Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik Social klausul vedr. private udbyderes elevforpligtelser I forbindelse med udbud af praktisk og personlig hjælp i Københavns Kommune har Grunduddannelse København udarbejdet et forslag til sociale klausul vedrørende elever. 1. Ved elever forstås en arbejdstager, med hvem leverandøren, dennes underleverandører eller Københavns Kommune indgår eller har indgået en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal indgås som led i et uddannelsesforløb, som eleven følger, og skal være rettet mod, at eleven opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som understøtter elevens uddannelsesforløb, og som giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Uddannelsesforløb i medfør af lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010 om erhvervsgrunduddannelse m.v. og i medfør af lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013 om erhvervsuddannelser anses at opfylde ovenstående krav til uddannelsesforløb. Leverandøren eller dennes underleverandører kan ligeledes indgå uddannelsesaftaler om uddannelsesforløb i medfør af andre tilsvarende uddannelsesordninger i EU/EØS, herunder med elever fra andre EU/EØS-lande, som opfylder ovenstående krav til et uddannelsesforløb. Stk. 2. Københavns Kommune ved Grunduddannelse København, SOPU-skolen og København Kommunes institutioner samt for SOSU-assistentelevers vedkommende Region Hovedstadens institutioner varetager i dag i forening kommunens forpligtelser mht. praktikpladsformidling og uddannelse af elever. I overensstemmelse med trepartsaftalen indgået mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indbefatter dette, at kommunen ansætter og stiller SOSU-praktikpladser til rådighed for 1.148 nye elever årligt. Der henvises til bilag A, hvor elevtalsberegningerne og elevforløb for henholdsvis social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever er skitseret. Side 1 af 9
Stk. 3. Den private leverandør påtager sig en del af denne elevforpligtelse, således at leverandøren a) stiller et antal praktikpladser til rådighed for kommunalt ansatte elever, uanset hvilken undervisningsinstitution eleven modtager undervisning fra, forholdsmæssigt svarende til det antal praktikpladser, kommunens institutioner stiller til rådighed, jf. bilag A, b) ansætter et antal elever fra tilsvarende uddannelsesordninger i andre EU/EØS lande, forholdsmæssigt svarende til det antal elever kommunens institutioner ansætter, eller c) samlet stiller et antal praktikpladser til rådighed og ansætter et antal elever fra tilsvarende uddannelsesordninger i andre EU/EØS lande forholdsmæssigt svarende til kommunens forpligtelser, jf. dimensioneringsaftalen. Stk. 4. I overensstemmelse med fordelingen elever/fastansat SOSU-personale i Københavns Kommune medio 2013 betyder dette, at leverandøren skal oprette ca. én praktikplads pr. 2,6 fastansatte SOSU-hjælpere og assistenter. Der henvises til bilag A for en yderligere beskrivelse af beregningsgrundlaget. Stk. 5. Såfremt leverandøren ikke selv kan identificere og ansætte det fornødne antal elever, kan leverandøren rette henvendelse til SOPU-skolen og anmode om at få formidlet elever. Leverandøren kan ikke afslå at stille en praktikplads til rådighed for den elev, som skolen anviser. Ønsker leverandøren at annullere praktikpladsen eller tilbyde denne til en anden elev, gælder de almindelige regler og praksis for ophævelse af elevers uddannelsesaftale, jf. erhvervsuddannelseslovens kapitel 7 om elevers retlige forhold. Stk. 6. Hvis leverandøren kan påvise, at SOPU-skolen ikke har formidlet det fornødne antal elever svarende til leverandørens praktikpladsforpligtelse, bortfalder vilkåret. Stk. 7. Leverandøren skal afregnes en takst pr. elev pr. praktikuge. Der henvises til Bilag A for en gennemgang af taksterne. Dette beløb modregnes i leverandørens kvartalsvise faktura til Københavns Kommune. Stk. 8. Leverandøren skal på København Kommunes anmodning dokumentere, at kravet om praktikpladsformidling er opfyldt. Leverandøren skal endvidere på egen foranledning give meddelelse til Københavns Kommune, hvis en praktikplads ikke har kunnet besættes i en periode på mere end 4 uger. Side 2 af 9
