Formandens beretning. FA's formand, Lars Mørch

Formandens beretning FA's formand, Lars Mørch Det har været et stormfuldt år Ved generalforsamlingen i sommeren 2008 vurderede vi, at der ville komme en afmatning i sektoren, og at behovet for arbejdskraft ville reduceres. Men vi havde ikke set, at den eksplosive udvikling i gældsætning og subprime lånene i USA, ville bevirke, at de globale økonomier ville få så store vanskeligheder. Lehman Brothers kollaps i september plantede om noget mistro i det internationale finansielle system. I Danmark fik vi også mistroen at føle efter vi som det første europæiske land gik i recession samtidig med, at vi så et par bankkollapser med Roskilde Bank som den mest spektakulære. Roskilde Bank var desværre ikke den sidste danske finansielle virksomhed, der ikke kunne klare sig selv. Der kom redningspakker fra Staten, og virksomhederne blev også berørt på medarbejderområdet. Finanskrise har præget året i FA Lige nu er der med udgangspunkt i virksomhedernes forhold gennemført ca. 1.600 afskedigelser i penge- og realkreditverdenen og ca. 250 i forsikring. En anden konsekvens er, at sektoren næsten har stoppet for nyansættelser. Kun specialistfunktioner genbesættes med nye ansatte. Ellers rokerer vi rundt. Forskellige former for ansættelsesstop bruges af rigtig mange finansvirksomheder. Tolerancen i forhold til medarbejdernes performance er mindsket. FA har flere henvendelser og sager om afskedigelse på grund af medarbejderes utilstrækkelige præstationer. Ledere uddannes nu i højere grad til også at tage sig af afskedigelser. Der er mere fokus på den lidt hårdere del af ledelsesopgaven i dagligdagen, nu når krisen kradser. FA har en klar holdning til afskedigelser. Det skal ske på en ordentlig måde. Når vi taler om kollektive afskedigelser, skal de drøftes i det lokale SU. Og det skal være reelle drøftelser. Virksomheden skal lytte seriøst til B-sidens kommentarer og forslag, før ledelsen tager den endelige beslutning og gennemfører den. Virksomhedernes situationer er meget forskellige. Nogle skærer aktiviteter væk, nogle kæmper for overlevelse og nogle reagerer på den aktivitetsnedgang, der er i samfundet. Det er derfor helt naturligt, at håndtering er et lokalt anlæggende og at løsninger om fx afbødeforanstaltninger skræddersys til den enkelte virksomhed. De bærende hensyn er til virksomheden, til de opsagte medarbejdere og til de blivende medarbejdere. I hele forløbet er det vigtigt, at den lokale ledelse er synlig. Samlet set må vi konstatere, at tiden ikke er til meget dyre fratrædelsesgodtgørelser. Katalogernes tid er forbi og overenskomsterne giver allerede ordentlige vilkår til afskedigede medarbejdere. Vilkår der er til den pæne side på arbejdsmarkedet. Fra FA s side har vi gjort meget ud af at orientere, uddanne og rådgive medlemmerne i at gennemføre eventuelle bemandingsnedgange på så hensigtsmæssig en måde som muligt. Der

