Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurologisk afdeling er en del af Århus Sygehus, Nørrebrogade og beliggende i bygning 10 fordelt på 3. og 4. etage. Afdelingen råder i alt over 39 sengepladser og 4 hotelpladser, til patienter med lidelser i nervesystemet. Sengepladserne er fordelt på 2 afsnit, F1 og F2. F1 er et neurologisk specialeafsnit med 20 senge + 2 video EEG overvågningssenge. Afsnittet har patienter indlagt med alle former for neurologiske lidelser og har en række højtspecialiserede funktioner for patienter i Vestdanmark. F2 er et specialiseret apopleksiafsnit med 17 senge og integreret akutafsnit med plads til cardiologisk monitorering. Alle patienter i Århus området som indlægges på mistanke om apopleksi, indlægges i F2, hvor der foregår en udredning på baggrund af forskellige undersøgelser. Endvidere henvises kandidater til trombolysebehandling fra et større område i Jylland. Begge afsnit er opdelt i 2 mindre teams, hvor en mindre gruppe personale, bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, elever og studerende planlægger og arbejder sammen om ca. 10 patienter og hvor kontinuitet vægtes højt. Samarbejdsrelationer Udover sengeafsnittene har neurologisk afdeling et stort ambulatorium og flere klinikker indenfor specifikke neurologiske sygdomme. I ambulatoriet og klinikkerne kommer ca. 12.000 patienter ambulant om året. I det daglige arbejde, samarbejder vi med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, som dagligt er tilstede i afsnittene. Vi samarbejder også dagligt med andre afdelinger, hvor vores patienter får lavet undersøgelser og udført behandlinger, som er relevante for deres forløb i neurologisk regi. Endvidere har vi samarbejde med primær sundhedstjeneste i forbindelse med udskrivelses planlægning til hjemmet eller anden plejebolig. Vi har også samarbejde med eksterne institutioner, som f.eks. Hammel Neurocenter, der varetager den videre genoptræning af patienter. Patient/borger kategorier Både for afsnit F1 og F2 gælder, at vi modtager voksne patienter i alle aldersgrupper. Inden for den blandede almene neurologi på F1 er hovedvægten yngre og midaldrende patienter, hvor hovedvægten inden for apopleksien på F2 er midaldrende og ældre patienter. Det gælder for begge afsnit, at der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. At F1 er et blandet alment neurologisk afsnit betyder, at der er patienter indlagt med mange former for neurologiske lidelser. Hyppigst ses patienter med dissemineret sklerose (DS), epilepsi, parkinsonisme, tumor cerebri, polyradiculitis/polyneuropati, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), myelit og neurogene smerter. Andre er ikke diagnosticeret med en neurologisk sygdom, men indlægges til udredning på grund af symptomer fra nervesystemet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
F2 er et specialeafsnit, der udelukkende modtager patienter med apopleksi cerebri, som skyldes blodprop eller blødning i hjernen. Patienterne har forskellige symptomer afhængig af, hvor i hjernen skaden sidder. Antallet af symptomer varierer fra patient til patient, men ofte er der brug for intensiv genoptræning. Centrale kliniske problemstillinger Den neurologiske sygepleje er overordnet meget individuel, hvilket vil sige, at der må tages udgangspunkt i den enkelte patients behov. Endvidere er sygeplejen også meget kompleks, hvilket vil sige, at den enkelte patient ofte har flere sygeplejeproblemstillinger, der skal afhjælpes. Sygeplejen er ligeledes meget specifik for det enkelte afsnit: I F1 er der indlagt patienter med mange forskellige diagnoser, hvilket giver mulighed for at arbejde specifikt med en bestemt sygdom og den sygepleje, som er speciel rettet mod denne. Ligeledes er der mulighed for at få et indblik i præ- og postoperativ sygepleje, da vi modtager patienter med Parkinson og sclerose før og efter henholdsvis STN operation (indoperation af elektroder i hjernen) og Baclofenpumpe operation (indoperation af en medicinpumpe). F2 er et specialeafsnit, hvor alle patienter har diagnosen apopleksi. Her tilrettelægges pleje og behandling i et tværfagligt team, hvor man målrettet arbejder med genoptræning af den hemiparetiske person. Sygeplejeopgaverne er mange og forskelligartede selvom diagnosen er den samme hos alle patienter. Plejen tilrettelægges individuelt ud fra de symptomer der er. Ved flere af de kliniske problemstillinger arbejdes der ud fra evidensbaserede kliniske retningslinier. Generelt