Bevaringsværdier i Farum Hovedgade Bebygget struktur SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2015 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, 2800 Kgs. Lyngby 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk
Identifikation KOMMUNENUMMER 190 SAVE-SAG Farum Hovedgade KOMMUNE FURESØ BETEGNELSE (NAVN PÅ BEBYGGET STRUKTUR) Farum Hovedgade 1. DOMINERENDE TRÆK 2. BEBYGGELSESMØSNTER 3. UDSNIT OG DELE REGISTRERINGSDATO MARTS 2015 REGISTRATOR OG FOTOS (HVIS IKKE ANDET ANGIVET) Troels Østergaard Jørgensen 1. Kort over bebygget struktur FX. TERRÆNFORMER / RUMDEFINERENDE ELEMENTER / KARAKTERGIVENDE FORLØB / OVERGANGE OG GRÆNSER / FIXPUNKTER / KIG OG UDSIGTER / DOMINERENDE BYGNINGENRER / RUMSKABENDE BEBYGGELSE Kortet viser Farum Hovedgade, der løber vest-øst nord for Farum Sø. Farum Hovedgade afsluttes mod vest af Lillevangsvej, og mod øst af Frederiksborgvej. Terrænet er faldende ned til søen mod syd. Overgangen fra bebyggelsen til søen er præget af skovbevoksning og mindre parkdannelser. På kortet er det stadig klart aflæseligt hvor landsbyen havde sit udspring, og hvordan stjerneudskiftningen har præget det senere vejforløb. Rumdannende bygningsværk Dominerende bygningsværk Vue / kig Bevaringsværdigt træ eller trærække 2
2. Topografisk undersøgelse FX. LANDSKABSFORMER / NATURSKABTE LANDSKABSTRÆK / KULTURSKABTE ELEMENTER OG MØNSTRE / BYPROFIL / SILHOET / OVERGANGE MELLEM LANDSAKB OG BEBYGGELSE / GRÆNSE TIL VAND T Farum Hovedgade ligger i den ældre bykerne i den nordsjællandske by Farum, som efter kommunalreformen i 2007 er del af Furesø Kommune. Landskabet omkring Farum er et bakket morænelandskab, som præges af de to tætliggende søer Farum Sø og Furesø, hvoraf Furesø er langt den største. Farum Hovedgade følger terrænet i en slynget form langs den nordlige bred af Farum Sø. Landskabet er skrånende fra nord mod syd. Vejnettet nord for Farum Landsby er stjerneformet, og kan relateres til udskiftning omkring år 1800. Der er nogen højdemæssig variation langs hovedgaden, mest tydeligt ved Danske Bank ved Stationsvej, som er hovedgadens højeste punkt. Umiddelbart øst herfor følger en lavning ved det gamle Krogvad. Lavning i terræn Højeste punkt, med kig til stationen Farum Landsby, og vifteformet vejnet. Terrænet falder ned mod søen Topgrafisk kort Topografisk kort, som viser Farum landsby beliggende nord for Farum Sø. Man kan stadig erkende det stjerneformede vejnet, der kan henføres til udskiftningen. Farum hovedgade følger terrænet i øst-vest gående retning. Terrænet er faldende fra nord til syd mod søen. Jernbanen og stationen ligger mod øst. Farum er endestation og skinnerne kommer sydfra. 3
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE H Der er fundet arkæologiske spor efter bebyggelse tilbage fra oldtiden, hvor bosættelsen er startet ved den vestlige ende af Farum Sø. Omkring bronzealderen er bebyggelsen flyttet østpå til hvor Farum Landsby ligger i dag. Den ældste bygning i Farum er Farum Kirke, der stammer fra 1100-tallet. Navnet Farum optræder første gang i 1370, hvor byen nævnes i Roskildebispens jordebog. Farums placering er dels bestemt af mulighederne for at skaffe føde, herunder søernes mulighed for at fange fisk, samt af mulighederne for transport via søvejen til Øresund. En anden væsentlig faktor, er at der i middelalderen var en vigtig nord-syd gående transportkorridor igennem dette område. Dette gjaldt indtil Roskilde mistede sin centrale magtposition