Byggeprogram Ombygning af gl. skadestue til OP-stuer i Aabenraa Senest ajourført den 4. september 2007 Side 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 0 VEJLEDNING 5 1 GENEREL BESKRIVELSE 7 1.1.1 Projektets formål 7 1.1.2 Overordnet beskrivelse af institutionen 7 1.1.3 Behov og funktion 7 1.1.4 Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger 7 1.2 Bygherrens interne projektorganisation 7 1.3 Overordnede arealkrav 8 1.4 Budgetramme 8 2 STAMOPLYSNINGER 8 2.1 Beliggenhed og grundens data 8 2.2 Arealforhold 8 2.3 Myndighedsforhold 9 2.3.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold 9 2.3.2 Bygningsmyndighed 9 2.3.3 Andre myndigheder 9 2.4 Forsyningsmæssige forhold 9 2.4.1 Varme 9 2.4.2 Vand 9 2.4.3 El 9 2.4.4 Afløb 10 2.4.5 Køling 10 2.4.6 Luftarter 10 2.4.7 Sprinkling 10 2.4.8 Telefon 10 2.4.9 Antenne 10 2.4.10 Affaldshåndtering 10 2.5 Oplysninger om eksisterende bygninger på grunden 10 3 FUNKTIONELLE KRAV 11 3.1 Disponering af byggegrunden 11 3.1.1 Terræn og haveanlæg 11 3.1.2 Adgangsveje 11 3.1.3 Parkering 11 3.2 Disponering af bygninger 11 3.2.1 Rumoversigt 11 3.2.2 Tilgængelighed for handicappede 12 3.2.3 Teknikrum 12 3.2.4 Adgang til installationer 12 3.2.5 Vådrum 12 3.2.6 Loft og skunkrum 12 Side 2
3.3 Lydkrav 12 4 TEKNISKE KRAV 14 4.1 (0) Generelt 14 4.1.1 (01) Projektmateriale 14 4.1.2 (02) Kvalitet 14 4.1.3 (05) Udtørring 14 4.2 (1) Bygningsbasis 14 4.2.1 (10) Jordbundsforhold 14 4.2.2 (12) Fundamenter 14 4.2.3 (13) Terrændæk 14 4.3 (2) Primære bygningsdele 14 4.3.1 (21) Ydervægge 14 4.3.2 (22) Indervægge 14 4.3.3 (23) Dæk 15 4.3.4 (24) Trapper og ramper 15 4.3.5 (26) Altaner 15 4.3.6 (27) Tage 15 4.3.7 (28) Øvrige primære bygningsdele 15 4.4 (3) Kompletterende bygningsdele 15 4.4.1 (31) Ydervægge, komplettering 15 4.4.2 (32) Indervægge, komplettering 16 4.4.3 (33) Dæk, komplettering 17 4.4.4 (34) Trapper, komplettering 17 4.4.5 (35) Lofter, komplettering 17 4.4.6 (36) Altankomplettering 17 4.4.7 (37) Tage, komplettering 17 4.5 (4) Overflader 17 4.5.2 (40) Belægninger og beplantninger i terræn 17 4.5.3 (41) Udvendige vægoverflader 17 4.5.4 (42) Indvendige vægoverflader 18 4.5.5 (43) Gulve, overflader 18 4.5.6 (44) Trapper og ramper, overflader 18 4.5.7 (45) Lofter, overflader 18 4.5.8 (46) Altaner, overflader 18 4.5.9 (47) Tage, overflader 18 4.6 (5) Ventilation og VVS 18 4.6.2 (5)2 Forsyninger 18 4.6.3 (50) VVS-anlæg, terræn 19 4.6.4 (52) Afløb og sanitet 19 4.6.5 (53) Vandinstallation i bygning 19 4.6.6 (55) Køling 19 4.6.7 (56) Varmeinstallation i bygning 20 4.6.8 (57) Ventilation 20 4.6.9 Ventilation, rumoversigt 21 4.7 (6) El og mekaniske anlæg 21 Side 3
4.7.1 (60) Elanlæg terræn 22 4.7.2 Generelt 22 4.7.3 (63) Lavspænding 22 4.7.4 (64) Elektronik og svagstrøm 22 4.7.5 (66) Transportanlæg, leverance 23 4.7.6 (68) Øvrige Anlæg 23 4.8 (7) Inventar 23 4.8.1 (70) Inventar i terræn 23 4.8.2 (71) Teknisk inventar 23 4.8.3 (72) Tavler og skilte 23 4.8.4 (73) Opbevaringsmøbler 23 4.8.5 (74) Bordmøbler 24 4.8.6 (75) Siddemøbler 24 4.8.7 (76) Liggemøbler 24 4.8.8 (77) Boligtekstiler og afskærmninger 24 4.8.9 (78) Øvrigt inventar 24 4.9 (8) Øvrige bygningsdele 24 5 ADMINISTRATIVE KRAV 25 5.1 Prisoverslag 25 5.1.1 Totaløkonomisk beregning 25 5.2 Fordeling på overslagsår 25 5.3 Afledte tekniske driftsudgifter 26 5.4 Udbudsform 26 5.5 Arbejdets videreførelse 26 5.6 Tidsplan 27 Særlige litteraturhenvisninger: 29 Side 4
0 VEJLEDNING Formålet med nærværende Paradigma for Byggeprogrammer er at give ensartede retningslinier for udarbejdelse af byggeprogram ved fremtidige byggerier for Region Syddanmark. Paradigmaet skal således betragtes som et standardbyggeprogram. Det konkrete program til en aktuel byggesag udarbejdes på basis af nærværende paradigma. Standardbyggeprogrammet er udarbejdet således, at alt der er skrevet med kursiv skrift er en egentlig vejledning, der ikke skal indføres i det færdige byggeprogram for den enkelte sag. Overskrifter og sidedisponering, der er skrevet med normal skrift, skal altid følges. Dette gælder også afsnit, hvor indholdet er beskrevet med normal skrift. Det, som er skrevet med normal skrift, er Region Syddanmarks generelle krav for alle bygninger og må derfor ikke slettes. Hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt i den aktuelle byggesag, skal krav, der ikke kan opfyldes, anføres med gennemstreget skrift. Såfremt der i dette paradigma er en overskrift, som udelukkende er beskrevet med kursiv skrift, og der i det konkrete program ikke skal beskrives noget under dette punkt, kan denne overskrift fjernes uden gennemstregning. I MS Word kan indholdsfortegnelse og indeks redigeres automatisk ved at markere området og trykke på højre museknap og herefter vælge opdater felt. Hvis der er ændret i overskrifter eller der i øvrigt er problemer med opdateringen markeres feltet opdater alt. Side 5
