ZENOBIA. Carl Nielsen i børnehøjde Koncert for mellemtrin

Carl Nielsen i børnehøjde Koncert for mellemtrin I denne sæson skal mellemtrinnet på jeres skole til koncert med folkemusikgruppen. Med musik og ord fortæller de tre musikere historien Carl Nielsens vej fra fattig musikersøn til Danmarks største komponist. Eleverne guides gennem et håndplukket udvalg af hans bedste sange samt eksempler fra den folkemusik, han som barn spillede med sin far. Viserne præsenteres i Zenobias egne nutidige arrangementer med vokal, harmonika og klaver, mens folkemusikdelen byder på livlige arrangementer med harmonika, trækbasun og klaver. Et forfriskende nyt bud på velkendte danske sange! Musikerne er: Louise Støjberg - sang, trækbasun Charlotte Støjberg - klaver, harmonika Mette Kathrine Jensen - harmonikaer Undervisningsmaterialet Materialet henvender sig til både musik og dansk og dykker ned i forskellige aspekter af komponisten Carl Nielsens liv og værk. Læs nærmere om de enkelte dele og opgaver på s. 1 i materialet. NB! Undervisningsmaterialet kan downloades som pdf-fil fra: www.lms.dk Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 86 19 45 70. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS &

Praktiske oplysninger Målgruppe: Mellemtrin Max. publikum: 120 Opstillings- og nedtagningstid: 45 min / 30 min Scene: Opstilling på gulvet. Mørklægning hvis muligt. Strøm: 220 V Publikum: På bænke og stole i halvcirkel Hjælpere: 2-3 hjælpere til ind- og udbæring før og efter koncerten Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe + brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Tag kontakt til orkester inden turnéen Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for : Charlotte Støjberg E-mail: charlotte@zenobia.nu (Tlf: 5152 1398 - NB! Kun til brug under turnéen) VIGTIGT! Evaluering efter koncerten Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: www.lms.dk/skoler/evaluering ORKESTERNAVN

- Carl Nielsen i børnehøjde! UNDERVISNINGSMATERIALE MELLEMTRIN ORKESTERNAVN

INDHOLD side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2 VI PRÆSENTERER..! (lærer) 3 EN HILSEN FRA (elev) 4-5 CARL NIELSEN - ET LIV I MUSIKKEN (baggrundsartikel - lærer/elev) 6-8 UDDRAG FRA MIN FYNSKE BARNDOM (tekst + opgaver - lærer/elev) 8-9 SYNGE/LYTTE/SNAKKE-TESTEN Derfor kan vort øje glædes (lærer/elev) 10-11 JENS VEJMAND - ET LILLE FORLØB (lærer/elev) 12 FRIKVARTER: HVAD TÆNKER CARL PÅ? (udfyldningsopgave - elev) 13-15 MORGENSANG HAR CARL I MUND! (oversigt over udvalgte sange) 16 LILLE KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN EKSEMPEL-CD 1. JENS VEJMAND (Jeppe Aakjær / Carl Nielsen) 4. SOLEN ER SÅ RØD MOR (Harald Bergstedt / Carl Nielsen) 2. DERFOR KAN MIT HJERTE GLÆDES - original version (Chr. Richardt / Carl Nielsen) 3. DERFOR KAN MIT HJERTE GLÆDES - version (Chr. Richardt / Carl Nielsen) Al musik spilles og synges af ORKESTERNAVN