ved reformationen, hvorefter fokus rettes mod København. Byens placering nord for søerne har historisk set ikke hæmmet forbindelser og handel med det sydligt beliggende København. Et forhold der stadig gør sig gældende i dag. Farum landsby har oprindeligt været en slynget vejforteby, men i dag er det meste af forten bebygget. (forte: fælles grønt areal beliggende midt i landsbyen) Der er enkelte rester af forten tilbage syd for Kålundsvej og hvor Kålundsvej møder Farum Hovedgade. Ved den østlige rest af forten står stadig det såkaldte Majtræ, hvor byens borgere mødtes for at træffe vigtige beslutninger. Den 6. maj 1766 fik bønderne i Farum Sogn overdraget deres gårde fra staten som arvefæste ved kongelig resolution. I 1775 træffes en beslutning om at påbegynde en udskiftning af byens agerjorde. Man havde fået udført en matrikel, færdiggjort 1688, over jordens bonitet, men det skulle alligevel vise sig yderst vanskeligt at gennemføre udskiftningen. Denne blev først endeligt gennemført i 1804. Udskiftningen resulterede i den karakteristiske stjerneform af vejnettet nord for Farum Hovedgade, der stadig er aflæseligt. Herefter følger en god tid med økonomisk vækst, der understøttes af vellykket landbrug med stigende salg til København, samt en øget tilflytning og begyndende turisme. I 1906 sker der store forandringer i Farum. Indenfor samme år kommer både jernbanen og telefonen til Farum, og den markant bygning for A/S Slangerupbanens Oplands Bank på hovedgaden, opføres. Byen kloakeres 1911-12 og i 1913 elektrificeres Farum Landsby. Herefter vokser en ny stationsby op ca. en kilometer øst for Farum Landsby, med de til en stationsby hørende bebyggelser. Disse to dele er siden vokset sammen, og betyder at byen omkring Farum Hovedgade i dag har præg af såvel landsby og stationsby. Dette betyder også at bebyggelsen langs Farum Hovedgade fremstår som et uensartet og meget varieret byrum, med mange perioder og byggeskikke repræsenteret. 4
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE Farum. Original 1 kort, 1807-1857. Der er næsten ingen bebyggelse på forten, bortset fra en smedie. Der er stadig et gadekær mod øst. Bebyggelsen er stadig centreret omkring landsbyen. Kilde: Geodatastyrelsen Farum. Original 2 kort, 1881-1933. Forten er udmatrikuleret og delvist bebygget. Gadekærret er fyldt op, og stationsvej er anlagt. Stationen er indtegnet som matrikel. Kilde: Geodatastyrelsen 5
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE Høje Målebordsblade / 1842-1899 Farum Landsby og Farum Hovedgade før etablering af jernbanen og stationen. Der ses en smule bebyggelse ved Krogvad, men ellers er bebyggelsen koncentreret omkring landsbyen, med begyndende bydannelse langs Farum Hovedgade mod øst. Vejføringen har et slynget forløb, og mod nord ses et stjerneformet vejnet som resultat af udskiftningen. Kilde: Geodatastyrelsen Lave Målebordsblade / 1928-1947 Kortet viser Farum efter anlæggelsen af jernbanen og stationen. Der er nu vokset en lille stationsby frem, og bebyggelsen langs Farum Hovedgade er blevet sammenhængende. Vandløbet gennem Krogvad kan ikke længere ses som sammenhængende forløb nord for Farum Hovedgade. Bemærk af jernbanen på dette tidspunkt fortsatte nordpå fra Farum Station. Kilde: Geodatastyrelsen 6
