SORAIVERBIADET MAAAFEDSSKRIFT FOR SORANSK - SAMFUND. dette er vort og værd at værne om. ! a i i a «i s i s» s p i «s p i * i * VIBEGADE 18 0 79

VIBEGADE 18 0 79 SORAIVERBIADET MAAAFEDSSKRIFT FOR SORANSK - SAMFUND 42. AARGANG 1957 P l M y > I NUMMER 9. SEPT.! a i i a «i s i s» s p i «s p i * i * m ss É m dette er vort og værd at værne om B O G TRY K K ERIET SELANDIA. FÆLLEDVEJ 19. KØBENHAVN N

- også denne lille praktiske seddel er det rart at have mellem sine blanketter. Den er med til at lette kontorarbejdet i betydelig grad, og så er den billig. Vi fører den som lagervare og kan levere omgående. Leveres i blokke å 100 blade i A 6 format. seu n ö ia 10 blokke uden firm anavn... kr. 11,50 10 blokke med påtrykt firmanavn. kr. 25,00 FÆLLEDVEJ 19. K Ø B E N H A V N N. N O R A 8538-7866 vi fremstiller alle slags tryksager

S O n a N ^ R - B I ^ V D E T SEPTEM BER 1957 42. AARGANG NUM M ER 9 Digtere ved Hauchs grav i Rom Af P O U L S C H J Æ R F F F or R o m afarere m ed tilk n y tn in g til d an sk åndsliv vil en fæ rd til C arsten H auchs g rav væ re n a tu rlig. I sid ste n u m m e r af S o ran er-b lad et gengav O svald D ue Z a k a ria s N ielsens sk ild rin g af et besøg ved g rav en, og i v o rt blad (28. årg., s. 29, 1943) h a r cand. m ag. E llen R oeszler Boseru p sm u k t to lk e t sine fø lelser og in d try k i a r tik len V a lfa rt til H au ch s G rav i R om. D esv æ rre er det ik k e fa ld e t i m in lod p erso n lig t a t skue det h isto risk e sted; m en som gam m el H auch-elsker (og i al beskedenhed -fo rsk er) k an jeg su p p lere o vennæ vnte ved a t frem d rag e nogle poesier, h v o ri d a n sk e og n o rsk e digtere u d try k k er, h v a d de h a r følt, n å r de h a r dvæ let ved den g am le poets sid ste hvilested. N ordm anden A n d rea s M unch (1811 1884) v a r i sin tid m eget læ st u n d e r tå re r fo r sin rørende ro m a n tisk e poesi, m en er n u g lem t som en blodløs s e h n sü c h tig e fterk lan g sp o et; efter m in m ening ik k e h e lt m ed rette. I h v e rt fald fo rtje n e r h a n a t m in d es fo r to digte. F ø rst B ru d efæ rd en : Der aander en tindrende Sommerluft Varmt over H ardangerfjords Vande et lille, k ø n t fo lkelivsbillede af en n o rsk b ru d e fæ rd, en p o e tisk k o m m e n ta r til G udes og T idem an d s billeder. Vi sang den i m in skoletid på Sorø; re t bevæ gede, m en dog m ed et lille s a r k a stisk b lin k over san g en s rø re n d e elem enter, hvad d er gav sig u d slag i, a t vi i lin ie rn e : Thi see! over grønklare Bølge Hjem glider et Brudefølge u d ta lte de to fø rste ord som tis -s é! Og Is la n d : Yderst mod Norden lyser en 0 K lart gjennem Isslag og Taage h e r h a r d ig teren i p o m pøse stro fe r teg n et d et sæ lsom m e E ila n d, hvor ved en Bjergild, som aldrig kan døe, Oldtidens Billeder vaage. A n d reas M unch h a r v æ re t i Rom u n d er Ila u c h s sid ste ophold dér. D en 13. novem ber 1871 an k o m den gam le, v æ rk b ru d n e og h alv b lin d e d ig ter til den evige sta d ; tro d s alle legem lige sk rø b elig h eder levede h an s ån d op; h a n fry d ed e sig ved byens k u n st, ved u d sig ten fra M onte P in cio og følte en in d re væ kst. D en 30. ja n u a r 1872 tog sygdom m en fa t; fra m id ten af fe b ru a r fo rsto d d ig teren, a t det v ar d ø d en ; m en som vi k en d er d et fra G oldschm idts b e re t n in g ta n k e n om udødeligheden og erk en d elsen af, a t h a n h avde overlevet sig selv og i sin h ø je ald erd o m v ar n å e t in d i en tid, som h an ik k e fo rsto d, b o rtto g dødens g ru, så d et blev SORANER-BLADET 81