SÅDAN BRUGES MATERIALET LÆRER 1 HILSEN TIL KLASSEN FRA Print den ud og læs den/hæng den op i klassen. 2 PRÆSENTATION AF Kort beskrivelse af trioen og dens medlemmer. Fortæl eleverne lidt om orkestret og spil en sang eller to fra eksempel-cd en. 3 DANSK-/MUSIK- /KLASSELÆRER - BAGGRUNDSARTIKEL OM CARL NIELSEN En kort oversigtsartikel om Carl Nielsens liv og levned til lærerens videreformidling i klassen/selvlæsning af de større elever. 4 DANSK - MIN FYNSKE BARNDOM De korte uddrag fra Carl Nielsens erindringer kan i de små klasser læses op af læreren og i de større klasser læses af eleverne som selvlæsning. Teksten fortæller om Carls første møde med musikken og senere vej til konservatoriet og en fremtidig karriere som komponist, violinist og dirigent. Suppleret med baggrundsartiklen om Carl Nielsen kan de korte nedslag give anledning til en fælles snak i klassen om, hvordan livsvilkårene og mulighederne var for en fattig bondedreng i sidste halvdel af 1800-tallet. (Forslag til skriveopgave er desuden vedlagt s. 8). 5 MUSIK - SYNGE /LYTTE /SNAKKE-TESTEN: Derfor kan vort øje glædes Sammenligning mellem Carl Nielsens oprindelige sang og s moderne omfortolkning - en sammenligning, der tager alle sanser i brug! 6 DANSK/MUSIK - JENS VEJMAND Udvidet version af samme test. Her sættes fokus på en af Carl Nielsens kendteste melodier til Jeppe Aakjærs tekst. Sangen leverer en rystende skildring af de barske livsvilkår for en fattig vejarbejder anno 1906. I et lille forløb udforskes sangen på forskellig vis gennem sang, lytten, tekstananlyse og diskussion i klassen. 7 ET LILLE FRIKVARTER - HVAD TÆNKER CARL PÅ? Et uhøjtideligt udfyldningsark med nogle temmelig fjollede billeder af den senere så seriøse komponist som ung dreng! Lad fantasien råde, og sæt ord til billederne! 8 MUSIK - MORGENSANG HAR CARL I MUND En oversigt over nogle af Carl Nielsens mest populære sange, og hvor man kan finde dem - som inspiration til brug ved skolens morgensang. God fornøjelse! 1

Vi præsenterer... Charlotte Mette Louise Lidt om trioen: Zenobia har på kort tid etableret sig nationalt som meget roste fortolkere af den danske sangskat. De tre kvindelige konservatorieuddannede musikere er alle født i området omkring Egtved i Jylland, og har kendt hinanden fra barnsben. Som unge og voksne valgte de imidlertid hver deres vej som professionelle musikere. Senere samledes de igen for at spille til harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensens afgang fra Det Fynske Musikkonservatorium, og her opstod der hurtigt en særlig magi og en fornemmelse af, at de tre sammen havde fundet et enkelt og fælles musikalsk sprog, som måtte udfoldes og udfordres. Det blev det så på den Danish Music Award nominerede plade Midnat (2008) og igen på opfølgeren I Vintermørkets Hal (2010). Zenobia turnerer særdeles flittigt og har begejstret hundredvis af koncertsale, kirker, festivaler, højskoler og forsamlingshuse både i ind- og udland med deres fortolkninger af den danske sangskat. Trioen er formidabel til at skabe et intenst musikalsk rum mellem sig selv og sit publikum, og formår at gøre de gamle og nye sange i repertoiret nærværende med sjove anekdoter og finurlige betragtninger. Udover harmonikaspilleren Mette Katrine Jensen er medlemmerne to søstre, Louise og Charlotte Støjberg der er hhv. sanger og pianist. I Zenobia er de gået til kamp for fornyelsen af den danske sangskat under mottoet: Fortolke, forny og forskønne; men ikke forcere! www.zenobia.nu 2

Kære elever!.r.. e d æ l g os... Vi......rigtig meget til at komme og spille for jer! Kærlig hilsen Charlotte, Louise og Mette Kathrine - og Carl Nielsen glæder sig også! 3

