Dirigent: Thomas Dausgaard

Mahlers 6. Dirigent: Thomas Dausgaard Torsdag 11. marts kl. 19.30 Fredag 12. marts kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen 09 10 Koncerthuset Klassisk Sæson

Program Koncerthuset 2008/09 2009/10 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 11. marts 2010 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 12. marts 2010 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 6, a-mol (1903-04) I. Allegro energico, ma non troppo. Heftig, aber markig II. Andante moderato III. Scherzo: Wuchtig IV. Finale: Sostenuto - Allegro moderato - Allegro energico Varighed: ca. 77 Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 12. marts kl. 16 (DR Klassisk) 14. marts kl. 9 (DR Klassisk) 14. marts kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19 med aftenens P2-vært, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Forsidefoto: Carsten Machholdt Producent: Gordon Alsing Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck og Lotte Melchior

Dirigent Koncerthuset 2009/10 3 Chefdirigent Thomas Dausgaard Af Jens Cornelius Siden 2004 har Thomas Dausgaard været chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Med sin dynamiske stil og sin evne til at se på musikken med friske øjne har han udviklet orkestret og skabt international opmærksomhed. Foto: Per Morten Abrahamsen Sammen med DR SymfoniOrkestret har Thomas Dausgaard turneret til Europas vigtigste koncertsale og indspillet en lang række roste cd er. Kernen i Dausgaards arbejde med orkestret er dog selvfølgelig koncerterne i Danmark, både de traditionsrige Torsdagskoncerter og de nyskabende Metrokoncerter, som med stor succes tiltrækker et nyt og yngre publikum til den klassiske orkestermusik. Til sommer skal Thomas Dausgaard dirigere to koncerter ved BBC s Promenadekoncerter i Royal Albert Hall både med DR SymfoniOrkestret og med Det svenske Kammerorkester, for hvem han også er chefdirigent. Mange af verdens førende orkestre ønsker at give koncerter sammen med Thomas Dausgaard. Han arbejder regelmæssigt sammen med Leipzig Gewandhausorkester, Toronto Symfoniorkester, Wiener Symfonikerne og Skt. Petersborg Flharmonikerne. Desuden har Thomas Dausgaard optrådt med store orkestre i USA, bl.a. Los Angeles Filharmonikerne, Boston Symfoniorkester og Philadelphia Orkestret. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over internationale standardværker af Beethoven, Berlioz, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik: Rued Langgaards 16 symfonier og alle symfonier af Asger Hamerik, Franz Berwald, Johan Svendsen, Christian Sinding og J.P.E. Hartmann. Hans dvd/cd med Langgaards kirkeopera Antikrist har vakt sensation, og senest har hans og DR SymfoniOrkestrets indspilning af Per Nørgårds symfonier nr. 3 og 7 demonstreret verdensklasseniveau.

