Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDETS NAVN: ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. HJEMMESIDE Botilbuddet Henning Smihtsvej Henning Smihtsvej 7 9000 Aalborg 99316995/99316996 http://www.aalborgkommune.dk/borger/voksne/handicap/ Botilbud/Sider/FritValgBoligvissted.aspx?stednr=182 INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Botilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede beboere, der har brug for døgndækning. ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 14 ALDERSGRUPPE 33-67 år ANTAL STUER / AFDELINGER 14 stk. 1 værelses lejligheder fordelt på 2 etager. Samt fællesfaciliteter med køkken/opholdsstue. ÅBNINGSTIDER Døgndækning(studerende har ikke nattevagt). ANSATTE PERSONALENORMERING Der er ansat 17 pædagoger/medhjælper/studerende. FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Pædagoger som har en hjemmevejlederfunktion. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Afdelingsleder Lone Klitgaard. Praktikvejledere Charlotte Andersen eller Jakob Hansen. Dato for udfyldelse: 29/1-2010 Udfyldt af: Jakob Hansen og Charlotte Andersen 1
PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Botilbuddet er et 85 tilbud under serviceloven, hvilket omhandler tilbud om individuel bostøtte i egen bolig til voksne udviklingshæmmede, som har behov for en særlig social støtte i dagligdagen for at opretholde en tilværelse i selvstændig bolig. Støttens indhold aftales i et samarbejde mellem beboerne og personalet. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Beboernes fysiske og psykiske udviklingshæmmede. Deres funktions- og kognitiveniveau er meget differentieret. Nogle af beboerne har psykiatrisk diagnose, en er kørestolsbruger og 3 bruger rollator. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Med en anerkendende tilgang fokuserer vi på den enkeltes ressourcer, funktionsniveau, samt interesser og behov. Vi lægger vægt på at beboernes habitus bliver implementeret i det daglige arbejde. Målet for den enkelte beboer er individuelt. For nogle handler det om at opnå så stor selvstændighed som muligt, samt udnytte udviklingspotentialer, med vores støtte og vejledning. Andre skal vedligeholde deres færdigheder og funktioner, så længe som muligt. Den daglige vejledning indeholder støtte og hjælp med hygiejne inkl. Fleet givning, (såsom fysisk og verbal støtte til bad, tandbørstning, påklædning o.s.v.), dagens måltider (indkøb, madlavning, servering o.s.v.). Vi hjælper og støtter også med oprydning, tøjvask, medicinhåndtering inkl. Insulin givning, økonomistyring osv. Hver enkelt beboer har hjemmedag hver 14. dag, hvor vi sammen med beboeren, går i banken, eventuelt lægebesøg, frisør, tandlæge, personlige indkøb osv. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Beboerne er fordelt på 2 etager med 7 stk. 1 værelses lejligheder på hver etage. Beboerne er fordelt efter deres behov for støtte og vejledning, samt hjælp i dagligdagen. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Botilbuddet er underlagt botilbud med nattevagt som indeholder: Langbokrovej, Kastanieparken, Enghavevej, Sofiebo, Visborgårdvej og Lykkebo. Der er en overordnet leder, samt en afdelingsleder tilknyttet til de forskellige botilbud. I dagligdagen ligges der vægt på selvledelse i personalegruppen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Der er personalemøder hver 14. dag(fælles, etage eller teams). Derudover er der fælles temadage nogle gange om året, samt trivelsevents arrangeret af arbejdsmiljøgruppen. I personalesamarbejdet ligger vi vægt på AI Appreciative Inquiry. Der tilbydes coaching efter behov. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner 2
Vi samarbejder med relevante instanser i forhold til den enkelte beboers behov for støtte og vejledning, såsom dagtilbud, fysioterapi, læger, rådgiver, konsulenter osv. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Den studerende skal aflevere straffeattest ved forbesøg. Den studerende for udleveret magtanvendelsescirkulære til gennemlæsning. Der underskrives tavshedspligtserklæring. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende er primært tilknyttet stueetagen, hvor også praktikvejledere er tilknyttet. Enkelte gange kan det dog forekomme at man skal dække ind på 1. Etage ved f.eks. sygdom etc. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi forventer at den studerende er indstillet på at tage ansvar for egen læring og ud fra vejledningen arbejder selvstændigt med læringsmålene, samt efter aftale med vejleder afleverer dagsorden, samt skrive referat af vejledning og evt. diverse materialer til vejledning i god tid, så vejleder kan nå at forberede sig. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Den studerende arbejdstider er fordelt på dags-, aften-, og weekendarbejde, samt på og omkring helligdage. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Derudover skal den studerende deltage i brandinstruktionskursus, medicininstruktionskursus, samt internt forflytningskursus. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Der er seks medarbejdere som har taget efteruddannelse i neuropædagogik, som den studerende kan benytte sig af. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Forbesøget tilrettelægges ud fra de opgaver der er i forhold til beboerne de pågældende dage den studerende kommer på så han/hun kan få et indblik i praksis. Derudover bliver der afsat tid til snak om praktikdokument, læringsmål og andre relevante oplysninger. Det er vigtigt at den studerende tager kontakt i god tid da praktikvejlederne har skiftende arbejdstider, så de kan nå at planlægge besøget, så de selv kan være tilstede, enten enkeltvis eller parvis. 3
PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Praktikvejledere: Charlotte Andersen. Uddannet pædagog med vejlederkursus, samt i gang med en efteruddannelse i relations- og ressourceorienteret, samt medicinansvarlig. Jakob Hansen. Uddannet pædagog med vejlederkursus, samt efteruddannelse i neuropædagogik, samt medicinansvarlig. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Det er et vejlederteam på 2, som står til rådighed omkring vejledningen. Teamet har en bred vifte af viden inden for dette område. Det øvrige personale skal den studerende også benytte sig af. Vi tilbyder mindst 4 timers skemalagt vejledning hver mdr., samt løbende vejledning i dagligdagen. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikdokumentet og læringsmålene er udgangspunkt for vejledningen. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Den studerende modtager vejledning i forhold til han/hendes læringsmål. Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 Der indsendes en statusudtalelse til en studievejleder inden 2/3 statusmødet. Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Ved betænkeligheder omkring praktikken kontaktes seminariet. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Sendes til seminariet inden den deadline der er udmeldt fra seminariets side. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Vi har fokus på beboernes hele liv og vejleder i sund kost og motion efter den enkeltes beboers individuelle ønsker og forudsætninger. Vi er opmærksomme på beboernes helbred generelt. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Beboerne udtrykker sig både verbalt og nonverbalt på forskellige kommunikationsmåder. Flere af beboerne er glad musik, sang, rim og remser. 4
VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Flere af beboerne er glade for gå ture og forskellige sanseoplevser. Nogle af beboerne maler, strikker, samt andet håndarbejde. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder (Botilbuddet har kun 2. og 3. Praktikperiode) a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Botilbuddet er, som før nævnt, et 85 tilbud under serviceloven, hvilket omhandler tilbud om individuel bostøtte i egen bolig til voksne udviklingshæmmede, som har behov for en særlig social støtte i dagligdagen for at opretholde en tilværelse i selvstændig bolig. Vi vejleder og støtter hver enkelt beboer ud fra de behov og forudsætninger de har. Vi vejleder i alle dagliglivets aspekter og støtter beboeren til at leve et liv i overensstemmelse med deres egne ønsker. Vi har fokus på vedligeholdelse og udvikling af de færdigheder beboerne har og vi lægger vægt på at beboernes habitus bliver implementeret i det daglige arbejde. Beboerne får støtte til at bevare deres netværk, eventuelt udbygge det, samt vedligeholde og dyrke egne traditioner/interesser. Målet for den enkelte beboer er individuelt. For nogle handler det om at opnå så stor selvstændighed som muligt, samt udnytte udviklingspotentialer, med vores støtte og vejledning. Vi arbejder ud fra et dialektisk materialistisk menneskesyn. Hvor vi tror på, at beboerne og omgivelserne påvirker 5
hinanden i en dialektisk (modsætningsfyldt vekselvirkningsproces) proces. Beboerne udvikler sig i et vekselvirkningsforhold mellem det arvelige/medfødte og det samfunds/miljømæssige. Pædagogerne forholder sig til beboerne som de er og pædagogisk tages der afsæt i beboernes behov, interesser og styrkesider. Beboerne tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. Pædagogen går i dialog med beboerne og giver plads til, at de får medindflydelse, så samarbejdet kommer til at foregå ud fra et perspektiv der hedder samarbejde, kollektiv forståelse og ligeværdighed Vi arbejder på at skabe en organisationskultur, hvor vi er selvlærende. Hvor evnen til at lære af tidligere erfaringer og indarbejde ny viden i kulturen er afgørende for at kunne ændre adfærd og tilpasse sig i forhold til de samfundsmæssige samt tilpasse sig beboernes forudsætninger og behov. 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Praktikstedets mål for 2 praktikperiode Indgå i en anerkendende relation til beboerne i forhold til Marte Meo metoden Betvivle egne normers gyldighed i forhold til Selv/Medbestemmelse Iagttagelse, refleksion, analyse, dokumentation af praksis Sætte sig ind i kulturen i forhold til Schein`s kulturanalyse Planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere en pædagogisk aktivitet/proces Samarbejde med personalet, pårørende og andre samarbejdsparter 6