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE Byrummene langs Farum Hovedgade er præget af fire væsentlige historiske perioder: Den slyngede vejforteby (1100-1800) I den vestlige del, er forten stadig delvist erkendelig, og der er flere bevarede gårde, enkelte med fire længer intakt, og heraf flere med nyere stuehuse. Hertil kommer den gamle landsby-bebyggelse med tilhørende kirke, kirkegård med kapel og en markant præstegård. Udskiftningen (1804-) Nord for Farum Hovedgades vestlige del, er et tydeligt vifteformet vejnet, som skyldes udskiftningen af Farum Landsby. Denne blev endeligt gennemført i 1804, og strukturen i vejnettet er velbevaret i vor tid. Stationsbyen (1906-) I starten af det 20. århundrede kom jernbanen til Farum, først i form af Slangerup-banen. Stationen blev anlagt cirka en kilometer fra Farum Landsby, og forbundet med Farum Hovedgade via den nyanlagte Stationsvej. I dag er Farum endestation for S-togsbanen fra København. Farum som forstad (ca. 1950-) Farum kommune får status af forstad til København, og befolkningen forventedes at stige til 25.000. Dog bliver perioden præget af mange ikke gennemførte planer. Der afholdes eksempelvis en arkitektkonkurrence om et nyt rådhus på Bøgelygrunden midt på hovedgaden, men der er ikke økonomi til at gennemføre byggeriet. Ligeledes var der planer om et storcenter til at betjene den forventede befolkningstilvækst. I den forbindelse fastlås det at Farum Hovedgade ikke både kan være hovedfærdselsåre og indkøbsgade, og politisk uenighed fører til at projektet droppes. Kommunen når dog at opkøbe en række ejendomme til nedrivning for projektets gennemførelse. Disse er senere løbende frasolgt. I 1977 kommer S-toget til Farum og den nye station indvies. Samme år opføres Akacietorvet, hvor Akaciegården tidligere lå. Efter åbningen af Akacietorvet og det samtidige Farum Bytorv i bymidten præges hovedgaden af butiksdød og stagnation. 7
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE Farum Hovedgade og Stationsvej. Møllen ses i baggrunden, og der er næsten ingen bebyggelse langs Farum Hovedgade. Kilde: Furesø Museer Majtræet i Farum, ca. 1909 Kilde: Furesø Museer 8
3. Historisk undersøgelse FX. HISTORISK BYPLAN / MATRIKELSTRUKTUREN / UDVIKLINGSHISTORIE / FUNKTIONELT BYMØNSTER / BYRUMS OG VEJSTRUKTUR / BYGNINGSHISTORIE A Farum Hovedgade er kendetegnet af en rumlig og kulturhistorisk varieret struktur, der kan opdeles i en række mindre delstrukturer, som tilsammen danner en varieret og oplevelsesrig helhed: 1. Williams Plads og stationen 2. Det gamle Krogvad 3. Stationsvej / Danske Bank 4. Skulpturparken og det runde hjørne 5. Farum Landsby, Forten og Majtræet 6. Akacietorvet, Søvej og den tidl. Farum Kro 7. Sejlgården og landarbejderhuse Williams Plads og stationen Det gamle Krogvad Stationsvej og Danke Bank Skulpturparken og det runde hjørne Farum Landsby, Forten og Majtræet Akacietorvet, Søvej og den tidl. Farum Kro Sejlgården og landarbejderhuse 9
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER 1. Williams Plads og stationen Arealet rundt om rundkørslen ved stationen fremtræder som det mest gennemførte og regulerede byrum langs Farum Hovedgade. Det danner dels optakt til resten af gaden ved ankomst fred Frederiksborgvej, og det tidligere stationshotel fungerer som visuelt fikspunkt. 2. Det gamle Krogvad Bebyggelsen omkring det gamle Krogvad, er præget af ældre huse, fra før stationsbyen opstod, og er endvidere kendetegnet ved at flere bygninger ligger meget lavt i terrænet. Dette kan henføres til at der tidligere har løbet en bæk fra Paltholm mod Farum Sø, og terrænet har derved haft en naturlig lavning på dette sted. Vejbanen ligger her højere end bygningerne, hvilken understreger terrænnets regulering efterhånden som byen blev udviklet. 