EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 28. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om udviklingen i landbrugsindkomsterne inden for Den Europæiske Union Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Ordfører: Georges Garot
Indledning Rådet (landbrug) for Den Europæiske Union vedtog for kort tid siden (juni 2003) en reform, som er særlig vigtig for såvel den rolle, landmændene forventes at spille i vort europæiske samfund, som den fremtidige anvendelse af offentlig støtte til europæisk landbrug. Det vedtoges bl.a. at give større plads til markedet i landmændenes indkomstdannelse og at yde offentlig støtte til betaling for de "ikke-markedsorienterede" opgaver, som landmændene udfører for hele samfundet i overensstemmelse med vor opfattelse af den europæiske landbrugsmodel, der er baseret på multifunktionalitet. I denne sammenhæng har Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ment det hensigtsmæssigt at undersøge indkomstproblematikken inden for landbruget for at finde ud af, om denne model er levedygtig. Inden det skal debatteres, hvilke politiske henstillinger denne undersøgelse, som er blevet underbygget med opgaver udført af LEI 1 og enkelte forskere, giver anledning til, skal det med dette arbejdsdokument forsøges at gøre en samlet status over situationen for og udviklingen i landbrugsindkomsterne i Europa under hensyntagen til den fælles landbrugspolitiks successive reformer, som har påvirket disse indkomster direkte. 1. Landbrugets situation set gennem indkomsterne Inden for det seneste årti er der kun forsket lidt i landbrugsindkomsterne på europæisk plan. Der er imidlertid tale om en afgørende økonomisk indikator for såvel landbrugerne selv som alle beslutningstagere inden for landbrugspolitikken. De seneste 11 år er der sket en voldsom udvikling i den måde, hvorpå disse landbrugsindkomster dannes. I og med at markedet har fået en større plads, har de garanterede produktionspriser fået mindre vægt, mens den direkte støtte fylder mere i landbrugerens indtægter. I øvrigt er landbrugsaktiviteten blevet beriget med begreber som multifunktionalitet og multiaktivitet, der betyder en skarpere opdeling af bedrifternes forskellige landbrugsindkomstkilder: - landbrugsindkomster på ren markedsbasis, - landbrugsindkomster fra andre opgaver, landbrugeren udfører. Men under vanskelige forhold når disse landbrugsindkomster, som normalt skal betale produktionsfaktorerne (landbrugerens arbejde, jord og driftskapital), er utilstrækkelige, får det ofte landbrugeren til at søge kilder, der kan stamme fra afkapitalisering, mindre arveforskud eller aktiviteter uden for landbruget. Fordi der ikke foreligger tilstrækkelige sammenlignelige data, har vi ikke medtaget de forskellige former for overførsler fra de nationale budgetter, af enten skattemæssig eller social karakter. 1.2 Opretholdelse af indkomsterne er til stadighed den fælles landbrugspolitiks mål I overensstemmelse med Rom-traktaten har de successive reformer siden den fælles landbrugspolitiks tilbliven alle haft til formål "at sikre landbrugsbefolknigen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer". 1 Evolution of Farm Incomes in the European Union, H.C.J. Vrolijk m.fl., Agricultural Economics Research Institute, LEI (Nederlandene).
