Årets gang i hus 6 Som repræsentant for et samlet management team fra Kids of Africa, fra den svejtsiske bestyrelse, landsbyens fosterfar, Burkhard Varnholt og ikke mindst fra min mand Tage og mig selv, Dorte, vil jeg hermed sende et stort TAK for den gode opbakning og støtte til børnehjemmet såvel som All Nations skolen. Vi kunne ønske at rigtigt mange sponsorer kunne have lyst til at komme hertil og besøge os. Vi modtager gerne sponsorer og vil ligeledes hellere end gerne være behjælpelige med at vores udenlandske venner og velgørere ved selvsyn kan se at endog overkommelige tilskud når vi er mange nok - kan det betyde forskellen på et godt liv i sikkerhed og et liv i nød og elendighed. Rigtigt mange børn her i Uganda får en skidt start på livet, men vores tilstedeværelse giver en stor tryghed både de 10 børn støttet af DCASP og resten af de 92 børn vi har her i landsbyen og den afsmittende effekt på naboskolen gør det muligt at børnene her lærer at tage ansvar og få forståelse for de mange børn som vokser op under knapt så gunstige vilkår.
Der danses gerne i huset her Joseph, Rebecca, Shawn, Sharon og Juliet Hus 6 Vi har modtaget og er dybt taknemmelige for hjælpen til både at etablere og opfostre de 10 børn i vores sidste hus, i daglig tale kaldet HUS 6. Gennem 2010 har vi for alvor fået etableret huset med det endelige antal børn og en god blanding i alder og køn. Huset rummer nu følgende børn : Joseph, Juliet, Sharon, Rebecca, Michael, Margreth, Shawn, John, Whitney og Malcom. Mama Nambi såvel som tante Lydia er taknemmelige for at have fået huset etableret og fyldt op med 10 dejlige unger. Nu kommer så en tid med påvirkning og opdragelse, som vil rumme
flest gode oplevelser og få alvorlige problemer. Whitney er en meget populær baby, her er Betty på besøg. Andreas, Shawn på græs med Joseph Børnene i hus 6 Børnenes forskellige personligheder kommer i stadig højere grad til udtryk : Den lidt drømmende og fjerne Joseph har nu været i børnehaveklassen i et år og passer sit arbejde der om end han af og til
kan have sin egen mening om, hvornår frikvartererne starter - så pakker han sin taske og er klar til at gå ud. Når han så bliver spurgt om, hvad han skal, for timen er ikke slut, ja, så pakker han bare ud igen. Juliet skal starte i skolen til februar er lidt stille og er en god hjælp i huset, hun drager omsorg for de mindre søskende også selvom hun selv har brug for omsorg. Det er oftest sådan at børn med Hiv har sværere ved at følge med i skolen og udvikler sig langsommere. Det er der ikke noget at sige til for de er på varig medicin og det i sig selv kan trætte betydeligt. Margreth den anden Hiv positive pige i hus 6 kom i 2010 og hun er faldet godt til, taler lidt mere og også på engelsk forsøger hun. Michael og John ankom ligeledes i foråret 2010 og de har om nogen fundet deres rette element. Michael var forsanger i den mellemste gruppes underholdning til vores 5-års jubilæum i oktober. En sød om omsorgsfuld dreng, der holder ekstra øje med sin (biologiske ) lillebror John. John er bare charmerende, noget hjulbenet og elsker at synge, spille og danse. Han småsnakker med alle også gerne hvide og oftest på Luganda, sproget der tales i hjemmene. Sharon er lidt genert og tilbageholdende, men nem at omgås og er tæt knyttet til Rebecca, der er endog særdeles klog. Hun var den anden forsanger fra hus 6 under sidste års jubilæumsfest. Shawn er en køn og meget sød lille dreng jeg tror han er mama Nambis yndling, for selvom vi alle forsøger at dele sol og vind lige så er der bare børn vi falder mere for end andre. Det nyder Whitney og Malcolm godt af ikke mindst Whitney er en bedårende ( og meget lyshudet ) pige. Hun ser tilpas anderledes ud, måske har hun lidt europæer eller kineser i sine gener, og der er en del voksne og store børn, der kommer og snakker og leger med Whitney. Rengøringsdamen vi har her, Mercy, er faldet for Malcolm, husets baby. Han har et roligt gemyt, er storsmilende, kærlig og gør ikke meget stads af sig selv Han ligner mig. sagde Mercy og sandt nok, de er begge små og rundhovedet. Den samlede gruppe af børn