3. Stationsvej/Danske Bank Hvor Stationsvej møder Farum Hovedgade ligger Danske Bank i en markant og statelig bygning med pilastre og fremtrukket rundbuet frontkvist. Foran bygningen er en mindre pladsdannelse, og bygningen er let drejet for at imødekomme såvel Farum Hovedgade som Stationsvej. Foruden at være hovedgadens højeste punkt, er Danske Bank hovedgaden fornemste hus i kraft af sin størrelse og udsmykning. Dette steds centrale placering kunne styrkes og i højere grad indbyde til ophold. 4. Skulpturparken og det runde hjørne Ved Skulpturparken ligger den største parkdannelse langs Farum Hovedgade, med et langstrakt grønt bælte, der fører ned til Farum Sø. Her åbner byrummet langs hovedgaden sig, med en bredere vejføring, midterrabat og huse med åbne forhaver, indtil man når huset kendt som det runde hjørne ved Farum Gydevej. 5. Farum Landsby, Forten og Majtræet Et lille stykke af den oprindelige forte er bevaret ved Kålundsvej. Her findes også resten af Majtræet. Endvidere findes en mindestøtte for pioneren Peter Lasssen. Forten er del af Farum Landsbys oprindelse som en slynget vejby, og en af de centrale elementer i oplevelsen af det tidlige Farum. Farum Landsby er kendetegnet af en stor koncentration af ældre og relativt velbevarede huse og gårde, hvoraf enkelte fortsat fremstår med udlænger. En del har dog nyere stuehuse. Her findes den klare landsbystemning med kirke, kirkegård, præstegård osv. 6. Akacietorvet, Søvej og den tidl. Farum Kro Akacietorvet er en nyere bebyggelse, bestående af større industrielt prægede længehuse, der rummer erhverv. Mellem bygningerne er et lille torv og mod hovedgaden en lille park med højbede og bænke. Sammen med det overliggende butikskompleks ved Søvej, udgør området en fortættet samling af forretninger. Denne oplevelse kan styrkes yderligere i den kommende udvikling, og de to handelsområder vil kunne bindes sammen i mere fysisk form. Sammen med Farum Hovedgade 83, som tidligere har huset Farum Kro, er ved Søvej en mindre pladsdannelse, som korresponderer med Akacietorvet overfor. 10
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER 7. Sejlgården og landarbejderboliger Sejlgården er et markant firelænget og stråtækt anlæg, som danner optakt til hovedgaden og Farum Landsby. Gården ligger diagonalt i forhold til vejføringen, hvilket bevirker at man får et flot kig langs to af gårdens sider ved færdsel langs Farum Hovedgade. Umiddelbart efter Sejlgården ligger to parallelle stråtækte landarbejderboliger, som yderligere styrker oplevelsen af det historisk mættede miljø på dette sted. Generelt: Bebyggelsen er overvejende placeret helt ud til fortovet med ingen eller meget små forhaver. Enkelte bygninger ligger længere tilbage på grunden, og har egentlige forhaver. Disse tilbagetrukne enheder danner pauser og rytme i gadens forløb, og bidrager til den særlige og varierede rumlige karakter der findes i Farum Hovedgade. Strækningen langs Farum Hovedgade er på begge sider præget af adskillige træer i varierende størrelse og sorter samt grønne hække og buske. Hertil kommer flere p mindre plæner med parkkarakter, eksempelvis ved Krogvad, Skulpturparken og ved Majtræet. Disser bidrager positivt til oplevelsen af Farum Hovedgade som et grønt byrum. Langs vejen findes flere markante enkeltstående træer og trærækker som