1 THERE IS A LIGHT THAT NEVER GOES OUT Godmorgen / aften, dejligt at se jer allesammen på denne 1. søndag i advent! Jeg hedder Simon, og jeg er præst her i kirken - og det har jeg været i præcis 3 uger i dag. Og jeg er her stadig.. Så det må betyde at I er søde - eller noget..:) Jeg ved ikke med dig, men nogen gange så syntes jeg, at verden er et ret mørkt sted at befinde sig. Ikke kun fysisk, sådan som vi oplever det i de her måneder, hvor der langsomt men sikkert bliver mindre og mindre dag, og mere og mere nat, men nogen gange kan det også opleves som om, at vi som menneskehed langsomt, men sikkert, går imod mørket. Går imod tider hvor det er frygt, ængstelse, bekymringer som overtager vores agenda. Der er ikke der er nogen af os, som kan sige os fuldstændig fri for at blive berørte af ting som terrorangreb, krigshandlinger eller naturkatastrofer - og om vi så indtager den ene eller den anden position i forhold til de her ting, så er det som om at verdens tilstand er blevet så kompleks og kaotisk, at det er blevet umådelig svært - for ikke at sige umuligt - bare at forholde sig menneskeligt til de tragiske ting som sker rundt om os. Hvis vi vælger at sørge eller vise vores medfølelse med de mange tusinde som er berørte af terrorangrebet i Frankrig, så bliver vi beskyldt for samtidig at negligere eller være ignorante omkring de andre forfærdelige situationer rundt om i verden.. Samtidig er vi rigtig mange, som ikke ønsker at lade os overmande af frygt og af had, men efterhånden må se i øjnene, at det bliver sværere og sværere. Det bliver sværere og sværere at opretholde et blødt hjerte, et åbent sind, og et positivt menneskesyn med sloganet en fremmed er en ven du endnu ikke har mødt. Det er som om idealerne er under pres som aldrig før, og det er som om at det enorme mediecirkus, blandet sammen med alle de politiske facebookprædikener, kun gør det hele meget mere forvirrende. Og én ting er, at verden omkring os kan virke mørk og truende nogen gange, og det kan være slemt nok, men på samme måde, så tror jeg, at vi er mange som også oplever mørket inde i os selv. Som oplever, hvordan bestemte områder af vores liv langsomt kan gå hen og blive dækket af et snigende mørke, som måske ender med at vi isolerer os, eller vi opgiver en del af os selv, eller af håbet på bedre tider. Måske kæmper du med dit selvværd, eller med at du bare ikke føler du slår til, der hvor du er i dit liv lige nu. Måske kæmper du med ensomhed, eller med en sygdom, eller måske kæmper du med skam fra noget i din fortid, noget du har gjort eller ikke gjort, eller måske er du fanget i et misbrug eller en afhængighed, som du simpelthen ikke kan komme ud af, uanset hvor krampagtigt du prøver, og hvor hårdt du slår dig selv i hovedet. Uanset hvordan dit liv ser ud lige nu, så tror jeg at vi allesammen indimellem kan opleve, hvordan der er områder af vores liv som på en eller anden måde blive grebet at mørket.
2 MEN VED I HVAD? Netop derfor er det så utrolig befriende og opløftende i dag, at kunne ønske hinanden glædelig 1. søndag i advent! Fordi det vi fejrer i adventstiden, det er, at det sande lys er ved at komme til verden. Det lys, som oplyser ethvert menneske. At Gud selv, i julen, bliver menneske, og kommer verden i møde med Hans lys. Hør her, hvad Esajas profeterede om Jesus mange hundrede år før Hans fødsel: Esajas 9 Det folk, som går rundt i mørke, skal se et strålende lys. Lyset vil skinne på alle, som lever i dødsskyggens land. For et barn er født os! En søn er os givet! Og sådan her profeterede Jesus onkel, Zacharias, om Jesus, mens han endnu kun var et foster i sin mors, Marias, mave: Lukas 1 Solen fra det Høje er på vej for at hjælpe os. Hans lys vil skinne for dem, som lever i mørke og i dødens skygge, og han vil lede vore fødder ind på fredens vej.«through the heartfelt mercies of our God, God s Sunrise will break in upon us, Shining on those in the darkness, those sitting in the shadow of death, Then showing us the way, one foot at a time, down the path of peace.
