Fællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse Der har igennem lang tid været meget opmærksomhed omkring halveringen af dagpengeperioden, skærpelsen af optjeningsretten og de konsekvenser, som det vil medføre for de borgere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Der har ligeledes været meget stort politisk fokus på området og dette har blandt andet medført indførelse af Akutpakken, aftale om Akutjob samt senest, i forbindelse med Finanslov 2013, en aftale om uddannelsestilbud og en tilhørende ydelse i op til 6 måneder efter tab af dagpengeretten. Alle kommuner arbejder nu sammen med A-kasserne om, at så mange borgere som muligt i målgruppen kommer i arbejde. Men det er ikke realistisk at tro, at alle kommer i arbejde, og der vil derfor i alle kommuner være en større eller mindre mængde af borgere, som falder ud af dagpengesystemet, og som derfor kan være omfattet af kontanthjælpssystemet eller den kontanthjælpslignende ydelse, der indføres fra 1.1.2013. De borgere, der ikke tager mod uddannelsestilbuddet eller som fortsat er ledige, når den nye ydelse har været udbetalt i 6 måneder, vil være henvist til at søge kontanthjælp. Nogle af disse borgere vil ikke være berettigede til kontanthjælp. Der kan være tale om en stor gruppe af borgere på landsplan med samme type problemstillinger, og 6-byerne er enige om at sagsbehandle dem så ensartet som muligt, jf. aktivloven samt ankeafgørelser på området. Derfor har 6-byerne drøftet en fælles holdning til, hvordan administrationen og sagsbehandlingen af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse håndteres inden for lovens rammer, så borgerne oplever ensartethed i sagsbehandlingen samt retssikkerhed omkring deres sag. Der er blandt 6-byerne derfor enighed om, at dette notat udgør rammerne for håndtering af de udfaldstruedes kontanthjælpsberettigelse, og at notatet forelægges 6-byernes respektive koncernledelser, der vurderer den nødvendige orientering af de politiske niveauer med henblik på opbakning til de beskrevne rammer for administrationen af dette område. Faglig og administrativ gennemgang af området 6-byerne har været samlet i Odense med henblik på at skabe en sammenhængende forståelse af rammerne for dette lovgivningsområde samt med særlig henblik på at beskrive forskellige cases, der belyser områdets kompleksitet og administration. Der er blandt 6-byerne enighed om, at reglerne på kontanthjælpsområdet følges, samt at der ikke kan opstilles særregler for denne målgruppe. 1
Ægtefælles indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen I forhold til kontanthjælpsberettigelse gælder reglerne om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt. For et ægtepar med børn, hvor den ene ægtefælle har fuldtidsarbejde og en lønindkomst på over brutto 29.862 kr./måned vil der som hovedregel ikke kunne udbetales kontanthjælp til den ægtefælle, der mister dagpengeretten. For ægtepar uden børn vil tilsvarende gælde for en lønindkomst på brutto 23.069 kr./måned. Tjener den fuldtidsarbejdende ægtefælle mindre end ovennævnte beløb, vil den ægtefælle, der har mistet dagpengeretten kunne modtage en reduceret kontanthjælp, som vist i nedenstående eksempel: For et ægtepar uden børn udgør kontanthjælpen brutto kr. 10.335 x 2 pr. måned. Hvis ægtefællen har fuldtids arbejdsindtægt på brutto kr. 20.000 pr. måned vil denne efter fradrag af kr. 14,99 pr. arbejdstime skulle fratrækkes i kontanthjælpen. Den beregnede kontanthjælp til ansøger vil herefter udgøre kr. 10.335 + kr. 10.335 - kr. 20.000 + kr. 2398 (kr. 14.99 x 160 timer) = i alt kr. 3.068 pr. måned i kontanthjælp. Formuens indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen Ægtepar må som udgangspunkt have en bruttoformue på 20.000 kr. (enlige 10.000 kr.), og der sker ikke modregning af eventuelle gældsposter i formuen. Formue omfatter alle likvide midler, herunder indestående i pengeinstitut, friværdi i eks. bil, sommerhus, ejerbolig, værdifuldt indbo (tæpper/malerier), pensionsopsparinger, overskydende skat, guld, sølv og lignende. Værdipapirer såsom obligationer, aktier, pantebreve, gældsbreve m.v. er således som hovedregel formue, der skal modregnes kontanthjælpen. Til hvert formuegode knytter sig en juridisk praksis udsprunget af afgørelser fra Ankestyrelsen, for hvordan og på hvilke vilkår et formuegode skal frigøres til økonomiske midler, som man skal leve op først. 2