har rumlige kvaliteter i byrummet. Eksempler herpå er den regelmæssigt plantede trærække syd for, og umiddelbart overfor Farum Hovedgade 30. Dette motiv genfindes i mindre form ved Akacietorvet. På nordsiden af Farum Hovedgade ved Majtræet står en blodbøg, hvis højde og store krone gør træet til et markant indslag i gaden. Ved parkeringsarealet vest for Farum Hovedgade 55 står yderligere et markant og rumdannende træ. Bebyggelsen består af såvel fritliggende villaer i et og to plan og af sammenhængende bebyggelse i flere plan med blandet erhverv og beboelse. Typisk erhverv i stueetagen, hvilket medfører en del halvtage, baldakiner, markiser med mere samt skiltning. Skalamæssigt varierer bebyggelsen, overodnet set, med de lavere bygninger i den ældste del mod vest, her er langt størstedelen af bygningerne i ét plan. Bevæger man sig mod øst bliver bebyggelsen gradvist både nyere og større, dog med undtagelse af en mindre gruppe ældre huse ved Krogvad. De største, højeste og nyeste bebyggelser findes i den østlige ende, kulminerende i bebyggelsen omkring stationen og mod Frederiksborgvej. 11
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER Forløbet langs Farum Hovedgade er præget af et meget varieret byrum, med hovedparten af bebyggelsen beliggende parallelt med vejen, og facaderne tæt på fortovet. I flere tilfælde ligger bygningerne helt ud på fortovet, eksempelvis Farum Hovedgade 72, hvor fortovet helt forsvinder og kun en smal stribe cykelsti er tilbage. Dette generelle indtryk modsvares af mange små pauser langs gaden. Små grønne pladser og forhaver til huse af forskellig dybde. De fleste forhaver har lave hække eller åbne hegn, så der er visuel sammenhæng med gaderummet. Flere steder er nogle af de små pauser indrettet parkering, og eller foregår parkering typisk på sidevejene. Der er ikke etableret parkeringsbåse langs Farum Hovedgade. Kort, der viser de mange grønne områder, store som små, der kendetegner gadebilledet langs Farum Hovedgade. Gaderummet er generelt præget af at bygningerne er placeret ud til vejen, men der er en del huse med forhaver, som skaber den variation, som er karakteristisk for Farum Hovedgade. Endvidere er indtegnet pile med markante kig langs med Farum Hovedgade, hvor bygninger eller terrænet fungerer som fikspunkter langs gaden. 12
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER Kig over rundkørslen i den østlige ende af Farum Hovedgade, ved Williams Plads og togstationen. I denne del har Farum Hovedgade præg af nyere bebyggelse og et planlagt samt reguleret byrum. Fra starten af Farum Hovedgade ved Fredensborgvej og frem til rundkørslen er gaderummet præget af etageboligbebyggelser fra 2. halvdel af 1900 -tallet. Det tidligere Jernbanehotel (1906-07), senere Williams Hotel, i dag Farumhus Konditori. Bygningen indtager en meget markant position i rundkørslen ved stationen, og har en stærk rumdannende effekt, og opleves som optakt til Farum Hovedgade. 13
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER Farum Hovedgade 22 ligger placeret markant lavere end vejens niveau, hvilket antyder en lavning i det oprindelige terræn, som senere vejbelægninger har sløret. Det gamle Krogvad. I højre side er terrænet beliggende under gadeplan, og til venstre en mindre parkdannelse. Dette forstærker oplevelsen af at terrænet er reguleret for at imødekommende den stigende hensyntagen til biltrafik. 14