er ingen gylden formel alt kan kritiseres, men god planlægning hæver uomtvisteligt kvaliteten. Der var også andre storme Forskellige økonomiske tænketanke, en komite for de europæiske finanstilsyn, verdens ledere på G20-mødet i april og EU-Kommissionen begyndte at finde årsager til krisen. Og tænke på, hvordan man i fremtiden undgår at komme i en tilsvarende situation. Blikket faldt på lønninger i den finansielle sektor. Først direktørlønningerne. Historier om fallerede bankers ekstremt høje fratrædelsesordninger vakte furore i mange lande. Dernæst faldt blikket på lønmodeller, der ukritisk kunne opfordre til, at medarbejderne tager store risici på bankernes vegne. Der opstod en enighed om, at sådanne lønmodeller var en af grundene til den globale finanskrise. FA s holdning hertil er, at lønpolitikken ikke må opfordre til unødig risikoadfærd. At lønpolitikken skal passe til den enkelte virksomheds virkelighed. Begrænsninger i lønformerne skal gælde for de særlige grupper - og altså ikke gælde generelt for alle grupper af medarbejdere. I begyndelsen frygtede vi, at krav til lønpolitikken ville blive udbredt til at gælde på alle niveauer og for alle typer medarbejdere i finanssektoren. Helt så slemt blev det ikke. Men det, der nu er kommet fra EU i form af en henstilling om lønpolitik, stiller helt nye krav til ledelse i finanssektoren. Vi bliver en gennemreguleret sektor. Der er en henstilling om direktørers løn, som gælder for alle børsnoterede selskaber - også uden for den finansielle verden. Og der er en særlig henstilling til finansvirksomheder for de risikotagende medarbejdere. Det gælder både i pengeinstitutter, forsikring og realkredit. Hvad Finanstilsynet vil stille op med henstillingen, ved vi endnu ikke. Men vi går ud fra, at FA bliver inddraget, inden Finanstilsynet går i gang med at se på medarbejdernes lønforhold i finanssektoren. Som henstillingerne ser ud nu, skal både den danske lovgivning, overenskomsterne og bonusordninger revideres. Og EU vil følge op med rigtig lovgivning på området også. I første omgang formentlig en tilføjelse til kapitalkravsdirektivet - senere også for finansielle virksomheder, der ikke er omfattet heraf. Men der er grænser. FA mener faktisk, at EU her er gået over stregen for, hvad EU overhovedet skal blande sig i efter traktaten. Lønforhold er netop et nationalt anliggende - og i Danmark et overenskomstspørgsmål. Nu har året også budt på andet end finanskrise Regeringens arbejdsmarkedskommission skulle se på, hvordan Danmark kunne sikre arbejdskraft nok i de kommende år. En klog og uafhængig arbejdsmarkedskommission blev nedsat. Den kom med gennemtænkte, velskrevne delrapporter, som entydigt pegede på, at Danmark - krise eller ej - kommer til at mangle arbejdskraft om ikke alt for længe. Den løsning, der kunne afhjælpe dette, var at afskaffe efterlønnen. FA er helt enig med Arbejdsmarkedskommissionen heri. Men der er ingen bred politisk vilje til dette. Rigtig ærgerligt. Vi kan kun frygte for, hvordan Danmark klarer sig i fremtiden, når flere borgere er på efterløn og skal forsørges af de få på arbejdsmarkedet. I den forløbne tid har FA haft konstant dialog med Finansforbundet og DFL. Det har været en anden dagsorden end i de sidste mange år og tonen har til tider været hård. Men vi synes, at vi trods alt sammen har klaret skærene på en professionel måde. FA er ikke i tvivl om, at fremtiden kræver højere og mere uddannelse. Også omfattende EU-studier viser dette. Kompetencerne indenfor finansielle it-kompetencer skal bedres. Vi skal alle lære hele livet. Og med finanskrisen in mente, så vil vi også skulle uddannes med mere fokus på risikostyring. Hvis sektoren skal klare sig i fremtiden, skal vi - også nu i en krisetid - give plads til de unge. Elever, finansøkonomer og til sin tid professionsbachelorer. Det er nemlig først og fremmest vigtigt, at sektoren bevarer sin attraktivitet i fremtiden. Det kræver, at vi her og nu viser god og synlig kriseledelse, at vi sørger for at have den rigtige arbejdskraft - også i et længere perspektiv og at vi har overenskomster, der passer til virkeligheden og understøtter branchens virksomheder. Den seneste tid har vist, at den finansielle sektor er i hastig forandring ikke mindst på det

regulatoriske og at beslutninger der påvirker vores attraktivitet som arbejdssted påvirkes via politiske beslutninger i EU og Danmark, via oplæg i europæiske brancheforeninger etc. For at få vores indsigt, holdninger og interesser godt repræsenteret må vi søge en tættere koordinering med brancheorganisationerne og sikre, at vi sammen får det optimale ud af sektorens platforme. FA har taget initiativ til at sikre tættere koordinering mellem FA og hver af brancheorganisationerne. Til slut vil jeg gerne sige tak for det gamle år med særlig tak til FA s bestyrelse og sekretariat for det gode samarbejde i årets løb. Udgivet 16.06.2009

Arbejdsmarkedspolitisk indflydelse FA har været aktiv i det generelle arbejdsmarkedspolitiske arbejde gennem kontakt til myndigheder, presse og politikere både i Danmark og EU. FA har deltaget i trepartsmøder med regeringen og arbejdsmarkedets andre hovedorganisationer. DA, SALA og FA repræsenterer de private arbejdsgivere, medens LO, FTF og AC repræsenterer lønmodtagerne. Regeringens arbejdsmarkedskommissions opgave er at analysere og give forslag til regeringen, der kan forbedre en langsigtet strategi for større beskæftigelse og arbejdsudbud. FA har på flere trepartsmøder med regeringen støttet, at dagpengeperioden skulle sættes ned fra 4 til 2 år. FA har også udtalt sig positiv overfor tanker om at gøre dagpengeperioden konjunkturafhængig. Ingen af forslagene har hidtil fundet politiske støtte i regeringen. En yderst fornuftig anbefaling fra Arbejdsmarkedskommissionen om at ændre på efterlønsordningen har heller ikke fået politisk opbakning. FA gjorde særligt regeringen opmærksom på vigtigheden af, at Danmark kan tiltrække og fastholde udenlandsk vidensarbejdskraft. FA stillede forslag om one -shop-ordninger, hvor nye udenlandske medarbejdere ved at henvende sig et enkelt sted kan få ordnet de praktiske ting om fx CPR. nr., sygesikringsbevis og samtidig får oplysninger om bolig, skole til børnene, bankforhold m.v. Arbejdsmarkedskommissionen afslutter sit arbejde med en endelig rapport i august 2009. Det skrev vi om Arbejdsmarkedskommissionen FA til møde i arbejdsmarkedskommissionen i dag Mål og midler på arbejdsmarkedet Ikke nok at tælle hænder

