Bacheloruddannelsen i (BMus) 1
Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk 1.2 Engelsk 2. ECTS normering 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav 3.2 Optagelsesprocedure 4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte 5. Uddannelsens opbygning [ETCS, fag, projekter mv.] 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1 Regler om bedømmelse 6.2 Gennemførsel 6.3 Tilmelding til eksamen 7. Regler om merit 7.1 Ækvivalens/meritaftale 7.2 Øvrig merit 8. Dispensation 9. Fagbeskrivelser 2
Indledning Bacheloruddannelsen i (BMus) er bachelordelen af den elektroniske projektuddannelse på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Computeren er hovedinstrumentet, som både bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Det der gør uddannelsen unik er den kombinerede undervisning i elektronisk musik og projektrealisering. giver de studerende mulighed for gennem arbejdet med projektrealisering at skabe deres egen arbejdsvirkelighed, efter endt studie. Hovedfaget, Elektronisk musikprojekt og projektfagene, Projektdesign, Visuel formidling og Interaktiv formidling giver de studerende redskaber til at arbejde med konceptualisering, komposition og formidling af deres projekter. Mens de æstetisk tekniske fag, lydhistorie, 3D lyd, akustisk bevidstgørelse og musikteknologi giver dem praktiske og tekniske redskaber til at realisere disse projekter. Og Brobygningsfagene Almen musikformidling, Integration og Æstetikum bygger bro til de øvrige konservatorie uddannelser og giver introduktion til bl.a. traditionel musikteori. Endelig giver praktikfagene mulighed for at prøve kræfter med undervisning og projekter i praksis. Undervisningen på er delt op i to semestre pr. studieår med hvert sit fokus i undervisningen. I efterårssemestret er der primært fokus på de æstetiske og tekniske fag, som afsluttes med eksaminer inden jul. Og I foråret er der primært fokus på projektfagene, som afsluttes med eksamen ved den årlige festival i maj. 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1 Dansk Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende den danske betegnelse: Bacheloruddannelsen i (BMus) 1.2 Engelsk Bacheloruddannelsen giver desuden ret til at anvende den engelske betegnelse: Bachelor of Tonespace (BMus) 2. ECTS normering Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS point 3. Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1 Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Optagelseskravene kan ses her: http://www.smks.dk/saadan_soeger_man/musikuddannelserne/elektronisk_musik/bachelor/ Men man kan også søge om optagelse på det konservatorieforberedende kursus MGK på Kulturskole. 3.2 Optagelsesprocedure Ansøgning om optagelse skal afleveres sammen med det projekt, den optagelsessøgende har valgt at søge ind med senest den 1. december. Ansøgning skal ske via konservatoriernes fælles hjemmeside www.musikuddannelser.dk 3
4. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte bacheloruddannelsen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole er et treårigt uddannelsesforløb, der er kunstnerisk baseret. Uddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende viden, kompetencer og færdigheder inden for elektronisk musik, lydkunst, musikformidling og projektrealisering. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen, og endvidere kan danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Uddannelsen giver den enkelte studerende mulighed for at udvikle sit talent som udøver, formidler og projektmager, samt fortsat tilegnelse af kunstneriske kvalifikationer. Efter gennemført bacheloruddannelse har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Viden Har kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og musikteknologiske metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet. Kan forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og formidlingsmæssige metoder, samt indenfor særlige fagområder relevant teori. Færdigheder Kan anvende kunstneriske og formidlingsmæssige metoder, musikteknologiske redskaber og interaktive, visuelle udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet Kan vurdere kunstneriske udfordringer, praktisk teknologiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller Kan formidle kunstneriske udtryk og musikteknologiske problemstillinger til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og/eller arbejdssammenhænge Kan selvstændigt og professionelt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor musikelektroniske og teknologiske områder Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 4