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER I den østlige ende af Farum Hovedgade ligger Restaurant Brdr. Ox, tilbagetrukket fra vejen, med en lille pladsdannelse foran. Bygningen er del af en klynge af ældre bygninger omkring Krogvad. Overfor Restaurant Bdrd. Ox. Findes en lille park med omkransende træer. Et eksempel på de mange små og store pauser der er i gadebilledet langs Farum Hovedgade. 15
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER Denne markante bygning fra 1906 ligger på sydsiden af Farum Hovedgade hvor den senere Stationsvej grener af. Bygningen rummer i dag en filial af Danske Bank, men er opført til Slangerupbanens Oplands Bank. Kig mod øst fra Danske Bank. Dette er Farum Hovedgades højeste punkt. Til højre er Stationsvej, hvor terrænfaldet er tydeligt. 16
Et eksempel på modernistisk etageboligbebyggelse langs Farum Hovedgade, umiddelbart vest for Danske Bank og Stationsvej. Vejtræerne er plantet direkte i fortovet, som forskubbes af rødder, og enkelte træer er endvidere placeret skadeligt tæt på bygningsdele. Skulpturparken, der byder på et flot kig fra Farum Hovedgade og ned mod Farum Sø. En langstrakt plæne med adskillige skulpturer forbinder søen med hovedgaden, og er en vigtig rekreativ ressource i byen. 17
Fredtoftevej ved Restaurant Tante Maren. En af få veje der byder på et kig direkte til vandet. Her fornemmes terrænfaldet ned mod vandet. Ved Skulpturparken med kig til huset kendt som Det runde hjørne. På dette sted er vejen bredere og har to midterrabatter. De relativt store forhaver på dette stykke af hovedgaden bidrager til at give en afvekslende oplevelse af gaderummet, som står i modsætning til de mange forløb hvor husene ligger med facaden helt ud til vejen. 18
4. Arkitektonisk iagttagelse og rumlig analyse FX. MÅLFORHOLD / RUMLIGE RELATIONER / ÅBNINGER / STIGNINGER / GRÆNSER / AKSERETNINGER / BYGGELINIER / BEBYGGELSESHØJDER / FACADEFORLØB / BYGNINGSELEMENTER / ELEMENTER Den oprindelige landsbyforte ses her delvist bevaret. Denne plads markerer indgangen til Farum Landsby, og pladsen er hjemsted for det berømte Majtræ, samt en mindesøjle for pioneren Peter Lassen. I Farum Landsby er endvidere den sydlige del af forten bevaret. Dette sted er også en af de hyppige pauser i gaderummet, hvor bebyggelsen åbner sig og giver plads til et grønt areal. Sejlgården er en af de ældre gårde, som markerer starten af Farum Hovedgade mod vest. Gården er firelænget og udlænger er indrettet til beboelse. Gården har en markant rumskabende virkning, og markerer indgangen til såvel Farum Hovedgade som Farum Landsby umiddelbart syd herfor. Typisk for oplevelsen af Farum Hovedgade ses også her et grønt areal ud til gaden. Bag Sejlgården ligger to stråtækte landarbejderboliger, som også bidrager positivt til det historiske miljø. 19
6. Sårbarhed FX. FORFALD / ÆNDRING AF ARKITEKTUR OG BYGGESKIK / BYUDVIKLING OG OMDANNELSE / VEJE OG TEKNISKE ANLÆG / TERRÆNÆNDRINGER S Farum Hovedgade og den omkringliggende bebyggelse er i dag delvist beskyttet af (ældre) lokalplaner (Lokalplan 46, 46.1-5 og 47) samt en tilhørende bevaringsvejledning. Miljøet omkring Farum Hovedgade er sårbart overfor bebyggelse som i skala og udtryk væsentligt adskiller sig fra den nuværende situation, hvor bebyggelsen med enkelte undtagelser er præget af huse af beskeden størrelse, og hvor mange huse er placeret med langsiden langs gaden. Det dominerende facademateriale er murværk i blank mur eller med pudset overflade. Helhedsindtrykket af byrummet er sårbart