Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken
Til egne notater 2
Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består af røde og hvide blodlegemer, blodplader og blodplasma. Ved en blodtransfusion gives den del af blodet, som patienten har brug for, idet de hvide blodlegemer dog ikke kan erstattes ved transfusion. De røde blodlegemer (erytrocytter) bringer ilten rundt i kroppen. Røde blodlegemer gives, hvis hæmoglobinkonc. (blodprocenten) er så lav, at patienten har specielle symptomer på blodmangel. De hvide blodlegemer (leukocytter) indgår i immunforsvaret. Blodplader (trombocytter) er nødvendige for at standse eller forhindre blødninger. Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder faktorer (proteiner) af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma gives hovedsageligt ved store, akutte blødninger, hvor der kan opstå mangel på disse proteiner. Hvor kommer donorblodet fra? Donorblodet er fremskaffet ved tapning af frivillige, ubetalte bloddonorer. Landets bloddonorer er organiseret i Bloddonorerne i Danmark (www.bloddonor.dk). Hvad foretages før en Før en blodtransfusion gives, skal det sikres, at bloddonors og patientens blod passer sammen. For at øge sikkerheden får patienten før en transfusion af røde blodlegemer taget to blodprøver uafhængigt af hinanden. Patientens blodtype bestemmes på begge blodprøver, og det undersøges, om donorblodet passer til den enkelte patient (forlig). Da blodet er udvalgt specielt til den enkelte patient, spørger bioanalytikeren om navn og CPR-nr. ved hver prøvetagning. Hvordan foregår en Transfusionen gives ind i en blodåre. Inden transfusionen startes, skal en læge, sygeplejerske eller jordemoder sammen med en hjælper sikre, at det drejer sig om den rette blodportion til den rette patient. Patienten anmodes således ved hver transfusion om at sige sit navn og CPR-nr. 3
Blodtransfusion Er der risiko ved Før donorblodet bruges, er det undersøgt for tegn på virus, der kan føre til aids (hiv) eller leverbetændelse af type B eller C. Derfor er risikoen for at blive smittet med disse sygdomme meget lille ved blodtransfusion. Risikoen for transfusion af en forkert blodtype er også meget lille pga. de mange sikkerhedsforanstaltninger. Til trods for den høje sikkerhed gives der kun blodtransfusion, når det er absolut nødvendigt, og når andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige. Risikoen for, at en blodtransfusion resulterer i en alvorlig komplikation, er mindre end 1:100.000. Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få varige mén, hvis man ikke får den nødvendige transfusion. En komplikation af særlig betydning for yngre kvinder er dannelsen af antistoffer mod donorblodet. Disse antistoffer volder kun sjældent problemer, men kan få betydning ved en senere graviditet. Derfor bliver alle gravide undersøgt for blodtypeantistoffer ved første graviditetskontrol. Hvad skal man være opmærksom på efter en På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger ved en blodtransfusion. Bivirkninger er sjældne, og i langt de fleste tilfælde vil der være tale om milde reaktioner - typisk forbigående feber eller kløende hududslæt. Kun i yderst sjældne tilfælde vil der opstå alvorlige komplikationer. Under og umiddelbart efter transfusionen skal man være opmærksom på følgende: Alment ubehag, feber, kulderystelser, smerter, åndenød, hududslæt, kvalme, opkastning, diaré og rødfarvet urin. Ved sådanne symptomer bør man give besked til plejepersonalet. I op til seks måneder efter transfusionen skal man være opmærksom på følgende: Feber, bleghed, meget mørkfarvet urin, gulsot, kvalme og manglende appetit. De nævnte symptomer kan skyldes, at der er overført smitte ved 4
Blodtransfusion blodtransfusionen, eller at donorblodlegemerne ødelægges på grund af blodtypeantistoffer, som er dannet efter transfusionen. Såfremt sådanne symptomer opstår, bør man kontakte sin læge. Gem denne brochure og tag den i givet fald med til lægen. Hvad registreres på edb? Laboratorieresultater og oplysning om alle transfusioner opbevares i Syddansk Transfusionsvæsens edb-system. Vil du være bloddonor? Er du mellem 17 år og 60 år, og er du sund og rask, vil vi gerne benytte dig som bloddonor. Du må ikke være kronisk syg eller have været behandlet for andre former for kræft end visse typer hudkræft. Ligesom visse andre sygdomme udelukker fra donorvirksomhed. Der er donortapning i Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa samt på Danfoss i Nordborg. Henvendelse til sygehusets blodbank eller til: SYDDANSK TRANSFUSIONSVÆSEN Immunologisk Klinik Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf.: 7418 2129 Fax: 7442 3632 Fortæl familie og venner, at der altid er brug for flere donorer. Tilmelding kan ske på sygehusets blodbank eller på www.bloddonor.dk 5
Til egne notater 6
Blodtransfusion 7
Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf. 7463 1515 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk ID 11129 05/2013 udarbejdet af IK. Godkendt af: SEJ. Revideres: IK 05/2016. Depotnr. 119526