krop Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

En undervisningsavis fra krop For mange tykke teenagere Kig, spis og bliv overvægtig! Magnum, Mega, Maxi og mægtig Fed Sæt dellerne i frigear! Stines fornemmelse for mad Ingen stoffer, ingen venner Frit fald fra fjerde og 2004 Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

2 Krop Din krop er et fantastisk redskab, der gør, at du kan bevæge dig rundt, at du kan hoppe, synge og danse. Du kan også misbruge din krop. Du kan fylde den med junkfood eller kokain og få en kortvarig fornøjelse af det. Én ting er helt sikker; du bliver fed af junkfood og ødelægger dig selv med stoffer. Det er vigtigt, at du er god ved din krop, så er den god ved dig! Start her og læs dig tættere på din krop! K R O P Kropsholdninger Undervisningsavisen har spurgt unge fra Lundtofte skole, Isterød Efterskole og Trongårdsskolen, hvad de mener om krop, kost, motion og misbrug. Af Brian Linné Jørgensen, Ditte Lærkedahl Jensen, Annabell Pejah Lund Bennekow, Maria Kierulf Schneider, Caroline Lerche, Helene Odgaard Hansen, Safra Karlso, Helene Daugaard Jacobsen, Mads Biener og Andreas Koblionas fra Medieskolen i Lyngby. Fotos: Anna Høyer, Maja Orlik, Reja Schjøtt og Louise Svantesson Knudsen fra Medieskolen i Lyngby I n d h o l d Side 2 Kroppen Side 4 For mange tykke teenagere De søde børn Unge piger har kondi som 50-årige Side 6 Kig, spis og bliv overvægtig Magnum, Mega, Maxi og mægtig Fed Fede reklamer Side 8 Sæt dellerne i frigear! Lev grønt og sundt! De syv kostråd Side 10 Æd dig ind på livet! Side 12 Smuk, smukkere, smukkest Side 14 At lide for skønheden Side 16 Anoreksi: Stines fornemmelse for mad Side 18 Misbrug blandt unge Side 20 Ingen stoffer, ingen venner Festnarkotikaen har tag i de unge Side 22 Frit fald fra fjerde sal Krop en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN 87-02-03253-8 Pris Klassesæt (30 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale www.undervisningsavisen.dk Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: 33 75 55 08 eller 20 20 39 80 Email: undervisningsavisen@gyldendal.dk Layout Per Bülow Grafik og tegninger Philip Ytournel Forsidefoto Jason Beck Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Rikke Risom Artiklerne er dels nyskrevne, dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. Kroppen Kroppen er en fantastisk organisme, der består af 100.000.000.000.000 celler, der har hver deres egen plads og funktion. Af Troels Wolf En ægcelle, der er mindre end et knappenålshoved og en sædcelle, der er så lille, at det kræver et kraftigt mikroskop at få øje på den, det er udgangspunktet for et nyt menneske. Når sædcellen har befrugtet ægcellen, er kimen lagt. Et menneske kan udvikle sig. Ægcellens dna, som stammer fra din mor, og sædcellens dna, som stammer fra din far, indeholder tilsammen koden til det menneske, du bliver. Det hele starter som nævnt meget småt. Den befrugtede ægcelle deler sig i to. De to celler deler sig igen. Så er der fire celler. De deler sig. Så er der en lille klump på otte celler. Klumpen bliver ved med at dele sig mange gange endnu. Faktisk så mange gange, at der i det voksne menneske er mindst 100 billioner små celler. Det er et imponerende antal. Men endnu mere imponerende er det, at alle disse 100.000.000.000.000 celler får deres egen helt specielle plads og funktion i kroppen. Cellerne specialiseres. Det, der startede som en klump celler, ender ikke bare som en meget stor klump celler, men som et uhyre raffineret netværk af celler som er ordnet i organsystemer, som varetager hver deres særlige opgave. Lungerne sørger for, at kroppen forsynes med ilt. Hjertet og kredsløbet, med de mange forskellige blodårer, sørger for at bringe ilten ud til alle cellerne i kroppen. Hver eneste af de små 100 billioner celler skal nemlig konstant forsynes med ilt for at leve. Men