3 Kampen imellem lyset og mørket, er ét af de mest tydelige og brugte billeder i Bibelen, og utallige steder er Jesus omtalt som et lys i mørket. MEN - jeg tror på, at det er mere end et billede, når Jesus bliver omtalt som lys, eller som Solen fra det høje, som vi læser her. Alt for ofte kommer vi til at reducere julens budskab til en sød historie. Til en prolog - en forhistorie - til påsken. Og hvis vi gør det, så er der altså en chance for, at vi går glip af noget meget væsentligt. Og noget meget stærkt. Nemlig, at når Bibelen snakker om lys i mørket, så er det altså ikke som sådan et rart billedsprog, en hyggelig metafor, eller en sød godnathistorie vi kan fortælle os selv når tingene brænder på og vi har brug for lidt eskapisme. NEJ - det som Bibelen fortæller om, det er et lys som OVERVINDER mørket! Som GENNEMTRÆNGER selv det dybeste mørke. Det er ikke en lille flamme, som spinkelt blafrer og kæmper med mørket, og hele tiden er på nippet til at gå ud. Det lys Bibelen fortæller om, det er Guds legemliggjorte håb, kærlighed og kraft: Jesus Kristus, som kommer til jorden for at vise, at uanset hvor mørkt det end måtte se ud - i vores verden, eller i vores eget personlige liv - så er der en Gud, som ikke er for fin til at få smuds på hænderne. Så er der en Gud, som rækker ud, og som tilbyder Hans lys - det sande lys - og ønsker at oplyse vores mørke. Og derfor, så lyder det spørgsmål som jeg vil stille enhver af os her i dag sådan her: Tror du på, at Gud kan oplyse selv det dybeste mørke med Hans lys - uanset hvor håbløs situationen ser ud? Og Tror du på, at Gud ønsker at skinne sit lys ind over ALLE områder af dit liv, og være en del af HELE din eksistens? Og derfor har jeg lånt den fine titel fra en sang af the Smiths, og kaldt denne her tale for There is a light that never goes out. For mit håb for enhver af os er, at vi altid må huske på det her. At vi må huske på, at i den første jul, i en lade udenfor Bethlehem, blev tændt et lys som aldrig går ud. Og som i dag, skinner lige så kraftfuldt og kærligt, som det gjorde den dag for mere end 2000 år siden. Lad os lige be en kort bøn sammen BØN: Tak fordi..
4 Og nu skal vi sammen læse en af mine yndlingstekster fra Bibelen. Johannes 1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Jeg finder den her tekst uendelig smuk. Poetisk, og samtidig meget dyb - uudgrundelig og sand på samme tid. Der er mange pointer omkring lys i den, men jeg vil bare hive nogen få ud af den i dag: 1) Gud er lys. Alt lys stammer fra Ham. 2) Alt og alle er skabt UDFRA det lys. Det interessante ved det her er, at hvis alt er skabt udfra lyset, så må det må betyde, at verdens og vores grundtilstand - det vi er designet til - det er at være i lyset. Tænk engang på Adam og Eva i Edens Have efter de har spist af frugten fra træet - hvad er det som sker? Der sker det, at DE SELV vælger at trække sig væk fra Gud, fra lyset, og helt konkret så gemmer de sig i mørket, så Gud ikke kan finde dem. Pga deres skam og deres skyld, kan de ikke holde ud at være sammen med Gud sådan som de ellers altid var før. Jeg tænker nogen gange på, hvad der har gjort mest ondt på Gud: Om det var, at de gjorde noget som han havde sagt til dem de ikke skulle gøre, eller om det var at de bagefter trak sig væk fra Ham. Nu er jeg selv far, og kan kun sige fra mig selv, at det som gør mig allermest trist, det er i de situationer hvor min datter?? 3) Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke Det her er noget af det sværeste at forholde sig til i den her verden. At Gud er god, og at lyset én gang for alle har overvundet mørket.. det er ikke altid det mest logiske når vi kigger os omkring.
