ved Krogstenshave
Leve- og bomiljø. Udgangspunktet for livet på Krogstenshave er, at beboerne skal kunne leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse og vi har respekt for, at beboeres valg og fravalg kan være meget forskellige. Beboere og personale er knyttet til mindre bogrupper. Beboerne kan dog til hver en tid frit vælge, hvor meget og hvordan de vil deltage i fællesskabet i deres bo-gruppe og i andre interessefællesskaber. Vi samarbejder på tværs af faggrænser, når hverdagens opgaver skal løses. Vi arbejder i fællesskab med at udvikle principper for leve- og bomiljøerne ved Krogstenshave med udgangspunkt i principperne fra "Plejeboligerne på Husumvej et udviklingsprojekt, Lokalcenter Marselis, Århus". 11 grundprincipper for leve- bomiljø. I Leve- og bomiljøer, metoder, principper og erfaringer fra hverdagen 1 beskrives målet med leveog bomiljø som: Målet med leve- og bomiljøerne har været at skabe rammer for beboernes liv, der i mindst muligt omfang er præget af at være en arbejdsplads. At sikre beboerne et leve- og bomiljø præget af beboernes ønsker til et hverdagsliv i og omkring boligen. Naboskabet og den enkeltes bolig er samlet at betragte som beboernes hjem. 1 Leve- og bomiljøer, metoder, principper og erfaringer fra hverdagen, afsnit 1.1. side 27-28, af Knud Erik Jensen, udgivet af Videnscenter på Ældreområdet 2004. 1
De følgende 11grundprincipper betragtes som afgørende for at nå målet: 1. Beboerne kan leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Et normalt hverdagsliv med udgangspunkt i den tidligere tilværelse. 2. Frihed til forskellighed. Der er fleksible løsninger og åbenhed over for forandringer. Den enkelte beboers valg og fravalg kan være meget forskellige. 3. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse. 4. Boligen indgår i et tvangfrit naboskab og udgør samtidig det individuelle hjem. Der skal være mulighed for, at beboerne kan opleve den variation i at være hjemme, i naboskabet eller komme i byen til interessefællesskaber, de ønsker og magter. 5. Beboerne bor i overskuelige enheder, personalet arbejder i mindre enheder med udgangspunkt i, at arbejdet foregår i beboernes hjem. Personalet arbejder på beboernes domæne. 6. Madens tilberedelse og måltiderne er centralt for hverdagslivet, men det er ikke det eneste saliggørende. 7. Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligelige hen over dag- og aftentimerne. 8. Opgaverne udføres med en høj grad af fleksibilitet. Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker til, hvordan og hvornår på døgnet de ønsker hverdagens husholdning, gøremål og stunder skal placeres. 9. Personalet har relevante socialfaglige og plejefaglige kompetencer. Personalet har en pædagogisk indsigt og kompetence, der skaber et personligt og imødekommende miljø for den faglige indsats. 10. Der arbejdes på tværs af faggrænser, med udgangspunkt i hverdagens gøremål og husholdning. 11. Det er nødvendigt, at fastholde fokus på de nye principper. Der er brug for torveholdere og ildsjæle. 2
Principper for leve- bomiljø ved Krogstenshave - for beboernes døgnrytme Den enkelte beboers døgnrytme og vaner skal følges - Under optagelse af livshistorie og udarbejdelse af helhedsvurdering ved indflytningen, afdækkes beboernes døgnrytme - Der skal gives mulighed for at sove længe, hvis beboeren ønsker dette - Der tilbydes bad på de tidspunkter, der passer beboeren bedst. Derfor kan et bad ligeså godt gives om eftermiddagen eller om aftenen - frem for om morgenen.. - for beboernes individuelle, sociale og offentlige rum Beboernes personlige og private rum skal respekteres. - Beboerens navn står på indgangsdøren til boligen - Der ringes på/bankes på og ventes på svar, inden der trædes ind i beboerens private rum - En beskyttet bolig/plejebolig skal betragtes som enhver anden bolig, derfor er personalet altid gæst i hjemmet - Af respekt for det personlige rum bruges en høflig omgangstone - Tiltaleformen aftales med beboernes ved indflytningen - Personalet skal prøve at udvide det private rum til fællesrummene også - Personalet skal hjælpe beboeren med at falde til i boligen, i den takt som beboeren kan overskue - Personalet skal hjælpe beboeren med at indtage og udforske naboskabet og det offentlige rum, dvs. resten af huset, udendørs omgivelserne, nærmiljøet mv. - Ægtepars (og andres) seksuelle rum skal respekteres 3