ELEV CARL NIELSEN et liv i musikken Her kan du læse lidt om Carl Nielsen - den største danske komponist gennem tiderne! Begyndelsen Carl Nielsen blev født i 1865 som den syvende af 12 søskende. Familien var meget fattig. De boede syd for Odense i landsbyen Nørre Lyndelse. Senere flyttede de til et andet hus i nabobyen Årslev. Her er der museum i dag. Carls mor hed Maren Kirstine Jørgensen. Hans far hed Niels Jørgensen. Dengang fik drenge deres efternavn efter deres fars fornavn. Derfor kom Carl til at hedde Nielsen. Det var Carls mor, der gav drengen en lille violin i hånden, da han lå i sengen med mæslinger som seksårig. Carls far var husmaler. Derfor blev han kaldt Niels Maler. Men han tjente også lidt ekstra ved at være landsbymusikant. Han lærte Carl at spille på violinen, og snart kunne Carl spille melodier af Mozart. Carl og hans brødre var tit med deres far ude og spille. Da Carl Nielsen var 14 år, blev han ansat ved militærmusikken i Odense. Her lærte han at spille signalhorn og basun. Nu fik han også råd til at købe et klaver til sit værelse i Odense. Han begyndte straks at komponere. Snart lagde man mærke til den musikalske unge mand. I København I 1883 fik Carl Nielsen hjælp til at tage til København og besøge Niels W. Gade. Han var en af de største danske komponister på den tid. Niels W. Gade var samtidig direktør for musikkonservatoriet, som er det sted, hvor man bliver uddannet som musiker, sanger, dirigent eller komponist. Carl Nielsen havde taget noget musik med, som han selv havde komponeret. Gade syntes godt om det, og sendte Carl Nielsen til optagelsesprøve på konservatoriet i København. Her skulle Carl Nielsen også spille violin for en af konservatoriets violinlærere. Det gik godt, så han fik lov at begynde på musikkonservatoriet. I 1887 blev Carl Nielsen ansat som violinist i Tivolis Koncertsals Orkester. Dette orkester var blevet oprettet af en anden stor dansk komponist, H. C. Lumbye. Det eksisterer endnu. Om vinteren hvor Tivoli jo er lukket - hedder det Sjællands Symfoniorkester. Med dette orkester fik Carl Nielsen opført sin første store komposition i 1888: Lille Suite for Strygere. Det blev en stor succes. To år senere blev Carl Nielsen medlem af Det Kongelige Kapel. Det er det symfoniorkester, der spiller til opera og ballet på Det Kongelige Teater. Senere blev han også dirigent for dette orkester. Anne Marie og Carl I 1891 var Carl Nielsen i Paris. Der var mange andre danske kunstnere i Paris, og det var en spændende og inspirerende tid for dem. Carl mødte dér en ung dame, som hed Anne Marie Brodersen. Hun var billedhugger. De to unge forelskede sig og rejste sammen videre til Italien, hvor de senere giftede sig. Carl Nielsen begyndte sin professionelle musikkarierre som 14-årig regimentsmusiker på signalhorn og altbasun, men blev siden Danmarks største komponist, kendt langt ud over landets grænser. Måske har du set hans portræt på den gamle 100 kr-seddel? 4

