Styrket sikkerhed for danske kyster og farvande. Kystradarprojektet

Styrket sikkerhed for danske kyster og farvande Kystradarprojektet Forsvarsministeriet, november 2004

Styrk tyrket t sikkerh erhed ed for danske kyster og farvan vande Kys ystra tradarpr darprojek ojekte tet Forsvarsminis rsvarsministerie teriet November 200 004

Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Placeringer... 7 Bilag - uddybende baggrundsmateriale... 17 Denne rapport er udarbejdet af Forsvarsministeriet med bistand fra Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarskommandoen, Søværnets Operative Kommando og Søværnets Materielkommando. Undervejs i arbejdsforløbet er Skov- og Naturstyrelsen blevet konsulteret. Layout: Hasløv & Kjærsgaard arkitektfirma. November 2004. 2 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Forord Der passerer årligt op til 60.000 skibe gennem de danske farvande, og en stigende andel af trafikken er tankskibe. Denne trafik medfører en risiko for en alvorlig miljøulykke, og Forsvarsministeriet ønsker derfor at iværksætte initiativer til at nedbringe denne risiko. Forsvarsministeriet vil bl.a. på den baggrund opsætte yderligere radaranlæg langs de danske kyster, således at der opnås dækning af danske farvandsafsnit og gennemsejlinger, fra det nordlige Kattegat til Østersøen, samt af store dele af vestkysten. Det vil således via radar være muligt at følge et skib fra det anløber danske farvande, til det forlader dem igen. Radaranlæggenes placering er indbyrdes afhængige, således at hvis et anlæg bliver flyttet i forhold til planen, vil det ikke længere være muligt kontinuerligt at følge skibstrafikken, medmindre andre radaranlæg flyttes, eller der alternativt opstilles flere radaranlæg. Det er derfor afgørende at opnå den nødvendige sammenhæng mellem radaranlæggenes dækningsområde. På grund af den afgørende sammenhæng mellem radarerne og af hensyn til et ønske om at kystradaranlæggene skal opsættes i 2005, vil kystradarprojektet blive søgt gennemført ved en anlægslov. Med nærværende rapport startes en indledende høringsrunde hos landets amter og kommuner med henblik på at orientere om planerne og få bemærkninger til dem før udarbejdelsen af loven, således at relevante hensyn kan indgå i lovforslaget. Når bemærkningerne er behandlet og forslag til anlægslov udarbejdet, vil selve lovforslaget blive sendt i høring til alle relevante myndigheder og organisationer. Efterfølgende skal loven forelægges for Folketinget. På grund af kystradarprojektets karakter og forsvarsmæssige status vil der ikke blive udarbejdet en VVM-redegørelse. Bemærkninger skal sendes til: Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K fmn@fmn.dk Bemærkningerne skal modtages senest den 29. november 2004. KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 3

Indledning Sikkerhed Kystradarprojektet handler om at styrke sikkerheden; sikkerheden for vore kyster og farvande, sikkerheden til søs, sikkerheden mod terror og sikkerheden mod lovovertrædelser til søs. Overvågningen af dansk søterritorium mv. sker bl.a. ved anvendelse af kystradarer, der herved bidrager væsentligt i opbygningen af det samlede danske maritime situationsbillede. Der passerer årligt op til 60.000 skibe gennem de danske farvande, hvoraf en stigende andel er tankskibe. Denne trafik medfører en risiko for en alvorlig miljøulykke. Yderligere er territorialgrænsen blevet udvidet fra 3 til 12 sømil, og der er en række nye opgaver med fokus på både militære og civile opgaver, herunder bl.a. grænseoverskridende kriminalitet, politimyndighed til søs, eftersøgnings- og redningsoperationer, håndhævelse af havmiljølovgivningen og bekæmpelse af havforurening og kontrol med skibe, som transporterer farligt eller forurenende gods. Regeringen har sat yderligere fokus på overvågning af sejladssikkerheden, herunder muligheden for at kunne forebygge større miljøkatastrofer. Dette fremgår bl.a. af regeringens handlingsplan vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden, hvor kystbaseret radardækning specifikt er nævnt. Opsætning af radaranlæg Forsvarsministeriet ønsker på den baggrund at opsætte yderligere radaranlæg langs de danske kyster, således at der opnås dækning af danske farvandsafsnit og gennemsejlinger fra Jammerbugten til farvandet øst for Bornholm samt af store dele af vestkysten. Det vil således via radar være muligt at følge et skib fra det anløber danske farvande, til det forlader dem igen. Radaranlæggenes placering er indbyrdes afhængige således, at såfremt ét anlæg bliver flyttet i forhold til planen, udelukkes muligheden for kontinuerligt at følge skibstrafikken, medmindre andre radaranlæg flyttes, eller der alternativt opstilles flere radaranlæg. Anvendelsen af radarer er en effektiv og moderne kilde, der kan bidrage til, at der opnås en positionering og positiv identifikation af fartøjer. Placering af radaranlæg Anvendelsen af radarer har visse naturlige begrænsninger, idet en radar er begrænset af dens placering, herunder af hvor mange objekter, der befinder sig i radarens virkeområde. Det danske kystlandskab er karakteriseret ved bugter, fjorde, bakker, slugter og sving, og placeringen af radaranlæggene er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af det indhentede billede. Det er således en forudsætning for en effektiv informationsindhentning, at der f.eks. ikke er træer, bakker eller øer, der skygger for radaren. Projektet har taget udgangspunkt i allerede eksisterende master for at minimere antallet af nye radaranlæg. Ved udvælgelsen af de nye placeringer indgår hensyn til bl.a. dækning, landskab, teknik og økonomi (se bilag for en detaljeret redegørelse for hver placering). Da radaranlæggene skal placeres i kystnære områder for at opnå den ønskede radardækning, vil nogle af anlæggene skulle placeres i naturskønne omgivelser. Ved udvælgelsen af radarplaceringer er der indgået tungtvejende hensyn til det æstetiske udtryk i lokalområdet. Der vil dog være enkelte tilfælde, hvor det pågældende radaranlæg umiddelbart kan virke forstyrrende i naturen. Dette har desværre været umuligt at undgå, da det er afgørende, at der er den fornødne sammenhæng mellem radarerne, for at 4 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

