Målbeskrivelser for Infektion og inflammation.

Målbeskrivelser for Infektion og inflammation. Version 04. Dato: 7. august 2001 (revideret 12. juli 2006) Oversigt over anbefalede lærebøger til blok 1: Mikrobiologi: Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave. Lippincott Williams & Wilkins 2006, eller alternativt: Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave. Mosby 2004. Kolmos HJ. Interaction between the microbiology laboratory and clinician: what the microbiologist can provide. J Hosp Infect 1999; 43 (Suppl): S285-S291 Immunologi: Patologi: Baandrup U, Clausen PP, Fenger C, Græm N, Jacobsen GK (eds). Almen Patologi. Teori og praksis. 1 udgave. FADLs forlag 2000. Klinisk farmakologi: Kampmann JP, Brøsen K, Nielsen-Kudsk F, Nyborg NCB (eds.). Basal og klinisk farmakologi, 2. Udgave. København: FaDL' s Forlag 1999 Kristensen MB, Friis H, Rassing MR (eds.). Lægemiddelkataloget 2000. København: Dansk Lægemiddelinformation A/S. Afsnit J: Infektionssygdomme, systemiske midler Metodelære: Immunologisk og Mikrobiologisk Metodelære. 10. udgave, august 2006 Kolmos HJ. Korrekt prøvetagning i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 1994; nr 9: 1143-9 1

Tema: Introduktion til mikrobiologi, immunologi og patologi Den studerende skal introduceres til: bakteriecellens opbygning og hvorledes den adskiller sig fra den humane celle principperne for bakteriearters inddeling efter deres mikroskopiske form (kokker /stave) og farvbarhed ved Gram-farvningen (Gram-positiv/Gram-negativ) begreberne aerob, fakultativ anaerob og anaerob virus' struktur og principperne for klassifikation af virus principperne for mikroorganismers multiplikation som grundlag for kolonisation og udvikling af sygdom betydningen af bakterielle virulensfaktorer som endo- og exotoxiner, tilstedeværelse af kapsel og pili, evne til intracellulær vækst for etablering og spredning af infektion Immunsystemets grundlæggende elementer. inddelingen af mikroorganismer (encellede organismer og flercellede organismer uden celledifferentiering) i svampe, alger, bakterier og virus bakteriearter som ikke kan klassificeres som Gram-positive/Gram-negative (spirocheter, syrefaste stave, chlamydia, richettsier, mycoplasma) parasitter (protozoer, metazoer) væsentligste humanpatogene svampe (skimmel, gær) patolog-anatomiske undersøgelsesmetoder sygdoms-nomenklatur og beskrivelse Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave, kapitlerne 3, 9,10,31. Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 13, Appendix Pathogen parade. Baandrup U, Clausen PP, Fenger C, Græm N, Jacobsen GK. Almen Patologi. Teori og praksis.1 udgave. FADLs forlag 2000, kapitel 1. Nairn R, Helbert M. Immunology for Medical Students. 1. udgave. Mosby 2002, Kapitel 1, 2, 19, 20, 21, 22, 23. Tema: Immunsystemets anatomi og funktion De lymfatiske organer og immunsystemets celler. Begreberne klonudvikling, lymfocyt-recirkulation og klonselektion Immunsystemets vigtigste effektorsystemer: Fagocytose, opsonisering, inflammation, komplementbetinget drab, antistoffunktion, T-celle funktioner, NKcelle funktioner. B- og T-cellernes antigen-specifikke receptorer og disses forskellige genkendelsesmekanismer Vævstypemolekylernes funktion i immunsystemet. Cytokiner og lymfokiner som signalmolekyler 2