Nogle printere har en anden sideinddeling end dokumentet. Derfor skal man vælge menuen Funktioner Indstillinger fanebladet udskriv og markere felterne opdater felter og Opdater kæder : For at lette overskueligheden af hvad, der er beskrevet specielt til den aktuelle byggeri skal tekst skrevet af de projekterende skives med tydeligt afvigende font fra Arial 10 pkt. Det henstilles til de projekterende, at programmet trykkes på begge sider. Side 6
1 GENEREL BESKRIVELSE 1.1 Grundlag Sønderjyllands Amtsråd meddelte på mødet den 2.oktober 2006 anlægsbevilling på 6,512 mio. kr. til projektet ombygning af tidligere skadestue til OP stuer og afsatte rådighedsbeløb i 2006 og 2007 hertil. Sagen blev efterfølgende godkendt af Forberedelsesudvalget i mødet den 9. november 2006. Det blev besluttet at afsætte rådighedsbeløb i 2007 samt at projektet skulle indgå i Forberedelsesudvalgets samlede prioritering af anlægsmidler i 2007. På regionens anlægsbudget er der således afsat 6,717 mio. kr, til dette anlægsprojekt. 1.1.1 1.1.2 1.1.3 1.1.4 1.2 Projektets formål Den tidligere skadestue på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, ligger i umiddelbar tilknytning til operationsafdelingen og er placeret således, at den naturligt knytter sig til operationsgangen. Ombygningen tager hensyn til at operationer, der i dag foregår i små endoskopistuer, kan foretages på stuer, der arbejdsmiljømæssigt lever op til Arbejdstilsynets krav, idet de nævnte endoskopistuer er for små. Disse stuer egner sig ikke som operationsstuer til operationer, der kræver et omfang af apparatur og udstyr. Arbejdspladsvurderinger bekræfter disse oplysninger, idet Arbejdsmiljøloven ofte tilsidesættes. Overordnet beskrivelse af institutionen Sygehus Sønderjylland, Aabenraa er et af regionens nyeste sygehuse og er indviet i 1992. Sygehuset er beliggende på adressen Egelund 10 umiddelbart i Aabenraas vestlige udkant og med gode og direkte adgangsveje til både det lokale og regionale/nationale vejnet samt til jernbanenettet i Rødekro. Sygehuset er akut sygehus for Sygehus Sønderjylland og ligger centralt placeret i forhold til de store indfaldsveje og motorvej. Sygehuset har 150 sengepladser til forskellige specialer og almen medicin. I forbindelse med ombygning af sygehuset fra selvejende institution til akut sygehus, er der sket tilbygning af en stor centerskadestue og udvidelse af røntgen afdeling. Det er i forbindelse med akut funktionen, nødvendigt at udvide antallet at regulære operationsstuer der opfylder kravene til arbejdsmiljø. Ombygning sker i den gamle skadestue der har stået delvis ubrugt hen siden ultimo 2005. Behov og funktion Der etableres 2 moderne, multianvendelige operationsstuer på hver ca. 48 m 2, der via deres fleksibilitet kan anvendes til såvel små, ambulante indgreb, som større stationære operationer, bortset fra større ortopædkirurgiske operationer, der kræver laminær airflow. Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger De 2 operationsstuer placeres i umiddelbar forlængelse af de eksisterende 5 operationsstuer og opbygges i samme moduler, der sikrer ensartethed og god logistik. Der skal påregnes nedtagning af lofter i de omkring liggende gangarealer. Bygherrens interne projektorganisation Projektgruppen har følgende deltagere: Sygehus Sønderjylland: Sekretariats- og logistikchef Bo A. Andersen Teknisk centerchef Poul Ertzinger/teknisk chef Erik Hummel Afdelingsledelsen anæstesiafdelingen Afdelingssygeplejerske Pia Kirkegaard Sikkerhedsrepræsentant OP Hygiejnesygeplejerske Sundhedsstaben, Konsulent Ulrich Heide Køhler Side 7
Arkitekt Liane Schwarz, BYG Totalrådgiver, arkitekt Jørn Held, Arkitektfirmaet C. F. Møller, 1.3 1.4 Overordnede arealkrav (Liane) Arealet der ombygges udgør ca. 150 m 2 og der skal påregnes nedtagning af lofter i de omkring liggende gangarealer. Budgetramme Der er afsat 6.717 mio.kr i 2007. 2 STAMOPLYSNINGER (Liane) 2.1 Beliggenhed og grundens data Adresse Egelund 10, Aabenraa Matrikelbetegnelse Matrikel nummer 2387 Ejerlavsbetegnelse Kolstrup under Aabenraa Grundareal Samlet grundareal er på 281.322 m 2 Zonestatus Byzone Sygehuset er taget i brug i 1992 og indeholder 3 bygninger, hvoraf hovedbygningen udgør selve hospitalet med behandlingsafsnit og sengeafsnit. Denne bygning er meget markant og udført i gule teglsten. Teknisk afdeling indeholder værksteder. Lagerrum og kontorer samt sygehusets kapel. Denne bygning er opført i samme bygningsstil som selve sygehuset. Vest for tekniskafdeling er opført en lagerbygning, denne bygning er opført i stålprofilplader. Grundens data Servitutter og tinglyste rettigheder, som bilag vedlægges udskrift af ejendommens blad i Tingbogen. Vurderingsoplysninger: Vurderings år: 2002 Grundværdi: kr. 16.646.400 Ejendomsværdi kr. 386.000.000 Geoteknik Der er gennemført geotekniske sonderinger i området, men da denne sag er en ombygningssag er de geotekniske data uvæsentlige. Forurening Der er registeret forurening på en del af arealet, men da dette er en ombygningssag udgår rapporten. Fortidsminder Fortidsminder skal anmeldes til Haderslev museum, men da dette er en ombygningssag udgår punktet. 2.2 Arealforhold Relevante eksisterende arealforhold angives såsom: Grundareal er 281.322 m 2 Bebygget areal,24.554 m 2 Etageareal, 15.610 m 2 Kælderareal, 3.180 m 2 Side 8