selv om lunge- og hjertefunktionen er meget grundlæggende for menneskelivet, er det ikke nok. Vi skal også bevæge os, formere os, skaffe os af med affaldsstoffer, forsvare os mod indtrængende virus og bakterier, spise mad og så videre. Til alle disse funktioner har vi udviklet forskellige organsystemer. Bevægeapparatet Til bevægelser har vi celler, der danner knogler, muskler og sener og led. Knoglerne dannes af knogleceller, der udskiller kalcium, fosfat og visse andre stoffer. Vores skelet består af mere end 200 knogler. Nogle har den funktion at beskytte de indre organer. Kraniets knogler beskytter hjernen. Ribbenene beskytter lungerne, og bækkenet beskytter underlivet. Men de fleste knoglers funktion er dog bevægelse. MUSKELKRAFT. Der skal saft og kraft til at løfte et lastbildæk på 300 kilo, men Danmarks stærkeste mand, Kim Jessen fra Esbjerg, har 100 billioner celler til at hjælpe sig. Foto: Magnus Møller Menneskets muskler Mennesket bevæger sig ved hjælp af muskler, der er hæftet til skelettet. Hvor to knogler mødes, danner de et led. Albueleddet findes, hvor overarmsbenet møder underarmsknoglerne. Knæleddet dannes, hvor lårbenet møder skinnebenet og så videre. Bevægelserne foregår i leddene. Men det er musklerne, der sørger for at de kan foregå. De mere end 300 forskellige muskler, som vi har i kroppen kombineret med vore mange led, gør det muligt for os ikke blot at sidde, stå og gå. Men også at bevæge kroppen eksplosivt som en kuglestøder. Let og elegant som en balletdanser. Rytmisk som en streetdancer. Eller spændstigt som en Skuldermuskel løfter armen Brystmuskel fører armen til side over brystet Armbøjer bøjer i albuen Bugmuskler beskytter bughulen og presser bugindholdet sammen (ved toiletbesøg eller opkastning) Store sædemuskler strækker hofteledet og bøjer knæet Lige lårmuskel bøjer hofteleddet og strækker knæet Lægmuskler bøjer knæet og retter foden nedad højdespringer. Fordøjelsessystemet Bevægelse og andre livsudfoldelser kræver energi. Kroppen skal tilføres brændstof og byggestof. Det får vi gennem maden. Men maden kan ikke bruges af cellerne, før den er blevet nedbrudt til mindre molekyler. Når vi spiser leverpostej, får vi ikke leverpostej i hverken blodet eller cellerne. Leverpostejen bliver på raffineret vis nedbrudt til små molekyler, som kan optages i blodet og via det transporteres ud til cellerne. Fordøjelsessystemet er specialiseret til denne opgave. Med tænderne knuser vi

K R O P 3 Cykler til og fra skole Michelle, 10. klasse, Trongårdsskolen Jeg går ikke vildt meget op i sundhed, men jeg tænker da over, hvad jeg spiser og sørger for at dyrke motion. Sundhedskampagner gør jo kun indtryk et par dage, og så opgiver man at dyrke mere motion. Jeg tror ikke på, at de virker på lang sigt, det gør de i hvert fald ikke på mig. Men hvis nu en læge personligt sagde til mig, at jeg skulle tage mig sammen og være sundere, ville jeg gøre det. Et sundt menneske er vel et, der spiser ordentligt, en masse grøntsager, og som dyrker meget motion. Engang spiste jeg tit med min familie på pizzeria, og det blev jeg tyk af. Men det holdt vi op med. Det var for dyrt i længden. Nu er jeg sådan nogenlunde sund, selvom det eneste motion, jeg får, er at cykle til og fra skole og de to timers gymnastik, vi har om ugen. Internet http://www.wolsing.dk/ biologi/anatomi/skelet.cgi Her kan man finde definitioner og beskrivelser af de forskellige anatomiske begreber. Mulighed for at søge begreber efter eget valg. Desuden kan man søge i et alfabetisk register. Leksikon PLASTIC-MUMIER. Besøgende på udstillingen Körperwelten i Berlin, hvor menneskets krop udstilles i plastik-mumier, hvor man kan se blottede muskler, sener og organer. Foto: Peer Grimm ROLLERSKATER. Kroppen er en fantastisk mekanisme, som man kan have det rigtigt sjovt med, som denne rollerskater har det i Fælledparken i