Mænd der hader der kvinder - et værk der bryder grænser

Mænd der hader der kvinder - et værk der bryder grænser Gruppe 6, Hum-bach, Hus nr: 46.2, 1. semester 2015 Nicolai Nørregaard Børninck 58589, Raymund Erland Capiral Brus Nelausen 57438, Ida Marie Borberg 57484, Sigird Storm Nielsen 57008, Annemette Øhlenschlæger Poulsen 56993 Vejleder: Katrine Sommer Boysen, Antal anslag med mellemrum: 109.919

Abstract The assignment investigates how the novel Mænd der hader kvinder (2005) by Stieg Larsson breaks down the boundaries between men and women, reality and fiction, hero and antihero, and between victim and executioner. It also looks into how the two film adaptations, Mænd der hader kvinder (2008) and The Girl with The Dragon Tattoo (2011), relate to the novel and how they treat the themes within the book. In our analysis of the novel and the two adaptations, we have applied the relevant theories to the subject from a number of sources. Using John Cawelti s theories from Adventure, Mystery, and Romance (1977), we analyzed genre and formula; Mænd der hader kvinder begins as a formal work, which follows the traditional mystery formula. But Larsson further develops the formal structure, resulting in the surprise of the audience. The assignment also deals with Gunhild Aggers theory about how a novel can be a bestseller from Den skandinaviske krimi: bestseller og blockbuster (2010). According to her theory Mænd der hader kvinder is a bestseller because Larsson has blended and mixed different genres, each of which are popular. To see how the two adaptations relate to the novel, we have used Geoffrey Wagners theory about Three modes of Adaption from The Novel and The Cinema (1975) and Peter Schepelerns theory from Fra bog til film -typiske træk i danske filmatiseringer (2010). By Wagners terms, the Swedish adaptation is a commentary because there are changes in the storyline, but it is made with respect for the original work. The American adaptation is a transposition because it is basically a reproduction of the novel. By Schepelerns terms the strategy of the director of the American adaptation is to preserve the original work as much as possible. And the strategy of the director of the Swedish adaptation is to change and omit parts of the original. Judith Butler's theories about gender from Gendertrouble (1990/2010), is used to describe how the character Lisbeth Salander is genderfluid in the novel. In the end, a conclusion can be drawn. It tells that Stieg Larsson has broken boundaries in the genre as he develops the formula and mixes the genres. We can also conclude, that both the novel and the two adaptations truly break the boundaries and challenge traditional conventions between our themes, which shows how Mænd der hader kvinder has broken boundaries in many ways. 1

Indholdsfortegnelse ABSTRACT 1 PROBLEMFORMULERING 3 INDLEDNING 3 MOTIVATION 3 REDEGØRELSE FOR PROJEKTETS TEORETISKE GRUNDLAG 4 EN REDEGØRELSE FOR ANVENDTE METODER 6 EN REDEGØRELSE FOR AFGRÆSNING AF DET VALGTE PROBLEMFELT OG FOR TILVEJEBRINGELSEN AF DET BENYTTEDE MATERIALE 7 EN KRITISK DISKUSSION AF DEN ANVENDTE FAGLITTERATUR 7 RESUMÉ AF MÆND DER HADER KVINDER 9 STIEG LARSSON (1954-2004) 11 ANALYSE AF FORMEL OG GENRE I MÆND DER HADER KVINDER 11 ANALYSE AF MÆND DER HADER KVINDER SOM ET FORMELVÆRK MED UDGANGSPUNKT I CAWELTI 11 ANALYSE AF GENREN I MÆND DER HADER KVINDER 14 MÆND DER HADER KVINDER SOM NORDIC NOIR 16 MÆND DER HADER KVINDER SOM BESTSELLER 17 FILMATISERINGSANALYSE 21 THE GIRL WITH THE DRAGON TATTOO AF DAVID FINCHER 21 MÆND DER HADER KVINDER AF NIELS ARDEN OPLEV 24 DE TO FILMATISERINGER SOM BESTSELLERFILMATISERINGER 27 FILMATISERINGERNE SOM GRÆNSEBRYDENDE 28 MODSÆTNINGSFORHOLD I MÆND DER HADER KVINDER 28 VIRKELIGHED OVER FOR FIKTION 28 MÆND VERSUS KVINDER 30 LISBETH SALANDER SOM EN MODERNE PIPPI LANGSTRØMPE 34 OFFER OVER FOR BØDDEL 36 SAMFUNDET OVER FOR DEN ENKELTE 38 HELT OVERFOR ANTIHELT 40 KONKLUSION EN KRITISK REFLEKSION OVER GRUPPENS ARBEJDSTEKNIK LITTERATURLISTE 42 44 46 2

Problemformulering Stieg Larsson kriminalroman Mænd der hader kvinder er et genremæssigt blandingsprodukt, der ligger på grænsen mellem flere forskellige genrer, og denne grænsenedbrydning går også igen i værkets tematikker. Derfor ønsker vi med projektet at vise, hvordan Mænd der hader kvinder som bog og som film nedbryder grænserne mellem mand og kvinde, mellem virkelighed og fiktion, mellem helt og antihelt og mellem offer og bøddel. Indledning Stieg Larssons kriminalroman Mænd der hader kvinder fra 2005 er en del af en omfattende populærkultur. Værket blev en bestseller og blev efterfølgende filmatiseret to gange. Formålet med opgaven er, at undersøge hvordan Mænd der hader kvinder forholder sig til krimigenren, samt hvordan de to filmatiseringer forholder sig til originalværket. I projektet vil vi først kigge på Mænd der hader kvinder som et genreværk. Vi vil undersøge, om værket følger en formel, og hvordan værket forholder sig til krimigenren. Vi bruger begreberne formel og genre på samme måde, nemlig til at undersøge strukturerne i et litterært værk. Dernæst vil vi undersøge bestsellerfænomenet og kigge på mulige årsager til hvorfor Mænd der hader kvinder blev en bestseller. I projektet omtales romanen og filmene på et ligeværdigt plan, da de ligner hinanden så meget, at vi ikke synes, det giver mening at omtale dem komparativt. Går man ned i detaljen, kan man dog alligevel se forskellene, og derfor fokuserer et afsnit på en komparativ analyse af romanen Mænd der hader kvinder overfor de to filmatiseringer. Til sidst vil vi med udgangspunkt i den ene hovedperson, Lisbeth Salander, undersøge hvilke temaer romanen behandler og hvordan. Motivation Vi finder det interessant at beskæftige os med Stieg Larssons bog Mænd der hader kvinder, da det er en bestseller, som har betydet meget for den skandinaviske litteraturs popularitet, også i udlandet (Bergman 2014: 124). Titlen understreger at Larsson har skrevet en samfundskritisk roman, og bogen er også et skønlitterært indspark i kønsdebatten, udtrykt gennem et populærkulturelt medie, 3

