2. rejsebrev Rise Above Foundation Cebu City - Filippinerne Studerenes navn: Signe Høyrup Christensen Studienummer: HV12017 E-mail: signec89@hotmail.com Praktik periode: 3. praktikperiode Praktik fra og til: 01.08.14 10.12.14 Institutionens navn: Rise Above Family Day Care Center Institutionens adresse: Andres Abellana street 73, Guadalupe, Cebu City, Philippines Institutionstype: Daginstitution Åbningstider: Man- fredag fra 8-15 ca.
Mål- og aldersgruppe: Børn i alderen 2,5-6 år fra familier med få midler. Lidt om centret: Formålet med Family Day Care centret er at støtte underprivilegerede familier i Cebu City, og centret fungerer som en børnehave, med tæt kontakt til forældrene. 10-15 børn kommer hver dag i centret fra kl. 8.00-15.00. Børnene og deres familier er blandt de fattigste i Cebu. Familierne er vurderet til at kunne få en bedre levestandard, ved at deres børn bliver passet uden for hjemmet, som så sætter mødrene fri til at få et arbejde og derved hjælpe til med at forsørge deres familie. Eftersom børnene lever under meget fattige kår i byens slumområder, er god hygiejne højt prioriteret i centret. Hvert barn får et bad og rent tøj på hver dag. De lærer at børste tænder og vaske hænder, som styrker deres almene sundhedstilstand. Der bliver serveret middagsmad i centret hver dag. Der bliver også tid til et lille middagshvil midt på dagen. Centret danner trygge rammer om børnenes hverdag, som står i stærk kontrast til det liv de lever til daglig. Ansatte: Nida varetager forskellige opgaver lærerinde, pædagog, nursing osv. Hun underviser børnene hver dag i 1,5 time, i engelsk. Carmelita bor på centret med sin familie, hun står tidligt op hver dag og forbereder mad til børnene og gør rent. Marie er en af kvinderne, der er ansat i Rise Above projektet, hun fungerer som daglig leder af centret. Fysiske rammer: Centret er i rigtig god stand, der er lige blevet malet over alt af de tidligere studerende. Det ligger ud til en trafikeret vej, men det mærker man ikke til, da centret er lukket godt af. Der er en port, et ude areal og inde areal, med toiletter i god stand, køkken og klasseværelse/legerum/soverum. Børnene har mange bøger, og en del legetøj at lege med. Der er også et lille udeareal med halvtag.
Hej igen fra Fili-land Så er det tid til 2. og sidste rejsebrev. Min praktik her på Fillippinerne begynder så småt at lakke mod enden, og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. Jeg har godt og vel 20 dage tilbage, så før jeg får set mig om er jeg tilbage i Danmark igen. Det har været en tid med mange op og nedture, jeg vil ikke ligge skjul på at det har været hårdt og svært, men også en tid som virkelig har gavnet mig som menneske. Beskrivelse af det faglige indhold i praktikken: Min pædagogiske faglighed vokser ikke særlig meget hernede. Det kan godt lyde helt forkert, når det netop er det en praktik i Danmark bl.a. går ud på, men hernede er det bare så anderledes det hele. Jeg synes min faglighed vokser i mit sind, men i praksis får jeg ikke øvet mig, på samme måde som i Danmark. Det kommer lidt bag på mig, for det havde jeg en lille svag forventning til. Den sproglige barriere, har helt sikkert haft en del med det at gøre, havde aldrig troet det ville være så svært at kommunikere med et barn, der ikke taler samme sprog som mig. Men når alt det så er sagt, er min personlige udvikling skudt helt i vejret, og har dermed også fået en bedre forståelse for mig selv som menneske, hvilket helt sikkert vil gavne mig i mit fremtidige arbejde som pædagog. Den pædagog faglige del af praktikken, som vi beskæftiger os med hernede, er ting som: Didaktisk planlægning og udførelse af aktiviteter, forskellige temaer og temauger, omsorgs- og relations arbejde og verbal og nonverbal kommunikations former. Vi har bl.a. sundhedstema, løbende igennem hele praktikken, hvor vi sætter fokus på børnenes sundhed, hjælper til med tandbørstning og sørger for at børnene vasker hænder osv. Derudover har vi planlagt en Dansker-uge, med en masse aktiviteter, som ender ud med en stor afslutningsfest med julegaver til alle børnene. Vi har startet en indsamling hvor venner og familie i Danmark, har doneret et lille beløb til vores arbejde med børnene. Det er gået over al forventning, og vi har haft penge til at kunne tage børnene med på ture ud af huset, som de aldrig har prøvet før. Ingen af børnene har prøvet at køre i bil før, så det var en stor dag da vi blev hentet af en bil, og kørt til Family-Park, som er en park med dyr, græsarealer og legepladser. Det var en rigtig dejlig dag. Derudover har vi også haft børnene med en tur på Mc Donalds, som var et stort hit. Det var også en oplevelse, de heller aldrig har prøvet før. Det betyder meget at det har været muligt at kunne give de børn, sådan nogle oplevelser.