overfor en udbredt anvendelse af andre og mere moderne materialer, eksempelvis stål, glas, komposit, træbeklædning, eternit m.m. Forhaverne er sårbare overfor indhegning af kraftige og/eller høje hegn, stakitter eller kraftig beplantning, som vil kunne svække oplevelsen af bybilledet som imødekommende. Langs Farum Hovedgade bidrager de mange træer og buske samt grønne hegn til oplevelsen af et grønt og levende byrum, og Farum Hovedgade er således sårbart overfor fjernelse af træer og buske samt udskiftning af grønne hegn med faste. De markante kig, der omtales i nærværende rapport, er sårbare overfor større ombygninger eller nybyggerier, som med store bygningsvolumener kan obstruere for disse markante kig. Farum Hovedgades særkende er ligeledes sårbart overfor skiltning, markiser og andre formidlingstiltag, der ikke placeres under stor hensyntagen til helheden. Den nyere bebyggelse i den østlige ende er omvendt sårbar for romantiserende tiltag, hvor bebyggelsen med forskellige tiltag bringes til at fremstå ældre end den reelt er. Et eksempel herpå kunne være anvendelse af opsprossede vinduer i en nyere bygning, der ikke er født med det, pynteskodder med mere. Gadens imødekommende karakter er endvidere sårbar overfor placering af udhuse, redskabsskure, carporte og garager mod gaden. Disse bør placeres tilbagetrukket på grunden, eller bag husene hvis muligt. Ø Omkring Farum Hovedgade er to fredede bygninger, Farumgård og Farum Præstegård. Disse ligger dog ikke i umiddelbar nærhed af Farum Hovedgade, og indvirker derfor ikke på nærværende undersøgelse. Syd for Farum Hovedgade langs den nordlige bred af Farum Sø, er en del arealfredning (Mølleådalen, kirkefredning, Farum Naturpark mv. ) som ikke påvirker nærværende undersøgelse. Dog bemærkes det at de grønne arealer syd for Farum Hovedgade derved må antages af være beskyttede mod tilbygning, og således også fremadrettet vil bidrage positivt til oplevelsen af et naturskønt landskab i umiddelbar nærhed til den bymæssige bebyggelse. 20
7. Anbefalinger FX. RESTAURERING ELLER OMDANNELSEAF BYGNINGER OG BEBYGGEDE STRUKTUER / UDPEGNING AF KULTURMILJØ / LOKALPLANLÆGNING / ETABLERING AF BEVARINGSFORENING ELLER BYGNINGS- FORBEDRINGSUDVALG / BEHOV FOR STILBLADE, FORMIDLING TIL EJERE / OFFENTLIG ADGANG A Det meget uensartede gadebilleder, der præger Farum Hovedgade kan anskues såvel som en kvalitet som en ulempe. Der gives derfor ikke en entydig anbefaling om at styrke eksempelvis karakteren af landsby, da det vil ske på bekostning af den nyere stationsby-karakter mos øst. Og vice-versa. Det anbefales derfor at fastholde og styrke de forskellige udtryk, således af den vestlige del fortsat defineres og opleves som landsbybebyggelse, og den østlige del som den nyere stationsby, der kulminerer med den nyere bebyggelse omkring Williams Plads og mod Frederiksborgvej. Dette kan blandt andet opnås ved vedtagelse af lokalplaner, der definerer hvilke bebyggelsestyper og udformninger der vil kunne opnås tilladelse til i de respektive områder langs Farum Hovedgade. Herudover findes en del mindre pladsdannelser, og pauser i gadeforløbet, som kan fastholdes og/eller styrkes. Eksempelvis ved Danske Bank og Stationsvej, der opleves som et markant sted langs hovedgaden, og som byder på fine kig i alle retninger i kraft af terrænnet. En mere målrettet indretning af gaderummet med belægning og beplantning kunne styrke oplevelsen af dette byrum. Det vil kræve en fokusering på