København. Foto: Michael Mottlau Dna Molekyle, der indeholder den nedarvede genetiske information hos alle levende organismer og virus. Enzymer Biologiske katalysatorer, der sørger for processer og forandringer i levende celler. Fimrehår Hårformede udvækster, der kan findes i et stort antal på cellers overflade. Fosfat Salt af fosforsyre Hæmoglobin Iltbærende stof i de røde blodlegemer hos mennesker og dyr. Kalcium Grundstof Molekyle Den mindste partikel eller del af et stof. Proteiner Æggehvidestoffer eller store molekyler, der har en lang række vigtige funktioner i kroppen eksempelvis transport af stoffer i blodet, transport af stoffer til celler eller muskler. Tyroxin Stof, der regulerer kroppens omsætning af energi. føden. Med tungen skubber vi den ned i spiserøret, som transporterer den videre til mavesækken. Her og i den efterfølgende tyndtarm nedbrydes maden ved hjælp af såkaldte enzymer til små molekyler. Og tyndtarmens celler bringer molekylerne over i blodet. Via tyktarm og endetarm skaffer vi os af med de dele af maden, som vi ikke kan bruge. Du er, hvad du spiser. Sådan lyder et slogan. Men selv om det er populært, er det langt fra at være sandt set fra et biologisk synspunkt. Ligesom vi ikke får leverpostej i blodet, får vi heller ikke svinemuskler af at spise svinekød. De muskler, vi opbygger, har nøjagtig den samme protein-sammensætning, uanset om vi får vores proteiner fra grøntsager, fisk eller svinekød. Den mad, vi får, nedbrydes som nævnt til små molekyler, og cellerne udvælger selv, hvilke molekyler de vil bruge til opbygningen, og hvordan de skal sammensættes. Cellerne regulerer også selv, hvilke af molekylerne, der skal bruges som brændstoffer. Knoglecellerne opbygger knoglemateriale. Musklen opbygger sammentrækkelige muskelfibre. Tyndtarmens celler sammensætter molekylerne til enzymer og så videre. De molekyler, som cellen ikke kan bruge, smider den normalt ud som affaldsstoffer. Faktisk indeholder cellernes dna koden til, hvordan cellens molekyler skal sammensættes. Du er med andre ord ikke, hvad du spiser. Du er det, dit dna siger, du skal være! Hvad består vi af? Vores kost indeholder de organiske stoffer protein, fedt og kulhydrat. Organiske stoffer er stoffer som dannes i levende organismer. Der er i danskerens kost typisk omkring 10 procent proteiner, 35 procent fedt og 55 procent kulhydrater. Men i kroppen er fordelingen af de organiske stoffer meget anderledes. Cirka 60 procent af cellerne er protein (når vi ser bort fra vandet). Kulhydrat er der meget lidt af højst 1 procent. Fedtindholdet i kroppen kan som bekendt variere meget. Hos normale mennesker er fedtprocenten på 15-20 procent. Lidt højere for kvinder end for mænd. Grunden til at indholdet af kulhydrater i kroppen er så lavt, selv om kulhydrater er dem, vi spiser mest af, er, at kulhydraterne forbrændes. (Endnu et eksempel, der viser, at du ikke er, hvad du spiser!). 65 procent af kroppen er vand. Desuden indeholder vi cirka 4 procent mineraler. Der er f.eks. kalcium og fosfor i knogler og tænder. Der er jern i blodets hæmoglobin, som er det stof, der transporterer ilten. Og der er jod i hormonet tyroxin. Endelig er der almindelig kogsalt, NaCl. Det findes i alle vore celler. Koncentrationen af salt i kroppen holdes meget konstant på omkring 0,9 %. Lever og nyrer I det hele taget reguleres mængden af de fleste stoffer i vores krop meget nøje. Hvis mængden af et stof bliver for høj, betragtes det overskydende som affaldsstof. Kroppen skiller sig af med det sammen med andre uønskede affaldsstoffer. Til håndtering af affaldsstoffer har vi lever og nyrer. I leveren nedbrydes de uønskede stoffer. Via blodet kommer resterne af affaldsstoffer til nyrerne, hvor de udskilles. På den måde sørger lever og nyrer for at holde kropsvæskerne rene. Jo flere gifte man udsætter kroppen for i form af alkohol, rusmidler, sprøjtemidler m.m. jo hårdere belastes lever og nyrer. Det er en kendt sag at for eksempel alkoholikere slider så hårdt på deres lever, at den med tiden ødelægges. Den fyldes med fedt, Fortsættes side 4