5. Uddannelsesretningens opbygning Bacheloruddannelsen i (BMUS) indeholder de fag, som findes i skemaet nedenfor. Timetal, ECTS normering og overordnet bedømmelsesform er ligeledes antydet i skemaet. De nærmere fagbeskrivelser, eksamensbestemmelser mv. findes senere i studieordningen. Tallene i semesterkolonnerne er timetal pr. studerende. 07-apr-11 sem 1 sem 2 ECTS sem 3 sem 4 ECTS sem 5 sem 6 ECTS ECTS i alt Hovedfag Elektronisk musikprojekt 12 12 20 12 12 20 20 40 Bachelorprojekt 12 12 20 20 Projektfag Projektdesign 6 3 6 3 6 * 2 8 Interaktiv formidling 6 3 6 3 6 * 2 8 Visuel formidling 6 3 6 3 6 * 2 8 Æstetiske og tekniske fag Lydhistorie (pæd.fag) 6 8 6 6 14 Akustisk bevidstgørelse 12 8 8 Musikteknologi 12 6 12 6 12 3D lyd 6 6 6 6 6 6 18 Brobygningsfag/pæd. fag Alm. musikformidling (pæd.fag) 4 3 4 3 4 2 8 Integration 3 3 3 3 3 3 3 3 3 9 Æstetikum 1 1 3 3 Praktik/pædagogiske fag Undervisningspraktik 3 3 7 3 3 7 14 Valgfag 6 6 10 10 60 60 60 180 Semester timetal 40 38 42 40 42 46 Ugentligt timetal/26 uger 3,1 2,9 3,2 3,1 3,2 3,5 Gennemsnit ugentligt timetal 3,2 7-trins skala, ekstern censur med skriftlig udtalelse 7-trins skala, intern censur Bestået/ikke-bestået med skriftlig udtalelse, intern censur Dokumenteret deltagelse; bestået ved min 80% deltagelse * Eksamen i 1 af fagene 6. Bedømmelse og gennemførsel 6.1 Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelsen er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål for læringsudbytte, som er fastsat for det pågældende fag. 6.2 Gennemførsel Den studerende skal have bestået alle uddannelsens prøver som fastsat i studieordningens fagbeskrivelser for at opnå bachelorgraden. 6.3 Tilmelding til eksamen Uddannelsen er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb og den studerende tilmeldes automatisk de prøver som svarer til den enkelte studerendes placering i uddannelsesforløbet. 5
7. Regler om merit 7.1 Ækvivalens Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til BEK 1245, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning. Konservatorierne har i fællesskab udarbejdet en meritaftale. 7.2 Øvrig merit Beståede uddannelseselementer fra en anden ikke afsluttet dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter konservatoriets afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter nærmere regler fastsat af konservatoriet træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af BEK 1245 af 11/12/2009. 8. Dispensation Konservatoriet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af konservatoriet. 6
9. Fagbeskrivelser Hovedfag... 8 Elektronisk musikprojekt... 8 Projektfag... 10 Projektdesign... 10 Interaktiv formidling... 12 Visuel formidling... 13 Æstetiske og tekniske fag... 15 Lydhistorie... 15 Akustisk bevidstgørelse... 16 Musikteknologi... 17 3D lyd... 19 Brobygnings /pædagogiske fag... 21 Integration... 21 Æsteticum... 22 Almen musikformidling... 23 Praktik/pædagogiske fag... 24 Undervisningspraktik... 24 Valgfag... 25 7
Hovedfag Elektronisk musikprojekt Læringsmål: Kan anvende musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling ELEKTRONISK MUSIKPROJEKT tager udgangspunkt i den lydhistoriske gennemgang i faget LYDHISTORIE. De historiske punktnedslag i det 20. århundredes lydhistorie, fra futurisme over musique concrete til electronica, bliver her omsat i praksis, og det første semesters grundforløb er ens for alle studerende. Fra andet semester tager faget i højere grad udgangspunkt i den studerendes egne projekter. På andet og tredje år er udgangspunktet den studerendes egne projekter, og i ELEKTRONISK MUSIKPROJEKT lægger vi vægt på konceptualisering og komposition herunder musikalsk form og indhold. Undervisningen vil som udgangspunkt forløbe som solo undervisning, men der kan også forekomme holdundervisning. 1. 6. semester 1. år: 24 timer, 2. år: 24 timer, 3. år: 24 timer ECTS, 1. og 2. år: 40 ECTS ECTS, 3. år: Bachelorprojekt: 20 8