EU vil regulere lønpolitikken I lyset af den globale finansielle krise har mange gode kræfter søgt at komme med løsninger for at undgå fremtidige lignende situationer. Høje fratrædelsesgodtgørelser til fratrådte bankdirektører i nødlidende virksomheder og bonusordninger, der har opfordret medarbejdere til at indgå meget risikofyldte udlån eller andre aftaler har været i søgelyset. Flere økonomiske tænketanke, de europæiske finanstilsyn, regeringslederne fra G20 og EU kommissionen har alle været enige om stramninger. Det har foreløbigt resulteret i en henstilling fra EU om lønpolitikken for direktører i alle børsnoterede selskaber og en henstilling fra EU om lønpolitikken i den finansielle sektor for de medarbejdere, der via jobbet kan påvirke virksomhedens risikoprofil. FA har via den europæiske bankforening søgt at påvirke EU til kun at lade begrænsningerne gælde for de absolut højest placerede direktører. Men henstillingerne kommer til at gælde for medarbejdere, som kan påvirke den finansielle virksomheds risikoprofil. Fælles for de to henstillinger er at der skal være maximum på variable løndele at variable løndele skal kunne udskydes og at der skal være mulighed for at kræve allerede betalte løndele tilbage, hvis udbetaling er sket på grundlag af forkerte data. EU kommissionen lægger desuden vægt på, at der er tale om højt informationsniveau om lønpolitikken, som skal være forankret i den enkelte virksomheds bestyrelse. EU kommissionen arbejder på en tilføjelse til kapitalkravsdirektivet med lignende indhold. Det skrev vi om lønpolitik FA siger nej til EU-regulering Sygefravær FA deltog i trepartsdrøftelser om Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Forhandlingerne med Beskæftigelsesministeren for bordenden førte til en trepartsaftale med 39 initiativer, der skal bidrage til begrænsning af sygefravær og med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, aktiv under sygefravær, og bedre samspil mellem aktørerne. FA lagde bl.a. vægt på at sikre, at finansvirksomheder kan fortsætte en tidlig og velfungerende opfølgning overfor sygemeldte medarbejdere, når der indføres både lovpligtige sygefraværssamtaler og nye lægeerklæringer. Se FA's høringssvar til lovudkastet. Trepartsaftalen er udmøntet i lovforslag L 165, der ventes vedtaget før Grundlovsdag med ikrafttræden den 6. juli.

Det skrev vi om sygefravær Trepartsaftalen om sygdom ændres Trepartsaftale om sygefravær godkendt Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde FA deltog i trepartsforhandlinger om sikkerheds- og sundhedsarbejdet fra efteråret 2008. Baggrunden er, at reglerne stort set har været uændret i over 30 år - til trods for nye arbejds- og organiseringsformer i virksomhederne. Finanskoncerner som fx Alm. Brand har på grund af utidssvarende regler været nødt til at have flere sikkerhedsorganisationer i koncernforbundne selskaber på samme adresse og for samme medarbejdere. Dermed har virksomheder skullet bruge ressourcer på formalia frem for at kunne bruge kræfterne på at udvikle medarbejdernes arbejdsmiljø. FA har derfor skubbet på, for at få regelændringer på dette område. Forhandlingerne førte til enighed om fælles anbefalinger 1. april 2009. Virksomhederne vil fremover få mere frihed til selv at tilrette deres interne sikkerhedsarbejde ved aftale, og arbejdsmiljøuddannelsen omlægges. Nu skal beskæftigelsesministeren melde tilbage på forslagene og tage stilling til det videre forløb, herunder drøfte resultatet med forligspartierne bag arbejdsmiljøreformen og fremsætte forslag til regelændringer. Udgivet 29.05.2009