Data på nuværende bygninger kan opgives af Region Syddanmarks bygningsafdeling. 2.3 Myndighedsforhold 2.3.1 Byplan og lokalplanmæssige forhold For sygehuset er følgende planer gældende: Plannummer: 2.17-M021-30 2.17-M021-30 Plantype Kommune- og delplaner, Kommuneplan/rammeområder Kommune- og delplaner, Lokalplan 2.3.2 Bygningsmyndighed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Generelt ønsker Region Syddanmark, at der ikke søges dispensation fra bygningslovgivningen, men såfremt der undtagelsesvis søges dispensation, skal dette angives. Dette kan fx være overordnede krav som bebyggelsesprocent, højdegrænseplan o.lign. Der søges dispensation for følgende: Angiv Intet eller hvad, hvorfor og hvilke bestemmelser, der skal søges dispensation for. 2.3.3 Andre myndigheder Angivelse af andre relevante myndigheders adresse og telefonnr. samt i hvilket omfang der skal ansøges hos disse. Disse myndigheder kan fx være: Arbejdstilsynet Naturklagenævnet, Skov og Naturstyrelsen, Naturbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 Bygningsmyndigheden Levnedsmiddel- og miljøkontrollen Særlige godkendelsesmyndigheder, Statens strålehygiejniske institut, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001 2.4 Forsyningsmæssige forhold 2.4.1 2.4.2 2.4.3 Varme Sygehuset er forsynet med varme fra Aabenraa Fjernvarmeværk. Sygehuset har ikke egen nødforsyningscentral, men til at sikre sygehuset ved eventuel nedbrud/nedbrud på fjernvarmeværket er der etableret et nødreservoir. Ved eventuel nedbrud af varmeforsyning fra fjernvarmeværket, indkobles et særskilt forsyningspumpe i nødreservoir, således fjernvarmeforsyningen til sygehuset opretholdes uændret denne nødpumpe er tilkoblet sygehusets nødstrømsanlæg. Vand Vandforsyningsledninger i terræn. Særskilt tegning kan rekvieres. El Sygehuset er tilsluttet ESS Elforsyningsselskaber Sønderjylland Syd. en nuværende forsyning går via den primære hovedtavle i teknisk afdeling, der er sikret med 1250 A til et 15KV koblingsfelt (der er tilsluttet højspændingsforbindelse), dette koblingsfelt går videre til yderligere et 15KV koblingsfelt og herfra videre til to transformere 15/0,4KV-800 kva Side 9
opkoblet på primære hovedtavler i behandlingsbygningen. Til sikring af sygehuset ved udfald på det offentlige net, er dels etableret et no-break anlæg, dels et nød generatoranlæg. 2.4.4 2.4.5 2.4.6 2.4.7 2.4.8 Afløb Afløbsinstallationer for eksisterende hospital kan rekvireres på tegning. Køling Ingen bemærkninger Luftarter Sygehuset har egen forsyning af medicinske gasser, her anført som hhv. ilt, trykluft, sug og kvælstofforilte. Den kommende ombygning skal tilsluttes denne struktur, og del skal vurderes hvorvidt de eksisterende hovedforsyningsledninger kan trække en kommende udvidelse, eller der skal skal fremføres supplerende hovedforsyning fra tankgård. Sprinkling Der skal indledes forhåndsdialog med bygningsmyndigheden for at fastlægge strategien for brandsikring af bygningen. Strategien skal indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau i forhold til bygningens anvendelse. Telefon Telefonnettet er tilsluttet forsyningsliner, tegning kan rekvieres. Nuværende operatør er: TDC 2.4.9 2.4.10 2.5 Antenne Sygehuset har sit eget antenneanlæg, hvor der er mulighed for at nedtage signaler. Eksisterende net udvides ikke. Affaldshåndtering Udgår af programmet. Oplysninger om eksisterende bygninger på grunden Bygningsafdelingen kan levere tegninger over bygningerne. Side 10
3 FUNKTIONELLE KRAV (CFM) 3.1 Disponering af byggegrunden inde midt i den eksisterende bygning. 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.2 Terræn og haveanlæg inde midt i den eksisterende bygning. Adgangsveje inde midt i den eksisterende bygning. Parkering inde midt i den eksisterende bygning. Disponering af bygninger 3.2.1 Rumoversigt Der etableres 2 moderne, multianvendelige operationsstuer på hver ca. 40 m2, med tilhørende birum. Rumprogram, Antal Rumbetegn Funktionsoversigt Specielle krav Nettoareal else 2 Op-stuer Multianvendelige op-stuer hygiejnekrav Ca. 42 m² 2 Forberedels Indsovning/forberedelse samt hygiejnekrav Ca. 20 m² esrum omladning af patienter 1 Reng.rum Rengøring af op-stuer (evt. hygiejnekrav Ca. 13 m² rengøring af instrumenter) 1 Depot Deponering af sterilgods (evt. hygiejnekrav Ca. 22 m² klargøring af oprationsopdækninger) 1 Depot Deponering af sterilgods (evt. hygiejnekrav Ca. 14 m² klargøring af oprationsopdækninger) 1 Lægevask Fælles lægevask for i alt 4 pers. hygiejnekrav Ca. 12 m² samtidig 1 Toilet Personaletoilet på ren operationsgang for op-personale Ca. 2 m² Nettoareal i alt 187 m² Samlet ombygningsareal Ca. 380 m² Excl. teknik og install.arealer Bruttoareal i alt Ca. 380 m² 3.2.2 Tilgængelighed for handicappede Side 11