Eksamen efter 2. semester: Stopprøve Denne prøve er en prohibitiv stopprøve, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen ( 13, stk.1). Prøven aflægges normalt efter 2. semester, men skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester, for at studiet kan fortsættes. Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Eksamensindhold og form: Prøven har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om den studerende efter yderligere 2 års studier kan honorere kravene ved bacheloreksamen. Prøven kan bestå i en koncert, installation eller event tilrettelagt af den studerende, med udgangspunkt i den studerendes eget kunstneriske materiale. Der lægges vægt på at den studerende ved prøven kan kombinere kreativ, skabende virksomhed med formidling af samme. Prøvens indhold og afvikling fastlægges sammen med og godkendes af underviseren. Prøvens samlede varighed: 25 minutter Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor Bacheloreksamen efter 6. semester Eksamensindhold og form: Bachelorprojektet er et ét årigt forløb, som afsluttes med eksamen i form af en koncert, installation eller event tilrettelagt af den studerende, med udgangspunkt i den studerendes eget kunstneriske materiale. Der lægges vægt på at den studerende ved prøven kan kombinere kreativ, skabende virksomhed med formidling af samme. Prøvens indhold og afvikling af prøven fastlægges sammen med og godkendes af underviseren, og en beskrivelse afleveres på studiekontoret senest 3 uger før koncerten. Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 9
Projektfag Projektdesign Læringsmål har kompetencer til at lede, organisere og strukturere et projekt kvalificeret. Projektdesign handler både om at designe og lede projekter. Det handler om at generere idéer, kvalificere og sortere idéer, at opbygge en projektorganisation med de rigtige mennesker, baseret på de rigtige værdier, med de rigtige mål og den rigtige plan, som bringer projektet derhen, hvor man gerne vil have det. Der arbejdes med personlig ledelse, samskabelse og samarbejde, innovation, intern projektkommunikation, planlægning og strukturering, budgettering, værdier, samfundskontekst, samt hvad der i øvrigt er relevant for den enkelte studerende inden for ledelsesfeltet. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som soloundervisning eller som holdundervisning. 1. 6. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 8 10
Eksamen efter 6. semester Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse eller eksamen I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 3 projektfag: Projektdesign, Interaktiv formidling eller Visuel formidling. Det er således valgfrit, hvilken af de 3 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med koordinatoren, hvilket af de 3 fag der skal aflægges eksamen i. Hvis eksaminanden vælger at aflægge eksamen i Projektdesign kan eksamen bestå i en dokumentation og præsentation af de elementer af projektdesign, som indgår i bachelorprojektet i hovedfaget Elektronisk musikprojekt. Censur og bedømmelse: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) Eller Eksamen i projektdesign: 7 trins skalaen suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 11
Interaktiv formidling Læringsmål: Har indsigt i og praktisk erfaring med den kunstneriske dimension af computeren som formidlingsinstrument En række pensumbaserede øvelses forløb, som til slut munder ud i en præsentation af egne værker baseret på denne viden, ved de årlige dage i maj. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som solo undervisning eller som holdundervisning 1. 6. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 8 Eksamen efter 6 semester: Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse eller eksamen I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 3 projektfag: Projektdesign, Interaktiv formidling eller Visuel formidling. Det er således valgfrit hvilken af de 3 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med koordinatoren, hvilket af de 3 fag der skal aflægges eksamen i. Hvis eksaminanden vælger at aflægge eksamen i Interaktiv formidling kan eksamen bestå i en dokumentation og præsentation af de elementer af Interaktiv formidling, som indgår i bachelorprojektet i hovedfaget Elektronisk musikprojekt. Censur og bedømmelse: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) Eller Eksamen i Interaktiv formidling: 7 trins skalaen suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser. 12