der på grund af sin bestsellerstatus har mulighed for at nå ud til en bred målgruppe. Når man graver dybere i bogens temaer, er det tydeligt, at køn ikke er det eneste fokus, men også dualiteter som virkelighed over for fiktion, offer over for bøddel, helte over for antihelte og individet over for samfundet bliver taget op i romanen. Mænd der hader kvinder bevæger sig i grænselandet mellem forskellige genrer og blander den klassiske krimigenre med elementer fra andre populærgenrer. Vi synes, det er spændende at undersøge, hvordan værket både i forhold til temaer og genrer bryder grænser, og om dette kan have haft indflydelse på, at romanen blev så populær. Derudover synes vi, det er interessant at se på, hvad der sker, når en bestseller som Mænd der hader kvinder bliver filmatiseret. Mænd der hader kvinder er endda filmatiseret i to udgaver; en svensk og en amerikansk, og vi mener, det er relevant for opgaven at undersøge hvordan disse to film forholder sig til originalværket. Redegørelse for projektets teoretiske grundlag Mænd der hader kvinder er et genreværk, da det bevæger sig indenfor krimigenren. Til at analysere hvordan værket forholder sig til krimigenren, samt hvordan det bryder hermed, har vi valgt at bruge teoretikeren John Cawelti. John Cawelti undersøger i sit værk Adventure, Mystery, and Romance fra 1977, hvordan formler bliver brugt i litteraturen. En formel er ifølge Cawelti en struktur, der går igen i en lang række individuelle værker. En formel refererer både til en stereotyp der giver mening i en speciel kontekst, og til bredere plotmønstre, som også kaldes arketyper. Et eksempel på en formel kunne være den klassiske gådehistorie, hvor fokus ligger på at løse mysteriet (Cawelti 1977: 6). Cawelti bruger begreberne formel og genre til det samme, altså til at undersøge strukturerne i et litterært værk, men understreger samtidig at de to begreber adskiller sig fra hinanden, når genre bruges til at beskrive den bredeste form for litteratur, fx drama og lyrisk poesi, og når genre bruges til at beskrive arketyper som fx romantik, komedie og satire (ibid., 7). Mænd der hader kvinder blev en bestseller, og til at belyse dette aspekt bruger vi Gunhild Agger, professor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Gunhild Agger undersøger i kapitlet Krimithriller, melodrama og bestseller fra 2010 bestsellerbegrebet og hvorfor en roman bliver en bestseller. Derudover undersøger hun også forholdet mellem genre og bestseller, hvilke genrer der er særligt populære og hvordan forfattere kan trække på elementer fra flere genrer, samt hvilke kombinationer af genrer der er særligt populære og hvorfor. 4

Mænd der hader kvinder blev filmatiseret i to versioner, en svensk og en amerikansk. Til at se på filmatiseringerne, og hvordan de hver især forholder sig til originalværket, bruger vi filmteoretikeren Geoffrey Wagner. Han beskriver i sit værk The Novel and The Cinema fra 1975 tre former for filmatisering: transposition, kommentar og analogi. Ved transposition afviger filmen mindst muligt fra det originale værk, og det er den mest brugte metode i Hollywood (Wagner 1975: 222). Ved kommentar er filmen enten bevidst eller ubevidst ændret, men med respekt for originalen. Dvs. at essensen af historien overføres til filmen, men flere scener, karakterer eller handlingsmønstre kan være ændret (ibid.,223). En analogi er en fri fortolkning af et værk. Filmatiseringen bruger originalen som springbræt, men instruktøren forsøger nærmest eller slet ikke at gengive det originale værk, men at skabe et kunstværk i sig selv. Et eksempel på en analogi kunne være en filmatisering, der lader historien finde sted i en helt anden tidsalder end originalen (ibid., 227). Det kunne være den britiske tv-serie Sherlock. Her har skaberne, Mark Gatiss og Steven Moffat, brugt Arthur Conan Doyles bøger omkring detektiven Sherlock Holmes som inspiration til deres tv-serie. Doyles bøger finder sted i det 19. århundrede i London, men skaberne af Sherlock har moderniseret handlingen i Doyles bøger, så handlingen nu finder sted i det 21. århundrede (www.imdb.com). Her udnytter Sherlock Holmes den moderne teknologi, som computer og mobiltelefonen til at opklare mysterierne. I den moderne version sender Sherlock sms'er, blogger og bruger nikotinplaster (Torpe 2010: The Guardian). Som underbygning til analysen af filmatiseringerne bruger vi udover Wagners filmatiseringsteori teoretikeren Peter Schepelern, som i sin artikel Fra bog til film -typiske træk i danske filmatiseringer fra 2010 behandler filmatiseringens historie i Danmark, og undersøger udviklingen i forholdet mellem litteraturen og filmkunsten fra starten af 1900-tallet frem til i dag. Schepelern opstiller fire basale strategier som en filmatisering bruger overfor det originale litterære værk: det kan bevare eller ændre, udelade eller tilføje. Schepelern sætter i sin artikel fokus på bl.a. bestsellerfilmatiseringen og hvordan denne type filmatisering er afhængig af originalværket og understreger sin forbindelse til dette, samt det økonomiske aspekt ved filmatiseringsmediet. Til sidst arbejder Stieg Larsson som før nævnt med dualiteter i sit værk: virkelighed over for fiktion, helt over for antihelt, samfundet over for individet, offer over for bøddel og måske vigtigst af alt, mænd overfor kvinder. Da man umuligt kan komme uden om kønsaspektet i romanen, har vi valgt at bruge kønsteoretikeren Judith Butler til at belyse dette. I sit hovedværk Kønsballade: 5

feminisme og subversionen af identitet fra 1990 præsenterer Judith Butler sin kønsteori, der argumenterer for, at både kulturelt og biologisk køn er socialt konstrueret (Butler 1990/2010: 44). Hun ønsker tilmed at gøre op med forestillingen om faste identitetskategorier, fordi faste kategorier altid vil ekskludere nogle af de individer, som de forsøger at repræsentere (ibid., 45). Butler kritiserer feministisk teori for at have fokus på at feminismens subjekt, som værende kategorien kvinder, fordi dette subjekt er produceret og kontrolleret af de magtstrukturer, som det søger sin frigørelse igennem (ibid., 39). Butler mener, at opgaven er at formulere en kritik af de identitetskategorier, som nutidige juridiske strukturer skaber, naturaliserer og fastfryser (ibid., 43). En redegørelse for anvendte metoder Vi har i analysen af de tre værker inddraget flere teoretikere, der beskæftiger sig med teorier, som vi har fundet relevante til at analysere et genreværk, en bestseller, samt overgangen fra bog til film. Ved hjælp fra Caweltis teori om formler og genrer der går igen i bestemte typer værker, har vi analyseret os frem til at Mænd der hader kvinder bruger forskellige elementer fra flere forskellige formler og genrer, og ved at blande disse, er Mænd der hader kvinder et værk der bryder grænser. Derudover har vi kigget på hvordan de to instruktører, Niels Arden Oplev og David Fincher, har forholdt sig til originalværket, da de filmatiserede dette. Til denne analyse har vi gjort brug af Wagners filmatiseringsteori, og ved hjælp af denne har vi kunnet klassificere filmatiseringerne, indenfor tre kategorier. Mænd der hader kvinder blev en bestseller, og vi har derfor brugt Gunhild Aggers teori, om hvilke kriterier, der skal opfyldes, for at en roman opnår bestsellerstatus, til at undersøge årsagen til dette. I vores litterære analyse af værkerne har vi analyseret de fremtrædende temaer. Et af de temaer vi har trukket frem er køn. Dette aspekt har vi bl.a. belyst med udgangspunkt i kønsteoretikeren Judith Butler og hendes teorier omkring køn og kønsidentitet. Vores projekt er forankret i dimensionen Tekst og Tegn, da projektet tager udgangspunkt i et skønlitterært værk samt to filmatiseringer af dette. Vi har gennem en analyse af disse værker forsøgt at forstå og fortolke disse, og at analysere betydningen af de temaer, som forfatteren har fokuseret på i sit værk. Analysen af disse værker er metoden til at svare på vores problemformulering. 6