Værker Koncerthuset 2009/10 4 Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 6, a-mol (1903-04) Af Jens Cornelius Mahler kaldte sig selv for en sommerkomponist. Ikke fordi hans musik er lys og ubekymret, men fordi han skrev sine symfonier i sommerferierne. 6. Symfoni er fra somrene 1903 og 1904, muligvis den lykkeligste tid i Mahlers ellers ofte bekymrede liv. Han var nygift med en smuk og begavet hustru, og de havde fået en dejlig datter. Endnu et barn var på vej, solen skinnede og arbejdet gik godt. Alligevel skrev Mahler netop da sit mest pessimistiske værk, 6. Symfoni, som han gav tilnavnet Den tragiske. Det er den eneste af hans symfonier, som ender kulsort og definitivt uden håb. Døden vinder. Selv i den lyse stund. Symfonien er formelt set noget af det mest klassiske, Mahler skrev. Hele dens anlæg med de fire satstyper svarer til den model, Haydn og Mozart brugte mere end 100 år tidligere. Mahler udvider til gengæld rammerne indtil bristepunktet. Orkesterbesætningen er gigantisk, fuld af nye instrumentale effekter, og varigheden af symfonien er oppe på knap halvanden time. Alene sidstesatsen er lige så lang som en hel symfoni af Mozart. Alma hentyder til sammenbruddet få år senere, i 1907, hvor deres førstefødte datter døde, hvor Mahler blev tvunget væk fra stillingen som chefdirigent i Wien, og hvor han desuden opdagede sin fatale hjertesygdom. Alma mente, at det var disse tre knæk, Mahler forudså i sidste sats af 6. Symfoni: Tre brutale hammerslag, hamret ud i slagtøjet, får bugt med den ensomme kriger til sidst. Det tredje skæbneslag fælder helten som et træ, havde Mahler forklaret sin kone. Indholdet af de klassiske former er stærkt subjektivt som sædvanligt hos Mahler. 6. Symfoni er faktisk så subjektiv, at det er oplagt at forstå den som selvbiografisk. I symfonien kæmper en helt, og helten er Mahler. Hans kamp er desperat, for modstanden er så stor og uhåndgribelig, at nederlaget er givet på forhånd. Da Mahler for første gang spillede værket igennem for sin kone Alma, brast de begge i gråd. Alma skrev senere i sine erindringer: Intet andet værk flød så direkte fra hans hjerte som dette. Den Sjette er hans mest personlige værk og desuden et profetisk værk. Her forudgriber han sit eget liv i musik. Modstanden er skrækindjagende, kampen er ond, og Mahler lader musikken klinge brutalt. Symfonien anvender mere slagtøj, end man nogensinde havde hørt før i en symfoni. Marchrytmer dominerer hele førstesatsen. Denne gang er det ikke en sørgemarch, som man ellers finder i næsten alle Mahlers symfonier, men en kampmarch. Modstanderne marcherer sammenbidt mod hinanden. Ildevarslende hører man i alt fire gange et symbolsk motiv på nederlaget: En dur-akkord,

Værker Koncerthuset 2009/10 5 der hurtigt vendes til mol. Dette dystre symbol indvarsles af en dyb, bankende rytme som et skræmmende billede på en skæbne, der allerede er afgjort. Mahler afslørede fra starten, at også Alma er portrætteret i 6. Symfoni. Hendes motiv er det optimistiske, livskraftige violintema, der høres få minutter inde i 1. sats. Hendes blomstrende kærlighed giver helten noget af den styrke, han skal bruge i kampen mod overmagten. Trods udfordringerne kommer der halvvejs inde i satsen et afsnit, hvor musikken trækker sig tilbage til drømmeland. Her er måske det glimt af lykke, som prægede Mahlers somre i 1903 og 1904. Satsen får også lov til at ende i dur. Sejrstroen virker dog for påståelig til at være overbevisende måske fordi den ikke kommer fra hovedpersonen selv. Andante-satsen giver ro for en stund. Væk er symfoniens truende hovedtoneart, a-mol, og i stedet tager den pastorale Es-dur over. Fjernere kan man ikke komme udgangspunktet, og eskapismen skaber et pusterum. Det er en af Mahlers få langsomme satser, hvor freden får lov til at folde sig ud uden tydelige forstyrrelser. Men ubalancen er der og findes i den måde, temaerne tøvende afslører sig selv, og i den særprægede måde, musikken er orkestreret på. Mahler er meget langt fra en traditionel, romantisk langsom sats her. Freden er sammensat og rummer sine egne gåder. Bidderne skaber en kampstemning som i symfoniens begyndelse. Det er kæmperens sidste vej mod afgrunden, vi følger, og undervejs falder hammerslagene, der med Mahlers ord skal lyde som øksehug. Efter det sidste hammerslag segner musikken. Skæbnemotivet går ikke længere fra dur til mol, men bliver erstattet af en entydig mol-akkord. Der er ikke mere at kæmpe for. Scherzoen er et grelt højdepunkt i Mahlers musik. Også denne sats er formet over et klassisk skelet, som Beethoven kunne have brugt, men som Mahler fylder med et bizart indhold. Slagtøj og sort humor skaber en krampagtig og grotesk dødedans. I satsens første mellemafsnit er det endda Mahlers egne børn, der portrætteres: Deres ukoordinerede barnebevægelser og pludrende stemmer i strandkanten var ifølge Alma inspirationen til musikkens skæve rytmer. Gyseligt, skrev hun i erindringerne, disse børnestemmer bliver mere og mere tragiske, og til sidst klynker en lille hendøende stemme. Finalen er uhyre kompleks, en hel Mahler-symfoni i sig selv. Det er hans længste symfonisats overhovedet. En hob af temaer fra de foregående satser væves sammen og citeres. Almas motiv fra førstesatsen dukker op i en ny udgave, og skæbnemotivet med dur, der vendes til mol, er her også.

