Tandtraumer brush-up



Relaterede dokumenter
Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume

Program. Introduktion. Ætiologi. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Introduktion. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Infektion i kæbeknogle

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

Exarticulerede primære tænder

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/

Børnetandplejerne må stramme sig an

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Det enkelte barns behov. Clara Mohammad

Udviklingsdefekter på permanente incisiver forårsaget af traumer i det primære tandsæt

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM OKTOBER 2011

Endodonti 2011 Unge permanente tænder

N R Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

Nødbehandlinger på tandklinikken. Marie-Louise Milvang Nørregaard Tandlæge, klinisk lærer Sektion For Pædodonti, Århus Tandlægeskole

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Tanddannelses-anomalier. Tanddannelses-anomalier. Morfologi Dentes confusi Dentes concreti. Morfologi - Dentes confusi. Morfologi - Dentes confusi

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Traumer på primære tænder er yderst hyppigt forekommende.

Skal primære tænder behandles?

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

Cariologi og Endodonti Januar 2018 Tandlægeskolen, Københavns Universitet PLASTISKE RESTAURERINGER, 2. sem. Kandidat INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Ætiologi og prædiktorer for helingskomplikationer i den permanente dentition efter trandtraume

Dentale og orale skader

Tandkødsbetændelse og paradentose

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

Tandtraumer kan omfatte skader på emalje, dentin, cement,

Traumer i det primære tandsæt forekommer hyppigt.

Kosmetisk tandbehandling

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.

Jan Tagesen. Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Behandling af primære tænder med kompliceret caries

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kirurgisk endodonti. Temadag for 7. semester. Apikale opklaringer. Undervisning Kirurgisk endodonti. Otto Schmidt, Søren Schou

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?

EKSTERN BLEGNING AF TÆNDER

Konference 2017 for klinikassistenter

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

Visdomstænder

Bisco CE0459 DUO-LINK UNIVERSAL UNIVERSAL PRIMER. Instructions for Use. Adhesive Cementation System. Dual- Cured WITH

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem?

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

Undersøgelse og behandling af traumer i det primære

Isolering under fyldninger

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

ÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI


Opklaring ved apex +6 Opklaring ved apex 2+

Mere enkle regler fra nytår

Frakturer i talus og calcaneus. Kjeld Andersen Traumesektoren Ortopædkirurgisk afd. E Aarhus Universitetshospital

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

Behandling af børnepatienter

Apikal parodontit. F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: Lars Bjørndal

Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne

Kirurgi på børnepatienter. Del I: Dento-alveolær kirurgi

Hvordan vil Du behandle case 1?

Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Intraorale optagelser - Introduktion

Protemp Crown. Espertise

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation.

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

Transkript:

Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet 2009 1

Program Hvem, hvad, hvor??? Traumer på det hårde tandvæv og på støttevævet tt t Traume-journal: anamnese og undersøgelse Behandling: akut og på sigt Generelle tandoverlevelsesprognoser Senfølger efter traume på den primære tand og det permanente tandanlæg 2

Hvem, hvad, hvor? 3

97% af alle tandtraumer er relateret til incisiverne 4

Hyppigste årsag til traumer af permanente tænder fald trafikulykker slagsmål kontaktsport 5

Traumeprævalens og -incidens id i den primære dentition Traumeincidensen peaker omkring 2-3 årsalderen når barnet starter på at bevæge sig rundt på egen hånd 6

Traumeprævalens og -incidens i den permanente dentition Traumeincidensen peaker omkring 9-10 år pga. de mange Sportsaktiviteter 7

Forskelle på traumetyper i det primære og det permanente tandsæt Ung knogle mindre mineraliseret og mere eftergivelig g Jo yngre individet er, jo mindre tæt og mindre mineraliseret og mere eftergivelig er knoglen 8

Forskelle på traumetyper i det primære og det permanente tandsæt Primære tænder udsættes derfor hyppigst for luxationsskader (ca. 90%) Generelt får permanente tænder hyppigst hårdtvævsskade 9

