Frslag til Vandfrsyningsplan 2013-2023
Vandfrsyningsplan Side 2 Titel: Vandfrsyningsplan 2013-2023 fr Varde Kmmune Rapprt: Rapprten er udarbejdet af Varde Kmmune med bistand fra vandværkerne Ft: Varde Kmmune Tryk: Varde Kmmune Udgivelsesår: 2013 Cpyright: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse Hentes fra: www.vardekmmune.dk Plitisk behandling: Frslag til vandfrsyningsplan 2013-2023 er vedtaget i Plan g Teknik udvalget, Øknmiudvalget g Kmmunalbestyrelsen. Offentlig høring: Efter ffentliggørelse af frslag til vandfrsyningsplan er der en indsigelsesperide på 8 uger Udarbejdet af: Varde Kmmune, Team Miljø Bytften 2 6800 Varde E- mail: vardekmmune@varde.dk Web: www.vardekmmune.dk Dat fr endelig gdkendelse: XXXX
Vandfrsyningsplan Side 3 Frrd Vandfrsyningsplan 2013-2023 fr Varde Kmmune er udarbejdet af kmmunen i samarbejde med de almene vandværker i kmmunen. Vandfrsyningen i Varde Kmmune varetages af en række større g mindre vandfrsyninger spredt ver hele kmmunen. Sm i resten af Danmark er vandfrsyningen baseret på indvinding af grundvand. Varde Kmmune betragter drikkevand sm en fødevare, g kmmunen vil derfr gøre en særlig indsats fr at sikre, at der kan leveres rent drikkevand til kmmunens brgere g erhverv i en tilstrækkelig mængde g kvalitet. Dette vil kmmunen bl.a. kunne realisere i fremtiden ved at lkalisere g beskytte de bedste grundvandsfrekmster i kmmunen. Varde Kmmune ligger i en del af Danmark, hvr det er vanskeligt at finde rigelige mængder vand af en gd kvalitet. Det er derfr nødvendigt, at der gøres en krdineret indsats i frhld til beskyttelse, indvinding g prduktin af drikkevand. Varde Kmmune vil gerne have en vandfrsyningsstruktur med en blandet størrelse af vandværker, såfremt vandværkerne har mulighed fr at prethlde en sikker drift med hensyn til mængde g kvalitet. Varde Kmmune har således ikke planer m, at der skal nedlægges vandværker med mindre et vandværk ikke er i stand til at leve p til betingelsen m at kunne levere tilstrækkelige mængder vand af en høj kvalitet til frbrugerne i det respektive frsyningsmråde. Planen består af t dele, der er en plandel g et plangrundlag. Plangrundlaget beskriver de tekniske frhld g de udfrdringer sm vandfrsyningerne i kmmunen står verfr. Plandelen indehlder et resumé af plangrundlaget g kan læses selvstændigt uden det mere detaljerede plangrundlag. Sm baggrund fr planarbejdet er der udført en teknisk registrering af alle kmmunens almene vandværker. Planarbejdet er baseret på data fra år 2011. Faglige udtryk er frklaret i fakta-bkse i rapprten samt i en psummerende rdfrklaring bagerst i rapprten. Frslaget til Vandfrsyningsplanen bliver fremlagt i ffentlig høring i 8 uger fra den 7. nvember 2013 til den 9. januar 2014. Miljøvurderingen ffentliggøres sm et bilag til selve vandfrsyningsplanen. I høringsperiden har myndigheder, interesserganisatiner, almene vandværker g brgerne haft mulighed fr at kmme med bemærkninger til planen. Bemærkninger til planen er behandlet af byrådet, sm har vurderet i hvilket mfang, bemærkningerne skulle indarbejdes i den endelige plan.
Vandfrsyningsplan Side 4 Indledning...6 1 Målsætninger g retningslinjer fr den fremtidige vandfrsyning...7 1.1 Fkusmråder....7 1.2 Målsætning g retningslinjer....7 1.2.1 Grundvand...7 1.2.2 Frsyningsstruktur...9 1.2.3 Frsyningssikkerhed...10 1.2.4 Vandkvalitet...10 1.2.5 Miljø g klima...11 1.3 Indsatser i Handleplanen...13 2 Rammer fr planlægningen...14 2.1 Vandfrsyningens lvgrundlag...14 2.2 EU s Vandrammedirektiv...14 2.3 Vandplaner...15 2.4 Grundvandsbeskyttelse g krtlægning...15 2.5 Kmmunens planlægning...18 2.6 Kmmuneplan...18 2.7 Spildevandsplan...18 2.8 Beredskabsplan...19 3 Plangrundlag...20 3.1 Vandfrsyning...20 3.2 Vandindvinding...22 3.3 Grundvand...22 3.4 Naturligt frekmmende stffer...23 3.5 Menneskeskabt frurening...23 3.6 Grundvandets sårbarhed...23 3.7 Vandværksanlæg g kvaliteten af drikkevandet...24 3.8 Anlæggets tilstand...24 3.9 Kapacitet g frsyningsevne...26 3.10 Vandkvalitet...26 3.11 Enkeltindvinder....27 3.12 Vandtab g distributin...27 3.13 Ledningsanlæg...28 3.14 Frsyningssikkerhed...28 3.15 Fremtidige vandfrbrug...29 3.16 Prgnsegrundlag...29 3.17 Prgnse fr vandbehv...31 3.18 Fremtidige frsyningskrav...32 3.19 Indvindingstilladelse...33 4 Vandfrsyningsplan - plandel...34 4.1 Planens udgangspunkt...34 4.2 Grundvandsressurce...35 4.3 Vandfrsyningskvalitet g kapacitetsfrhld....35 4.4 Frsyningssikkerhed...35
Vandfrsyningsplan Side 5 4.5 Frsyningsmråder g nye tilslutninger...38 5 Miljøvurdering...40 5.1 Resultatet af miljøvurderingen...40 6 Ordfrklaring...41 Tilhørende bilag: Krt ver ledningsnet i Varde Kmmune. Bilagsdelen til plandelen. VVM-screening.
Vandfrsyningsplan Side 6 Indledning Varde Kmmune har udarbejdet denne vandfrsyningsplan, sm angiver, hvrdan vandfrsyningen i Varde Kmmune skal tilrettelægges, så alle frbrugere sikres drikkevand af en tilstrækkelig mængde g gd kvalitet. Ifølge vandfrsyningslven 14 er det Varde Kmmune der udarbejder en vandfrsyningsplan fr kmmunen. Inden udarbejdelsen af denne vandfrsyningsplan blev mrådet administreret efter fem vandfrsyningsplaner fra hver af de fem kmmuner, sm i 2007 blev sammenlagt til den nye Varde Kmmune. De 5 kmmuner var Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde g Ølgd. Den nye vandfrsyningsplan har til frmål at sikre, at retningslinjerne fr arbejdet med vandfrsyningen bliver ensartet i hele Varde Kmmune. Vandfrsyningsplanerne fr de tidligere kmmuner har i flere tilfælde været af ældre dat, så planen sikrer gså pdatering af datagrundlaget, så det passer med de nuværende frhld g frudsætninger. Vandfrsyningsplanen fr Varde Kmmune dækker periden 2013 til 2023. Datagrundlaget fr vandfrsyningsplanen er fra 2011. Vandfrsyningsplanen vil årligt blive vurderet i frhld til, m de planlagte handlinger bliver gennemført. Det frventes, at der skal ske en revisin af vandfrsyningsplanen i 2017. Med gdkendelsen af denne vandfrsyningsplan phæves de tidligere vandfrsyningsplaner fr Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde g Ølgd Kmmuner. På baggrund af gennemført screening af frslag til Vandfrsyningsplan 2013-2023 er det Varde Kmmunes vurdering, at der ikke skal fretages en miljøvurdering af planen. Kmmunen vurderer, at planen ikke er mfattet af lvens bilag 3 g 4, g at planen ikke påvirker internatinale naturbeskyttelsesmråder eller i øvrigt medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 4 i Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer.