h a m let a t fo rlad e den jo rd isk e tilv æ relse. Den 4. m a rts v a r d e t forbi. A ndreas M unch, d er tid lig ere i F ra R osendal i H a rd a n g e r h avde b ra g t H a u c h en p o etisk h ilse n fra den egn, d er i h a n s b a rn d o m havde fo rm e t h a n s ån d, m in d ed es i m a rts 1872 V ed D ig teren C. H auchs G rav i llo m den gam le ro m a n tik e r. M unch b eg y n d er såled es: Den gamle D igter sang nys i Roma til Jul: H er er godt at boe! Nu sænke vi ham ned under Laurernes Skjul, Thi Veien til Hjemmet han fandt. M an fo rs tå r b e d re d isse lin ier, n å r m a n ved, a t H au ch p å o p fo rd rin g til sk a n d in a v e rn e s ju le fe st i R om 1874 sk rev en Ju le sa n g fo r de n o r d isk e K u n stn e re i R om, h v o ri d et i fø rste stro fe h ed d er: H er voxe grønne Myrter bag L aurbæ r i Skjul, H er er godt at boe, H er holde vi den deiligste fagreste Jul, Men Veien til Hjemmet er lang. O ver de to om k v æ d sag tig e lin ie r opbygg er M unch sit d ig t: Ita lie n g av H a u c h S kjald- D aab en n u sk æ n k e r d e t h a m en g rav. T vende fo lk i N orden vil sørge og sav n e h a n s san g ; dog er d er trø s t, sk ja ld e n s liv stræ b a r fru g te r til sen ere h ø st; n u fa n d t h a n v ejen til h je m m et.1) E n anden n o rd m a n d, J o h n P a u lsen (1851 1924), en af de n o rsk e p o etæ m in o res, m ødtes i b egyndelsen m ed re t stæ rk e fo rv e n tn in g e r, og h a n g jo rd e m ed ro m a n e n S jø d ro n n in g e n (1876) ik k e rin g e lykke som u n d e rh o ld n in g s fo rfa tte r; h a n sa n k dog i glem sel, p u b lik u m fa n d t h a m ik k e u n d erh o ld en d e n o k. Alligevel v a n d t h a n s ro m a n e r gennem en å rræ k k e sto r u d b red else; fle re af dem fa n d te s i m it b a rn d o m sh jem, og e n d n u e t sty k k e in d i d e tte å r h u n d re d e u d se n d te s S jø d ro n n in g e n i d et af V ilhelm Ø ste rg a a rd redig erede G yldendals Biblio tek i m ange tu sin d ekse m p la re r. H an besad en sæ rlig evne til a t sm yge sig op ad store m æ nd, h v ad d er b la n d t a n d e t gav h a m sto f til to b in d S am liv m ed Ib se n. I m a rts 1877 o ffen tlig g jo rd e h a n T re S onette r fra Ita lie n.2) I den fø rste V ed C estiu s P y ra m id e læ nges h a n fra S ydens m ilde F re d h je m til fæ d re la n d e t, h v o r F o sse d u re r, dunkle G ran er v in k e r.. i n r. 2 I S k rifte sto le n k n æ le r en bly, s o rth å re t sk ø n h ed m eget læ nge i sk rifte sto le n, h v o rfo r d ig teren sp ø rg er: Hvad Synd kan vel d it rene Hjerte trykke? En hemlig drøm om en forbuden Lykke? Et Elskovsmøde un d er L aurers Ly? D en sidste so n et o m ta le r dels Shelley, dels H auch, m in S kald fra B arn d o m sd ag en : Her hviler Du, vort Norges Sagasvane, der med dit Blod beskrev vor Folke-Bane og døde saa, en væ rdig Svanesang. Cypresser ømt sig mod din Gravsten helde Jeg vilde dog, Du laa blandt Norges Fjelde i Granesus og paa