Traumer på det hårde tandvæv og gpå støttevævet 10

Traume på de hårde tandvæv og pulpa Traume parodontale væv: luksationsskader 11

Traume-journal anamnese og undersøgelse 12

Anamnese 1. Navn og CPR-nummer 2. Opdater/nyt alment helbredsskema 3. Hvornår skete ulykken? (tidsfaktor har stor betydning i forbindelse med exarticulerede/displacerede tænder) 4. Hvor skete ulykken? (mulig kontaminering) 5. Hvordan skete ulykken? (traumetype) 6. Har pt. været bevidstløs? (hjernerystelse) 7. Tidligere tandtraumer 13

Undersøgelse registrering 1. Ekstraorale bløddelsskader 2. Intraorale bløddelsskader 14

Undersøgelse registrering 3. Skader på hårde tandvæv 4. Displacering og løsning af tænder 5. Okklusionsforstyrrelser 6. Perkussionsømhed og ankylose tone 7. Sensibilitetstest 15

Undersøgelse registrering 8. Radiologisk undersøgelse (bløddele og hårde tandvæv) 16

Traumekontrol - hvad er det, og hvad indeholder den? 17

Traumekontrol Pulpaoverlevelse PDL overlevelse l Pulpaoverlevelse PDL overlevelse Skader på permanente tandanlæg 18

Traumekontrol Tegn paa helingskomplikationer Farveforandringer Løsning blågrå, gul, rød midlertidig helingsrelateret resorption, ankylose, parodontitis apicalis Perkussionsømhed parodontitis apicalis Perkussionstone ankylose Sensibilitetstest mindre pålideligt, is er bedst! Radiologiske fund apikal opklaring, externe og interne resorptioner 19

Traumekontrol pulpanekrose OBS! OBS! OBS! Husk altid mindst 2 tegn på pulpanekrose før pulpabehandling iværksættes 20

Behandling - Akut og på sigt 21

Hyppigste traumetyper I permanente tandsæt er hyppigste forekommende skade ukompliceret krone fraktur I primære tandsæt er hyppigste forekommende skade konkussion og subluxation 22

Behandling af hyppigste traumetyper Ukompliceret krone fraktur Afrunding af skarpe kanter, pålimning i af medbragte fragment, reparation med plast Konkussion og subluxation Evt. aflast af antagonist, skånekost 23

Behandling af øvrige traumetyper - Akut og på sigt 24

Kompliceret krone fraktur akut behandling Pulpaoverkapning m. calciumhydroxid, Permanent restaurering (plastopbygning g eller pålimning af fragment) Evt. støbt restaurering udskydes til senere Extraktion! 25

Kompliceret krone fraktur opfølgende behandling Pulpaoverlevelse 1. Check 3 måneder efter traumetidspunktet 2. Derefter 6 måneder, 1 år, og herefter ved normale indkald til eftersyn Afvent frembrud af permanente efterfølger 26

Rodfraktur akut behandling Reposition af koronale fragment + flexibel l fixation i ca. 4 uger Ingen behandling ellers Extraktion af koronale fragment 27

Rodfraktur opfølgende behandling Stillingtagen til helingstype (hårdtvæv, bindevæv, eller granulationsvæv) Evt. rodbehandling af koronale fragment Ingen behandling eller Extraktion hvis symptomer fra tanden foretages extraktion af koronale fragment 28

Helingstyper efter rodfraktur Hårdtvævsheling dentin og cement lukker frakturen 29

Kliniske og radiologiske tegn på hårdtvævsheling Klinisk normal mobilitet og sensibilitet af tanden Radiologisk fin næsten usynlig frakturlinie i 30

Helingstyper efter rodfraktur Bindevævsheling celler fra PDL invaderer frakturen og omslutter begge fragmenter 31

Kliniske og radiologiske tegn på bindevævsheling Klinisk øget mobilitet t af tanden, men normal sensibilitet Radiologisk tydelig frakturlinie og obliteration i koronale pulpakanal 32

Helingstyper efter rodfraktur Granulationsvævsdannelse Initialt brud på PDL medfører infektion og nekrose af koronale pulpa, som respons på infektionen i rodkanalen dannes der granulationsvæv mellem de 2 fragmenter 33

Kliniske og radiologiske tegn på granulationsvævsdannelse Klinisk øget til kraftigt øget tandmobilitet, i visse tilfælde extrusion af tanden, negativ sensibilitet Radiologisk øget afstand mellem fragmenter og knogle resorption på niveau med frakturen 34