Bygningen skal indrettes efter de til en hver tid gældende bestemmelser udarbejdet af Dansk center for tilgængelighed, Statens Byggeforskningsinstitut, Tilgængelighedsbestemmelser fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet og Bygningsreglementet. I forbindelse med indretning af sygehuse, indarbejdes særlige retningslinier anvist i vedlagt materiale på den enkelte institution. 3.2.3 3.2.4 3.2.5 3.2.6 3.3 Teknikrum Eksisterende teknikrum ombygges/ændres således at de nye operationsstuer kan fungere optimalt. Adgang til installationer Føringsveje skal disponeres således, at der er god adgang til installationer for vedligeholdelse og reparation. Under henvisning til den enkelte institutions særlige funktionskrav, herunder mærkning. Vådrum Alle vådrum skal indrettes efter gældende bestemmelser og anvisninger, her med særlig henvisning til Arbejdstilsynets bestemmelse om Faste arbejdssteders indretning, Sygehusets særlige manualer og regionens hygiejne standard. Personaletoiletter og omklædningsfaciliteter skal placeres centralt for de enkelte funktioner. For at optimere sikkerhed mod fugt opbygges inspicerbare konstruktioner i tag og vådrum. Der anvendes ikke let nedbrydelige materialer i vådrum. Loft og skunkrum Adgang til loftsrum skal ske via let betjente lemme med folde/skydestiger, og der skal etableres gangbro frem til og rundt om tekniske installationer. Eventuelle skunkrum skal kunne inspiceres via lemme og opfylde Arbejdstilsynets krav til arbejdsstillinger. Der skal monteres orienteringslys i både skunk og loftsrum. Lydkrav Generelt udføres lydregulering og lydisolering svarende til BR 95. For rum, der ikke kan sidestilles med tilsvarende rum i Bygningsreglementet, gælder at mellem alle rum, hvori der opholder sig mennesker, skal der tilvejebringes en luftlydsisolation R w på mindst 45 db (svarende til en 11 cm muret væg med puds på begge sider). Der redegøres for krav til luftlydsisolation, efterklangstid og trinlydsdæmpning i rum, der ikke er omfattet af BR 95. Der skal i rumdiagrammet angives hvilke funktioner, der kræver særlige lyd-, lys-, vibrations- og indeklimaforhold. Lydmålinger skal tages for, at sikre en reducering af lyd gennem klimaskærm, installationer og mellem opholdsrum. Der skal angives i hvilket omfang, der skal foretages lydmålinger. Lydmålingerne skal foretages af et uvildigt firma. Side 12
4 TEKNISKE KRAV (CFM) 4.1 4.1.1 (0) Generelt Byggematerialer med indhold af kemiske stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens lister over uønskedes stoffer skal begrænses. Produkter og materialer, der har berøring med indeklimaet, skal fortrinsvis vælges indeklimamærkede. Der skal vælges installationer, som medfører mindst muligt ressource forbrug i driftsfasen, lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. (01) Projektmateriale Til bygherrens foreløbige vurdering af projektet kræves mindst projektmateriale svarende til Byggeprogram og dispositionsforslagsniveau, som angivet i Byggeregler gældende for Region Syddanmark. Oplysninger til Drifts- og vedligeholdelsesvejledningen ajourføres med de oplysninger, der er tilgængelige ved afslutningen af hver enkelt fase. 4.1.2 (02) Kvalitet Til grund for projektering og udførelse skal - udover generelle normer og forskrifter - lægges SBI - publikationer, BPS - detaljer, Byg - Erfa blade (kan ses på adressen: www.byg- Side 13
erfa.dk), Byg - Erfa nøgle, leverandørforskrifter samt særlige specifikke manualer for den enkelte driftsenhed. 4.1.3 (05) Udtørring I forbindelse med økonomi og tidsplan skal der tages hensyn til Region Syddanmarks krav til udtørring, som er nærmere defineret i Standard projektforslag. Såfremt materialeleverandøren af overfladebehandlingen eller belægningen har andre krav til fugtindhold i underkonstruktionen skal disse følges. 4.2 (1) Bygningsbasis 4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.3 (10) Jordbundsforhold inde midt i den eksisterende bygning. (12) Fundamenter inde midt i den eksisterende bygning. (13) Terrændæk inde midt i den eksisterende bygning. (2) Primære bygningsdele 4.3.1 4.3.2 (21) Ydervægge inde midt i den eksisterende bygning (22) Indervægge Opbygges som lette indervægge som eksisterende. 4.3.3 4.3.4 4.3.5 4.3.6 (23) Dæk Der etableres nyt dæk over eksisterende elevator (24) Trapper og ramper inde midt i den eksisterende bygning (26) Altaner inde midt i den eksisterende bygning (27) Tage inde midt i den eksisterende bygning 4.3.7 4.3.7.1 (28) Øvrige primære bygningsdele (28)1 Installationsskakte Der redegøres for ønsker eller krav. Installationsskakte skal være tilgængelige for inspektion i hele deres længde. Side 14