Lånoptagelse Hvis en ansøger har optaget et forbrugslån på kr. 50.000 betragtes dette også som formue, som skal leves op først og efter modregning af 10.000 kr. (jf. generelt gældende formuebestemmelser). Principafgørelse vedr. optagelse af lån 125-12 Forbrugslån er formue, når det er udbetalt. En person, der har formue, har ikke samtidig ret til kontanthjælp. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto. Disponible pengebeløb, der stammer fra lån, anses efter Ankestyrelsens praksis som formue. Afgørelsen betyder ikke, at kommunen kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. En kontanthjælpsmodtager, der får udbetalt et forbrugslån, har oplysningspligt over for kommunen om lånet. En person, der optager et forbrugslån og samtidig modtager kontanthjælp, har oplysningspligt over for kommunen. Undladelse heraf medfører tilbagebetalingskrav. Kommunen skal vejlede personen om, hvad oplysningspligten indebærer. Kommunen har opfyldt sin vejledningspligt i forhold til betydningen af at tage et forbrugslån, hvis kommunen har udleveret en orientering (for eksempel bilaget til KL s blanket: "Ansøgning om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik") til kontanthjælpsmodtageren, hvoraf det fremgår, at ændringer i blandt andet indtægts- og formueforhold skal oplyses til kommunen, og at undladelse af at oplyse kan medføre krav om tilbagebetaling. Endvidere redegøres for, hvad formue er, herunder at det blandt andet er kontantbeholdning og indestående i bank eller sparekasse. Arveforskud Hvis en ansøger ikke kan klare sig for sin bruttoindtægt og derfor modtager et arveforskud fra forældrene på kr. 50.000 betragtes arveforskuddet som formue. Når der er set bort fra kr. 10.000 (jf. generelt gældende formuebestemmelser), vil der være kr. 40.000 til rest, som skal leves op inden vedkommende er kontanthjælpsberettiget. Der foreligger ingen principafgørelser på dette område, men der administreres efter lovgivningen på området Boligens indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen I forbindelse med ansøgning om kontanthjælp skal ansøgeren oplyse om formue- og boligforhold. Er der væsentlig friværdi i boligen, skal det undersøges om der er grundlag for at belåne boligen og forsørge sig heraf. Erfaringen er, at kontanthjælpsmodtagere sjældent har mulighed for at optage lån i friværdien med mindre der er tale om en betydelig friværdi. Det betyder, at en kontanthjælpsansøger, der i øvrigt opfylder betingelserne for kontanthjælp vil være berettiget til kontanthjælp også med en vis friværdi i den ejerbolig, der tjener til familiens bolig. 3
Hvis en ejendom tjener som bolig for ansøgeren, vil det ikke kunne komme på tale, at ansøger pålægges at sætte boligen til salg, uanset størrelsen af friværdien. Hvis der er tale om større friværdi i boligen undersøges muligheden for låneoptagelse. Kommunen vurderer, om en borger kan afholde en højere boligudgift i forhold til et fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Har borgeren mulighed for at afholde en højere boligudgift, anmodes borger om at undersøge lånemulighederne for at belåne friværdien, helt eller delvist. Hvis realkreditforening eller bank meddeler afslag på låneoptagelse i ejerboligen, ydes der kontanthjælp, hvis øvrige betingelser for modtagelse af kontanthjælp er opfyldt. Der følges dog løbende op på friværdiens størrelse m.v., og på om låneafslaget stadig er gældende. Et positivt lånetilsagn derimod indebærer, at ansøgerens formue i form af en vis del af friværdien realiseres, således at ansøgeren er henvist til at leve af denne kapital, inden kontanthjælp kan ydes. Ønsker ansøger ikke at gøre brug af det opnåede lånetilsagn, gives der afslag på kontanthjælp. Bolig i form af sommerhus, kolonihavehus eller tilsvarende vil som udgangspunkt blive krævet sat til salg, da formuen i form af friværdi anses for realisabel. For en given ansøger om kontanthjælp udgør et sommerhus en værdi på eksempelvis 300.000 kr., som skal realiseres ved salg. Hvis salg indbringer et beløb på eks. 250.000 kr. kan der ses bort fra kr. 10.000 af denne formue. Restformuen på kr. 240.000 skal leves op inden ansøger er berettiget til udbetaling af kontanthjælp. Principafgørelse vedr. friværdi a-1-00 Der kunne ikke ses bort fra formue i form af friværdi på 250.000 kr. i et sommerhus