- for måltiderne Hver bogruppe/plejeenhed står selv for bestilling af forplejning Fuld forplejning rummer morgenmad, klassisk frokost, mellemmåltid, varmt aftensmåltid og almindelige drikkevarer - Morgenmaden kan serveres som almindeligt fælles morgenbord eller som buffet - Klassisk frokost serveres på det bedste tidspunkt for dem, som spiser sammen - Varm mad serveres til aften - Beboerne skal så vidt som muligt inddrages i aktiviteter omkring måltidet, f.eks. menuvalg/(lav selv menuer), lettere madlavning, borddækning eller ved at give sit besyv med - Medarbejderne sidder med ved bordet under måltidet - Kostfagligt personale bistår bogrupperne med rådgivning og vejledning. I bogrupperne er der ansat medarbejdere med funktion som kostkontaktperson og praktisk hjælper - Besøgende og pårørende betaler for kaffe og kage mv. Besøgende må indgå som aktivt deltagende, såfremt man ønsker denne forplejning. Centerkøkken Krogstenshave har udarbejdet et nyt kostkoncept til leve- og bomiljøerne. Via Mastersystemet bestiller de enkelte bogrupper en del af forplejningen: kolonialvarer, brød, pålæg, mælkeprodukter og antal hovedmåltider, diæter mv. Der lægges op til, at en del af tilberedningen foregår i bogrupperne; f.eks. at brødet varmes op og kødet steges i ovnene i fælleskøkkenerne. Dette, at tilberedningen af en stor del af maden foregår ude i bogrupperne, giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i tilberedningen og/eller være med på sidelinien. Duften af madlavningen er også medvirkende til at stimulere appetitten. Alle medarbejdere skal gennemgå interne kurser i tilberedning af måltiderne og hygiejnekurser. 4
- for andre daglige aktiviteter Beboerne deltager så vidt muligt i alle dagligdagens aktiviteter såvel indendørs som udendørs samt øvrige aktivitetstilbud ved - Beboeren har ret til frisk luft og fysisk aktivitet Aktiviteter og motion. I vores kontraktmål har vi arbejdet med aktiviteter og motion i nærmiljøet. I bogrupperne er Aktivitetsmedarbejderne fortsat være med til at igangsætte aktiviteter i samarbejde med bogruppernes beboere og medarbejdere. Eksempelvis oplæsning af dagens avis, kortspil, trivial persuit, kryds- ord, film, TV, og andre aktiviteter, som har bogruppens interesse. Fysioterapeuterne samarbejder med plejepersonalet omkring den daglige træning/motion i bogrupperne. Der bliver lagt vægt på motion i dagligdagen: f.eks. holdgymnastik, gåture både inde- og udendørs, motionscykler etc. Adl træning er ligeledes i fokus. Udendørs aktiviteter har en høj prioritet; ud over gåture er der mulighed for dyrkning af blomster- og krydderurter i kummer på terrasser og altaner, grill/bål ved bålpladserne, æble- avl i mindre format, petanque spil, terapeutisk gynge og meget andet. Tekst fra INSITES: Op af stolen på Krogstenshave På Krogstenshave ønsker medarbejdere og ledere en hverdag, hvor de sammen med beboere, familie og venner har stor opmærksomhed på at bruge kroppen aktivt hvor fysisk aktivitet går hånd i hånd med latter og livsglæde. Derfor holdt plejecentret i sidste uge et heldagskursus, hvor personale fra aktivitetsteam, daghjem og plejen fik mulighed for at slippe fantasien løs. De fandt inspiration til fysiske aktiviteter i hverdagen under overskrifter som: Balancefitness, gang i bentøjet og fitness-stolen. En aktivitet i boligen, i dagligstuen, værkstedet eller på vej ned ad gangen er jo ikke nødvendigvis afhængig af dyre træningsredskaber - det er bare at finde kosteskaft, telefonbøger og gamle lagner frem. Allerede dagen efter kurset kunne der høres høj latter og råben på en afdeling, hvor personale og beboere havde dannet Krogstensekspressen et højhastigshedstog af mennesker, rollatorer og kørestole med rute gennem hele Krogstenshave! 5
- for personalet - Man er aldrig færdig, men altid parat til at fortsætte, hvor kollegaen slap - Der skal altid være et personale tilstede i plejeenheden Personalets arbejdstider Pleje- og omsorgsmedarbejdere m.fl. ved Krogstenshave arbejder i skiftende arbejdstider. - "Personaleressourcerne er fordelt nogenlunde ligelige hen over dag- og aftentimerne". - "Opgaverne udføres med en høj grad af fleksibilitet. Opgavernes placering på dagen afspejler beboernes individuelle ønsker til, hvordan og hvornår på døgnet de ønsker hverdagens husholdning, gøremål og stunder skal placeres". Med skiftende arbejdstider er der en mere jævn fordeling af personaleressourcerne over dag-, eftermiddag og aftentimerne, hvilket betyder, at beboerne kan tilbydes flere aktiviteter, socialt samvær mv. eftermiddag og aften. Andre arbejdsopgaver kan ligeledes fordeles jævnt over døgnet. Eksempler på mødetider Eksempler på nogle af de mødetider, der imødekommer behovet for flest medarbejdere mellem kl. 08.00-21.00, er fx. 9-17, 10-18, 12-22, 14-23, men mulighederne er mange. Nattevagt Hos os har vi valgt, at ansatte medarbejdere i fast nattevagt. Nattevagterne indgår ikke fast i andre vagter. 6
- for højtider mv. - Der skabes traditioner omkring højtider og årstidsbegivenheder - Fødselsdage markeres efter beboerens ønsker I det foregående har jeg forsøgt at trække de store linier for leve- og bomiljø ved Flere steder har jeg henvist til erfaringer fra andre leve- og bomiljøer. Materialet er tilgængeligt i alle afdelinger i form af bøger, pjecer eller artikler. Jeg håber, at dette materiale kan tjene som inspiration til jeres videre arbejde i bogrupperne. Maj-Brith Friedberg Februar 2010 7