Opfølgningen på OK08 Overenskomststoffet ligger ikke stille mellem forhandlingerne. Vanen tro blev der ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2008 nedsat udvalg, der skal se på særlige emner i perioden. Der er nedsat et udvalg, hvor både Finansforbundet og DFL deltager. Formålet er at undersøge, om der kan laves en fælles SU aftale inden for hele FA s område. Der er 3 SU aftaler, der minder meget om hinanden, men som har nogle sprogmæssige forskelle. Det har tidligere været forsøgt at lave en fælles SU aftale for banker og sparekasser, men forgæves. Siden udvalget blev nedsat har det besøgt 11 virksomheder, bredt repræsenteret indenfor banker, sparekasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Besøgene viste, at der ikke var den store forskel på, hvordan de tre forskellige SU aftaler praktiseres lokalt. Udvalget er nu gået i gang med at drøfte, om det på den baggrund kan lykkes at få lavet en fælles SU aftale i hele finanssektoren. Udvalget har foreløbig holdt 4 møder. På Finansforbundets område er der to andre udvalg. Det første udvalg er Pensions Task Force, som ikke er kommet i gang endnu, da Finansforbundet først i april 2009 har givet FA oplysning om, hvem der repræsenterer forbundet i dette udvalg. Formålet med udvalget er at se på behovet for fremtidige ændringer i overenskomstmæssige pensionsbidrag i lyset af den senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Det andet udvalg skal se på strukturen i rammeoverenskomsten om løn- og ansættelsesvilkår for assurandører mellem FA og Finansforbundet. Herunder skal udvalget se på, om rammeoverenskomstens dækningsområde er passende, og om snitfladen i rammerne mellem centralt og lokalt aftalte elementer er rigtig, samt eventuel lønstatistik. Dette udvalg har holdt sit første møde. På DFL området har parterne forsøgt at lave minimalløn i de mest almindelige lønklasser i overenskomsten. Efter 3 møder måtte parterne konstatere, at det ikke kan lade sig gøre. FA og DFL stod for langt fra hinanden, bl.a. på spørgsmål om garanti for lønstigninger til alle medarbejdere. Udvalgsarbejdet blev afsluttet ved, at FA og DFL sendte et fælles brev til forsikringsselskaber og personaleforeningerne med opfordring til at gå i gang med at lave virksomhedsoverenskomster og gøre brug af mulighederne for at indføre særlige virksomhedslønsystemer. FA og Finansforbundet laver vejledning om konfliktfriholdelse Ved overenskomstforhandlingerne 2008 blev der aftalt en ny konfliktfriholdelse. Den skal nu fortolkes i en fælles vejledning, som FA og Finansforbundet har forpligtet hinanden til at skrive. Den korte version af konfliktfriholdelsesaftalen er, at parterne er enige om, at en konflikt på den ene side skal være effektiv, men på den anden side ikke må få et unødigt

skadeligt omfang, herunder skal de udenlandske enheder kunne fungere upåvirket af konflikten. På det grundlag blev den hidtil gældende friholdelsesaftale ophævet og erstattet af en ny. I den nye er det aftalt, at FA og FA's medlemmer indestår for, at alle filialer lukkes og at der ikke kan gennemføres betalinger med hverken Dankort, andre kreditkort, netbank m.m. Det betyder også, at FA's medlemsvirksomheder er forhindret i at levere it-ydelser under konflikten. For at hindre unødig skade og betjening af udenlandske enheder er det aftalt, at nødvendig it-drift og vedligeholdelse af forretningsmæssige kritiske it-applikationer kan gennemføres tillige med en række nærmere definerede finansielle transaktioner og clearinger. Virksomheder med udenlandske enheder kan understøtte disse i et nærmere beskrevet omfang. Medarbejderne, der skal bruges til de tilladte opgaver, skal fritages efter en særlig procedure. Forståelsen og udmøntningen af konfliktfriholdelsesaftalen er ikke ukompliceret og derfor er FA og Finansforbundet gået i gang med at klarlægge de problemer, som virksomhederne oplevede ved overenskomstforhandlingerne 2008. FA og Finansforbundet har ved OK08 gensidigt forpligtet sig til at lave en fælles vejledning om konfliktfriholdelsesaftalen, således at det skulle blive lidt lettere at være virksomhed og faglig repræsentant, når vi når til OK11. Vejledningen vil blive skrevet i løbet af 2009. Udgivet 29.05.2009

Sektoren og medarbejderne Flere medarbejder rejste og færre kom til. Lønstigningerne har været høje, men lønglidningen dog mindre end tidligere For første gang i den tid FA har opgjort personaleomsætningen, blev andelen af medarbejdere, der forlader et job i finanssektoren større end andelen af medarbejdere, der tiltræder et job i finanssektoren. Efter en lang periode med større personaletilgang end afgang i sektoren, vendte billedet i perioden fra november 2008 til februar 2009. Det ændrede mønster i personaleomsætningen skyldes finanskrisen, der både har resulteret i færre nyansatte og i flere fratrådte. Set over hele året fra februar 2008 til februar 2008 ansatte virksomhederne gennemsnitligt stadig flere end der fratrådte, men nettotilgangen af medarbejdere blev betydeligt mindre end tidligere. Det skrev vi om personaleomsætning Begyndelsen af finanskrisen ses nu i personaleomsætningen Nu er afgangen større end tilgangen Gennemsnitsalderen stiger Aldersfordelingen i sektoren har de seneste 15 år forskudt sig længere og længere mod højre, med en forholdsmæssigt mindre andel af unge og en større andel af ældre medarbejdere. Det har medført, at gennemsnitsalderen i sektoren fra 2000 til 2008 er steget fra 41,2 til 42,5 år.

Det skrev vi om aldersfordelingen i finanssektoren: Mange seniorer i finanssektoren Lønudviklingen I perioden frem mod overenskomstforhandlingerne i 2008 var lønstigningerne i finanssektoren betydelig højere end aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2005. Den aftalte stigning i den økonomiske ramme var gennemsnitlig 3,2% om året, mens den faktiske lønudvikling i året op til overenskomstforhandlingen var mellem 4,5% og 4,9%. Dermed havde sektoren en lønglidning på omkring 1½%. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der aftalt en 3-årig økonomisk ramme på 12,8% med faldende profil. Den gennemsnitlige årlige stigning blev for 2008 aftalt til 4,8%. Den højere ramme slog igennem på lønstigningen for 3. kvartal 2008, hvor lønudviklingen toppede med 5,6%. I 1. kvartal 2009 er lønudviklingen dæmpet til 5,3%. I forhold til det øvrige private arbejdsmarked er lønstigningerne på et højt niveau. Ligelønsstatistik Alle virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 personer af hver køn ansat inden for

samme arbejdsfunktion skulle for første gang i 2008 lavet en kønsopdelt lønstatistik. Virksomhederne skal informere de ansatte om den kønsopdelte lønstatistik. Hvis der er et samarbejdsudvalg i virksomheden, sker det herigennem. FA stiller den kønsopdelte lønstatistik til rådighed for medlemsvirksomhederne på FA s hjemmeside. Samtidig kan virksomhederne modtage råd og vejledning om både statistikken og ligelønsloven. De tilbagemeldinger FA har fået på ligelønsstatistikken er, at den enkelte virksomhed ikke har nævneværdige lønforskelle. En stor del af den lønforskel, som fremgår af de branchemæssige statistikker, kan forklares i de enkelte virksomheder med forskel i jobfunktioner og andre objektive kriterier. DISCO-koder De nuværende jobfunktionskoder (DISCO) er under revision. Nye jobfuktionskoder (DISCO-08) skal benyttes fra 1. januar 2010. FA samarbejder med Danmarks Statistik om de nye jobfunktionskoder, med særlig fokus på finanssektorens jobfunktioner. FA har fået hjælp fra flere medlemsvirksomheder for at sikre, at jobfunktionskoderne vil kunne bruges i praksis. Revisionen er initieret af ILO, der er ansvarlig for den internationale ISCO-nomenklatur. Sidste revision var i 1988. Den danske version af ISCO kaldes DISCO, og bygger videre på ISCO s struktur med tilføjelse af mere detaljerede jobfunktioner. Udgivet 02.06.2009

Arbejdsmiljø Trivsel og sundhed har præget drøftelserne om arbejdsmiljø I Arbejdsmiljørådet har FA støttet indsatser, som private virksomheder og medarbejdere i videnstunge brancher kan have glæde af. Fx har FA støttet udviklingen af to digitale redskaber, der giver virksomheder et økonomisk overblik over arbejdsmiljøet. Det ene giver virksomheder et hurtigt og nemt svar på, om virksomhedens arbejdsmiljø ligger over eller under landets gennemsnit, dvs. et benchmarking-system. Det andet er et økonomiprogram, der kan bruges til at beregne omkostninger ved forskellige former for arbejdsmiljøulykker og andre problemer. Trivsel og sundhed FA har bakket op om virksomhedernes arbejde for trivsel og sundhed blandt deres medarbejdere. Det sker i direkte samarbejde med Finansforbundet og DFL, i BAR FOKA-regi og vejledning til virksomhederne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø mener ikke, at finansansatte er blandt de faggrupper, der har størst risiko for at udvikle stress. SU-udvalg kan læse om trivsel i nye vejledninger FA og Finansforbundet har som opfølgning på OK2008 udsendt en fælles vejledning om trivsel og forebyggelse af stress. Baggrunden var, at samarbejdsaftalen er ændret, så samarbejdsudvalg nu har til opgave at drøfte principper for tilrettelæggelse af virksomhedens arbejds- og personaleforhold, herunder trivsel og håndtering af stress. Målgruppen var A- og B-siden i virksomhedernes samarbejdsudvalg. Læs vejledningen FA og DFL har også udsendt fælles vejledning om trivselsaftalen til samarbejdsudvalgene. Vejledningen har til formål at understøtte arbejdet i samarbejdsudvalgene og bidrage med idéer til, hvordan der kan gøres en aktiv indsats for trivsel i virksomhederne. Målgruppen er medlemmer af samarbejdsudvalgene på forsikringsområdet, dvs. både ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Vejledningen skal desuden hjælpe de ledere og medarbejderrepræsentanter, som skal føre trivselsaftalen ud i livet. Trivselsaftalen er indgået af FA og DFL og har to formål. Den skal fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø, og den skal sikre, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen bliver løst tættest muligt på problemets opståen. Trivselsaftalen på forsikringsområdet er enestående ved, at den overlader til partssystemet, dvs. ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i selskaberne og centralt FA og DFL, til at stå for håndhævelsen af arbejdsmiljølovens regler om psykisk arbejdsmiljø. Læs vejledningen Sundhedsfremme er in FA har i Arbejdsmiljørådet støttet en kortlægning af effekten af virksomhedernes