kystradarprojektet kan bidrage til sikkerheden for vore kyster og farvande. Det er naturligt, at placeringen af et radaranlæg i lokalområdet kan blive mødt med skepsis, men alle må samtidig være interesserede i den sikkerhed, som radaren kan tilbyde i overvågningen af dansk søterritorium. Kystradaranlæggene er således et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at undgå miljøkatastrofer og det store antal ulykker og forlis til søs. Kystradarerne bidrager til muligheden for at kunne handle og forebygge, frem for at afvente og afhjælpe, når skaden er sket. Anlægslov om radaranlæg På grund af den afgørende sammenhæng mellem radarerne for at opnå den nødvendige dækning af de danske farvande, og et ønske om at kystradaranlæggene skal opsættes i 2005, vil Forsvarsministeriet søge opsætningen af radarerne gennemført ved en anlægslov. Ved loven forenkles myndighedsprocessen for miljøgodkendelser mv., men alle berørte myndigheder og organisationer vil blive hørt samtidig med, at loven undergår en demokratisk behandling i Folketinget. Før selve lovforslaget bliver udarbejdet, gennemføres der hermed en indledende høring af amter og kommuner. Dette er for at orientere og give amter og kommuner mulighed for komme med relevante bemærkninger til placeringerne af radarerne. Høringsperioden er kun på 3 uger. Dette er begrundet i, at anlægsloven senest skal fremsættes for Folketinget ultimo februar 2005, da lovgivningsarbejdet i forbindelse med strukturreformen optager Folketinget hele foråret. Der vil dog være mulighed for at udtale sig af flere omgange, således både ved denne høring, ved høringen af lovforslaget og under behandlingen i Folketinget. Tidsplan 2004 2005 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. Høring Udarbejdelse af forslag til anlægslov 2. Høring Behandling og vedtagelse af anlægslov Ændringer af eksisterende radaranlæg Etablering af nye radaranlæg KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 5

FAKTA OM DE NYE RADARANLÆG Radartyper En Scanter 2001 radar er en overfladevarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe. Scanter 2001 radaren består af en roterende antenne og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden. En Scanter 4000 radar er en kombineret overflade- og lavluftvarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe samt lavtgående fly. Scanter 2001 radarantenne En Scanter 4000 radar består af to roterende antenner og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden. Anlæg - dimensionering og indretning Radarernes anlægssteder indhegnes med et 2 meter højt trådhegn (afsluttet med 3 rækker pigtråd i toppen). Der er adgang hertil gennem en aflåst låge i hegnet. Anlægsstedets udstrækning vil være ca. 12 x 12 meter ved placeringer, hvor masten alene bærer en radar, og større, hvor masten bærer såvel radar som mobiltelefonantenner. Scanter 4000 radarantenne Kystradarerne er omfattet af reglerne i masteloven, som indebærer pligt til deling af masteplads med andre operatører for at begrænse antallet af master og disses påvirkning af landskabet mest muligt. Et teknikhus, der skal stå på jorden, er udført i dimensionerne ca. lxbxh = 2,5 x 3,2 x 2,8 meter. Et teknikrum, der indbygges i masten, er udført i dimensionerne ca. lxbxh= 2,5 x2,5 x 2,5 meter. Begge typer beklædt med stålplader på siderne afstemt i en naturlig farve. Masterne vil hovedsageligt være opført på offentligt ejet jord. På steder, hvor der ikke findes egnet offentligt ejet jord til formålet, vil de nødvendige anlægsarealer så vidt muligt blive erhvervet ved indgåelse af frivillige aftaler med berørte lodsejere. Sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstanden for en radar er fastsat som den mindste afstand fra radarantennen man kan befinde sig i, uden at man udsættes for en skadelig påvirkning. Grænsen for skadelig påvirkning er den grænseværdi, der er fastsat i Arbejdstilsynets vejledning (At-Vejledning D.6.1.1 af maj 2002), og som gælder for befolkningen som helhed inklusive særligt følsomme risikogrupper. Henset til radarantennernes opsætningshøjder, som er minimum 12 meter over jordniveau, udgør de ikke nogen form for risiko med hensyn strålingsrisiko, idet strålens intensitet er reduceret så meget, inden den når ned i jordhøjde, at grænseværdien overholdes, blot radarantennerne anbringes som minimum i 10 meters højde over jordniveau. Beregninger, som dokumenterer dette, kan fås ved henvendelse til Forsvarsministeriet. En ca. 60 m høj mast med teknikhus på terræn Støjmæssige forhold Bedriftssundhedstjenesten Århus, nu CRECEA, har foretaget målinger på en radar af typen Scanter 2001. Beregningerne fra CRECEA viser, at støjbelastningen fra en radarantenne i ca. 36 meters højde og i en afstand fra masten på ca. 20 meter ligger ca. 4-5 db under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for ekstern støjbelastning af sommerhusområder om natten, som er 35 db. Denne områdetype har den mest restriktive grænseværdi. Der kan på nuværende tidspunkt ikke foretages støjmålinger på en radar af typen Scanter 4000, idet denne endnu ikke er færdigudviklet. Det forventes, at støjen fra radartypen Scanter 4000 ikke overstiger støjniveauet fra en radar af typen Scanter 2001. En ca. 60 m høj mast med teknikrum i en højde af ca. 36 m 6 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Placeringer Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Thyborøn Hanstholm Slettestrand Hirtshals Hals Skagen Frederikshavn, Bangsbo Bønnerup Læsø Anholt Vejby Strand Hellebæk Sjællands Odde Helsingør Hov Røsnæs, Rullehøje Peberholm Esbjerg Keldsnor Enebjerg Sprogø Hou Rødbyhavn Gedser Stevns Møns Klint Rytterknægten Hammeren Nexø, Skyttegård Eksisterende radarplaceringer (omfattet af anlægsloven) Nye radarplaceringer (omfattet af anlægsloven) VTS radar (ekst. radarer, ejet af Storebæltsforbindelsen) Peberholm Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Thyborøn Hanstholm Slettestrand Hirtshals Hals Skagen Frederikshavn, Bangsbo Bønnerup Læsø Anholt Vejby Strand Hellebæk Sjællands Odde Helsingør Hov Røsnæs, Rullehøje Peberholm Esbjerg Keldsnor Enebjerg Sprogø Hou Rødbyhavn Gedser Stevns Møns Klint Rytterknægten Hammeren Nexø, Skyttegård Scanter 2001 radar (omfattet af anlægsloven) Scanter 4000 radar (omfattet af anlægsloven) VTS radar (ekst. radarer, ejet af Storebæltsforbindelsen) Peberholm KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 7