Vandfrsyningsplan 1 1.1 Side 7 Målsætninger g retningslinjer fr den fremtidige vandfrsyning. Fkusmråder. Varde Kmmune har sm særligt fkusmråde at sikre den fremtidige vandfrsyning i kmmunen, så frbrugerne gså på lang sigte kan frsynes med rigeligt drikkevand af en gd kvalitet. Det frdrer en krdineret indsats g et samarbejde mellem vandværker, kmmune g andre aktører på mrådet. Varde Kmmune hlder årlige dialgmøder med vandværkerne, fungerer i et løbende samarbejde med Vandrådet g deltager i vandværkernes årlige generalfrsamling. En række målsætninger g retningslinjer danner grundlaget fr arbejdet med vandfrsyningen. Ved at administrere efter vandfrsyningslven g retningslinjerne pstillet i planen, g via priritering af kmmunens myndighedspgaver på vandfrsyningsmrådet, vil Varde Kmmune sikre de bedst mulige vilkår fr vandværkerne i deres arbejde med at videreudvikle den eksisterende frsyningsstruktur. På baggrund af status- g frudsætningsdelen er der pstillet fem fkusmråder fr hvilke, der er frmuleret mål g retningslinjer. Det drejer sig m følgende: Grundvand Frsyningsstruktur Frsyningssikkerhed Vandkvalitet Miljø g klima Til hvert fkusmråde er der knyttet målsætninger, der skal arbejdes på at realisere inden fr planperiden samt retningslinjer til at støtte p mkring realiseringen af målsætningerne. Retningslinjerne udgør en del af administratinsgrundlaget i sagsbehandlingen fr indvinding af grundvand g levering af drikkevand i Varde Kmmune. Sidst i kapitlet er der pstillet en række knkrete indsatser, sm Varde Kmmune vil gennemføre i samarbejde med vandværkerne. 1.2 Målsætning g retningslinjer. 1.2.1 Grundvand Frnyelse af grundvandet er en langsm prces, der mange steder sker ver mange år, g derfr er det nødvendigt med en langsigtet planlægning fr at beskytte g bevare rene grundvandsressurcer. Fr frtsat at sikre en drikkevandsfrsyning baseret på ufrurenet grundvand, er beskyttelse af grundvandet imd frurening derfr af afgørende betydning. De gelgiske frhld g de aktiviteter, der fregår på jrdverfladen, påvirker grundvandets kvalitet. Også indvindingen af grundvand kan påvirke grundvandskvaliteten, f.eks. er frhøjede kncentratiner af nikkel i grundvandet fte indvindingsbetinget. En miljøpririteret indvinding, hvr grundvandsspejlet hldes stabilt reducerer risiken fr disse påvirkninger af grundvandsressurcen.
Vandfrsyningsplan Side 8 Målsætninger Grundvand Grundvandsressurcen skal beskyttes, så frsyningen af drikkevand kan baseres på ufrurenet grundvand. Grundvandsressurcen skal udnyttes således, at der er færrest mulige negative effekter på vandkvalitet g vådmråder. Indvindingen af grundvand til drikkevand skal i videst mulig mfang ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner. Samarbejdet mellem kmmunens vandværker skal frtsætte g m muligt videreudvikles, så der er et gdt grundlag fr vandværkerne til at indgå i samarbejder mkring indvinding g beskyttelse af grundvandet. Retningslinjer - Grundvand Varde Kmmune vil udvise hensyn i alle kmmunale beslutninger g handlinger af betydning fr drikkevandsinteresserne i kmmunen. Kmmunen vil indarbejde reginplanens retningslinjer m grundvandsbeskyttelse g arealanvendelse i den kmmunale planlægning i det mfang vandplanerne ikke medtager disse, g tage hensyn til drikkevandsinteresserne, når der udlægges nye arealer til byfrmål. Indsatsplanen fr grundvandsbeskyttelse skal revideres i samarbejde g tæt dialg mellem kmmunen g alle invlverede parter. Krdinatinsfrum er et vigtigt rgan fr at sikre denne krdinering. Varde Kmmune bruger ikke pesticider på ffentlige arealer. Inden fr en afstand af 300 meter fra eksisterende indvindingsbringer g i mråder, hvr grundvandet er særligt sårbart, vil kmmunen ikke tillade nedsivning af spildevand. Inden fr kildepladszner vil kmmunen være pmærksm på tætheden af eksisterende g nye spildevandsledninger. Inden fr OSD-mråder vil kmmunen være særligt pmærksm på miljøkravene til f.eks. plag af tanke, frurenet jrd, klrerede pløsningsmidler, flydende lier g kemikalier, samt i øvrigt i miljøsagsbehandling, lkalplanlægning mv. lade frsigtighedsprincippet råde. Ved tilslutning af enkeltindvinder til almen vandfrsyning vejleder vandværkerne m, at ubenyttede brønde g bringer skal sløjfes frskriftsmæssigt. Hvis dette ikke sker, meddeler kmmunen påbud m sløjfning af bring. Der kan dg søges m tilladelse til at få en tidligere hushldningsbring ændret til en havevandingsbring ved indsendelse af ansøgning herm. Vandværkerne skal løbende vervåge grundvandskvaliteten. Der er angivet ngle minimumskrav til disse undersøgelser. Kmmunen vil frhlde sig til, m der er behv fr at udføre yderligere undersøgelser. Brgerne skal plyses m vigtigheden af at værne m grundvandsressurcen, både af kmmunen g vandværkerne, sm grundlag fr at beskytte påvirkningen af grundvandsressurcen.
Vandfrsyningsplan Side 9 Frbrugerne skal frtsat pfrdres til at spare på vandet. Kmmunen vil gøre en indsats fr at begrænse vandfrbruget i kmmunens institutiner, skler g øvrige ejendmme. Kmmunen vil fremme etablering af anlæg til nedsivning af regnvand på ffentlige arealer g pfrdre private til at gøre det samme. Vandværkerne skal via løbende lækagepspring g udbedring af lækager minimere lækagetabet. Varde Kmmune samarbejder med Regin Syddanmark m krtlægning g prensning af frurenede grunde. 1.2.2 Frsyningsstruktur Udgangspunktet fr den fremtidige frsyning med drikkevand er de eksisterende almene vandværker, der indvinder vand fra 11 kildepladser placeret spredt i kmmunen. Den spredte placering af kildepladserne mdvirker, at der sker en påvirkning af grundvandsressurcen til skade fr grundvandskvaliteten, vådmråder g naturen. Spredningen udgør ligeledes en frsyningssikkerhed i frhld til en eventuel frurening af grundvandsressurcen. Ved at sprede indvindingen på frskellige grundvandsmagasiner minimeres antallet af vandværker g frbrugere, sm berøres af en eventuel frurening. Målsætninger - Frsyningsstruktur Vandfrsyningsplanen skal understøtte den eksisterende lkalt frankrede indvindings- g frsyningsstruktur. Alle brgere i kmmunen skal have mulighed fr at blive tilsluttet et alment vandværk. Vandfrbruget skal reduceres g vandspildet skal minimeres. Retningslinjer - Frsyningsstruktur I vandfrsyningsplanens fremtidige frsyningsmråde har vandværket retten g pligten til frsyning af frbrugerne med drikkevand. Der skal være ensartede vilkår fr tilslutning til alle almene vandværker i kmmunen, men ikke nødvendigvis ens priser, da frhldende er frskellige i de enkelte frsyningsmråder. Ved tilslutning af en ejendm til et vandværk frudsættes det, at hele ejendmmens hushldningsfrbrug af vand aftages fra vandværket. Når en ejendm eller en virksmhed vergår til en almen vandfrsyning, skal eksisterende brønd eller bring sløjfes. Helt undtagelsesvis kan der gives tilladelse til at anvende en brønd eller bring til prduktinsvand i virksmheder m.m. Det frudsættes, at virksmheden har et strt vandfrbrug, g at den kan frsynes med vand af ringere kvalitet end drikkevandskvalitet. Tilladelse gives individuelt på baggrund af en knkret vurdering, der gså tager hensyn til de almene vandværkes interesser. Hvis der ønskes et nærmere samarbejde mellem kmmunens vandværker m administrative g driftsmæssige pgaver, vil Varde Kmmune se psitivt på dette g gerne bistå vandværkerne i et knstruktivt samarbejde. Vandværkerne skal indsende takstblad til gdkendelse hs kmmunen én gang årligt.