K onvallers Vang. O gså vor legem ligt so m åndeligt sto re (eller lange) sk ja ld H olger D rachm ann (1846 1908) h a r a fla g t besøg P a a P ro te sta n te rn e s K irk eg aard i R om. D ette digt er n u k u n tilgæ ngeligt i et fo rlæ n g st h enso v et ugeblad U de og H jem m e 3) ; d e t u d g ik i årene 1877 84, m en d e t fik alle slige k u ltiv e re d e p u b lik a tio n e rs sk æ b n e det m å tte gå in d. Vore uge- og ju le b lades sta n d a rd re p ræ s e n te re r en stadig n e d a d g ående k u rv e ; p u b lik u m fin d e r sig ik k e i, a t d er h e r p ræ ste re s n o g e t u d sø g t; n u g æ ld er det m a rk sk rig e risk e o v e rsk rifte r og tillo k k en d e b illed er af halv- eller helnøgne, h elst b a rm svæ re, fem in in a. N år jeg n y s b la n d t de D ra c h m a n n k a ra k te riseren d e a d je k tiv e r også a n fø rte b eteg n elsen lang, h a r d e t sin å rsa g d eri, a t den gode D ra c h m ann, ligesom fle re a n d re slæ gtninge p å P a r n a sse t (G rundtvig, V ald. R ø rd am fo r ek sem p el) ik k e altid fo rm å r a t b e h e rsk e sin P eg asu s rid t, m en g alo p p erer a f sted over stok og sten. D igte t om p ro te sta n te rn e s k irk e g å rd h a r en sm u le h e ra f, m en er ellers i d e t sto re og hele e t fø lt og gedigent arb ejd e, ry tm is k vekslende m ellem læ ngere og k o rte re frie v ers m ed et læ ngere in d sk u d p å rim, a lt e fte r stem ningens sk iften. B yen R om e r fo r d ig teren en u h y re k irk e g å rd, væ d et af B lods og a f T a a re rs D ug, m en digteren s øje e r g ra a d lø st ; fo r h am er de sto re bygvæ rker, de sto re k e js e re eller Ju p ite r in te t a lt k o ld t m a rm o r; h a n fyldes m ed d ø d sræ d - sel og søger m od d e t evigt grønnende liv. P ro te sta n te rn e s fred ed e H v ilep lad s bæ rer sit n a v n m ed re tte : de, som h v ile r her, p ro te ste re r en d n u i døden, a k k o m p a g n e re t af n a tu re n : Sagtelig suser de slanke Cypresser og nikker med Toppen, som vilde de værge sig mod en Beskyldning for stivnet Flegma. M orgen og a fte n hilses de døde af den fla g re n d e 82 * SORANER-BLADET

sm åfugl; h e ru d e er m a rm o rste n e n ik k e kold, h e r er ikke m u seer, men Haver, hvor Blomster form æler sin Duft med Tanken i K unstnerens Mejsel. Mod Form alism en i Pavefolkenes Digten og Handlen præker den gothisk-germanske Kjærlighedstanke sit Korstog. Her, b la n d t la n d sm æ n d s grave, b ry d e r tå re rn e frem ; digteren m in d es h je m m e t og h y ld e r i v arm tfølte s tro fe r s it n o rd isk e fæ d relan d m ed den dam pende eng, den sølvblanke fjo rd i m o r gendisen, n å r fisk e re n å b n e r sin dør, b ak k ern es bølgende fald, k a rle n ra n k ved sin lé, dyrenes fæ rden gennem s m å k ra t og k rav l, fø d elan d et m ed fred og tro d s tab (sik k e rt 1864) m ed et folk, d er h å b e r, e t folk m ed frem tid. I sin ophøjede ste m n in g m æ g ter D ra c h m a n n ik k e h e lt a t k o n tro lle re sig selv; i a fsn itte ts slu tn in g, hvor h an ta le r om folket, u d try k k e r h a n det fak tu m, a t slæ g ten stadig fø res videre, ved den noget banale og selvfølgelige p å sta n d : H er er en Slægt, som h a r F æ d re, og F æ d ren e S ø n n er. (Ja, tæ n k! D et m in d e r om slu