Såfremt vandrette installationskanaler ikke er tilgængelige føres vandbærende installationer i bygning i fodringsrør, således at eventuelle utætheder kan observeres og udskiftning af installation kan foretages uden ophugning og/eller optagning af gulve. 4.4 4.4.1 4.4.1.1 (3) Kompletterende bygningsdele Ved anvendelse af materialer hvor der er risiko for afgasning til indeklimaet, skal der indhentes erklæring fra leverandøren om produkternes afgasning. Det produkt med mindst afgasning i driftsperioden vælges. (31) Ydervægge, komplettering (31)1 Vinduer og døre Der redegøres for ønsker eller krav til: Vinduer, disponeres for mest mulig udnyttelse af gode dagslysforhold Evt. børnesikring af vinduer Hindre blænding, uden at udsynet forringes Yderdøre. Automatiske døre, præcisering af hvor der skal monteres dørpumper, elbetjente døre eller døre betjent med sensor. Evt. sikkerhedsglas (Se retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas udgivet af Glas Branche Foreningens Teknik- og miljøudvalg). Evt. solfilterglas. Dør- og vinduesleverandør skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning fx DVC. 4.4.1.2 (31)2 Sikring mod indbrud Der angives i hvilket omfang, der skal installeres tyverialarm eller anden form for tyverisikring, fx rum uden vinduer til opbevaring. 4.4.1.3 (31)3 Låse Der redegøres for ønsker eller krav til låse. Låsesystemet tilpasses den enkelt institution (eleller kortbetjente låsesystemer). 4.4.1.4 (31)4 Sålbænke vinduesbundstykker og afdækninger inde midt i den eksisterende bygning 4.4.1.5 (31)5 Solafskærmning inde midt i den eksisterende bygning 4.4.2 4.4.2.1 4.4.3 4.4.4 (32) Indervægge, komplettering (32)1 Døre mv. Krav til døre er ikke endnu ikke afklaret (33) Dæk, komplettering Krav til gulve er endnu ikke afklaret (34) Trapper, komplettering inde midt i den eksisterende bygning. Side 15
4.4.5 4.4.6 4.4.7 4.5 (35) Lofter, komplettering Krav til lofter er endnu ikke afklaret (36) Altankomplettering inde midt i den eksisterende bygning.. (37) Tage, komplettering inde midt i den eksisterende bygning. (4) Overflader 4.5.1.1 (4)1 Generelt Alle overflader skal være glatte, således at der ikke kan ophobes støv. Væggene skal kunne tåle afvaskning med almindeligt rengøringsmiddel. I specielle områder skal væggene kunne tåle desinfektion med hospitalssprit 70 %. Bag håndvaske skal overfladen kunne tåle langvarig påvirkning af koncentreret sæbe. 4.5.2 4.5.3 4.5.4 (40) Belægninger og beplantninger i terræn inde midt i den eksisterende bygning. (41) Udvendige vægoverflader inde midt i den eksisterende bygning. (42) Indvendige vægoverflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet. Vægbeklædning fastlægges i øvrigt under hensyntagen til såvel hygiejniske som lydmæssige og klimatiske forhold, samt til den underliggende konstruktion, herunder også til de ansattes og brugernes velvære og befindende. Beklædning/behandling på alle skillevægge skal være robust og holdbar overfor såvel mekaniske som rengøringsmæssige påvirkninger, der er normalt forekommende på en institution. 4.5.5 (43) Gulve, overflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet. Gulve vælges ud fra hensynet til den aktuelle anvendelse, herunder hensyn til slidstyrke, skridsikkerhed, hygiejnekrav, indeklimahensyn, statisk elektricitet mv. I bade- og omklædningsrum samt rengøringsrum og toiletter skal gulvbelægningen være af skridsikker vinyl med sokkelhulkehl eller af skridsikre klinker med sokkelhulkehl. 4.5.6 4.5.7 (44) Trapper og ramper, overflader inde midt i den eksisterende bygning. (45) Lofter, overflader Der redegøres for ønsker eller krav i det omfang, der ikke kan redegøres for dette i rumskemaet fx. ovenlystilsætninger, lister, indfatninger mv. Side 16
4.5.8 4.5.9 4.6 (46) Altaner, overflader inde midt i den eksisterende bygning. (47) Tage, overflader inde midt i den eksisterende bygning. (5) Ventilation og VVS 4.6.1.1 (5)1 Generelt Ved udformning, materialevalg og placering i bygning/terræn skal installationerne sikres lang levetid. Desuden skal renholdelse, vedligeholdelse og reparation/udskiftning kunne foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele og befæstede arealer. Ressourceforbruget i byggefasen og i det færdige program skal minimeres. Bygningers energiforbrug skal opfyldekravene til A2 alternative A1) i energimærkningsordningen EMO. Der skal foreligge skriftlig information til brugerne til de forskellige foranstaltninger til begrænsning af energiforbruget for fjernaflæsning 4.6.2 (5)2 Forsyninger Hovedledninger skal dimensioneres under hensyntagen til kendte og sandsynlige fremtidige udvidelser. Alle hovedmålere skal være forberedt/udført for fjernaflæsning. Bi-målere skal være forberedt/udført for fjernaflæsning, udføres efter behov. 4.6.2.1 Vandforsyning Hovedforsyning indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målertype og placering aftales med vandforsyningsselskabet og i henhold til vandforsyningsregler. Målere skal være forberedt/udført for fjernaflæsning. 4.6.2.2 Varmeforsyning, fjernvarme Hovedforsyning for fjernvarme indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målerplacering og type aftales med varmeforsyningsselskabet. Målere skal være forberedt/udført for fjernaflæsning. 4.6.2.3 Varmeforsyning, egen kedelcentral Naturgas: Hovedforsyning for naturgas indføres i VVS-central, hvor målerarrangement placeres. Målerplacering og type aftales med varmeforsyningsselskabet. Hovedmåler skal være forberedt for fjernaflæsning. Fyringsolie Der etableres tankanlæg for fyringsolie. Der etableres forbrugsmåler på forsyningen af fyringsolien til kedlen. Måleren skal være forberedt for fjernaflæsning. 4.6.2.4 (5)3 Teknik- og VVS-centraler Der skal disponeres således, at installationerne sikres god tilgængelighed, og således at Side 17