dette i en kommende lokalplan og i den løbende forvaltning. For landsbydelen gælder det såvel bygningernes fysiske form, omfang og placering på grunden samt materialer, overfladebehandling og byggetekniske detaljer. Herunder mulighed for at stille krav om opsprossede vinduer, facader bevaret i blank mur, ubrudte tagflader, murede rygninger, skorstene bevares m.m. Foruden bebyggelsen omkring Farum Landsby gælder dette også de ældre huse omkring Krogvad. Omvendt bør der i den nyere del, ikke gives tilladelse til eksempelvis isætning af opsprossede vinduer i nyere huse (eksempelvis efter 1940) eller nyopførelse af huse i en romantiserende gammel stil, eksempelvis bindingsværk med stråtag. Såfremt der gives tilladelse til opførelse af mindre sekundære bygninger eller udvidelser af eksisterende bebyggelse, bør udformning, skala, materialitet og farvesætning i udgangspunktet være i tråd med den eksisterende bebyggelse, det vil sige enkle, beskedne og ydmyge enheder. Endvidere bør de klart underordne sig de øvrige bygninger hierarki. Der bør udvises opmærksomhed overfor markante kig og sigtelinjer i det samlede gadebillede, når der tages stilling til placering af evt. småbygninger og udvidelser. Garager og carporte placeres tilbagetrukket fra gadelinien. Nogle steder langs Farum Hovedgade ligger bygninger med et hjørne ud på fortovets areal. På disse steder er gaderummet ret smalt, og det kan give en særlig udfordring ved en eventuel trafikal ombygning af vejen. Det skal anbefales at være opmærksom på, at de huse der ligger med hjørnet ud over fortovet, er med til at skabe de særegne og varierede byrum langs Farum Hovedgade, som er karakteristiske for byen. De bidrager endvidere til den tætte oplevelse af et byrum der veksler mellem det åbne og grønne til det tætte og intime. For begge hovedgadens afsnit anbefales det at friholde bebyggelsen for afskærmende hegning og beplantning i form af høje hegn og kraftig hæk. De relativt åbne forhaver, af varierende dybde og udformning er med til at give Farum Hovedgade sit særpræg. 21
7. Anbefalinger FX. RESTAURERING ELLER OMDANNELSEAF BYGNINGER OG BEBYGGEDE STRUKTUER / UDPEGNING AF KULTURMILJØ / LOKALPLANLÆGNING / ETABLERING AF BEVARINGSFORENING ELLER BYGNINGS- FORBEDRINGSUDVALG / BEHOV FOR STILBLADE, FORMIDLING TIL EJERE / OFFENTLIG ADGANG Ydermere anbefales det at fastholde det grønne præg i gaden, med adskillige træer, grønne hegn og hyppige kig til grønne kiler og mindre parkdannelser. Eksempelvis på sydsiden af Farum Hovedgade ved Krogvad. Ligeledes bør de i afsnittet om arkitektoniske iagttagelser nævnte træer og trærækker bevares. Hertil kommer de små stykker gadejord, mindre grønne flader typisk ved gadehjørner, hvoraf der findes flere især i den vestlige del. Disse bør bevares, som markører af den oprindelige landsbystruktur, og holdes tilplantede fremfor brolagte. Pleje af de ubebyggede arealer bør vægte de markante kig i gaden, således at uhensigtsmæssig og slørende beplantning undgås. En del eksisterende vejtræer, er placeret uhensigtsmæssigt både i forhold til fortovet, og i flere tilfælde for tæt på bygninger, så de risikerer at skade bygningen med rødder og grene. Det anbefales således at udarbejde en generel strategi for beplantning i gaderummet, der foruden æstetiske hensyn i forhold til gaderummet tager hensyn til beplantningens rodnet, lys og vandingsbehov samt udstrækning af trækroner med videre, set over en hensigtsmæssig tidshorisont. 22