LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 21. ÅRGANG NR. 14 DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING. LINDEVANGS ALLÉ 4. 2000 KØBENHAVN F. TLF. <01) 86 10 70 Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktør: landinspektør Jens i Dali FAGLIG KALENDER 22. - 24. oktober afholder Danske Ingeniørers Efteruddannelse kurset KORTTEKNIK på Aalborg Universitetscenter. Tilmelding til DIEU på tlf. (02) 882300. 25. oktober afholder Dansk Kartografisk Selskab medlemsmøde kl. 19.30 i Matrikeldirektoratets kantine. Emnet bliver dansk kartografiuddannelse. 1. november kurset LOKALPLANERS RETLIGE REALISERING på Domus Vista, Valby. Kurset er overtegnet. 1980 7. januar afholdes KONFERENCE OM PROCEDURER VED EJENDOMS DANNELSEN i Ribe amt. Tilmeldingsblanket udsendes senere. 17. januar afholdes KONFERENCE OM PROCEDURER VED EJENDOMS DANNELSEN i Fyns amt. Tilmeldingsblanket udsen afholdes KONFERENCE OM PROCEDURER VED EJENDOMS des senere. DANNELSEN i Sønderjyllands amt. Tilmeldingsfristen er udløbet. 1. - 2. februar afholder foreningen FAGLIGT MØDE på Nyborg 5. - 7. november Strand. afholder Dansk Byplanlaboratorium kurset PLAN 30. juni - 2. juli LÆGNING AF DE MINDRE BYER - ET LED I KOMMUNEafholdes den 14. Nordiske landmålerkongres i PLANLÆGNING. Tilmeldingsblanket fås ved henvendelse til DB, Tordenskjoldsgade 10, 1055 As, Norge. 6. - 10. juli København K. Tlf. (01) 137281. afholder FIG permanente komite møde i Edin- 6. november burgh. Foreløbigt program fås ved henvendelse afholder Dansk Selskab for Fotogrammetri og til sekretariatet. Landmåling fællesmøde i Ålborg kl. 19.30 på 9. - 10. juli AUC, Laboratoriet for Fotogrammetri og Landmåling, Fibigerstræde 11. Emnet bliver Nepal. afholder The Royal Institution of Chartered Surveyors (RICS) efter invitation fra FIG seminar om vurdering af fast ejendom. Seminaret Foredragsholder: Landinspektør Birger Eng. 8. november afholdes parallelt med FIG permanente komites gentager foreningens efteruddannelsesudvalg møde i Edinburgh. Foreløbigt program kan fås kurset LOKALPLANERS RETLIGE REALISERING på ved henvendelse til sekretariatet. Domus Vista, Valby. Kurset er overtegnet. 13. - 15. juli 13. - 15. november afholder International Society for Photogramafholder Dansk Kartografisk Selskab kortdage. metry sin 14. kongres i Hamburg. Emnet bliver automatisk kartografi. Program 25. august - 1. september og tilmeldingsblanket er udsendt d. 10.5.79. afholder International Cartographic Association konference og generalforsamling i Tokio. 16. november afholder Skånes Lantmåtereforening sit høstmøde i stadsbiblioteket i Kristianstad. 30. august afholder foreningen generalforsamling på Ving- 27. - 28. november sted Centret, Bredsten. gentager foreningens efteruddannelsesudvalg kurset LANDBRUG, ADMINISTRATION, JORDBUNDS KLASSIFICERING OG PLANLÆGNING på Hotel Ebeltoft Strand, Ebeltoft. Kurset er overtegnet. 1981 12. december gentager foreningens efteruddannelsesudvalg 9. - 18. august afholder FIG sin 16. kongres i Montreux.
1979 side 208 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD PERSONALIA tolke bygningstegninger, og jeg beder om oplysning om, hvorvidt foreningen vil støtte Den 1.. oktober 1979 er landinspektør K. Høgsberg Kristensen indtrådt som medindehaver af ste sætning for at stå sig bedre i konkurren den landinspektør, der ser stort på den sid landinspektørforretningen, Frejasvej 5, 3400 cen, og som har tolket tegningsmaterialet forkert. Hillerød. Forretningen videreføres under navnet Landinspektørgruppen, Frejasvej 5, 34 00 Hillerød. er et uklart svar eller et svar med forbehold, Jeg kan oplyse, at jeg, såfremt jeg modtag naturligvis vil undlade denne kontrol for Den 1. oktober 1979 er landinspektør Klaus fremtiden, idet der formentlig ikke kan herske tvivl om, at den kollektive ansvarsfor Gjærup Jørgensen indtrådt som medindehaver af Landinspektørfirmaet Nellemann, Ålborg. sikring må bøje sig, såfremt foreningen mener, UDSENDELSER TIL MEDLEMMER 27.09.1979 Landinspektørens Meddelelsesblad nr. 13, 21. årgang. 28.09.1979 Skrivelse af 28.9.1979 fra gruppe 1-ledelsen at jeg har udført mit arbejde, også selv om jeg ikke har overholdt normen i vedtægten. E f t e r u d t a l e l s e f r a r e s p o n s u m u d v a l g e t o g a n s v a r s f o r s i k r i n g e n, h a r f o r e n i n g e n d e n 5. 1 0. 1 9 7 9 s v a r e t m e d l e m m e t s å l e d e s : I skrivelse af 11. juli 1979 har De anmodet foreningen om at oplyse, om foreningen vil støtte den landinspektør, der ved misfortolkning af projekttegninger foretager en forkert afsætning, og som har undladt at søge den pro- med bilag vedr. overenskomst med Teknisk Lands forbund, til medlemmer af gruppe 1. stemmelse med projektet som foreskrevet i af jekterendes kontrol af afsætningens overenssnittet om bygningsafsætning i Vedtægt for Landinspektørvirksomhed. Som baggrund for spørgsmålet henviser De LAND INSPEKTØRANSVARET V E D M I S F O R T O L K N I N G A F P R O J E K T T E G N I N G F o r e n i n g e n h a r f r a m e d l e m m o d t a g e t f ø l g ende: Angående: Vedtægt for Landinspektørvirksomhed afsnittet om bygningsafsætninger, I sidste afsnit af beskrivelsen af bygningsafsætningen fastslås det, at landinspektørens arbejde ikke kan anses for afleveret, før den projekterende arkitekt har meddelt landinspektøren, at de på afsætningsplanen anførte mål er kontrolleret og i overensstemmelse med projektet. I forbindelse med afsætningen af et større byggeri har jeg haft vanskeligheder med at få denne kontrol foretaget, og jeg har af det rådgivende ingeniørfirma fået oplyst, at "... vi i 90% af tilfældene slipper for denne kontrol". Jeg vil nødig i de rådgivende ingeniørers kreds fremstå som mindre kvalificeret til at til, at en sådan undladelse kan tænkes at være begrundet i konkurrencemæssige hensyn, og De oplyser, at et ingeniørfirma afviser at påtage s± f arbejdet med at foretage en sådan kontrol med henvisning til, at landinspektørerne i de fleste tilfælde ser væk fra den pågældende vedtægtsbestemmelse. Foreningen har forelagt Deres skrivelse for responsumudvalget, der udtaler, at den af Dem citerede bestemmelse i vedtægten om, at landinspektørens arbejde ikke kan anses for afleveret, før den ønskede kontrol har fundet sted, er fastsat ensidigt af Landinspektørforeningen og derfor ikke kan forpligtige den eller de projekterende teknikere, med mindre bestemmelse indgår i rekvisitionsaftalen. På den anden side anfører responsumudvalget, at det må forventes, at vedtægten og dens bestemmelser efterhånden vil få stigende betydning ved afgørelser af uoverensstemmelser mellem landinspektøren og hans klienter. Der foreligger allerede flere sager om forsømmelighed fra landinspektørens side, hvor advokater og andre har henvist til vedtægten, ligesom vedtægten og dens bestemmelser er taget som ud-
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 209 tryk for sædvane eller norm ved nogle domstolsafgørelser. Foreningen vil således på baggrund af vedtægtsbesterrunelsen i tilfælde af forelæggelse af spørgsmål om forsømmelighed fra landinspektørens side m.h.t. kontrol af en afsætningsplan ikke støtte den landinspektør, der har tilsidesat vedtægtsbestemmeisen ved bevidst helt af undlade at søge afsætningsplanen kontrolleret. Foretager en landinspektør en fejlagtig bygningsafsætning som følge af fejltolkning af en projekttegning, vil der i almindelighed -opstå et erstatninsspørgsmål, og Deres skrivelse har derfor også været forelagt Forsikringsforeningens bestyrelsen, der er enig med responsumudvalget, men som herudover udtaler: "I tilfælde af en forsikringssag, hvor en landinspektør gøres ansvarlig for en sådan fejlafsætning, vil sagen blive anerkendt af forsikringen, såfremt landinspektøren godtgør, at han har forsøgt at få den projekterende arkitekt eller ingeniør til at kontrollere afsætningsplanens overensstemmelse med projektet. Skyldes fejlafsætningen alene misforståelser som følge af utydelighed eller fejl i målangivelserne på projekttegningerne, og landinspektøren ved fremsendelsen af afsætningsplanen har anmodet om kontrollering af, at de anvendte mål er i overensstemmelse med projektet, uden at denne kontrol er blevet foretaget, evt. er blevet afvist, vil forsikringen afvise evt. erstatningskrav, ligesom det er forsikringens opfattelse, at en evt. dom vil falde ud til landinspektørens fordel; og meget vel netop med henvisning til landinspektørvedtægten som anført af responsumudvalget. Har en landinspektør derimod bevidst helt undladt at søge at få afsætningsplanen kontrolleret, evt. slet ikke har fremsendt den efter afsætningen, således at de projekterende teknikere ingen mulighed har haft for at rette evt. misforståelser, vil forsikringen afvise at yde erstatning under henvisning til, at der i så fald er tale om en tilsidesættelse af de kontrolforanstaltninger, som i h.t. landinspektørvedtægten skal foretages, forinden et afsætningsarbejde kan betragtes som færdigt." Foreningen er enig i de synspunkter, som Forsikringsforeningens bestyrelse har givet udtryk for og mener, at der hermed er givet tilstrækkeligt svar på Deres skrivelse. FRA MATRIKELDIREKTORATET V E D R. K V I T T E R I N G F O R F O R U D B E T A L T U D S T Y K N I N G S A F G I F T. Landbrugsministeriet har ved skrivelse af 10. oktober 1979 tilskrevet landinspektør således: ti Med hensyn til det af Dem tidligere og nu påny rejste spørgsmål om en generel ordning med kvittering af approbationsskrivelser, hvor der er forudbetalt afgift og/eller gebyr, oplyses følgende: Spørgsmålet har været behandlet såvel her som i kontaktudvalget mellem Matrikeldirektoratet og Landinspektørforeningen. Det har dog ikke været muligt at etablere en ordning, som på tilfredsstillende måde kan sikre, at der i alle tilfælde af forudbetaling kvitteres for beløbet i approbationsskrivelsen. Efter omstændighederne vil direktoratet dog kunne indgå på i approbationsskrivelser at give oplysning om, at betalingen har fundet sted, hvis der i den konkrete ansøgning er anmodet om d e t. * UDDANNELSE AF TEKNISKE TEGNERE. TEKNISKE ASSISTENTER OG LANDMA LINGSTEKNIKERE T E K N I S K E T E G N E R E Uddannelsen til teknisk tegner foregår ved de tekniske skoler i.h.t. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1968. Uddannelsens formål er at give eleverne en teoretisk og praktisk uddannelsen, som kvalificerer dem til at virke som medhjælpere på tegnestuer. Adgang til uddannelsen er betinget af, at den pågældende inden undervisningens påbegyndelse har gennemgået folkeskolens 9. klasse el- ller tilsvarende eller højere uddannelse. Uddannelsen til teknisk tegner omfatter et kursus i teknisk tegning m.v. suppleret med 1% års praktik. Kursus kan gennemføres som: Dagundervisning, aftenundervisning eller brevskoleundervisning. Gennemføres kursus som dagundervisning varer det 20 uger, og timerne fordeles på de enkelte
1979 side 210 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD fag i overensstemmelse med nedenstående skema: timetal 1. Regning og matematik... 80 2. Teknologi m. v... 80 3. Teknisk tegning... 54 0 Timer ialt... 700 Bevis for bestået eksamen, affattet i en af direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsat form, udstedes af den skole, ved hvilken eksamen er bestået. Den skole, ved hvilken eleven har bestået eksamen, skal, efter at eleven har gennemgået l^i års godkendt praktik, forsyne eksamensbeviset med prædikatet teknisk tegner. ensstemmelse med nedenstående skema. 1. fagklasse 2. B fagklasse M D 1. Matematik 80 96 96 96 2. Naturlære... 60 48 48 48 3. Statik..... - 96 96 96 4. Teknologi..... 180 72 72 72 5. Tegning... 260 216 216 192 6. Beregning... 216 216-7. Driftsteknik.. 80 96 96 336 8. Virksomhedsøkonomi... 60 72 72 72 9. Kontorteknik.. 80 48 48 48 Timer ialt.. 800 960 960 960 10. Nivellering... 120 - - Faget nivellering gennemgås på kursus i praktiktiden eller efter afslutningen af 2. T E K N I S K E A S S I S T E N T E R fagklasse. Uddannelse af tekniske assistenter foregår ved de tekniske skoler i.h.t. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 286 af 18. Ved afslutningen af 1. fagklasse afholdes en opflytningsprøve og ved afslutningen af 2. fagklasse en eksamen. Bevis for bestået eksamen affattet i en af juli 1968. direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsat form, udstedes af den skole, på hvilken Uddannelsens formål er at give eleverne en teoretisk og praktisk uddannelse, som kvalificerer til at virke som assistenter i virksom eksamen er aflagt. For elever på bygge- og anlægslinien udstedes beviset først, når kursusarbejdet i heder inden for industri, håndværk og anlægsfag, i offentlige institutioner med tilknytning til de tekniske erhverv, hos projekterende nivellering er bedømt. arkitekter og ingeniører samt hos land inspektører. Adgang til uddannelsen er betinget af, at L A N D M Å L I N G S T E K N I K E R E den pågældende inden undervisningens påbegyndelse har bestået teknisk forberedelseseksamen eller tilsvarende eller højere eksamen. Uddannelsen til teknisk assistent omfatter kursus delt i to fagklasser med mellemliggende praktisk uddannelsen. Uddannelsen til landmålingstekniker foregår ved Horsens tekniske Skole. Formålet med uddannelsen er at give de studerende en såvel teoretisk som praktisk uddannnelse, som kvalificerer de pågældende til at 2. fagklasse opdeles i 3 linier sigtende virke som landmålingsteknikere på landinspekmod henholdsvis bygge- og anlægsvirksomhed (B), tørkontorer samt i firmaet indenfor bygge- og konstruktionsafdelinger inden for maskin, elek- anlægsområdet og i institutioner, der beskæftiger tro- og anden industri (M) og planlægning og drift i industrielle virksomheder (D). Kursus kan gennemføres som: Dagundervisning, aftenundervisning eller brevskoleundervisning. Inden eleven begynder 2. fagklasse, skal den sig med opgaver, der forudsætter speci alviden i landmålingsteknik m.v. Adgang til kurset er betinget af, at den pågældende enten har bestået eksamen som teknisk assistent på bygge- og anlægslinien eller har pågældende over for skolen dokumentere efter 1. bestået eksamen som byggetekniker i henhold fagklasse at have gennemgået en praktisk uddannelse af mindst 1 års varighed ved et af de forannævnte erhvervsområder. Gennemføres kursus som dagundervisning har 1. fagklasse en varighed af 20 uger og 2. fagklasse en varighed af 24. uger. Timerne fordeles på de enkelte fag i over til de for de to uddannelser gældende bekendtgørelser. Det er endvidere en betingelse for adgang til kurset, at deltagerne efter bestået eksamen som teknisk assistent eller byggetekniker har været beskæftiget i mindst h år hos praktiserende landinspektører eller tilsvarende
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 211 institutioner. Undervisningen påbegyndes hvert år primo januar, og afsluttes med eksamen i juni samme år, og omfatter følgende fag- og timefordeling: timer 1. Anvendt matematik... 140 2. Matrikelvæsen... 140 3. Planlægning og forvaltningskundskab. 90 4. Landmåling, teori... 220 Landmåling, praktiske øvelser... 140 5. Fotogrammetri... 3 0 6. Jord- og vandbygning... 4 0 FRA FOLKETINGET Ja, der kom så ikke noget "lovkatalog", da statsministeren åbnede tingets 1. samling 1979/80 den 2. oktober 1979. Og anledningen var jo den kendte, at statsministeren havde * indgivet sin regerings afskedsbegæring, og at Hendes Majestæt Dronningen derefter ved åbent brev af 28. september 1979 havde bestemt afholdelse af valg til Folketinget den 23. oktober 1979. Men kom der intet lovkatalog, benyttede KF lejligheden til at fremsætte et forslag til folketingsbeslutning (om genskabt orden i dansk økonomi) og DKP to lovforslag (det ene om tinglysning af kapitalværdistigninger på jord og faste ejendomme som en offentlig prioritet) og 7 forslag til folketingsbeslutninger. Nu er valgkampen i gang og imens kan jeg så berette, at Mette Madsen (V) den 5. april 1979 stillede et spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter: "Hvorledes vil ministeren sikre, at landmænd og sommerhusejere med kystarealer ved bortskylning af fast ejendom hurtigt fritages for at skulle udrede ejendomsskatter og lejeværdi for de arealer (bygninger), der er forsvundet i havet?" I sin begrundelse for spørgsmålet skrev Mette Madsen: Landmænd og sommerhusejere med kystarealer fremfører ofte kritik over, at de, til trods for at dele af deres grund, måske endog hele bygninger, er forsvundet i havet ved bortskylning af dele af kysten, alligevel i en årrække kommer til at betale ejendomsskatter og lejeværdi af den forsvundne faste ejendom. Det ville være rimeligt, om man ret omgående efter anmodningen kunne få foretaget en ommatrikulering, hvorefter ejendomsvurderingen kunne nedsættes ved en ekstra omvurdering eller ved den næstfølgende årsomvurdering. Spørgsmålet var til såkaldt "skriftlig besvar else", og blev den 27. april 1979 besvaret af ministeren for skatter og afgifter (Anders Andersen, også (V)): Statsskattedirektoratet, der har haft spørgsmålet forelagt, har udtalt følgende : "Ifølge vurderingsloven 2, stk. 2, punkt 7, skal der foretages omvurdering af ejendomme, der har lidt væsentlig skade ved storm el. lign., eller hvis forskelsværdi må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger. Det er vurderingsrådenes pligt at holde sig orienteret om sådanne skader og optage ejendommene til årsomvurdering pr. den følgende 1. april, efter at skaden er indtrådt. Endvidere kan ejeren ifølge samme bestemmelses punkt 10 begære ejendommen optaget til årsomvurdering. Ændringerne i ansættelserne vil få virkning for ejendomsskatterne ved den efter årsomvurderingen følgende januar termin. Endelig kan ejeren til enhver tid begære en vurdering i henhold til lovens 4. Vurderingen vil indgå i den følgende årsomvurdering og vil få virkning for ejendomsskatterne i overensstemmelse med de regler, der gælder for de årsomvurderede ejendomme. Hvad angår spørgsmålet om størrelsen af de ikke ommatrikulerede grundarealer bemærkes, at vurderingsmyndighederne har pligt til at rette sig efter en af ejeren fremskaffet landinspektørerklæring. Hvor en sådan ikke forligger, er vurderingsmyndighederne bemyndiget til ved vurderingen at tage hensyn til de bortskyllede arealer efter et skøn over dettes størrelse." Efter de gældende regler for vurdering vil der således - uafhængig af ommatrikulering - kunne finde en omvurdering sted i løbet af allerhøjst ét år. Jeg finder derfor ikke grundlag for at søge denne frist nedbragt. Tidspunktet for vurderingens virkning for ejendomsbeskatningen er fastsat i 26 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Denne bestemmelse kan, såfremt bortskylningen af ejendommen f.eks. finder sted umiddelbart efter vurderingsterminen 1. april 1979, medføre, at ejendomsskatterne først vil blive ændret fra 1. januar 1981; nemlig den dato som årsomvurderingen pr. 1. april 1980 ifølge det kommunale skattesystem har skattemæssig virkning. Efter de omtalte regler skulle der ikke, som fru Mette Madsen skriver i begrundelsen, kunne gå "en årrække", før bortskylningen tages i betragtning ved ejendomsbeskatningen. Jeg vil henlede statsskattedirektoratets opmærksomhed på fru Mette Madsens oplysninger, således at direktoratet eventuelt kan indskærpe reglerne over for de pågældende myndigheder. For så vidt angår ændring af lejevær-