Visuel formidling Læringsmål: kan omsætte og anvende praktisk og æstetisk viden om teatralisering af musik og koncertform i forbindelse med præsentation af egne værker Der undervises i praktisk produktionsplanlægning og konceptualisering af en værkpræsentation især ved hjælp af dramaturgiske principper hentet fra teater og perfomancetraditionen. Hver studerende arbejder desuden med at udvikle et værk med en rumlig og visuel dimension. De samlede værker præsenteres ved festivalen, og de studerende vil blive gjort ansvarlige for produktionen af denne koncert og derigennem få praktisk erfaring med at anvende de tilrettelæggelsesværktøjer, som de er blevet undervist i. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som solo undervisning eller som holdundervisning 1. 6. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 8 13
Eksamen efter 6 semester: Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse eller eksamen I forbindelse med bacheloreksamen skal der udover hovedeksamen i Elektronisk musikprojekt aflægges yderligere én eksamen i et af de 3 projektfag: Projektdesign, Interaktiv formidling eller Visuel formidling. Det er således valgfrit hvilken af de 3 fag eksaminanden vælger at aflægge prøve i, men det er obligatorisk at der skal aflægges prøve i et af fagene. Eksaminanden vælger i samråd med koordinatoren, hvilket af de 3 fag der skal aflægges eksamen i. Hvis eksaminanden vælger at aflægge eksamen i Visuel formidling kan eksamen bestå i en dokumentation og præsentation af de elementer af Visuel formidling, som indgår i bachelorprojektet i hovedfaget Elektronisk musikprojekt. Censur og bedømmelse: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) Eller Eksamen i Visuel formidling: 7 trins skalaen suppleret med en skriftlig udtalelse Ekstern censur bestående af en eksamensleder, en ekstern fagcensor og den studerendes underviser 14
Æstetiske og tekniske fag Lydhistorie Læringsmål: Har indsigt i og forståelse for det 20. århundredes lydhistorie, og kan lave lydhistoriske perspektiveringer af sine egne projekter I LYDHISTORIE laves en række historiske punktnedslag i det 20. århundredes lydhistorie, fra futurisme over musique concrete til electronica. Desuden studeres den musikteknologiske udvikling og de nye instrumenter og æstetikker den førte med sig, og vi forholder os til lydstudiet som musikalsk instrument og produceren som komponist. I faget ELEKTRONISK MUSIKPROJEKT omsættes de historiske punktnedslag i praksis i form af øvelser og opgaver. Holdundervisning 1. 4. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer ECTS: 14 Eksamen efter 4. semester: Eksamensindhold og form: Der afleveres en 10 15 siders skriftlig opgave med en lydhistorisk perspektivering af et eller flere af den studerendes egne projekter. Opgaven kan også afleveres i form af en multimedie præsentation (tekst, lyd og billede) eksempelvis som power point præsentation eller hjemmeside, svarende i omfang til en 10 15 siders skriftlig opgave. Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 15
Akustisk bevidstgørelse Læringsmål: Har viden om den menneskelige høremekanisme både på et fysiologisk plan og et mere subjektivt perceptionsplan Dette undersøges både på et rent fysiologisk plan forstås som den menneskelige høremekanismes specifikke egenskaber og på et mere subjektivt perceptionsplan. Undervisningen tager udgangspunkt i en række eksisterende elektroniske værker, nye som gamle, samt Pierre Schaeffers "Lydobjekt hørelære". Soloundervisning 1. 2. semester 1. år: 12 timer ECTS: 14 Eksamen efter 1. semester: Eksamensindhold og form: Eksamen foregår som en auditiv analyse. Den studerende får 2 timer før eksamen udleveret et elektronisk værk til aflytning. Eksamenen er mundtlig, og består i, at den studerende præsenterer en analyse med udgangspunkt i nogle af de temaer, vi har arbejdet med i løbet af året. Præsentationen varer 20 minutter, og efterfølges af 10 minutters spørgsmål fra de eksaminerende. Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 16