i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp. Begrundelsen var, at ansøger gennem låneoptagelse eller salg af sommerhuset kunne dække det økonomiske behov i en periode. Der var ikke tale om formue, som var nødvendig for, at ansøger kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard. Kontanthjælp, der var ydet ansøger, indtil det var muligt at optage lån i sommerhuset, var med rette ydet med tilbagebetalingspligt, da hjælpen kunne tilbagebetales, så snart låneoptagelsen havde fundet sted eller sommerhuset var solgt. Lejeindtægt Kontanthjælpsansøgere, der har udlejet deres ejerbolig og er flyttet i lejebolig pga. økonomiske vanskeligheder, skal have modregnet lejeindtægten i deres kontanthjælp. Hvis en ejerbolig er belånt op til maximum og ikke kan sælges uden betydelig gæld, bliver den månedlig lejeindtægt på eks. kr. 5.000,- excl. forbrugsafgifter modregnet på følgende måde: Ansøger har ingen øvrig formue eller anden indtægt. Kontanthjælpen beregnes til kr. 13.732 og der fratrækkes indtægten fra udlejning på kr. 5.000, således at der udbetales kontanthjælp med kr. 8.732 brutto pr. måned. 4
Principafgørelse vedr. lejeindtægt a-20-06 En huslejeindtægt skal betragtes som indtægt og dermed indgå i beregningen af kontanthjælp. Begrundelsen er, at indtægt ved udlejning af værelser ikke er nævnt i lov om aktiv socialpolitik som en undtagelse, der ikke medfører fradrag i hjælpen. a-12-06 Udlejning af en ejerlejlighed, der var anskaffet til egen beboelse, kunne ikke sidestilles med selvstændig virksomhed. Den fulde lejeindtægt skulle derfor fradrages i starthjælpen. Lejeindtægten kunne ikke reduceres med nødvendige udgifter ved ejerlejligheden såsom afdrag og renter på prioritetsgæld, forsikringer, ejendomsskat og lignende. Bilens indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen Friværdi i bil betragtes som likvid formue og friværdien kræves realiseret med mindre bilen benyttes erhvervsmæssig eller vil vurderes at kunne være nødvendigt for, at ansøger vil kunne varetage et arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt det er en eventuel ægtefælle, der har behov for bilen til og fra arbejde. Såfremt der er stor friværdi i bilen, kan ansøger dog blive anmodet om at sælge bilen, købe en billigere bil og leve af restformuen. Bilens mulige salgsværdi bliver af forhandler oplyst til kr. 150.000. Ansøger dokumenterer, at der er restgæld i bilen på kr. 50.000. Ansøger har således en likvid formue på kr. 100.000, hvoraf der jf. gældende formuebestemmelser kan ses bort fra kr. 10.000, således at der er en rest formue på kr. 90.000, som skal leves op først. Der foreligger ingen principafgørelser på dette område, men der administreres efter lovgivningen på området Pensionsopsparingens indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen Kapitalpension, ratepension, livsforsikringer, som kan udbetales, samt indestående på Lønmodtagernes Dyrtidsfond betragtes som alderdomsopsparing, hvorfor der er lempeligere vilkår for formuebedømmelsen. Dette betyder, at pensionsopsparingen ikke har nogen betydning for kontanthjælpsretten de første 6 måneder herefter skal beløbene dog realiseres, såfremt opsparingen udgør kr. 50.000 eller mere pr. person. En kontanthjælpsansøger med en kapitalpension, ratepension samt indestående i Lønmodtagernes dyrtidsfond uden anden formue vil være stillet således i forhold til kontanthjælpsberettigelse: Kapitalpensionsopsparingen udgør kr. 300.000 og ratepensionsopsparingen kr. 200.000. Ansøger vil være berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet og i de 6 måneder karensperioden løber. Herefter skal ansøger indfri minimum kr. 450.000 (og kan fortsat have en pensionsopsparing på kr. 50.000). Efter 60% skattetræk frigør det en formue på kr. 180.000, hvoraf der kan ses bort fra kr. 10.000 (jf. generelt gældende formuebestemmelser). Restlikvid formue på kr. 170.000 vil ansøger da skulle leve op først. 5