Beskriv de kulturforskelle som du især har hæftet dig ved i forhold til synet på brugergruppen, tilgangen til pædagogisk arbejde, værdier, metoder osv.: De kontraster jeg har stødt på i arbejdet med børn hernede, er enorme. Hernede er der intet der hedder barnets tarv, der er ingen handleplaner eller pædagogiske læreplanstemaer. Alt hernede er rutiner, og sådan har vi altid gjort. Jeg oplever rigtig meget omsorgssvigt hernede. Jeg undrer mig over hvorfor man vælger bevidst at lade børn græde, men ikke trøster dem, som man gør i Danmark. Børnene på centret er beskidte når de kommer, de har sår på kroppen, blå mærker og fuldstændig rådne tænder. Så deres fysiske ve og vel, er helt ude af trit, i sådan en grad som jeg aldrig har set før. Hernede er der heller ingen, der ved hvad en pædagog er, de mennesker der arbejder med børn hernede har ingen uddannelse. I vores arbejde med børnene, står det helt klart at de aldrig har haft voksne omkring dem der har anerkendt dem for det de er, og det de kan. Vi har set en stor fremgang med børnene, i forhold til den anerkendende pædagogik. Når vi anerkender, udviser børnene en helt anden glæde og selvsikkerhed, end vi plejer at se. Det er dejligt at se, at vores anerkendelse, og vores interesse for dem, får dem til at blomstre. Det er her vi føler vi gør en forskel for børnene.
Fritiden: Min fritid hernede bliver brugt sammen med 4 andre danske piger, Mie, Louise, Kristina og Regine. Vi har holdt lidt sammen siden første dag hernede, og vi har det super hyggeligt sammen. Jeg bor sammen med Mie, og de andre tre piger bor sammen. Vi har fundet på at holde Til middag hos hver uge, hvor vi skiftevis laver lækker middag til hinanden, det er super hyggeligt, og vi har holdt fast i traditionen siden vi kom. Derudover har vi været ude og opleve lidt af Filippinerne sammen; bl.a. Boracay (En lækker ferieø med det hvideste sand og helt blåt hav), Negros og Dumagette (Snorkling) og Moalboal (hvide strande) og Oslob (snorkling med hvalhajer) som er to byer på Cebu-øen, som vi bor på. Vi har alle 5 meldt os ind i et fitnesscenter på Hotel Waterfront i Cebu, som er et meget fint hotel. Det koster ca 300 kr om måneden, så det er faktisk lidt dyrt ifht. Hjemme i Danmark, men det er bare rart at have adgang til fitness og lækkert pool område. Når vi har råd, bruger vi også lidt tid på shopping, der er jo en masse gode butikker her i byen, og selvfølgelige adskillige restaurant besøg og billig massage. Kulturmødet - glæder og besværligheder I forhold til kulturmødet uden for min praktik, er der mange bemærkelsesværdige ting jeg har stødt på i min tid på Filippinerne. Jeg undrer mig meget over filippinernes måde at se hvide mennesker på. Jeg synes det
har været utrolig hårdt at man konstant er en opmærksomheds-genstand, det føler jeg konstant jeg er. Man kan ikke engang pille sig i næsen hernede, uden hele byen har set det. Når man kommer gående på gaden skal man stå model til utrolig mange ting, blot fordi filippinerne er et venligt folkefærd, men for en dansker, er det simpelthen alt alt for meget: Folk råber, stirrer, fløjter, råber I love you, og griner og peger. Jeg ved godt de gør det i god mening, men jeg har haft rigtigt svært ved at man ikke kan få lov at have en dårlig dag i fred, men konstant bliver mødt med Morning og Hello hilsner uanset hvor man går hen, men det er jo min danske kultur der støder mod deres kultur, og det er noget jeg har lært at jeg ikke kan ændre på. Ud over det, er ordet filippino-time meget anderledes fra det vi kender derhjemme. Det handler om at alt sker når det sker, de skal ikke nå noget til en bestemt tid hernede. ALT går langsomt, meget Hakuna Matata stil. Selv i supermarkederne tager det en evighed at handle, selvom der er alt for mange på arbejde, og der endda er ansat folk til at pakke folks poser. Det ville aldrig gå i Danmark, der skal alt være effektivt. En ting jeg også er meget undrende over, er at regeringen ikke hjælper de svageste i samfundet, enhver er sin egen lykkes smed hernede, og fattige og rige lever op ad hinanden i de vildeste kontraster. Filippinerne er kristne, og meget troende, hvilket gør at de ikke bruger kondomer, så derfor kan en meget fattig familie let komme op på 8 børn, hvilket ikke er nemt at brødføde, med et job der måske giver 2 kr. om ugen. Der er mange ting jeg har stået totalt uforstående overfor som dansker. Men alt i alt har det været en enormt tankevækkende oplevelse, og en proces der virkelig har givet mig noget at tænke over, i forhold til mit liv hjemme i Danmark. Jeg har tænkt meget over hvor heldige vi er i Danmark, hvor samfundet fungerer, og der ikke lever børn på gaden, og hvor heldig jeg er, at jeg er så privilegeret at jeg kan gå i skole, have fritidsjob og egen bil, mens familier hernede kæmper hver eneste dag for at overleve. Det er så vildt at stå midt i andres liv på den måde, og helt sikkert en oplevelse der har været sindssygt hård, men også en jeg vil huske tilbage på resten af mit liv. En ting er sikkert, og det er at Filippinerne har givet mig meget mere med hjem i baggagen end jeg lige tror. Det var alt herfra. Kh Signe