Værker Koncerthuset 2009/10 6 Min 6. Symfoni lader til at være en hård nød, som kritikernes små, svage tænder ikke kan knække, skrev Mahler i et brev til dirigenten Willem Mengelberg. Den stiller gåder, som kun kan løses af en generation, der har taget de første fem symfonier til sig og fordøjet dem. Symfonien blev ganske rigtigt mødt med uforståenhed, og udbredelsen af den gik langsommere end for Mahlers øvrige symfonier. Så sent som 1960 kunne man ikke købe partituret til symfonien, fordi forlaget ikke ønskede at genoptrykke det. Til gengæld havde 6. Symfoni fået kultstatus blandt Mahlers elever og blandt eftertidens avantgardister. De beundrede musikkens mod og dens grumhed, der næsten gør ondt at opleve. --- Der er knyttet et helt specielt problem til 6. Symfoni, nemlig i hvilken rækkefølge de mellemste satser skal spilles. I den trykte originaludgave er den hurtige scherzo placeret som 2. sats og den langsomme andante som 3. sats. Men under de første prøver på symfonien skiftede Mahler mening! Fra nu af skulle andanten komme før scherzoen. Det siger sig selv, at en så sen beslutning førte mange bemærkninger med sig. Komponisten vidste ikke i hvilken rækkefølge, hans egne satser skulle spilles I nyere tid har man fået klarhed over sagen. Musikforskere har bevist, at Mahler aldrig nogensinde fortrød sin ombytning af rækkefølgen. Han stod helt bestemt fast på Andante før Scherzo. Alligevel har mange dirigenter i vor tid vænnet sig så meget til den forkerte rækkefølge, at de stadig benytter den. Det gælder dog ikke Thomas Dausgaard, der følger samme princip som Mahler selv gjorde det ved alle sine koncerter: Andante før Scherzo. Mahler fik trykt partituret om, og han sørgede også for, at der blev lavet rettelsesark til førsteudgaven. I Mahlers levetid opførte man derefter altid symfonien med den nye satsrækkefølge: Andante først, så Scherzo. Det holdt man fast i det næste halve århundrede. Eneste undtagelse var Mahlers ven, dirigenten Willem Mengelberg, som ved en opførelse fem år efter Mahlers død modtog et mystisk telegram fra Mahlers enke: Scherzo først, derefter Andante, stod der. Mengelberg gjorde, som han fik besked på. I 1963 kom der en ny, kildekritisk udgave af partituret. Og her blev det overraskende slået fast, at rækkefølgen skulle være, som Alma havde krævet det i sit telegram: Scherzo først, derefter Andante. Beviserne blev ikke ført tydeligt, og i det hele taget kom den nye udgave med flere spørgsmål end svar. Som autoriseret nyudgave blev den dog fulgt af de fleste dirigenter, og derfor begyndte man fra 1960 erne af at spille Scherzo først, derefter Andante.