4 K R O P Man skal have det godt med sig selv Gitte, 10. klasse, Trongårdsskolen Hvis Gitte skulle placere sig selv på en sundhedsskala fra 1 til 10, ville det blive på 5, men hun ved godt, hvad hun synes et sundt menneske er:»det er en, der dyrker motion og spiser ordentligt. Man skal ikke være rigtig tynd, men jeg synes det ser pænest ud, hvis man har en normal kropsbygning. Men det er også vigtigt, at man har det godt med sig selv psykisk. Jeg tænker ikke over, hvad jeg spiser før bagefter. Hvis det var noget usundt, kan jeg godt få dårlig samvittighed. Det er ikke altid, jeg spiser morgenmad, nogen gange har jeg bare ikke tid, eller er ikke sulten, men jeg spiser altid frokost og aftensmad. Jeg dyrker også meget motion. Jeg har min egen hest, så jeg rider hver dag. Det kan jeg rigtig godt lide og det er hyggeligt.«kroppen... Fortsat fra side 3 og det aktive levervæv skrumper ind. Resultatet er skrumpelever, og mange alkoholikere dør af leversvigt. Immunsystemet Foruden de skadelige stoffer må kroppen også konstant beskytte sig mod bakterier og virus, der kan fremkalde sygdomme. Vi har både et ydre og et indre forsvar. Det ydre forsvar er huden og slimhinderne. Huden har et tykt lag af døde celler som, er fyldt med hornstof. Det kan bakterier og virus ikke trænge gennem. Alle de steder, hvor virus og bakterier kan komme ind i kroppen, altså hvor der er åbninger, eksempelvis næsen, munden eller skeden, er der en slimhinde som opfanger de indtrængende. Og ved hjælp af såkaldte fimrehår smides fjenderne ud igen. Lykkes det enkelte virus og bakterier at trænge ind bag det ydre forsvar, møder de modstand fra det indre forsvar. Det består af hvide blodlegemer. De findes især i blodet, men kan trænge frem overalt i kroppen, hvor der er brug for dem. Lymfeknuderne har en høj koncentration af hvide blodlegemer. De indtrængende angribes med stort set alle midler. Der udskilles såkaldte antistoffer som klistrer virus samme i klumper. Der er blodlegemer som direkte æder fjenderne. Der udskilles celledræbende stoffer som destruerer virus og bakterier. Dette indre forsvar kaldes vores immunsystem. Kønsorganerne Alle de omtalte organsystemer holder os i live. Men vi skal ikke bare holde os i live. Vi skal også formere os få børn. Ellers er det hurtigt slut med menneskearten! Både mænd og kvinder danner kønsceller. Ægceller hos kvinden og sædceller hos manden. Kvinden fødes med alle sine ægceller. Af dem modnes én hver måned i de år hun menstruerer.sædcellerne dannes i testiklerne hos manden. Kønscellerne skal mødes og smelte sammen. Hos fisk sker det relativt let. Æg og sædceller spredes simpelthen i vandet. Her mødes de og smelter sammen, og fiskelarven udvikler sig. Hos mennesket er det en noget mere kompliceret (og sjov) affære. Manden har en penis, der ved seksuel stimulering fyldes med blod og bliver stiv, så den kan indføres i kvindens skede og aflevere en portion sædceller. Når ægget er blevet befrugtet inde i kvinden, skal fosteret kunne udvikle sig og efter ni måneder presses ud af kvindens krop. Til disse funktioner har kvinden udviklet livmoderen. Her får fosteret næring under graviditeten. Og en kraftig muskulatur i livmoderens væg sørger for, at barnet presses ud ved fødslen. Nervesystemet Når en mand tænder på en kvinde, skyldes det, at vi hele tiden sender signaler til vore omgivelser og modtager signaler fra omgivelserne. Det foregår via vores nervesystem. Indtrykkene modtager vi via sanserne: øjnene, næsen, ørerne og hudens sanseceller, der registrerer tryk, temperatur og smerte. Ved hjælp af nerveceller, som har lange udløbere, der minder om mikroskopiske ledninger, sendes impulser til hjernen. Her bearbejdes indtrykkene og sammenholdes med tidligere oplevelser. På baggrund af bearbejdningen kan vi handle. Det sker ved, at hjernen via nerveceller sender impulser ud til musklerne. Alle handlinger er i virkeligheden muskelbevægelser. Vi kan løbe vores vej eller vi kan slå fra os. Vi kan tale (hvorved vi bevæger muskler i strubehoved og tunge). Vi kan tilnærme os. Og så videre. Alle organsystemer i kroppen er vigtige og klarer deres opgaver på en imponerende måde. Men skulle man pege på et organsystem, som overgår alle andre levende væseners organsystemer, er det menneskets nervesystem. Vi har en større hjerne, end man finder hos nogen anden art. Man mener, at der er omkring 125 mia. nerveceller, som danner et kompliceret netværk af elektriske forbindelser. På grund af det er vi i stand til at skrive og tænke og være følsomme og begavede. Og på grund af det, kan du læse videre i denne spændende avis og filosofere over, hvor vigtigt det er at passe godt på det fascinerende hylster, som kaldes kroppen. De søde børn På syv år er danske børns drikkeri af sodavand blevet fordoblet, og de drikker nu i gennemsnit en halv liter sodavand hver anden dag. Det viser en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet. Kosteksperter kræver, at der nu sættes fokus på det søde frem for det fede i livet. Af Tonie Yde Mørch Fedt er ufedt - og grønt er fedt. Det er to af de budskaber, der efterhånden synes at være sivet ind i danskernes madbevidsthed. En stor kostundersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet viser nemlig, at danskerne over syv år har skåret 20 procent ned på fedtet i maden. Også grøntsager fylder i dag mere op på de danske middagstallerkener. Og selv om de færreste endnu kan tygge sig igennem de anbefalede 6 om dagen i form af mindst 600 gram frugt, grønsager og juice, er både mænd, kvinder og børn på rette vej. De store kostkampagner synes at have haft en forebyggende virkning. Mindre glædeligt er det dog, at undersøgelsen blotter en ny og foruroligende fjende blandt børn og unge: Sukker. Sukkergrisen Selv om Fødevaredirektoratets undersøgelse kun tæller en kortlægning af 207 danske børns kostvaner, er der en klar og foruroligende tendens til, at børn får alt for meget sukker. Den store synder i det spil er navnlig sodavand. De 4-14-årige drikker i gennemsnit en halv liter sodavand hver anden dag, hvilket er en fordobling på syv år. Sukker udgør således 15 procent af det samlede energiindtag i børns kost mod de anbefalede 10 procent, hvilket bekymrer både Fødevaredirektoratet og børne- og ungelæge Vibeke Manniche.»Selv om man kan glædes over undersøgelsens resultat med hensyn til fedt, frugt og grønt, så lægger den også op til, at der skal fokuseres på sukker. Der har været en tendens til, at sukker har fået lov til at leve sit eget søde liv men sukker er usundt. Det mætter kunstigt, svækker indlæringsevnen hos børn og så feder det. Vi skal til at slå hårdt ned på det også«, siger hun. Skruelåg giver dårlige vaner Det er især de handy sodavand med skruelåg, som børnene kan købe alle vegne, der gives som en af forklaringerne på, at sodavandsdrikkeriet er steget. Samtidig drikker børn meget saft, der også har et stort sukkerindhold. Når det lægges sammen med, at børn i højere og højere grad tilbringer fritiden foran tv- og computerskærmen i stedet for at spille fodbold, kan sukker blive en af de store nye barrierer i kampen mod den stigende fedme blandt børn.»det er dybt bekymrende, at danske børn får så meget sukker. Vi har ikke glemt det i vores kampagner, men fedt, frugt og grønt har fyldt mere i vores budskaber. Dem er danskerne ved at tage til sig, og det næste bliver derfor at diskutere, hvordan vi kan være med til at sætte mere fokus på sukkerproblemet«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt, Fødevaredirektoratet.