Ifølge den afledte ret i Agenda 2000-landbrugsforordningerne er det endog fastsat, at den fælles landbrugspolitik har som mål at sikre, at den europæiske landbrugsmodel bevares med dens udgangspunkt i et multifunktionelt landbrug, der er bæredygtigt, strækker sig over hele det europæiske område og kan pleje landskabet, bevare naturområderne, yde et afgørende bidrag til det levedygtige landbrugsmiljø samt leve op til forbrugernes skepsis og krav, hvad angår fødevarernes kvalitet og sikkerhed, miljøbeskyttelse og opretholdelse af dyrenes velfærd. For nylig bragte reformen i juni 2003 nærmere enkeltheder om, hvorledes dette mål at stabilisere indkomsterne skal nås (jf. de forskellige argumenter fremført af Kommissionen): - Markedet skal betale den rent landbrugsmæssige produktionsindsats. - Andre former for produktion eller tjenesteydelser og udviklingen i landdistrikterne som led i begrebet multifunktionelt landbrug skal støttes med offentlige midler, fordi markedet ikke betaler. - Den multisektorielle og integrerede strategi for landbrugsøkonomien under anden søjle skal samtidig med en differentiering af aktiviteter skabe nye indkomst- og beskæftigelseskilder. - Den fleksible støtte til udvikling af landdistrikterne baseret på subsidiaritet og decentralisering skal gøre det muligt at tage bedre hensyn til de territoriale ulemper og indkomstforskellene. Vi har her åbenbart at gøre med en ny og meget "åben" strategi for landbrugsindkomsterne. Nu skal det blot kontrolleres, om den holder stik, ved at søge at måle overensstemmelsen mellem målene og de iværksatte midler. 2. Landbrugsindkomsterne i Europa (kilde: Eurostat) 2.1 Den generelle udvikling Eurostat-dataene er de eneste troværdige og disponible data vedrørende de 15 medlemsstater. Vi har valgt perioden 1995-2000, hvor der foreligger tilstrækkelig homogene dataserier. Indkomstudviklingen er ud fra et indeks (basis 100 i 1995 for hele Unionen) angivet i indikator A, som svarer til den reale nettomerværdi (inflationskorrigeret værdi). A = (landbrugsproduktionens værdi + tilskud skat på produktionen) (værdien af mellemforbruget og fast kapitalforbrug) I perioden 1995-2002 - steg landbrugsindkomsten gennemsnitligt med 7% for hele Den Europæiske Unions vedkommende, men denne udvikling skjuler meget store forskelle. Fordelt på de enkelte lande ligger denne stigning mellem + 35% i Portugal og 37% i Det Forenede Kongerige (der ramtes med fuld kraft af BSE-krisen og forfordeltes på grund af pariteten pund/euro). Fordelt på årene har samme gennemsnitlige indkomst varieret kraftigt: 3% i perioden 2001-2002. - steg indekset for produktionspriserne for landbrugsvarer kun med 1,7% for hele De Femtens Europa (EUR 15). Men også her er der tale om betydelige forskelle fra det ene land til det andet: +20,3% i Grækenalnd, men 10,8% i Det Forenede Kongerige.
- faldt arbejdsstýrken i LAE (landbrugsarbejdsenheder) med 15,7% for hele Unionens vedkommende, hvilket klart bekræfter, at det først og fremmest er den reducerede arbejdsstyrke, der har muliggjort de højere indkomster. Stadig hvad angår beskæftigelsen, viser andre arbejdsformer, at 49% af arbejdskraften inden for landbrugssektoren i perioden 1975-1999 i EUR 9 (B, DK, D, F, Irl, I, L, NL og UK) forlod denne sektor, dvs. 3,8 mio. erhvervsaktive. Denne reduktion af arbejdskraften hænger sammen med nedgangen i antallet af bedrifter, disses voksende størrelser, koncentrationen af arbejdskraften i større bedrifter og produktivitetsforhøjelsen (i perioden 1975-1997 blev landbrugsarbejdskraftens produktivitet 2,5 gange så høj). Familien leverer arbejdskraft bestående af 4 af 5 erhvervsaktive i landbruget. Landbrugsbefolkningen er gammel (40% er over 55 år) og ældes. Deltidsarbejdet har bredt sig og udførtes af 80% af landbrugets erhvervsaktive i 1997. Det har især bredt sig i det sydlige Europa (Grækenland, Italien, Spanien og Portugal) og i Østrig. Dette specielle fænomen hænger sammen med, at de mange små bedrifter ikke giver mulighed for fuldstidsbeskæftigelse. Multiaktiviteten har også bredt sig og er aktuel for næsten hver tredje af familiearbejdskraften. 2.2 Meget store forskelle landene imellem Landbrugsindkomsternes spredning på arbejdstagerne (fuldtidsækvivalent) ligger i Den Europæiske Union inden for en skala på 1-30. Inden reformen i 1992 hang indkomstforskellene for halvdelens vedkommende sammen med produktivitetsforskellene, som var meget udprægede alt efter, i hvilket land eller hvilken region produktionen fandt sted, og især alt efter bedrifternes størrelse. Over halvdelen af denne spredning (57%) følger i hælene på arbejdsproduktivitetens spredning, målt i bruttoprodukt pr. arbejdstager. Undersøgelserne af produktiviteten viser, at udsvingene i arbejdsproduktiviteten landene imellem ligger i to faktorer: - landets udviklingsniveau, dvs. produktiviteten inden for de øvrige sektorer. Ulighederne udjævnes, jo højere udviklingsniveauet er. - den landbrugspolitik, disse lande har ført før deres tiltræden af Den Europæiske Union. Nogle lande (Det Forenede Kongerige, Danmark, Nederlandene, Belgien og Irland) havde valgt en ikke-protektionistisk politik, hvor deres landbrug var åbent over for international konkurrence, hvilket førte til en tidlig omstrukturering af deres landbrugssektor. I disse lande er arbejdsproduktiviteten inden for landbruget stadig høj. Dette viser, hvor langsomt de europæiske landbrugs strukturelle tilpasning foregår, og fyrre års fælles landbrugspolitik har ikke formået at udviske disse forskelle. Alt i alt forklarer de tværgående virkninger af regionsforhold, udvikling og bedriftsstørrelse næsten 80% af spredningen blandt landbrugsindkomsterne i Den Europæiske Union. De ændringer i betingelserne for støtte til landbrugsindkomsterne via nedsættelse af de garanterede priser kombineret med direkte støtte, som de to reformer i hhv. 1992 og 1999 bragte, har ikke givet sig udtryk i nogen reduktion af indkomstforskellene. Hektarstøtten er især for store afgrøders vedkommende blevet fastsat på historisk basis i forhold til tidligere regionale udbytter, hvorved de erhvervede fordele er blevet videreført.