Musikteknologi Læringsmål: Har kendskab til de grundlæggende principper i traditionel synthesizer programmering og stepsequencing, og kunne forvalte disse principper selvstændigt i musikproduktion Ud fra imperativet "skab din egen klang" udvikles den enkelte studerendes evne til at forvalte teknikker og emner som f.eks Analog synthese, FM Synthese, Sampling, Filtrering, sequencing og Effektprocessering. Den studerende arbejder på en konkret komposition hvor teknikkerne implementeres og der afsluttes med en eksamen hvor kompositionens tekniske aspekter gennemgås. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som solo undervisning eller som holdundervisning 3. 6. semester 2. år: 12 timer, 3. år: 12 timer ECTS: 12 17
Eksamen efter 4. og 6. semester. Eksamensindhold og form: Eksamen tager udgangspunkt i et værk af den eksaminerede. Det kan enten være i en livesituation, eller en studie session, hvor værket præsenteres mundtligt og det musikteknologiske indhold anskueliggøres. Eksaminanden skal med andre ord demonstrere opnåede musikteknologiske færdigheder, samt evnen til at demonstrere og anvende samme i praksis. Eksamen tilrettelægges i samarbejde mellem eksaminanden og fagunderviseren. Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 18
3D lyd Læringsmål: Har indsigt i og forståelse for hvad man egentligt hører, når man lytter til musik og lyd Undervisningen vil gennemgå studieværktøjer beregnet til 3D lyd. Den studerende forudsættes at have et grundliggende kendskab til harddiscrecording (Cubase, Logic, ProTools, eller lignende). Vha. en blanding af øvelser og opgaver tages sigte på at gøre den studerende selvhjulpen. Hvert undervisningsforløb afsluttes med en eksamen i en stillet opgave. 1. 2. semester: Undervisningsforløbet bevidstgør den studerende om maksimal udnyttelse af stereo formatet. Herunder behandles bla. de faktorer der bestemmer en lydkildes placering i et lydbillede. 3. 4. semester: Faget har til formål at udbygge emnerne præsenteret i de første to semestre med en gennemgang af binauralt stereo (headphones) og surround sound (film format). 5. 6. semester: Faget har til formål at udbygge emnerne præsenteret i de første fire semestre med en introduktion til at bruge flerkanals højtaleropstillinger, herunder brugerdefinerede opstillinger og ambisonics formatet. Soloundervisning 1. 6. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 18 19
Eksamen efter 2., 4. og 6. semester Eksamensindhold og form: Mundtlig præsentation af løsning på en stillet opgave, der omhandler det gennemgåede materiale. Løsningen præsenteres i sin helhed og demonstreres i detaljer for censorerne. Eksamen tilrettelægges i samråd med fagets underviser. Censur og bedømmelse: 7 trins skalaen suppleret med skriftlig udtalelse Intern censur, bestående af den studerendes underviser og en fagcensor 20
Brobygnings /pædagogiske fag Integration Læringsmål: Har opnået bred almen viden omkring musikkens teoretiske grundbegreber med udgangspunkt i den klassiske og rytmiske musiktradition Elementær nodekundskab og rytmelære Elementær harmonilære Formlære Tonalitet Instrumentation Musikalske stilarter Komposition Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som solo undervisning eller som holdundervisning 1. 6. semester 1. år: 6 timer, 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 9 Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 21