5 Og det helt store spørgsmål er derfor: Hvordan forholder vi os som kristne, som efterfølgere af Jesus, til en verden fyldt med frygt, sorg og mørke? Lukker vi øjnene for forfærdelighederne i sådan en slags eskapisme - en fortrængning - af virkeligheden, og siger til os selv: Det er nok en del af Guds plan. Og prøver vi at fralægge os ansvaret, ved at konkludere at næstekærlighed handler om at lave frikadeller til sine børn, og give sin mand et kys på kinden? Eller ender vi i den modsatte grøft, hvor vores tro og vores åndelighed bliver så påvirkede af verdens tilstand, eller af mørket i vores eget liv, at vi faktisk med tiden har svært ved at tro på en Gud som er god, og svært ved at tro på at lyset faktisk skinner i mørket? Bliver vores tro påvirket på en måde, så vi har svært ved at løfte vores hænder og tilbede Gud og synge, sådan som vi gør her om søndagen: I sing because You are good I dance because you are good I shout because you are good Kan vi synge de ord, og faktisk mene dem? Jeg syntes selv at det kan være tricky, for det sidste jeg har har lyst til at være, det er et virkelighedsfjernt og afstumpet religiøst individ, som lever inde i sådan en hellig hallelujah bobbel. Heldigvis behøver vi ikke at vælge imellem de to lige dårlige alternativer. Fordi når vi læser om Jesus, så er det helt tydeligt, at han på INGEN måde levede inde i en hellig bobbel. Tværtimod. Igen og igen kan vi læse om, hvordan han får medynk med mennesker omkring Ham, eller han bryder ud i gråd over et dødsfald, eller over at Jerusalem ikke vil tage imod Guds frelse - faktisk virker det til, at han er langt mere medfølende end hans disciple og menneskene omkring ham. Han var om nogen et menneske, som sørgede med de sørgende - som græd med de grædende. Men samtidig så holdt Han fast i Guds godhed. Og Han holdt fast i, SELV at være et lys i mørket. Selv til det sidste, imens han er ved at dø på korset, peger Han på Guds godhed og taler håb og tro til andre - feks til røveren som Han bliver korsfæstet sammen med, hvor Han siger: Sandelig siger jeg dig, I dag skal du være med mig i paradis. Vi har rigtig meget vi kan lære af Jesus her. Det har jeg ihvertfald. MIN HISTORIE MED SYGDOM
6 Jeg vil gerne dele en historie fra mit eget liv, som på nogen måde er lidt latterlig. Eller det syntes jeg egentlig selv når jeg kigger tilbage på den.. Men det er noget som har været en stor ting for mig, og noget som Gud har arbejdet med i mig igennem det sidste halve års tid faktisk. De sidste par år, har jeg været ret tit syg. Ikke noget alvorligt, men meget mere ofte end man skulle syntes var normalt - i en periode var jeg syg i flere dage ad gangen ihverfald hver måned, og i nogen måneder flere gange. Det var mest feber, forkølelse og sådan noget ret uskadeligt noget, men det skete rigtig tit når jeg skulle lave noget her i kirken - lede lovsang, eller tale eller andet. Og jeg ved godt at det lyder lidt latterligt, fordi det var jo ikke kræft eller én eller anden livstruende sygdom jeg led af - det var ikke engang noget permanent - men det begyndte at få en slags usund magt over mig. Jeg begyndte at blive ramt af en virkelig håbløshed, et mørke som omsluttede mig, hver gang det skete, eller op til hver gang jeg begyndte at blive syg. Og det tog mig lang tid at finde ud af hvad der egentlig skete, og først efter at nogen mennesker omkring mig havde talt ind i mit liv, bla. min kloge kone som heldigvis ikke er bange for at tale med store bogstaver overfor mig, det var først efter det at det langsomt begyndte at gå op for mig hvad det var egentlig var der skete. Fordi det som var sket var, at jeg langsomt var begyndt at definere hvem Gud var, udfra mine omstændigheder. Jeg havde simpelthen et forvrænget