2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende indgår i normeringen, hvor tilrettelæggelse og organisering af dagligdagen er naturlig af del af praksis. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende kan deltage i udviklings- og forandringsprocesser i dagligdagen og på personalemøder. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Den studerende kan planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer i dagligdagen, personale møder og vejledning. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Den studerende kan dokumentere og formidle pædagogisk praksis processer i dagligdagen, personale møder og vejledning. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Den studerende kan begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis i dagligdagen, personale møder og vejledning. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Botilbuddet har et lille bibliotek som den studerende kan benytte sig af. Derudover kan vejleder evt. foreslå relevant litteratur for praktikperioden og til læringsmålene. Vi forventer dog også at den studerende har relevant litteratur at arbejde med i praktikperioden fra det hidtidige studie. 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 7
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Praktikstedets mål for 3 praktikperiode Igennem en anerkendende - og udviklingsstøttende relation støtte og vejlede beboerne i dagligdagen. Betvivle egne normers gyldighed i forhold til selv/medbestemmelse set i et historisk perspektiv Reflekterer og gøre sig bevidst om egen professionsidentitet i forhold til botilbuddets samfundsmæssige opgave. Planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere en pædagogisk aktivitet/proces Samarbejde med personalet, pårørende og andre samarbejdsparter Arbejde hen imod at indgå i dagligdagen på lige fod med den øvrige personalegruppe 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Den studerende kan beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession i dagligdagen, personale møder og vejledning. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende kan yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov i dagligdagen, personale møder og vejledning. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende kan redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt i dagligdagen, personale møder og vejledning. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 8
Den studerende kan skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder i dagligdagen, personale møder og vejledning. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende kan redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling i dagligdagen, personale møder og vejledning. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Botilbuddet har et lille bibliotek som den studerende kan benytte sig af. Derudover kan vejleder evt. foreslå relevant litteratur for praktikperioden og til læringsmålene. Vi forventer dog også at den studerende har relevant litteratur at arbejde med i praktikperioden fra det hidtidige studie. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Ved at deltage aktivt i det daglige pædagogiske arbejde i botilbuddet og indgå i pædagogiske drøftelser og overvejelser. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Støtte og vejlede beboerne i at vedligeholde og udvikle færdigheder til at opretholde en tilværelse i selvstændig bolig. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Støtte den enkelt beboer ud fra de behov og forudsætninger de har. Vejlede og støtte beboerene til at leve et liv i overensstemmelse med deres egne ønsker Inklusion og eksklusion Ved at indgå i anerkendende og udviklingsstøttende relationer. Og tage udgangspunkt i beboernes ressourcer, samt betvivle egnes normers gyldighed. Omsorg, magt og relationsdannelse Ved at indgå i anerkendende og udviklingsstøttende relationer og være bevidst om magtrelationerne i forhold til beboerne, samt være kritisk og analyserende i forhold til disse. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Ved at deltage aktivt i dagligdagen, hvor samarbejde med beboere, pårørende og andreprofessionelle samarbejdspartner er en naturlig del af hverdagen i botilbuddet. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Ud fra beboernes ønsker at tilbyde dem aktiviteter i fritiden afstemt efter beoernes og personale ressourcer den pågældende dag. Brugerinddragelse og rettigheder Beboerne har selv/medbestemmelse og kan gøre dette gældende i dagligdagen, til husmøder og bruger/pårørendemøde. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, 9
herunder centrale handicappolitiske målsætninger Vi arbejder under alle gældende love, med fokus på serviceloven og Aalborg kommunes handicappolitik. Kompensationsmuligheder Den studerende får indsigt i beboernes dysfunktioner og kompensationsmuligheder for disse. Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Den studerende får kendskab til beboernes verbale - og nonverbale kommunikationsformer. 10