1979 side 212 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD diberegning har statsskattedirektoratet udtalt følgende: 1. Arealbortskylning. En vudering foretaget efter skadens indtræden kan først få virkning på lejeværdiberegningen, når den foreligger forud for det relevante indkomstår, jfr. ligningslovens 15 B f.f. Det bemærkes, at for så vidt angår lejeværdiberegningen for landbrugsejendomme, vil arealbortskylning ikke få nogen betydning for lejeværdiberegningen (bortset for bortskylning af haveareal), idet lejeværdien kun beregnes af den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset, jfr. ligningslovens 15 A, sammen holdt med 15 F. 2. Beboelsesbygningen helt eller delvis forsvundet. Efter statsskattedirektoratets opfattelse vil der i denne situation som hovedregel kun skulle beregnes lejeværdi for den del af året, hvori bygningen har kunnet anvendes til beboelse. Nogle måneder senere, for at være nøjagtig: den 27. august 1979, stillede Ib Christensen (DR) dette spørgsmål til landbrugsministeren: "Vil ministeren overveje at foreslå lovgivningen ændret, så mulighederne for at afhænde og erhverve mindre landbrugsejendomme rimeliggøres?" I sin begrundelse for spørgsmålet refererede Ib Christensen til tre konkrete sager vedrørende ejendomme på 10 og 11 og 7 td., hvor kravet om landbrugsuddannelse og "60% indtægt" gjorde det på det nærmeste umuligt at afhænde ejendommene. Den 31. august 1979 besvarede landbrugsministeren (Kofoed (V)) spørgsmålet således: Ændringerne i landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser i 1978 tilsigtede bl.a. at modvirke prisstigninger på landbrugsjord, der er begrundet i økonomiske interesser af ikke-jordbrugsmæssig karakter, og at fremme en hensigtsmæssig strukturudvikling i landbruget Den særlige regel i 1973-loven, hvorefter personer frit kunne erhverve en mindre landbrugsejendom uden krav om jordbrug som hovederhverv, blev ikke medtaget i den nye lov. Begrundelse var, at disse ejendomme havde været prisførende for andre kategorier af landbrugsejendomme, og at reglen havde medført en stabilisering i antallet af små urentable landbrug. Efter de nye regler i landbrugslovens 16-17 b er det principielt kun de personer, der opfylder de almindelige erhvervelsesbestemmelser om bopæl, væsentligste erhverv og landbrugsuddannelse, der frit kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i fri handel. For så vidt angår et ret stort antal ejendomme, fortrinsvis mindre landbrugsejendomme, vil det imidlertid ikke altid være muligt at opfylde betingelsen om jordbrug som væsentligste erhverv. Det er klart, at en stærkt restriktiv administration af bestemmelserne ville medføre, at et stort antal m in dre ejendomme vil blive nedlagt i de kommende år. Således om også folketingets flertal var opmærksom på, er en sådan ordning ikke ønskelig, og der er derfor siden lovændringens i- krafttræden tilstræbt en smidig dispensationspraksis på baggrund af bestemmelserne i landbrugslovens 18, hvorved man søger at afbøde utilsigtede virkninger af lovens ret stramme bestemmelser, samtidig med at lovens hovedformål søges tilgodeset. Det må påregnes, at en række landbrug, der er uegnede til opretholdelse som selvstændige bedrifter, nedlægges i forbindelse med supplering af andre ejendomitune. Den samfundsmæssige interesse i, at der stadig findes jordbrugsbedrifter i alle størrelseskategorier, vil imidlertid fremdeles blive tilgodeset, for så vidt der er tale om reelle landbrugsejendomme, der er velegnede som effektive deltidslandbrug. Det er min opfattelse, at der gennem denne praksis er fundet en fornuftig løsning på de problemer, som loven lægger op til, for så vidt angår de mindre landbrugsejendomme. Jeg agter derfor ikke på det foreliggende grundlag at stille forslag om ændring af landbrugsloven. Også Ole Vig Jensen (RV) stillede den 27. august 1979 et spørgsmål ti> landbrugsministeren, nemlig: "Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde der er givet dispensationer fra den nye landbrugslovs bestemmelser, bl.a. vedrørende bopælspligten og reglen om, at kun folk med landbrugsuddannelse må drive landbrug?" Begrundelse var den konkrete "Astrup-sag". Landbrugsministeren (stadig Kofoed (V)) svarede 31. august 1979 herpå med en større udredning omkring "Astrup-forholdene", men sluttede med disse linier: Vedrørende det stillede spørgsmål i øvrigt kan det oplyses, at der siden ikrafttrædelsen af den nye landbrugslov ud over kortvarige fristforlængelser er meddelt dispensation fra kravet i landbrugslovens 16 om landbrugsuddannelse i ialt 72 tilfælde. Der er ikke i noget tilfælde meddelt dispensation fra bopælspligten i landbrugslovens 16-17 a. 1979-10-16 Kay Lauritzen *
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 213 NYT VETERINÆR- OG JORDBRUGSFAG LIGT DOKUMENTATIONSCENTER VED KVL Ved samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Landbrugsministeriet er et sådant oprettet i tilknytning til Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek med henblik på at muliggøre dansk anvendelse af de nyeste metoder til søgning efter veterinær- og jordbrugsfaglig information i verdenslitteraturen, der gennem de seneste ca. 10 år er blevet registreret ved hjælp af edt> og nu for en stor dels vedkommende er tilgængelig for direkte søgning fra en edb-terminal. Fra det veterinær- og jordbrugsfalige dokumentationscenter på KVL er det muligt fra centrets terminaler over det offentlige telefonnet at komme i direkte dialog med databaser i f.eks. Californien, Rom eller Wien indehold- nde de seneste 10 års forskningsresultater - svarende til ca. 2.000.000 veterinær- og jordbrugsfaglige tidsskriftartikler, bøger, forskningsrapporter m.v. Centrets informationsservice tilbydes for en pris af 250-500 kr. for en søgning efter information vedrørende et af brugeren angivet emne. Pris dækker delvis edb- og telekommuni- kationsomkostningerne ved den enkelte søgning. Dokumentationscentret vil. informere om anvendelsesmulighederne og demonstrere brugen af de veterinær- og jordbrugsvidenskabelige informationstjenester ved et offentligt møde på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole aud 1-01 Biilowsvej 13, onsdag d. 31. oktober kl. 13,30. Alle interesserede er velkomne. 1979-09-29 Kay Lauritzen FERIEREGLER Med virkning fra den 1. september d.å. er ændring af ferieloven trådt i kraft. Ændringen medfører, at der herefter optjenes feriedag pr. måned i modsætning til tidligere 2 dage. Ved fuld beskæftigelse i hele 1979 optjenes således ret til ialt 26 feriedage til afholdelse i 1980* Ved fast ansættelse udbetales jvf. ferielovens 14 fuld løn under ferien samt et ferietillæg på 1% af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår. For landinspektørassistenter og landmålingsteknikere ansat hos praktiserende landinspektører samt for offentligt ansatte landinspektører er ferietillægget dog i de respektive overenskomster fastsat til U %. Ved fratræden ydes feriegodtgørelse med 10% af den løn, der er optjent indtil 31. august d.å. og med 12^% efter 1. september. Af feriegodtgørelse tilbageholdes som hidtil kildeskat med den på skattekortet anførte procentsats, dog uden personfradrag. Det bemærkes, at der i h.t. ferielovens 15 og 16 ved beregning af ferietillæg og feriegodtgørelse ses bort fra den løn, der er udbetalt under ferie, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg. Ligeledes ses bort fra sådanne tillæg til lønnen eller sådanne lønningsandele, som ikke er indkomstskattepligtige. Dog yder arbejdsgiveren feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens eget bidrag til pensionsordning, som jo ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Endvidere skal det understreges at ferietillæg og feriegodtgørelse er pensionsgivende jvf. overenskomsterne. Som følge af ændringen af ferieloven vil antallet af optjente feriedage til afholdelse i 1981 blive ialt 30, idet dog bemærkes, at ferielovens ferieuge er på 6 dage incl. lørdage, således at der bliver tale om 5 ugers ferie. LITTERATUR Miljøministeriet, planstyrelsen har udgivet Vejledning i kommuneplanlægning nr. 5, Kommuneplaner og cirkulære af 21. september 1979 om kommuneplaners tilvejebringelse og administration. Vejledningen fås hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 10, 1260 København K, tlf. 01-11 40 41. Prisen er 15 kr.
