansk genetik. Farmen skal bruges til en opformeringsbesætning. På turen tilbage mod Henriks hus, stoppes der ved en feed lot, som er delt i tre. En indhegning til kasterede fede kvæg, en til gamle og meget store tyre, og en til de nye tyre som skal bruges til avl. Vi sluttede med et let måltid mad uden for hovedbygningen og så på hjemturen solnedgangen over det flotte landskab. En SUPER goddag på San Marcos hos Henrik og Juan. 2. november Argentina, Rosario Vi kører mod Rosario, Argentinas tredje største by med 1,3 mio. indbyggere beliggende langs Parana floden, som går hele vejen til Paraguay. Rosario er en stor by i korn handel med korn børs, stor havne kapacitet og rense/chrusing kapacitet. Første stop på turen er MSU, et familie ejet firma som beskæftiger sig med management af landbrug i Argentina, Paraguay, Uruguay og Brasilien. Selskabet ejer og lejer jord, hvor de så har en Contractor (maskinstation i alt samarbejdes med 125 af slagsen) til at gøre arbejdet, men under deres ledelse. De bestemmer og overvåger sågar, hvor hurtigt der bliver kørt på marken for at undgå spild. MSU er top professionelle og yderst driftsorienterede, og intet er overladt til det tilfældige, på nær vejret. MSU s mål for fremtiden er at integrere sig vertikalt i markedet. De driver i dag 175.000 ha. og vil derfor begynde at fokusere på at få mere værdi ud af dette. Et af deres nye initiativer er et såsædsanlæg, der kan producere 40 kg bags, big bags eller løs vægts såsæd. MSU har tidligere 5
begrænset sig til at producere til deres eget behov, men har ny kapacitet til at forsyne mange andre landmænd med såsæd fra deres nye moderne anlæg. Familie foto foran hovedbygningen hos MSU Vi kører fra MSU mod Rosario, vi når dog ikke langt, da oliekøleren på bussen går i stykker, og vi er strandet 150 km fra Rosario. Hurtigt kommer der tre minibusser frem, som kan tage os resten af vejen, og vi ankommer til ZENI i Rosario to timer forsinket. ZENI er korn brocker, grundlagt i 1940 og stadig familie ejet. ZENI trader med alle afgrøder samt futures. Rosario er - ud over at være Lionel Messi s fødeby - en vigtig handelsby for Argentina, da det er her store mængder af afgrøder udskibes. Mange landmænd holder på deres udbytte på nuværende tidspunkt, da de forventer et regerings skift ved det i gangværende valg, hvilket forhåbentligt vil forbedre deres situation i forhold til salg. De forventer altså at eksport skatterne vil blive lempet hvor ved den enkelte landmand få et bedre DB. Eksportskatten på majs er 20%. Floden der løber langs Rosario er kun 10 m dyb hvilket vil sige at de maks. kan laste 46.000 ton. Mange skibe må derfor videre og fyldes i f.eks. Brasilien før de krydser Atlanterhavet. 3. november Argentina, Rosario Besøg hos Louis Dreyfus Commodities, som er et stor råvare firma lidt udenfor Rosario by. Her har de en lager kapacitet på 500.000 ton fordelt på siloer og planlager. Det ligger ned til vandet, og de har derfor deres egen havn hvor de kan laste 3.000 ton i timen. De har faciliteter til at chrushe soya bønner til olie og lagre olien i store tanke og restproduktet, soyaskrå i planlager. Louis Dreyfus Commodities er i produktion døgnet rundt, og lastbilerne holder i rækkevis og venter på at komme ind. Den gennemsnitlige ventetid for en last bil inden den kommer ind - enten for at læsse af eller blive fyldt -- er på 10 timer. Der blev holdt oplæg og vi fik en kort rundvisning hos Dreyfus. 6
Foto: Louis Dreyfus Commodities laste soya et last bil træk i minuttet. Der efter kørte videre til Austral Universitet, som er stedet hvor Henrik Hansen er uddannet. Austral Universitet er grundlagt i 1990 og har fokus på at uddanne mesterniveau inden for agro business. En tidligere studerende Horacio Gabosi holdte et oplæg omkring svine produktion i Argentina. I Argentina spises der på års basis 10,8 kg svinekød pr. person, og de havde en samlet produktion på 442.000 tons i 2014 (ca. 5 mill. Svin produceret pr år). Der er netop blevet opført et nyt slagteri til grise i som har en kapacitet 250 hoveder i timen. Svinekød er på vej frem i Argentina, det ses på forbruget som er steget 38% over de sidste ti år (2005-(forventet)), fra 8 kg. til ca. 11 kg. pr. person. Hvorimod oksekød (Vacuno) over samme periode er faldet med 19%. Kyllingekød (Ave) har også set er fremgang fra 32 kg. til 43 kg. pr. person, en stigning på 34%. 7