Den frivillige graduering, som forordningerne fra 1999 talte om, har ikke med sin lave sats alene kunnet korrigere disse indkomstforskelle. Desuden havde 1990'ernes to tilpasninger af den fælles landbrugspolitik følger for indkomsterne på to fronter. De øgede betydningen af bedrifternes jorddimensioner for dannelsen af forskelle (hektarstøtte) og mindskede tilsvarende intensiveringsgradens indflydelse. De medførte endvidere, at direkte støtte i højere grad bidrog til landbrugets indkomstdannelse, især i forbindelse med ordningerne for store afgrøder og oksekød. Det skal også understreges, at alle disse forskelle meget ofte er blevet mere udpræget som følge af de forskellige konjunkturelle kriser (BSE, svinepest, etc.), der har ramt Unionen de seneste år. 2.3 Direkte støtte en betydelig del af landbrugets indkomstdannelse Af den samlede direkte støtte er ca. 60% støtte til afgrødearealer, 23% diverse animalske præmier og 17% subventioner, der samfinansieres af Den Europæiske Union (landbrugsmiljøstøtte, udligningsgodtgørelser for ugunstige naturforhold, etc.). Den direkte støtte er i høj grad koncentreret inden for europæisk landbrug: 20% af bedrifterne modtager 73% af den direkte støtte til 59% af arealerne og kun 25% af de beskæftigede. I 1999 modtog bedrifterne med "store afgrøder" således gennemsnitligt 11.600 pr. bedrift med så store forskelle som 1.600 i Portugal, 31.700 i Frankrig og op til 51.700 i Det Forenede Kongerige. Men man må ikke glemme, at den direkte støtte kun er en del af støtten til europæisk landbrug. Ifølge OECD steg de samlede overførsler til europæisk landbrug i perioden 1997-1999 hvert år med 166 mia., heraf 24 mia. i direkte betalinger (på basis af arealer og dyr), dvs. 21% af hele beløbet. De europæiske landbrugsbedrifter (data indsamlet af FADN-informationsnettet) med gennemsnitligt 1,5 LAE og 26 ha ULA (udnyttet landbrugsareal) modtager 7.500 i direkte støtte, nemlig 4.8000 pr. beskæftiget og 265 pr. ha (hvad end deres produktionsstrategi er). EU-gennemsnitligt repræsenterede den direkte støtte i 1999 alle produktioner og bedrifter taget under ét 56% af resultatet før skat, med forskelle lige fra 89% for de store afgrøders vedkommende til 115% for oksekødsproduktionens vedkommende. Landbrugsenheder inden for de store afgrøder, kvæg-kød og polikultur-dyreavl er blevet stærkt afhængige af den direkte støtte efter reformerne i 1992 og 1999. 2.4 Konklusion Meget generelt betragtet har de forskellige former for landbrugspolitik, der har været ført siden den fælles landbrugspolitiks tilbliven, ikke skadet de europæiske landbrugsindkomster. Derimod har europæisk landbrug selv stået for en betydelig strukturomlægning. Bedrifterne er blevet koncentreret i de mest velhavende regioner, og den aktive landbrugsbefolkning er blevet betydelig mindre. I dag kan vi konstatere følgende: Den stræben efter konkurrenceeevne, der er indgået i alle reformer siden 1992, kombineret med en begrænsning af pris- og markedspolitikkens indflydelse, afslører sin manglende evne til at sikre en tilstrækkelig og vedvarende betaling for landbrugets produktionsaktivitet. Hjælpen i form af direkte støtte er blevet uundværlig, selv om der nu argumenteres anderledes herfor. Der tales ikke længere om midlertidig kompensation for lave priser, men om betaling for ikke-markedsorienterede ydelser via offentlige midler. Samtidig er det aldrig lykkedes den fælles landbrugspolitik at
mindske forskellene i landbrugsindkomsterne. De kommende udvidelsesetaper må endog forventes at øge disse forskelle. Vil det med 2003-reformen, hvor der stilles store forventninger til landbrugsmodellen, lykkes at få dette tosidede temmelig modsigende begreb konkurrenceevne/multifunktionalitet, marked/territorium til at harmonere? Vil reformen kunne vende de fastgroede tendenser, som i 40 år har præget den offentlige europæiske landbrugspolitik? Svaret på disse spørgsmål vil blive afgørende for den europæiske landbrugsmodels fremtid.