sundhedsfremmeindsatser. Det har ført til en rapport fra COWI, der viser store forskelle i den oplevede effekt af forskellige former for virksomhedsbetalte sundhedsinitiativer på arbejdspladsen. Arbejdsmiljørådet vil arbejde videre med temaet. Også BAR FOKA har haft fokus på trivsel og sundhed. Her er der produceret et sæt "stresskort", der kan bruges internt i virksomhederne til, at medarbejderen kan åbne øjnene for stress på arbejdspladsen, og mulighederne for at reagere på det. Stress-værktøjskassen er i brug Stressværktøjskassen er et redskab på FA's hjemmeside. Her kan man læse eksempler på, hvad finansvirksomheder har gjort for at fremme trivslen blandt medarbejderne og få inspiration til nye tiltag. Se eksemplerne FA har endvidere over for sektorens arbejdsmiljøchefer og arbejdsmiljøansvarlige taget temaerne trivsel og sundhed op til drøftelse og gensidig inspiration mellem virksomhederne. Udgivet 02.06.2009

EU EU Task Force gruppen var på en to-dages studietur til Bruxelles i januar måned. EU drøfter fortsat virksomhedsråd og arbejdstid Gruppen besøgte de for arbejdsmarkedsforhold væsentlige organisationer; Kommissionen, den danske repræsentation i Bruxelles, Business Europe og ETUC, UNI Finance og European Banking Federation, der samarbejder med Banking Committee for European Social Affairs. Turen sluttede med et møde med EU-parlamentarikerne Anne E. Jensen og Ole Christensen. Det var en intensiv tur, der gav et godt indblik i arbejdet i Bruxelles, hvordan beslutninger bliver taget og direktiver og aftaler bliver til. Organisationerne havde en forventning om, at en revision af arbejdstidsdirektivet ville fylde meget i 2009. Forslaget til nyt arbejdstidsdirektiv blev imidlertid forkastet i april 2009, da Parlament og Råd ikke kunne blive enige. Herudover forventede Kommissionen at tage fat i udstationeringsdirektivet på baggrund af bl.a. Laval-dommen og i den forbindelse kontrollere den danske lovgivning, der blev vedtaget som følge af Laval-dommen. Det skrev vi om EU Task Force Øget fokus på EU - Task Force tager til Bruxelles FA Magasinet om EU Arbejdsgivere og arbejdstagere drøfter også på europæisk plan Den sociale dialog i finanssektoren på europæisk niveau har eksisteret siden 1998 og har resulteret i en række af fælles erklæringer og andre initiativer bl.a. i forbindelse med udvidelsen af EU. På arbejdsgiverside deltager den europæiske bankkomité for arbejdsmarkedsforhold de kooperative arbejdsgivere og foreningen for de europæiske sparekasser. Koordineringen mellem de tre foreninger er undertiden vanskelig. UNI-Finance repræsenterer hele lønmodtagersiden og har ønsket at bruge den sociale dialog til at lave juridisk bindende aftaler i stedet for det oprindelige formål med dialogen, nemlig fælles anbefalinger eller erklæringer.