K R O P 5 Undgår burgere og pomfritter Emil, 10. klasse, Trongårdsskolen Emil går tit til fester og drikker derfor en del. Til gengæld spiller han ishockey tre gange om ugen og hader i det hele taget at sidde stille. For mig er man sund, når man både spiser sundt og dyrker motion. Det betyder ret meget for mig at være sund, derfor tænker jeg altid over, hvad jeg spiser. Ikke så meget burger og pomfritter, det er ikke det bedste at spise, og så får man bumser af det, så jeg spiser mest sund mad og kun lidt slik. Og jeg spiser altid morgenmad. Jeg kan godt være lidt usund i perioder, men for det meste er jeg ret sund. Det er mest min mor, der styrer det der med maden, men jeg bestemmer selv, hvor meget motion, jeg vil dyrke. Det bliver til en del, for jeg elsker at løbe rundt. For mange tykke teenagere Mange danske teenagere er overvægtige. Men sammenlignet med udlandet vejer vi ikke så tungt i statistikken, viser ny stor undersøgelse. Hvad er et kondital, og hvordan måler man det? Maksimal iltoptagelse Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for hvor mange liter ilt kroppen kan optage pr. minut. Jo mere ilt man kan optage, desto mere arbejde kan man udføre over længere tid. Den maksimale iltoptagelse er derved et udtryk for, hvor stor en motor man er udstyret med. Den maksimale iltoptagelse kan variere fra 2 l/min for utrænede op til over 7 l/min for topatleter. Konditallet Konditallet findes ved at tage den maksimale iltoptagelse (i ml/min) og dividere denne med kropsvægten. Konditallet angives i enheden: ml/kg/min. Det hjælper ikke noget med en stor motor, hvis det, motoren skal flytte, er meget tungt. Konditallet er derfor et godt udtryk for, hvor god man er til at transportere sin egen kropsvægt. Konditallet kan variere fra 20 ml/kg/min for utrænede op til over 90 ml/kg/min for topatleter. Hvad bør konditallet være? Dårlig form Under middel God form Rigtig god form Kvinder Under 35 Mænd Under 35 36 43 44 52 53 61 PY 4318 Sløve piger Unge piger lader i højere grad cyklen stå og tager bussen eller kører i fars og mors bil i skole. Især pigerne er bange for at komme til at svede af cykelturen. Eller også går de i moderigtigt tøj, der forhindrer selv minimal fysisk aktivitet. Og det kan ses på pigernes kondital. En undersøgelse foretaget i alle 1.g-klasserne i Ribe Amt viser, at pigernes kondital er skræmmende lavt. Gennemsnitstallet er på et år faldet fra 35 til 31. På godt dansk betyder det, at pigernes form svarer til en ikke særlig aktiv 50-årig kvinde. Og det er meget foruroligende.»det kan medvirke til kroniske sygdomme som sukkersyge og hjerte-karsygdomme, som man i sidste ende kan dø af. Derfor er tallene stærkt alarmerende«, fortæller leder af Center for Muskelforskning, Bengt Saltin. Ifølge ham skal piger under tyve år have et kondital på mindst 40. Af Kaare Skovmand De danske teenagere først og fremmest de 15-årige piger har langt mere sul på kroppen, end godt er. Men danske unge vejer ikke så tungt i statistikken sammenlignet med jævnaldrende i en række andre lande. Sådan konkluderer en gruppe danske forskere i en undersøgelse, der omfatter næsten 30.000 teenagere i 13 europæiske lande samt USA og Israel.»Ser vi på undersøgelsen som helhed, er niveauet for de danske teenagere ganske pænt sammenlignet med de andre lande. Men vores tal er baseret på det niveau, der gjorde sig gældende lige bestemt i året 1997/1998. Tallene fortæller som sådan ikke noget om udviklingen. De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er sket en syvdobling af antallet af unge mænd med svær overvægt blandt de 16-24-årige fra 1987 til 2000. Det er derfor vigtigt, at vi ikke betragter en undersøgelse som vores som en sovepude for indsatsen i fremtiden«, siger en af undersøgelsens forfattere, seniorforsker, ph.d. Inge Lissau, Statens Institut for Folkesundhed. Danskere i bedste halvdel Undersøgelsen er især rettet mod drenge og piger i alderen 13 til 15 år. Som samlet gruppe placerer de danske teenagere sig i den bedste Fakta: De unge overvægtige En ny dansk undersøgelse baseret på 29.242 drenge og piger fra 13 europæiske lande samt Israel og USA viser, at der er en stor øget forekomst af overvægt og fedme blandt 13-årige og 15-årige. 