der er plads til kendte og sandsynlige udvidelser. Se pkt. 4.3.7.1. 4.6.2.5 (5)4 Overvågningsanlæg Der etableres automatisk overvågning af væsentlige funktioner i de tekniske anlæg. I afsnit (64)5 er angivet overvågningsomfang og opdeling i alm. og kritiske alarmer. 4.6.3 4.6.3.1 4.6.4 4.6.4.1 4.6.5 4.6.6 4.6.7 (50) VVS-anlæg, terræn Der redegøres for ønsker og krav. (50)1 Varmeledninger, fjernvarme Der redegøres for ønsker og krav. (52) Afløb og sanitet Undersøgelse af lønsomheden for brug af renset grundvand med opsamlet regnvand. Der redegøres for ønsker og krav. (52)1 Tagrender og nedløb Der redegøres for ønsker og krav. (53) Vandinstallation i bygning Der redegøres for ønsker og krav. (55) Køling Det skal sikres at der ikke kan ske opvarmning og køling samtidig. Der redegøres for ønsker og krav. (56) Varmeinstallation i bygning Der skal ved udformning og dimensionering af varmeanlægget, radiatorer og automatikanlæg sikres mulighed for stor afkøling af vandet i varmeanlægget. Der skal udover angivne krav i Bygningsreglementet BR 95 sikres, at anlægget kan reguleres således, at der opnås en afkøling på mindst 30 o C, ved en fremløbstemperatur på 60 o C. Evt. minimumskrav fra forsyningsselskaberne skal altid opfyldes. Radiator/vameflader skal dimensioneres til denne afkøling og fremløbstemperatur. Anlægget skal udformes således, at rørene kan udskiftes uden eller med mindst mulig opbrydning i gulve. Samlinger i strøgulve accepteres ikke. Rør under strøgulve skal isoleres, således at såvel normens som gulvleverandørens krav opfyldes. Der skal anvendes automatiske strengreguleringsventiler. Der skal installeres afspærringsventiler og aftapningsmulighed for hver bygningsafsnit eller etage, eller efter aftale med driftspersonalet. Opvarmning baseres på radiatorer styret via CTS. Radiatorer skal være rengøringsvenlige også på bagsiden og overfladebehandlingen skal kunne tåle våd rengøring med almindelig rengøringsmiddel. I bade- og omklædningsrum skal etableres gulvvarme. Ved påfyldning af anlægsvand skal dette være behandlet for minimum af korrision. 4.6.8 (57) Ventilation Ventilation skal generelt udføres i henhold til den aktuelle rumklasse og risikoen for luftbåren smitte/infektion Statens Serum Institut: Desinfektion i Sundhedssektoren. Side 18
Seneste reviderede udgave. P.t. 7. reviderede udgave. Ventilation udføres som behovsstyret mekanisk ventilation og naturlig ventilation med varmegenindvinding. Ventilation udføres som reguleringsvenlig kombination af mekanisk og naturlig ventilation under hensyn tagen til de enkelt lokales funktion. Da kravene er meget specifikke fra rumtype til rumtype, skal der ofres megen opmærksomhed på opdelingen i anlægstyper (herunder også principper for hybridventilation, og forslagsstiller skal disponere anlæg og rum ud fra disse hensyn. 4.6.8.1 Ventilation, forsyningsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres så der opnås den mest hensigtsmæssige drift. Alle anlæg skal være med separat indblæsnings- og udsugningsventilatorer, separat friskluft- og afkastfiltre med varmegenvinding. Filtre i centrale anlæg skal indbygges i henhold til kravene for den aktuelle rumkategori. Varmevekslere skal være af krydsvekslertypen. I områder, hvor smitte- og infektionsrisiko er stor, skal varmevekslingen foregå ved hjælp af væskekoblede batterier. 4.6.8.2 Ventilation, distributionsanlæg Alle kanaler skal udføres i varmt galvaniseret stålplade. Kanalsystemet skal tilstræbes udført med spiralfalsede kanaler. Kun hvor pladskrav gør det nødvendigt accepteres firkantede kanaler (gælder ikke nybyggeri). Kanalsystemet skal udføres med mindst muligt tryktab. 4.6.8.3 Ventilation, forbrugsanlæg Alle ventilationsanlæg skal udstyres med automatikanlæg med minimum følgende faciliteter: Tidsstyring Individuel behovsstyring Temperaturstyring, alternativt CO 2 styring, må ikke overstige 1000 ppm Ventilatorstyring, trinløs hastighedsregulering Modulerede by-pass over varmeveksler Varmefladestyring Frostsikring af varmeflade Tilisningsvagt på varmeflader Filtervagt Brandtermostater Registrering af driften Alle driftsalarmer skal signalers på betjeningspanel placeret efter aftale med driftspersonalet Automatikanlægget skal som hovedregel være tilsluttet CTS-anlæg, som minimum være forberedt for tilslutning til CTS-anlæg. 4.6.9 Ventilation, rumoversigt Rumoversigt: Der skal udarbejdes et skema for eksempel svarende til nedenstående eksempel: Side 19