ELEV Anne Marie kaldte sig nu Anne Marie Carl-Nielsen. Som billedhugger var hun særligt god til at lave heste. Hun fik til opgave at udføre rytterstatuen af kong Christian den 9., som står på ridebanen på Christiansborg Slot. Carl og Anne Marie kom på den tid til at bo i et stort hus ved Frederiksholms Kanal tæt på Christiansborg. Her havde der tidligere boet berømte billedhuggere, og der var god plads til, at de begge to kunne passe deres kunstneriske arbejde. De fik tre børn, to piger og en dreng. Pigerne hed Irmelin og Anne Marie (ligesom sin mor). Drengen hed Hans Børge. Han blev syg som lille og fik den farlige hjernesygdom meningitis, der ødelægger forstanden. Carl Nielsens død Carl Nielsen havde et svagt hjerte, da han blev ældre. Han skulle passe på ikke at overanstrenge sig. Men det havde han svært ved, for han kunne så godt lide at arbejde. Og arbejde var der nok af. Udover at komponere store symfonier og en masse anden musik rejste Carl Nielsen rundt i hele Europa og dirigerede opførelser af sin egen musik. I 1930 blev han også direktør for musikkonservatoriet i København. I september 1931 skulle hans opera Maskarade sættes op igen på Det Kongelige Teater. Carl Nielsen var med til prøverne. En dag ville han hjælpe en scenetekniker med at trække i et tov, der drillede. Men han blev dårlig og kom på hospitalet. I sin seng kunne han ligge og høre sin egen musik i en direkte koncerttransmission. Få dage efter døde han. Mange hundrede mennesker med kongeparret i spidsen deltog i begravelsen fra Domkirken i København. Hans musik Hele tiden, mens Carl Nielsen arbejdede som musiker, havde han også travlt med at komponere. I 1890 fik han legatpenge, så han kunne rejse ud i Europa for at møde andre komponister og høre deres musik og lære mere. I de følgende år skrev Carl Nielsen de mange værker, der gjorde ham berømt i Danmark og udlandet som Danmarks største komponist. Han skrev 6 symfonier; han skrev operaerne Saul og David og Maskerade ; og han skrev også en hel mængde kammermusik dvs. værker for en lille gruppe instrumenter. I dette lille hus i Nr. Lyndelse på Fyn boede Carl Nielsen som barn, sammen med sin mor og far og sine mange søskende - 14 i alt! I dag fungerer huset som musuem for hans liv og virke. Carl Nielsen var samtidig meget interesseret i den folkelige fællessang og for sangen i skolen. Han har faktisk en stor del af æren for, at vi i dag kan mødes i skolen og andre steder og synge gode sange sammen. Rigtig mange af de sange, der synges der, har han nemlig skrevet melodien til. Du kender måske allerede nogle af hans sange: Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød mor og Jens Vejmand? Dem vil du også komme til at høre og måske synge med på? til koncerten. Vi ses! * * * Carl Nielsen blandede sig ofte i debatten omkring samtidens musik, Måske lidt for meget, syntes nogle - og det resulterede så bl.a. i en karikaturtegning som denne... CARL NIELSEN QUIZZEN! De 5 flinke spørgsmål: [find svarene i artiklen] 1. Hvor gammel blev Carl Nielsen? 2. Hvor boede Carl som barn? 3. Hvilke instrumenter spillede han i militærorkestret? 4. Hvad arbejdede hans kone med? 5. Nævn mindst tre danske sange, han har lavet melodien til? De 5 drilske spørgsmål: [brug evt. bibliotek eller internet] 1. Hvad er en symfoni? 2. Hvad handler Carl Nielsens opera Maskerade om? 3.Hvor mange melodier har Carl Nielsen med i den seneste udgave af Folkehøjskolens Melodibog? 4. Hvad koster en børnebillet til Carl Nielsen museet i Nr. Lyndelse? 5. Hvad går Carl Nielsen Musikkonkurrencen ud på? Held og lykke! 5

Uddrag fra Carl Nielsens barndomserindringer LÆRER/ELEV Min Fynske Barndom Carl Nielsens far var spillemand og spillede til baller ved siden af sit job som husmaler, så der var meget musik i Carls barndomshjem. I sine erindringer (her gendigtet af Bodil Heister) fortæller han om første gang, han fik lov at holde et instrument i hånden: Oplevelsen med violinen tændte Carls interesse for musikken, og en dag gik han sammen med sin mor hele vejen ind til Odense (15 km hver vej!) for at besøge sin morbror, der var organist i en kirke. Her spillede han for første gang på et klaver: Allerede som 10 årig passede Carl køer om sommeren, og efter konfirmationen kom han i lære hos en købmand. Købmanden gik dog fallit og måtte lukke - og det blev Carls held! For pludselig åbnede der sig mulighed for, at han kunne leve af at spille: 6