Tredje besøg er Argentinas kornbørs BCR beliggende midt i Rosario. Her handles der med alle afgrøder produceret i Argentina og dertil også kvæg. BCR er grundlagt i 1884 og har over 1000 medlemmer. BCR har en størrelse og volumen så den bruges som reference i hele Sydamerika, og de bruger selv Chicago som reference når der skal prissættes. BCR har storslåede lokaler, og vi fik fremragende frokost i deres kælder restaurant. Næste stop: Bioceres Bioceres er et selvskab, der udvikler, producere og sælger kemi (særligt sprøjte produkter) til landbrugssektoren med det formål at få mere ud af den enkelte plante. Bioceres involverer sig ikke i produkter til udryddelse af planter. De sætter fokus på at få mere for mindre, med det i mente, at der på globalt plan bliver flere og flere mennesker uden, at vi får mere jord at dyrke afgrøder på. Deres produkter skal derfor være med til at sikre et øget udbytte fra afgrøderne hvert år. Bioceres har også fundet ud af at udtrække et enzym fra Solsikke planten, som kan sælges til osteproduktion, og dette produceres også på deres location i Rosario. Bioceres er et aktie selskab, der hovedsageligt er ejet af landmænd. 8
4. november Argentina og Uruguay Første stop er fjerkræ slagteriet Soychu, som er grundlagt i 1962 og den nuværende CEO Franco Santagelo orienterede om slagteriet. En god rundvisning på slagteriet viste at Soychu er et moderene slagteri på niveau med danske. De kan slagte 15.000 kyllinger i timen. Soychu har en integreret produktion, hvilket vil sige at de producerer de æg kyllingerne kommer fra, det foder der skal til for at fede dem op og til sidst den produktions linje der skal til for at slagte, pakke, distribuere og sælge. De kan klække 2.000.000 æg om ugen. I 2004 byggede de endnu et slagteri, så de i dag har to. I forlængelse af denne udvidelse startede de et projekt som de kalder New Gen Breeders som har til formål at forske i og udvikle de de bedste forudsætninger i dna for fremtidens kylling. Netop nu i har de åbnet en ny fodermølle for at kunne forsyne deres kunder. På årsbasis bliver der ca. slagtet 700 mio. kyllinger i Argentina heraf er 20% medicinerede. Soychu slagter 72 mio. kyllinger om året og heraf går 25% til eksport. 20% af deres produktion er medicinerede kyllinger. Vi krydser nu grænsen til Uruguay hvor vi starter med at besøge det absolut største skovlandbrugs selvskab Montes Del Plata, som er grundlagt i 2009. Vi besøgte deres logistik center, som ligger ned til vandet, og her modtager de dagligt over 100 lastbiler, der kommer med træ hovedsageligt fra nærområdet. Her fra bliver træet lastet på en pram og sejlet via floden til deres Pulp Mill hvor træet behandles. Slut produktet hedder Cellulose Pulp og er en form for hårdt papir (1,3 mio. tons pr. år), og dette eksporteres til Europa, Asien og Nordamerika. Montes Del Plata s eksport udgør 13% af den årlige nationale eksport, men deres skovaktiviteter optager kun 7% af landets areal. De har et udbytte på 45-60 m 3 pr. hektar ved en 5-7 årige rotation, hvilket er det mest effektive på global plan. Montes Del Plata har 700 ansatte i den interne produktions linje, med beskæftiger 5000 indirekte. Montes Del Plata høster årligt 4,5 mio m 3 og de bidrager med 844 mio til Uruguays GDP med 1,7 % 9