Kapitel 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18. Tema: Den inflammatoriske proces Årsager, typer og mekanismer ved celledød (nekrose, apoptose). Der lægges vægt på forskellen mellem nekrose og apoptose. Ætiologi, patogenese, morfologi, typer af og eksudater ved nekrose. Specielt lægges vægt på nekrosetyper i organismen, deres makro- og mikroskopske udseende samt årsager hertil. Endvidere skal man kunne redegøre for de forskellige eksudattyper ved inflammation og nekrose. Uspecifik og immunologisk specifik inflammation Type I-IV reaktioner, herunder deres relationer til hypersensitivitet og autoimmunsygdomme Den akutte inflammations reaktion, ætiologi, patogenese, morfologi (kliniske og patolog-anatomiske forandringer), symptomer og forløb, herunder kende eksempler på sygdomme med akut inflammatorisk reaktion i organismen. Den kroniske inflammations ætiologi, patogenese, morfologi (kliniske og patologanatomiske forandringer) forløb og type, herunder give eksempler på kendte sygdomme, der manifesterer sig med kronisk inflammation, specielt lægges vægt på sygdomme med immunbetingede epiteloidcellegranulomer Heling af inflammatoriske processer (angiogenese, vækstfaktorer, matrixelementer, granulaionsvæv og fibrose). Der lægges vægt på mulige forløbsformer med hovedvægten på morfologi og klinik. Årsager til og forløb af celledegeneration (specielt lægges vægt på hydrop degeneration ved virusinfektion, fx ved virushepatitis) Cellulære adaptationer (som hyperplasi, hypertrofi, atrofi og aplasi) og intracellulære akkumulationer(fx glykogen og lipidophobning) Cytokiner, kemokiner, komplementfaktorer og koagulationsproces i den inflammatoriske proces Lægemidler med virkning på inflammatoriske processer Den studerende skal have følgende færdigheder: Mikroskopisk og makroskopisk kendskab til akutte og kroniske inflammationer Mikroskopisk og makroskopisk kendskab til typer af nekroser. Baandrup U, Clausen PP, Fenger C, Græm N, Jacobsen GK. Almen Patologi. Teori og praksis.1 udgave. FADLs forlag 2000 kapitlerne 4, 6, 7 og 8. Kapitel 25, 26, 27, 28, 29, 30. 3

Tema: Gram-positive bakterier som sygdomsfremkaldere opdelingen af Gram-positive bakterier i kokker og stave og indplacering af de væsentligste slægter og familier opbygningen af de Gram-positive bakteriers cellevæg og betydningen af denne for 1) opretholdelse af mikroorganismens integritet og 2) patogenicitet principperne for basale egenskaber såsom iltafhængighed og bevægelighed virulensfaktorer (fx cellevægskomponenter, toxiner, hæmolysiner) sporedannelse og dennes betydning for bakteriens overlevelse og patogenicitet karakteristiske sygdomsbilleder forårsaget af: a) stafylokokker (S. aureus, koagulase-negative stafylokokker) b) streptokokker (α- og β-hæmolytiske, pneumokokker) karakteristiske sygdomsbilleder forårsaget af klostridier, som eksempel på anaerobe, sporedannende og exotoxinproducerende bakterier. Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave, kapitel 3, 9, 10, 11, 12, 13, 20, 23. Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 2, 17, 18, 19, 22, 24, 26, 29, 32 og Appendix - Pathogen parade. Tema: Gram-negative bakterier som sygdomsfremkaldere opdelingen af de Gram-negative (GN) bakterier i kokker, store -, små - og anaerobe stave og ind placering af de væsentligste familier og slægter i disse grupper opbygningen af den gram-negative bakteries cellevæg (herunder ydre og indre membran, periplasmatiske rum, lipopolysakkarid (LPS), kapsel, flageller, pili, betalaktamasers lokalisation) basale reaktioner og egenskaber, herunder iltafhængighed, bevægelighed, katalase og glukosenedbrydning anvendelse af selektive substrater (fx. McConkey og gonokokplader) virulensfaktorer (fx pili, kapsel og produktion af IgA protease) antigen struktur (O, H, K og Vi antigen) LPS biologiske virkninger patogenese og klinisk forløb af vigtige bakteriesygdomme forårsaget af GN bakterier (fx af meningokokker, H. influenzae og enterobakterier) anaerobe GN staves rolle som sygdomsfremkaldere (eks. Bacteroides fragilis og intrabdominal absces) produktion af og virkningsmekanisme for enterotoxiner inddeling efter antigenstruktur (fx. Salmonella) 4

Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds) Schaechter s Mechanisms og Microbial Disease, 4. udgave, kapitlerne 9, 14, 15, 16, 17, 61,63 og 66. Mims C, PlayfairJ, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiologi, 3. udgave, kapitel 17, 18, 20, 21, 22 og 32. Tema: Antibiotika og rationel farmakoterapi farmakodynamik (virkemåde, virkningsmekanisme, betydningen af baktericid/bakteriostatisk virkning), væsentligste anvendelsesområder (spektrum) og væsentligste bivirkninger for antibiotikagrupperne: β-lactam antibiotika, makrolider og aminoglykosider. begreberne naturlig og erhvervet resistens begrebet selektiv toxicitet samt for principperne for rationel antibiotikaterapi (tilstrækkelig og nødvendig behandling), herunder for begreberne bredspektrede og smalspektrede antibiotika farmakokinetik og væsentligste interaktioner for antibiotikagruppen aminoglykosider følgende antibiotikagrupper og deres væsentligste anvendelsesområde (spektrum): tetracykliner, sulfonamider, metronidazol, kinoloner resistensmekanismer for følgende antibiotika: β-lactamantibiotika, makrolider, sulfonamider, aminoglykosider principper for antibiotikabehandling af infektioner med Gram-negative og Grampositive bakterier Gahrn-Hansen B, Søgaard P. Midler mod infektionssygdomme. I: Kampmann JP, Brøsen K, Nielsen-Kudsk F, Nyborg NCB (eds.). Basal og klinisk farmakologi, 2. Udgave. København: FaDL' s Forlag 1999 Kristensen MB, Friis H, Rassing MR (eds.). Lægemiddelkataloget 2000. København: Dansk Lægemiddelinformation A/S. Afsnit J: Infektionssygdomme, systemiske midler Tema: Vært og mikroflora normalfloraens rolle i beskyttelsen af værten mod udefra kommende patogene mikroorganismer hvorledes antibiotikabehandling påvirker normalfloraen og disponerer til hospitalsinfektioner med multiresistente mikroorganismer normalfloraens rolle som infektionskilde hos svækkede patienter normalfloraens rolle som forureningskilde ved prøvetagning 5

hudens og slimhindernes immunsystem. sammensætning af normalfloraen på huden og på slimhinderne i de øvre luftveje, mavetarmkanalen, urethra og vagina Version 04. 070801 Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave, kapitel 2. Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 8. Tema: Virus som sygdomsfremkaldere virus struktur og principper for klassifikation af virus patobiologi af virusinfektioner, herunder principperne for akut, latent og kronisk infektion smittekilder og smitteveje for de vigtigste humanpatogene virus, herunder RSV, influenzavirus, herpesvirus, HIV, hepatitis A, B og C, samt rotavirus og Norwalk agent principperne for diagnostik af virusinfektioner principperne for forebyggelse og behandling af virusinfektioner virusgrupper virus replikation immunforsvar og immunpatologi ved virusinfektioner det kliniske forløb af infektioner med vigtige humanpatogene virus, herunder RSV, influenzavirus, herpesvirus, HIV, hepatis A, B og C, samt rotavirus og Norwalk agent prioner og prion-associerede humane sygdomme sammenhænge mellem virusinfektioner og maligne sygdomme Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave, kapitlerne 31, 36, 38, 41, 42 Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 3, 7, 18, 19, 21, 22, 26. 6

Tema: Importerede sygdomme feber og diaré som vigtige symptomer på importerede sygdomme begreberne blod-, vævs-, tarm- og vaginal protozoer, amøber og flagellater, cyster og trofozoitter, indvoldsorme, blod- og vævs lokaliserede orme begreberne rund- og fladorme, ikter og bændelorme diagnostiske metoder (eks. fæces for ormeæg og cyster, blodudstrygning) hyppighed af importerede bakterielle, virale og parasitologiske sygdomme de hyppigste globale parasitsygdomme (herunder reservoir og livscyclus for udvalgte parasitter: Protozoer (Plasmodium og Entamøba histolytika), en bændelorm (Tænia saginata) og en rundorm (hageorm) smittemåder (fx. levnedsmidler (tyfus), ferskvand (sneglefeber), vektorer (malaria, gul feber)) eosinofili som tegn på parasitsygdom principper for forebyggelse af importerede sygdomme, herunder instruktion af personer, der rejser til fremmede lande. Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms og Microbial Disease, 4. udgave, kapitel 51 samt hovedpunkterne i kapitlerne 52-55. Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiologi, 3. udgave, kapitel 2, 3, 4, 5, 6, 16, 27 og 32. Tema: Infektionsforsvaret mod mikroorganismer og parasitter Den tidsmæsige følge i immunsystemets reaktion på indtrængende mikroorganismer Immunsystemets reaktion på en ekstracellulær mikroorganisme og på en intracellulær mikroorganisme Betydningen af immunsystemets enkelte komponenter i forsvaret mod mikoorganismer. Eksempler på mekanismer hvorved mikroorganismer undgår immunsystemet Immundefekter og deres betydning Principper for immunprofylakse Kapitel 24, 31, 32, desuden delelementer af kapitlerne 3-23. 7