LÆRER/ELEV Carl var nu 14 år - og militærmusiker. Han klarede sig godt, spillede flere blæserinstrumenter og blev endda generalens personlige signalhornist. Han sparede også sammen til et gammelt klaver og begyndte at komponere, og drømmen om at lære mere om musik - og især at kunne skrive sin egen musik - voksede i ham. For en fattig bondedreng og militærmusiker på den tid var der ikke meget at stille op med dén drøm, men Carl var nu ikke sådan at stoppe. Så nogle år senere tog han - uden først at fortælle det til sin mor og far - sagen i egen hånd: - Takket være Carls stædighed, gik hans drøm gik i opfyldelse, og Danmark fik en stor komponist til gengæld! Hvad går du mon og drømmer om? 7

SUPPLERENDE OPGAVER LÆRER 1 Til uddragene fra Min fynske barndom: OPGAVE 1 Forestil dig, at du er den 14-årige Carl, der lige er flyttet ind på Kasernen i Odense, hvor du nu skal arbejde og bo som militærmusiker blandt en masse voksne. Skriv et brev hjem til din far og mor, hvor du beskriver, hvordan du bor, hvad dagens arbejde består i, og om de tanker du gør dig om livet dér og fremtiden. Brug inspirationen fra uddragene fra Min fynske Barndom - og ikke mindst: din fantasi! Alternativt kan du også lave opgaven som en dagbogsside, hvor du skriver til dig selv. OPGAVE 2 Hvilke muligheder ville Carl Nielsen havde haft for at realisere sin drøm, hvis han havde levet i dag? Hvordan kunne han være blevet musiker og komponist? Hvordan bliver man uddannet til det i Danmark? Hvordan starter man? Hvad koster det? Kan alle bare gøre det? Undersøg hvordan man griber det bedst an, hvis man vil uddanne sig indenfor musikken - og lav så en plan for Carls karriere: Hvornår og hvordan skal han gøre hvad, for at drømmen om at blive en berømt komponist går i opfyldelse? Carl skrev sin første komposition, en polka, som 11-årig! Laves som gruppearbejde. 2 HVORDAN OPLEVES FORSKELLIGE MUSIKALSKE VERSIONER AF SAMME SANG? OPGAVE 1: Undersøg Derfor kan vort øje glædes vha. SYNGE/LYTTE/SNAKKE-TESTEN! spiller deres helt egne personlige udgaver af Carl Nielsens sange - og det betyder, at visse dele af musikken og udtrykket i dem lyder lidt anderledes end i Carl Nielsens oprindelige versioner. Det ville han sikkert ikke have haft noget imod - opvokset som han var i folkemusiktraditionen, var det at skabe videre på tingene ham slet ikke fremmed, og han legede da også selv videre med inspirationen fra folkemusikkens særlige tone og melodik i sine egne danske sange. Men hvor forskellig er S udgave egentlig fra Carls original? Lad os prøve at teste det: 1. SYNG Derfor kan vort øje glædes til klaverakkompagnement (noder og tekst s.9) eller sammen med s indspillede version af den gamle udgave. [CD/track 3] 2. LYT derefter til s egen mere moderne version af sangen [CD/track 4]. Overvej, på hvilken måde deres version adskiller sig fra den fællessangsversion, I selv sang før? Læg mærke til forskellene i de to versioners musikalske parametre: melodi, harmonik, instrumentation, udtryk, frasering osv. Er der andre ting, der adskiller de to versioner? 3. SNAK i fællesskab om de to versioner, fx hvilke kvaliteter de hver især rummer, og hvad de kan bruges til. Hvordan påvirker de jer? Hvilken betydning har det for oplevelsen, om man selv synger med eller ej? Hvilken version foretrak du/i? Hvorfor? (Find selv på flere diskussionsspørgsmål). 8

