Inger Skamriis Andreasens mundtlige beretning ved Familielandbrugets årsmøde den 20. september 2011 Indledning Familieudvalget har mange års erfaringer med at samarbejde bredt ind i landbruget. Arbejdet har ofte haft til hensigt at gøre familielandbrugene synlige lokalt. Andre aktiviteter giver den store organisation synlighed. Fællesnævneren for alle aktiviteter er at øge forståelsen for landbruget generelt. Det arbejde fylder meget vi har megen fornøjelse deraf, og vi finder det nyttigt. Kartoffelpartnerskabet Kartoffelpartnerskabet med avlere og pakkerier har vi arbejdet sammen med i flere år. I foråret havde vi koblet os på DM i kartoffelskrælning. Det foregik i 6 indkøbscentre rundt i landet. Familieudvalgsmedlemmer medvirkede ved at uddele kartoffel-vareprøver og formidle information om kartoffelsorternes forskelligheder. Desuden blev der videregivet mange gode råd om håndteringen af kartofler i køkkenet. Danmarksmesterskaberne i denne disciplin har forbrugernes interesse, det er ikke til at tage fejl af. Mødet med disse mennesker er en positiv oplevelse, de er imødekommende overfor de landbokvinder der arbejder frivilligt for sagen og oven i købet kommer langvejs fra for at medvirke i arrangementet. Responsen vi får ved disse aktiviteter er at vores kommunikation er ægte og troværdig. Men ærlig talt: Er der grund til andet når emnet er en god dansk kartoffel?. Udvalgsmedlemmerne går ofte hjem med den oplevelse at deres husmorfornuftige viden og nærkendskab til fødevarerne kan gøre stor nytte til ikke erfarne borgere i dette land. Sid med ved bondens bord På flere dyrskuer har der igen i år været afholdt aktiviteten Sid med ved bondens bord. De fleste gange har det været med bemanding af ansatte fra Axelborg som tovholdere på aktiviteten, men flere steder har det også været folkevalgte, der har været ankermænd i denne event. Uanset om tovholderen har adresse det ene eller andet sted, bliver konceptet støttet op fra AXEL- BORGS side, med praktiske ting som duge og flot engangsservice. Dette sikrer en ensartet standard om rammen. I mine samtaler med landmænd i forberedelserne til Sid med ved bondens bord oplevede jeg at imagekampagnen Den nye fortælling havde sat spor ude blandt medlemmerne flere tog udgangspunkt i kampagnen og argumenterede for vigtigheden af at L&F s indsats skulle følges op ude lokalt. Det var jo ren fornøjelse at ringe rundt, når landmændene svarede JA-TAK til at sidde for bordenden. Og igen i år - herligt at høre producenterne fortælle om deres virksomhed og øse ud af deres viden. MAD Foodcamp Her i slutningen af august deltog 10 landbokvinder i en bynær aktivitet på Refshaleøen i Hovedstaden. Vi var til MAD Foodcamp for at afdække 15.000 års madkultur i samarbejde med museumsfolk fra Gl. Estrup. Gl. Estrup tog sig af fortiden, og vi tog os af nutidens madkultur. Det var en udfordrende opgave, vi havde påtaget os. Vi stillede os til rådighed med viden om anvendelse af råvarerne på landet i perioden 1950-80, samt et bud på råvarernes anvendelse i en ny fortælling om det nordiske køkken.