En redegørelse for afgræsning af det valgte problemfelt og for tilvejebringelsen af det benyttede materiale Det var en stor udfordring for os at finde det rette udgangspunkt til projektet. Vi startede med at lægge fokus på udviklingen fra bog til film, og hvad der gik tabt i processen. Det gik dog op for os, at filmatiseringerne af Mænd der hader kvinder følger originalværket meget, og derfor kunne det ikke bruges som problemfelt i projektet, men som en del af analysen. Vi valgte i stedet et genreteoretisk udgangspunkt til at undersøge, hvordan Mænd der hader kvinder forholder sig til krimigenren. Undervejs i analysen gik det op for os, at Larsson trækker på elementer fra mange forskellige genrer, og dermed bevæger sig i grænselandet mellem dem. Vi undersøgte hvilke temaer, han sætter fokus på i romanen, og dermed fandt vi ud af, at han opstiller dualiteter, og at han bryder grænserne imellem disse. Dermed blev vores hovedtese at Stieg Larsson med Mænd der hader kvinder bryder grænser, og denne tese er rammen om vores opgave, og det har været vores fokus i analysen af de tre værker. Derudover fandt vi det relevant at inddrage en komparativ analyse af romanen og de to filmatiseringer, da der også er forskelle mellem dem, selvom de overordnet set ligner hinanden meget. En kritisk diskussion af den anvendte faglitteratur Vi har som før nævnt gjort brug af Judith Butlers teorier fra Kønsballade til at belyse kønsaspektet. Butler udgav Kønsballade i 1990, i 1999 blev et nyt forord tilføjet til Kønsballade (Butler 1990/2010: 7), og af dette fremgår det at Butler senere har forholdt sig kritisk til sit eget værk, hvilket også kun er hendes andet værk i rækken af kønsteoretiske tekster. Butler gør opmærksom på, at hun ikke vidste hvilken betydning Kønsballade ville få, hun vidste ikke, at den ville få så bredt et publikum, og at den ville blive angivet som en af de tekster der grundlagde queer-teorien (ibid.). Butler har efterfølgende videreudviklet nogle af sine synspunkter fra Kønsballade i senere værker, fx har hun siden Kønsballade brugt meget tid på at revidere sin teori om performativitet, altså det at køn er noget, man gør. Denne revision tilskriver hun det, at hendes egen forståelse af performativitet har ændret sig over tiden bl.a. på grund af den kritik hendes teori har fået, samt at mange andre har søgt at formulere deres egen forståelse af dette (ibid., 15). Derudover anerkender Butler, at hun i Kønsballade ikke har besvaret spørgsmålet, om hvorvidt kroppens materialitet er helt igennem konstrueret. Det har hun dog undersøgt og arbejdet med siden, bl.a. i værket Bodies that Matters fra 1993. På trods af at Butler har revideret og revurderet flere af sine synspunkter, 7

finder vi stadig hendes teorier relevante i forhold til temaet køn i vores opgave, da hun ikke tager afstand fra de teorier eller synspunkter, vi har gjort brug af til at belyse kønsaspektet, nemlig teorierne om at man ikke kan opstille faste identitetskategorier, og at socialt og biologisk køn begge er kulturelt konstruerede. Vi har anvendt John Caweltis teorier og termer fra Adventure, Mystery, and Romance fra 1977 til vores genrekarakteristik. Vi har været opmærksomme på at hans bog er fra 1977, og dermed en ældre bog, hvilket kunne betyde, at nogle af hans teorier er blevet mindre aktuelle med tiden. Mænd der hader kvinder er en del af krimigenren, og derfor har vi i gruppen vurderet, at Caweltis teori om formler, der går igen i en lang række værker, har været relevant til at belyse dette. Genrer og formler udvikler sig hele tiden, men det faktum at værker kan klassificeres i forhold til genre og gentagende formler, mener vi stadig gør sig gældende i dag. Det samme gør sig gældende i forhold til Geoffrey Wagner og hans filmatiseringsteori fra The Novel and The Cinema fra 1975. For at forklare sin teori bruger Wagner en lang række eksempler på film der er lavet før 1975, nogle er stadig klassikere i dag, men filmteknologien har udviklet sig og man ville måske i en nyere udgivelse bruge mere aktuelle eksempler. Men selve inddelingen af filmatiseringer i tre kategorier finder vi relevant til at klassificere filmatiseringerne af Mænd der hader kvinder, og dermed kunne lave en komparativ analyse af disse. Vi har brugt Peter Schepelerns teori om filmatisering og særligt bestsellerfilmatiseringen som underbygning til Wagners teori, da denne kan bruges til at udbygge undersøgelsen af filmatiseringsfænomenet, med særligt fokus på bestsellerfilmatiseringen. Vi er opmærksomme på, at Schepelerns teori tager udgangspunkt i danske filmatiseringer, men vi finder teorien om overgangen fra bog til film relevant i forbindelse med filmatiseringer generelt, da denne teori siger noget om, hvad der sker når man oversætter et værk fra et medie til et andet. Vi finder Gunhild Aggers teori om en bestseller relevant til at undersøge årsagerne til, at Mænd der hader kvinder fik så stor gennemslagskraft. Derudover finder vi Aggers analyse af lige netop Mænd der hader kvinder relevant og troværdig, da hun har ledet et forskningsprojekt om skandinavisk krimi og krimijournalistik (www.bog.guide.dk). 8