Rumtype Person belastnin g Luftskifte /-renhed Lydkrav Bemærkninger Undervisningsrum 20 1) Foredragssal 150 2) Køkken 15 h -1 Værksteder 4 h -1 Bad/omklædning 4 h -1 Toiletter/rengøring 36 m³/h Sengestuer Skyllerum CAS 3. udgave 1996 og CAS-nyt 98-juli 2003 CAS 3. udgave 1996 pg CAS-nyt 98 juli 2003 1): 5 l/s pr. person + 0,4 l/s pr. m² gulvareal (BR-krav) 2): Baseret på TSBI-beregninger Kanaler og armaturer i ventilationsanlæg skal udføres, så lyd-dæmpningen svarer til den krævede dæmpning mellem rum. Miljøstyrelsens vejledende krav til ekstern støjniveau overholdes. 4.7 4.7.1 4.7.2 4.7.2.1 4.7.2.2 4.7.2.3 4.7.3 4.7.4 (6) El og mekaniske anlæg Elmålere skal kunne fjernaflæses. (60) Elanlæg terræn Generelt Ved udformning, materialevalg og placering i bygning/terræn skal installationerne sikres lang levetid. Energiforbruget skal opfylde kravene til A2 (A1) mærkning i energimærkningsordningen EMO. (60)1 Ledningsanlæg udenfor bygning Der redegøres for ønsker og krav vedrørende: Ledninger for lavspændingsanlæg Ledninger for elektronik- og svagstrømsanlæg Ledninger for øvrige elanlæg (60)2 Belysningsanlæg Der redegøres for ønsker og krav. (60)3 Installation for anlæg under terræn Der redegøres for ønsker og krav. (63) Lavspænding Der redegøres for ønsker og krav. (64) Elektronik og svagstrøm Der redegøres for ønsker og krav til: Dør-/porttelefonanlæg Musik og højtaleranlæg Internt TV-anlæg og TV-overvågning Telefonanlæg, efter gældende standard i Region Syddanmark Side 20
Dataanlæg, efter gældende standard i Region Syddanmark Teleslyngeanlæg Alarmanlæg, kaldeanlæg, personsøgeanlæg, røgalarmer og røgalarmanlæg Sikringsanlæg (ABA ABDL-anlæg mv.) Stikledning, hovedledninger og tavler Lys og kraftinstallationer Levering op ophængning af belysninger Terrænbelysning Varslingsanlæg Nød- og panikbelysning, i det omfang det kræves af bygningsmyndigheden Hvidevarer Tyverianlæg Nødstrømsforsyning Tomrørsinstallation til EPJ Tilpasning af bygherreleverancer af apparatur og udstyr Alle el-installationer og el-forbrugende apparaturer skal opfylde højeste krav til energi besparelse Alle el installationer og el-forbrugende apparaturer skal opfylde krav om energibesparel se 4.7.4.1 (64)1 Antenneanlæg Der leveres og monteres tomrørsinstallation til nærmeste kabelbakke/kabelkanal. I rør fra dåse til føringsvej, monteres træktråd. Der etableres brugerklare antennestikdåser i alle rum, optegnelsen skal fremgå af rumoversigten. Der redegøres for ønsker og krav herunder mulighed for tilslutning til offentligt net anlægstype: stikledningsanlæg (lovkrav i boliger) eller sløjfeanlæg øvrige krav som beskrevet i projektforslag 4.7.5 (66) Transportanlæg, leverance Ved projektering af elevatorer skal der tages hensyn til etageareal og antal af personer, der skal transporteres. Alle elevatorer skal kunne indeholde en sengeliggende patient samt min. 2 personer udover de sengeliggende eller øvrige transportfunktioner der kan forekomme på de enkelte institutioner. Elevatorerne skal udføres og indrettes handicapvenligt og i henhold til henvisninger fra Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget, under De Samvirkende Invalideorganisationer. Alarm fra alarmkontakt skal overføres til aftales med den enkelte institution. For kommunikation med alarmcentral installeres skjult mikrofon/højtaler, som aktiveres ved tryk på hjælp-knap. Den nødvendige elektronik + ledninger til alarmcentral skal være inkluderet. Alle installationer skal placeres således, at kørestolsbrugere kan betjene panelet. Der installeres panikbelysning i loft med batteritid på min.12 timer. Alle funktionsknapper i elevatorstolen samt ved elevatordøre skal være forsynet med talefunktion. Elevator Handicaplift Der redegøres for ønsker og krav. 4.7.6 (68) Øvrige Anlæg Side 21
Varslingsanlæg. I henhold til myndighedskrav etableres varslingsanlæg, jf. Brandteknisk vejledning nr. 24. Brandsikring af boligbyggeri. Alle anlæg skal udarbejdes i samarbejde med de lokale myndigheder. Der redegøres for ønsker og krav. 4.8 (7) Inventar Region Syddanmark har ingen fælles indkøbspolitik, og det vides ikke p.t., hvornår en sådan er udfærdiget. Indkøb af inventar skal foregå i tæt dialog med Region Syddanmarks indkøbsafdeling og den enkelte institution. Inventarliste (se bilag 2) udfyldes i forbindelse med forvaltningens og brugernes inventarbehov. 4.8.1 4.8.2 4.8.3 4.8.4 4.8.5 4.8.6 4.8.7 4.8.8 (70) Inventar i terræn Der redegøres for ønsker eller krav. (71) Teknisk inventar Indkøb af apparatur, udstyr og andet teknisk inventar skal foregå i tæt dialog med Region Syddanmarks indkøbsafdeling samt den enkelte institution. Dette punkt vil som oftest fremstå som bygherreleverance, men med udførelse af tekniske installationer under entreprisen. (72) Tavler og skilte Der redegøres for ønsker eller krav til skiltning, oversigtstavler mv. (73) Opbevaringsmøbler Der redegøres for type og materialevalg til institutions inventarbehov. Krav til hygiejne, rengøringsvenlighed, Levnedsmiddelstyrelsen, Arbejdstilsynets krav om Faste arbejdssteders indretning, køkkeninventar og garderobeskabe mv., herunder specielle krav til handicapkøkkener og el-justering af bordhøjde. Alt inventar skal være af robust og gedigent kvalitet. Projektforslaget skal angive overordnet placering af løst og fast inventar. (74) Bordmøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg. (75) Siddemøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg. (76) Liggemøbler Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg. (77) Boligtekstiler og afskærmninger Alle tekstiler skal kunne vaskes ved 80 0 grader og opfylde hygiejnekravene til den enkelte institution. Der redegøres for eventuelle typer og materialevalg. 4.8.9 4.9 (78) Øvrigt inventar Der redegøres for eventuelle ønsker eller krav til fx.: Rumdækkende personlifte monteret i loft. Hydraulisk badekar. (8) Øvrige bygningsdele Side 22