Bangsbo Anholt Modernisering og ændring af eksisterende radaranlæg Hellebæk Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Bangsbo, Frederikshavn Kommune Ved Kattegats Marinedistrikt findes allerede en kystradar ved den eksisterende antennepark. Den nuværende ca. 5 meter høje kystradarmast udskiftes med en ny ca. 12 meter høj gittermast. Den nuværende radarantenne udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bunker. Anholt, Grenå Kommune På Anholt findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af det eksisterende ca. 55 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Hellebæk, Helsingør Kommune I Hellebæk er opført en kystudkigsstation med opsat radarudstyr. Der vil her alene ske udskiftning af en af de eksisterende antenner, der er placeret på huset, med en ny. Der opstilles ingen mast. Der opstilles ikke teknikhus, idet det tilhørende Scanter 2001 radarudstyr placeres i huset. 8 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Modernisering og ændring af eksisterende radaranlæg Møns Klint Keldsnor Gedser Keldsnor, Sydlangeland Kommune Ved Keldsnor findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 meter høje gittermast udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bunker. Gedser, Sydfalster Kommune I Gedser findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 40 meter høje radartårn udskiftes med en Scanter 2001 radarantenne. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Møns Klint, Møns Kommune På Møns Klint findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 9

Modernisering og ændring af eksisterende radaranlæg Stevns Hammeren Rytterknægten Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Stevns, Stevns Kommune På Stevns findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 meter høje gittermast udskiftes med en Scanter 2001 radarantenne. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bygning. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Rytterknægten, Bornholms Regionskommune Ved Rytterknægten findes allerede en kystradar. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Hammeren, Bornholms Regionskommune På Hammeren findes allerede en kystradar. Den eksisterende ca. 12 meter høje mast udskiftes med en ny kraftigere ca. 12 meter høj gittermast, idet den eksisterende mast ikke har den fornødne bæreevne. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den nye mast, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden. 10 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Opstilling af nye radaranlæg Skansen Operationsområde Skagen Læsø Vandværk Skansen, Hirtshals Kommune Ved Skansen ca. 500 meter nord for Horne udskiftes en eksisterende ca. 49 meter høj gittermast med en ny ca. 54 meter høj gittermast. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den nye mast, og det tilhørende radarudstyr placeres i et nyt teknikhus på jorden. De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Operationsområde Skagen, Skagen Kommune Der opføres en ca. 24 meter høj gittermast på Forsvarsministeriets etablissement Operationsområde Skagen. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden. Læsø Vandværk, Læsø Kommune Ved Læsø Vandværk udskiftes en ca. 45 meter høj gittermast med en ny ca. 60 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i den nye mast i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 11

Halsanlægget Opstilling af nye radaranlæg Bønnerup Sjællands Odde Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Halsanlægget, Hals Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Halsanlægget opføres en ny ca. 60 meter høj gittermast. En eksisterende ca. 50 meter høj gittermast ved det nærtliggende rensningsanlæg nedtages, og udstyret herpå integreres i den nye mast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes en scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Bønnerup, Nørre Djurs Kommune En eksisterende ca. 60 meter høj gittermast beliggende umiddelbart øst for Bønnerup forventes efter en mindre ombygning at kunne benyttes for opsætning af radarantenne. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 45 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. Såfremt bæreevnen for konstruktionen ikke er tilstrækkelig, udskiftes den eksisterende mast med en ny ca. 60 meter høj kraftigere gittermast, med indbygget teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes i begge tilfælde. Sjællands Odde, Trundholm Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Artillerikursus Sjællands Odde udskiftes en eksisterende ca. 48 meter høj gittermast med en ny ca. 60 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. 12 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Opstilling af nye radaranlæg Vejby Strand DSB terræn, Helsingør Rødbyhavn Rødbyhavn, Rødby Kommune En ca. 12 meter høj gittermast opsættes på DLG-siloen på havnen. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på taget af siloen. Baneterrænet, Helsingør Kommune En eksisterende ca. 45 meter høj gittermast på Jernbanevej ved DSB baneterræn udskiftes med en ny ca. 54 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i bunden af masten. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Vejby Strand, Helsinge Kommune En eksisterende ca. 72 meter høj gittermast udskiftes med en ny ca. 74 meter høj gittermast, idet den eksisterende mast ikke har den fornødne bæreevne for opsætning af såvel radarudstyr som telekommunikationsudstyr. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 50 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 13