Resumé af Mænd der hader kvinder Romanen Mænd der hader kvinder, skrevet af den svenske forfatter Stieg Larsson, blev udgivet i 2005. Historien foregår i Sverige, og den handler om Mikael Blomkvist, som er journalist ved tidsskriftet Millennium. Mikael Blomkvist har forsøgt at fælde den korrupte erhvervsmand Wennerström, men da Blomkvists kilder viser sig at være forfalskede, har han ingen beviser i retten, og han bliver dømt for bagvaskelse. Blomkvist får et opkald efter retssagen, han bliver tilbudt et job, hvor han skal skrive en biografi af den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger. Henrik Vanger bor på en isoleret ø, Hedeby Ø, fire timers kørsel fra Stockholm, og jobtilbuddet giver Mikael Blomkvist mulighed for at trække sig fra Millennium og holde lav profil et stykke tid. Biografien viser sig at være et skalkeskjul. I virkeligheden skal Blomkvist opklare Henrik Vangers niece Harriet Vangers forsvinden fyrre år tidligere. Henrik Vanger plejede at få en presset blomst i en ramme af Harriet i fødselsdagsgave, og siden Harriets forsvinden er han blevet ved med at modtage en blomst hvert år på sin fødselsdag. Henrik Vanger er sikker på, at det er Harriets morder, der sender ham blomster for at pine ham. Flere i Henrik Vangers familie har en fortid i nazismen og han mistænker alle sine familiemedlemmer, da mange af dem er eller var bosat på den lille ø, hvor han også selv bor, og hvor hele familien var samlet til bestyrelsesmøde den dag, Harriet forsvandt. Sagen om Harriets forsvinden er blevet grundigt efterforsket af politikommissæren Morell fyrre år tidligere, og Mikael Blomkvist gør sig heller ikke forhåbninger om at løse den, alligevel lover han Henrik Vanger at gøre et forsøg. Mikael Blomkvist får hjælp af Hackeren Lisbeth Salander, som viser sig særlig kyndig til at undersøge og efterforske en forbrydelse som denne, om end hendes metoder ikke er helt sobre. Lisbeth Salander har haft en traumatisk barndom, hvor hun har været meget voldelig. Man ved ikke hvad, der præcis er sket med hende, men man ved dog, at Lisbeth Salander er blevet umyndiggjort og er under opsyn af en formynder. Hendes tidligere formynder Holger Palmgren har fået en hjerneblødning og Salander får en ny formynder tildelt, Nils Bjurman. Bjurman misbruger sin magt ved at true og voldtage hende to gange. Salander videofilmer den sidste voldtægt, og bruger beviset til at tage til genmæle og hævne sig på Bjurman. Hun giver ham stød, så han besvimer, afklæder ham, voldtager ham og tatoverer hans mave så han forevigt er mærket med ordene: Jeg er et sadistisk svin, en pervers stodder og en voldtægtsforbryder. Derefter truer hun ham til at indberette til kommunen i sin månedlige rapport, at hun opfører sig eksemplarisk og til at give hende retten til at styre sin egen økonomi, samt derudover aldrig at kontakte hende igen. 9

Med Salanders hjælp lykkes det Mikael Blomkvist at kæde Harriets forsvinden sammen med tidligere jødiske kvindemord, og som dagene på Hedeby Ø skrider frem, viser det sig at Familien Vanger gemmer på flere mørke hemmeligheder. Blomkvist og Salander finder nemlig ud af, at de racistiske mord er begået af Henrik Vangers bror, Gottfried Vanger, og hans søn, Martin Vanger, altså Harriet Vangers far og bror. Da kvinderne blev myrdet var Martin Vanger kun 16 år gammel, og han blev oplært som morder af sin far. Gottfried Vanger døde flere år tidligere, mens Harriet stadig var i live, men Martin Vanger er nuværende direktør for Vangerkoncernen, og da Blomkvist og Salander kommer på sporet af ham, forsøger han at true dem til tavshed. Han forsøger at skyde Mikael Blomkvist under en løbetur i skoven, og han slår en kat ihjel og lægger den på trappetrinet til den hytte, de er bosat i. Efterforskningen kulminerer, da Martin Vanger fanger Mikael Blomkvist i sin kælder. Det viser sig, at han fortsatte med at slå kvinder ihjel efter sin fars død, og at han voldtager og torturerer dem i sin kælder. Ligesom han skal til at hænge Mikael Blomkvist, kommer Lisbeth Salander ham til undsætning, og da Martin Vanger forsøger at stikke af i sin bil, jagter hun ham, og han ender med at dø. Selvom Martin Vanger har slået rigtig mange kvinder ihjel, røber han over for Blomkvist, at han ikke har slået sin søster Harriet ihjel. Hun forsvandt derimod ud i det blå. Salander og Blomkvist undersøger sagen, og det lykkes dem at finde frem til Harriet. Hun er stadig i live, og de opsøger hende. Det viser sig, at hun blev misbrugt af sin far og bror, hun slog selv sin far ihjel ved at drukne ham i søen, og da hendes bror Martin overværede dette, havde han pludselig magten over hende. Harriet måtte flygte. Hun tog sin kusines identitet og kom aldrig tilbage til Hedeby Ø. Det er Harriet selv, der har sendt Henrik Vanger en blomst hvert år på hans fødselsdag, for at gøre ham opmærksom på at hun var i live. Til sidst i historien får Blomkvist hjælp af Salander til at få skovlen under Wennerström. Wennerström går under jorden, da mediedækningen af ham eksploderer efter Blomkvists afsløringer af hans korrupte virke. Salander sporer Wennerströms computer. Hans fjender finder ham, og han bliver myrdet. Salander har imidlertid taget to forskellige identiteter og igennem disse tømt Wennerströms konti for en større formue. 10

Stieg Larsson (1954-2004) Stieg Larsson er en svensk forfatter. Han har en fortid på den revolutionære venstrefløj, han var i sin ungdom medlem af de små revolutionære organisationer, der havde deres udspring i kommunismen, grundlagt af Karl Marx. Selvom han egentlig ikke var uddannet, arbejdede Larsson i 1970 erne og 80 erne som journalist. Larsson var fra 1999 chefredaktør på det antiracistiske tidsskrift EXPO, som blev grundlagt i 1995 af en gruppe kritiske svenske journalister, efter at flere mord med et racistisk budskab var blevet begået af svenske nynazister. Larsson var en af de personer i Sverige, der vidste mest om nazistiske og højrenationalistiske bevægelser. Ved siden af sit arbejde som journalist skrev Larsson fra 2002-2004 Millennium-trilogien bestående af Män som hatar kvinnor (2005), Flickan som lekte med elden (2006) og Luftslottet som sprängdes (2007). Alle tre bøger blev udgivet efter hans død, både den første og den sidste bog har vundet Det Skandinaviske Kriminalselskabs pris Glasnøglen i henholdsvis 2006 og 2008 (Agger 2010: 262). I det efterfølgende vil vi nævne romanerne under deres danske titler Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden. Analyse af formel og genre i Mænd der hader kvinder Analyse af Mænd der hader kvinder som et formelværk med udgangspunkt i Cawelti John Cawelti definerer som før nævnt begrebet formel som en struktur, der gentager sig i en lang række individuelle værker. Formler er en kombination af stereotyper og universelle plotmønstre, stereotyperne er genkendelige inden for en særlig kontekst, mens de universelle plotmønstre, også kaldet arketyper, giver mening på tværs af fx forskellige kulturer (Cawelti 1977: 6). En af de formeltyper Cawelti præsenterer er gådeformlen (ibid., 42). Stieg Larssons Mænd der hader kvinder starter midt i et mysterium: Det var blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. Modtageren af blomsten fyldte nu toogfirs år. Da blomsten var ankommet, åbnede han kuverten og fjernede gavepapiret. Derefter løftede han telefonrøret og tastede nummeret til en tidligere kriminalkommissær, som efter sin pensionering havde bosat sig ved Siljan-søen (Larsson 2005: 5), den starter som en klassisk gådeformel. Ifølge Cawelti er det fundamentale princip i en gådeformel efterforskningen og opdagelsen af skjulte hemmeligheder, der undervejs bliver holdt fra publikum. Den ene hovedperson i Mænd der hader kvinder, Mikael 11