Torsdagskoncert Mahlers 6. Sangtekster Musikere Koncerthuset 2009/10 7 Tout au bout de ses cent toures la bell se mit à pleurer. DR SymfoniOrkestret Pourquoi tant pleurer ma mie 1. Violin quand je chante une chanson. Johannes Søe Hansen Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm C est mon cœur qu est plein de Anders Jonsson larmes Per Friman paec que vous l avez gagné. Alexandre Zapolski Helena Rondin Tine Rudloff Ne pleur plus ton cœur la belle Sabine Bretschneider car je te le renderai. Sophia Bæk Ilia Bilet Trine Yang Møller N est pas si facile à rendre Therese Andersen comme de l argent prêté. Ikuko Takashi Sus l bord de Loire Philippe Skow mariez-vous la belle. Ida Lorentzen Sus l bord de l eau, sus l bord de Loire. 2. Violin Staffan Rejle Tue III. Šárka Lautrup Bodil Kuhlmann Koret: Ludmilla Spektor Pilons l orge pilons la. Els Grond Mon père m y maria Julie Meile à un villain m y donna Marianne Bindel pilons l orge pilons la Morten Dulong Jensen tirez vous ci tirez vous la. Anne Marie Kjærulff À un villain m y donna Andrea Rebekka Alsted qui de rien me donna. Hedvig Oftedahl Mais s il continue cela Julie Fontenay battu vraiment il sera Vibeke Larsen Runi Bæk IV. Fra Bøhmens Bratsch marker og skove Claus Myrup Koret: Dmitri Golovanov Clic, clac, dansez sabots Per Nørby Hansen et que crèvent les bombardes. Flemming Lave Clic, clac, dansez sabots Ulla Knudsen et qu éclatent les pipeaux. Carina Andersson Michail Dolgin Mais comment mener la danse Kristian Fogh quand les belles n y sont pas. Astrid Christensen Janne Ahvenienen Anne Soren Sopransolo: Trine Mikkelsen Allons donc quérir les filles ben sur qu il n en manqu ra pas? Ben l bonjour messieux et dames donn rez-vous la bell que v la? Les fill s c est fair pour l ménage Cello et pour garder la maison. Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Mandskor: Mats Larsson Ouais mais pour fair mariage Birgitte Øland vous faudra ben des garçons. Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Vous n en avez point fait d autre Samira Dayyani vous patronne et vous patron. Andreas Broch Kontrabas Allez donc ensemble au diable Michal Stadnicki ça s ra ben un débarras. Joel González Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ah! patron et vous patronne Ditlev Damkjær qu on s embrasse pour de bon. Gerrit Hamacher Clic, clac, dansez sabots Mads Lundahl Kristensen et que crèvent les bombardes. Katharina Richter Clic, clac, dansez sabots et qu éclatent les pipeaux. Fløjte Ulla Miilmann V. Mikael TáboBeier Jens Boje Hansen Koret: Anne Mette Wilhelm C est la petit fill du prince Knudsen qui voulait marier. Kenny Åberg Larsen Sus l bord de Loire mariez-vous la belle. Obo Sus l bord de l eau, Andreas Fosdal sus l bord de Loire Kristine Vestergaard joli matelot. Gert Herzberg Malin Klingborg Sopransolo: Erika Wolf Elle voit venir un barque et quarant galants dedans. Klarinet Jørgen Misser Jensen Klaus Tönshoff Le plus jeune des quarante Søren Elbo lui commence une chanson. Jesper Helmuth Madsen Maria Sook Garmark Votre chanson que vous dites Fagot je voudrais bien la savoir. Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Si vous venez dans ma barque Aksel Kaae Trige belle je vous l apprendrai. Joost Bosdijk Sopransolo: La belle a fait ses cent toures Horn en écoutant la chanson. Lasse Mauritzen Henning Hansen Tout au bout de ses cent toures Thorbjørn Gram la bell se mit à pleurer. Leif Lind Jakob Arnholtz Pourquoi tant pleurer ma mie Lisa Jensen quand je chante une chanson. Christian Vinther Einar Öhman Dominika Piwkowska Koret: Dregene C est mon cœur qu est plein de Trompet larmes Michael Frank Møller paec que vous l avez gagné. Bo Fuglsang Karl Husum Christer Nilsson Ne pleur plus ton cœur la belle Judy Hunskær Olsen car je te le renderai. Leon Samalsson Basun N est pas si facile à rendre Jesper Juul Windahl comme de l argent prêté. Peter Bennet Schmidt Sus l bord de Loire Brian Bindner mariez-vous la belle. Sus l bord de l eau, Basbasun sus l bord de Loire Thomas Dahlkvist joli matelot. Tuba VI. Janus Blaník Mogensen Koret: Harpe La bell si nous étions Caitríona Yeats dedans stu hautbois Berit Spælling on s y mangerions fort bien des noix Piano / Orgel on s y mangerions à notre loisi Per Salo nique nac no muse. Belle vous m avez Pauke t emberlificoté René Mathiesen par votre biauté. Christian Utke Schiøler Sopransolo: Slagtøj La bell si nous étions Gert Sørensen dedans stu vivier Tom Nybye on s y mettrions Jakob Weber des p tits canards nager Mads Drewsen on s y mettrions à notre loisi Mads Hebsgaard nique nac no muse...

DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 30 40 e-mail: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef DR SymfoniOrkestret Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso