De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

Transkript

1 De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de mere lige lande. Også de rigeste i de mere lige lande er mere tilfredse med livet, end de rigeste i mere ulige lande. Ligheden har en positiv indvirkning på de rigestes velbefindende, når man ser på, hvordan de har haft det den seneste uge. Samtidig viser en rapport fra OECD, at lighed også gavner væksten. Disse sammenhænge viser, at større lighed ikke holder de rigeste nede. Tværtimod er lighed godt for alle. Der er en signifikant sammenhæng mellem ligheden i et land og hvor tilfredse med livet, den rigeste del af befolkningen er, også hvis man tager højde for forskelle i indkomst (Se appendiks figur A1). Figur 1 viser, hvor tilfredse den rigeste femtedel i landene er med livet som helhed. Det fremgår således af figuren, at de rigeste i de lande, hvor ulighedsniveauet er lavt, generelt er mere tilfredse med livet, end de rigeste i de lande, hvor ulighedsniveauet er højt. FIGUR 1: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE DE RIGESTE I LANDET ER MED LIVET SOM HELHED Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 0 (særdeles utilfreds) til 10 (særdeles tilfreds) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Kontakt Frank Skov, analysechef T E. fs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Lillian Ebsen, Emil Rehling Notat Tema: Ulighed Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Sammenhængen gør sig også gældende, hvis man ser på den samlede befolkning 1. Af figur 2 fremgår den signifikante sammenhæng mellem ulighedsniveauet i det land man bor i, og hvor tilfreds man er med livet. Figuren viser, at befolkningen i de mere lige lande generelt er mere tilfredse med livet end befolkningen i de mere ulige lande. FIGUR 2: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE BEFOLKNINGEN ER MED LIVET SOM HELHED Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 0 (særdeles utilfreds) til 10 (særdeles tilfreds) er den gennemsnitlige besvarelse fra hele befolkningen. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Det fremgår også af figur 2, at den rigeste femtedel i landene generelt er mere tilfredse med livet som helhed end den gennemsnitlige borger. Den samlede befolkning placerer sig i alle lande lavere på skalaen for, hvor tilfredse de er med livet som helhed, end de borgere, der hører til landenes rigeste femtedel. Det tyder altså på, at det har en positiv indflydelse på, hvor tilfreds man er med livet, hvis man er blandt landets rigeste femtedel. Forskellen på de rigestes og den samlede befolkningstilfredshed med livet rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er rigdom eller lighed, der øger befolkningens tilfredshed med livet. Mange af de lande, hvor befolkningen gennemsnitligt er meget tilfreds med livet som helhed, er også lande, hvor borgerne generelt har en høj indkomst. 1 Se appendiks figur A2 Side 2 af 11

3 Derfor har vi undersøgt, om ulighedsniveauet også påvirker, hvor tilfredse befolkningen er med livet, hvis man kontrollerer for, at der er forskel på medianindkomsten 2 i de forskellige lande. Det viste sig, at selv hvis man tager højde for den betydning medianindkomsten har på befolkningens tilfredsheds med livet, så har landets ulighedsniveau stadig en signifikant betydning for, hvor tilfredse befolkningen er med livet som helhed 3. Det vil sige, at selv hvis medianindkomsten var den samme i alle landene, ville der stadig være en positiv sammenhæng mellem, hvor lige et land er, og hvor tilfredse de rigeste i landet er med livet som helhed. Vi har også undersøgt om sammenhængen mellem lighed og tilfredshed med livet for den rigeste femtedel, ville gøre sig gældende, når man kontrollerer for deres indkomst. Derfor inkluderer vi indkomsten ved 9. indkomstdecil i hvert land som kontrolvariabel (hvilket svarer til medianindkomsten for den rigeste femtedel), når vi ser på, om ulighed påvirker tilfredsheden med livet for de rigeste. Også her viser det sig, at et lavere ulighedsniveau har en signifikant positiv virkning på, hvor tilfredse de rigeste er med livet som helhed 4. Forfejlet nødvendighedens politik Lighed har altså signifikant betydning for, hvor tilfredse både den rigeste femtedel og befolkningen generelt er med livet. Det synes således at forbedre en befolknings livskvalitet, hvis ligheden i landet øges. Selvom lighed har en positiv sammenhæng med folks tilfredshed med livet, fremføres det somme tider, at lighed omvendt er en hæmsko for eksempelvis væksten. OECDs rapport Focus on Inequeality and Growth December 2014, punkterer dog i vid udstrækning myten om, at ulighed er nødvendigt for at skabe økonomisk vækst i et samfund. Rapporten viser tværtimod, at den stigende ulighed har haft en negativ virkning på væksten, hvilket tyder på, at lighed er gavnligt for væksten. Når vi ser, at lighed både har en positiv indflydelse på den økonomiske vækst, og hvor tilfredse befolkningen er med livet, tyder det på, at det politiske valg ikke står mellem enten økonomisk vækst eller lighed. Tværtimod er det både muligt - og en fordel for den økonomiske vækst, at skabe et lige samfund, hvor borgerne tilmed er mere tilfredse med livet. Der er de seneste år blevet talt om nødvendighedens politik, hvor vi ikke har et valg, men må acceptere at den globale konkurrence kræver lavere lønninger, lavere skatter og mere ulighed. Men denne nødvendighedens politik lader til at være forfejlet, da et øget fokus på lighed ser ud til at fremme et samfund i vækst med borgere, der er tilfredse med det liv, de kan leve i samfundet. 2 Se faktaboks om metode 3 Se appendiks figur A2 4 Se appendiks A1 Side 3 af 11

4 Velbefindende i hverdagen Lighed har ikke blot en positiv indflydelse på vækst, og hvor tilfreds man er med livet som helhed. Også når man spørger ind til, hvordan de rigeste har haft det den seneste uge, er der en signifikant sammenhæng mellem ulighedsniveauet i et land, og de rigestes velbefindende. I figur 3 vises den signifikante sammenhæng mellem ulighedsniveauet, og hvor ofte de rigeste i landet har nydt livet i løbet af den seneste uge. Det fremgår af figuren, at de rigeste, i lande med et lavt ulighedsniveau, generelt har nydt livet oftere, end de rigeste i lande med et højt ulighedsniveau. FIGUR 3: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE I LANDET HAR NYDT LIVET I LØBET AF DEN SENESTE UGE Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på scalaen fra 1 (på intet tidspunkt) til 10 (hele tiden eller næsten hele tiden) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats Side 4 af 11

5 Vi har også undersøgt om lighed har en selvstændig effekt på, hvor ofte den rigeste femtedel i befolkningen har nydt livet i løbet af den seneste uge, selv hvis man kontrollerer for de rigestes indkomst. Det viser sig at tendensen til, at de rigeste i de mere lige lande oftere nyder livet, som figur 3 viser, også ville gøre sig gældende, hvis medianindkomsten for den rigeste femtedel var den samme i alle lande 5. Figur 4 viser en anden signifikant sammenhæng mellem ulighedsniveauet og de rigestes velbefindende i den seneste uge. Der er ikke kun en tendens til, at de rigeste i de mere lige lande, oftere har nydt livet den seneste uge, end de rige i de mere ulige lande. Af figur 4 fremgår det, at der også er en tendens til, at de rigeste i de mere lige lande sjældnere har været kede af det den seneste uge, end de rigeste i de mere ulige lande. FIGUR 4: SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE I LANDET HAR VÆRET KEDE AF DET DEN SENESTE UGE Note: Ulighedsniveauet er Eurostats S80/S20 mål, der viser forholdet mellem gennemsnitsindkomsten i første indkomstkvintil og gennemsnitsindkomsten i femte indkomstkvintil (se faktaboks: metode). Landenes placering på skalaen fra 1 (på intet tidspunkt) til 4 (hele tiden eller næsten hele tiden) er den gennemsnitlige besvarelse fra landets rigeste femtedel. Kilde: Cevea på baggrund af European Social Survey 2012 og Eurostats 5 Se appendiks figur A3 Side 5 af 11