Blomkvist, bliver hyret af en svensk rigmand til at opklare en fyrre år gammel forbrydelse: Henrik Vanger: Jeg beder dig ikke om at løse gåden, men bare gøre et forsøg. Blomkvist: med al respekt, du har helliget fyrre år Vanger: Jeg vil betale dig et klækkeligt honorar, du har intet at miste (Oplev 2008: 00:20:36). Vi følger i både bog og filmatisering Blomkvists efterforskning hen mod opklaringen, og det er herpå fokus ligger. Cawelti (Cawelti 1977: 39) argumenterer for at et formelværk stræber efter at opfylde en moralsk fantasi, som i gådeformlens tilfælde er at opfylde publikums forventning om at gåden løses. Til sidst løser Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander også gåden. Cawelti argumenterer på den anden side også for, at gådehistorien er en basisformel, som sjældent ses i litterære værker som ren formel, dog ses den meget tydeligt i den klassiske detektivhistorie. I de formler der går fra gådehistorien til andre formler, er mysteriet stadig drivkraften i værket (ibid., 43). Cawelti ridser en række virkemidler op inden for formellitteraturen; for det første er formelstrukturen karakteriseret ved kombinationen af stereotyper og en universel formel, stereotyperne har særlig mening i en bestemt kultur eller kontekst. Hvis Mænd der hader kvinder skulle følge en bestemt formel, ville makkerparret Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist altså være det stereotype makkerpar der optræder i en gådeformel, to hvide, skandinaviske figurer der giver mening i en skandinavisk kontekst, og efterforskningen af forbrydelsen er den universelle formel, som kan forstås i de fleste kontekster (Cawelti 1977: 6). Cawelti mener, at når en forfatter vil skabe en stereotyp karakter i et formelværk, skal forfatteren balancere mellem at efterleve publikums forventninger til en genkendelig karakter, men samtidig er forfatteren nødt til at forny stereotypen og tilføre nye facetter (ibid., 11). Lisbeth Salander er ikke den klassiske detektivmakker, hun er en kompleks karakter: en dygtig efterforsker, men hun er hacker og derfor er hendes metoder både kriminelle og alternative. Derudover er hun en moderne karakter, da det at hacke kun giver mening i en teknologisk veludviklet verden. Hun er altså både en formelstereotyp, og hendes karakter opfylder den moralske fantasi om at besidde evner der kan løse gåden, men samtidig er hun også ny og anderledes. Cawelti kigger på to virkemidler brugt af formelforfattere; suspense og identifikation. Suspense er forfatterens evne til at vække en midlertidig frygt for skæbnen for den karakter, man holder med, eller opretholde en spænding omkring hvem der er den skyldige, og om den skyldige forbliver på fri fod. Man bliver holdt hen indtil sidste sekund, men bliver stadig forsikret om, at helten besidder de 12

evner, der skal til for at løse problemet (ibid., 18). Suspense bruges i romanen til at opbygge en spænding og en frygt for Blomkvist og Salanders skæbne. Først bliver der placeret en død kat på dørtrinnet, hvor vi som publikum får en klar fornemmelse af, at de er truet: Blomkvist skal ud og ryge og finder en skamferet kat på dørtrinnet: Fuck! råber han, og scenen underbygges af spændingsmusik (Fincher 2011: 01:26:06). Herefter bliver der affyret skud efter Blomkvist, og vores fornemmelse bliver bekræftet (Larsson 2005: 396). Til sidst eskalerer det, da Blomkvist er fanget i Martin Vangers kælder (ibid., 422). Larsson øger på denne måde spændingen gennem romanen, og vi begynder at tvivle på om Blomkvist vil overleve, mens vi på den anden side er af den overbevisning, at Salander højst sandsynlig vil komme og redde ham. Hermed giver Larsson Salander helteegenskaber der viser, at hun har, hvad der skal til for at redde Blomkvist. Larsson opretholder også en spænding, om hvorvidt den skyldige bliver fanget eller får lov at slippe, da det i et øjeblik ser ud til, at Martin Vanger vil slippe godt fra sine forbrydelser, men han ender med at køre sig selv ihjel. Cawelti understreger at alle historier indeholder en eller anden form for identifikation, for hvis ikke man kan identificere sig med karaktererne, forsvinder den følelsesmæssige effekt. Formelforfatteren skal forsøge at skabe et bånd mellem tilskuer og karakter (Cawelti 1977: 18). Mikael Blomkvist er en type, der inviterer til identifikation, han bliver fremstillet som et gennemsnitligt menneske med genkendelige problemer; han er skilt (Larsson 2005: 76) og har ikke helt styr på sit kærlighedsliv (ibid., 63), men han er en god fyr der kæmper for retfærdighed. Ifølge Cawelti kan tilskuerne også identificere sig med personer, som de normalt ikke ville forestille sig selv som (Cawelti 1977: 18), fx. en type som Lisbeth Salander. Cawelti beskriver to former for fiktion: mimetisk funktion og formularisk fiktion. Mimetisk fiktion lægger sig op af den virkelig verden, verden som vi kender den, mens formularisk fiktion skaber en idealverden (ibid., 13). Identifikationsprocessen er forskellig i mimetisk fiktion og i formularisk fiktion. I formularisk fiktion er formålet med identifikationen ikke, at tilskueren konfronteres med motiver og oplevelser hos sig selv, som man helst vil ignorere, men at distancere tilskueren fra sig selv ved at bekræfte et idealiseret selvbillede (Cawelti 1977: 19). I mimetisk fiktion indeholder identifikationsprocessen både tilskuerens anerkendelse af forskellene mellem sig selv og karaktererne og tilskuerens totale engagement i karakterernes handlinger. Der er højst sandsynligt mange mennesker, der vil kunne identificere sig med aspekter af Lisbeth Salanders karakter, men at én person besidder alle karaktertrækkene gør, at man som tilskuer også er bevidst om forskellene mellem sig selv og Salander. Lisbeth Salander er 13