Helingsmuligheder efter rodfraktur I tilfælde af granulationsvævsdannelse sdannelse kan endodontisk behandling af det koronale fragment medføre senere bindevævsheling af frakturen 35

Rodfraktur opfølgende behandling pulpaoverlevelse Rodlukkede tænder oftest bindevævsheling, hårdtvævsheling ses ved intakt pulpa på skadesdagen (graden af displacering af koronale fragment) Rodåbne tænder heler oftest med hårdtvævsheling 36

Extrusiv luxation akut behandling Replacering og flexibel fixation i 2 uger Ingen behandling hvis displacering er lille og ikke generer okklusionen ellers Extraktion 37

Extrusiv luxation opfølgende behandling Pulpaoverlevelse og PDL heling Pulpaoverlevelse og PDL heling Extraktion hvis problemer 38

Extrusiv luxation opfølgende behandling pulpaoverlevelse Rodlukkede tænder 2/3 får pulpanekrose Jo større extrusionsgrad- jo større risiko for pulpanekrose Rodåbne tænder Afvent mulig pulpaheling mere end 90% overlever, de fleste som obliteration OBS! Afvent mindst 2 tegn på pulpanekrose 39

Extrusiv luxation opfølgende behandling PDL heling Under normale omstændigheder forekommer alene overfladiske resorptioner apikalt OBS! Afhængig af graden af extrusion kan der forkomme skade på PDL 40

Lateral luxation akut behandling Replacering og flexibel fixation i 4 uger Ingen behandling hvis skaden er lille og ikke generer okklusionen ellers Extraktion 41

Lateral luxation opfølgende behandling Pulpaoverlevelse og PDL heling Pulpaoverlevelse og PDL heling Extraktion hvis problemer 42

Lateral luxation opfølgende behandling pulpaoverlevelse Rodlukkede tænder 75-80% får pulpanekrose, derfor stillingtagen til iværksættelse af rodbehandling inden fixationen fjernes Rodåbne tænder Afvent mulig pulpaheling op mod 90% overlever, de fleste som obliteration OBS! Afvent mindst 2 tegn på pulpanekrose 43

Lateral luxation opfølgende behandling PDL heling Relateret til evt. skade på faciale knoglelamel Under normale omstændigheder forekommer alene overfladiske resorptioner apikalt 44

Intrusiv luxation akut behandling Kontakt ortodontist for start af ortodontisk extrusion (Extrusionsvarighed max.3-4 uger) Rodåbne tænder: afvent spontan re-eruption Afvent spontan re-eruption 45

Intrusiv luxation opfølgende behandling Pulpaoverlevelse og PDL heling Pi Primære tænder re-erupterer ikke nødvendigvis til oprindeligt niveau Extraktion hvis problemer 46

Intrusiv luxation opfølgende behandling pulpaoverlevelse Rodlukkede tænder Pulpaoverlevelse usandsynlig Iværksæt rodbehandling senest når tanden er extruderet Rodåbne tænder Pulpanekrose i 2/3 af tilfældene Afvent mulig pulpaheling Jo yngre tand ( jo større åben apex ), jo bedre prognose OBS! Afvent mindst 2 tegn på pulpanekrose 47

Intrusiv luxation opfølgende behandling PDL heling Rodlukkede tænder Der vil altid forekomme en eller anden type resorption (overflade, inflammatorisk, eller ankylose) 1/3 får ankylose Rodåbne tænder Ca. 1/3 overlever med normal PDL Resten får PDL-resorption (overflade eller inflammatorisk) i Ca. 10-15% får ankylose (risko for at tand mistes hurtigt) Standset roddannelse 48

Exarticulation akut behandling Re implantation temporær fixation i 2 uger OBS! På extraoral periode OBS! OBS! tetanus, antibiotika Ingen behandling 49

Exarticulation opfølgende behandling Pulpaoverlevelse og PDL heling Afvent frembrud af permanente efterfølger 50

Exarticulation opfølgende behandling pulpaoverlevelse Rodlukkede tænder Pulpaoverlevelse usandsynlig, iværksæt rodbehandling efter ca. 1 uge Rodåbne tænder Afvent mulig pulpaheling op mod halvdelen overlever OBS! Afvent mindst 2 tegn på pulpanekrose 51