ANNEXE EU Index der Erzeugerpreise landwirtschaftlicher Produkte: nominale Preisindlzes EU Index of producer prices of agricultural products: nominal price Indices Indices UE des prix à la production des produits agricoles: indices des prix nominaux 1995 = 100 (ohne MwSt / excluding VAT / TVA exclue) Insgesamt - Total - Total 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 EU15 100.0 101.7 100.8 97.3 93.2 96.7 101.6 98.9 BE 100.0 103.2 104.5 98.1 90.0 99.4 101.8 94.2 DK 100.0 103.8 103.7 91.2 87.2 97.3 104.3 94.8 DE 100.0 99.5 100.5 95.6 89.8 95.4 101.0 94.7 GR 100.0 106.8 109.2 108.3 108.9 113.1 120.3 126.7 ES 100.0 102.3 99.1 96.4 93.3 97.6 102.0 98.3 FR 100.0 99.7 100.0 99.9 96.6 98.2 101.6 97.2 IE 100.0 95.4 89.6 88.8 85.1 90.6 94.7 90.5 IT 100.0 104.3 104.9 101.4 96.8 99.1 104.0 105.4 LU 100.0 95.4 97.7 97.7 94.9 95.7 97.8 95.7 NL 100.0 103.0 109.5 103.8 97.8 105.3 111.5 109.2 AT 100.0 101.8 104.3 96.9 91.0 97.1 103.4 98.1 PT 100.0 102.0 102.6 103.9 99.0 103.8 110.5 107.9 FI 100.0 105.2 98.7 97.3 92.2 96.9 101.9 99.8 SE 100.0 95.5 93.8 92.3 91.0 89.9 94.6 92.1 UK 100.0 99.7 86.6 77.9 74.5 73.1 78.5 75.9 Pflanzliche Erzeugnisse - Crop products - Produits végétaux 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 EU15 100.0 101.5 99.9 100.1 96.7 96.3 101.1 101.2 BE 100.0 101.7 97.8 104.1 97.8 99.2 99.7 95.2 DK 100.0 101.8 98.0 95.1 91.6 97.6 99.1 96.8 DE 100.0 95.2 94.1 93.9 87.4 87.3 93.0 89.5 GR 100.0 110.1 112.0 109.3 110.0 113.1 119.8 129.9 ES 100.0 99.8 91.2 94.4 93.3 93.7 94.0 94.5 FR 100.0 100.1 98.8 101.0 98.1 96.7 101.4 96.5 IE 100.0 90.4 81.6 94.3 92.3 89.4 99.2 97.4 IT 100.0 105.5 107.8 104.4 99.2 98.4 104.0 108.6 LU 100.0 97.4 103.3 103.8 100.5 98.7 105.1 111.4 NL 100.0 102.9 111.8 112.0 109.6 110.6 118.7 121.7 AT 100.0 103.0 105.7 102.7 96.0 99.5 103.0 103.3 PT 100.0 101.1 102.7 109.8 104.6 105.3 112.2 100.3 FI 100.0 100.1 100.0 100.0 99.2 96.4 94.7 95.7 SE 100.0 92.8 89.4 92.1 94.7 87.4 96.0 91.7 UK 100.0 95.4 81.5 79.8 75.8 71.8 78.7 75.5
EU Index der Erzeugerpreise landwirtschaftlicher Produkte: nominale Preisindlzes EU Index of producer prices of agricultural products: nominal price Indices Indices UE des prix à la production des produits agricoles: indices des prix nominaux 1995 = 100 (ohne MwSt / excluding VAT / TVA exclue) Tiere und tierische Erzeugnisse - Animals and animal products - Animaux et produits animaux 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 