Årsplan i samfundsfag for 8. klasse



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af forløb:

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Fælles Mål. Faghæfte 5. Samfundsfag

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for hold E i historie

Årsplan Samfundsfag 9

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Læseplan for faget samfundsfag

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag Årsplan 15/16

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Samfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Kompetencemål for samfundsfag:

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Samfundsfag Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Undervisningsbeskrivelse

Fælles Mål Samfundsfag. Faghæfte 5

Årsplan Samfundsfag 8

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Transkript:

Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneske værdier og normer. - Beskrive forskellige livsformer. - Gruppearbejde om ungdomskulturer. Klassen inddeles i grupper, som hver har ansvaret for en ungdomskultur, eksempelvis Hip hop, rockere, autonome osv. - Gruppe-arbejdet afsluttes med elevfremlæggelser. Uge 38-39 Mediernes magt. - kende til det globale medieudbud. - kende til mediernes påvirkning af unges hverdag, herunder unges forbrugsvaner. - kende til mediernes påvirkning af de demokratiske beslutningsprocesser. - Eleverne undersøger deres eget medieforbrug og reflekterer efterfølgende over resultatet heraf. Statistisk materiale inddrages. - Problemstillingen Pressen den 4. statsmagt eller offentlighedens vagthund? debatteres i - Enkelte elever medbringer en nyhed og fremlægger den for klassen. I fremlæggelsen indgår en vurdering af mediet behandling af sagen. - Evt. besøg på Jyllandsposten Uge 340-41 Kultur og nationalitet. - kende forskellige kulturer, deres værdier og normer. - give eksempler på unges hverdag i Europa. - give eksempler på forskellige kulturmøde og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner, værdier og normer. - give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og - Eleverne skal individuelt skrive lyn-skrivning om deres associationer, når de bliver præsenteres for emnets overskrift Kultur og nationalitet. - Eleverne inddeles i grupper og skriver en ny fædrelandssang. - Plenum-debat i relation til - Kultur og nationalitets associationer fremlægges og begrundes i - Fædrelandssangene opføres for klassen og diskuteres efterfølgende. Side 1 af 5

historiske baggrunde. - Beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, herunder statistik. problem-stillingen. Kulturkonflikter er det fremtiden? med faget historie. Problemorienteret opgave udarbejdes. Uge 42 Uge 43-44 Efterårsferie. Forbrydelse og straf. - kende til hypoteser om årsager til kriminel adfærd, som f. eks. at manglende normindlæring, boligforhold, økonomiske og sociale forhold har indflydelse herpå. - Aktuelle sager som passer til emnet foreligges i Sagerne debatteres og eleverne vurderer straf i forhold til forbrydelsen art og karakter.. - Kontakt til SSP. Uge 45-48 Økonomi - kende til hovedlinjer i dansk økonomi, herunder udviklingen i erhvervs og produktionsstrukturer. - vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger. ( Grøn økonomi ) fundamentale økonomiske begreber og sammenhænge både på makro og mikroplan, - Mini-Storyline. Eleverne kommer med løsningsforslag til, hvordan et fiktivt land i økonomiske vanskeligheder, kan hjælpes tilbage på rette spor. - evaluerende test omhandlende fundamentale økonomiske begreber og sammenhænge. - evaluering af storylingcases. Uge 49-51 Miljø - beskrive naturen som ressource. - give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra - eleverne arbejder individuelt med personlig stillingtagen til, hvilke miljøproblemer de med faget geografi. - Eleverne udarbejder en Side 2 af 5

borgere. - vurdere økologiske problemstillinger. - gøre rede for menneskers brug af naturen. - forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag. betragter som de mest alvorlige. - Debat i plenum om miljøindsatsen i Danmark, set i et økonomisk og politisk perspektiv rapport om deres energiforbrug under mottoet Tænk globalt handl lokalt Uge 50-51 Projektopgave - vi starter snakken om projektuge og skriver en foreløbig problemformulering Uge 52 Juleferie Uge 1-2 Uddannelse og arbejde. - gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse. (Det globaliserede arbejdsmarked) - gøre rede for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv. arbejdsmarkedets opbygning. - Gennemgang i klassen af en ansøgning og et CV. - Eleverne arbejder med stillingsannoncer i aviser og på internettesjobportaler. - Eleverne introduceres for Karrierevejviser med skolens erhvervsvejledere med henblik på et mere generelt arbejdmarkedskendska b. Uge 3 Projektopgave Den obligatoriske projektopgave Uge 5-6 Uddannelse og arbejde - gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse. (Det - efterbehandling og refleksion over erfaringer og evt. problemstillinger, der har vist sig i forbindelse med - Evaluerende test. Kan du huske?. Test omhandlende Side 3 af 5

globaliserede arbejdsmarked) - gøre rede for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv. erhvervspraktikken. spørgsmål om arbejdsmarkedets og dets begreber. - Eleverne udarbejder individuelt en fiktiv jobansøgning. Uge 7 Vinterferie Uge 8-11 Politik - gøre rede for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. - give eksempler på interesse interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. - redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat, samt at vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller. politiske ideologier og den historiske baggrund for disse. - Klassedebat om eks. tre ideologier og disses ligheder og forskelle. - Folketingets film om Det politiske danmarksbillede - Spillet Politik-tak Spillet går ud på at føre valgkamp. Klassen inddeles i grupper som svarer til et parti. - Besøge Folketinget eller Rådhuset for at se demokratiet i praksis. Uge 12-15 Politik - give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen. - give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og samfundsliv - Spillet Politik-tak Spillet går ud på at føre valgkamp. Klassen inddeles i grupper som svarer til et parti. - Eleverne udarbejder en interviewundersøgelse af kommunens borgere om deres tilfredshed med byrådets/- - Resultat af spillet Politik-tak fremlægges af læreren for klassen. - Eleverne afslutter forløbet med at reflektere over deres personlige forhold til politik, evt. ændringer i holdning diskuteres i Side 4 af 5

kommunalbestyrelsens arbejde. Uge 16-18 EU - beskrive de store linjer i EU s historie og opbygning. EU s historiske forudsætninger, opbygning og formål. - Eleverne erhverver sig grundlæggende viden om EU ved hjælp af internettet. - Klassen inddeles i to hold EU Ja tak og EU Nej tak. Klassedebat afholdes, og de to hold argumenterer for deres sag, - Eleverne afslutter forløbet med at reflektere over deres personlige forhold til EU og evt. ændringer i holdning diskuteres i - Evt. tværfagligt samarbejde med engelsk/fransk/tysk. Uge 19-21 International politik FN og Nato - kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. - indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter. - Læregennemgang af FN s baggrund, opbygning og arbejdsopgaver. - Gruppearbejde om FN s rolle og berettigelse i forskellige overståede og igangværende konflikter. - gruppearbejde om FNaktioner fremlægges i Side 5 af 5