6 Denne sammenhæng ville også gøre sig gældende, hvis der ikke var forskel på medianindkomsten for den rigeste femtedel i landene. Der er en signifikant sammenhæng mellem en stigning i ulighedsniveauet, og at de rigeste oftere har været kede af det den seneste uge, selv hvis man tager højde for indkomstforskellene mellem landene 6. Lighed er ikke kun godt for de fattigste Når man skal vurdere, hvordan et land klarer sig, er det også nærliggende at se på, hvor godt de individer, der lever i landet, egentligt har det. Undersøgelsen peger på, at befolkningens tilfredshed med livet som helhed generelt stiger, jo mere lighed der er i det land, de lever i. Men undersøgelsen viser også, at lighed er godt for alle også borgerne med de højeste indkomster. Der er en klar tendens til, at selv den rigeste femtedel er mere tilfreds med livet som helhed i de mere lige lande. Den rigeste femtedel bliver sågar også positivt påvirket af lighed, når man ser på deres velbefindende den seneste uge. Det kan virke overraskende at lighed også påvirker de rigestes velbefindende positivt, da det intuitivt måske er lettere at forstå, at ligheden løfter lavindkomstgrupperne. En del af forklaringen på dette kan muligvis findes i tidligere studier 7, der har vist en sammenhæng mellem, hvor lige et land er, og hvor meget tillid befolkningen har til hinanden. Hvis indkomstgabet er beskedent, kan befolkningen føle, at deres muligheder er rimeligt lige, og dermed kan man også bedre identificere sig med hinanden på tværs af samfundets økonomiske klasser. Dette giver en fællesskabsfølelse og en sammenhængskraft, som kommer hele samfundet til gode. I de mere lige lande er der også typisk en velfærdsstat, der fungerer som sikkerhedsnet for alle samfundets borgere i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom mv. Velfærdsstaten fritager dermed til en vis grad borgerne fra bekymringer. Dette gælder også de rigeste, der kan betrygge sig med visheden om, at ingen behøver at dø af sult, eller på anden måde være fuldstændigt overladt til sig selv, i det land de bor i. 6 Se appendiks figur: A4 7 Wilkinson & Pickett (2009): The Spirit Level. Why Equality is Better for Everyone, Penguin Group Rothstein & Uslaner (2005): All for All: Equality, Corruption, and Social Trust World Politics, Vol. 58, No. 1 Side 6 af 11

7 FAKTABOKS: METODE Indkomstkvintiler er 5 lige store grupper, man kan inddele befolkningen i, ud fra hvor meget de tjener. I 1. indkomstkvintil er den femtedel, som har den laveste husstandsindkomst og i 5. indkomstkvintil er det den femtedel, som har den højeste husstandsindkomst. Eurostats S80/S20 mål viser forholdet mellem den gennemsnitlige indkomst i 1. indkomstkvintil og den gennemsnitlige indkomst i 5. inkomstkvintil. I Danmark er S80/S20-målet i ,3, hvilket betyder at gennemsnitsindkomsten i 5. indkomstkvintil er 4,3 gange større end gennemsnitsindkomsten i 2. indkomstkvintil. European Social Survey (ESS) er en forskerdrevet tværnational spørgeskemaundersøgelse, der i 2012 blev foretaget i 29 lande. Vi bruger besvarelserne fra de lande, som Eurostats har udregnet S80/s20 mål for. Da vi ikke har ulighedsdata for Albanien, Kosovo, Israel, Rusland og Ukraine, er disse udeladt. Fra de resterende 24 lande er der i alt besvarelser, som alle tages med i grafen og regressionen for tilfredsheden med livet for hele befolkningen (figur 2 og Appendiks figur A1). Antallet af besvarelser pr. land er fra 752 i Island til i Tyskland. Den rigeste femtedel er de personer som til ESS har oplyst at deres husstands indkomst ligger i indkomstintervallet for det 5. indkomstkvintil i det pågældende land. Dvs. personer, der er blandt den femtedel i landet, der har den højeste husstandsindkomst. Det er frivilligt, om man vil oplyse sin indkomst til ESS, hvilket betyder, at der i nogle lande er meget få svarpersoner i 5. indkomstkvintil. For at sikre, at mindst 50 personer har oplyst at deres husstandsindkomst er i 5. indkomstkvintil, har vi udeladt landene Albanien, Cypern, Kosovo og Portugal i figurer og regressioner, der beskriver forhold for den rigeste femtedel(figur 1, 3,4 og appendiks figur A1, A3, A4). Figurer og regressionerne for den rigeste femtedel bygger dermed på de resterende personer, der har oplyst at deres indkomst ligger i 5. indkomstkvintil. De personer er fordelt på 22 lande, hvor antallet af besvarelser pr. land er fra 59 i Italien til 487 i Sverige. Udover Italien er det kun landene Irland (81 besvarelser), Slovenien (85) og Island (88), der har under 100 besvarelser fra personer i 5. indkomstkvintil. Medianindkomsten er den indkomstværdi, hvor der er et lige stort antal personer, der har både en højere og en lavere husstandsindkomst end personen med medianindkomsten. Husstandsindkomsten er den disponible indkomst af løn, overførselsindkomster og kapitalindkomster efter skat. Medianindkomsten for den rigeste femtedel er dermed medianindkomsten blandt alle de personer, der har en husstandsindkomst der ligger i det 5. indkomstkvintil. Indkomsten er købekraftsreguleret, så man med rimelighed kan sammenligne indkomsten landene imellem. Side 7 af 11