tn in g en a f K n u t H am suns B jø rn so n -d ig t: N år h an tier, b iir der ty s t ja, m o n ikke?) Billedet a f D a n m a rk træ d e r d ig teren en d n u næ rm ere, fo r h e r m ellem jo rd e d e lan d sm æ n d h viler en af de b edste; cy p ressern e su se r over en stille v e d b e n d k ra n se t g rav ; dig teren læ ser et n a v n : Carsten H auch. K æ rlig t-fo rstående k a ra k te rise re r D ra c h m a n n H au ch ; jeg tilla d e r m ig at citere dette ste d in extenso, da vel n æ p p e re t m ange h a r lejlig h ed til a t efterslå d et: Og alt, hvad af ædelt i Digtningen rummes, alt, hvad der ejed de stæ rke Vinger at trodse Tiden med, alt, hvad d er straaled i stille glød og bræ ndte sig selv op i nidkjæ r Varme for Sandhed og Skjønhed, alt, hvad i simpel Enfold drøm te de store Syner, og dog under Granskningens prøvende Blikke saa gjennem Rummet de stræ nge Love: Svanen, som fløj fra Norriges Klipper og bygged sin Bo i de danske Skove og sang som en Indsøs skvulpende Vove, hvad selve Naturen at synge gav alt i den ene store Landsm and er nedlagt her i den lille Grav. E t folk e r ik k e h je m fa ld e t til døden, n å r blot en eneste søn, f je rn t fra sin m oder, er k a ld e t til H aab ets H erold fo r s it Sprog og dets M ind e r! V æ rd ig t h a r den isen g rå s k ja ld h e r sa t sin fo rg æ n g er et m inde. F ra D et kgl. T e a te rs m in d e fe st i h u n d re d å re t fo r H au ch s fødsel (12. m aj 1890) sta m m e r Chr. R ich a rd ts (1831 1892) levende og fin e p ro log.4) F o ru d foredroges o u v e rtu re n til H akon J a r l ; i O ehlen sch låg ers, d ig terk o n g en s fy lking, v a r C arsten H auch en af de y p p e rste ; som G ut h a n sp ra n g ved H a rd a n g e r F jo rd ; som Y ngling h a n v a n d re d ved Ø re su n d, i stille d rø m m e; som M and h a n fo rsk ed p a a L and og V a n d ; i Rom, ved den gule T ib er, blev h a n d ig te r; til Rom higede h a n, som søn m ed m oder, da h an s livsdag n æ rm ed e sig sin a fte n : Og dér han lagde sin Vandrestav nu grønnes dernede hans stille Grav under den stille Stjerne! H ans d ig tn in g ta k k e r vi fo r, fra d et dybe k o m m er den, som fra b je rg e ts in d re (Jfr. Søstrene p a a K in n e k u lle n ), d e rfo r er den stu n d o m lid t bleg, m en to n en er ren. N år d e t sk æ lv er om solen, n å r solens p le tte r øges, da sk æ lv er h e r på Jo rd e n m ag n eten s lille n å l; således sk ja lv og d irre d stre n g e n i H auchs h a rp e ; denne D ig te rh je rte ts B æ ven ved n ed a t see i L asten s S kum m elhed, det blev d it Sanger-M æ rke, C arste n H a u c h. D erfor, n å r h a n m alede lid e n sk a bens bølgeslag i m an d og kvinde, fo m a m vi ik k e b lo t sk ø nheden, m en sam v ittig h ed en s stren g e k o m i svingning. D e rfo r k a n h a n væ re et fo rb illed e fo r v o r tid ; v o r tid sk æ lv er ikke, dens k u n s t e r gold og gudløs, den k ry b e r n ed i a fg ru n d e n til det g rim m e og hæ slige (u d fald m od n a tu ra lis m e n!), h a rm e s ikke derved, den try lle r M edusas hoved frem, m en ingen P ersevs, d er fæ ld er fje n d e n m ed b o rtv e n d t hoved. M åtte da H au ch s h ø jb å rn e d ig te rå n d løse n u tid s k u n sten a f den s tra n g e b ån d, så m ålet liø jn es, og v in g eslag et hæ ves. Chr. R ic h a rd ts digt e r fo rm e lt som in d h o ld s m æ ssig t fu ld k o m m en t. Ik k e én linie er u k la r eller sa t som fyld, og u d af v ersene stig e r et SORANER-BLADET * 83