1979 side 214 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD P E N S I O N S O R D N I N G E N KONTRAKT AF 9-/31. AUGUST 1979 MELLEM DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING OG STATSANSTALTEN FOR LIVS FORSIKRING OM pensionsforsikring af landinspektører med ansættelse som assistent hos praktiserende landinspektører samt af landinspektører, hvis lønforhold er fastsat efter samme hovedretningslinier som assistenternes. (T det følqende er anvendt betegnelsen forsikret for a lle ). 1. Indtrædelse. Fra og med den 1.10.1962 tegnes der pensionsforsikring for enhver landinspektør med ansættelse som assistent hos en praktiserende landinspektør. Landinspektører, hvis lønforhold er fastsat efter samme hovedretningslinier som assistenternes - herunder landinspektører i offentlig tjeneste med overenskomstansættelse - tils lu tte s nærværende pensionsordning, når Den danske Landinspektørforening har truffet aftale med vedkommendes arbejdsgiver e lle r dennes organisation herom. Den danske Landinspektørforening giver Statsanstalten meddelelse om sådanne trufne aftaler om obligatorisk tilslu tn in q samt om de landinspektørstillinqer, der v il være omfattet af aftalen, hvorefter Statsanstalten retter henvendelse t i l den pågældende arbejdsgiver og bringer forsikringsforholdet i orden. Landinspektører, der er assistenter ved ordningens oprettelse, indtræder pr. 1.10.1962, medens senere ansatte indtræder fra den 1. i ansættelsesmåneden. Pensionsforsikringerne tegnes efter de i vedhæftede pensionsrequlativ og nærværende kontrakt angivne reqler. Statsanstalten udsteder for hver enkelt forsikret en pensionsforsikringspolice, indeholdende regulativets pensioneringsregler og de almindelige farsikringsbetingelser. Såfremt forsikrede medbringer en pensionsforsikring fra en tidligere s t illin g, ordnes forholdet efter reglerne i pensionsregulativets 8. 2. Helbredsoplysninger. Ved tegningen afgives forsikringsbegæring, og en af forsikrede underskrevet personlig helbredserklcring. En blanket t i l helbredserklæring er:vedhæftet kontrakten. Findes erklæringen ikke tilfre d sstille n d e, forbeholder Statsanstalten sig ret t i l at forlange yderligere oplysninger om helbredstilstanden, eventuelt ved helbredsattest udstedt af en lege på Statsanstaltens blanketter. Honoraret for attesten betales af Statsanstalten. Endvidere må forevises et originalt aldersbevis (fødsels- e lle r dåbsattest) for forsikrede, medmindre Statsanstalten tid lig e re har fået forevist et sådant. Ved indmeldelse i pensionsordningen afgives forsikrinqsbegæring og helbredsoplysninger t i l Statsanstalten senest 1 uge efter ansættelsen. Ved gagestigninger kræves helbredsoplysninger,'hvis gagestigningen inden for 1 år udgør mere end 25% af gagen ved årets begyndelse. Såfremt alderspiénsitmen- henholdsvis egtefellepensionen før gagestigningen overstiqer kr. 60.000,- respektive kr. 42.000,- årlig e lle r ved gagestigningen bringes op over disse grænser, kan der kræves helbredsoplysninger i form af en lægeattest på Statsanstaltens blanketter. 3. Udbetalingsbestemmelser. Statsanstalten forpligter sig t i l for de fastsatte præmier og kapitalindskud at udrede pensioner i henhold t i l reglerne i pensionsregulativet. Pensionen beregnes ved forsikringens (forsikringsforøgelsens) teqning i henhold t i l de for Statsanstalten t i l enhver tid godkendte ta riffe r. Udbetalinq af pensionerne sker t i l forsikrede e lle r t i l hans enke/enkemand ( jfr. dog herved lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse som ændret ved lov nr. 268 af 14. juni 1951 og lov nr. 261 af 4. juni 1969) og/eller børn. Dersom en forsikret forbliver i sin tjeneste efter opnået pensioneringsalder, kan prcmiebetalingen fortsættes og pensionshævningen udskydes in d til ansættelsesforholdets ophør dog længst t i l det 70. år, idet der sker en forøgelse af pensionerne.
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 215 S ft. Prarnisbstalinq. Præmierne fo rfa ld e r månedlig forud den 1. dag i hver måned. S ta ts a n s ta lten sender ved fo r fa ld s tid præmieopkrævning t i l hver e nkelt p r in c ip a l, der d e r e fte r Foretager In d b e ta lin g t i l S tatsan stalten s hovedkasse senest en uge e fte r forfaldsdagen. Undlader p rin c ip a le n in d b e ta lin g inden den angivne f r i s t, sender S ta ts a n s ta lten p rin c ip a le n og den fo rsikred e en mindelse om indbetalingen. Er in d betalingen ikke sket 1 måned e fte r f o r fa ld s tid, sendes græmieopkrsvningen t i l kassereren fo r Den danske Lsndinspektørforening. Foreningen b e ta le r da fo rfa ld n e præmiebeløb t i l S ta ts a n s ts lte n og må d e re fte r søge fyld e s tg ø re lse hos p rin c ip a le n. Har foreningen ikke inden 3 måneder e ft e r forfaldsdaqen modtaget det skyldige præmie* beløb, overgives fordringen a f foreningen t i l r e ts liq incasso. Præmiebetalingen ophører den 1. i måneden e fte r det fy ld te 67. å r, j f r. dog 3, sid s te stykke. Dør fo rsik re d e i p ro m iebetalin q atid en, b o rtfa ld e r præmiebetalingen fra den 1. i måneden e fte r d ø d sfaldet. Endvidere b o rtfa ld e r præmiebetalingen, såfremt og sålænge invalidepensionen måtte være virksom. 5. Udtrædelse. Forsikringen tilh ø r e r fo rs ik re d e. Såfremt en landinspektør ophører med assistentsvirksom hed, inden han er tr å d t i pension, b liv e r fo rsikrin g en derfo r hans ejendom. 6. Bonus. Forsikringen d eltager i Statsan stalten s bonusfordeling. Bonus anvendes - uden a fg iv e ls e s f nye helbredsoplysninger - t i l en forholdsmæssig fo rh ø je ls e a f pensionerne. Bonus, der fo rfa ld e r t i l udbetaling ved fo rs ik rin g s - begivenhedens indtræden - uden at pensionen samtidig b liv e r virksom - e lle r ved ophævelse, udbetales kontant t i l fo rsik re d e, hvis han lever og e lle rs t i l hans bo. 7. Alm indelige bestemmelser. Uddrag a f de fo r S ts ts a n a ta lte n gældende fo rs ik rin g s b e tin g e ls e r m.v. e r vedhæftet denne k o n tra k t. Kontraktens bestemmelser går forud fo r S tatsan stslten s alm in deliqe fo r s ik rin q s b e tin g e ls e r. B. O psigelse. Denne k o n trakt a flø s e r med v irkning fra 1.6.1979 t id lig e r e kon trakt a f 23. ju n i 1971 mellem Den danske Landinspektørforening og S tatsan stslten. Kontrakten kan opsiges a f hver a f parterne med 1 års v a rs e l. Finder opsigelse sted, fo rtsæ ttes kontrakten, hvis ikke anden a fta le træ ffe s, fo r de a lle re d e tegnede fo r a ik r in g e r, id e t dog p lig te n og re tte n t i l a t reg ulere fo r s ik rin g e rn e o p h ø rer.' PENSIONSREGULATIV AF 1. JUNI 1979 FOR la n d in s p e k tø r e r med a n s æ tte ls e som a s s is te n t hos p ra k tis e re n d e la n d in s p e k tø re r samt f o r la n d in s p e k tø r e r, h v is lø n fo r h o ld e r f a s t s a t e f t e r samme h o v e d re tn in g s l i n i e r som a s s is te n te rn e s, ( i d e t fø lg e n d e e r anvendt b ete g n e ls en f o r s i k r e t f o r a l l e ). 1. In d træ d e ls e. R e g u la tiv e ta bestem m elser gæ lder f o r enhver la n d in s p e k tø r, d er den l. j u n i 1979 e r a n s a t som a s s is te n t hos en p ra k tis e re n d e la n d in s p e k tø r, samt f o r senere ans a tte a s s is te n te r f r a dereb a n s æ tte ls e. R e g u la tiv e t træ der i s te d e t f o r pensions r e g u la t iv a f 1 971. la n d in s p e k tø r e r, h v is lø n fo r h o ld e r f a s t s a t e f t e r samme h o v e d r e tn in g s lin ie r som a s s is te n te rn e s - h eru n d e r la n d in s p e k tø re r i o f f e n t l i g tje n e s te med overenskom stansæ ttelse - t i l s l u t t e s nærværende p en s io n s o rd n in g, n å r Den danske Landin s p e k tø rfo re n in g h a r t r u f f e t a f t a l e med vedkommendes a rb e jd s g iv e r e l l e r den