på mange måder beundringsværdig; hun bliver først fremstillet som en del af samfundets bund, men i takt med at romanen udvikler sig, bliver hun fremstillet mere og mere som en superhelt. Hun udstråler, at hun ikke lader sig underkaste, en attitude som de fleste indimellem ville ønske de besad, og et mod som de færreste kan prale af. Man engagerer sig følelsesmæssigt i hendes karakter og handlinger, og man sympatiserer med hende. Tilskueren har altså både et objektivt perspektiv, men nærer samtidig en sympati og forståelse. Da Larsson gør brug af formelvirkemidler, som specificeret ovenfor er Mænd der hader kvinder som udgangspunkt et formelværk ud fra Caweltis kriterier. Men som handlingen i Mænd der hader kvinder skrider frem, begynder Larsson at vige fra formlen. Analyse af genren i Mænd der hader kvinder Gunhild Agger argumenterer i kapitlet Krimithriller, melodrama og bestseller fra 2010 for, at Larsson trækker på elementer fra flere genrer ud over den klassiske gådehistorie. Hun ridser nogle forskellige fællestræk op ved et melodrama (Agger 2010: 100), og disse træk går igen i Mænd der hader kvinder: Der optræder intriger i Vanger-familien, hvor ingen familiemedlemmer rigtig bryder sig om hinanden, og hvor nazisme er en del af slægtens fortid. Salander og Blomkvist afslører undervejs familiehemmeligheder, der viser sig at være mørkere end både familiemedlemmer selv og publikum kunne have forestillet sig på forhånd: Blomkvist [til Martin Vanger]: Hvor mange kvinder efter den første? Martin Vanger: Det ved jeg ikke, jeg er holdt op med at tælle. Der sad en pige i buret dér, da vi sad og spiste ovenpå. Den slags kvinder forsvinder hele tiden, ingen savner dem. Ludere, indvandrere. Blomkvist: Hvad gør du med dem? Hvad med citaterne, skamferingerne? Martin: Det var fars projekt, han blandede race og religion ind i sin hobby, men det var en fejl, man skal ikke lade ligene ligge (Oplev 2008: 01:49:03). Udover at Martin Vanger har voldtaget og slået et stort antal kvinder ihjel, viser det sig også at han har misbrugt sin egen søster, Harriet, ligesom hans far gjorde det. Incest er dermed også en del af familiens hemmeligheder. Der er i melodramaet en tendens til selvtægt der legitimeres gennem forhold i for eksempel samfundet (Agger 2010: 273). Specielt karakteren Lisbeth Salander repræsenterer dette, da hun er blevet misbrugt og undertrykt af retssamfundet, et retssamfund som ellers skulle have beskyttet hende (Oplev 2008: 00:39:50). Salander begår selvtægt ved at voldtage Bjurman (ibid.) og ved at angive Wennerströms gemmested til hans forfølgere (Larsson 2005: 547), dermed kræver 14

hun sin ret og dømmer ud fra egne overbevisninger, og på vegne af det retssamfund, der ikke lever op til sit ansvar. Mikael Blomkvist benytter sig også af selvtægt, da han får hævn over Wennerström ved hjælp af Salanders ulovlige hackermetoder (ibid., 500), og dermed kræver sin ret og får ram på den skyldige. Et typisk træk ved melodramaet er forklædninger og spil med identiteter (Agger 2010: 102), Lisbeth Salander træder i forklædning under afsløringen af Wennerström. Hun optræder igennem identiteterne Monica Sholes (Larsson 2005: 535) og Irene Nesser (ibid., 536), som rige kvinder. Dette er selvfølgelig for ikke at blive afsløret, men det er også to identiteter, som ligger langt fra Salanders egne karaktertræk. For tilskueren bliver det interessant at se Lisbeth Salander spille en diametral modsætning af sig selv. Derudover henter Larsson også elementer fra melodramaet ved at tydeliggøre modsætninger som godt og ondt og rigtigt og forkert. Ultimativt kulminerer jagten på forbryderen Martin Vanger i kælderen, hvor den gode Mikael Blomkvist tortureres og forsøges slået ihjel af den onde Martin Vanger. Blomkvist og Salander repræsenterer i deres makkerpar også det rigtige og det forkerte, det regelrette og det anarkistiske. Som en tilføjelse pointerer Cawelti at plottet i melodramaet er mere kompliceret, og at man identificerer sig med flere personer (Cawelti 1977: 45). I Mænd der hader kvinder identificerer vi os med begge hovedroller, og plottet er kompliceret og indeholder både Blomkvist og Salanders historier hver for sig og sammen. Her trækker Larsson også på melodramaet. Agger argumenterer udover melodramaet for, at Larsson trækker på genren krimithriller, som hun definerer som en klassisk krimifiktion, der kombinerer opklaring med et stærkt actionelement (Agger 2010: 98). Hen mod slutningen ændres fokus i romanen fra efterforskningen til selve forbrydelsen, nu handler det ikke længere kun, om hvordan gåden opklares. I takt med at Lisbeth Salander linker Harriets forsvinden til flere brutale, religiøse mord, og at Martin Vanger udpensler sine metoder, forstår vi pludselig, hvilken forbrydelse de egentlig har med at gøre. Derudover kommer der også en del actionscener, både i Martin Vangers torturkammer: Salander sniger sig ned af trappen til Martin Vangers torturkammer, og de opdager hende ikke. Salander: Hey!, Martin Vanger vender sig mod hende, og hun slår ham i hovedet med en golfkølle. Mens Salander redder Blomkvist stikker Martin Vanger af. Blomkvist giver sin tilladelse, og Salander sætter efter Martin Vanger på sin motorcykel (Fincher 2011: 02:02:14). Hele biljagten efterfølgende understreger også actionelementet. 15