Stk. 9. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt leverandørens manglende formidling af praktikpladser er berettiget, kan Københavns Kommune forlange en uddybende redegørelse fra leverandøren. Denne redegørelse skal foreligge senest 2 uger efter anmodningen er meddelt leverandøren. Hvis Københavns Kommune fortsat finder, at leverandøren ikke lever op til sine forpligtelser efter kontrakten, kan Københavns Kommune meddele dette til leverandøren med tilkendegivelse af, at manglende formidling af praktikpladser vil blive betragtet som misligholdelse af kontrakten. Tilsvarende gælder, hvis leverandøren ikke overholder pligten til at dokumentere, at kravet om formidling af praktikpladser er opfyldt. Stk. 10. Sker der fortsat misligholdelse fra leverandørens side, er Københavns Kommune berettiget til efter påkrav at kræve en bod på 10.000 kr. pr. begyndt uge, indtil leverandøren har dokumenteret, at kravet om formidling af det fornødne antal praktikpladser efter denne kontrakt er opfyldt. Stk. 11. Såfremt det konstateres, at leverandøren ikke fuldt ud har stillet det fornødne antal praktikpladser til rådighed, pålægges leverandøren en bod svarende til DKK 100.000 kr. pr. manglende årsværk praktikantplads. Såfremt leverandøren mangler at tilbyde 0,5 praktikantplads(er), ifalder denne altså en bod på DKK 50.000 kr. Side 3 af 9
Bilag A SOSU-uddannelsens dimensionering m.v. I dette bilag beskrives: Kommunens dimensioneringsforpligtelse på social- og sundhedsuddannelsen Beskrivelsen af SOSU-uddannelsesforløbet Institutionernes forventede vejledningskapacitet Taksterne som leverandørerne skal betale for at have eleverne i praktik 1. Københavns Kommunes dimensioneringsforpligtelse Dimensioneringen på social- og sundhedsuddannelsen fastlægger antallet af uddannelsespladser 1, som kommunerne er forpligtet til at stille til rådighed for elever på social- og sundhedsuddannelsen. Dimensioneringsforpligtelsen fremgår af Erhvervsuddannelseslovens 43: Stk. 4. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen [ ] i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Reglen indebærer, at dimensioneringen som udgangspunkt fastlægges efter aftale mellem regionerne og kommunerne. Dette udgangspunkt suppleres imidlertid af stk. 5 i samme paragraf, hvor det fremgår, at Undervisningsministeriet har endelig kompetence til at fastlægge regionernes/kommunernes dimensioneringsforpligtelser, hvis regionerne/kommunerne sætter dem for lavt: Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. 37, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til socialog sundhedsuddannelsen til rådighed for institutionerne. Undervisningsministeriet indgik i 2007 aftale med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og arbejdsmarkeds parter (den såkaldte Trepartsaftale) om dimensioneringsniveauet frem til og med 2015. Ministeriet har dermed forholdt sig til det samlede dimensioneringsniveau for bl.a. Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. 1 Principielt er det ikke uddannelsespladser, men praktikpladser der arbejdes med i undervisningsministeriel sammenhæng, således at én praktikplads svarer til én uddannelsesaftale. Det er også tilfældet i forbindelse med de almindelige erhvervsuddannelser (f.eks. uddannelse til smed og tømrer), hvor eleven har én og samme praktikplads hele uddannelsen igennem. F.s.v.a. især SOSU-assistentuddannelsen er dette ikke tilfældet, idet eleverne skal i praktik i både kommunalt og regionalt regi, således at de når forbi tre praktikpladser i løbet af deres uddannelse. I den sammenhæng giver det bedre mening at tale om uddannelsesaftaler end om praktikpladser. Kommunernes afrapportering til KL om aktiviteterne på SOSU opgøres følgelig også i uddannelsesaftaler og ikke i praktikpladser. Side 4 af 9
Københavns Kommunes dimensioneringsforpligtelse i 2013 er på: 912 pladser på social- og sundhedshjælperuddannelsen 236 pladser på social- og sundhedsassistentuddannelsen Kommunens dimensioneringsforpligtelse i 2014 og 2015 må forventes at forblive uændret på de to uddannelsesområder 2. Da fordelingen mellem kommunerne i regionen i princippet fastlægges i forhandling mellem kommunerne, har Københavns Kommune i forskellig sammenhæng forsøgt at ændre sin andel af kommunernes samlede dimensioneringsforpligtelse på SOSU-området. Ingen andre kommuner i regionen har imidlertid vist interesse i at overtage en del af Københavns Kommunes dimensioneringsforpligtelse. Det understreger betydningen af, at inddragelse af private leverandører i kommunens ældrepleje også må indebære overtagelse af et uddannelsesansvar. 