1979 side 216 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD nes o rg a n is a tio n herom. Den danske la n d in s p e k tø rfo re n in g g iv e r S ta ts a n s ta lte n m eddelelse om sådanne tru fn e a f t a l e r om o b lig a t o r is k t i ls l u t n i n g samt om de la n d in s p e k t ø r s t illin g e r, der v i l være o m fa tte t a f a f t a le n, h v o r e f te r S ta ts a n s t a lt e n r e t t e r henvendelse t i l den pågældende a rb e jd s g iv e r og b rin g e r f o r s i k r in g s fo r h o ld e t i o rd en. 2. P ræ m ie in d b e ta lin g. F o r mænd, u g if t e s& vel som g i f t e, tegnes fa m ilie p e n s io n s fo r s ik r in g om fattende en p e rs o n lig p e n s io n s fo rs lk rin g, en e n k e p e n s io n s fo rs ik rin g (æ g te fæ lle p e n s io n ), og en b ø rn e p e n s io n s fo rs ik rin g t i l fa d e rlø s e børn samt en b ø rn e p e n s io n s fo rs ik rin g t i l fo ræ ld re lø s e b ørn. P o r k v in d e r, u g if t e s& vel som g i f t e, tegnes fa m ilie p e n s io n s fo r s ik r in g o m fattende en p e rs o n lig p e n s io n s fo r s ik rin g, en enkem an dspensio nsfo rsikring (æ gtefæ lle p e n s io n ) og en b ø rn e p e n s io n s fo rs ik rin g t i l m oderløse b ø rn. Som præmie f o r p e n s io n s fo rs ik rin g e r n e og t i l g r u p p e liv s fo r s ik r in g, som tegnes 1 henhold t i l s æ rlig a f t a l e med S ta ts a n s ta lte n, erlægges i a l t 15% a f den t i l S ta ts a n s ta lte n s id s t anm eldte pensionsgivende gage. Præmien t i l g ru p p e liv s fo r s ik r in g dskkes fo r lo d s a f fo r s ik r e d e s egen præ m ieandel. Præmien b e ta le s m å n e d lig t fo ru d og b e ta le s h v e r den 1. i måneden og udredes med 2 /3 a f p rin c ip a le n og l / 3 a f fo r s ik r e d e, Id e t fo rs ik r e d e s a n d e l t ilb a g e holdes m ån ed lig t 1 gagen. Bør fo r s ik r e d e i p ra m ie b e ta lln g s tid e n, b o r t f a ld e r p ræ m iebetalin gen f r a den 1. 1 måneden e f t e r d ø d s fa ld e t. E n dvid ere b o r tf a ld e r p ræ m ie b e ta lin g e n, s å fre m t og sålænge in v a lid e p e n s io n e n e r v irk s o m. 3. Pensionernes virkem åde. Den p e rs o n lig e pension b e s tå r a f : En liv s v a r ig a ld e rs p e n s io n, d er træ der i k r a f t den 1. i måneden e f t e r d e t f y ld t e 6 7. å r. F o r b liv e r f o r s ik r e d e i tje n e s te n, kan hævningen udskydes læ ngst t i l den 1. i måneden e f t e r f y ld t e 7 0. å r j f r. i ø v r i g t p a ra g ra ffe n s s id s te stykke (om in d e k s tillæ g t i l a ld e rs p e n s io n e n, se l i ), e l l e r en liv s v a r ig in v a lid e p e n s io n a f samme s tø r r e ls e som a ld e rs p e n sio n en ved a ld e r 6 7, og som b li v e r virksom, s å fre m t fo r s ik r e d e s e r hvervsevne på grund a f sygdom e l l e r u ly k k e s tilfæ ld e fo rin d e n v a r ig t nedsættes med m indst 2 /3. Æ g te fa lle p e n s io n e n træ der i k r a f t den 1. i måneden e f t e r fo r s ik r e d e s død og b e ta le B, sålænge æ g te fæ lle n e r i l i v e. Æ gtefæ llepensionen e r i n d t i l æ g tefæ llen s 6 2. å r a f samme s tø r r e ls e som a ld e rs p e n s io n e n. P ra æ g tefæ llen s f y ld t e 6 2. å r nedsæ ttes æ g tefæ llep ensio n en t i l 60# a f a ld e rs p e n s io n e n. R e tte n t i l æ g te fs lle p e n s io n tilk o m m e r den æ g te fæ lle, som fo r s ik r e d e ved s in død m åtte e ft e r la d e s ig, u an set om han ved fo r s ik r in g e n s te g n in g e r u g i f t e l l e r g i f t, men denne r e t e r dog afhæ ngig a f, a t æ gteskabet ved fo r s ik r e d e s død h a r b e s tå e t i m indst 3 måneder, ik k e e r in d g å e t e f t e r hans 6 5 å r, e l l e r e f t e r a t han h a r t i l t r å d t pension og ik k e ved s k ils m is s e e r ophævet inden den f o r s ik re d e s død, j f r. dog h e rv e d, f o r enkers vedkommende lo v n r. 102 a f 1 4. m arts 194-1 om b e v a re ls e a f e n k e p en s io n s re t ved s e p a ra tio n og s k ils m is s e som æ ndret ved lo v n r. 268 a f 14- ju n i 1951 og lo v n r. 261 a f 4. ju n i 1969. H ar en h u s tru, der e r s k i l t f r a s in mand f ø r 1. o kto b e r 1969, b e v a re t r e t t e n t i l enkepension e f t e r en på d e tte tid s p u n k t bestående f o r s ik r in g, må hendes p e n s io n s re t ik k e fo r r in g e s som fø lg e a f, a t manden in d g å r n y t ægteskab e f t e r d e t 6 0. å r. S k u lle manden indgå n y t ægteskab e f t e r d e t 6 0. å r, v i l den nye h u s tru d e r fo r ik k e være b e r e t t ig e t t i l enkepension, h v is den f r a s k i l t e h u s tru le v e r ved mandens død og da e r b e r e t t ig e t t i l p en sio n. Børnepension t i l h v e r t m o d erløst b arn e f t e r k v in d e lig e f o r s ik r e d e udgør å r l i g 25$ a f den å r lig e p e rs o n lig e p e n s io n. B ørnepensionen træ der i k r a f t ved f o r - s ik re d e s død og u d b e ta le s t i l b a rn e ts 24«å r e l l e r t i l dets død fo r in d e n. Børnepension t i l h v e rt f a d e r lø s t b arn e f t e r m andlige fo r s ik r e d e udgør å r l i g 15^ a f den å r lig e p e rs o n lig e p en sion. B ørnepensionen træ der i k r a f t ved fo rs ik r e d e s død og u d b e ta le s t i l b arn e ts f y l d t e 24«å r e l l e r t i l dets død fo r in d e n. E f t e r børnepensionen t i l fo ræ ld re lø s e børn e f t e r m andlige fo r s ik r e d e u d b eta le s d er fo ru d e n børnepensionen t i l fa d e rlø s e børn t i l h v e r t b arn å r l i g 10$ a f den å r l i g e p e rs o n lig e p en s io n. U d b e ta lin g e n sker f r a den 1. i måneden e f t e r d e t s id s te d ø d s fa ld og t i l b arn e ts f y ld t e 2 4. å r e l l e r t i l dets død fo r in d e n. B e r e t t ig e t t i l børnepension t i l fa d e rlø s e /m o d e rlø s e børn e r:
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 217 1 ) fo r s ik r e d e s æ gtebørn, 2) fo r s ik r e d e s s te d b ø rn, 3 ) fo r s ik r e d e s a d o p tiv b ø rn, 4) fo rs ik re d e s uden f o r ægteskab fø d te børn, f o r mænds vedkommende, dog kun såfre m t fa d e rs k a b e t e r f a s t s l å e t. B e r e t t ig e t t i l b ørnepension t i l fo ræ ld re lø s e børn e f t e r m andlige fo r s ik r e d e e r: 1 ) fo r s ik r e d e s æ gtebørn, n å r begge fo ræ ld re e r døde, 2 ) fo r s ik r e d e s s te d b ø rn, n år fo r s ik r e d e og dennes æ g te fæ lle e r døde, 3 ) fo r s ik r e d e s a d o p tiv b ø rn, n å r begge a d o p tiv fo ræ ld re e r døde, e l l e r h v is b ørnene e r a d o p te re t a f fo r s ik r e d e a le n e - uden a t d er e r t a le om a d o p tio n a f æ gtefæ llens børn - n år denne er død, og 4) fo r s ik r e d e s u d e n fo r ægteskab fø d te b ø rn, h vo r fa d e rs k a b e t e r f a s t s l å e t, n år både b arnets fa d e r og moder e r døde. B o rta d o p te re d e børn e r ik k e b e r e t t ig e t t i l b ørnepen sion. Dersom en f o r s i k r e t f o r b l i v e r i s in tje n e s te e f t e r opnået p e n s io n e rin g s a ld e r (den 1. i måneden e f t e r d e t f y ld t e 6 7. å r ), kan p ræ m iebetalin gen fo r ts æ tte s og pensionshæ vningen udskydes i n d t i l a n s æ tte ls e s fo rh o ld e ts ophør, dog læ ngst t i l d e t 7 0. å r, id e t d e r s k e r en fo rø g e ls e a f p en s io n e rn e. 4. Ret t i l in v a lid e p e n s io n. H v o rv id t erh vervsevnen e r nedsat i en sådan g ra d, a t b e r e ttig e ls e t i l in v a lid e pension e r t i l sted e samt tid s p u n k te t f o r in v a lid e p e n s io n e n s ik r a fttr æ d e n a f gøres e f t e r re g le rn e i S ta ts a n s ta lte n s p e n s io n s fo r s ik r in g s r e g u la tiv. 5. B e v is lig h e d e r ved d ø d s fa