Deres udfordringer er, at de har store omkostninger forbundet med at få træ til fabrikken, og at de stadig er afhængige af at importere frø fra udlandet. Montes Del Plata har en kæmpe Nusery aktivitet hvor de i 4900 m 2 high tech drivhuse dyrker planter, som så senere er de træer, der bliver plantet. I denne afdelinger er de 92 ansatte og de producere på årsbasis 20.000.000 planter klar til at blive plantet. 22,5% af disse er klonede planter fra planter hvis frø har været importeret, men som de nu selv kan videre udvikle i drivhuset. De resterende 77,5% er importerede frø. Der plantes 1040 planter pr. hektar. Turen går videre ca. 30 km. ned af vejen,hvor vi besøger Uruguays største Feedlot ejet af Brasilianske Marfrig. På denne lokalitet er der en kapacitet til produktion af 16.000 ton foder fordelt udelukkende på siloer. De har plads til 16.000 kvæg på 80 hektar, som alle får varm morgen mad (kogt korn) og derudover to øvrige måltider. Der er 36 ansatte på stedet hvor der arbejdes med online overvågning af fodringen, således at der konstant er styr på, at kvæget får den korrekte blanding, og dertil at de ikke får mere en lige hvad de skal have. Slutvægten er ved 26-30 måneder omkring 540 kg. Fra denne location sendes der årligt 4.500 stk. kvæg til slagt. 10
5. november Uruguay, La Rinconada og San Jose Morgenen starter med en lille køre tur mod første besøg mejeriet Claldy, Der er ejet af to Minonas kolonier af tysk oprindelse. Dagligt modtager mejeriet 330.000 l mælk fra landmænd - alle inden for en radius af 100 km. De har 300 ansatte, og de følger markeds noteringen for mælk, som p.t. er 0,24 USD pr. l. Break Even for den gennemsnitlige landmand er 0,30 USD. Altså er mælkeproduktion p.t. underskuds givende. Claldy producere store mængder gul ost (8500 ton om årligt) og mælke pulver til eksport, og dertil frisk mælk til lokal markedet. 80% af deres produktion går til eksport til over 40 lander world wide, -- dog ikke Europa. Claldy` ejere leverer selv 30% af mælken De vurderer, at der intet marked er for økologiske produkter. En gennemsnitligt ko producere 6000 l mælk om året. Over et produktions år er der store udsving i produktionen. Om vinteren produceres der 60% mindre end i høj sæsonen om sommeren. På nuværende tidspunkt er der en stor opmagasinering svarende til 6 måneders produktion grundet lave priser. Claldy står for 9% af den samlede mælkeproduktion i Uruguay. Næste besøg er Ingleby Farms ejendom La Rinconada. I 2003 kom Ingleby til Uruguay, og i 2009 købte de deres første farm og ejer i dag 8 farme. Samlet landbrugsareal i Uruguay er 28.000 hektar. De har netop købt en farm i Peru, hvor de dyrker avocadoer. 40% af Inglebys samlede areal på 102.000 hektar er i Sydamerika. På La Rinconada har de 5000 køer og de solgte i 2014 4007 stk kødkvæg. Inglebys kød kvæg (angus-herreford) opfedes ydelukkende på græs, og har en slut vægt på 450-520 kg ved 24. måned. Kvæg var Inglebys motivation for at komme til Uruguay. 11
Foto: En af de nye vandingsmaskiner i en majsmark og kødkvæg i baggrunden Deres kød er i supermarkedet pakket med en QR-kode, som kunderne kan scanne og så se, hvor det kommer fra. I 2012 blev der søgt om tilladelse til at opsætte vandings anlæg i stor skala, det blev godkendt 18 måneder senere, og det er i opsat og i drift. De kan vande 1000 hektar, og størrelsen på den enkelte vandings maskine variere fra 46-88 hektar. Anlægget kan flyttes efter behov, og der kan desuden iblandes flyende gødning direkte. Gevinsten ved kunstig vanding i Uruguay er markant. Vi fik efter et par timers rundvisning en fortrinlig frokost hos Ingleby. 12
Familie foto i parken foran hovedbygningen på La Rinconada, Ingleby Farms Turen fortsætter til en lille vingård hvor vi så en del af deres 20 hektar vin produktion, hvor planterne er importeret fra Frankrig. Efterfølgende smagte vi på 6 udvalgte vine. Dagen sluttes af hos udenlandsdanskeren Villiam Schmidt i hans hjem, hvor en fest måltid var tilberedt. Villiam har med sin kone og to sønner 300 køer, hvoraf de malker 110. De forbruger selv 100% af deres mælk i deres produktion af ost og en smule frisk mælk, som stort set kun afsættes i nærområdet. De har tidligere haft eksport til Brasilien, men det er faldet væk i takt med devalueringen i Brasilien. 