LÆRER/ELEV NODER TIL SYNGE/LYTTE/SNAKKE-TESTEN Melodi + becifring: Derfor kan vort øje glædes Tekst: Chr. Richardt, 1868 Melodi: Carl Nielsen, 1920 Derfor kan vort øje glædes ved et billeds farvepragt, thi det lys, hvori det klædes, er naturens egen dragt, derfor vugged os i drømme tonedybets havfrusang, thi af hjertets kildestrømme svulmed jo dets bølgegang. og den sten, hvis skønhed strålte, formet af en mesters hånd, den blev skøn, fordi han malte med vor skabers målebånd. Alt, som ejer livets lue: rosens blus og havets blå, skovens hvalv og brynets bue, læbens fine folder små, Derfor rørtes vi og vaktes ved en digters favre ord, thi de druer, som os raktes, var fra livets rige bord, tankens hemmeligste susen, elskovsblikkets tavse sprog, lærkens sang og bækkens brusen, - alt er kunstens lærebog. Klaversats: 9

LÆRER Vi præsenterer...sangen om Danmarks mest berømte landevejsreparatør! JENS VEJMAND (Hvem sidder der bag skærmen?) - et lille tværfagligt forløb (dansk/musik) Melodien til Jeppe Aakjærs digt om den fattige Jens Vejmand blev en af Carl Nielsens mest elskede sange og allerstørste successer. Det følgende lille forløb dykker lidt længere ned i teksten og melodien, på jagt efter historien, der gemmer sig i den. Forløbets 4 trin: 1. SYNG! Start med at synge sangen i den originale version [tekst og noder s. 9-10] 2. LYT! Lyt så til Zenobias version af sangen [track 1 på CD en]. Hvordan adskiller den sig fra den gamle version? Prøv at sætte ord på forskellene mellem de to udgaver (melodi, akkorder, stemning, udtryk osv.). (NB! Se også s.8-9) 3. LÆS! Læs teksten igen [s. 11]. Hvad fortæller den om livs- og arbejdsvilkårene for en fattig vejmand i starten af sidste århundrede? Der kan faktisk hentes mange informationer om arbejdsredskaber, vejbelægning, beklædning, arbejdstider og sociale forhold ud af teksten. Brug fantasien: Hvordan boede Jens med sin familie? Hvordan så hans arbejdsdag ud? Hvad drømte han om? 4. SØG MERE INFO! De større elever kan til slut prøve at netsøge yderligere information om den rigtige Jens Vejmand og finde frem til hele historien bag Jeppe Aakjærs tekst. En tilfreds, men træt Carl Nielsen har netop færdiggjort melodien til Jens Vejmand! 10

ELEV Jens Vejmand Tekst: Jeppe Aakjær Musik: Carl Nielsen 11

NODER LÆRER Melodi + becifring: Jens Vejmand Klaversats: 12

FRIKVARTER: Hvad tænker Carl mon på? ELEV Her er 8 ret fjollede billeder af den unge Carl Nielsen. Kig på billederne og skriv i tænke-boblen over hvert billede, hvad du tror, han tænker på! 13