Vi stillede op med 2 hold, det første kaldte vi for Task force landbokvinder 70+ og det andet landbokvinder anno 2011. Vores nærkendskab til råvarerne er en utrolig værdifuld viden at bringe til torvs. Vore erfarne medlemmer - altså Task force landbokvinder 70+ sagde, at de havde dyrket nordisk køkken længe før man kendte det begreb. Deres erfaring med selvforsyning og forråd af fødevarer er i relation til nordisk køkken og trenden med bæredygtig livsstil et trumfkort i kommunikationen. De unge var vilde med task forcekvinderne!!!!! Gruppen landbokvinder anno 2011 har andre værktøjer at kommunikere med. Vi er typisk udearbejdende og befinder os i krydsfeltet mellem at vælge en hurtig og nem måltidsløsning købt i detailhandlen eller at lave en måltidsløsning ud fra gårdens produkter. Vi er forbrugere med nærkendskab til gode råvarer. Og netop det nærkendskab er vores styrke vi kender forskel på en ordentlig og redelig kvalitet af fødevarer, og vi kan sætte ord på forskellen, fordi vi fra sidelinien følger produktionen på gården. På det her tidspunkt i beretningen kunne jeg godt tænke mig at lave en hurtig forespørgsel på jeres daglige vaner. Mit spørgsmål lyder: Har i den sidste uge dagligt spist af egne produkter???? Afrunding forbrugeraktiviteter DM i kartoffelskrælning, Sid med ved bondens bord og MAD Foodcamp var så de 3 store forbrugeraktiviteter, vi har haft i år med landsdækkende deltagelse. Herudover har der været en perlerække af lokale aktiviteter med samme formål. Jeg ved, at mange af jer er blevet klappet på skulderen for jeres store arbejde og engagement ude regionalt, men herfra skal der lyde en kæmpetak, for Jeres indsats på landsplan. Jeres frivillige kræfter er brændstoffet til Familieudvalgets motor. Som vognstyrer giver det mod og kræfter til at styre ad nye veje og sætte farten lidt op jeg ved, at der er vilje og opbakning til nye ruter. Fremtidigt arbejde Og så har jeg lyst til at tage hul på mine overvejelser for fremtidigt forbrugerarbejde. Jeg vil så utrolig gerne arbejde for at landbruget får opbygget stærke alliancer med forbrugerne, og jeg mener at Familieudvalget kan spille en nøglerolle i det arbejde. Mit grundlæggende synspunkt er, at det er så essentielt for landbruget at have en god kontakt til forbrugerne. Familieudvalget er medlem af Forbrugerrådet, og vi kan ved rådsmøderne overvåge og sikre, at landbruget ikke får mere kritik end vi har fortjent. Familieudvalget har længe defineret sig selv som den forbrugerrettede del af landbruget. Vi er godt i gang med forbrugerrettede aktiviteter skulder ved skulder med landmændene, men vores evner kan udfolde sig endnu mere. I går eftermiddags havde vi Sociologen Emilie van Hauen til at fortælle os hvilke trender i tiden vi kan forfølge for at opbygge en alliance mellem forbrugere og landmænd.
Jeg ser frem til at foredraget bundfælder sig og giver stof til eftertanke. På områdemøderne i november vil vi samle op og tage en regional debat om emnet. Og ja så forestiller jeg mig, at der kommer mange gode ideer ind, som famileudvalget kan arbejde videre med og som kan udmønte sig i nogle anvendelige initiativer på landsplan. Detailhandlens konkurrencesituation For mig er forbruger producentalliancen vigtig i en tid, hvor detailhandlen som følge af en hård konkurrencesituation brander sig nådesløst overfor forbrugerne. Landmandens synlighed i detailhandlen er under hårdt pres. Når detailkæderne bruger egne mærker på deres varer bliver landmanden og hans forædlingsvirksomhed hensat til udelukkende at skulle konkurrere på pris. Alle andre gode kvalitetsegenskaber må meget gerne være til stede, men prisen er den altafgørende præference for indkøberen. Detailhandlen polariserer sig i øjeblikket med billige fødevarer i discountbutikker og dyrere kvalitetsfødevarer i specialforretninger. Forbrugernes situation