Der redegøres for ønsker eller krav til eventuelle bygningsdele, der ikke naturligt hører under nogle af de foranstående punkter. 5 Side 23
6 ADMINISTRATIVE KRAV (Liane) Alle budgettal er eksklusive moms. 6.1 Prisoverslag Overslaget skal mindst indeholde følgende punkter: Beskrivelse Kr. Arealkøb 0 Grundudgifter 0 Håndværkerudgifter inkl. fast inventar 3.750.000 Løst inventar, specifikt bygherreleverancer 1.867.000 Udsmykning 0 Omkostninger incl. rådgiverhonorar 750.000 Vejrligsforanstaltninger 0 Uforudseelige udgifter 325.000 Samlede udgifter 6.717.000 Prisniveau: indeks 2007. 6.1.1 6.2 Totaløkonomisk beregning Der tages stilling til, i hvilket omfang der under projektforslagsfasen skal udføres totaløkonomiske beregninger, jf. BUR-rapport Totaløkonomi i beslutningsprocessen samt Erhvervs- og Boligstyrelsens 13 tips om totaløkonomi, rev. 08.03.2006. Fordeling på overslagsår Der angives, hvordan de samlede udgifter i pkt. 5.1 fordeler sig på de enkelte overslagsår. Overslagsår 2007 Kr. 2007 1.000.000 2008 5.717.000 Samlede udgifter 6.717.000 Prisniveau: Angiv reguleringsindeks. Side 24
6.3 Afledte tekniske driftsudgifter Der angives ikke de forventede forsyningsudgifter til forbrug opdelt på faste/variable afgifte, da dette er tale om en ombygning. Beskrivelse Kloak, vandafledning Vand Varme El Rengøring Forsikring, ejendomsskat Renovation Øvrige tekniske afledte Driftsudgifter Ved indeks Faste udgifter Variable udgifter I alt Prisniveau: Angiv reguleringsindeks. Der angives de forventede udgifter til vedligeholdelse og renovering. (Vejledende priser kan tages fra V&S-priser, drift og renovering. Beskrivelse Ved indeks 0-5 år 5-30 år Terræn, belægninger og beplantning Udvendig på bygning Indvendig i bygning Installationer Beregnet middelværdi 6.4 6.5 Udbudsform Sagen sendes ud nationalt i totalentreprise med tilbudsafgivelse den XXX. Arbejdets videreførelse Der redegøres for det videre projektforløb, beslutningsprocedure mv. Tidsplan fra CF Møller Side 25
6.6 Tidsplan (CFM) Der skal udarbejdes en tidsplan i Word med præcisering af vigtige deadlines og tidsfrister for projekter. Det viste eksempel er udført i programmet MS Project og viser det krævede detaljeringsniveau. Der gøres specielt opmærksom på, at der skal afsættes tid til udformning og godkendelse af lokalplan, screening af projektet og fornøden tid til udtørring. Opgave Godkendelse af bygg/disp. Socialudv. Godkendelse af bygg/disp. Økønomiudv. Godkendelse af bygg/disp. Amtsråd 2001 2002 D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N 23-01 05-02 23-02 Projektforslag Godk. af projektforslag i socialforvaltning 27-04 For og hovedprojekt Annoncering 23-07 Tilbudsperiode Licitation 23-08 Indstillingsskrivelse Soliditetsundersøgelse Godkendelse af licitationsresultat 06-09 Kontrahering Udførelse inkl. udtørring Mangeludbedring Afleveringsforretning 11-09 Side 26
Bilag: Tegningsliste Tegninger/dispositionsforslag Rumskema Inventarliste Jordbundsundersøgelser (geoteknisk rapport) Rapport fra forureningsundersøgelse Side 27
Særlige litteraturhenvisninger: Særlige litteraturhenvisninger Det gode badeværelse udgivet af Vejle Amt. Pjece med retningslinier for indretning af badeværelser til plejekrævende patienter på sygehusene, juni 2001, http://www.ckhm.dk, Den gode sengestue,,http://www.ckhm.dk Særlige AT vejledninger Vejledninger fra Sundhedsstyrelsen Særlige vejledninger fra Statens Serums Institut Bolig-, motor- og hjælpemiddeludvalget under de samvirkende invalideorganisationer Hygiejneregler for om- og tilbygning i Region Syddanmark, www. Regionsyddanmark.dk Håndbog fra Ribe Amts Hjælpemiddelcentral Egnet byggeri for ældre og handicappede 2001 http://www.ckhm.dk Særlige vejledninger og manualer for den enkelte driftsenhed Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, udgivet af Dansk Blindesamfund Miljøprojekt nr. 689, 2002, Miljøvurdering af byggeri. Miljøstyrelsen. Miljøvurdering af virkemidler i byggeri, Miljøstyrelsen Miljødeklarering og klassifikation af bygninger. Forslag til fremgangsmåde. By og Byg Dokumentation 014. 2001. http://www.sbi.dk/miljo-ogenergi/miljovurdering/miljoindikatorer-for-bygninger/miljodeklarering-og-klassificering-afbygninger/?searchterm=dokumentation%20014 Miljørigtig projektering af byggeri, Miljømål, virkemidler og målopfyldelse. By og Byg Resultater 021. 2002. http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/miljovurdering/miljorigtigprojektering-af-byggeri/miljorigtig-projektering-af-byggeri Kemi i byggeri. Miljøprojekt Nr. 1144. Miljøstyrelsen Januar 2007. http://www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio ner/2007/978-87-7052-356-1/html/helepubl.htm Notat om Miljøbevidst projektering og udførelse. Internt notat. Bygningsafdelingen. Side 28