6. november Uruguay, Montevideo Vi besøger fra morgenen af Chamber of Commerce and Eksport of Agro Products. Her blev der holdt oplæg af forskellige betydningsfulde person inden for landbrugs sektorens mange grene. Emnet var landbrugsproduktion og investering i Uruguay. Første mand på gulvet var økonomen Carlos Sténeri, som kunne fortælle at Uruguay har et stærk demokrati, en lav rate of savings hvilket betyder at de har brug for udenlandske investering. I Uruguay er der en arbejdsløshed på 7,3 % og der er ingen skat på eksportvare. Uruguay har siden 2009 op til i dag haft en årlig vækst på 5,4% gennemsnitligt. De har formået at skabe støre lighed mellem deres eksport markeder og derved skabt støre sikkerhed. Brasilien stod tidligere for 33% af Uruguays eksport, men i dag kun 18%, ikke at Uruguay eksportere mindre hertil, de er bare blevet bedre på mange andre markeder. Næste taler var Juan Balparda, Project Manager fra Uruguay XXI, der er et investering og eksport agentur, som hjælper udenlandske investorer med at placere deres investering korrekt. Af informationer fremgik blandt andet, at Uruguays GDP i 2014 var 16.642 USD pr. person og at 22 % af deres eksport går til Kina. Det er nemt at indføre og udtrække penge til og fra investeringer i Uruguay. Uruguay har et højt niveau af infrastruktur, b.l.a. fiber internet til skoler og hospitaler. 13
Ordet gik videre til Estudio BGL som er et jura og revisions konsulent firma. Informationer fra dem var at der er en virksomheds skat på 25%, og indkomst skatten for lønmodtagere variere fra 0 til 30%. Der er mange muligheder for finansiering i Uruguay, da banker i- og uden for landet har mulighed at finansiere et givent projekt. Diego Payssé er ekspert i landbrug i Uruguay og fortæller, at der er 16,5 mio. hektar landbrugs jord i Uruguay. Et gennemsnitligt landbrug er 365 ha., og der arbejder i gennemsnit 2,5 mennesker på en farm i Uruguay. Landbruget beskæftiger direkte mellem 300 og 400 tusinde og sælger 28 mio. landbrugs produkter til hele verden. Uruguay har siden 2002 op til 2013 haft en vækst på 63% i deres AGRO GDP. Over de sidste fire år har de gennemsnitligt eksporteret 80% af deres landbrugs produktion. Træ, afgrøder og kød står hver for 30% af Uruguays AGRO GDP. Næster person var Guzman Larrimbe, som er CEO for UFEX (Urugay Future Exchange) som er en ny platform for handel af future i Uruguay. Afslutningsvist fik vi danskeren Jesper Bethe på gulvet. Jesper arbejder som selvstændig konsulent særligt med logistik. Han har et dybt indblik i Uruguays stærke og svage sider. Han mener ikke der er nogen fremtid for jernbane transport af afgrøder, da der ikke investeres i det fra statens side. Uruguay har en kød eksport på ca. 400.000 ton om året. Havnen i Montevideo er meget travl, og det er her 50% af alt eksport finder sted. Havnen er kun 12m dyb, hvilket sætter visse begrænsninger for, hvilke skibe der kan komme hertil. Man kan se frem til en udvidelse af havnedybden i 2016. Jesper mener dertil at det er vejnettet der skal opgraderes. Efter mødet fik vi serveret frokost og, der var tid til networking med de mange indledere. Efter frokost var vi på sight seeing down town Montevideo med Jesper Bethe som guide. Dagen sluttede med en sejltur i en hurtig færge fra Montevideo til Buenos Aires. 7. november Buenos Aires - hjemrejse Den 7. november var der planlagt hjemrejse for alle, men på grund af strejke hos Lufthansa var der kun 10 som kom sted mod Europa den dag. Resten af gruppen måtte vente yderlige en dag og en håndfuld måtte endog vente 2 dage før hjemrejse. Undtagen dog dem som var taget af sted et par dage før, eller dem som blot skulle tilbage til Brasilien, Venezuela og Argentina eller videre til USA.. Det kunne dog ikke ødelægge indtrykket af en SUPER god tur til Argentina og Uruguay med en masse af gode faglige besøg, masser af informationer og ikke mindst et godt socialt samvær. 14
15
16