er de neurologiske patienter truet på flere behov og har brug for hjælp i forhold til flere problemområder. Gængse sygeplejefaglige problemstillinger for patienter på begge afsnit er; Ernærings problemer ofte pga. spise- og synke besvær Miktion- og defækationsproblemer ofte pga. manglende fuldstændig blæretømning og immobilitet Respirationsproblemer ofte pga. muskellammelser, sløvhed og infektion Immobilitets problemer ofte pga. lammelser Kommunikative problemer ofte pga. lammelser og hjerneskade Kognitive problemer ofte pga. hjerneskade Et generelt nedsat funktionsniveau, der kræver hjælp til kropspleje samt varig brug af hjælpemidler. I modsætning til afsnit F2, har flere af de patienter, som indlægges i F1 en allerede diagnosticeret kronisk neurologisk lidelse, hvor indlæggelsen skyldes en forværring som led i, at den kronisk syge ofte bliver dårligere med tiden. I F2 indlægges også patienter med kendte kroniske lidelser, som f.eks. diabetes mellitus og hjerte- karsygdomme, alle lidelser der giver disposition for en apopleksi. Kronisk syge har på hver sin måde erfaring i at være syge. Patienten har måske fået en hverdag til at fungere og nu pludselig træder denne sygdom igen frem eller en anden dukker op. Dette kan bl.a. medføre en sygeplejefaglig problemstilling ift., hvordan støttes mestring hos et menneske, der i forvejen er syg. I begge afsnit indlægges patienter med pludselig nyopstået sygdom, der efterlader dem med et blivende nedsat funktionsniveau og herunder også jævnligt forringelse af kognitive evner. Et sådan nedsat Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
funktionsniveau kræver vurdering af behandlings- og plejebehov, og heri ligger mange sygeplejefaglige udfordringer. Sygeplejefaglige udfordringer kan være at hjælpe med at opretholde fysiologiske funktioner, forebygge komplikationer, støtte patienterne i at træne eller genoptræne sit funktionsniveau samt at hjælpe patienterne med at mestre forværring af tilstanden. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afdelingen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og læger. Endvidere er der tilknyttet fysio- og ergoterapeuter til afsnittene. Ved behov kan en talepædagog, socialrådgiver, neuropsykolog og diætist også indgå i et tværfagligt team. De kan alle være en vigtig del af patientens udrednings- og behandlingsforløb. Det tværfaglige samarbejde er ydermere af stor betydning i forhold til, at støtte patienten i at skulle lære at leve med en kronisk sygdom eller varig funktionsnedsættelse. I afdelingen er ansat klinisk sygeplejespecialist Birgitte Blicher, som er uddannet cand.scient.san. Hun er primært tilknyttet apopleksiafsnit F2, men hun har til opgave at medvirke til udvikling af sygeplejen i neurologisk afdeling generelt. I begge afsnit er der ansat specialeansvarlige sygeplejersker, som har til opgave at samarbejde med afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist for at sikre specialernes vidensgrundlag samt medvirke ved implementering af retningslinier i praksis. I F1er der to specialeansvarlige sygeplejersker; Mette Boel og Susanne Krog og i F2 er der Vibeke Bock og Louise Thorsted. Desuden er der i begge afsnit flere sygeplejersker med neurologisk efteruddannelse og flere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter som varetager opgaver som nøgleperson for bl.a. dokumentation og hygiejne. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på modul 1, 4, 11 og 12 samt for social- og sundhedsassistent elever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På afsnit F1 indlægges ca. 60% af patienterne akut og 40% er planlagte indlæggelser. Forløbet med akut indlæggelse kan variere fra, at være forholdsvist ukompliceret, hvor patienten kun har få neurologiske symptomer til at være meget kompliceret, hvor patienten har mange symptomer, kan være meget dårlig og har brug for akut behandling. De planlagte indlæggelser er typisk patienter, der kommer til medicinregulering, udredning for neurologiske symptomer eller smertebehandling. Der indlægges patienter, primært med sclerose til indoperation af en baclofenpumpe, og parkinsonpatienter som indlægges til en såkaldt STN operation for deres parkinsonsymptomer. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i afsnittet er ca. 4 dage, varierende fra timer til flere måneder. På afsnit F2 bliver alle patienterne indlagt akut, hvor deres symptomer kan være opstået pludselig eller være tiltaget over nogle dage. Også her varierer kompleksiteten af forløbene afhængig af skadens omfang. Nogle patienter har få symptomer, et såkaldt TCI tilfælde, som hurtig forsvinder. Andre patienter kan have flere symptomer og være meget medtaget heraf. De har brug for intensiv pleje, behandling og genoptræning. Endvidere modtages i afsnittet patienter, som indenfor få timer har fået Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