Opstilling af nye radaranlæg Hov Røsnæs Nexø Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Skyttegård, Bornholms Regionskommune Det tilstræbes, at en eksisterende ca. 54 meter høj gittermast ved Skyttegård udbygges ved montage af en radarantenne på siden i ca. 20 meters højde. Det tilhørende radarudstyr placeres i et nyt teknikhus på jorden. Såfremt bæreevnen for konstruktionen ikke er tilstrækkelig, udskiftes den eksisterende mast med en ny ca. 60 meter høj kraftigere gittermast, og der vil blive indbygget teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Radarantennen vil blive opsat radarudstyr vil blive placeret i teknikrummet. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsforhold i begge tilfælde. Hov, Odder Kommune I skovbrynet syd for kraftvarmeværket opstilles en ca. 48 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 24 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. Røsnæs, Kalundborg Kommune En ca. 36 meter høj gittermast opstilles i skovbrynet syd for tilkørselsvejen til Rullehøje. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden. 14 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Opstilling af nye radaranlæg Slettestrand Hjertebjerg Thyborøn Havn Slettestrand, Fjerritslev Kommune En ca. 36 meter høj gittermast opstilles i mindre skovbevoksning bag Sanden Bjerggaard Hotel og Kursuscenter. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden. Hjertebjerg, Hanstholm Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Radiokædestation Hanstholm på Hjertebjerg opstilles en ca. 60 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde på ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrummet. Havnen, Thyborøn-Harboøre Kommune Der opstilles en ca. 36 meter høj gittermast ved Marinehjemmeværnets bunker i den nordligste del af havneområdet. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden. Marinehjemmeværnets eksisterende radar placeres i kystradarmasten, og den eksisterende ca. 8 meter høje gittermast nedtages. Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 15

Opstilling af nye radaranlæg Nordhavnen Udgivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse Nordhavnen, Esbjerg Kommune En ny ca. 60 meter høj gittermast opstilles ved 90 svinget på Molevej i den nordlige del af havneområdet. Der indbygges et teknikrum i masten i en højde på ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. 16 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Bilag KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 17

1. Formål Dette bilag har til formål at redegøre for de dækningsmæssige, tekniske og landskabsmæssige forhold, der ligger til grund for valget af radarplaceringer i kystradarprojektet. 2. Dækningsmæssige og tekniske forhold for valg af radarplacering I det efterfølgende redegøres der for de dækningsmæssige og tekniske forhold generelt, der ligger til grund for valget af radarplaceringer i kystradarprojektet. 2.1. Dækningsmæssige ssige forhold. Overordnet gælder det for alle radarer, at det område, de kan dække, afhænger af den højde over havet, de er placeret i jo højere de er placeret over havet, jo længere kan de række. Et forhold der skyldes jordens krumning. Derudover gælder, at en radar kan se alle de steder, man kan se visuelt i et frit synsfelt. Derfor er et andet kriterium for placering af en radar, at den har et frit synsfelt. Hvis dette ikke er muligt, skal radaren kombineres med andre for at opnå tilstrækkelig dækning. Det område, der ikke kan dækkes fra en given radar, kaldes radarskyggen. Den kan være forårsaget af geografien (topografien) i naturen, f. eks bakker, eller af menneskeskabte forhindringer, som f.eks. bygninger. Placeringen af kystradarerne skal derfor ses i en større sammenhæng. Dersom en radars placering ændres i forhold til den oprindeligt fastlagte kæde vil der opstå huller i den samlede radardækning. På den måde er placeringen i kæden afhængig af placeringen af de nærliggende og så fremdeles hele kæden igennem. Hvis en placering ændres, kan det således få indflydelse på placeringen af de nærmest placerede, idet der til stadighed skal være en resulterende komplet dækning af de ønskede områder. Dette kan betyde, at flere placeringer skal revurderes, hvis blot én placering ændres (domino-effekten). Dette er dog ikke gældende for dækningen af de områder på den Jyske Vestkyst, hvor der alene er tale om spotdækning (dækning af isoleret område) af nødområder 1. 2.2. Tekniske forhold ved valg af en radarplacering. I forbindelse med valget af en placering for en radar skal følgende iagttages, hvilket gælder såvel den primære placering som alternative nærplaceringer (som antages at være indenfor en radius af ca. 1-2 kilometer fra den primære placering) i samme område: Den for radardækningen nødvendige højde over havets overflade (normalt angivet i meter over havet den såkaldte antennekote ) skal kunne opnås også ved de alternative placeringer. Der skal kunne etableres strømforsyning til den valgte placering, der som minimum kvalitetsmæssigt lever op til de gældende normer for elektricitet ( bystrøm ). Etablering af nødstrøm skal vurderes for hvert installationssted henset til de grundlæggende militære krav om høj tilgængelighed. Det skal bemærkes, at der ikke etableres nødstrømsanlæg på nye sites, såfremt disse etableres i land. Nødstrømsanlæg bibeholdes på de eksisterende radarplaceringer, hvor de allerede er etableret. Der skal kunne etableres den nødvendige mast/bygning, således at radarantennen har den nødvendige antennekote med henblik på at opnå den ønskede radardækning. Der skal kunne etableres adkomst for service. Der skal kunne etableres teleforbindelser for såvel telefon- som datatrafik til brug for radarudstyr samt sikringsog alarmanlæg (brand, indbrud, osv.) 2.3. Offshore radarplacering. En placering offshore stiller ikke andre krav til antennekote og radarmateriellet end en placering umiddelbart ved kysten, men der skal naturligvis som anført tidligere forefindes elektricitet i de nødvendige kvaliteter og mængder. Endvidere skal der for pla- 1 Nødområderne er udpeget af Miljøministeriet i samråd med Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i overensstemmelse med EU s overvågningsdirektiv og IMO s retningslinier om områder til nødstedte skibe. I et nødområde kan et nødstedt skib f.eks. omlade sin last af olie eller få foretaget reparationer, så skibets situation ikke forværres og f.eks. fører til olieforurening. De områder på vestkysten, hvor der alene er tale om spotdækning, er Thyborøn og Esbjerg. 18 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