1.910 deltog fra Danmark. Totalt set var 15 pct. af de unge overvægtige og 5 pct. svært overvægtige. Danmarks unge lå lidt under dette gennemsnit. De 15-årige danske piger har en betragtelig forekomst af overvægt nemlig 18,2 pct. Svær overvægt ses hos 6,2 pct. halvdel sammen med Tjekkiet, Flandern, Frankrig, Tyskland, Sverige og Litauen. Der er et pænt stykke op til de mest overvægtige teenagere, der befinder sig i lande som Grækenland, Finland, Portugal, Irland og USA.»De amerikanske teenageres overvægt er markant større, end det ses hos jævnaldrende i andre lande, især i gruppen af 15-årige. Det niveau har vi trods alt slet ikke nået i Danmark. Vi vidste godt, at de amerikanske børn var overvægtige, men det kom alligevel lidt bag på os, hvor stor forskellen faktisk er«, siger Inge Lissau. De danske forskeres studie viser, at næsten hver tredje 15-årige amerikanske pige er overvægtig, og at OVERVÆGTIGE UNGE. Louise tog kampen op mod overvægten på Ubberup Højskole, der har specialiseret sig med kurser for svært overvægtige. Foto: Morten Langkilde. MOTION ELLER MAKEUP? Piger går mere op i deres makeup end i deres kondital. Foto: Rikke Steenvinkel-Nordenhof. godt 15 procent er svært overvægtige. Drengene har samme problem som pigerne, blot en anelse mindre udtalt. Men de europæiske drenge er også godt med de græske drenge ligger i samme vægtklasse som amerikanerne. 15 år og tyk»blandt danske teenagere er det især de 15-årige piger, der har vægtproblemer. Vores tal viser, at 18,2 procent er overvægtige og 6,5 procent svært overvægtige. Vi har ikke i undersøgelsen analyseret baggrunden for problemet, men fra andre studier ved vi, at de unges overvægt hænger ret nøje sammen med øget tv-kiggeri, søde læskedrikke og for meget fed kost. Og så ved vi jo, at fysisk inaktivitet er et stort problem blandt piger i teenagealderen«, påpeger Inge Lissau. Når det gælder vægten, ser det bedst ud blandt de unge i Litauen, der har færre kilogram på sidebenene end deres jævnaldrende i andre lande.»litauen ligger klart lavest i vores undersøgelse. Tallene fortæller ikke hvorfor, men måske skyldes det, at der er mere fysisk aktivitet blandt unge i et land, hvor mange ting endnu ikke er så automatiserede som i Vesteuropa«, mener Inge Lissau. Inge Lissau siger, at der er grund til at tro, at også Danmark snart risikerer at få den globale fedmeepidemi at føle for alvor. Det er derfor strengt nødvendigt at gøre noget for at afbøde skaden.»nøgleordet er og bliver forebyggelse. Og her må jeg faktisk konstatere, at der i de allerseneste år er taget flere gode initiativer af både regeringen og Sundhedsstyrelsen ikke mindst i form af det nye børnefolkesundhedsprogram. Skal epidemien undgås, skal der dæmmes op for fedmeudviklingen blandt børn og unge«, siger Inge Lissau. Undersøgelsen, der skrives om i denne artikel, er trykt i 2003 af det internationale amerikanske tidsskrift The Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine.

6 K R O P Sunde mennesker bliver aldrig syge Nico, 10. klasse, Isterød Efterskole Jeg betragter ikke mig selv som sund, selvom jeg går til aerobic og fodbold to gange om ugen. Hvis man er rigtig sund, bliver man aldrig syg, og det gør jeg ofte. Jeg tænker faktisk ikke over, hvad jeg spiser. Der findes så mange produkter, der forkorter ens levetid, at jeg ikke gider bekymre mig om det. Mine kostvaner er blandede, men jeg spiser mest kød, fordi det smager godt. For mig er et sundt menneske en, der har glæde ved at leve. Kig, spis og bliv overvægtig Så mange børn ser tv mindst fire timer dagligt Tallene fortæller, hvor stor en andel af landets børn, der ser tv i mindst fire timer på hverdage og i weekender. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2002. PY 4322 Fjernsynet er en dræber, når det gælder sund livsstil. Fjernsynet stjæler ikke kun vores timer, men lokker rigtig meget usund mad i os. Hver fjerde 13-årig ser dagligt tv i over fire timer. i procent 11-årige 13-årige Piger Drenge Hverdage Weekender Hverdage Weekender 16 27 23 35 27 44 29 46 15-årige 21 39 26 50 TV FEDER. Chips og tv-kigning er en rigtig god blanding, hvis man vil tage på i en fart. Foto: Thomas Borberg Af Annemette Grundtvig Noget i skrutten skal man jo have, så det kan vel være hip som hap, om det sker, mens fjernsynet kører, tænker mange, der kan lide at nyde et par småbidder eller dagens hovedmåltid foran skærmen. Men nej, lyder den nedslående melding til dem. En amerikansk undersøgelse af sammenhængen mellem børns kostmønstre og tv-vaner viser, at formerne lettere svulmer i familier, hvor spisning og fjernsynskiggeri ikke holdes adskilt.»børn i disse familier får fem-seks procent mere af deres daglige energiindtag fra kød, pizza, snacks og sodavand og en tilsvarende mindre andel fra frugt, grønt og juice end gennemsnittet«, siger amerikanske forskere, som har fulgt knap 100 børn på ti år. Groft sagt kan man sige, at fjernsynet sparker salaten og det grove brød ud af huset. Det kan dog ikke forklares med, om forældrene var rige eller fattige. Forskernes resultat var justeret for familiernes indtægter og formue, inden det blev offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics. Når katten er ude»vi ved ikke, hvordan det ser ud herhjemme - altså hvor mange børn, der spiser, mens de ser fjernsyn. Men der er al mulig grund til at tage oplysningerne alvorligt, for børn har et stigende tv-forbrug, og en hel del ser ganske meget fjernsyn«, siger ernæringsekspert Gitte Laub Hansen, der bl.a. har skrevet Hvalpefedt familiens plan mod overvægt. Ganske vist er det næppe så almindeligt at spise middag foran fjernsynet her som i USA, men en masse børn har mulighed for at guffe og se tv uden at blive stoppet, når de er alene hjemme, eller hvis de trækker ind på deres værelser. Det såkaldt uovervågede tv-forbrug blandt børn er stærkt på vej op.»i dag har 60 procent af alle børn i alderen 5-12 år deres eget fjernsyn. Jeg kan sagtens forestille mig, at det betyder, at der ryger mere slik, sodavand og usund mad ned. Dels ser børnene en masse fristende reklamer for den slags. Dels har de generelt mange penge mellem hænderne, så de om nødvendigt selv kan købe forsyninger. Forældrene kan jo ikke stoppe, hvad de ikke ser«, siger Gitte Laub Hansen fra Forbrugernes Hus. Et nyhedsbrev herfra har tidligere refereret en ældre amerikansk undersøgelse for at fastslå, at 60 procent af forekomsten af fedme blandt 10-15-årige børn kan forklares med et stort forbrug af fjernsyn. Og det har mange børn også i Danmark. Sjovt at sidde stille Hvert fjerde 13-årige barn ser tv mindst fire timer dagligt på hverdage, og i weekenden tilbringer næsten halvdelen af aldersgruppen en sjettedel af døgnet foran flimmeren. Det viser Skolebørnsundersøgelsen 2002, som med tre-fire års mellemrum foretages på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Undersøgelsen leverer data om 11-15-åriges sundhedsadfærd og helbred, og i kapitlet om fysisk inaktivitet konstaterer forfatterne Pernille Due og Bjørn Holstein, at børn i alle aldre på grund af computerspil og et øget tv-udbud i langt højere grad end tidligere har mulighed for stillesiddende aktiviteter, som de finder sjove og spændende.»børn bruger på hverdage i gennemsnit en time om dagen foran computeren og to en halv time foran fjernsynet. Når de oven i købet tilbringer seks-otte timer i skolen og en del anden stillesiddende tid med lektielæsning, måltider og søvn, giver det et samlet antal stillesiddende timer, som er bekymrede højt«, skriver de. Undersøgelsen viser også, at kun halvdelen af de 11-15-årige børn får så meget motion som anbefalet en halv times hård eller en times moderat motion om dagen. Og de vokser sig tilsyneladende ikke til sundere vaner. Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 en rapport om 16-20-åriges livsstil, som viser en tilsvarende andel af unge, der får nok motion. Men den afslører også, at hver femte i aldersgruppen aldrig mærker pulsen dunke. 21 procent af drengene og 19 procent af pigerne har ingen fysisk aktivitet»af moderat intensitet, hverken ved fritidsaktiviteter, transport eller skoleidræt«. Den amerikanske rapport, som der henvises til, er produceret af Tufts University i Boston, Massachusetts.