Tema: Autoimmunitet og allergi Begrebet immunologisk tolerance og skelne mellem perifer og central tolerance. Positiv og negativ selektion i thymus Hvad der forstås ved autoimmunitet og autoimmun sygdom De grundlæggende mekanismer ved allergier (Type I reaktioner) Forskellene mellem intolerans og allergi. Teorier for autoimmune sygdommes opståen. At autoanstistoffer kan dannes sekundært til visse sygdomme Metoder til påvisning af autoantigener/autoantistoffer Diagnostiske principper ved allergiske lidelser Principper for behandling af uønskede immunologiske reaktioner Kapitel 26, 27, 28, 29, 30. Tema: Kommunikation mellem kliniker og laboratorium principperne for diagnostik på baggrund af symptomer principperne for korrekt opsamling og forsendelse af mikrobiologisk analysemateriale betydningen af en korrekt udfyldt prøverekvisition med angivelse af kliniske oplysninger principperne for kliniske fortolkning af mikrobiologiske og infektionsserologiske analyseresultater hvorledes man opsamler flg typer af mikrobiologisk analysemateriale: bloddyrkninger, spinalvæsker og væsker fra andre primært sterile områder, urin, ekspektorat/trakealsekret, pus og podninger hvorledes man fortolker svar på ovenstående mikrobiologiske analyser principperne for samarbejdet mellem klinikeren og den kliniske mikrobiolog Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease, 4. udgave, kapitel 58 Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 32 Immunologisk og Mikrobiologisk Metodelære. 7. udgave, august 2004 Kolmos HJ. Korrekt prøvetagning i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 1994; nr 9: 1143-9 Kolmos HJ. Interaction between the microbiology laboratory and clinician: what the microbiologist can provide. J Hosp Infect 1999; 43 (Suppl): S285-S291 8

Tema: Infektionshygiejne, -epidemiologi og -profylakse tilgrundliggende faktorer for optræden af hospitalsinfektioner, herunder nedsat immunforsvar, destruktion af normalflora som følge af antibiotikabehandling, invasive terapeutiske procedurer, samt koncentration af patienter med samme sygdomme. de vigtigste smittekilder og smitteveje ved hospitalsinfektioner principperne for forebyggelse af hospitalsinfektioner, herunder betydningen af håndhygiejne, barriere foranstaltninger, desinfektion/sterilisation af udstyr og utensilier, samt restriktiv anvendelse af antibiotika indikationer for håndhygiejne og metoder til effektiv håndhygiejne de vigtigste typer af hospitalsinfektioner, herunder urinvejsinfektion, pneumoni, kirurgiske sårinfektioner, fremmedlegeme-relaterede infektioner og septikæmi patogenesen ved fremmedlegeme-relaterede infektioner principperne for desinfektion og sterilisation samt desinfektions- og sterilisationsmetoder principper for perioperativ antibiotikaprofylakse principper for isolation af smittefarlige patienter de grundliggende principper for udredning af infektionsudbrud principper for forebyggelse af spredning af importerede infektioner med multiresistente bakterier principperne for aktiv og passiv immunisering Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds). Schaechter s Mechanisms of Microbial Disease,4. udgave, kapitlerne 43, 59 og 75 Mims C, Playfair J, Roitt I, Wakelin D, Williams R (eds). Medical Microbiology, 3. udgave, kapitel 36 9