Vandfrsyningsplan Side 10 Vandværker, der er mfattet af Vandsektrlven (vandselskaber med slgt vandmængde ver 200.000 m³/år) skal gså verhlde det af Frsyningssekretariatet fastsatte prislft, jævnfør lvens kapitel 3. Dette drejer sig i Varde Kmmune i 2011 m Varde Frsyning, Andelsvandværket Helle Vest, Nrdenskv Vandværk, Klinting Vandværk, Outrup Vandværk, Oxby & H Vandværk, Skvlund Ansager Vandværk, Tistrup Vandværk g Ølgd Vandværk. Selvm vandselskaberne er underlagt prislftet fastsat af Frsyningssekretariatet, skal takstbladene frtsat gdkendes af Varde Kmmune efter plæg fra vandselskaberne. Vandværkerne skal hvert år indberette den ppumpede g udpumpede vandmængde samt vandspild. 1.2.3 Frsyningssikkerhed Målsætninger Frsyningssikkerhed Frsyningen af drikkevand skal ske fra vandværker, sm er stabile g rbuste i både den dag- lige frsyning af drikkevand g i nødsituatiner. Vandfrsyningerne skal være pbygget med frsyningssikkerhed, så frsyningen enten hurtigt kan retableres eller så der inden fr krt tid kan etableres alternativ frsyning. Retningslinjer Frsyningssikkerhed Vandværkerne skal have en beredskabsplan til afhjælpning af pludseligt pståede driftsfrstyrrelser, f.eks. frurening af drikkevandet, driftstp på vandfrsyningsanlæg eller brud på ledningsnettet. Vandværkerne bør fysisk sikres md indtrængen af uvedkmmende persner med lås g alarm på indvindingsbringer g vandfrsyningsanlæg. Afhængig af indvindingsmulighederne kan det på længere sigt blive nødvendigt at etablere yderligere frsyning mellem vandværkerne eller sammenlægge ngle vandværker. Sm hvedregel skal vandværkerne have mulighed fr nødfrsyning fra et andet vandværk, direkte via ledningsnet. Alternativt skal der freligge en udførlig plan fr anden nødfrsyning. 1.2.4 Vandkvalitet Generelt er der en gd drikkevandskvalitet i Varde Kmmune. Kvaliteten af drikkevandet vurderes i henhld til bekendtgørelse m vandkvalitet g tilsyn med vandfrsyningsanlæg nr. 1024 af 31. ktber 2011. Vandværkerne kan udarbejde dkumentatin fr drikkevandssikkerhed i henhld til Miljøministeriets Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Dkumenteret Drikkevands Sikkerhed - DDS). Under udarbejdelsen af en DDS-plan bliver hvert led i vandfrsyningssystemet vurderet i frhld til, hvilke uheld der kan frekmme, g hvr kritisk det er i frhld til frbrugerens sikkerhed g de vandkvalitetsmål, sm den enkelte frsyning har stillet p. De kritiske frhld pririteres, g der pstilles en plan fr styring af risici. En DDS-plan giver mulighed fr at frebygge i stedet fr først at handle, når uheldet er sket. Målsætninger - Vandkvalitet
Vandfrsyningsplan Side 11 Vandfrsyningerne skal levere den bedst mulige vandkvalitet, der sm minimum pfylder lvgivningens krav. Frsyningen skal så vidt muligt baseres på ufrurenet grundvand, der efter en simpel behandling fr naturligt frekmmende stffer kan pfylde lvgivningens krav. Vandfrsyningsanlæg g ledningsnet skal indrettes g dimensineres, så der ikke pstår vandkvalitetsprblemer. Retningslinjer - Vandkvalitet Varde Kmmune fastsætter analyseprgrammer fr alle anlæg, der indvinder grundvand til frmål, der kræver drikkevandskvalitet, g fører tilsyn med vandkvaliteten fr disse anlæg. Kmmunen fører teknisk tilsyn på almene fælles vandfrsyningsanlæg, der leverer vand til drikkevandsfrmål. Der føres tilsyn med alle vandfrsyningsanlæg i løbet af en peride på 2 år. Hvis der er særlige prblemer eller behv fr bistand fra myndigheden, føres der pririterede tilsyn. Vandfrsyningerne skal til stadighed bestræbe sig på frebyggende tiltag fr at højne vand- kvaliteten g sikre frbrugerne md bakterilgiske frureninger. Fr at prethlde en vandfrsyning kan der helt ekstrardinært meddeles tilladelse til at rense vandet fr andre stffer, f.eks. pesticider g andre miljøfremmede stffer. Tilladelsen vil kun være midlertidig, idet der hurtigst muligt skal etableres en drikkevandsfrsyning baseret på ufrurenet grundvand. Kmmunen er åben ver fr indførelse af mderne rensemetder til fjernelse af naturligt frekmmende uønskede stffer (nikkel, flurid, arsen mv.) i takt med, at der pnås erfaringer med disse metder. Frbrugerne skal infrmeres m vandværkernes vandkvalitet, hvilket kan ske på vandværkernes hjemmeside. Ledningsarbejder g driftsfrstyrrelser kan infrmeres ved hjælp af lkalradi, lkalaviser eller på vandværkes hjemmeside. 1.2.5 Miljø g klima Målsætninger Miljø g klima Varde Kmmune ønsker at skabe sammenhæng mellem benyttelse g beskyttelse. Det undersøges derfr løbende, hvrdan vandværker g kildepladser påvirker det mgivende vandmiljø g den mgivende natur fr at sikre, hvrledes der til stadighed kan ske pfyldelse eller prethldelse af de statslige miljømål. I frbindelse med tildeling af grundvand til markvandingsbringer kan indvindingsmængden blive reduceret, hvis et grundvandspland bliver belastet fr hård med negative knsekvenser fr vandløb eller 3-mråder. Vandværkerne skal tænke energiptimering ind i planlægningen ved nyanskaffelser g renveringer. Retningslinjer Miljø g klima I frbindelse med frnyelse af vandindvindingstilladelser til almene vandværker skal det sikres, at der sker pfyldelse af mål i Statens vandplaner, der er udmøntet i
Vandfrsyningsplan Side 12 Vandhandleplan 2013-2015 fr Varde Kmmune. Da de statslige vandplaner blev trukket tilbage, er ny kmmunal Vandhandleplan under udarbejdelse. Varde Kmmune er i færd med at udarbejde sin første Klimatilpasningsplan fr kmmunen. Den vil være endelig gdkendt juni 2014. Med klimatilpasningsplanen vil Varde Kmmune frhlde sig til, hvrdan klimaændringer med en frventet stigning af havvandstanden vil kunne påvirker de kystnære vandfrsyninger g deraf medføre en risik fr frhøjet grundvandsstand, der kan påvirke vandværkernes indvindingsbringer g vandbehandlingsanlæg. Den frventet øgede nedbørsmængde kan give udslag i versvømmelser, frurening af drikkevandsbringer mv. Fr at kunne imødegå dette kan det måske blive nødvendigt at flytte indvindingsbringer g sikre sine vandbehandlingsanlæg. Risiken kan håndteres ved hensigtsmæssig indretning af vandfrsyningernes bringer på baggrund af en vurdering af risiken fr versvømmelse. Vandværkerne pfrdres til at følge udviklingen, hvis man er i risikgruppen, hvilket vil blive udpeget i klimatilpasningsplanen. Det ændrede klima med mere regn kan gså betyde, at en gammel jrdfrurening i et indvindingsmråde kan kmme til at true kvaliteten i vandfrsyningerne på en anden måde end det gør i dag. Varde Kmmune følger udviklingen, g på sigt kan det blive nødvendigt at lave yderligere tiltag fr at sikre vandværkerne i kmmunen md klimaændringer.
Vandfrsyningsplan 1.3 Side 13 Indsatser i Handleplanen. På baggrund af de pstillede målsætninger g retningslinjer er der pstillet en række knkrete indsatser, sm Varde Kmmune vil realisere i samarbejde med Vandrådet g vandværkerne. År Indsats i Handleplanen 2013-2014 Private drikkevandsbringer skal alle have lavet en simpel drikkevandsanalyse i periden. Arbejdet er igangsat i 2011g afsluttes i 2014. Kmmunal infrmatin m sikkerhedsznerne ved de fælles drikkevandsbringer Der gennemføres en indsats fr BringsNære Beskyttelsesmråder (BNBO) fr alle vandværker i Varde Kmmune Justeret liste ver private drikkevandsbringer i samarbejde med vandværkerne Frit lejde kampagne fr havevandingsbringer Der igangsættes et samarbejde med Vandrådet g vandværkerne m mulighederne fr at etablere nødfrbindelser mellem de enkelte vandværker. Der er rejst en række principielle spørgsmål, sm der skal tages beslutning m først i 2014, herunder: - Prcedure fr nedlukning af vandværker 2014 - hvem skal høres, g hvrdan køre prcessen - Kan der med frdel samarbejdes m de administrative prcesser - Frsyningsret g pligt - husdyr ved markvanding - kan der tinglyses pligt - Actincard i beredskabsplanen er det nk til at pfylde kravet m en beredskabsplan fr de private vandværker - Fælles standard fr vandværkernes indberetning af frureningshændelser Kmmunen undersøger muligeden fr, at der laves en krtflade med angivelse af, hvr der er fundet BAM Manglende digitaliseringer af vandværkernes ledningssystemer (LER) skal udarbejdes. Pålæg kan frventes først i 2014 med seneste udførsel i 2015. Undersøgelse af udvalgte markvandingsbringer - bringer i frsyningsmråder 2014-2016 Analyseprgram fr vandværkerne blandt andet med baggrund i data fra BNBO-indsatsen Inspektin/rensning af rentvandsbehlder. Der er et ønske m, at alle vandværker får dette fretaget hver 5. 10. år. Evt. kan der indhentes et samlet tilbud. Fælles standard fr takstblade. Varde Kmmune har et ønske m, at der vil blive brugt den fra FDV 2013-2014 2013-2014 2014 2014 2014 2014 2014 2014-2015 2014-2016 2015 2017 2015-2016 Der vil løbende blive fretaget en priritering i samarbejde med vandværkerne, g Varde Kmmune vil gerne flytte rundt på indsatserne, såfremt der viser sig et særligt behv fr at gøre det.
Vandfrsyningsplan 2 Side 14 Rammer fr planlægningen I det følgende sammenstilles de rammer fr planlægning sm vandfrsyningen er underlagt fr at sikre en helhed i denne planlægning i frhld til anden planlægning. 2.1 Vandfrsyningens lvgrundlag Ifølge vandfrsyningslven skal en kmmunal vandfrsyningsplan: angive g lkalisere frventet behv fr vand, redegøre fr placering, ydeevne g kvalitet af de almene vandfrsyningsanlæg, angive hvilke mråder, der skal frsynes fra almene anlæg g hvilke, der skal frsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendmme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandfrsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandfrsyning, deres beliggenhed samt placering af nye, almene vandfrsyningsanlæg, beskrive nuværende g fremtidige frsyningsmråder fr de almene vandfrsyninger, redegøre fr tilførsel af vand udefra eller levering af vand til frbrug udenfr kmmunen, angive ledningsnettet fr de almene anlæg, herunder eventuelt frbin del ses ledninger mellem anlæggene g pstille tidsplan fr etablering g udbygning af almene vandfrsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Vandfrsyningsplanens indhld er lvbestemt, g kravene ses af verstående bks. 2.2 EU s Vandrammedirektiv EU s Vandrammedirektiv af 22. december 2000 danner rammerne fr vandfrvaltningen i Danmark g det øvrige Eurpa. I dansk lvgivning er det Lv m Miljømål (Miljømålslven), sm implementerer EU s Vandrammedirektiv. Frmålene med direktivet er, at planlægningen g frvaltningen af alle vandmråder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes start til udløbet i havet. Hvr planlægning, beskyttelse g udnyttelse af grundvand i Danmark hidtil er sket næsten udelukkende ud fra hensynet til, at grundvand skal anvendes til vandfrsyning, vil hensynet til fr eksempel vandløb g søer fremver skulle inddrages i langt højere grad ved håndtering g vurderinger af grundvandsressurcen.