ld. Dør en f o r s i k r e t, en enke/enkemand e l l e r e t b a rn, d er oppebærer p en sio n, må d er s n a re s t sendes S ta ts a n s ta lte n m eddelelse derom b il a g t fo r s ik r in g s p o lic e. S kal d er e f t e r en f o r s ik r e t s død u d b e ta le s æ g te fæ lle p e n s io n o g /e lle r børnepen sio n, må d er p ræ steres en o r ig in a l d ø d s a tte s t u d s te d t a f en læ ge, in d e holdende o p lysnin g om dødsdagen og dødsårsagen, t i l l i g e med o r ig in a le a ld e r s b e v is e r ( fø d s e ls - e l l e r d å b s a tte s te r ) f o r den læ n gstleven de æ g te fæ lle o g / e l l e r børn samt dokum entation f o r b e r e ttig e ls e t i l u d b e ta lin g e n, f o r ægtefæ lle p e n s io n v ie ls e s a t t e s t og s k i f t e a t t e s t u d v is e n d e, a t æ gteskabet bestod ved fo r s ik r e d e s død, og f o r børnepensionens vedkommende g o d tg ø re ls e a f, a t b e tin g e ls e rn e i p e n s io n s re g u la tiv e ts 3 e r o p f y ld t. S k a l d er u d b e ta le a b ø r nepension t i l fo ræ ld re lø s e b ørn, kan S ta ts a n s ta lte n kræve en e f t e r s i t skøn nødvendig dokum entation f o r b e r e ttig e ls e t i l u d b e ta lin g e n. Dør en f o r s i k r e t, uden a t der s k a l u d b e ta le s æ g te fæ lle p e n s io n e l l e r børnep en sion, må dødsdagen og dødsårsagen lig e le d e s dokum enteres, men en dødsa t t e s t indeholdende d is s e o p ly s n in g e r e r i så f a l d t ils t r æ k k e lig. Dør en æ g te fæ lle, d er oppebærer æ g te fæ lle p e n s io n, e l l e r e t b a rn, der oppebærer b ørnepen sion, må dødsdagen også dokum enteres, men d e tte kan da ske ved b e g ra v e ls e s a tte s t e l l e r s k ift e b e v is lig h e d. 6. Udtræ delsen. O phører en la n d in s p e k tø r med a s s is te n tv irk s o m h e d, inden han e r t r å d t i pens io n, b li v e r fo r s ik r in g e n hans ejendom. E r der ved fra træ d e ls e n b e t a lt præmie udover fra træ d e ls e s tid s p u n k te t, re fu n d e re r fo r s ik r e d e t i l p r in c ip a le n d e t a f denne u d la g te b e lø b. Landinspektøren kan d e r e fte r vælge im ellem : a ) a t fo r ts æ tte f o r s ik r in g e n u fo ra n d r e t mod b e ta lin g a f samme præmie som h i d t i l, id e t In d e k s re g u le rin g a f den d e l a f præmien, d er v e d rø re r in d e k s k o n tra k te r, dog f o r t s a t v i l være t i l l a d t. b) a t f å f o r s ik r in g e n om skrevet t i l en f r i p o l i c e, lydende på n e d s a tte f o r s ik rin g s b e lø n, hvorved e v e n tu e l r e t t i l s ta te n s in d e k s tillæ g t i l a ld e r s p ension g å r t a b t. c) e v e n tu e lt a t f å fo r s ik r in g e n s tilb a g e k ø b s v æ rd i u d b e ta lt k o n ta n t, se nedenf o r :
1979 side 218 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD F o rs ik rin g e n s tilb a g e k ø b s v æ rd i kan u d b e ta le s k o n ta n t under fo ru d s æ tn in g a f, a t en a f fø lg en d e b e tin g e ls e r e r o p fy ld t: a ) en k v in d e lig f o r s i k r e t in d g å r æ gteskab, og begæring om ophævelse frem sæ ttes f o r S ta ts a n s ta lte n s e n e s t 1 å r e f t e r æ gteskabets in d g å e ls e. Såfre m t den pågældende v a r g i f t ved fo r s ik r in g e n s teg n in g e l l e r f o r b l i v e r i B in s t i l l i n g e f t e r æ gteskabets in d g å e ls e, v i l f o r s ik r in g e n kunne t i l bagekøbes i i n d t i l 1 å r e f t e r fra træ d e ls e n. Sker tilb a g e k ø b e t mere end 1 å r e f t e r æ gteskabets in d g å e ls e, e r u d b e ta lin g e n dog afhæ ngig a f, a t den pågældende på egen b eko stn in g fre m s k a ffe r en t i l f r e d s s t i l l e n d e h e lb re d s a t t e s t u d s te d t a f en læge på S ta ts a n s ta lte n s b la n k e tt e r. K o n tant t i l bagekøb e f t e r p unkt a ) kan dog kun ske, h v is fo r s ik r e d e 3 ta d ig e r g i f t og o p g iv e r s i t s e lv e rh v e rv. b) fo r s ik r e d e f å r a n s æ tte ls e i en med p e n s io n s re t forbunden s t i l l i n g i s ta te n s tje n e s te e l l e r i en kommune, som ik k e h a r nogen fo rsik rin g s m æ s s ig pensionsordning. c) fo r s ik r e d e ta g e r v a r ig t ophold i u d la n d e t. D et e r en y d e r lig e r e forud sæ tnin g f o r k o n ta n t u d b e ta lin g, 5 å r t ilb a g e, inden a ld e rs p e n s io n e n s k u lle b liv e virksom. a t d er e r m indst Når k o n ta n t u d b e ta lin g f in d e r s te d på de o ven fo r a n fø rte b e t in g e ls e r, udgør den f o r den d el a f fo r s ik r in g e n, d er e r e rh v e rv e t ved p re m ie b e ta lin g m indst h a lv d e le n a f de in d b e ta lte præmier f o r r e n t e t med p.a. re n te og re n te s re n t e, og f o r den d e l, d er m åtte være e rh v e rv e t ved k a p ita lin d s k u d (k o n u s ), n e t - topræ m iereserven re d u c e re t med 2 $ >. O pgørelsen s k e r i ø v r ig t på aktuarm æ ssigt g ru n d la g e f t e r de f o r S ta ts a n s ta lte n gældende r e g le r. 7. Bonus. Bonus anvendes t i l forholdsm æ ssig fo r h ø je ls e a f pensionerne i overensstem melse med de m ellem Den danske L a n d in s p e k tø rfo re n in g og S ta ts a n s ta lte n a f t a l t e r e g le r. 8. F o rts æ tte ls e a f e v e n tu e l t i d l i g e r e te g n e t p e n s io n s fo rs ik rin g. Anvendelse a f u dtræ delsesg o dtgø relse f r a pensionskasse. H vis d e r hos p r in c ip a le n ansæ ttes en la n d in s p e k tø r, f o r hvem d er t i d l i g e r e e r te g n e t p e n s io n s fo rs ik rin g i e t dansk s ta ts a n e rk e n d t f o r s ik r in g s s e ls k a b, s k a l denne f o r s ik r in g h e l t e l l e r d e lv is t kunne e r s t a t t e den p o lic e, d er s k u lle være te g n e t f o r den pågældende e f t e r d is s e r e g le r. F o rh o ld e t ordnes om fo rn ø d e n t gennem en om skrivning a f p o lic e n. Ansæ ttes d er hos p r in c ip a le n e r la n d in s p e k tø r, f o r hvem en p r iv a t pensionskasse i henhold t i l lo v om t ils y n med pensionskasser s k a l udrede en udtræ dels e s g o d tg ø re ls e, s k a l denne anvendes t i l indkøb a f en p ræ m ie fri p o lic e e f t e r nærværende r e g u la tiv s bestem m elser. Denne p ræ m ie fri p o lic e kan ik k e t ilb a g e købes uden fo r s ik r in g s r å d e ts sam tykke. 9. Unormale r i s i c i. F o r s ik r e de,': som S ta ts a n s ta lte n kun v i l kunne antage mod f o r h ø je t præmie, h a r ik k e r e t t i l s tø rr e f o r s ik r in g end den, d er kan opnås f o r de i 2 nævnte pramier. 10. Pafhæ ndelighed. Så længe en la n d in s p e k tø r e r medlem a f pen sionsordnin g en, kan d er ik k e under nogen form disponeres over fo r s ik r in g e n. 1 1. S ta te n s in d e k s tillæ ft t i l a ld e rs p e n s io n. F o r fo r s ik r e d e, som den 1.7.1 9 6 2 e l l e r ved senere in d træ d e ls e i pen sion s o rdningen ik k e e r f y l d t 57 å r, kan d er i o rdningen in c lu d e re s a f t a l e om in d e k s tillæ g t i l a ld e rs p e n s io n e n i d et omfang, d e t e r m u lig t i henhold t i l lovbestem m elserne i lo v n r. 224 a f 2 2. ju n i 1 962. In d e k s fo rs ik rin g e n s grundpræmie bestemmes som præmie f o r en p e rs o n lig p e n s io n s fo rs ik rin g a f s tø r r e ls e som de i ordningen in c lu d e re d e In d e k s k o n tra k te r. S åfrem t den i f o r s ik r in g e n in d e h o ld te in v a lid e p e n s io n s k u lle b liv e virk s o m, p r is ta ls r e g u le r e s d e r e f t e r f o r t s a t præmien f o r den in d e k s re g u le re d e d e l a f a ld e rs p e n s io n e n, i d e t re g u le rin g e n s k e r uden y d e r lig e r e u d g if t e r f o r f o r s ik re d e og p r in c ip a le n, så længe in v a lid e p e n s io n e n b e ta le s.