cering offshore tillige forefindes et elgeneratoranlæg, der i tilfælde af fejl i den primære elforsyning, der etableres via et nedgravet søkabel, kan sikre kontinuert drift, indtil den primære elforsyning kan genoprettes. Dette begrundes med, at der skal kunne leveres strøm til udstyret i tilfælde af, at kabelforbindelsen til stedet afbrydes ved eventuel skade på kabler fra eksempelvis et skibs anker. Endvidere bør tele- og dataforbindelser fremføres dubleret ved alternative fremføringsveje, hvoraf én ikke fremføres i søkabel, således at et enkelt uheld ikke kan afbryde forbindelsen. En alternativ dataforbindelse (mikrobølgelink) kræver en mast med tilhørende antenneinstallation og nødvendigt elforsyningsudstyr i land, hvilket skal medtages i projektet. Vedrørende adkomst for service kan det anføres, at det dels stiller store krav til det materiel (både/skibe) og det personel, der skal udføre service, og dels at service ikke med sikkerhed kan blive udført under alle vejrforhold. Det fremgår af de grundlæggende militære krav til kystradarudstyret, at en kystradar højst må være ude af drift i en uge per år, hvilket svarer til en tilgængelighed på mindst 98 % af tiden. Dette betyder, at der ikke kan tillades længere tids stilstand, og at reparation følgelig må kunne påbegyndes indenfor højst 24 timer. For en offshore placering vil dette ikke altid kunne opfyldes, idet erfaringer fra Farvandsvæsenets installationer på fyr viser, at der ikke med sikkerhed kan bruges både/skibe til anløb af fyrene, når der er vindhastigheder over 14 m/sek., svarende til hård vind/stiv kuling. Etablering af en helikopterlandingsplatform i forbindelse med et offshore radartårn vil være forbundet med overordentlig store udgifter. Hertil kommer, at beflyvning ikke vil være mulig under alle vejrforhold, hvorfor en helikopterlandingsplatform er en uhensigtsmæssig løsning. Selvom Søværnets Operative Kommando forventeligt, grundet høj prioritering af farvandsovervågningen stiller transport til rådighed i de tilfælde, hvor det er ressourcemæssigt muligt, er det derfor langtfra sikkert, at service i alle tilfælde kan udføres. Leverandøren af radarmateriellet (Terma A/ S) har ingen særlige erfaringer med sådanne konstruktioner, men har dog leveret radarer, der er placeret på fyrtårne i vandet, samt på meget små øer i stræder (f.eks. Malagastrædet), hvilket ikke giver anledning til specielle tekniske forhold udover de ovenfor beskrevne. En offshore placering vil ikke i sig selv løse problemerne omkring radardækning. Hvis radaren skal se hen over en ø eller halvø, vil der kunne opstå radarskygger, hvilket en højere placering dog til en vis grad kan modvirke. Hvis der for eksempel ved offshore-placeringer er tale om bakker på mere end 60 meter over havet på en ø eller halvø vil en placering for en radarantenne på f.eks. 90 meter over havet give en skygge på havet ud i en afstand af ca. det dobbelte af afstanden mellem radartårn og den pågældende bakke. En langt højere placering af antennen vil modvirke dette, men som et kuriosum kan nævnes, at selv med en antennehøjde på ca. 350 meter over havet, vil der fra en sådan bakketop i en afstand af ca. 4.500 meter forekomme en radarskygge 1.000 m ud i havet bag bakketoppen. Endvidere vil der opstå en større zone omkring radaren uden dækning, idet radarantennen ikke kan se lodret ned fra sin placering i 350 meters højde. 2.4. Teknisk delkonklusion vedrørende offshore placering. Teknisk set er offshore placering et ringere alternativ end landbaseret placering, idet de adkomstmæssige betingelser for at opretholde den nødvendige tilgængelighed langt fra er til stede. Dette faktum medfører, at en løsningsmodel, der omfatter offshore radarplacering, ikke fuldt ud lever op til de grundlæggende militære krav. Hertil kommer kravet om dubleret kommunikationsforbindelse, som vil medføre, at der alligevel skal opstilles en kommunikationsmast på fastlandet for overførsel af data. En sådan mast vil dog blive lavere end en egentlig radarmast. 3. Fastlæggelse af radarplacering 3.1. Områder for radarplacering. Grundlaget for kystradarprojektet er et behov for, at alle væsentlige danske far- KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 19