verdensbillede, og kunne simpelthen ikke få det til at passe med den her sygdom. Jeg var ubevidst kommet til to konklusioner omkring Gud - nemlig at siden at det her kunne blive ved med at ske så meget, siden jeg skulle rammes af sygdom den ene gang efter den anden, og specielt når jeg skulle gøre noget rigtig vigtigt for guds rige - så måtte Gud enten være ligeglad med mig, eller med det jeg skulle gøre for Ham, eller også så kunne Han simpelthen ikke helbrede mig for den her sygdom. Og det gik op for mig, i sommers på summercamp i sverige, hvor jeg selvfølgelig også blev syg midt i det hele, på trods af at jeg havde brugt vildt lang tid på at forberede en masse musik og tilbedelse og alt muligt andet, som jo var Åh så vigtigt. Så mens jeg lå i vores campingvogn og svedte, og var bitter på Gud over det her, så gik den her erkendelse langsomt op for mig. Nemlig, at jeg var begyndt at definere Gud ud fra mine omstændigheder, og ikke ud fra hvem Han selv siger Han er. Og så måtte jeg simpelthen ned på knæ og bede Gud om tilgivelse for det. For at jeg havde gjort Ham til en helt anden, end den Han faktisk er. Siden da har det været en proces for mig at komme ud af det her mørke. Jeg var syg igen for 2 uger siden, da vi havde besøg af OP tilbedelsesaften her i kirken, MEN det som gjorde mig utrolig glad den her gang, det var at jeg helt ærligt kan sige, at jeg slet ikke på samme måde oplevede at blive hevet ned i den her håbløshed, det her mørke - på trods af det da var en virkelig træls dag at ligge syg. Det var som om at det mørke var lettet fra mig. Vores kald er ikke at være sådan nogen totalt ovenpå-happy-clappy-kristne som lever i en fortrængning af virkeligheden - vores kald er at holde os tæt til lyset - til Jesus selv. Fordi når vi er i
7 relation med Ham, så vil Han skinne sit lys ind i vores liv - uanset hvilke omstændigheder vi kommer til at stå i! 4) Det sande lys oplyser ethvert menneske Jesus siger om sig selv, lidt senere i Johannes evangeliet: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Johannes 8 Og er det ikke netop præcis det her? Jesus lover os IKKE, at vi aldrig skal blive syge, eller gå igennem modgang, eller opleve terror eller andre helt forfærdelig ting - men Han lover os, at hvis vi følger Ham - hvis vi holder os til Ham - så skal vi have livets lys midt i det altsammen. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Oplever du det 100% i dit eget liv? Eller har du det mere ligesom mig, at der nogen gange er områder i dit liv, eller omstændigheder, som mørket kommer snigende indover? At der er ting i dit liv, som du skammer dig over, eller kæmper med, og ikke får lagt ud i Guds lys? Situationer som du ikke får inviteret Gud med ind i? Jeg tror, at det vi må forstå det er, at det altsammen handler om vores relation til Jesus. Det er så tydeligt i den her tekst, at lyset i mørket ikke er en eller anden abstrakt kraft. Nej, det er Jesus selv! Han siger om sig selv: Jeg er verdens lys. Og når vi forstår det, når vi forstår, at det er Jesu person, som er lyset i enhver situation, så falder tingene på plads. Fordi så kan vi se hvordan vi kan gennemgå mørke tider, og stadig opleve Guds lys midt i det hele. Netop fordi, at vi er i relation med Jesus selv, med selve lyset. Og det fører mig frem til sidste punkt, som er: 5) Ordet (lyset) blev kød, og tog bolig iblandt os Jeg elsker oversættelsen af det her i The Message Bible, som lyder: The Word became flesh and blood, and moved into the neighborhood Fordi det her, det er - i én kort sætning - hele pointen. Den afslører Guds fulde agenda, hele evangeliet, hele kristendommens grundlæggende budskab. Nemlig, at Gud, som jeg sagde i indledningen, ikke er for fin til at få smuds på sine hænder. Tværtimod.