Exarticulation opfølgende behandling PDL heling Relateret til extraalveolæreperiode Hvis reimplanteret indenfor 5 minutter så ca. 75% PDL overlevelse uanset rodudviklingsstadie Hvis ikke reimplanteret indenfor 20 minutter så ca. 15% overlevelse OBS! Rodåbne tænder Standset roddannelse Hvis ankylose, risko for at tand mistes hurtigt 52

Exarticulation opfølgende behandling Hvis tanden mistes så stillingtagen til langtidsprovisorium, endelig protetisk behandling, implantant OBS! Rodåbne tænder Hvis pulpanekrose, skal man være opmærksom på resttandsubstansen som kan være meget spinkel med kort rodlængde Apexifikation, MTA cement 53

Generelle tandoverlevelses prognoser 54

Tandoverlevelses prognoser Traumetyper hvor der er risiko for at miste tanden som følge af komplikationer relateret til traumet: -Rodfrakturer (ca. 20%) -Intrusioner (ca. 15%) -Exarticulation (tænder som er re-implanteret, ca. 50%) 55

Senfølger efter traume på den primære tand og det permanente tandanlæg 56

Komplikationer i det primære tandsæt Typisk kan de fleste komplikationer diagnostiseres efter 6-8 uger 1. Farveforandring 2. Radiologiske forandringer 3. Pulpa nekrose (Abces/fistel) 4. Pulpa kanal obliteration 5. Rod resorption 57

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Opaciteter Emaljehypoplasier Dilacerationer Rodafbøjning Standset roddannelse Odontomlignende malformation Eruptionsforstyrrelser t 58

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Opaciteter t Hvide/gulbrune farveforandringer i emalje, kvalitativ defekt Emaljeoverfladen er intakt, men inkomplet mineraliseret emalje under overfladen 59

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Emaljehypoplasier l Hvide/gulbrune farve og struktur- forandringer i emalje, kvantitativ defekt Makroskopisk defekt i emalje- overfladen skyldes mangelfuld emaljematrixdannelse 60

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Dilacerationer displacering af den mineraliserede del af tandkronen i forhold til dentalpapillen og det cervikale loop 61

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Rodafbøjning Kronedelen af det permanente tandanlæg forskydes 62

Skader på det permanente tandanlæg Terminologi Helt eller delvist standset roddannelse Direkte traume på Hertwigs epiteliale rodskede 63

NYTTIGE TIPS! Permanente og gprimære tænder 64

Overordnede behandlingsprincip Permanente tænder Bibehold vitalitet længst muligt! aldrig rodbehandling på skadesdagen Risiko for senere rodbehandling rodlukkede intruderede/exarticulerede tænder Smertefri behandling Optimal restaurering af traumetand 65

Overordnede behandlingsprincip Permanente tænder Ved exarticulation 1. Valg pt. replacerer selv tanden i alveolen 2. Valg tanden opbevares i omslagsfolden eller et glas mælk 66

Fixationstider 4 uger ved hårdvævsfraktur rodfraktur og lateral luxation 2 uger ved PDL-skade ex-articulation, extrusion, (subluxation) 67

Pulpabehandling rodåbne tænder Ved rodåbne tænder så er der ingen apex, derfor er apexification med MTA cement en nødvendighed 68

Pulpabehandling rodåbne tænder MTA cement 1. Kofferdam, sterile forhold 2. Exstirpation af nekrotiske pulpavæv 3. Skånsom kanal præperation Som normalt! 4. Disinfektion af rodkanalen med natrium hypochlorid efterfulgt af 2-4 ugers indlæg med calcium hydroxid 5. Skylning med natrium hypochlorid, MTA cement indføres og kondenseres 6. MTA proppen skal være mindst 4 mm tyk 7. Fugtig vatpellet over MTA cementen mens den afbinder og temporær fyldning til næste dag 8. Permanent fyldning med guttapercha 69

3 faktorer der ligger til grund for behandlingsvalg l 1. Primære tænders relativt korte funktionstid 2. Permanente tandanlægs placering 3. Barnet alder på traumetidspunktet 70

Overordnede behandlingsprincip Primære tænder Ikke skade det permanente tandanlæg dvs. så lidt behandling af primære tand som muligt Sikre barnet smertefri behandling undgå at inducere frygt/angst hos barnet 71

http://www.iadt-dentaltrauma.org/web/ Trauma Guidelines 72