MUSIK Morgensang har Carl i mund! - 15 af Carl Nielsens største morgensangshits! LÆRER Nedenfor henvises til hver sangs placering i diverse sangbøger under følgende forkortelser: WH Blå WH Rød Skolesangbogen Ringe i vandet 1. Jeg ved en lærkerede Vel nok den sang, som flest danskere i alle aldre kan synge med på og huske flest vers af! Digteren Harald Bergstedts enkle tekst, kombineret med Carl Nielsens aldrig svigtende sans for en iørefaldende og folkelig melodi, har gjort denne sang elsket af såvel børn som voksne. Den blev første gang offentliggjort i 1926 i samlingen Ti danske småsange. Ringe i vandet nr. 37 / Skolesangbogen s. 332 2. Solen er så rød, mor Endnu en børnesangs-klassiker. Fast inventar i mange børnesangbøger og synges stadig som godnatsang i mange børneværelser. Sangen handler om de følelser og tanker, som mørket og natten vækker i en lille dreng, når dagen er slut, solen er gået ned, stjernerne tændes, og det er sengetid. Uroen og en stille gysen vækkes af den mørke skov, den døde sol, ræven som lusker rundt udenfor, og katten der mjaver og vil ind. Men med sin mor ved sin side falder han til ro til stjernernes, og vel også sin mors, sang. Den er også fra samlingen Ti danske småsange, 1926. Teksten er igen af Harald Bergstedt. Ringe i vandet nr. 52 3. Jens Vejmand (Hvem sidder dér bag skærmen) Måske Carl Nielsens mest berømte sang. Teksten er af Jeppe Aakjær og skildrer en socialrealistisk beretning om den fattige velmand og stenhugger, som Aakjær havde mødt og givet en 25-øre. Digtet indgik i digtsamlingen Rugens sange, der udkom i 1906. Carl Nielsen måtte bruge mere end 50 forsøg på at skrive melodien til digtet, inden han en dag i 1907 på en togstation fik den rigtige idé og skrev melodien ned på sin skjortemanchet for ikke at glemme den igen! Sangen er optaget i Kulturkanonen. WH Blå s. 51 / Ringe i vandet nr. 106 / Skolesangbogen s. 284 4. Den danske sang Teksten er skrevet af digteren Kai Hoffmann som prolog til et landssangstævne for de folkelige korforeninger i 1924 på Det Kgl. Teater i København. Prologen bestod oprindelig af fem vers. Den danske sang hører til blandt de populæreste danske sange og udkom første gang med melodi i 1926. WH Blå s. 59 / Ringe i vandet nr. 122 / Skolesangbogen s. 177 14

MUSIK Morgensang har Carl i mund! (fortsat) LÆRER 5. Underlige aftenlufte Underlige Aftenlufte kan umiddelbart opfattes som en stemningsfuld aftensang, hvis melankolske og eftertænksomme udtryk passer godt, når dagen går på hæld, og man sidder og funderer over tiden, der gik. Men i virkeligheden skrev Adam Oehlenschläger teksten om længslen efter fædrelandet, fremprovokeret af fremmede, forunderlige aftenlufte fjernt fra Danmark. Kun få kender i dag de to ældre melodier af hhv. Rudolph Bay (1837) og Henrik Rung (1849), men Carl Nielsen komponerede i 1914 en ny melodi til sangen, som led i det nye samarbejde, han samme år havde indledt med Thomas Laub (1852-1927) om udgivelsen af samlingen En snes danske viser I, 1913-14. WH Blå s. 52 6. Påskeblomst! Hvad vil du her? Carl Nielsen skrev denne melodi i 1910 - oprindelig komponeret for mandskor. I 1930 erne blev den sunget hver påskelørdag på det Kgl. Teater til fordel for opførelsen af Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. Den har i dag fået en central plads blandt de danske påskesalmer. N.F.S. Grundtvigs tekst er fra 1817, og den beskriver Kristus opstandelse. Kristus sammenlignes her med den ydmyge og simple påskelilje for at tydeliggøre paradokset, at en mand, som ingen regner for noget, viste sig at være den største af alle, nemlig verdens frelser. WH Blå s.131 / Ringe i vandet nr. 31 / Skolesangbogen s. 120 7. Min pige er så lys som rav Sangen stammer fra Helge Rodes skuespil Moderen, skrevet i 1920 i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark. Sangen kendes også som Prinsesse Tove af Danmark eller blot Prinsesse Tove. Prinsesse Tove var Valdemar Atterdags elskerinde. Melodien anses for en af Nielsens allermest kendte og iørefaldende, og er at finde i de fleste populære sang- og melodibøger. WH Blå s. 56 8. Den milde dag er lys og lang Stammer fra Carl Nielsens korkantate, Fynsk Forår, som blev opført første gang i 1922. Oprindelsen til denne danske kantate-klassiker var en konkurrence, som Dansk Korforening udskrev om en tekst omhandlende dansk natur, historie eller folkeliv, som Carl Nielsen så skulle sætte i musik. Konkurrencen blev vundet af Aage Berntsen (1885-1952), læge, forfatter og - sjovt nok - søn af skolemanden Klaus Berntsen, der havde medvirket til, at Carl i sin tid kom til København for at studere! WH Blå s. 58 9. Jeg bærer med smil min byrde En dejlig hyldest til den danske natur og det frie vandringsliv under en høj blå himmel. Sangen hed oprindeligt Sundt Blod, og den hører til Jeppe Aakjærs Rugens Sange, 1906. Carl Nielsen skrev melodien i 1915 og den udkom i samlingen En snes danske viser I, 1913-14. WH Blå s. 158 10. Vi sletternes sønner Carl Nielsens melodi er fra 1906 og teksten er af Ludvig Holstein 1903. Sangen er med i skuespillet Tove af Ludvig Holstein. Sangen er optaget i kulturkanonen og bliver betragtet som en af de største sange i den danske sangskat. En raffineret og måske ikke helt let sang - men en, som det bestemt er værd at tage sig tid til at lære! WH Rød s. 51 / Skolesangbogen s. 178 15