Principafgørelse vedr. pensionsformue a-13-06 Formue på op til 10.000 kr. efter delvis tilbagekøb af en kapitalpension ned til 50.000 kr. brutto skulle ikke fratrækkes kontanthjælpen. Begrundelsen var, at beløb, der fremkom ved delvist genkøb af en kapitalpension, blev betragtet som almindelig formue, i det omfang beløbet i øvrigt var til rådighed. a-2-00 Der var ikke hjemmel i lovgivningen til at se bort fra kapitalpensioner, uanset at det kunne forudses, at det realiserede beløb ville blive gjort til genstand for kreditorforfølgning. Ansøger var derfor ikke berettiget til at modtage kontanthjælp efter en sammenhængende periode på 6 måneder, så længe han og ægtefællen havde formue i form af kapitalpensioner på over 100.000 kr., der kunne realiseres mod betaling af statsafgift. Et bierhvervs indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen Kontanthjælpsansøger, der sideløbende har bibeskæftigelse f.eks. kunstmaler vil som udgangspunkt blive vurderet berettiget til kontanthjælp, da det vurderes, at der alene har været tale om bibeskæftigelse og ikke egentlig selvstændig virksomhed. I det omfang at ansøger har indtægt fra bibeskæftigelsen, vil denne indtægt skulle fratrækkes i kontanthjælpen. Der foreligger ingen principafgørelser på dette område, men der administreres efter lovgivningen på området En selvstændig virksomheds indvirkning på kontanthjælpsberettigelsen Hvis ansøger beslutter sig for at oprette en egentlig selvstændig virksomhed, vil ansøger fra dato for start af denne virksomhed ikke længere være berettiget til kontanthjælp. Er ansøger gift og dennes ægtefælle beslutter sig for at starte selvstændig virksomhed, medens ægtemanden modtager kontanthjælp, vil man skulle vurdere om ægtemanden udnytter sin rådighed tilstrækkeligt ved selvstændig virksomhed. Er dette tilfældet, kan der udmåles kontanthjælp til begge med fradrag for overskuddet i virksomheden. Er det ikke tilfældet, vil der ikke kunne udmåles kontanthjælp til nogen af ægtefællerne 6
Principafgørelse vedr. selvstændig virksomhed o-148-97 Afgørelsen af, om der ved opstart af selvstændig virksomhed var tale om bierhverv eller opstart med henblik på fuldtidsbeskæftigelse, måtte bero på en samlet vurdering af de foreliggende forhold, herunder formålet med virksomheden, hvilke tiltag der var gjort i forbindelse med opstarten, samt i hvilket omfang rådighedsforpligtelsen måtte antages at kunne opfyldes. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers virksomhed efter en samlet vurdering herunder, at hun skattemæssigt var registreret som selvstændig, og at hun ønskede at fremstille vareprøver for at skabe kontakter med henblik på at opnå banklån og blive momsregistreret, således at hun kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag, ikke kunne karakteriseres som et bierhverv. Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om formålet med virksomheden, og på at der i samarbejde med kommunen var arbejdet henimod opstart af virksomheden med i gangsætningsydelse, hvilket ansøger imidlertid afstod fra, da ydelsen var for lav. Ankestyrelsen var i øvrigt enig med nævnet i, at det forhold, at en virksomhed under opstarten ikke gav økonomisk overskud, ikke kunne være af afgørende betydning for, om der var tale om bierhverv. Ansøger var således ikke berettiget til kontanthjælp under opstart af virksomhed, da virksomheden ikke kunne karakteriseres som et bierhverv. a-2-02 Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt en selvstændig erhvervsdrivende ægtefælle har udnyttet sine arbejdsmuligheder, beror på en konkret vurdering. Ved vurderingen måtte der lægges vægt på 1) Hvor lang tid virksomheden havde bestået 2) Hvilken indtægt virksomheden hidtil havde afkastet 3) Hvor stor en formue, der var bundet i virksomhedens driftsmidler 4) Om indtægten var sæsonbestemt, eller afhængig af vejrforholdene 5) Hvilke konkrete fremtidsudsigter der var for at virksomheden kunne komme til at tjene til familiens forsørgelse (familiens samlede kontanthjælpsniveau) eller i væsentligt omfang kunne bidrage til familiens forsørgelse (ægtefællens eget kontanthjælpsniveau) 6) Hvilke ordrer, der var tilgået virksomheden, og hvornår disse ville afkaste indtægter Ankestyrelsen fandt, at det ved vurderingen kunne have betydning, om ægtefællen i perioder med svigtende indtægter havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen. Der er blandt 6-byerne enighed om, at alle udfaldstruede borgere i ovenstående eksempler behandles ens i de 6 kommuner. Men da kontanthjælpsområdet er komplekst og to sagsforløb sjældent er helt ens, vil alle borgere blive behandlet efter en individuel konkret vurdering. Alle henvises i øvrigt altid til at kontakte kommunernes ydelsesafdelinger i tvivlstilfælde vedr. deres eventuelle kontanthjælpsberettigelse. Ydelsescheferne i 6-byerne, december 2012 7