8 Appendiks: Regressionsanalyse Dette appendiks gennemgår metode og resultater for regressionsanalysen, der understøtter figur 1-4. Tabel A1, A3 og A4 viser estimationsresultater for to forskellige regressioner: I specifikation 1 forudsiger ændringen på landenes rigeste femtedels svar på spørgsmålene, ved en stigning på 1 i ulighedsniveauet (Eurostats S80/S20- mål). Specifikation 2 kontrollerer for medianindkomsten for den rigeste femtedel i de 22 lande. Tabel A2 viser estimationsresultaterne for hele befolkningens svar, og altså ikke kun den rigeste femtedel i hvert land. Her forudsiger specifikation 1 ændringen i befolkningens svar i hvert land, ved en stigning på 1 i ulighedsniveauet. Specifikation 2 kontrollerer for medianindkomsten i de 24 lande. TABEL A1: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE DE RIGESTE ER MED LIVET SOM HELHED Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (-0,422 (-0,247 (0,155) b (0,096) b (0,048 (0,010) a R 2 0,360 0,720 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at når uligheden stiger, falder tilfredsheden med livet for den rigeste femtedel af befolkningen. Side 8 af 11

9 TABEL A2: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR TILFREDSE BEFOLKNINGEN ER MED LIVET SOM HELHED Ulighed (S80/S20) Medianindkomst i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (-0,634 (-0,253 (0,180) a (0,117) b (0,122 (0,022) a R 2 0,408 0,755 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Når alt tages i betragtning, hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed? Giv din vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder særdeles utilfreds, og 10 betyder særdeles tilfreds. Gennemsnitligt svar for hele befolkningen i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at jo mere ulige et land er, des mindre tilfredse er befolkningen med livet som helhed, også når man i specifikation 2 kontrollerer for landets medianindkomst. Side 9 af 11

10 TABEL A3: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE HAR NYDT LIVET DEN SENESTE UGE Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2-0,100 0,085 (0,039) b (0,045) c (0,004 (0,003) R 2 0,229 0,328 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Hvor lang tid i løbet af den seneste uge, har du nydt livet med svar mulighederne 1: På intet eller næsten intet tidspunkt, 2: Nogle gange, 3: For det meste, 4: Hele tiden eller næsten hele tiden. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Specifikation 1 og 2 viser at jo mere ulige et land er, jo sjældnere nyder den rigeste femtedel livet. Specifikation 2 viser desuden at medianindkomsten ikke har en selvstændig effekt på hvor ofte de rigeste nyder livet, når man kontrollerer for lighed. Side 10 af 11

11 TABEL A4: ESTIMATIONSRESULTATER, SAMMENHÆNG MELLEM ULIGHED OG HVOR OFTE DE RIGESTE HAR VÆRET KEDE AF DET DEN SENESTE UGE Ulighed (S80/S20) Indkomst for de rigeste (9. decil) i hvert land i 1000 Specifikation 1 Specifikation 2 (0,082 (0,063 (0,022) a (0,028) b (0,00526 (0,003) c R 2 0,35 0,46 Antal observationer Forklaret variabel: Svar på spørgsmålet Hvor lang tid i løbet af den seneste uge, har du været ked af det med svar mulighederne 1: På intet eller næsten intet tidspunkt, 2: Nogle gange, 3: For det meste, 4: Hele tiden eller næsten hele tiden. Gennemsnitligt svar for den rigeste femtedel i hvert land. Observationer: Antal lande a Variablen er signifikant på 0,1 %-niveau. b Variablen er signifikant på 5 %-niveau. c Variablen er signifikant på 10 %-niveau. Kilde: Cevea på baggrund af ESS 2012 og Eurostat Både specifikation 1 og 2 forudsiger, at jo mere ulige et land er, jo oftere har de rigeste følt sig kede af det. Dette gælder også når man i specifikation 2 kontrollerer for, hvor mange penge de rigeste har. Side 11 af 11