EU15 100.0 102.0 101.7 94.4 89.7 97.1 102.2 96.3 BE 100.0 104.1 108.5 94.6 85.4 99.5 103.1 93.6 DK 100.0 104.7 106.3 89.5 85.2 97.1 106.7 93.9 DE 100.0 101.9 104.1 96.5 91.2 100.0 105.7 97.7 GR 100.0 99.3 102.8 106.3 106.3 113.1 121.6 119.4 ES 100.0 105.7 110.1 99.3 93.3 103.1 113.3 103.7 FR 100.0 99.4 101.2 98.6 94.9 99.8 101.8 97.9 IE 100.0 96.1 90.7 88.1 84.1 90.8 94.1 89.6 IT 100.0 102.4 99.9 96.2 92.6 100.3 104.0 99.8 LU 100.0 95.0 96.5 96.3 93.7 95.0 96.2 92.3 NL 100.0 103.1 107.1 95.7 86.2 100.1 104.4 96.8 AT 100.0 101.3 103.7 94.5 88.8 96.0 103.6 96.0 PT 100.0 103.2 102.4 96.7 92.3 102.0 108.4 101.9 FI 100.0 107.8 98.1 96.0 88.8 97.2 105.4 101.9 SE 100.0 96.8 96.0 92.5 89.1 91.2 94.0 92.3 UK 100.0 102.7 90.1 76.5 73.6 74.0 78.4 76.3 N.B. Eurostat Daten / Eurostat data / données Eurostat : 24.10.2003
Les résultats de 2002 dans une perspective à moyen terme 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2002 (%) B 108.6 109.1 106.3 102.5 103.9 93.5 102.6 106.6 100.7 93.2 101.1 109.3 100.5-8.0 DK 90.1 87.8 76.9 76.2 88.1 104.8 107.2 102.6 81.0 78.4 95.5 115.2 87.1-24.4 D : 88.0 92.4 88.5 91.5 97.8 110.7 111.9 98.7 92.5 111.5 137.5 110.7-19.5 EL 88.8 113.5 95.8 88.0 98.8 103.1 98.2 98.5 98.7 101.0 105.1 109.0 114.9 +5.4 E 97.9 96.6 83.7 86.4 96.3 95.9 107.7 108.9 106.4 103.4 115.2 118.6 117.9-0.6 F 88.8 78.2 85.0 84.5 95.9 101.8 102.3 105.9 110.5 108.3 108.2 111.9 110.8-0.9 IRL 77.1 78.3 88.7 90.9 94.8 101.4 103.8 101.2 98.7 93.8 99.9 105.9 93.6-11.7 I 79.0 84.5 83.9 86.2 92.1 101.1 106.8 109.5 109.4 117.9 113.8 113.8 111.2-2.2 L 101.7 94.2 95.2 93.4 90.9 102.6 106.5 97.9 107.5 96.7 97.6 92.4 86.9-5.9 NL 118.5 117.0 107.2 88.4 99.6 102.3 98.1 105.9 95.1 88.4 85.6 89.8 80.9-10.0 A 96.9 98.2 92.4 87.6 94.3 107.1 98.6 89.8 87.8 83.6 90.1 107.3 103.3-3.7 P 94.3 93.5 69.9 67.7 90.8 99.7 109.5 104.3 104.6 125.4 111.7 139.4 131.8-5.5 FIN 112.4 105.0 91.2 93.9 98.5 111.6 90.0 91.7 80.9 91.9 115.8 110.6 115.6 +4.5 S 113.3 95.0 84.5 88.8 89.5 106.3 104.2 110.4 113.0 99.7 112.2 123.6 120.7-2.4 UK 71.2 70.2 76.5 90.2 95.6 105.5 98.9 76.5 65.9 64.4 61.1 65.5 69.9 +6.8 EU-15 : 87.9 86.2 86.5 94.8 100.8 104.4 104.7 101.6 101.2 105.7 112.6 107.8-3.8 EUR-12 : 89.7 87.5 86.5 95.0 100.2 104.8 107.4 105.6 105.5 110.3 117.0 112.0-4.0 Tableau 1: Indices de l'indicateur A du revenu agricole dans l'ue-15 («1995» = 100) N.B. Données Eurostat au 27.10.2003 DT\492192DA.doc PE 329.812 DA DA