Vandfrsyningsplan Side 15 Målet er, at der i 2015 skal være pnået en gd tilstand fr alt verfladevand g alt grundvand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behvet fr rensning af drikkevand. Det er i verensstemmelse med de principper, sm hidtil har været styrende fr den danske plitik på drikkevandsmrådet. Derfr vil EU s Vandrammedirektiv nu g i fremtiden få indflydelse på vandfrsyning i Danmark g dermed i Varde Kmmune. 2.3 Vandplaner De statslige vandplaner blev vedtaget i december 2011, men blev efterfølgende i december 2012 phævet af Natur- g Miljøklagenævnet. Dermed er de kmmunale handleplaner ligeledes erklæret ugyldige. Tidspunktet fr en ny høringsperide samt vedtagelse af vandplanerne er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Det frventes dg, at planerne vedtages i 2013. Vandplanerne kmmer til at indehlde miljømål fr alle vandmråder, indsatsprgram g pririteringer samt bindende retningslinjer fr de statslige, reginale g kmmunale myndigheder. Vandplanerne bliver fulgt p af kmmunale vandhandleplaner, der beskriver, hvrdan kmmunerne vil gennemføre indsatserne i vandplanerne. Reginplanens retningslinjer herunder gså planlægningen af vandindvinding er phøjet til landsplansdirektiver g er gældende indtil de statslige vandplaner g den kmmunale vandhandleplan er vedtaget. 2.4 Grundvandsbeskyttelse g krtlægning En række tiltag i den tidligere amtslige vandressurceplanlægning har betydning fr planlægningen af grundvandsbeskyttelsen i Varde Kmmune. Det væsentligste element heri mhandler den reginale klassificering af grundvandet, der inddeles i mråder uden drikkevandsinteresser, mråder med drikkevandsinteresser g mråder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se krtbilag 1. I krtlægningen er der gså udpeget nitratfølsmme vandindvindingsmråder, der fremgår af krtbilag 2 g de særlige indsatsmråder, hvr der skal fretages krtlægning g beskyttelse af grundvandsfrekmsterne, så der er rent grundvand til fremtidige generatiner, se krtbilag 3. Naturstyrelsen krtlægger grundvandsressurcen på baggrund af gegrafi, gelgi, hydrgelgi, hydrkemi, arealanvendelse g frureningstruslerne fr alle grundvandsfrekmsterne, sm er udpeget sm indsatsmråder. Kmmunen udarbejder på baggrund af Naturstyrelsens krtlægningsrapprter indsatsplaner. Indsatsplanerne skal indehlde en detaljeret pgørelse ver behvet fr beskyttelse indenfr et indsatsmråde, samt retningslinjer g en tidsplan til pnåelse af denne beskyttelse. I Varde Kmmune er der 7 OSD mråder, 3 af disse mråder ligger delvist placeret udenfr kmmunegrænsen. Naturstyrelsens krtlægning af OSD Frumlund g OSD Hindsig, OSD Kvng g OSD Balders Bæk er blevet færdig i 2013, se krtbilag 1. De øvrige krtlægninger i Varde Kmmune skal være afsluttet med udgangen af 2015. Varde Kmmune har fået støtte fra Naturstyrelsen til at lave en indsats fr Blig Nære Beskyttelsesmråder (BNBO) i 2013-2014 fr alle vandværksbringer i kmmunen. Frmålet hermed er, at kmmunen rundt m vandfrsyningsbringer kan udlægge de nødvendige beskyttelseszner ud ver de almindelige 25 m fr at undgå farer fr
Vandfrsyningsplan frurening af vandfrsyningerne. Beskyttelsesmråderne udlægges af kmmunerne på baggrund af knkrete vurderinger af bl.a. frureningstrusler md vandfrsyningen. Områderne kan have varierende størrelse afhængig af de gelgiske g hydrgelgiske frhld i mrådet. Krtbilag 1. Områder med særlig drikkevandsinteresser OSD-mråder Krtbilag 2. Nitratfølsmme indvindingsmråder Side 16
Vandfrsyningsplan Side 17 Krtbilag 3. Indsatsmråder fr grundvandsbeskyttelse. 2.5 Kmmunens planlægning Fruden indsatsplanerne skal Varde Kmmune gså udarbejde en vandhandleplan, kmmuneplan g en spildevandsplan, der kan have indflydelse på vandfrsyningsplanlægningen. 2.6 Kmmuneplan Kmmuneplanen giver en samlet præsentatin af interesseafvejningen af frskellige arealanvendelser i byerne g landmråder med blandt andet landskabs- g naturinteresser samt landbrugs- g skvrejsningsmråder. Kmmuneplanen er en versigtelig plan, der fastlægger de verrdnede mål g retningslinjer fr kmmunens udvikling i byer g i det åbne land. Varde Kmmunes byråd ønsker at sikre, at der fremver er tilstrækkelig drikkevand af gd kvalitet ved at beskytte grundvandet md frurening. Hensyn til grundvandet pririteres specielt højt i mråder med særlige drikkevandsinteresser g i indvindingsplande til almene vandværker. I frlængelse heraf er det byrådets mål, at drikkevandsfrsyningen skal pririteres højt. Retningslinjerne fr grundvandbeskyttelse i Kmmuneplan 2013 sætter begrænsninger fr, hvr der kan udpeges nye by- g erhvervsmråder, hvilke typer af virksmheder, der kan lkaliseres g hvilke aktiviteter, der kan finde sted indenfr frskellige udpegninger, hvr hensigten er grundvandsbeskyttelse. Ligeledes sikrer retningslinjerne, at grundvandet ikke frurenes ved ændret arealanvendelse indenfr nitratfølsmme indvindingsmråder g frskellige aktiviteter med grundvandstruende stffer. Dermed sikrer byrådet med
Vandfrsyningsplan Side 18 kmmuneplanen at beskytte grundvandsresurserne ved at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster grundvandet yderligere. Retningslinjer fr vandindvinding sikrer, at fremtidige aktiviteter efter de kmmende vandplaner g vandhandleplan fr Varde Kmmune kan gennemføres g at der tages hensyn til vandstanden i vandløb, søer g vådmråder ved indvinding af grundvand. Derudver sikrer retningslinjerne, at der sker en priritering af anvendelse af grundvandsresursen. Kmmuneplanen 2013 giver yderligere mulighed fr at beskytte grundvandsresurserne ved sm udgangspunkt at udpege skvrejsningsmråder i mråder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsmme indvindingsmråder, indvindingsplande til vandværker g indsatsmråder. Dermed vil skvrejsning kunne anvendes sm et aktivt virkemiddel til at beskytte vigtige grundvandsresurser. 2.7 Spildevandsplan Vandfrsynings- g spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i det åbne land, hvr der ikke er klakeret. Nedsivningsanlæg kan være prblematiske i mråder med særlige drikkevandsinteresser på grund af risik fr nedsivning af bl.a. miljøfremmede stffer til grundvandet. Nedsivningsanlæg kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed fr vandindvinding, da der er vejledende afstandskrav mellem indvindingsbringer g nedsivningsanlæg. Der skal sm udgangspunkt være en afstand på 300 meter mellem nedsivningsanlæg g bringer til drikkevandsfrmål. Kmmunen kan give dispensatin ned til 75 meter efter en knkret miljømæssig vurdering. Varde Kmmune har en spildevandsplan, der er gdkendt i 2010 g gælder frem til 2015. Der er siden udarbejdet tillæg til spildevandsplanen bl.a. fr separering af regn g spildevand i plandsbyer til Varde by med henblik på at kunne afskære til de væsentligste temaer i planen er ptimering af anlæg g drift, klimatilpasning g frureningsbegrænsning. 2.8 Beredskabsplan Varde Kmmune har en Beredskabsplan fr håndtering af akut frurening i kmmunen. Planen mfatter jrd g grundvand, vandløb, dambrug samt drikkevand g indehlder retningslinjer fr, hvad kmmunen skal fretage sig i tilfælde af akut frurening. Beredskabsplanen skal fungere i sammenhæng med beredskabsplanerne fr de enkelte vandværker. Vandrådet i Varde Kmmune har udarbejdet et frslag til en beredskabsplan, sm alle værker kan benytte sm kncept. Beredskabsplanen består i en fælles alarmeringsliste g handlingsplaner fr frskellige situatiner, hvr beredskabet er nødvendigt. Desuden er der et fælles frmat fr afrapprtering af hændelser. Derudver har de fleste af vandværkerne deres egen alarmeringsliste med kntaktplysninger.