Forbrugerne bestemmer selv hvor og hvordan de vil handle, men med udbredelsen af detailhandlens egne mærker anonymiseres fødevareerhvervet. Forbrugerne kan ikke gennemskue om der er forskel på en vare i én butik i forhold til en anden. Og så er det nærliggende for forbrugeren at gå efter den billige vare det kan være et værn for ikke at blive taget ved næsen. Den ideelle forbruger lever i en veloplyst verden og har mulighed for at forvalte sine egne præferencer for kvalitet. Fra radioprogrammer har jeg i denne måned hørt eksempler, som fortæller at det halter med forbrugernes grundlag for at træffe veloplyste valg. I den efterfølgende EU debat vil jeg gerne debattere hvordan danske produkter med særkrav i produktion og forædling kan få adgang til at give forbrugerne viden om sådanne forhold. Det er helt OK at vi politisk bliver mødt med øgede krav for at levere ordentlige og redelige og sikkerhedsmæssige topfødevarer. Men vi konkurrerer ikke på lige vilkår, når danske særkrav forties for forbrugerne. I radioen hørte jeg om hvordan de økologiske æbleavlere i Danmark skal være duksedrenge i forhold til deres kollegaer i de andre EU lande. Forbrugerne får et rødt Ø-mærke på æblerne uanset produktionsland det er det. Havde forbrugerne indsigt i produktionen er forudsætningerne til stede for at de kan opbygge præference for danske æbler, og så havde de danske æbleavlere en fair konkurrence. Vi ved, at der er politiske intentioner om at fødevareerhvervet skal gå i front med at producere sunde og sikre fødevarer. At vi skal have sunde og sikre fødevarer til glæde og gavn for danske forbrugere kan vi ikke være uenige om, men vi skal vide at de særligt specifikke og høje krav til de danske producenter medfører svære kår, når der skal konkurreres med udenlandske produkter. Danskerne mærker nødvendigvis ikke landbruget på egen krop i det daglige via den mad, de spiser. Danske forbrugere vælger deres daglige mad fra det globale marked og lægger ikke nød-
vendigvis mærke til, at det danske fødevareerhverv blander sig i udbuddet og byder på nogle produkter, som lever op til særlig danske standarder for fødevaresikkerhed, naturforvaltning og sundhed. Jeg vil her gerne slå fast - at det gamle slogan om at købe dansk ikke har nogen slagkraft hvis ikke der ligger viden og holdbare velbegrundede argumenter bag. Vi er i dag på det globale marked - og det er et gode, men de danske forbrugere og det danske fødevareerhverv vil kunne få nytte og gavn af at pleje mere omgang med hinanden. Ønskesituationen er, at forbrugerne vil vælge deres mad med viden og præference for mange kvaliteter. Den slags adfærd højner madkulturen og det vil medføre at landbrugssektoren herunder den individuelle udbyder vil opleve yderligere incitatementer til at fortsætte og vedligeholde udbuddet af specialiserede fødevareprodukter. Landbrugserhvervet vil mærke alliancen med forbrugerne. Fødevaremarkedet vil blive mere mangfoldigt. En tættere dialog mellem fødevareerhverv og forbrugere vil kommunikationsmæssigt være en by pass på detailhandlens kommunikation med tilbudsaviser. Jeg vil som formand for Familieudvalget gøre min indsats for at fastholde og søsætte nye initiativer med formål at klæde forbrugerne bedre på til at de kan vælge deres mad på et vidensbaseret grundlag. Det er grundlaget for producent-forbrugeralliancen. Vi kan stille krav til hinanden og vi oplever gensidig afhængighed som en styrke. Tænk hvis vi i landbruget i fællesskab arbejder for at opbygge et loyalitetssamarbejde med forbrugerne det vil kunne rykke. Vi rækker hånden frem til yderligere samarbejde internt i landbruget. Familieudvalget er godt i gang med aktiviteter med hele forbrugerpanelet med børn, unge og familier. På nogle af aktiviteterne er vi flere medskabere. Vi dyrker hverdagssundhed Projektet Vi dyrker hverdagssundhed bygger