symptomer på en apopleksi, og som bliver vurderet egnede til at modtage en specialiseret behandling kaldet trombolyse. Dette er et forløb som strækker sig over få timer. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3 dage. Sygeplejefaglige opgaver For neurologisk sygepleje gælder, at der er mange sygeplejeopgaver knyttet til varetagelse af de fysiologiske funktioner. Patienternes egenomsorgsevne er meget varierende, hvorfor vi udøver sygepleje i hele feltet fra at undervise og støtte patienten til at handle på vegne af patienten. Hermed bevæger vi os også indenfor både sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, hvor flere aspekter er i spil i det enkelte patientforløb. For at skabe et overblik over, hvilke fysiologiske og psykologiske funktioner der er mulighed for at arbejde med hos de neurologiske patienter, beskrives disse med udgangspunkt i de problemområder, vores dokumentationssystem er opbygget over. Kommunikation: Møde og få kendskab til patienter, hvor kommunikationen er påvirket i form af afasi, dysartri og latenstid. Få kendskab til hjælpemidler og handlinger, der kan støtte og hjælpe patienten med kommunikation. Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau, herunder vurdering af hvilke stimuli der kræves for at patienten reagerer. Deltage i plejen og udføre handlinger i relation de kommunikative aspekter. Viden og udvikling: Få kendskab til og viden om kognitive problemer i form af påvirket adfærd, der bl.a. kan skyldes nedsat hukommelse, koncentrationsevne og opmærksomhed. Være med til at hjælpe patienter med sådanne vanskeligheder til at huske, planlægge og overskue. Indgå i et tværfagligt samarbejde om ovenstående vanskeligheder. Respiration/cirkulation Deltage i plejen af patienter med kredsløbsproblemer. Selvstændigt måle blodtryk (BT) og puls og kende afvigelser fra det normale BT samt kende kliniske symptomer på højt/lavt BT. Observere patienters temperaturregulering og med patienter med temperaturforhøjelse. Deltage i sygeplejen til patienter med respirationsproblemer herunder observation af respirationsfrekvens, dybde og mønster samt udføre målinger som saturation, peakflow og vitalkapacitet. Få kendskab til og deltage ved brug af respirationsunderstøttende hjælpemidler som c-pap, bi-pap, hostestøtte og lejring. Ernæring: Deltage i servering af kost tilpasset den enkelte patients behov samt udarbejde ernæringsjournal og plejeplan med henblik på opfyldelse af patientens væske- og ernæringsbehov. Deltage i plejen af patienter med dysfagi og få kendskab til ernæringsmuligheder som gratinkost og sondemad via PEG sonde eller NG sonde. Kendskab til spiseteknikker og specialbestik samt ergoterapeutens rolle i vurderingen af spise-/synkefunktionen. Udskillelse: Deltage i sygeplejen til patienter med vandladnings- og afføringsproblemer eller som er i risiko herfor. På baggrund af observationer vurdere behov for sygeplejetiltag og komme med forslag til og udføre handlinger der genopretter, understøtter og kompenserer. Dette kan være brug af laksantia, ændret væske- Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
eller ernæringsbehov, blærescanning, engangskateterisering (SIK), permanent kateter (KAD), top kateter, toilettræning osv. Aktivitet: Udføre hjælp til kropspleje ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Kropsplejen kan være i form af et sengebad, nedre hygiejne, øvre hygiejne eller brusebad. Endvidere skal patientens egenomsorgskapacitet vurderes i forhold til behovet for hjælp til spisning og toiletbesøg. Arbejde med fokus på hygiejniske principper ved rene, urene og sterile plejeopgaver. Pleje af den immobile patient med fokus på farer ved immobilisation og forebyggelse af disse. Deltage i pleje af patienter med spasticitet, spasmer og pareser og herunder vurdere, hvilken betydning det har for plejen, og hvilke sygeplejehandlinger, herunder lejringer, der er mest hensigtsmæssige. Deltage i plejen af patienter med nedsat bevægelighed herunder iværksætte mobilisering og vurdering af egnede hjælpemidler. Søvn: Observation og interview af patienter omkring deres søvnmønster. Hvilken betydning har søvn og hvile i løbet af dagen, og hvordan imødekommes manglende søvn og hvile? Betydning af planlægning af aktiviteter dagen igennem under hensyn til behovet for søvn og hvile. Lejringens betydning for god hvile under hensyn til f.eks. pareser, spasticitet og smerter. Smerter/sanseindtryk: Observere og vurdere smerter i form af bl.a. lokalisation og intensitet evt. vha. VAS skala og tidsaspekt. Deltage i plejen af patienter med syns-, høre- eller føleforstyrrelser, f.eks. hos en patient med dobbeltsyn eller hemianopsi eller hos en patient med ændringer i følesansen i form af paræstesier. Hvilken betydning har ændringerne i sanseapparatet for planlægningen og udførelsen af plejen? Vurdering af patientens ligevægtssans. Vurdere balanceusikkerhed ved f.eks. gang eller siddende stilling. Udføre relevante handlinger evt. i samarbejde med en fysioterapeut. Psykosocialt: Kendskab til patientens sindsstemning og observere og vurdere, om der er behov for særlig støtte eller tilnærmelse. Vurdere patientens ressourcer i forhold til mestring af kriser, og vurdere om patienten har relationer, som kunne have betydning for plejen dette forventes der ikke selvstændighed i, men der er mulighed for at få en viden om disse forhold og deres betydning for plejen. Udover de direkte patientrelaterede sygeplejeopgaver foregår der i afdelingen mange andre opgaver, som også har betydning for patientplejens forløb. Det kan f.eks. være skriftlig dokumentation og herunder oprettelse og justering af plejeplaner, hvilket kan være med til at sikre kvalitet og kontinuitet i plejen. Endvidere er der også dagligt en sygeplejekonference, hvor aspekter i den enkelte patients pleje-, undersøgelses- og behandlingsforløb diskuteres. Én gang om ugen er der i F1 en tværfaglig konference med fysio- og ergoterapeuterne. I F2 er der dagligt en tværfaglig konference med deltagelse af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter samt læger. Under denne konference diskuteres også den enkelte patients pleje-, undersøgelses- og behandlingsforløb. Yderligere er der for begge afsnit tværgående arbejdsgange som madservering, oprydning i skyllerum og opfyldning af skabe, som er en forudsætning for hensigtsmæssige rammer for plejen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På afdelingen bliver der løbende arbejdet med udvikling af kliniske retningslinier og dokumentation. På begge afsnit arbejdes der efter evidensbaserede kliniske retningslinier indenfor områderne ernæring, udskillelse og mundpleje. Ligeledes arbejdes der med et fælles dokumentationsredskab, som er ens for hele Århus Sygehus. Der er en dokumentationsansvarlig på afd. F som står for implementeringen i de respektive afsnit. I afdelingen er to sygeplejersker i gang med Ph-D projekter. Det ene projekt, Livet med parkinsons sygdom efter STN operation, er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan livet opleves af parkinsonramte og deres nære pårørende. Det andet projekt, Træthed efter apopleksi, er en interventionsundersøgelse med fokus på at overkomme træthed i rehabiliteringsprocessen. I afdelingen foregår også flere projekter, som varetages af læger, hvor metoden primært er kliniske kontrollerede forsøg. Der er tilknyttet projektsygeplejersker, som deltager i udførelsen af disse undersøgelser. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I sygeplejen arbejder vi ud fra sygeplejeprocessen, med dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering. I dataindsamlingen gør vi brug af redskaber som f.eks. SSS- score (scandinaivian stroke scale), NIP - score (national indikator project), GCS score (general coma scale) og ernæringsscreening for at kvalificere data. Som baggrund for udførelsen og evalueringen af plejen anvendes også individuelle og standardiserede plejeplaner. På apopleksiafsnittet tilrettelægges pleje og behandling endvidere ud fra ABC konceptet (Affolter, Bobath, og Coombes), hvor man målrettet arbejder med genoptræning af hemiparetiske personer. For yderligere at sikre udvikling af sygeplejen holdes der daglige konferencer, både mono- og tværfaglige, hvor der tages udgangspunkt i specifikke patientforløb. Endvidere afvikles der lærende konferencer, hvor vores egne læger underviser i symptomer og sygdomme. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den overordnede planlægning af den kliniske undervisning er organiseret med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske for afdeling F ansat 14 timer/uge i denne funktion, samt to kliniske vejledere i hvert afsnit. Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske Inger Halgård har en Master uddannelse i Klinisk Sygepleje. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske på tværs af afsnittene med henblik på gensidig inspiration og udvikling af den kliniske vejledning. Den kliniske vejleder er til stede på næsten alle hverdage, og vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende. Disse læringsmuligheder vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende skal udarbejde i løbet af den første uge i klinisk Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
undervisning og justere undervejs i forløbet. Den individuelle kliniske studieplan vil for den studerende være omdrejningspunktet for den kliniske undervisningsperiode. Den individuelle kliniske studieplan vil sammen med indholdet i Studiebogen udgør de metoder, som vil blive brugt for at opfylde kravene til den kliniske undervisnings indhold, og hjælpe den studerende med at holde styr på sin kliniske uddannelse. Endvidere vil Model for kliniske færdigheder bliver inddraget som metode til at arbejde med sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske behov. Den kliniske vejleder strukturerer i samarbejde med den studerende, hvordan det enkelte uddannelsesforløb skal være, herunder aftale om mødetid. For at være med fra starten af dagen er mødetiden som udgangspunkt kl. 07.00 omklædt i afsnittet. Da afdelingen er uddannelsessted for studerende på forskellige moduler og for social- og sundhedsassistentelever bruger vi i afdelingen også ad hoc vejledere, som vil varetage den daglige vejledning i forhold til konkrete patientforløb. En ad hoc vejleder kan være enten en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller en sygehjælper. Læringsmiljø /Studiemiljø Generelt finder vi det i afdeling F meget spændende, udfordrende og lærerigt at være uddannelsessted for så mange elever og studerende. Vi synes, at vi på baggrund af vores patientgrupper kan give rige muligheder for at lære mange af sygeplejens grundlæggende facetter. Afdelingens plejepersonale er vant til, at vi er uddannelsessted for mange elever og studerende, og alle er engagerede og interesserede i ad hoc vejleder opgaver. Det er en del af vores dagligdag. Typisk vil den studerende i starten af det kliniske undervisningsforløb have fokus på udvalgte sygeplejeproblemstillinger hos én patient. Plejen vil blive varetaget med tæt støtte fra den kliniske vejleder eller en ad hoc vejleder. Senere vil den studerende opleve, at blive mere selvstændig og hurtigere til at danne sig et overblik over flere sygeplejemæssige problemstillinger hos en patient. Støtte og udfordringer i forhold til den studerendes læring foregår i høj grad som en del af den direkte patientpleje. Den kliniske vejleder eller ad hoc vejlederen vil i samarbejde med den kliniske vejleder vurderer, hvornår det er relevant, at den studerende kan blive mere selvstændig i udvalgte sygeplejeopgaver. Læring foregår også ved at være en del af et arbejdsfællesskab i klinisk praksis. Der er meget at lære i den direkte patientpleje, men der er også meget at lære i forhold til at være en del af en arbejdsplads for en længere periode. Der kan nævnes ord som at samarbejde og at hjælpe hinanden. Der er mulighed for at lære hvor og hvornår vi er faglige i vores kommunikation, og hvornår det er okay at være mere fri. Vi har som tidligere beskrevet planlagte konferencer i både F1 og F2. Dette er også et forum, hvor læring kan have høj prioritet både for det faste personale og for studerende. Der er mulighed for at stille spørgsmål og mulighed for at lære af andres diskussioner. Efterhånden som den studerende opnår større selvstændighed og overblik i patientplejen, vil det også være relevant, at den studerende træner sine formidlingsevner og præsenterer patienten og de sygeplejeproblemstillinger, der måtte være, til en monoeller tværfaglig konference. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