Æsteticum Læringsmål: Kan fastholde og udvikle skabende refleksioner med udgangspunkt i en praktisk kunstnerisk uddannelse overfor en videnskabeligt akademisk refleksion. Kan forstå og reflektere over det musikfagliges område viden og sætte dette i relation til resten af samfundet politisk, kulturelt, filosofisk og dannelsesmæssigt. Uddannelsen tilstræber at etablere et debatforum via diskussioner af områder, hvor musikken støder sammen med resten af samfundet politisk, kulturelt, filosofisk og dannelsesmæssigt Forløbet har følgende forelæsninger: musik og sprog: hvordan producerer en musiker betydning? musik og billede 1: fra programmusik til Disney musik og billede 2: visualisering af musik, Marcussen og MIDI Fractal Image Converter musik og DNA: fra circadisk rytmik til bioinformatik musik og sandhed: hvordan siger en musiker sandheden? musik og tid: relativitetsteoriens tidsmodeller indenfor musik musik og psyke: kunstnerens psykologi og pædagogik musikfilosofi: tekster af Adorno og andre Holdundervisning 1. 2. semester 1. år: 2 timer pr. studerende ECTS: 2 Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 22
Almen musikformidling Læringsmål: Skal kunne dokumentere og formidle egne projekter Skal kunne skabe interesse om værker, der fremføres Skal kunne beherske såvel verbale som ikke verbale formidlingsmetoder Skal kunne differentiere denne formidling efter modtagergruppe (børn, unge...) Skal have indgående kendskab til forskelle på skolepædagogik og kunstnerisk formidlingspraksis Formidling om musik Her arbejdes med forskellige udgaver af verbal formidling mundtligt, skriftligt eller på nettet. Tyngden er ikke lagt på den videnskabeligt anlagte formidling, men på former og midler, der fremmer oplevelsesdimensionen. Formidling af musik Her arbejdes med beherskelse af koncertformer skolekoncerter, virksomhedskoncerter, traditionelle koncerter, koncerter med eller for computer, koncerter med medkomponerende publikum, koncerter på hospitaler og meget mere. Udover afprøvning, analyse af og refleksion over eksisterende koncertformer er der stor tyngde på udvikling og afprøvning af eksperimenterende koncertformer. Udover koncertformerne inddrages fortolkningsaspektet. Her analyseres virkemidler og andres fortolkninger. Der arbejdes i praksis med at folde mulighederne ud, reflektere og afveje, med henblik på at lade kraften fra valg og fravalg folde sig sammen i en fortolkning. Formidling med musik Musik og lyd kan være en ganske integreret og virkningsfuld del af film, installationer, museers udstillinger og ved præsentation af videnskabelige resultater. Den kreative tilgang og arbejdet med musikkoncepter er de tunge omdrejningspunkter i musikformidlingsfaget. Derfor består en stor del af fagligheden i at tilegne sig redskaber, der betoner og understøtter denne kompositionstilgang. Holdundervisning 1. 6. semester 1. år: 4 timer, 2. år: 4 timer, 3. år: 4 timer ECTS: 8 Eksamen: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 23
Praktik/pædagogiske fag Undervisningspraktik Læringsmål: Har indblik i og erfaring med praktisk undervisnings pædagogik på musikskoleniveau Den studerende deltager aktivt som underviser i et forløb på en musikskole, MGK eller højskole. Undervisningen følges og evalueres løbende af en underviser fra konservatoriet. Undervisningen er projektorienteret, og der lægges vægt på, at den studerendeplanlægger og afvikler et forløb baseret på hans/hendes specifikke musikalske eller tekniske kompetencer. Soloundervisning 3. 6. semester 2. år: 6 timer, 3. år: 6 timer ECTS: 14 Eksamen: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 24
Valgfag Læringsmål: Har udviklet færdigheder som støtter den studerendes kunstneriske kvalifikationer Der udbydes en lang række valgfag indenfor bl.a. auditiontræning, anvendt stemmeteor, Det indre og ydre øre, videregående hørelære, instrumentreparation, kropsbevidsthed, lydhistorie, lydoptagelser, musikformidling i sundhedsvæsenet, scenisk performance, rytmegruppekendskab, rytmisk sang/instrumental pædagogik, soloundervisning i hhv. klassiske eller rytmiske instrumenter, teatermusik for pianister mv. Valgfagstimerne må ikke bruges til yderligere hovedfagsundervisning. Undervisningen kan efter aftale forløbe enten som soloundervisning eller som holdundervisning. 5. 6. semester 3. år: 12 timer pr. studerende ECTS: 12 Eksamensindhold og form: Dokumenteret deltagelse (min. 80 % aktiv deltagelse i undervisningen) 25