m åsk e lid t id ealiseret m en i d et hele rig tigt og æ d elt billede af C arsten H auch. I pom pøse stro fe r, m ed væ gtige udsøgte adje k tiv e r og læ rde asso c ia tio n e r i 90-ernes om hyggelige ly rik stil h a r O tto C. F ønss (1853 1922) d ig tet om den n av n k u n d ig e k irk eg ård og dens lige så n a v n k u n d ig e tavse in d b y g g er, som P ram u d try k te del i det 18. å rh u n d red e. F ra Rom. P ro te sta n te rn e s K irk e g a a rd, h ed d er h a n s digt.5) U den fo r R om s m u re, ikke i k irk e n s hellige jo rd, den h e lg enfo rp agted e, ik k e i m a rty re r nes blodindviede g ru n d, h v iler de frem m ede k æ ttere. O p m od cy p ressern es sorte gløder et d u fttu n g t flo r af ro ser. E n læ ngsel grib er digteren. L ivet h e r e r tu n g t, dets lykke svigende, h a n ø n sk e r a t favnes i cy p ressern es ly, a t h a n k a n sk u e fo rk la re lse n s evige gry. K un et dødshug k a n løse sk æ b n en s G ordium ; æ gte læ rd h e n ty d n in g ; a d ju n k t O tto C. F ønss k an sin v e rd e n sh isto rie ; og o rd e t G ordium tilla d e r sam m e a d ju n k t ved ta n k e n på Shelley a t rim e co r c o rd iu m. Shelley sam m enlig n es også h isto rie m ed A ntinoos, d e r fø rst i døden fa n d t fred en fæ lles fo r disse tvende v ar, a t de d ru k n e d e ; S helley ved et u ly k k estilfæ ld e, den sk ø n n e A ntinoos friv illig t, i tro e n p å, a t h an ved sin død fo rlæ n g ede sin k ejserlig e h e rre s liv. D øden sk æ n k e r den lykke, som livet ej evnede, den sk æ n k e r fred en, som C arsten s, den rastlø se ån d, fø rs t d a fa n d t den. F a ttig og rin g e s tå r d ig teren b la n d t ån d en s k åred e, m odløs og læ n g selsfuld ø n sk e r h a n a t fin d e en grav, og derm ed fred fo r det træ tte, såred e h je rte. E t g am m elt vers to n e r fre m i ta n k e rn e : W a rte, w a rte n u r, b alde r u h s t du auch (h an v a r m åsk e ty sk læ re r og k e n d te sin G oethe), og frem m ellem ra n k e rn e lyser et m arm o r, h v o r fra e t d ig te rn a v n lu e r: H auch fred en (og rim et) er red d et! F je rn t fra h je m m e t stedtes den tu n g sin d ig e sk ja ld til hvile, higende m od et h ø je re h je m, h v o r ån d e n frig jo rt k a n svinge sig m ellem ev ig h edssv anem e (jfr. H auchs T rø st i M odgang : H vor L ivets hvide S vaner o p staae af T id og G ra v ); tid lig t tøm te H auch lidelsens b itre s te skål, m en v a n d t sig en fred, som e r over den jo rd isk e. Ved h a n s grav oplu k k e r sig fo rtrø stn in g e n s him m el, et p u s t af h a n s m andige ån d g e n n em strø m m er den levende d igter, over h a n s h je rte stry g e r en d ulm ende h ån d. O tto C. F ø n ss d ig t er ty p isk fo r 90-ernes ly risk e d ig tning. M uligvis er jeg k o m m et til for m eget a t betone det læ rd -p edantisk e, d er k a n stre jfe p aro d ien ; d ig tets stem n in g er u tv iv lso m t æ gte, dens u d try k k an i tid en s stra>ben e fte r o rig in a lite t virke søgt. T il sk iften d e tid e r e r p o eter blevet b e ta g e t af H auch, h a n s d ig