Den primære ramme for den studerendes læring er afsnit F1 og F2 og det mono- og tværfaglige samarbejde der foregår her. Der er mulighed for studiebesøg i vores ambulatorium eller i én af vores klinikker, hvor det kan have relevans i forhold til et patientforløb. Vejlednings- og evalueringstilbud På afdeling F er de kliniske vejledere sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansvarlige for de overordnede rammer for den kliniske undervisningsperiode. De kliniske vejledere introducerer de studerende til afsnittene, og én af de første dage vil der være en indledende planlægningssamtale. Ellers vil den studerende blive tilbudt en ugentlig vejledningssamtale af ca. én times varighed. Indholdet i denne samtale kan være evaluering af den studerende i forhold til ajourføring af den kliniske individuelle studieplan, tilbagemelding på skriftlige opgaver, diskussion af en konkret oplevelse med en patient eller en teoretisk drøftelse af et emne. Det kan også være relevant at bruge en del af timen på evaluering udfra mål for perioden eller andet, som den studerende har interesse i, eller som den kliniske vejleder vurderer som væsentligt. Det er også her nye udfordringer for den studerende kan aftales og planlægges. Udgangspunkt kan være den studerendes egne ønsker, eller til den kliniske vejleders vurdering af den studerendes evne til selvstændighed og dermed grad af kompleksitet i opgaverne, der stilles. Den studerende er medansvarlig for planlægning af indholdet i disse samtaler. Den kliniske vejleder tilbyder vejledning i forhold til udarbejdelse af det skriftlige oplæg til seminar, afvikling af seminar og efterfølgende tilbagemelding på forløbet. Ligeledes vil der være vejledning i forhold til de øvrige obligatoriske studieopgaver, der er i forløbet: patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. Der vil være fælles introduktion til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder og følges med den studerende på udvalgte dage. Den studerende være tilknyttet ad hoc vejledere, som vil vejlede i forhold til konkrete patienter. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere i F1 hedder Inger Halgård og Gitte Andersen og i F2 Ida Westh og Scheila Jensen. Alle de kliniske vejledere lægger et stort engagement i opgaven som vejledere og har som minimum et 7 ugers klinisk vejleder undervisningsforløb, eller er i gang med en master- eller diplomuddannelse i sygepleje. Flere af vejlederne deltager endvidere i grupper, hvor der i en større sammenhæng arbejdes med pædagogiske tiltag, som f.eks. udvikling og brug af Model for kliniske færdigheder. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den sygeplejestuderende har ifølge bekendtgørelsen pligt til, at deltage i klinisk undervisning. Dette betyder at vi i neurologisk afdeling forventer, at den studerende aktivt udnytter de uddannelsestilbud som afdelingen giver mulighed for. Nedenfor er mere konkret beskrevet de ting, som den studerende skal omkring i den kliniske undervisning i Neurologisk afdeling for, at kunne indstille sig til den interne kliniske prøve. - Har læst Neurologisk afdelings studieplan før starten på den kliniske undervisning. - Til planlægningssamtalen har udfyldt præsentations- og status delen i Studiebogen. Har forberedt sig skriftligt på, hvad der skal arbejdes med i forhold til, at opnå det læringsudbytte, som er skitseret i modulbeskrivelsen for. - Følge op på planlægningssamtalen ved at udarbejde den kliniske individuelle studieplan og sikre den bliver sendt til afsnittets tilknyttede underviser. - I hele forløbet være medansvarlig for at den individuelle kliniske studieplan ajourføres og uddybes. - Udarbejde patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. - Udarbejde ét skriftligt oplæg til seminar. - Være aktiv ved eget og medstuderendes seminar (læser hinandens oplæg grundigt igennem og forbereder sig teoretisk). - Selvstændigt udfører grundlæggende sygeplejeopgaver (for uddybning af opgaver se punktet: Sygeplejefaglige opgaver s. 5). - Stiller spørgsmål og reflekterer over det han eller hun ser og oplever. - Viser ansvar for tildelte plejeopgaver i afdelingen og får dokumenteret og givet oplysninger videre om patienten inden dagens afslutning. Være aktiv i konferencesituationer. - Forberedt til ugesamtaler ud fra hvad der er aftalt. Selv tage initiativ til hvad ugesamtalen skal eller kan indeholde. - Komme med forslag til, hvad der skal arbejdes videre med. - En uge før afslutningen af den kliniske undervisning skriftligt beskrive punktet i Studiebogen, som hedder: Aktuelle faglige niveau og udviklingsområder. Dette gennemgås med den kliniske vejleder, der giver den studerende feedback. Skal der herefter ændres noget, gør den studerende dette, og beskrivelsen sættes ind i studiebogen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9