vandsafsnit og gennemsejlinger fra Jammer Bugt til farvandet øst for Bornholm er radardækket med undtagelse af de indre dele af Lillebælt samt visse dele af Det Fynske Øhav og Smålandsfarvandet. Endvidere er der behov for, at nødområderne langs den jyske vestkyst er radardækket. For at kunne opfylde disse behov for radardækning er det nødvendigt dels at udskifte eksisterende nedslidte kystradarer og dels at opstille et antal supplerende radarer. Antallet af radarplaceringer i kystradarprojektet er delvist styret af et behov for radaroverlap. Behovet for radaroverlap opstår dels, fordi en radars rækning ikke er den samme under forskellige meteorologiske forhold, og dels som følge af et krav om, at radardækningen ikke må forringes i væsentlig grad i tilfælde af udfald på en enkelt radar. Udgangspunktet for fastlæggelse af de nødvendige radarplaceringer i kystradarprojektet er dels eksisterende radarsites, hvor der allerede er opført radartårne, og hvor det alene er radarantennen og tilhørende radarudstyr, der skal udskiftes, dels eksisterende radarsites, hvor radarmasten tillige skiftes og dels Vessel Traffic Service (VTS)-radarer, som for nuværende og fremover indgår i overvågningen af danske farvande. De eksisterende kystradarplaceringer Bangsbo (Frederikshavn), Anholt, Hellebæk, Stevns, Møns Klint, Gedser, Keldsnor, Rytterknægten (Bornholm) og Hammeren (Bornholm) er på side 7 øverst vist med blå markering. VTS-radarerne Enebjerg (nord for Kerteminde), Sprogø, Hou (nordøst på Langeland). er på side 7 øverst vist med gul markering. Dækning af nødområderne ved Esbjerg og Thyborøn opnås ved at placere en radar hvert af disse steder. Med henblik på at opnå dækning i Jammer Bugt er radarplacering i områderne Hanstholm og Hirtshals oplagte valg, idet Hanstholm og Hirtshals tillige er udpeget som nødområder. For at opnå fuld dækning af Jammer Bugt ud til territorialfarvandsgrænsen, er det nødvendigt at opstille yderligere en radar i et område mellem Hanstholm og Hirtshals. Dækning af Tannis Bugt opnås ved at opstille en radar ved Skagen, som sammen med radaren ved Hirtshals giver den nødvendige dækning. Dækning i det nordlige Kattegat opnås ved at supplere radaren ved Bangsbo (Frederikshavn) med en radar placeret på Læsø, som er valgt på grund af øens helt centrale geografiske placering i forhold til den vigtige sejlrute T. Styrende for radarplacering i relation til dækning i det centrale Kattegat har været en placering på Anholt, der ligger ideelt placeret i forhold til dækning af rute T. Dækningen fra en radar på Anholt er dog ikke tilstrækkelig til at opnå fuld dækning i Ålborg Bugt, hvorfor radarplacering i et område omkring Limfjordens udløb i Kattegat og på nordsiden af Djursland har været nødvendige og oplagte valg. Den nødvendige dækning i det sydlige Kattegat opnås dels ved en radarplacering på Sjællands Odde. Til trods for at Sjællands Odde ikke er en eksisterende radarsite i forbindelse med overvågning af danske farvande, er en placering på Søværnets Artilleriskole et naturligt valg, idet der på området allerede er opsat en TDC-mast, radarantenner og andet militært udstyr. Fuld dækning i det sydlige Kattegat tilvejebringes ved at supplere radaren på Sjællands Odde med en radar på Røsnæs og en ved Hov, der i kombination med VTSradaren på Enebjerg (Fyns Hoved) giver dækning i dette område. Dækning af rute T gennem Storebælt opnås ved en kombination af VTS-radarerne på Enebjerg og Sprogø samt ved Hou (Nordlangeland). Den del af Langelandsbæltet, der ikke dækkes af VTS-radaren ved Hou, dækkes af den eksisterende radarplacering ved Keldsnor på Sydlangeland. Idet de eksisterende radarer ved henholdsvis Keldsnor og Gedser ikke til fulde dækker Fehmarn Bælt, er det nødvendigt med en supplerende radar, der mest hensigtsmæssigt placeres i et område omkring Rødbyhavn, som ligger cirka midt imellem før nævnte radarplaceringer. 20 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Med henblik på at opnå fuld dækning af Hesselø Bugt er det nødvendigt at supplere radaren på Sjællands Odde med en radar i et område omkring Vejby Strand. Dækning af farvandet øst for Gilleleje og Øresund nord for Helsingør tilvejebringes ved den eksisterende radarplacering ved Hellebæk. På grund af Kronborg og pynten ved slottet giver radarplaceringen ved Hellebæk ikke dækning af Øresund syd for Helsingør, hvilket nødvendiggør en radarplacering sydvest for Kronborg. Øvrig dækning af Øresund opnås ved en radarplacering på Peberholm, som tillige dækker den trafiktunge del af Køge Bugt. Dækning af Fakse Bugt og farvandet øst for Møn og Falster varetages af de eksisterende radarplaceringer ved Stevns, Møns Klint og Gedser. For så vidt angår farvandet omkring Bornholm er dette ikke til fulde dækket af de eksisterende radarer ved Hammeren og Rytterknægten. Den mangelfulde dækning af farvandet øst for Bornholm skyldes radarskygger forårsaget af landskabets beskaffenhed mellem Rytterknægten og Bornholms østkyst. Dette forhold nødvendiggør en radarplacering et sted på Bornholms østkyst. 3.2. Lavvarslingskapacitet. Et antal af de eksisterende nedslidte kystradarer kan detektere og følge såvel skibe som lavtgående fly. Data vedrørende lavtgående fly tilgår flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste. I forbindelse med udskiftningen af disse radarer er det besluttet at udvide det område, hvor der er radardækning af det lave luftrum. Det har i den forbindelse vist sig hensigtsmæssigt at kombinere overvågningen af overfladetrafikken med trafikken i det lave luftrum. Dette opnås ved at opstille et antal radarer af en type, der kombinerer overfladeog lavluftdækning. De farvandsområder, der ikke er radardækket ved hjælp af denne type radar, dækkes ved hjælp af en radartype, der alene er en overfladevarslingsradar. 3.3. Radartyper. Som nævnt ovenfor indgår der to radartyper i kystradarprojektet: En Scanter 2001 og en Scanter 4000 radar. En Scanter 2001 radar er en overfladevarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe. Scanter 2001 radaren består af en roterende antenne og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden. En Scanter 4000 radar er en kombineret overflade- og lavluftvarslingsradar, der kan detektere og følge eksempelvis skibe samt lavtgående fly. En Scanter 4000 radar består af to roterende antenner og tilhørende radarudstyr. Det tilhørende radarudstyr placeres i teknikrum i mast eller i teknikhus på jorden. Placering af de to radartyper fremgår af punkt 3.5. og af illustrationen side 7 nederst. 3.4. Site-surveys. Radarplaceringerne, som fremgår af punkt 3.5 og side 7, er fastlagt på baggrund af site-surveys. Et site-survey er den engelske betegnelse for det analysearbejde, der fastlægger den optimale placering for radarudstyret i et givet område ud fra kriterier såsom krav til radardækning, krav til udstyrets placering og vedligeholdelse samt landskabsmæssige forhold. Arbejdet er dels analysearbejde på papir ud fra kort samt områdebeskrivelser og dels arbejde i marken, hvor de enkelte steder besøges og gennemanalyseres. Ved gennemgangen i marken verificeres de påtænkte placeringer med eventuelle eksisterende master og høje bygninger og det vurderes hvorvidt disse eksisterende lokaliteter kan anvendes i projektet i henhold til Mastelovens intentioner. Endvidere optages der billeder og/eller video for dokumentation. Herudover er der sluttelig gennemført dækningsmæssig computer-simulering for at verificere den forventede radardækning. 3.5. Løsningsmodel. 3.5.1. Eksisterende radarplaceringer. Bangsbo, Frederikshavn Kommune Ved Forsvarsministeriets etablissement Kattegats Marinedistrikt udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den nuværende ca. 5 meter høje kystradarmast, som er placeret ved en eksisterende antennepark, udskiftes med en ca. 12 meter høj gittermast. KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 21