Mænd der hader kvinder som nordic noir I og med at Mænd der hader kvinder er en skandinavisk krimi, er den en del af den skandinaviske krimigenre nordic noir. Nordic noir-værker har et samfundskritisk perspektiv. Karaktererne er normale personer med forkølelse, tømmermænd, depression og problemer med parforholdet. Selve forbrydelsen i nordic noir er også anderledes end i andre krimigenrer; hvor det i andre krimigenrer er en gal mands værk, som fører til forbrydelsen, så er det i nordic noir et problem i samfundet, der fører til forbrydelsen. Altså, er et udadtil velfungerende samfund nu grunden til at folk begår forbrydelser. Forbryderne er endt med at begå kriminalitet, fordi de selv har været udsat for en eller anden form for svigt af samfundet (Meyhoff 2009: 301). Mænd der hader kvinder indeholder flere elementer, der er kendetegnet ved nordic noir. For det første er romanen samfundskritisk i forhold til køn, men også i forhold til, hvordan Lisbeth Salander bliver offer for retssamfundet (Larsson 2005: 156), og hvordan Mikael Blomkvist er en journalistisk vagthund, der har for øje at få ram på dem, han anser som skurke samt at hænge dem ud i offentligheden. Det kunne være bankdirektører, der formøbler hundrede millioner på tåbelige spekulationer, eller husejere, der tvinger unge mennesker til at betale penge under bordet for en ringe lejlighed (ibid., 66). Karaktererne i nordic noir er som tidligere nævnt almindelige mennesker med genkendelige problemer; Mikael Blomkvist har et forlist parforhold bag sig (ibid., 59), og Lisbeth Salander har en psykisk diagnose (ibid., 156). Derudover er miljøet også genkendeligt, da Mænd der hader kvinder foregår i Stockholm og andre dele af Sverige, og dermed i vores verden. Men Larsson eksperimenterer også med nordic noir-genren (Meyhoff 2009: 322). Selvom Larssons roman er samfundskritisk, tager han spørgsmålet om ansvar op til diskussion: Salander er kold og kontant og har ikke medlidenhed med Martin Vanger. Blomkvist forsvarer Vanger og siger, at hans egen traumatiske baggrund og det faktum, at hans far oplærte ham som voldtægtsforbryder og morder, har gjort ham til den, han er. Han kender ikke til rigtigt og forkert. Salander forsvarer kvinderne og mener, at Martin Vanger udelukkende har ansvaret for sin person. Det at torturere, voldtage og dræbe kvinder kan ikke forsvares. Han har ifølge Salander, selv haft muligheden for at ændre sig. Blomkvist: Ja, den eneste konklusion er, at hans far voldtog ham, og de seksuelle overgreb må have stået på gennem længere tid. Han blev så at sige præget af sin far... Pis med dig, gentog Salander. Gottfried er ikke, den eneste unge der er blevet mishandlet. Det giver ham ikke frikort til at myrde kvinder. Det valg traf han selv. Og det samme gjorde Martin (Larsson 2005: 452). Larsson vælger også at bringe noget nyt til hovedpersonerne. Hvor det i nordic noir tidligere har været almindeligt, at hovedpersonerne var bitre, midaldrende, mandlige detektiver, så startede der 16

med Salander en tendens, hvor kvindelige karakterer bliver en større del af krimigenren (Bergman 2014: 127). Larsson laver derfor med Lisbeth Salander om på rollefordelingen og giver den kvindelige hovedrolle overtaget. Det ses blandt andet da Salander befrier Blomkvist fra Martin Vanger (Larsson 2005: 437). Dermed er Mænd der hader kvinder til at begynde med et formelværk, der følger den traditionelle gådeformel, men som handlingen skrider frem, bliver vi som publikum konstant overraskede, da Larsson leger med denne formelstruktur. Larsson tilfører elementer fra andre formler der gør, at det genkendelige ved den første formel bliver erstattet af usikkerheden over, hvordan det skal gå, da vi ikke længere kan føle os sikre på, hvilken formel fortællingen følger. Selvom Larsson blander formlerne, ligger fokus stadig på mysteriet og opklaringen af dette. Derudover bryder Larsson også grænserne mellem genrerne, han blander den klassiske krimigenre med nordic noir-genren, og indblander tilmed elementer af thrilleren og melodramaet (Bergman 2014: 130). Effekten af at bryde formelstrukturen og blande forskellige genrer sammen er, at spændingen bliver øget til det maksimale, når tilskueren konstant bliver overrasket og har svært ved at regne ud, hvad der kommer til at ske næste gang. Mænd der hader kvinder som bestseller Gunhild Agger argumenterer ud fra undersøgelser af mest udlånte og købte bøger på danske biblioteker og boghandlere i sin artikel for, at der er en klar sammenhæng mellem bestseller og genre. Fx er både thrilleren og krimien populære genrer i Danmark (Agger 2010: 95). Mænd der hader kvinder fik den skandinaviske pris Glasnøglen i 2006 for Nordens bedste kriminalroman og romanen har generelt set fået positive anmeldelser. Romanen er aktuel og er viklet ind i et fiktivt plot (Agger 2010: 92). Agger argumenterer for at bestsellere givetvis må have det til fælles, at de er i overensstemmelse med deres tid, at de omhandler noget, der spiller en rolle i den tid, de er skrevet i, noget aktuelt (ibid., 96). Derudover refererer Agger til Erik Skyum-Nielsen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, der har opstillet en kort opskrift på en bestseller: Den skal være forbundet med den traditionelle underholdningslitteratur. Han siger ligesom Cawelti, at der skal være mulighed for identifikation, og den skal omhandle noget man kender. Den skal opsluge sin læser, og den skal være professionelt skrevet (Agger 2010: 96). Denne opskrift kan genkendes i Mænd der hader kvinder: Romanen trækker på sproget, spændingen og aktuelle emner, som spiller 17

på den melodramatiske kriminalistiske thriller, som er en blanding, der ifølge Agger har de elementer, der skal til for at opnå bestsellerstatus (ibid., 105). Sexismedebatten og debatten om overgreb på kvinder, er meget aktuel i den vestlige verden. Den prisvindende instruktør Kirby Dick var i januar 2015 aktuel med den amerikanske dokumentarfilm Voldtaget af Elitens Sønner (www.imdb.com), som sætter fokus på det omfattende problem, at amerikanske kvinder er i stor fare for at blive voldtaget, når de starter på college. Forbrydelserne bliver begået af deres mandlige medstuderende, og meget få politianmeldelser fører til dom, da de store universiteter dækker over overgrebene, for ikke at få et blakket ry. Dansk Kvindesamfund og Selskab for ligestilling gik i København i 2015 sammen om at arrangere flere events, hvor kendte mennesker læste op af litteratur med fokus på køn, ligestilling, kønsroller, feminisme, sexisme, kønsidentitet og alt der imellem. Flere af emnerne til disse arrangementer var overgreb på kvinder. I maj 2015 kørte Center for Voldtægtsofre en antivoldtægtskampagne, der for første gang henvendte sig til mænd (Skaaning 2015: DR). Fokus i debatten har ofte tidligere ligget og ligger stadig på, hvad piger selv kan gøre for at undgå voldtægt, senest med det omdiskuterede indlæg fra 16-årige Ebrahim, der argumenterede for, at letpåklædte kvinder selv bærer et medansvar for voldtægt (Binderup 2015: TV2). Man kan derudover se på statistikker fra Sverige, at antallet af overgreb på kvinder har været påfaldende højt (Storhaug 2009: Rights.no). Larsson beskæftiger sig dermed med et aktuelt emne, når han sætter fokus på overgreb på kvinder. Et andet centralt emne som Larsson belyser, er den teknologiske udvikling, og hvordan den bliver brugt i hverdagen (Larsson 2005: 105). Her trækker han på, hvordan vi i vores hverdag kommunikerer via teknologien. I Mænd der hader kvinder er noget af historien beskrevet i mailudvekslinger mellem Erika Berger og Blomkvist (Agger 2010: 98 / Larsson 2005: 512). Den teknologiske udvikling kommer også til udtryk, da Salander vælger at optage Bjurmans voldtægt, hvorefter hun truer med at offentliggøre filmen, hvis ikke han følger hendes regler: Salander: Har du set det program, hvor politikere filmes med skjult kamera? Vi har de kameraer på mit arbejde, jeg havde et i tasken sidste gang hvis du gør [kontakter mig igen]så sender jeg kopier til politiet og alle aviser. Det samme sker hvis jeg kommer ud for en ulykke, eller du bryder mine regler (Oplev 2008: 01:02:04). Hermed bliver teknologien Salanders redning, og middel til at opnå magt. Hun bruger ikke kun sine egenskaber som hacker til blive økonomisk uafhængig, men hun bruger dem også til at hjælpe Blomkvist, så han kan få ram på Wennerström. 18