Kommissionen har i 2008 ønsket at revurdere den sociale dialog på sektorniveau fordi dens områder var sandet til. Samtidig har der været og er stadig drøftelser mellem BCESA - den europæiske bankkomité og UNI-Finance om ændring af regelsættet for sektordialogen i banksektoren. Det seneste udspil er en fælles henvendelse til Kommissionen, fra de europæiske arbejdsgiverorganisationer, der deltager i sektordialogen, om, hvordan den fremtidige dialog skal organiseres. Kommissionen nedtoner sin rolle og subsidiaritetsprincippet fremhæves. Nationale aftaler skal respekteres, idet lønaftaler særskilt nævnes. Endvidere at de sociale partnere selv styrer processen, og at Kommissionens rolle reduceres til at skulle give forbedret teknisk assistance. Noget som FA alt sammen bakker op om. Resultatet vil blive et nyt fundament for sektordialogen til afløsning af den oprindelige Rådsbeslutning fra den 20. maj 1998. Ændringer på vej om europæiske virksomhedsråd Kommissionen vedtog i 2008 ændringer til direktivet om europæiske virksomhedsråd. Ændringerne er som udgangspunkt en tydeliggørelse af allerede gældende regler. Der er kun få indholdsmæssige ændringer som regler for, hvordan det særlige forhandlingsorgan skal sammensættes. Der er i direktivet indført en 2-årig periode, hvor virksomheder kan indgå europæiske samarbejdsråd efter reglerne i det gamle direktiv. Intensive drøftelser om arbejdstid fortsætter Arbejdstidsdirektivet er et af de store emner i 2009. Kommissionen fremlagde allerede i 2004 forslag til ændringer af det gældende arbejdstidsdirektiv, men der var modstridende interesser hos EU-parlamentet og Kommissionen samt mellem de sociale parter. Uenigheden er særligt omkring reglerne for den maximale arbejdsgrænse på 48 timer om ugen og muligheden for på individuel basis at fravige reglerne om den gennemsnitlige maksimale ugentlige arbejdstid (opt out) samt hvornår, der var tale om hviletid og arbejdstid. Trods drøftelser i forligsudvalget, hvor både EU Parlamentet og Rådet er med, er der fortsat ikke enighed om et forslag. Det skrev vi om arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet endt i forligsudvalget Udgivet 02.06.2009

Året i FA - Sager Året gav anledning til mange forskellige sager fra kollektive afskedigelser til barseludligning Det er ikke kun Finansforbundet, som FA i det forgangne år har været "efter". I foråret 2009 blev beskæftigelsesministeren krævet til ansvar for ulovlig administration af barseludligningsfonden. Loven om barseludligning har fungeret i snart 3 år. Regnskaberne for fonden viser, at fonden hvert eneste år opkræver arbejdsgiverne 50% mere i bidrag, end den udbetaler. Allerede i oktober 2007 stod det klart, at fonden kun ½ år efter lovens ikrafttræden havde opkrævet mere end 100 millioner kroner for meget. Dette beløb er i dag vokset til ca. 350 millioner kroner. I 2006 stod beskæftigelsesministeren fadder til loven om barseludligning på det private arbejdsmarked. Loven bestemmer, at arbejdsgiverne skal indbetale 936 kr. om året pr. medarbejder til en såkaldt Barseludligningsfond. Til gengæld kan en arbejdsgiver, der betaler løn til en medarbejder under barsel, få refunderet en del af lønnen. Beskæftigelsesministeren har efter loven pligt til hvert år at regulere bidraget, så det passer til udbetalingerne. Det er ikke sket en eneste gang. Derfor er der efter FA's opfattelse tale om ulovlig administration. FA har igennem mere end 1/2 år forsøgt at få Beskæftigelsesministeriet til at løse problemet med de mange millioner, som arbejdsgiverne kunne bruge bedre. FA har peget på, at ministeren har en helt klar pligt til at regulere bidragene, så indtægter og udgifter i fonden passer. Som en praktisk løsning har FA foreslået, at fonden midlertidigt indstiller opkrævningen af bidrag, således at refusion betales af den eksisterende formue. Det er sådan, man har valgt at løse problemet på DA/LO-området. Ganske overraskende har beskæftigelsesministeren afvist denne løsning som "ulovhjemlet". Overraskende - fordi Beskæftigelsesministeren er fuldt vidende om, at løsningen er taget i brug af DA/LO-fonden. Derfor har FA indklaget ministeren for Folketingets ombudsmand. Det skrev vi om barseludligningsfonden Millionerne hober sig stadig op i barselsfondene FA klager til Ombudsmanden Barselspenge tilbage til virksomhederne Barselsfonden skovler penge ind

Finansforbundets "Skamstøtte" i Arbejdsretten Finansforbundet rejste i november 2008 en Skamstøtte på forsiden af deres hjemmeside. På Skamstøtten var - til almindelig spot og spe - ophængt 4 af FA's medlemmer. Baggrunden for "ophængningen" var, ifølge Finansforbundet, at virksomhederne havde håndteret nogle kollektive afskedigelser dårligt, herunder afvist at efterkomme Finansforbundets krav om ekstra ydelser i forbindelse med afskedigelserne. FA krævede straks Skamstøtten fjernet, hvilket Finansforbundet i første omgang afviste. FA måtte derfor invitere Forbundet - under ledsagelse af dennes hovedorganisation, FTF - til fællesmøde i FA. Under dette krævede FA påny Skamstøtten fjernet og gjorde gældende, at forbundet havde gjort sig skyldig i brud på både parternes Hovedaftale, de fagretlige regler og fredspligten. FA krævede en erkendelse heraf og en bod for overenskomstbruddet. Finanforbundet afviste FA's krav, som derfor blev rejst i en sag for Arbejdsretten. Sagen blev hovedforhandlet den 5. maj 2009. Det skrev vi om skamstøttesagen Finansforbundets "Skamstøtte" på vej til Arbejdsretten Finansforbundet indklages for Arbejdsretten FA's sagsstatistik Se den seneste sagsstatistik Udgivet 02.06.2009