Der opsættes Scanter 4000 radarantenner i toppen af den nye mast. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bunker. Se illustration side 8. Anholt, Grenå Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Kystudkigsstation Anholt udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det eksisterende ca. 55 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Se ilustration side 8. Hellebæk, Helsingør Kommune I Hellebæk er opført en kystudkigsstation med opsat radarudstyr. Der vil her alene ske udskiftning af en af de eksisterende radarantenner, der er placeret på huset, med en ny. Der opstilles ingen mast. Der opstilles ikke teknikhus, idet det tilhørende radarudstyr placeres i huset. Se illustration side 8. Keldsnor,Sydlangeland Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Keldsnor udskiftes den eksisterende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 meter høje gittermast udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bunker. Se illustration side 9. Gedser, Sydfalster Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Gedser 2 udskiftes den nuværende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 40 meter høje radartårn udskiftes med en Scanter 2001 radarantenne. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Se illustration side 9. 2 Ved Gedser Odde sker der en løbende erosion af skrænten, hvilket truer eksistensen af det nuværende radartårn. Mulighederne for at udføre kystsikring undersøges. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der i området opføres en ny gittermast på ca. 48 m. Møns Klint, Møns Kommune På Forsvarsministeriets etablissement Marinestation Møn udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Se illustration side 9. Stevns, Stevns Kommune På Stevns (ved klinten) er der ved nedgangen til Undergrunden og nær det tidligere Stevnsfort placeret en af søværnets kystradarstationer. På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Stevns udskiftes den eksisterende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af den ca. 32 meter høje gittermast udskiftes med en Scanter 2001 radarantenne. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres i eksisterende bygning. Se illustration side 10. Rytterknægten, Bornholms Regionskommune På Forsvarsministeriets etablissement Kystradarstation Rytterknægten udskiftes den eksisterende radar med en ny. Den nuværende radarantenne i toppen af det ca. 33 meter høje radartårn udskiftes med Scanter 4000 radarantenner. Der opstilles ikke teknikhus, da det tilhørende radarudstyr placeres inde i tårnet. Se illustration side 10 Hammeren, Bornholms Regionskommune På Forsvarsministeriets etablissement Signalstation Hammeren udskiftes den eksisterende kystradar med en ny. Den eksisterende ca. 12 meter høje mast udskiftes med en ny kraftigere ca. 12 meter høj gittermast, idet den eksisterende mast ikke har den fornødne bæreevne. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den nye mast, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus på jorden. Se illustration side 10. 22 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

3.5.2. Nye radarplaceringer valgte og fravalgte. Skansen, Hirtshals Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Hirtshals Fyr ved Stenbjerg. Danland Feriecenter. Hirtshals (Horne) ved TDC telekommunikationsmast. Hirtshals (Tårnby) ved Sonofon telekommunikationsmast. En placering ved Hirtshals Fyr er fravalgt på grund af fyrets fredningsmæssige status. Ved Danland Feriecenter er opført en TV-antennemast. Denne placering er fravalgt af byggetekniske årsager. Placeringen ved en Sonofon telekommunikationsmast er fravalgt af dækningsmæssige årsager. Ud fra dækningsmæssige og landskabsmæssige kriterier er det vurderet, at placeringen ved TDC-masten er den bedste. Ved Skansen ca. 500 meter nord for Horne opføres en ca. 54 meter høj gittermast, og en eksisterende ca. 49 meter høj gittermast nedtages. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af den nye mast, og det tilhørende radarudstyr placeres i et nyt teknikhus på jorden. De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Se illustration side 11. Operationsområde Skagen, Skagen Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Skagen Gren (Farvandsvæsenets udkigspost tæt ved Drachmanns grav). Operationsområde Skagen. Skagen havn. Placeringen ved Skagen Gren er fravalgt, idet en placering på ved dette sted vil virke meget skæmmende for hele området. På Skagen havn blev udpeget et inddæmmet område af havnen, hvorpå masten kunne bygges. Det pågældende område er dog efterfølgende blevet bebygget. Operationsområde Skagen, hvor der allerede i dag findes et antal radarantenner, er valgt som den bedste løsning ud fra en landskabsmæssig vurdering. Der opføres en ca. 24 meter høj gittermast på Forsvarsministeriets etablissement Operationsområde Skagen. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på jorden. Se illustration side 11. Læsø Vandværk, Læsø Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Læsø Fyr ved Syrodde (Nord). Højsande (ved udsigtstårn). Telekommunikationsmast ved Bangsbo. Læsø vandværk ved eksisterende Sonofon telekommunikationsmast. En placering ved Læsø Fyr eller ved Højsande er fravalgt af landskabsmæssige grunde, idet en radarstation ved disse positioner ville have store landskabsmæssige konsekvenser. Den eksisterende telekommunikationsmast ved Bangsbo er fravalgt, idet denne mast er vurderet til at være fuldt udnyttet allerede. En udskiftning af denne mast vil endvidere være meget bekosteligt på grund af såvel placeringen i det moseagtige område som mastens anslåede ca. 100 meters højde. Placeringen ved vandværket ved den eksisterende telekommunikationsmast har således ud fra en vurdering af de landskabsmæssige og økonomiske konsekvenser vist sig at være den bedst egnede placering. Ved Læsø Vandværk opføres en ca. 60 meter høj gittermast, og en eksisterende ca. 45 meter høj gittermast nedtages. Der indbygges teknikrum i den nye mast i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Se illustration side 11. KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 23