Vandfrsyningsplan 3 3.1 Side 19 Plangrundlag Vandfrsyning Varde Kmmunes indbyggere frsynes primært med vand fra 22 almene vandværker samt 3 distributinsvandværker. Vandværkerne ses på nedenstående krt bilag 4, sm gså angiver størrelsen af vandværkernes indvindingstilladelser, se desuden tabel 6. Krtbilag 4. størrelsen af vandværkernes indvindingstilladelser se gså tabel 6 Udver vandværkerne - er der ca. 1700 erhvervsindvindinger til landbrug g industri. Hertil kmmer ca. 800 mindre enkeltindvindingsanlæg der frsyner 1-2 husstande g indvinder drikkevand fra egne bringer eller brønde. Varde Kmmune sender skrivelse ud til alle enkeltindvinder hvr der gives påbud m at der skal tages analyse fra deres drikkevandsbring. Der skal tages analyse hvert 5 år g Varde Kmmune frventer at alle enkeltindvinder, har fået påbud m analyse ved udgangen af 2014. På de nedenstående krt ses udbredelsen af de mindre enkeltindvindingsanlæg i Varde Kmmune (krt bilag 5), samt de mråder sm bliver frsynet uden fr Varde Kmmune (krtbilag 8.) sm viser vandværkernes frsyningsmråder.
Vandfrsyningsplan Krtbilag 5. Udbredelsen af enkeltindvinder Krtbilag 6. viser vandleverancer ver kmmunegrænsen Vandfrsyningsstrukturen består udver almene vandværker g enkeltindvindere gså af vandleverancer ver kmmunegrænsen (krtbilag 6.) Der er ingen ejendmme i Varde Kmmune, sm frsynes fra vandværker i Side 20
Vandfrsyningsplan Side 21 nabkmmuner. Der er ca. 177 ejendmme i nabkmmunerne, Ringkøbing- Skjern Kmmune g Esbjerg Kmmune, der frsynes fra t vandværker i Varde Kmmune, dette er Helle Vest g Klinting Vandværker. 3.2 Vandindvinding Vandindvindingen i Varde Kmmune er frdelt således: 84,8 % 700 større enkeltindvindingsanlæg til erhverv, markvanding, ikke almene vandværker mv. 14,8 % 22 almene vandværker 0,4 % 800 mindre enkeltindvinder (1-2 husstande) Frdelingen ses af nedenstående diagram 1. Frdelingsnøgle af vandressurcer Landbrug Almene vandværker 84,8% Enkeltindvinder 14,8% 0,4% Diagram 1 Frdelingsnøgle af vandressurcer I Varde Kmmune var der i 2011 en samlet vandindvinding på ca. 41 mi. m³. Hvedparten af det grundvand, der indvindes i Kmmunen, anvendes til markvanding. De almene vandfrsyninger indvandt tilsammen ca. 5,8 mi. m³ grundvand i 2012 pgjrt ud fra vandværkernes indberetning til Varde Kmmune. 3.3 Grundvand Vandressurcen kan trues af frskellige typer af frurening afhængig af bringernes beliggenhed i frhld til frureningskilder g den gelgisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem frurening, der kmmer fra jrdverfladen sm følge af menneskelig aktivitet, g naturligt frekmmende stffer i grundvandet, der fremkmmer sm følge af de gelgiske frhld g eventuel verudnyttelse af grundvandsressurcen. I Varde Kmmune kan både menneskeskabt frurening g naturligt frekmmende stffer give prblemer fr grundvandsressurcen. 3.4 Naturligt frekmmende stffer Råvandet i Varde Kmmune har generelt et behandlingskrævende indhld af jern g mangan. Derudver har grundvandet i ngle dele af kmmunen et frhøjet indhld af
Vandfrsyningsplan Side 22 aggressiv kuldixid. 3.5 Menneskeskabt frurening Indvindingen i eller ved bymråder er især truet af frurening med miljøfremmede stffer fra frurenede grunde, nedbrydningsprdukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler, pesticider g udsivning fra utætte klaker. I landmråder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets g gartneriernes brug af pesticider, der kan udgøre en trussel md grundvandet. Hertil kmmer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat, sm efter alt sandsynlighed kmmer fra landbrugets brug af gødning. I de senere år er der ved t vandværker fundet miljøfremmede stffer eller pesticider i råvandet. Der er frtrinsvist tale m spr eller indhld af BAM, sm er et pesticidnedbrydningsprdukt. Indhldet af miljøfremmede stffer i vandværkernes bringer kan ikke fjernes ved nrmal vandbehandling. Det kan derfr være nødvendigt at lukke disse bringer, g i stedet finde en anden lkalitet fr indvinding af grundvand. Der kan dg i Fakta m BAM Nedbrydningsprdukt fra pesticider sm Prefix g Casrn. Tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt. Frbudt i dag. I indvindingsbringer er BAM det hyppigst fundne af samtlige pesticider g nedbrydningsprdukter. 3.6 gives tilladelse til afværgepumpning i hvert enkelt tilfælde. I Varde Kmmune er grundvandsmagasinerne ved 13 vandværker ikke beskyttet verfr nitrat påvirkning. Grundvandets sårbarhed. Til hver bring ved de almene vandværker er der tilknyttet et indvindingspland, hvrfra vandværkerne indvinder grundvandet. Sårbarheden verfr frurening fra jrdverfladen varierer alt efter hvr gdt grundvandsmagasinerne er beskyttede. Fakta m Nitrat. Prblemet med, at en indvinding er sårbar kan blandt andet skyldes, at der kun er et meget lille eller intet beskyttende lerlag ver grundvandsmagasinet eller magasinet har hydraulisk frbindelse med terrænnært verfladevand. Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat er uønsket i drikkevand. Fakta m Nitratreduktinsfrnten. Grænsen, der adskiller nitrathldigt vand g nitratfrit vand. Ud af de 22 vandværker er der 9 vandværker i Varde Kmmune sm der vurderes at have sårbare kildepladser hvr der ikke er et velbeskyttende lerlag. Disse er Vejers Strand, Gårde, Oxby H, Janderup, Oksbøl, Kvng, Agerbæk, Lerpøt g Bakkevejens Vandværker. Ved 11 vandværker vurderes det at der er et velbeskyttende lerlag. Disse Vandværker er Tistrup, Starup, Klinting, Ølgd, Krusbjerg, Skvlund Ansager, Strellev, Lindbjerg,
Vandfrsyningsplan Side 23 Outrup, Jegum Vrøgum g Nrdenskv Vandværker. Ved 2 vandværker vurderes det at der er et delvis beskyttende lerlag. Disse er Helle Vest g Grærup Vandværk. 3.7 Vandværksanlæg g kvaliteten af drikkevandet Varde Kmmune har sm led i vandfrsyningsplanens udarbejdelse gennemgået alle de almene vandværker. Dette er med henblik på en vurdering af kapacitet, frsyningsevne g vandværkernes generelle tilstand herunder bygningsmæssig stand, maskinel stand g hygiejniske stand. 3.8 Anlæggets tilstand De almene vandværkers stand er blevet vurderet g de bygningsmæssige anlæg i frm af vandværker, råvandsstatiner g behlderanlæg er fr hvedparten af vandværkerne i særdeles gd stand. Ved fire vandværker er den bygningsmæssige stand vurderet acceptabel, g ved disse vandværker skal der inden fr de næste t år ske en frbedring af de bygningsmæssige anlæg. Ved et enkelt vandværk er den bygningsmæssige tilstand vurderet uacceptabelt (diagram 2). Varde Kmmune har givet Gårde Vandværk tilladelse til etablering af et nyt vandværk. Bygningsmæssig stand 7 4 Særlig gd Gd Acceptabel Uacceptabel 1 10 Diagram 2. Bygningsmæssig stand De tekniske anlæg i frm af pumper, rør, ventiler g diverse armaturer er fr hvedparten af vandværkerne i gd stand. Ved tre vandværker er dele af de tekniske anlæg imidlertid ved at være helt eller delvist nedslidte, hvrfr der indenfr de næste år må frventes behv fr udskiftninger (diagram 3). Gårde Vandværk har fået tilladelse til etablering af nyt vandværk g vandbehandlingsanlæg.
Vandfrsyningsplan Side 24 Maskinel stand 5 4 Særlig gd Gd Acceptabel Uacceptabel 1 12 Diagram 3. Maskinel stand De hygiejniske frhld er ved hvedparten af vandværkerne gde, g der er ikke betydelig risik fr frringet vandkvalitet sm følge af anlæggenes tilstand eller drift. Ved et vandværk er de hygiejniske frhld vurderet til at være prblematiske, g der vurderes at være en væsentlig risik fr frringet vandkvalitet sm følge af anlæggenes tilstand g udfrmning, se diagram 4. Ved Gårde vandværk har Varde Kmmune meddelt at, at der skal ske væsentlig frbedringer g vandværket har fået tilladelse til etablering af et nyt vandværk, dette er under udførsel g frventes færdig gjrt i efterråret 2013. Det vil være sådan at de vandværker sm har fået anmærkninger i deres tilsynsrapprt i 2011 gså vil få frtaget et tilsyn i 2013. Tilsynet er planlagt sådan at halvdelen af vandværkerne får tilsyn i de ulige år g den anden halvdel får i de lige årstal. Det skal understreges, at der er tale m et øjebliksbillede ud fra tilsyn af anlæggene frtaget i 2011. Vandværkerne fretager løbende vedligehldelse g frbedringer af anlæggene.
Vandfrsyningsplan Side 25 Hygiejnisk stand Gd 8 Acceptabel Uacceptabel 13 1 Diagram 4. Hygiejnisk stand 3.9 Kapacitet g frsyningsevne I Varde Kmmune er der både vandværker med meget str kapacitet g vandværker med lille kapacitet. Vandværkernes kapacitet spænder fra en maksimal døgnprduktin på knap 325 m³/døgn til gdt 11.040 m³/døgn g en maksimal leveringskapacitet på 18 m³/time til 790 m³/time. 3.10 Vandkvalitet Der bliver fretaget analyser efter et analyseprgram sm skal udarbejdes fr hvert af de 22 vandværker. Analyseprgrammerne dækker drikkevandet både ved bringerne, vandværkerne g på ledningsnettet. Af de seneste analyseresultater fremgår det, at langt de fleste af vandværkerne leverer drikkevand af en gd kvalitet, sm verhlder gældende kvalitetskrav til drikkevand. Der er dg ngle vandværker, der har prblemer med behandlingskrævende stffer i råvandet. Behandlingskrævende stffer kan fjernes på vandværkerne. Kvalitetskravene kan ses i Lv m vandfrsyning m.v., lvbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 med seneste ændringer. Vandet ved hvedparten af vandværkerne har et behandlingskrævende indhld af aggressiv Fakta m Aggressiv kulddixid. kuldixid, jern, mangan g ammnium. Dette Grundvandet fra bringer i kalkfattig stiller krav til en velfungerende jrd kan indehlde et verskud af vandbehandling. kuldixid. Aggressiv kuldixid er ikke sundhedsfarligt, men kan være Der er ved enkelte vandværker knstateret årsag til krrsin i ledningsnettet. verskridelse af grænseværdien fr aggressiv Aggressiv kuldixid kan fjernes i vandværkernes vandbehandling. kuldixid g ved 7 vandværker er der i flere analyser i de seneste år set verskridelser af en eller flere af de behandlingskrævende stffer jern, mangan g ammnium. Der er ved disse vandværker et løbende behv fr justering af vandbehandlingsanlæggene.
Vandfrsyningsplan Side 26 Der er indenfr det seneste år ikke målt verskridelser af nitrat ved ngle vandværker, men der er målt miljøfremmede stffer på t af vandværkerne. Ved enkelte vandværker har der været prblemer med bakterilgisk frurening af drikkevandet. Da de bakterilgiske prblemer tyder på frurening med verfladevand, plantedele eller jrd, har der ved disse vandværker været behv fr en grundig gennemgang af vandværksanlæggene. Den bakterilgiske frurening kan skyldes indtrængning af verflade vand i rentvandstanken ved utætte inspektins luge, eller indtrængning af trærødder. Varde Kmmune følger p på m/hvrnår der har været inspektin af de respektive Vandværkers rentvandstanke ved tilsynet g anbefaler at der maksimalt går 10 år g gerne mindre mellem hver inspektin af rentvandstankene. 3.11 Enkeltindvinder. Vandkvaliteten ved enkelindvinderne i Varde Kmmune er ikke tilstrækkeligt En enkeltindvinder indvinder afklaret endnu. Hvis der er prblemer med drikkevand fra en privat bring vandkvaliteten fr enkeltindvinder eller brønd til højst 1-2 skyldes det fte uhensigtsmæssig ejendmme indretning af bringer g brønde. Der kan pstå bakterilgisk frurening ved eksempelvis indtrængning af verfladevand. Prblemerne kan nrmalt løses ved frbedring af de tekniske anlæg. Fakta m Enkeltindvinder. I bringerne kan der gså være frhøjet indhld af nitrat, ph, frsfr, clifrme bakterier, E. Cli g kimtal ved 22 C. Ved gennemgang af de indsendte analyser vil der blive givet et påbud m frbedring samt en ny prøve fr at sikre at vandkvaliteten verhlder kavalitetskravene. I Varde Kmmune er der få enkeltindvindere, sm ligger udenfr vandværkernes nuværende naturlige frsyningsmråder, g sm derfr ikke umiddelbart kan tilsluttes almen vandfrsyning. 3.12 Vandtab g distributin En mindre del af det vand, vandværkerne pumper ud i ledningsnettet, når ikke ud til frbrugerne. Det frsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, frbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger g anlæg, eller bruges til brandslukningsfrmål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten fr den del af vandtabet, sm ligger ver 10 % af den leverede vandmængde. Landsgennemsnittet fr vandtabet har de seneste år været mkring 7 % hvilket svarer til 600 m³ pr. år fr hvert vandværk. Stre vandtab er ikke et udbredt prblem i Varde Kmmune, g kun tre vandværker har et vandtab større end 7 %. Intet vandværk, sm har kendskab til deres tab, har et tab større end 600 m³ pr. år. Det skal dg bemærkes, at ngle få vandværker ikke har kendskab til deres vandtab eller har et negativt vandtab, sm kan skyldes usikkerheder på vandmåler.
Vandfrsyningsplan Side 27 3.13 Ledningsanlæg I 2004 km Lv m registrering af ledningsejere. Lven har til frmål gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger. Efterfølgende er der sket revisiner af lven g de tilhørende bekendtgørelser, den nuværende gældende lv med tilhørende rettelser er LBK nr. 578 af 06/06/2011 g tilhørende BEK nr. 1011 af 25/10/2012. Der er i Varde Kmmune på nuværende tidspunkt 5 vandværker der ikke har deres ledninger registeret i LER disse er Outrup, Lindbjerg, Gårde g Jegum Vandværker. De vandværker vil få 2 år til at få deres ledninger registret i LER. Ledningsanlæggets ttale længde udgør ca. 1.700 km. i Varde Kmmune. Frsyningsmråderne er næsten udbygget med ledningsnet. Ledningsanlægget er vervejende pbygget sm et ringfrbundet system i større bymråder g sm grensystem i det åbne land g i mindre landsbyer. Ringfrbindelserne giver en str frsyningssikkerhed, men gså begrænset mulighed fr at vervåge vandtabet i delmråder. Desuden giver ringfrbindelser risik fr at en frurening i ledningsnettet kan spredes ukntrlleret. Overvågning af vandtab er dg muligt ved pdeling af ledningsnettet i mindre sektiner. 3.14 Frsyningssikkerhed Gd frsyningssikkerhed er karakteriseret ved, at vandværkerne kan levere rent drikkevand uden frsyningsstp under strømafbrydelse, renvering af anlægsdele g i J flere af følgende punkter en vandfrsyning pfylder, j bedre frsyningssikkerhed: Har beredskabsplan Kan indvinde fra flere selvstændige bringer eller kildepladser, g har dermed ekstra ressurcekapacitet Er pbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden at dette medfører driftsstp fr vandværket Har mulighed fr nødfrsyning fra mindst èt andet vandværk Har nødstrømsanlæg til sikring ved strømsvigt Har indbrudsalarmer Har prduktinsalarmer frureningssituatiner.
Vandfrsyningsplan Side 28 17 af vandværkerne i Varde Kmmune har en beredskabsplan. De øvrige vandværker har ikke udarbejdet en beredskabsplan fr deres egen vandværk. Alle vandværker har mere end en bring g dermed ekstra ressurcekapacitet. Syv vandværker har parallelle prceslinjer, således at prduktinen kan prethldes under driftsstp g service på anlæggene. 27 % af vandværkerne har en frbindelsesledning til et andet vandværk, g er dermed sikret en stabil vandfrsyning under en eventuel frureningssituatin. 11 af de almene vandværker svarende til 50 % - har nødstrømsfrsyning til både bringer g selve vandværket, sm vil kunne prethlde vandfrsyningerne under strømudfald. 5 vandværker svarende til 23 % - har nødstrøm til vandværket, men ikke til bringerne. 27 % har ikke nødstrømsfrsyning. 27 % af vandværkerne, har indbrudsalarm. 86 % af vandværkerne har prduktinsalarmer, sm alarmerer ved driftsfrstyrrelser fr eksempel ved hærværk, nedbrud g strømsvigt. 3.15 Fremtidige vandfrbrug Til at vurdere behvet fr drikkevand frem til 2023 er der lavet prgnser fr udviklingen af frbruget. Prgnserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandfrbruget fra 2011. 3.16 Prgnsegrundlag Varde Kmmune kan ifølge beflkningsprgnsen (diagram 5) frvente et svagt fald i beflkningstallet frem til 2020 på gdt 500 indbyggere svarende til ca. 1,1 prcent, hvrefter der kan frventes en mindre stigning frem til 2023. Diagram 5. Prgnse fr beflknings tilvækst i Kmmunen I vurderingerne af det fremtidige vandbehv i periden frem til 2023 indgår den frventede udvikling indenfr bligbyggeri i kmmunen. Der er ikke medregnet erhverv i prgnsen. Ifølge kmmunens bligbyggeprgram frventes pført i alt 1.146 bliger i
Vandfrsyningsplan Side 29 periden 1.1.2012 til den 1.1.2023. Frdelingen af det frventede bligbyggeri frdeles inden fr de enkelte frsyningsmråder sm vist på krt bilag 7. Krtbilag 7. Bligudvikling ifølge Kmmuneplanen Der frventes ikke i frbindelse med den igangværende revisin af Kmmuneplan 2010 2022 udlagt væsentligt nye stre arealer til erhvervsfrmål, brtset fra Varde hvr der planlægges en yderligere arealreservatin på ca. 30 ha til erhvervsfrmål. Såfremt det frventede bligbyggeri realiseres vil det ikke give anledning til vervejelser m udbygning eller ændring af vandfrsyningsstrukturen i kmmunen. Den planlagte erhvervsudvikling er sværere at sætte i direkte relatin til udvikling i vandfrbrug. Alt efter erhvervstypen kan der være endg meget stre frskelle i vandfrbruget g der er således ikke medregnet erhvervsmæssigt frbrug i prgnsen. Fr de fleste vandværker vil udviklingen i beflkning g erhverv ikke være det, sm betinger, at der er behv fr at fretage strukturmæssige ændringer eller udbygning af vandværkerne. I prgnsen er det frudsat, at alle enkeltindvindere indenfr vandværkernes frsyningsmråder bliver tilsluttet almen vandfrsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden fr planperiden, men det er naturligt at tage højde fr fuld tilslutning. Det er endvidere frudsat, at større enkeltindvindere sm gartnerier, landbruget g andet erhverv med egen indvinding bevares uændret sm selvstændige anlæg.
Vandfrsyningsplan Side 30 3.17 Prgnse fr vandbehv Vandfrbruget frventes at stige fr hvedparten af frsyningsmråderne i Varde Kmmune dg med undtagelse af Vejers Strand, Krusbjerg, Strellev, Gårde, g Grærup Vandværk, hvr frbruget frventes at være uændret med det nuværende frbrugerantal. I 6 frsyningsmråder frventes vandfrbruget at stige med ca. 11 %. Disse frsyningsmråder er Varde, Ølgd, Oksbøl, Tistrup, Helle Vest g Agerbæk. Stigningen i vandfrbruget skyldes ikke et frventet merfrbrug fr den enkelte frbruger, men kmmunens frventninger til udviklingen i tilslutning af bliger. Det ttale vandfrbrug fr kmmunen frventes at stige med knap 8 % frem til 2023. Der er naturligvis usikkerheder frbundet med prgnsen. Eksempelvis er der i prgnsen medtaget alle arealer til nybygning sm er udlagt i kmmuneplanen, hvrvidt alle disse arealer er fuldt udbyggede i 2023 er uvist. Tabel 6 viser vandværkernes nuværende tilladelse, ppumpet m³ i 2011, frventede nye husstande ifølge kmmuneplanen, prgnse beregnet med 140 m³ pr. husstand g frventet behv fr tilladte vandindvinding i 2023. Vandværkernes vandmængde udregnes ved frnyelse af indvindingstilladelsen, ved udregning af vandbehvet indregnes tidligere ppumpede mængder, g eventuelle fremtidige strfrbrugerer, hertil lægges en sikkerhedsmargen. Udvalget fr Plan g Teknik har i august 2013 gdkendt en frhøjelse af sikkerhedsmargen til beregning af vandindvindingsmængden fr vandværker fra 6 % til 15 %.
Vandfrsyningsplan Ølgd Vandværk Oksbøl Vandværk Varde Frsyning Tistrup Vandværk Helle Vest Agerbæk Vandværk Vejers Strand Vandværk Jegum-Vrøgum Vandværk Billum Vandværk Krusbjerg Vandværk Strellev Vandværk Gårde Vandværk Lindbjerg Vandværk Grærup Vandværk Tfterup Vandværk Janderup Vandværk Skvlund/Ansager Vandværk Outrup Vandværk Oxby H Vandværk Nrdenskv Vandværk Klinting Vandværk med Brk g Henne Side 31 Frventet nye Frventet husstande Oppumpet i indvinding ifølge tilladelse i 2023 Beregnet 2011 plus kmmune mere med min 15 % i 140m³ pr planen behv sikkerhedsmagen husstand 165 23.100 461.552 501.000 132 18.480 219.300 257.000 523 73.220 1.590.195 1.663.000 55 7700 231.684 262.000 44 6160 569.294 596.000 44 6160 129.283 142.000 0 0 101.895 108.000 7 980 77.578 83.000 33 4620 73.890 81.000 0 0 66.060 71.000 0 0 47.755 51.000 0 0 47.711 51.000 0 0 46.700 51.000 0 0 17.380 19.000 18 2520 141.639 147.000 30 4200 138.476 147.000 Tilladelsen pålydende 500.000 285.000 1.965.000 260.000 567.000 142.000 111.000 110.000 78.000 74.000 75.000 50.000 51.000 20.000 146.000 145.000 Oppumpet m³ i 2011 438.452 200.820 1.516.975 223.984 563.134 123.123 101.895 76.598 69.270 66.060 47.755 47.711 46.700 17.380 139.119 134.276 337.000 350.000 400.000 310.000 323.722 318.880 316.755 243.023 37 28 12 11 5180 3920 1680 1540 328.902 322.800 318.435 244.563 343.000 338.000 362.000 271.000 950.000 823.500 7 980 894.442 900.000 Tabel 6 Tabel fr frventet fremtidig vandfrbrug 3.18 Fremtidige frsyningskrav Ud fra prgnsen fr vandfrbruget beregnes de fremtidige frsyningskrav til vandværkerne. Ved at sammenhlde de fremtidige frsyningskrav med den nuværende frsyningsevne ved vandværkerne pnås et indtryk af, m der er anlæg eller anlægsafsnit, der bør udbygges fr at sikre en gd g sikker vandfrsyning i planperiden. Hvedparten af vandværkerne har tilstrækkelig kapacitet i frhld til de nuværende g de fremtidige frsyningskrav. Ved ngle få vandværker er det usikkert, m kapaciteten vil være tilstrækkelig fremver, da de fremtidige kapacitetskrav verstiger vandværkernes nuværende kapacitet. De fremtidige krav til vandværkerne er dg usikre, da de frudsætter en realisering af kmmuneplanens udlægninger af nye blig- g erhvervsmråder samt en 100 % tilslutning af de mindre ejendmme med egen drikkevandsindvinding. Det tilrådes derfr at vandværkerne frtsat følger udviklingen g er pmærksmme på vandfrbruget i takt med nye tilslutninger. Der er i øjeblikket ikke vandværker, der imprterer vand fra andre vandværker fr at kunne pfylde deres leveringsfrpligtigelser.
Vandfrsyningsplan Side 32 Ud fra prgnsen ser det ikke ud til, at der vil bliver et behv fr vandimprt. 3.19 Indvindingstilladelse Det er ikke alle almene vandværker, der har tilstrækkelig indvindingstilladelse i frhld til det frventede fremtidige vandbehv i 2023. Ved 6 vandværker frventes det fremtidige vandbehv at verstige den aktuelle indvindingstilladelse. Der kan derfr blive behv fr en udvidet indvindingstilladelse ved disse vandværker.
Vandfrsyningsplan 4 Side 33 Vandfrsyningsplan - plandel Vandfrsyningsplanen fastlægger rammerne fr den fremtidige frsyningsstruktur i Varde Kmmune. Den mfatter en beskrivelse af planen fr hvert alment vandfrsyningsmråde. 4.1 Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er Varde Kmmunes ønske m, at de almene vandværker skal frtsætte sm selvstændige vandfrsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kmmunen pnås en høj frsyningssikkerhed, g samtidig kan der pnås en gd udnyttelse af grundvandressurcen. Desuden fasthldes et lkalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser, g det kan være medvirkende til at sikre en lkal bevidsthed m, at alle skal være med til at beskytte grundvandet fr dermed at kunne sikre grundlaget fr en fremtidig gd drikkevandskvalitet. Planen tager endvidere udgangspunkt i følgende udfrdringer samt mere verrdnede emner: Grundvandressurcen Vandfrsyningsanlæggenes tilstand Drikkevandskvalitet Kapacitetsfrhld Frsyningssikkerhed Frsyningsmråder Nye tilslutninger Fr ngle vandværker kan vennævnte mråder være en str udfrdring, sm gør det nødvendigt at finde tekniske løsninger g skabe et øknmisk grundlag. Vandværkerne har måske ikke en tilstrækkelig størrelse g vælger derfr at søge sammen med andre vandværker m fælles lkale løsninger, eller hvis det giver mening at sammenlægge sig med andet vandværker i nærheden. Varde Kmmune har ikke nget ønske m at fremme nedlæggelse af de almene vandværker i kmmunen, men vil gerne fremme samarbejdet mellem vandværkerne, så der sikres en stabil vandfrsyning i hele kmmunen. Vandfrsyningsplanen lægger derfr ikke p til vandværkslukninger. Varde Kmmune er bekendt med, at de mindre vandværker er under pres grundet tekniske prblemstillinger g stigende administrative byrder, hvilket naturligt fører til, at der sker en centralisering af vandfrsyningsstrukturen. Dette har gså været tilfældet i Varde Kmmune, hvr Henne Statinsby Vandværk er blevet sammenlagt med Klinting Vandværk. På samme måde er Sdr. Brk Vandværk i Ringkøbing-Skjern Kmmune blevet nedlagt, g mrådet frsynes nu gså af Klinting Vandværk. Det må frventes, at flere mindre vandværker vil finde, den administrative byrde ved den almindelige vandværksdrift, efterhånden bliver fr tung g derfr ønsker at indgå et samarbejde eller blive sammenlagt med et større vandværk.
Vandfrsyningsplan Side 34 Varde Frsyning har givet udtryk m at tilbyde de mindre vandværker at stå fr den administrative del af vandværksdriften, da den administrative byrde er blevet mere mfattende, men gså fr selve driften, såfremt der er vandværker der har et ønske m dette. Er der andre vandværker sm ønsker den frm fr samarbejde vil Varde Kmmune have en psitiv hldning til, at vandværkerne kan arbejde sammen m at finde de rigtige løsninger til glæde fr frbrugerne. 4.2 Grundvandsressurce Det er en klar frudsætning fr planens gennemførelse, at der kan lkaliseres tilstrækkelige gde grundvandsressurcer i tilknytning til vandværkerne. I drikkevandet må der ikke være kncentratiner af miljøfremmede stffer, sm er ver grænseværdien fr drikkevand. Ved ngle vandværker kan ressurcegrundlaget med tiden vise sig så prblematisk, at vandværker må pgive eksisterende indvinding g søge en alternativ kildeplads eller eventuelt søge sammen med andet vandværk m etablering af fælles indvinding eller distributin af drikkevand. 4.3 Vandfrsyningskvalitet g kapacitetsfrhld. Det er målet med vandfrsyningsplanen at samtlige vandfrsyninger i Varde Kmmune skal have en bygningsmæssig, maskinel g hygiejnisk tilstand, så de kan levere drikkevand af en tilfredsstillende kvalitet g med en gd frsyningssikkerhed. Vandværkernes kapacitet skal være så tilstrækkelig, at målsætninger fr levering mv. kan pfyldes. Hvis ikke kapaciteten er tilstrækkelig anbefales det, at vandværkerne søger en løsning. Herudver skal drikkevandskvaliteten verhlde gældende lvgivning, så frbrugerne får drikkevand af en gd kvalitet. 4.4 Frsyningssikkerhed Hvedparten af vandværkerne i kmmunen har en gd frsyningssikkerhed i frhld til daglig drift, men en mindre gd frsyningssikkerhed i frhld til nødsituatiner, hvr drikkevand eller grundvand bliver frurenet. Vandværkerne anbefales generelt at udarbejde en beredskabsplan, så der er retningslinjer fr, hvad der skal fretages i nødsituatiner. En beredskabsplan indehlder retningslinjer fr franstaltninger, der skal træffes fr at sikre frsyning af rent drikkevand under akutte g ekstrardinære frhld. I frbindelse med udarbejdelsen vil vandværkerne frhlde sig til de frskellige mulige situatiner, hvr der ikke kan leveres vand i tilstrækkelig mængde af tilfredsstillende kvalitet. Fr at leve p til målsætningerne i vandfrsyningsplanen pfrdres vandværker til at gennemgå beredskabsplanen mindst én gang årligt, så den er pdateret med handlinger, sm skal frtages fr at sikre frsyningen med drikkevand. Dette kan gså bruges sm et grundlag fr at vurdere, m der skal gennemføres frbedringer ved bringer, vandværket g ledningsnettet. Vandværkerne bør skabe grundlag fr frsyningssikkerheden i frhld til vandfrsyning til brandslukning g følsmme frbrugere i situatiner med nedbrud på vandværket eller kildeplads.
Vandfrsyningsplan Side 35 I Varde Kmmune har 6 vandværker etableret frbindelsesledning til andet vandværk, så der kan laves nødfrsyning. Varde Kmmune anbefaler, at der sm udgangspunkt bør være nødfrbindelser mellem alle vandværker i kmmunen, men er samtidig klar ver, at der skal vurderes på frhld sm frsyningsevne i de fjerne mråder, kvaliteten af vandet samt den øknmi, der er frbundet med etablering g drift. Der er derfr behv fr nærmere undersøgelser af muligheder g begrænsninger mellem de frskellige vandværker. Tabel 7 giver et verblik på hvad der skal arbejdes med fr de frskellige vandværker. Vandværk Klinting Vandværk Jegum Vrøgum Vandværk Plan Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Indbrudsalarm md hærværk på bringerne. Udarbejde en beredskabsplan.
Vandfrsyningsplan Side 36 Bedre vedligehld mkring vandværket Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Udarbejde en beredskabsplan. Oksbøl Vandværk Digitaliseret ledningsnettet g lagt på LER Oxsby H Vandværk Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Følge vandbehandlingsanlæggets evne til at fjerne farvetal, turbiditet ved de bligatriske analyser Kvng Vandværk under Varde Frsyning Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Frbedre behlderkapaciteten. Outrup Vandværk Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Janderup Vandværk Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Udarbejde en beredskabsplan. Billum Vandværk Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Etablering af nyt vandværk når der findes et nyt kildefeldt. Udbygge nødfrbindelse til andre vandværker. Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Udbygge frsyningssikkerheden med nye kildefelter. Udbygge nødfrbindelse til andre vandværker. Etablerer indbrud alarm på bringerne. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbruds alarm på bringerne. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk Etablere et nyt vandværk i efteråret 2013 Digitaliseret ledningsnettet g lagt på LER Undersøge muligheden fr at etablere et nyt kildefelt Etablerer indbruds alarm på bringerne. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Udarbejde en beredskabsplan. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Udarbejde en beredskabsplan. Digitaliseret ledningsnettet g lagt på LER Udbygge rent vandbehlder kapaciteten Nrdenskv Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Ibrugtagning af nyt kildefelt Skvlund Ansager Vandværk Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Tistrup Vandværk Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på vandværk g bringerne. Grærup Vandværk Vejers Strand Vandværk Bakkevej Vandfrsyning under Varde Frsyning Lerpøtvej Vandfrsyning under Varde Frsyning Agerbæk Vandværk Helle Vest Vandværk Gårde Vandværk Krusbjerg Vandværk Lindbjerg Vandværk
Vandfrsyningsplan Tfterup Starup Vandværk Ølgd Vandværk Side 37 Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Etablerer indbrudsalarm på bringerne. Etablere nødfrbindelse til andet vandværk. Tabel 7 Oversigt hvad det enkelte vandværk skal arbejde fr 4.5 Frsyningsmråder g nye tilslutninger Vandværkernes frsyningsmråder fremgår af bilag til planen fr de enkelte vandværker. På krtbilag 8 er alle frsyningsmråder sammenstillet fr at få belyst, m der er mråder, der ikke hører til et frsyningsmråde. Det fremgår af krbilaget, at der i Varde Kmmune ikke er prblemer med mråder uden frsyning. Der er ngle enkelte mråder, hvr der ikke er frsyning til, sm f.eks. til ngle få smmerhuse på Skallingen. Der fretages ikke en udbygning til sådanne, da det vil blive fr dyrt at etablere frbindelse til vandværk. Her er der fundet anden løsning, sm er accepteret af Varde Kmmune. Frsyningsmråderne er fastsat i de tidligere vandfrsyningsplaner, sm de naturlige mråder hvr et alment vandfrsyningsanlæg ud fra sin frsyningsevne g sin beliggenhed naturligt kan frsyne. Både tekniske g øknmiske vurderinger indgår i fastlæggelsen af, m en ejendm tilhører en vandfrsynings naturlige frsyningsmråde. Inden fr frsyningsmråderne har de enkelte vandværker pligt til at frsyne ejendmme, sm vurderes at have behv fr vandfrsyning fra et alment vandværk. Vandværkerne har dg kun pligt til at frsyne frbrugere, sm ligger i deres naturlige frsyningsmråde. Det naturlige frsyningsmråde udgør en mindre del af frsyningsmrådet. Når ejendmme tilsluttes almen vandfrsyning, skal det sm udgangspunkt ske fra det almene vandværk, hvis frsyningsmråde ejendmmen ligger i. I tilfælde, hvr vandværket, sm har ret til at frsyne i mrådet, ikke kan eller vil frsyne en ny frbruger i mrådet, må et andet vandværk gerne frsyne ind i et andet vandværks frsyningsmråde. Grunden til dette er, at det er ønskeligt, at frbrugerne kan blive tilsluttet almen vandfrsyning frem fr at være frsynet fra et enkeltindvindingsanlæg.
Vandfrsyningsplan Side 38 Krtbilag 8. Vandværkernes frsyningsmråder Der kan løbende være behv fr at få vurderet, m der skal fretages mindre ændringer af frsyningsmråderne. Sådanne kan laves efter aftale med kmmunen. Større ændringer vil udløse et tillæg til vandfrsyningsplanen. 5 Miljøvurdering