på dyrkning af køkkenhaver med børn. 25 steder i landet har 4 H og Familieudvalget indbudt børn til 2½ times frisk luft om ugen og hyggeligt samvær med andre børn. Børnene har mulighed for at dyrke deres egen urtehave og landbokvinderne deler ud af deres erfaringer med havedyrkning og giver en hjælpende hånd. I denne tid er der travlhed i køkkenhaverne med at lave høstfester og andre afløbsaktiviteter for at fejre høsten og vise hvad havens produkter kan bruges til. Høstfesten i Jelling er filmet og kan ses på PCéren nede i hjørnet af salen. Børnene har fået nogle gode naturoplevelser og i tidlig alder opbygget viden om fødevareproduktion. Og de får smagsoplevelser af friske grønsager. Tak til alle i gæve medlemmer, der har givet børnene en naturlig maddannelse. Og jeg håber at rigtig mange af køkkenhaverne kan fortsætte i 4H regi i almindelig drift. Mere sund hverdag
Det kommende års projekt Mere sund hverdag henvender sig til ungegruppen. Konsulenter og medlemmer skal i efteråret ud på 5 erhvervsskoler til unge, der er i gang med en ernæringsfaglig uddannelse. Eleverne inviteres ud på besøg hos 2 landmænd i lokalområdet. Dernæst sætter vi fokus på mellemmåltider og lader eleverne udvikle opskrifter på gode og spændende løsninger. Målet med initiativet er: At formidle viden om landbrugets produktion, herunder kvaliteten af de danske råvarer At øge unges bevidsthed om sunde fødevarer og sund levevis De regionale udvalg kobler sig på landsaktiviteten og kan lave lokale aktiviteter i kølvandet på disse. Der er lagt op til et travlt og spændene efterår. Den 2. november har vi aftalt at sætte hinanden stævne til et temamøde i Slagelse - så alle regioner uanset aktivitetsniveau - får del i viden og henter inspiration til at lave lokale aktiviteter. Det kunne være oplagt at en af følgeaktiviteterne bliver at lade landboskoleelever afprøve de nye opskrifter. Årets studietur Afslutningsvis vil jeg kommentere årets studietur. Det er nu 3. gang vi har arrangeret studietur i oplevelsesøkonomi, og vi hæver overliggeren hvert år. Vi oplever hvordan kreative og innovative lokale og regionale personer skaber økonomisk vækst ude i landdistrikterne. Vi har udforsket Vejleådale og Give Området i år. Vi har besøgt Danish Crowns Guldrum i Kolding og har nu styr på ypperste kvalitet af kød. Vi har oplevet en vinbonde i særklasse og smagt hans vin. Og vi har været bag om hvilke kræfter, der udvikler og fremmer kreative personer og stimulerer oplevelsesøkonomien i staldbygninger og på en nedslidt kro. Og endelig oplevede vi i Jelling hvordan et kulturhus danner ramme om arbejdende kunstnere. Vi networker, hygger, forarges, griner, lærer og samler kræfter og inspiration til at tage kampen op med de udfordringer, som lokalt kalder på os for at stimulere trivslen i landdistrikterne. Med andre ord samler vi inspiration til det hjemlige arbejde i regionen for at skabe mangfoldighed i produktionen og øge erhvervsindtægterne. Studieturerne giver os indblik i landbrugets udfoldelse for at få del i oplevelsesøkonomien. Indtrykket er landbrugserhvervet har kun fået færden af et marked, der kan give både indtægter og imagepleje. Så vi planlægger studietur næste år til Lolland- Falster. Afslutning Det er dejligt at komme rundt i landet og møde medlemmerne og opleve jeres aktiviteter. Jeg føler jeg er ved at have fodfæste som formand jeg er glad for at være valgt i Familielandbruget og have min rod her. Familieudvalget har mange samarbejdspartnere eksternt - vi samarbejder bredt ind i landbruget og har det utrolig godt med det, fordi det nu engang giver den største mening. Familieudvalget vil gerne gøre nytte for landbrugserhvervet. Er i i tvivl så spørg os om vi har tid og lyst til at være med ved Åbent Landbrug, en markvandring, et dyrskue, en kulturnat etc. Tak til jer alle for et dejligt arbejdsår.