MUSIK LÆRER Morgensang har Carl i mund! (fortsat) 11. Se dig ud en sommerdag Se dig ud en sommerdag er skrevet af Carl Nielsen i 1917. Også denne tekst er af Jeppe Aakjær og fra 1904. I sangen beskriver Aakjær et dansk samfund, der begynder at hænge sammen. Nye transportmidler som færger og tog havde medvirket til, at Danmark var blevet mindre, men selv om teknologien havde gjort den fysiske afstand mindre mellem land og by, så var afstanden mentalt fortsat alt for stor. Aakjær opfordrer derfor byfolkene til at besøge landområderne således at byfolk og landbefolkning kunne integreres. WH Blå s. 169 12. Derfor kan vort øje glædes En lyrisk afsøgning af kunstens sande væsen, som her både tekstligt og musikalsk kobles til naturens egen iboende skønhed. Sangen er fra samlingen Tyve folkelige melodier fra 1920. Digtet hører til samlingen Texter og Toner, skrevet af Chr. Richardt, 1868. WH Rød, s. 58 13. Som en rejselysten flåde Som en rejselysten flåde er blevet en fasttømret del af den danske sangskat, ikke mindst via sin ligeså fasttømrede placering i Højskolesangbogen, hvor den har været med i alle udgaver, siden den første udkom i 1922. Oprindelig stammer sangen ligesom Min pige er så lys som rav fra Helge Rodes skuespil Moderen, 1920. WH Blå s. 56 / Skolesangbogen s. 182 14. Nu lyser løv i lunde Nu lyser løv i lunde er en af Carl Nielsens mest kendte folkelige sange, og et hyppigt valg til fællessang i sommermånederne. Sangen emmer af glæde over naturen, nyudsprungne træer og lyse sommernætter. Digtet, som er forfattet af Johannes Jørgensen (1866-1956), blev da også til i anledningen af en tilbagevendende sommerbegivenhed, nemlig Grundlovsdag, nærmere betegnet grundlovsfesten på Vodroffslund på Frederiksberg den 5. juni 1892. Melodien til digtet blev dog først lavet 28 år senere! WH Blå s. 158 / Skolesangbogen s. 154 15. I skyggen vi vanke Teksten er hentet fra Adam Oehlenschlägers Digte 1803, som indeholder en afdeling, Sanct Hansaften-Spil, som er en samling lyriske scener fra København og Dyrehaven. Carl Nielsen skrev melodien i 1915. WH Rød s. 50 Carl Nielsen skrev i alt melodier til ca. 350 sange og salmer, så der er nok at tage fat på for den ivrige sanger! Men her er i hvert fald lidt at starte på! God sanglyst! 16

KONCERT Louise Charlotte Mette Kathrine - Carl Nielsen i børnehøjde! Klasser: Sted: Tidspunkt: 17