2. Beskrivelse af SOSU-uddannelsesforløbet, herunder kombinationen af pratik og teori Social- og sundhedsuddannelsen består af to trin (Trin 1: social- og sundhedshjælperuddannelsen og Trin 2: social- og sundhedsassistentuddannelsen). SOSU-uddannelsernes indhold er beskrevet i uddannelsesordningen for SOSU-uddannelsen, jf. http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/lovstof/uddannelsesordninger. Eleven starter med et grundforløb på ½ år, hvis eleven ikke har 10. klasses afgangseksamen. Grundforløbet er SU-finansieret. Derefter gennemfører eleven social- og sundhedshjælperuddannelsen, der varer 1 år og 2 mdr. Dette kan følges op med social- og sundhedsassistentuddannelsen, der tager yderligere 20 måneder (jf. figur 1). Figur 1. SOSU-uddannelsens forløb Hovedforløb for SOSU-assistent Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Hovedforløb for SOSU-hjælper Skole Praktik Skole Praktik Skole 2 De elever, som private leverandører forudsættes at udbyde praktikplads til, forudsættes fordelt på de to uddannelsestyper svarende til forholdet mellem dimensioneringen af de to uddannelser, d.v.s. 79 pct. social- og sundhedshjælperelever og 21 pct. social- og sundhedsassistentelever. Side 5 af 9
Grundforløb (evt. 10. klasses afgangseksamen) Den samlede uddannelseslængde varierer afhængigt af, hvilke forudgående skole- og erhvervserfaringer eleven har. I Københavns Kommune har social- og sundhedshjælpereleverne både praktik i hjemmeplejen og på plejehjem. Afhængigt af bl.a. elevernes forudsætninger kan der være variationer i praktikforløbet. M.h.t. social- og sundhedsassistentuddannelsen er hovedreglen den, at første praktikperiode ligger på en somatisk sygehusafdeling i Region Hovedstaden, anden praktik er placeret inden for psykiatrien (enten en behandlingspsykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden eller en socialpsykiatrisk institution i Københavns Kommunes Socialforvaltning) og tredje praktik ligger på et af Københavns Kommunes plejehjem. Også i forbindelse med social- og sundhedsassistentuddannelsen forekommer der variationer i nævnte praksis. 3. Institutionernes forventede vejledningskapacitet I tabel 1 ses beregningen af det antal fastansatte social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (målt i årsværk), der er pr. nystartende SOSU-elev. I gennemsnit er der 2,6 fastansatte SOSU-uddannede i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutioner pr. nystartende SOSU-elev i 2013. Tabel 1. Beregning af antallet af fastansatte SOSUer pr. SOSU-elev Antal dimensionerede nystartende social- og sundhedshjælperog social- og sundhedsassistentelever i 2013 Social- og sundhedshjælperuddannelsen (dimensionering) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (dimensionering) I alt Antal fastansatte social- og sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter med direkte brugertid i SUF ultimo 1. kvartal 2013 Social- og sundhedshjælpere Social- og sundhedsassistenter I alt Antal fastansatte pr. nystartende elev *Kilde: Administrationsrapporten 2. kvartal 2013 912 uddannelsespladser 236 uddannelsespladser 1148 uddannelsespladser 2028 Årsværk* 988 Årsværk* 3016 årsværk 2,6 årsværk 4. Takster Side 6 af 9
De økonomiske transaktioner mellem parterne vil afhænge af hvilken administrationsmodel, leverandøren vælger. Leverandøren kan vælge selv at ansætte, aflønne og administrere eleven. Det vil i hovedpunkter indebære, at leverandøren selv: - rekrutterer eleven og formidler kontakt til skolen - ansætter eleven (ansættelses- og uddannelseskontrakt) - aflønner eleven og foretager evt. lønkorrektioner - indgår praktikpladsaftaler med de relevante parter, som også skal have eleven i praktik - foretager opfølgning på elevens uddannelsesforløb under og efter elevens prøvetid og i forbindelse med evt. fravær, barsel eller uforudsete hændelser (skader eller andet) - indhenter refusion (AUB skolerefusion, praktikpladsrefusion m.v.) Arbejdsgiveren vil (udover refusion ved langtidssygdom og barsel samt evt. refusion for kørselsgodtgørelse til og fra skole) kunne indhente følgende refusioner under et fuldt uddannelsesforløb på social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social- og sundhedshjælperelevs udd.forløb Første teori periode Første praktikperiode (i dette eksempel: praktik i kommunal institution