LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet på baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 0,25 pct. og renten på den marginale udlånsfacilitet med 25 basispoint til 0,75 pct. Renten på indlånsfaciliteten forblev uændret på 0,00 pct. Disse beslutninger er i tråd med Styrelsesrådets orientering om den fremtidige renteudvikling i juli 2013 og baseret på de seneste tegn på, at det underliggende prispres i euroområdet på mellemlangt sigt aftager yderligere, fra det nuværende lave niveau på under 1 pct. årligt. I overensstemmelse med dette billede er udviklingen i pengemængden og især i kreditgivningen fortsat afdæmpet. Samtidig er inflationsforventningerne for euroområdet på mellemlangt til langt sigt stadig fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med målsætningen om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. Disse forhold tyder på, at euroområdet kan være inde i en længere periode med lav inflation, som vil blive efterfulgt af en gradvis stigning, som medfører, at inflationen senere hen bliver under, men tæt på 2 pct. Pengepolitikken forbliver således ekspansiv, så længe det er nødvendigt. Den vil derved fortsætte med at understøtte den gradvise økonomiske bedring, som afspejles i tillidsindikatorerne til og med oktober. For det andet tog Styrelsesrådet, som følge af rentenedsættelsen, juli måneds orientering om den fremtidige renteudvikling op til fornyet vurdering og bekræftede sin forventning om, at 's officielle renter forbliver på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode. Forventningen bygger fortsat, i betragtning af den bredt funderede svaghed i økonomien og en afdæmpet udvikling i pengemængden, på inflationsudsigter, der samlet set forbliver afdæmpede i en periode, der dækker det mellemlange sigt. 1
For det tredje følger Styrelsesrådet fortsat forholdene på pengemarkedet og deres eventuelle indvirkning på pengepolitikken meget nøje. Styrelsesrådet er parat til at overveje alle midler, som er til rådighed, og besluttede i denne sammenhæng at fortsætte med at udføre de primære markedsoperationer som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt, og i hvert fald indtil udgangen af den 6. reservekravsperiode i 2015 den 7. juli 2015. Denne procedure vil også fortsat blive anvendt til Eurosystemets markedsoperationer på særlige vilkår med en løbetid på én reservekravsperiode, som fortsat vil blive udført, så længe det er nødvendigt, og i hvert fald indtil udgangen af 2. kvartal 2015. Den faste rente ved markedsoperationerne på særlige vilkår bliver den samme som den, der anvendes ved den respektive primære markedsoperation. Styrelsesrådet besluttede endvidere at gennemføre de langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre måneder som auktioner til fast rente med fuld tildeling indtil udgangen af 2. kvartal 2015. Renten ved disse operationer vil blive fastsat som den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive langfristede markedsoperations løbetid. For så vidt angår den økonomiske analyse, steg realt BNP i euroområdet i 2. kvartal 2013 0,3 pct. kvartal-til-kvartal efter seks kvartaler med faldende produktion. Konjunkturbarometrenes udvikling til og med oktober stemmer overens med en fortsat, om end beskeden, vækst i årets anden halvdel. Fremadrettet ventes produktionen langsomt at stige, især drevet af en stigende indenlandsk efterspørgsel, der understøttes af den ekspansive pengepolitik. Desuden bør en gradvis stigning i eksportefterspørgslen indvirke positivt på den økonomiske aktivitet i euroområdet. Det synes endvidere, som om den generelle forbedring af forholdene på de finansielle markeder siden sidste år lidt efter lidt er ved at sprede sig til realøkonomien, hvilket også bør være tilfældet med de fremskridt, der er gjort i budgetkonsolideringen. Hertil kommer, at den generelt lavere stigning i energipriserne på det seneste har påvirket realindkomsten positivt. Når det er sagt, er arbejdsløsheden i euroområdet stadig høj, og de påkrævede balancetilpasninger i de offentlige og private sektorer vil fortsat lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet. 2
Risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter for euroområdet er fortsat nedadrettede. Udviklingen i de globale penge- og finansmarkedsforhold og usikkerheden i forbindelse hermed kan potentielt påvirke de økonomiske forhold negativt. Af andre nedadrettede risici kan nævnes stigende råvarepriser, en svagere end forventet vækst i den indenlandske efterspørgsel og eksporten samt en langsom eller utilstrækkelig gennemførelse af strukturreformer i eurolandene. Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den årlige HICP-inflation i euroområdet fra 1,1 pct. i september til 0,7 pct. i oktober. Faldet var kraftigere end forventet og afspejlede især lavere stigninger i fødevarepriserne, et større fald i energipriserne og en vis nedgang i væksten i priserne på tjenesteydelser. På baggrund af de aktuelle futureskontrakter på energi ventes den årlige inflation at forblive på et lavt niveau i de kommende måneder. Det underliggende prispres i euroområdet ventes at forblive afdæmpet på mellemlangt sigt. Samtidig er inflationsforventningerne for euroområdet på mellemlangt til langt sigt stadig fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med målsætningen om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Disse forhold tyder på, at euroområdet kan være inde i en længere periode med lav inflation, som vil blive efterfulgt af en gradvis stigning, som medfører, at inflationen senere hen bliver under, men tæt på 2 pct. Når Styrelsesrådets beslutninger den 7. november tages i betragtning, er risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen stort set afbalancerede på mellemlangt sigt. De opadrettede risici knytter sig især til højere råvarepriser og kraftigere end ventede stigninger i de administrativt fastsatte priser og afgifter, og de nedadrettede risici knytter sig især til en lavere end forventet økonomisk aktivitet. For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter data for september, at den underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3) og navnlig i kreditgivningen har været afdæmpet. Den årlige vækst i M3 aftog fra 2,3 pct. i august til 2,1 pct. i september. Den årlige vækst i M1 var med 6,6 pct. stadig kraftig og skyldtes en præference for likviditet, som dog var lavere end i april, 3
hvor toppunktet på 8,7 pct. blev nået. Den årlige vækst i M3 var fortsat primært drevet af nettokapitalindstrømningen til euroområdet, mens den årlige ændring i långivningen til den private sektor forblev svag. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) var 0,3 pct. i september, hvilket er stort set uændret siden nytår. Den årlige ændring i udlån til ikkefinansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) var -2,7 pct. i september mod -2,9 pct. i august. Overordnet set er den svage udvikling i udlån til ikke-finansielle selskaber primært udtryk for denne udviklings forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisikoen og den igangværende justering af den finansielle og den ikke-finansielle sektors balancer. Samtidig peger undersøgelsen af bankernes udlån i oktober 2013 så småt i retning af en stabilisering af kreditforholdene for virksomheder og husholdninger, i en situation hvor låneefterspørgslen fortsat er lav. Siden sommeren 2012 er der gjort betydelige fremskidt med hensyn til at forbedre bankernes finansieringsforhold. For at pengepolitikken i tilstrækkelig grad skal slå igennem i finansieringsvilkårene i eurolandene, er det vigtigt, at fragmenteringen af euroområdets kreditmarkeder mindskes yderligere, og at bankernes modstandsdygtighed styrkes, hvor det er nødvendigt. Den omfattende vurdering, som bliver foretaget, inden påtager sig sin tilsynsrolle i forbindelse med den fælles tilsynsmekanisme, vil yderligere understøtte denne tillidsskabende proces. Vurderingen vil forbedre kvaliteten af den foreliggende information om bankernes forhold og føre til, at de nødvendige korrigerende foranstaltninger bliver identificeret og gennemført. Yderligere afgørende skridt til at oprette en bankunion vil medvirke til at genskabe tilliden til det finansielle system. Sammenfattende, og idet der tages højde for Styrelsesrådets beslutninger, tyder den økonomiske analyse på, at euroområdet kan være inde i en længere periode med lav inflation, som bliver efterfulgt af en gradvis stigning, der medfører, at inflationen senere hen bliver under, men tæt på 2 pct. Dette billede bekræftes af et krydstjek med signalerne fra den monetære analyse. 4
På det finanspolitiske område ventes euroområdets budgetunderskud ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose at falde yderligere, fra 3,1 pct. af BNP i 2013 til 2,5 pct. i 2014. Samtidig ventes den offentlige gældskvote i euroområdet at stige fra 95,5 pct. af BNP i 2013 til 95,9 pct. i 2014. For at få de høje offentlige gældskvoter til at falde bør regeringerne ikke slække på bestræbelserne på at nedbringe underskuddet og fastholde den finanspolitiske tilpasning på mellemlangt sigt. Den finanspolitiske konsolidering bør sammensættes, så den understøtter vækstfremmende tiltag med et mellemlangt perspektiv og både forbedrer kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester og minimerer beskatningens forvridende effekt. Det er også nødvendigt, at regeringerne målrettet forstærker bestræbelserne på at gennemføre de nødvendige strukturreformer på produkt- og arbejdsmarkederne. Der er sket fremskridt med hensyn til at nedbringe underskuddene på betalingsbalancens løbende poster og forskellene i enhedslønomkostningerne, men der er stadig behov for en stor indsats for yderligere at forbedre konkurrenceevnen, således at der skabes balance inden for euroområdet og mere fleksible og dynamiske økonomier, som vil skabe en holdbar økonomisk vækst og beskæftigelse. I denne måned indeholder en én artikel. Artiklen indeholder en gennemgang af udviklingen i euroområdets potentielle produktion siden krisens begyndelse og en undersøgelse af forbindelsen mellem trægheden i økonomien og den nominelle udvikling. 5