Cawelti undersøger ikke bestsellerfænomenet direkte, men han undersøger, hvad der kan være med til skabe et succesfuldt formelværk. Et formelværk bliver ifølge Cawelti succesfuldt og unikt, ved at forfatterens eget personlige synspunkt bliver frembragt (Cawelti 1977: 12). Dette ses tydeligt i Mænd der hader kvinder, når man er bekendt med Stieg Larssons baggrund som chefredaktør på et antiracistisk tidsskrift, som blev grundlagt i Sverige i 1995 på baggrund af flere mord begået af svenske nynazister. På denne måde giver det mening, når Larsson vælger at inddrage religiøse mord i sin roman, og dermed sætte fokus på dette emne. Som sagt havde han også en stor viden indenfor nazistiske og højrenationalistiske bevægelser. Dette ses i romanen, når tre af Henrik Vangers brødre bliver præsenteret som aktive eller tidligere aktive indenfor nazismen (Larsson 2005: 174-176). Larsson formår med Mænd der hader kvinder at forny gådeformlen, ved at kombinere den traditionelle gådefortælling med den skandinaviske krimigenre nordic noir, samt thrilleren og melodramaet. Samtidig sætter han også fokus på den både skjulte og udtalte vold mod kvinder i det svenske samfund. Cawelti argumenterer for, at mennesket besidder to modstridende impulser i konflikt; mennesker, især bosat i Vesten, søger intense øjeblikke af spænding som alternativ til deres sikre, kedelige hverdag, samtidig søger mennesket også tryghed, sikkerhed og at flygte fra bevidstheden om livets ultimative usikkerheder; døden, hjertesorger, ulykke osv. (Cawelti 1977: 16). Dette kan overføres til Aggers krimiopskrift der som før nævnt peger på, at tilskueren skal opsluges og tages væk fra det vante. Konflikten mellem det spændende, det farlige og det sikre er repræsenteret i formellitteraturen ved at værkerne er underlagt en orden, men samtidig indeholder fare, usikkerhed, vold og sex. I et formelværk bliver vi konfronteret med kærlighed og død, men på en måde så menneskets basale følelse af sikkerhed ikke bliver svækket; vi ved, det er fantasi og ikke virkelighed, og vi er bekendte med formelstrukturen, så spændingen er kontrolleret og begrænset af vores kendskab til denne (ibid.). I Mænd der hader kvinder ses det ved, at romanen indeholder de førnævnte elementer af fare, vold og sex, men tilskuerne bliver præsenteret for det på en sådan måde, at de er klar over, det er fiktion i og med, det er en roman og en film, de beskæftiger sig med. Elementerne af fare, vold og sex ses i bogen, da Lisbeth Salander både bliver seksuelt misbrugt og slået af Bjurman (Larsson 2005: 245), samt Blomkvists seksuelle eskapader og særligt det seksuelle forhold til Lisbeth Salander, som opbygges gennem historien (ibid., 383). Samtidig med at Larsson formår at opbygge en spænding gennem romanen, giver han tilskueren en forsikring, om at det hele nok skal gå. 19

Alligevel udfordrer Larsson denne orden, når han som tidligere nævnt bryder med formlen og forvirrer tilskueren, der som resultat heraf begynder at tvivle på om historien ender godt eller skidt. Agger peger på, at en del af bestselleropskriften er, at den skal indeholde identifikation, så publikum kan forbindes følelsesmæssigt med det der foregår, denne identifikation styrkes gennem Larssons valg af karakterer, to hovedroller der repræsenterer forskellige værdier og som også har hver deres køn, med disse karakterer øges muligheden for at se sig selv i en af dem eller i begge to, og målgruppen bliver bredere (Agger 2010: 105). Nogle af årsagerne til, at Mænd der hader kvinder er blevet en bestseller, kan være formelstrukturen, som er bredt kendt, og spændingen når formlen bliver brudt, samt karakterer der både er til at identificere sig med for mange forskellige mennesker, men samtidig er anderledes. Agger kommer ind på, at det kan have stor betydning for en roman, at den også bliver filmatiseret. Hun kalder det det kendte kredsløb, når en bestseller filmatiseres (Agger 2010: 106). Man kan argumentere for at økonomien spiller en rolle, når en bestseller filmatiseres; det er ofte et sikkert valg at filmatisere en bestseller, da denne allerede har opbygget en fanskare, som højst sandsynligt er interesserede i at se filmatiseringen. I artiklen Fra bog til film pointerer Peter Schepelern at filmatiseringen på den ene side er blevet anset for værende et kulturformidlende medie, men på den anden side er filmen også blevet betragtet som underholdning, mens litteraturen er blevet anset som formidler af de seriøse kulturværdier. Schepelern mener at filmatiseringen har haft karakter af det, han kalder gensidig tjenesteydelse, som betyder at filmen henter kulturel respekt og selve det kulturelle materiale hos litteraturen, mens litteraturen henter penge i form af popularitet og reklame hos filmen (Schepelern 2010: 1). Årsagen til at en roman bliver en bestseller, kan både belyses gennem Caweltis teorier og gennem Aggers bestselleropskrift. Cawelti undersøger ikke bestsellerfænomenet, men argumenterer for, at et succesfuldt formelværk skal bryde med formlen, for at en historie bliver unik, og at vi som læsere skal kunne træde ud af vores hverdag og flygte ind i et andet univers, hvilket også er at se i Mænd der hader kvinder, da den som sagt indeholder elementer af vold, sex og fare, hvilket kan bidrage til, at vi som læsere, bliver mere opslugte af det univers, hvori romanen foregår. Agger beskæftiger sig med bestsellerfænomenet og argumenterer for, at Mænd der hader kvinder er blevet en bestseller på grund af thrilleren og krimiens popularitet i Danmark. Derudover følger Mænd der hader kvinder 20