i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) Anden teoriperiode Parter der yder refusion Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Københavns Kommune Praktikpladsrefusion fra Sundhedsog Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Anden praktikperiode (i leverandørens egen institution) Tredje teoriperiode Ingen refusion leverandøren betaler selv elevens løn Leverandøren skal oplyse i sit pristilbud, hvilken praktikpladsrefusion kommunen forudsættes at betale leverandøren pr. praktikuge. M.h.t. social- og sundhedsassistentelever vil arbejdsgiveren (udover refusion ved langtidssygdom og barsel samt evt. refusion for kørselsgodtgørelse til og fra skole) i princippet kunne indhente følgende refusioner under et fuldt uddannelsesforløb: Side 7 af 9
Social- og sundhedshjælperelevs udd.forløb Parter der yder refusion Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Københavns Kommune Region Hovedstaden Første teoriperiode Første praktikperiode (i Region Hovedstaden) Praktikpladsrefu sion Anden teoriperiode Anden praktikperiode (eksempelvis i kommunalt socialpsykiatrisk plejehjem) Praktikpladsrefusion fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune Tredje teoriperiode Tredje praktikperiode (i leverandørens egen institution Fjerde teoriperiode Ingen refusion leverandøren betaler selv elevens løn Københavns Kommune har indgået aftale med Region Hovedstaden om, at der ikke skal foretages indbyrdes praktikpladsafregning mellem parterne, idet parterne reelt blot bytter elever i praktikpladsperioden. Da leverandøren fungerer på kommunens vegne, skal leverandøren ikke indhente praktikpladsrefusion fra Region Hovedstaden. Region Hovedstadens elever forudsættes alene at komme i praktik i Københavns Kommunes egne institutioner, som derved i princippet bliver friholdt for en elevlønsudgift i en periode. Da leverandøren ikke forventes at tage Region Hovedstadens elever i praktik, forudsættes Københavns Kommune at refundere den udgift, leverandøren har ved at have sin elev i praktik i Region Hovedstaden. Leverandøren skal som en del af sit pristilbud oplyse, hvilken takst pr. praktikuge Københavns Kommune skal betale leverandøren for at have leverandørens elever i praktik i kommunens egne og i regionens institutioner. Leverandøren forudsættes at have forholdt sig til følgende mulige udgifts- og indtægtsposter: Elevens månedlige bruttoløn Elevens feriepenge under og efter uddannelsen (incl. evt. betalt ferie første ferieår) Ufinansieret elevløn i skoleperioder, fordi skolerefusionstaksten ikke fuldt ud dækker elevlønnen Skolerefusionsindtægter fra AUB Refusionsindtægter p.g.a. langtidsledighed og barsel Side 8 af 9
Administrationsudgifter Leverandøren kan alternativt vælge at lade skolen rekruttere eleven og at overlade hele elevadministrationen til kommunens uddannelsesadministration. I så fald skal leverandøren betale en takst for hver uge eleven er i praktik i leverandørens institution. Taksterne for leverandørens elever i praktik i leverandørens egen institution fremgår af tabel 2. Tabel 2. Takster pr. praktikuge i 2013 priser Social- og sundhedshjælperelev, ordinær elevløn 3.500 kr. pr. praktikuge Social- og sundhedshjælperelev, voksenelevløn 6.353 kr. pr. praktikuge Social- og sundhedsassistentelev, ordinær elevløn 4.326 kr. pr. praktikuge Social- og sundhedsassistentelev, voksenelevløn 6.716 kr. pr. praktikuge Taksterne pris- og lønreguleres hvert år. Taksterne dækker følgende ydelser fra Københavns Kommunes Grunduddannelse København: - Lønudgift til eleven i praktikken - En andel af de elevlønsudgifter under skoleophold, som ikke dækkes af AUB-taksten - Grunduddannelse Københavns lønadministration af eleven, herunder ansættelse (lønfastsættelse, kontraktudskrivning m.m.), indhentning af refusioner og feriepengeudbetaling - Grunduddannelse Københavns praktikpladsstyring - Grunduddannelse Københavns opfølgning på ansættelsesforholdet i forbindelse med prøvetid og evt. uregelmæssigheder i elevens fremmøde - KMD-lønadministration Taksterne dækker ikke leverandørens udgifter til: - Introduktion og praktikvejledning (herunder opfølgningssamtaler m.v.) - Uddannelse og ajourføring af praktikvejlederne - Praktikvejledernes møder og andet samarbejde med skolen - Leverandørens registrering og tilbagemelding til Grunduddannelses København om elevens prøvetid og evt. fravær. Side 9 af 9