Halsanlægget, Hals Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Normandshage ved hjemmeværnsbunker. Mulbjerge ved Dokkedal. En placering ved Mulbjerge blev fravalgt af fredningsmæssige årsager, hvorfor den eneste brugbare placering således har vist sig at være en placering på hjemmeværnsområdet. Ved at gennemføre en placering ved hjemmeværnsområdet samplaceres en nærliggende telekommunikationsmast med den nye radarmast. På Forsvarsministeriets etablissement Halsanlægget opføres en ca. 60 meter høj gittermast. Den eksisterende gittermast ved det nærtliggende rensningsanlæg nedtages, og udstyret fra den eksisterende mast integreres i den nye mast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Se illustration side 12. Bønnerup, Nørre Djurs Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Fornæs Fyr. Bønnerup Bavnehøj, eksisterende telekommunikationsmast. Placeringen ved Fornæs Fyr er dels fravalgt af fredningsmæssige årsager, dels grundet mangelfuld dækning af Ålborg Bugt. Placeringen ved Bønnerup Bavnehøj er derfor valgt som den bedst egnede placering ud fra dækningsmæssige samt landskabsmæssige kriterier. En eksisterende ca. 60 meter høj gittermast, der ejes af TDC, og som er beliggende ved Bønnerup Bavnehøj, kan efter en mindre ombygning benyttes for opsætning af radar. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål Se illustration side 12. Sjællands Odde, Trundholm Kommune På Sjællands Odde er placeret Forsvarsministeriets etablissement Artillerikursus Sjællands Odde, hvor der i forvejen er opsat en TDC-mast, en del radarantenner og andet militært udstyr. Her nedtages en eksisterende ca. 48 meter høj gittermast og erstattes med en ca. 60 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Der opsættes Scanter 4000 radarantenner radarudstyr placeres i teknikrummet. De eksisterende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Se illustration side 12. Rødbyhavn, Rødby Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Rensningsanlægget. Vindmøllepark. DLG-silo på havnen. Placeringen på DLG-siloen er valgt som den bedst egnede placering ud fra en landskabsmæssig vurdering. Hertil kommer, at siloen også benyttes af teleoperatører for opsætning af mobilantenner. Endvidere er en af søværnets kystudkigshytter i forvejen placeret på toppen af siloen. En ca. 12 meter høj gittermast opsættes på DLG-siloen på havnen. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i et teknikhus, der opstilles på taget af siloen. Se illustration side 13. Baneterrænet, Helsingør Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Ny mole ved færgeleje. Gammel mole overfor Kronborg. Eksisterende telekommunikationsmast ved en Ford bilforhandler. 24 - KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET

Beredskabsstyrelsens kursusejendom i Snekkersten. Roklubben. Eksisterende mast på DSB baneterræn. Placeringen på DSB baneterræn er valgt som den bedst egnede placering ud fra en dækningsmæssig og landskabsmæssig vurdering. En eksisterende ca. 45 meter høj gittermast, der er ejet af Banestyrelsen, og som er placeret på Jernbanevej ved DSB baneterræn nedtages, og der opstilles en ca. 54 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i bunden af masten. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. Det eksisterende teknikhus på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Se illustration side 13. Vejby Strand, Helsinge Kommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Hesselø Vejby Strand Nakkehoved ved Gilleleje Melby Lejren Hesselø er fundet uegnet af tekniske og økonomiske årsager, idet der hverken forefindes strøm eller telefonforbindelse, hvorfor opførelse af en radarstation på Hesselø vil være forbundet med store udgifter. Nakkehoved er fundet uegnetaf landskabsmæssige årsager. Melby Lejren er fravalgt af tekniske og fredningsmæssige årsager. En kommunikationsmast placeret ved Vejby Strand, der tilhører Dansk Mobiltelefon I/S, er valgt som eneste reelle placering i området af tekniske og landskabsmæssige årsager. Den eksisterende ca. 72 meter høj gittermast har ikke den fornødne bæreevne for opsætning af såvel radarudstyr som telekommunikationsudstyr, hvorfor der opstilles en ny ca. 74 meter høj gittermast. Der indbygges teknikrum i masten i en højde af ca. 60 meter. Der opsættes en Scanter 2001 radarantenne radarudstyr placeres i teknikrummet. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål. Se illustration side 13. Skyttegård, Bornholms Regionskommune I dette område er der under site-survey undersøgt følgende mulige placeringer: Eksisterende telekommunikationsmast ved Skyttegård. Ny telekommunikationsmast under opførelse i udkanten af havnen i Nexø En placering ved ny telekommunikationsmast i udkanten af Nexø Havn er fravalgt, idet undersøgelser tyder på, at der i den eksisterende TDC-mast ved Skyttegård kan monteres en radar. På baggrund af en landskabsmæssig vurdering er Skyttegård valgt som den bedste placering. Det tilstræbes, at en eksisterende ca. 54 meter høj gittermast ved Skyttegård udbygges ved montage af en radarantenne på siden i ca. 20 meters højde. Det tilhørende radarudstyr placeres i et nyt teknikhus på jorden. Såfremt bæreevnen for konstruktionen ikke er tilstrækkelig, erstattes den eksisterende mast med en ny ca. 60 meter høj kraftigere gittermast, og der vil blive indbygget teknikrum i masten i en højde af ca. 36 meter. Radarantennen vil blive opsat i toppen af masten, og det tilhørende radarudstyr vil blive placeret i teknikrummet. De nuværende teknikhuse på jorden bibeholdes for telekommunikationsformål i begge tilfælde. Se illustration side 14. Hov, Odder Kommune I dette område er der i forbindelse med site-survey udpeget en naturlig placering ved et kraftvarmeværk i udkanten af byen. Der er ikke fundet andre egnede placeringer. I skovbrynet syd for kraftvarmeværket opstilles en ca. 48 meter høj gittermast. Der KYSTRADARPROJEKTET - FORSVARSMINISTERIET - 25