Året i FA kurser Det har været et godt år for FA s kurser, hvor aktiviteten har været høj på alle områder Det har været et godt år for FA s kurser. Både specialkurserne og grundkurserne, som retter sig mod nye HR-medarbejdere og ajourkurserne for de mere erfarne HR-konsulenter og chefer, har alle været velbesøgte. I nogle virksomheder indgår FA kurserne som en fast integreret del af de uddannelsesplaner, der udarbejdes for nye HR medarbejdere. I 2008 blev der tilbudt nye specialkurser, hvoraf kurset om lederes ansættelsesforhold og den rigtige lederkontrakt blev gennemført både i Vejle og i København. Overenskomst for viderekomne som er et andet specialkursus foregik i Middelfart og København - begge med mange deltagere. FA s modulkurser om afskedigelse, personalepolitik, frihed og fravær har også været godt besøgte. Virksomhedskurser er i vækst I 2008 har der været en stærk vækst i virksomhedskurserne og den udvikling er fortsat i 2009. Målgruppen og deltagerne i virksomhedskurserne er virksomhedernes ledergrupper fra teamledere til direktører med det fælles, at de alle har et personaleansvar. Spar Nords direktørgruppe og andre chefer med ca. 50 i alt har gennemgået ansættelsesret og overenskomstkursus for ledere i efteråret 2008 og kurserne gennemførtes i Aalborg og i Kolding for de sydjyske direktører. På alle kurser deltog også en repræsentant fra Spar Nord virksomhedskredsen som kursusdeltager. Alle BEC s ledere skal på FAkursus i ansættelsesret. Her var der 3 kurser i 2008 og er fortsat i 2009. Det samme for chefer i SOS. I foråret 2009 gennemgår 50 chefer fra Nordea Liv og Pension også lederkurser om ansættelsesforhold. Som et nyt servicetilbud til nye medlemsvirksomheder i FA, hvor de kommer over på standardoverenskomsten, tilbyder vi et særkursus herom til den nye virksomheds ledergruppe og HR- medarbejdere. Det er der taget godt imod. Både for Capinordic bank, IKANO bank og Sønderjysk Forsikring er der således gennemført kurser i beretningsperioden. Nordisk HR-seminar i Finland var en succes Over 40 HR-chefer fra Finland, Norge, Sverige og Danmark fra såvel nordiske forsikrings- og

finansvirksomheder deltog i det årlige nordiske HR seminar i november 2008. Udstationering, konfliktregler, lønsamtaler, medarbejdertilpasninger, ligeløn og arbejdstidsregler var nogle af de emner, der blev behandlet i arbejdsgrupperne og belyst med konkrete eksempler fra de deltagende virksomheder. Til trods for, at Norden udefra betragtes som ét område, blev det på seminar bevist, at der er betydelige forskelle på arbejdsmarkeds- og overenskomstregler i de nordiske lande. Det næste nordiske HR-seminar holdes i København den 19.-20. november 2009. Udgivet 02.06.2009

Året i FA FAktaer og Analyser Analyserne fra FA kom i beretningsåret alle til at dreje sig om beskæftigelsen i sektoren I nr. 45 fra juni 2008 gav FA en profil af en finansansat i 2008. Den ansatte er i gennemsnit 42 år, har en højere løn og en lavere arbejdstid, end på det øvrige arbejdsmarked. I nr. 46 fra september 2008 skrev FA om seniordeltid, som flere og flere benyttede sig af. I nr. 47 fra december 2008 kunne finanskrisen nu mærkes på personaleomsætningen. Nr. 48 var igen om fastholdelse af seniorer - et svar på Finansforbundets oplysninger om, at 25% forlader sektoren for at gå på pension. I nr. 49 blev der set på beskæftigelsen i Danmark i forhold til de nordiske lande og EU-landene. Beskæftigelsen var lidt højere end i andre lande, viste analysen. Nr. 50 beskrev, at der nu var afskediget godt 2% af de ansatte i finanssektoren. Finanskrisen kunne nu mærkes. Siden sidste årsberetning er følgende FAktaer udgivet fra FA: Nr. 1 Større afskedigelser maj 2009 Nr. 4 Ligelønsstatistik - november 2008 Nr. 3 Strukturændringer og større afskedigelser, 2. udgave - september 2008 Nr. 2 FA gør status for den sociale dialog i EU - juni 2008 Gå til alle analyserne Udgivet 02.06.2009