er faldet godt til. Når søskendeflokken sådan samles over tid fra nær og fjern vil der uvægerligt være lidt uro i flokken indtil alle har fundet deres plads. Ikke mindst takket være støtten fra DCASP har etableringen af hus 6 været uden de store uoverkommelige problemer og de gæster, der fra tid til anden kommer fra Danmark for at besøge huset, er alle et velkomment indslag i deres dagligdag. Børnene og både mor Nambi og tante Lydia ser ikke besøgene som en ekstra byrde, de vil hellere end gerne have selskab i huset. Både voksne og børn bliver herigennem sikret en berøring med folk og får indtryk, de ellers ikke ville få. Sharon og Shawn på vej Det er mit håb at Danish Children And School Project vil følge børnene i hus 6 både praktisk med støtte og at nogle af de mange sponsorer har eller får lyst til at lægge vejen forbi børnelandsbyen. Børnene i hus 6 kan herved få den oplevelse at andre end os i landsbyen følger dem og kærer om dem. Ligesom andre børn har slægtninge har Joseph, Margreth, Michael, Juliet, John, Shawn, Whitney, Mallcolm, Sharon og Rebecca en udvidet familie med de danske støtter fra DCASP. Jeg er umådelig stolt
over den vedholdende støtte fra sponsorerne og den engagerede bestyrelse og ikke mindst Aases utrættelige opbakning. Vi sender de bedste hilsner fra børn og voksne ansatte såvel som bestyrelsesmedlemmer her såvel som i Svejts og ikke mindst vores oprindelige ophavsmand Burkhard Varnholt, som vi lige har haft på et weekendbesøg. All Nations skole Vores fosterskole, den skole vi har valgt at sende vores børn til, den skole, der ligger indenfor gå-afstand og den skole som vi umiddelbart har mulighed for at påvirke i læringsmiljøet er All Nations Primary School. Iår startede 30 børn fra børnehjemmet der, men to vendte tilbage til vores egen børnehave, begge piger er Hiv-positive og disse modnes ofte sent ikke mindst pga den stærke medicin de dagligt indtager. Vi vil hellere lade dem kunne følge med end presse dem for hårdt, det vil ikke gavne dem. Det vigtigste er at de trives og begge piger vil i år starte deres skolegang. I årets løb er der sket meget på skolen, den nye vandpumpe gør det muligt at have vand i skolen, noget de hidtil havde opsamlet i regntiden i lettere utætte tanke og ellers hentet til fods mere end en kilometer væk. Køkkenet var et sodet skur med regelmæssige rottebesøg og det trængte om noget til en ordentlig omgang. Det skal jeg love for, det har fået, gulv støbt, nye metaldøre ( til at modstå rottetænder ), vinduer med net, et tæt tag og nye komfurer både til brænde og til gas. Der kom flere tallerkner og krus til og taget blev også forlænget til en terrasse, så børnene kunne stå i kø uden at blive våde i regnvejr eller stegte i den
varme sol. Mad-depotet blev ordnet, tætnet mm og en ny kok ansat, så nu kører det som i olie. Vi havde en meget god tid med en tysk/svejtsisk frivillig, som var hos os i nogle måneder. Hun gav sig ikast med biblioteket på skolen og der blev malet, gjort orden og reorganiseret samt suppleret med flere bøger Jeg vil opfordre alle, der har interesse for nyheder om Kids of Africa til ligeledes at kigge på vores hjemmeside Kidsofafrica.com. Der findes både billeder og tekst på enten engelsk eller tysk. Vi ønsker alle vores tro støtter et rigtigt godt nytår og takker for det gamle. Vi håber at se jer engang, så vi kan blive bekendte med jer. Tak. Med mange hilsner fra Dorte Budolfsen, Leder for Skole og Hjem Kids of Africa, Swiss African Children s Village