8 Jeg hørte for et par år siden en stærk historie, om en kristen mand som var afhængig af porno. Vi kan kalde ham Ray. Det var før internettets tid, så man var nødt til at opsøge det fysisk, og besøge porno eller sexshops når man skulle have fat i et nyt blad eller en film. Ray her var, som jeg husker historien, blevet kristen nogle år tidligere, og havde virkelig oplevet hvordan Gud havde forvandlet store dele af hans liv. Men hans afhængighed af porno havde han dog ikke fået bugt med, selvom han egentlig ønskede at være fri for det. Men en dag oplevede han noget helt specielt. Han havde været vant til, at holde Gud ude af den del af hans liv, at han ligesom parkerede Gud ved døren, når han gik ind i sådan en butik, men en dag så skete der simpelthen det, at Ray oplevede meget meget stærkt, hvordan Jesus simpelthen var med ham inde i butikken. Og først blev han ret forvirret - han begyndte at argumentere med Jesus, og forklare ham situationen - okay, Jesus, måske har du ikke lige opdaget det, men det er altså en sexshop det her, og det er måske ikke så smart at du er med herinde, osv, og så prøvede han ligesom at argumentere med Jesus: Jojo, jeg ved godt du bor i mig, og er en del af mit liv Jesus, men lige det her kan du altså ikke være en del af Jesus - du kan følges med mig alle andre steder end lige her. Men Jesus han blev bare sammen med ham inde i den butik. Og det kom til fuldstændig at vende tingene på hovedet for Raymond. Fordi han indså, at der ikke var NOGET SOM HELST i hans liv - uanset hvor pinligt, eller hvor skamfyldt det var for ham, som Gud ikke ønskede at være en del af. Som Gud ikke ønskede at skinne sit lys ind i. Og det endte med at sætte ham helt fri fra hans afhængighed. Præcis ligesom Jesus tog bolig i verden, så ønsker han at tage bolig i dig og i mig - og ikke bare i de pæne og ordentlige dele af vores liv - nej, faktisk tværtimod. Han er ikke bange for at få smuds på hænderne. Han er ikke for fin til at skinne sit lys ind i de mørkeste afkroge af dit liv! Men vi skal invitere ham indenfor. Tror du på, at Gud kan oplyse selv det dybeste mørke med Hans lys - uanset hvor håbløs situationen ser ud? Og Tror du på, at Gud ønsker at skinne sit lys ind over ALLE områder af dit liv, og være en del af HELE din eksistens? Du må lade Ham tage bolig i dig! Midt i dit kaos - midt i dit mørkeste mørke! Vi kan kun lade Ham være vores lys, hvis vi åbner os helt op for Ham.
9 Min kone Anne havde for en uges tid et billede af, at Gud stod ved døren ind til et rum. Rummet var et billede på hendes liv, og rummede både de gode, smukke, grimme og snavsede ting i hendes liv. Gud stod ved døren, og ventede bare på at inviteret ind midt i det alt sammen. Han pressede ikke på, men stod bare og ventede pænt - man det var tydeligt at Han ønskede at blive inviteret indenfor! På trods af at der var beskidt nogen steder i krogene, og der var rodet rundt omkring. Gud ønsker at være en del af hele dit liv!