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 219 NORDISKA AFRIKAINST ITUTET arbete til Foreståndaren for Nordiska afrikain- stitutet. Stipendieordning for Nordiska afrikainstitutets studiestipendier. 1. Nordiska afrikainstitutets stipendier for studier vid institutet står oppna for journalister, låromedelsforfattare samt for studerande vid foretrådesvis universitet och hogskolor i Norden. 8. Stipendium, som inte utnyttjas under avsedd termin eller den darpå fdljande, atergår till institutet. 9. Ansokan inges i 1 exemplar til Foreståndaren for Nordiska afrikainstitutet, Box 2126, 750 02 Uppsala, Sverige. 2. Stipendierna, som utdelas halvårsvis enligt av Nordiska afrikainstitutets styrelse faststålld stipendieordning, ar avsedda att normalt mojliggora en månads vistelse vid Nordiska afrikainstituet i Uppsala. Stipendiet omfattar ersattning for resa arbets- resp. studieorten - Uppsala ort samt rum. Dessutom erhåller stipendiaten for visteisen i Uppsala ett mindre kontant bidrag, som avses tåcka de okade levnadsomkostnaderna. A N N O N C E R 3. Ansokan om stipendium, som avses utnyttjas under perioderna januari-juni och juli-december, skall inges senast 15 november resp. 15 maj. 4. Ansokan om stipendium skall inges på specieil blankett och innehålla plan over det planerade arbetet, uppgift om arbetsgivare, institution eller avdeling vid universitet eller hogskola, dår den sokande er inskriven, syftet med visteisen samt i tillampliga fail den examen eller grad som uppsats- eller avhandlingsarbetet avser, onskad tidpunkt for visteisen vid Nordiska afrikainstitutet, kostnadskalkyl for resan, referenser samt ovrige handlingar den sokande vill åberopa for att styrka sin kompetens och sitt behov. S T I L L I N G E R T I L B Y D E S Vi søger til opgaver på Sjælland yngre, energisk og selvstændigt arbejdende L A N D I N S P E K T Ø R til omgående tiltrædelse. Send en kortfattet ansøgning til: Landinspektør Poul Hauerbach Torvegade 12 8900 Randers 7964 5. Sokande skall efter meddelande om tilldelat stipendium inom 10 dagar underråtta Nordiska afrikainstitutet om att stipendiet 'accepteras och kan utnyttjas under den av institutet medgivna perioden. 6. Stipendiat skall sjålv anskaffa fårdbiljetter och avpassa resorna till och från Uppsala så att billigast mojliga reseform kan ytnyttjas. 7. Efter arbetets slutforande skall stipendiet i tillampliga fail inlamna två exemplar av sitt YNGRE LANDINSPEKTØR Østjydsk forretning med alsidigt arbejdsområde søger selvstændigt arbejdende yngre landinspektør med beskikkelse med henblik på kompagniskab efter gensidig prøvetid. Skriftlig henvendelse til Landinspektørerne K. Olsen & M. Rathje Pakhustorvet 4 6000 Kolding 7963
1979 side 220 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD C l H O V E D S T A D S R Å D E T 2 M E D A R B E J D E R E T I L R E G I O N P L A N L Æ S N I N G Til snarlig besættelse opslås herved to stillinger som akademiske medarbejdere ved Hovedstadsrådets forvaltning med tjeneste indtil videre i funktionsområde 2, der bl.a. har ansvaret for planlægningen af arealanvendelse i regionen og for forberedelse og koordinering af visse regionale sektorplanforslag, som skal indgå i regionplanen. Stillingerne kan søges af kandidater med uddannelse som arkitekt, landinspektør, agronom, geograf o.l. Den ene medarbejder skal medvirke i skiftende projekter af regional karakter. Den anden medarbejder skal medvirke ved u d arbejdelsen af Hovedstadsrådets landbrugsplanlægning i medfør af loven om regionplanlægning i hovedstadsområdet samt lov om landbrugej endomme. Stillingerne aflønnes efter overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og vedkommendes faglige organisation. Nærmere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til afdelingschef Kirsten Andersen, tlf. (01) 154300. Ansøgning med oplysning om eventuel tidligere anstteæse og bilagt kopi af eksamensbeviser bedes indsendt til Hovedstadsrådet, Sankt Annæ Plads 26, 1250 København K, senest den 1. november 1979. Ansøgningerne mærkes "044-53" (førstnævnte stilling), og "044-52" (sidstnævnte Stilling). afdelingschef Kirsten Andersen eller funktionschef Dan Christensen, tlf. (01) 154300. Stillingen aflønnes efter overenskomst m ellem Amtsrådsforeningen i Danmark 6g vedkommendes organisation. Ansøgning med oplysning om eventuel tidligere ansættelse og bilagt kopi af eksamensbeviser bedes indsendt til Hovedstadsrådet, Sankt Annæ Plads 26, 1250 København K, senest den 1. november 1979. Ansøgningen mærkes "044-46". Hovedstadsradet er politisk valgt med 37 amtsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer i hovedstadsregionen: København og Frederiksberg kommuner samt København, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Hovedstadsrådet varetager en række planlægningsopgaver i hovedstadsregionen, herunder den sammenfattende regionplanlægning. Hertil kommer administration af en række love. Rådets forvaltning har ca. 100 medarbejdere. FRA KVL 7962 Ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole forventes en del timelærerstillinger og student- erinstruktorater at blive ledige i 1980. Opslag af de ledig stillinger vil finde sted på højskolens opslagstavler ca. 19. november 1979, og ansøgningsfristen vil være til den 3. december 1979. Aflønningen af timelærerne sker i henhold til finansministeriets cirkulære om vederlæggelse m.v. for timelønnet undervisning. Studenterinstruktorerne ansættes i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. M E D A R B E J D E R T I L B E H A N D L I N G A F K O M M U N E P L A N E R M. V. Til snarlig besættelse opslås herved en stilling som medarbejder ved Hovedstadsrådets funktionsområde 3, der bl.a. har ansvaret for sager med relation til den kommunale planlægning og for udarbejdelse af planer for geografiske delområder i regionen. Den pågældende medarbejders arbejdsområde vil fortrinsvis være behandling af lokalplaner og kommuneplaner. En ansøger med flere års praktisk erfaring i kommunal planlægning samt interesse for overordnet fysisk planlægning vil derfor blive foretrukket. Der forventes både en selvstændig arbejdsform og evnen til gruppepræget samarbejde. Nærmere oplysning om stillingen kan fås hos BERLINGSKE TIDENDE D. 29.9.79 Frederikshavn Kommune Til kommunens byplanafdeling søges en yngre arkitekt, bygningskonstruktør, evt. landinspektør, ingeniør eller ansofier med lignende uddannelse. Stillingen ønskes besat med en ansøger, der foruden den teoretiske baggrund har kendskab til foreliggende planlægningsopgaver og til opgaver af administrativ karakter Erfaring fra tilgrænsende opgaver kan tillægges betydning. Man vil lægge vægt på samarbejdsevne og evne til at formulere sig, såvel grafisk som skriftligt og mundtligt, ligesom der mi udvises forståelse for bindinger i henhold til gældende lovgivning, beslutninger og informationspligten over tor borgerne. Byplanafdelingen er 1 øjeblikket bemandet med 2 tekniske assistenter, 2 bygningskonstruktører, 3 arkitekter, 1ingeniør og 1kontorassistent. Ansættelse og aflønning efter overenskomst mellem de pågældende organisationer. Stillingen ønskea besat pr 1. januar 1980 eller snarest herefter. Ansøgning med udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopi af eksamensbeviser og udtalelser indsendes senest den IB. november 1979 til Teknisk Forvaltning, byplanafdelingen. Rådhuset, ØflOO Frederik«' havn. Yderligere oplysninger kan indhentes hos afdelingsarkitekt Halvorsen, telf. (08) 43 82 00, lokal 374, eller Ingeniør Skrubbeltrang.
LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1979 side 221 K L I P F R A : VENDSYSSEL TIDENDE D. 14.9.79 Offentlig debat kommer for sent Niels Hurup adjunklwkar ved /nsritur for Samfundsudvikling og PJlilfjCfaiag. Ailbori Universitetscenter. I an rapport fra Aalborg Univaraitatecantar aaattaa dar apargamftlatagn vad, om bafolkntngan har flat dan indflydalaa pi udformningan af lokalplanar, som dar ar lagt op tilitovan. Rapportan udkommer i morgan.»nordjylland* lokalplaner«hedder rapporten, og den er baseret på de 163 lokalplaner ot forslag til lokalplaner, tom er udarbejdet af kommunerne i Nordjyllands Amt fra 1. februar 1977 til 1. august Tom Greiffenberg adjunkt ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitetscenter. Af Waagnar Nialsan 1978, dvi. det første halvandet år efter kommuneplanlovens Ikrafttræden.»Beboerne er inddraget i planlægningsprocessen, men ikke iplanlægningen, hvis der hermed menes Indflydelse på planlægningens mål og indhold«. Det er det resultat, rapporten når frem til i sin sammenfattende, konklusion af. hvad der ipraksis er kommet ud af tankerne ikommunepliinlovcn om al inddrage beboerne iarbejdetir.;dplanlægning. Rapporten nævner ckiemjilcr pi, at slore hyggeog anlxgsnrbejdcr er sal i gang, uden atder er udarbejdet lokalplanforslag, og den fasislir,al:»formelt begynder offentlighedens medvirken i planlægningsarbejdet ved offentliggørelsen af et forklag til lokalplan, efter at kommunalbestyrelsen har vedtaget planen«. Rapporten siger også, nt indsigelser mod lokalplaner rucaien udelukkende har føn tilmindre og ret uvæsentlige ændringer. Ønsker om vxscnilige ændringer er kun delvist blevet imødekommet eller er blevet afvut. Endvidere har det vist ^ig, at kommunerne har været mere tilbøjelige tilal lytte lit inieiesse-orgjni'alioner og grupper af beboere end til enkeltpersoner, når ændringer har væretdrøftet. På den anden side n.x'vner rapporten, atantalletaf indsigelser mod lokalplaner viser, nt det er lykkedes at få offentligheden tilat deltage i planlægningsprocessen, idet der er indsendt indsigelser tilknap halvdelen af de offentliggjorte lokalplanforslag. Imidlertid har offentlighedens mulighed for at få tilstrækkelig information som hovedregel ikke været god, tiger rapporten. Rapporten afviser ikke muligheden af,atoffentlig* heden kan v;cre kommet stærkere med ibilledetmed hensyn tilmedbestemmelse vedrørende lokalplaner, siden undersøgelsen sluttede:»r.n del begyndervanskeligheder med lokalplanlæg' mng erreticiop idet Ar,der er gftct siden dead line for undersøgelsen«. Rapporten»Nordjyllands lokalplaner««er udgivet af Aalborg Universitetsforlag. Den er udarbejdet af byplanarkitekt Niels Hurup og landinspektør Tom Greif* fenberg. Projektet blev ledel af m.a.a. Anna Drix Studsholt oy lektor Finn Kjærsdam, og det havde til huse i Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitetscenter. Bag projektet stod de nordjyske afdelinger af Danske Arkitekters Landsforbund og Forenin gen afbyplanlæggere. BERLINGSKE TIDENDE D. 17.10.79 Stop for udstykning til ejerlejligheder Al udstykning til ejerlejligheder iden bestående boligmasse bliver stoppet, hvis valget. giver socialistisk flertal. Boligmihister Erling Olien har meddelt Folketingets boligudvalg, at han vil skærpe ejerlejlighedsloven, og at han er tilhænger af.fuldt stop. ide bestående boliger. Boligministerens meddelelse blev fremdraget af den kommunistiske boligordfører Kaj Hansen pi partiets valfpressemøde i går. «Vi ønsker en-kriminalisering af lovovertrædelser ved allerede gennemførte udstykninger iejerlejligheder og totalt stop for udstykning i den bestående boligmasse,, sagde han.»med den erklæring, boligministeren nu har sendt til Folketingets boligudvalg, er der idet bestående Folketing flertal for ændringerne. Det regner vi også tned. at der er efter valget. Til den tid vil vi holde ministeren fast på hans ord,, tilføjede Kaj Hansen, Boligminister Erling Olsen giver isin henvendelse udtryk for,at man med den ny boligreguleringslov, der træder ikraft den 1.januar har åbnet for sluserne i ejerlejlighedsspekulationen«. Han skriver videre:»vi har bedt Justitsministerietom en vurdering af mulighederne for at ramme eventuelle overtrædelser af disse regler. Skulle det vtse sig, at der ikke er tilstrækkelige muligheder herfor, viljeg, hvis jeg er boligminister i den kommende regering, forelægge Folketinget etforslag om ændring af den lov, der skal træde i kraft den 1 januar 1380. Det er mit klare ønske, at lovovertrædelser ikke skal kunne betale sig,og som bekendt'ser jeg gerne ettotalt stop for udstykning af ejerlejligheder i den bestående boligmasse... jb.
1979 side 222 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD KART OG PLAN 3-79 14. Nordiske landmålerkongress 1980 I Norge «Lantmåteriets» nordiske ombudsmannsråd hadde møte i Ås 21. 23. mai 1979. Rådet drøftet bl.a. opplegget for kongressen, faglig program og foredragsholdere. Rådet godkjente opplegget. De respektive lands «lantmåteri»-foreninger er bedt om å utpeke foredragsholdere for hovedforedragene og for korte innlegg fra hvert land etter hovedforedragene. Vert for den 14. Nordiske landmålerkongress er Norges Jordskiftekandidatforening (NJKF). Den arrangeres i As i tiden 30. juni 2. juli 1980. Åpningen finner sted mandag 30. juni i Auditorium Maximum ved Norges landbrukshøgskole. Arrangementene vil ellers foregå dels i høgskolens lokaler og dels i As kommunes rådhus. Innkvartering vil skje etter eget ønske i hotell, f.eks. i Oslo i den prisklasse som ønskes, eller i studentinternatet Pentagon ved høgskolen for deltakcre som måtte ønske en rimelig innkvartering i umiddelbar nærhet av kongresslokalene. I Pentagon vil det bli tilbudt ca. 300 rom. Rommene er gruppert med 6 rom om en leilighet med kjøkken m/kokeplass og kjøleskap, wc, bad og stue. Dessverre finnes det få campinghytter i dette området av landet, men noen få vil bli stilt til rådighet og det vil bli lagt tilrette for å plassert campingvogn i nærheten av kongress-stedet. Styret i NJKF har utpekt avdelingssjef Olav Hedne, Jordskifteverkets fotogrammetriske avdeling, som generalsekretær for kongressen. Det er opprettet sekretariat i avdelingens kontorer i 2. etasje i bygningen til Ås Sparebank i Moerveien 4, Ås. Forberedelsene til kongressen har lenge vært i gang, men går nå inn i sin avgjørende fase da det bare er 9 måneder igjen til åpning. For alle som tar sikte på å delta bør en allerede nå krysse av dagene 30/6 2/7 1980 og det er mange som planlegger ferieturen i forbindelse med deltaking i kongressen. I denne korte notisen om kongressen skal vi forelopig bare nevne de hovedtema som er lagt opp. Apningsmøtet vil tbl.a. omfatte et faglig festforedrag av den kjente geologen, professor Steinar Skjeseth, om hvordan Norden ble til. Fra norsk side ellers biir hovedforedraget holdt av landbruksministeren om landbrukspolitikk og distri ktspoli tikk. Fra dansk hold tas opp et boligpolitisk tema som har fått allmenn nordisk interesse, nemlig om eierleiligheter, Finland presenterer eiendomsverdsetting og Sverige landinformasjonssystemer. En dag er avsatt til ekskursjoner. Det er lagt opp 6 alternative turer. To av disse spesielt tilbudt le 'sagerne. Et eget ledsagerprogram tilbys i den tiden deltakerne er opptatt med fagforedragene, men ledsagerne deltar ellers i mange fellesarrangementer som åpning, bankett og sosiale sammenkomster ellers som f.eks. mottaking på Norges landbrukshøgskole. Den første nordiske landmålerkongressen ble holdt i København i 1920. Vi feirer derfor i 1980 et sekstiårs-jubileum for de nordiske landmålerkongresser. Det er holdt 13 kongresser i løpet av disse seksti årene. Av disse er tre holdt i Norge, i 1924 i Ås, i 1949 i Oslo med en dags besøk i Ås og i 1964 i Lillehammer. Nå står vi foran den 14. nordiske landmålerkongressen og den fjerde som arrangeres i Norge. Kongressene arrangeres hvert 4, år avvekslende i et av de nordiske land. Forbokstavene for de nordiske land vil i følgende rekkefølge også kunne gi forbokstavene i appellen: Fortsett Det Nordiske Samarbeidet (F D N S). Tidsskriftet vil i kommende hefter orientere mer om den 14. Nordiske landmålerkongress. KONTINGENT Sidste frist for indbetaling af kontingentet for oktober kvartal er 31.10.1979. Foreningens specielle kontingentpostgirokonto er nr. 8 25 71 16, Den danske Landinspektørforening, Lindevangs Allé 4, 2000 København F. KONTINGENTREDUKTION På møde d. 31.8.1979 har bestyrelsen vedtaget, at gruppe 3-medlemmer, der arbejder i udlandet samt på Færøerne eller Grønland, vil kunne bevilges en kontingentreduktion på 500 kr. pr. år, dog efter ansøgning i hvert tilfælde.