te rsk æ b n e og h an s h v ilested i Italien s jo rd. De h e r k a ra k te rise re d e digte k a n læses som et k a p ite l a f den ly risk e stils u d v ik lin g : De to n o rd m æ n d s ro m an tik i tr a d i tionelle, regelm æ ssige stro fe r, D rach m an n s su b je k tiv e ly rik m ed e t sk æ r a f retorik, u d tr y k t i selv stæ n d ig t form ede v ers, R ich ard ts fo rm fu ld endte, k la re stu d e n te rp o e si, O tto C. F ø n s s så ty p isk e 90-er fo rm, h v o r den utvivlsom t æ g te følelse iklæ des læ rd k o stu m e og stu n d o m søgte rim. N o t e r.!) Om Hauchs sygdom og død, se Kjeld Galster: Carsten Hauchs Manddom og Alderdom 1935, s. 239 ff. Munchs digte findes i hans Samlede Skrifter 1887 ff. Brudefærden, bd. I, s. 297, Island, bd. I, s. 193, Fra Rosendal i H ardanger, bd. I, s. 529, m indedigtet bd. II, s. 101. Hauchs Julesang i Poetiske Arbejder, udg. af Poul Schjærff 1929, s. 274. 2) Illustreret Tidende, bd. 18, 1876 77, s. 241, 11. m arts 1877. 3) Ude og Hjemme. Nordisk illustreret Ugeblad. Udg. af Otto Borchsenius og F. Hendriksen, 7. årg., 1883 1884, s. 393, 11. maj 1884. *) Samlede Digte af Chr. R ichardt, 3. del, 1895, s. 116. 5) Illustreret Tidende, bd. 37, 1895 96, s. 242, 19. januar 1896. ERKLÆRING M ed S o ran er-b lad et fo r a u g u st m edfulgte en try k sa g i form af en g iro b la n k e t v edrø ren d e skoleb lad et S k y ls. D a dette h a r m e d fø rt såvel m isforståelse som m isstem n in g, skal jeg b em æ rk e følgende: E t m edlem af b esty relsen h a r ved fo resp ø rg sel til try k k e rie t få e t o p ly st, a t stu d en t C arsten M ikkelsen havde h e n v e n d t sig til b o g try k k eren fo r a t få b la n k e tte n in d la g t, m en af b o g try k k eren v ar blevet an m o d et om fø rst a t spørg e det pågæ ldende besty relsesm edlem om sagen. T ry k k e rie t m odtog sen ere pakken m ed girob la n k e tte rn e og gik ud fra, a t an m o d n in g en v a r b levet fulgt, og a t sagen h e re fte r var i o rd en. D et k an sik k e rt ik k e b eb rejd es b o g try k k eren, a t h a n er g ået u d fra, a t en elev fra Sorø A kadem is Skole o p træ d e r p å fu ld t k o rre k t m å d e ; h a n er d esvæ rre b levet sk u ffe t, idet h r. C arsten M ikkelsen ik k e retted e n o g en henvendelse, som ønsk et, og u d sendelsen således skete, u d en a t besty relsen havde n o g et k en d sk ab h e rtil. H r. M ikkelsen m å tte iø v rig t k u n n e sige sig selv, a t 84 * SORANER-BLADET

allerede try k sag en s fo rm ville have h in d re t dens udsendelse, id et S o ra n sk S am fund selvfølgelig ikke kan tage stillin g til d et in d b y rd es fo rhold m ellem de to u d k o m m e n d e skoleblade. Ceresvej 9, 8. se p te m b e r 1957. N. V7. Boeg. Soranske penne i. T il den e fte rh å n d e n lange ra^kke a rb e jd e r over A ristoteles og h a n s v æ rk er slu tte r sig n u dr. P oul H elm s o v ersæ ttelse af A risto te le s S k r ift om H im len. I II. U niversets B ygnin g. N yt n o rd isk forlag. A rn o ld B usck. K øbenhavn 1957. I fo ro rd et b e to n e r o v ersæ tteren, at sk rifte ts titel h v erk en er o p rin d elig eller træ ffen d e, da den stø rste del af fo relæ sn in g en b ehandler A risto teles elem entlæ re, m edens det astro n o m isk e stof e r in d sk ræ n k e t til 2. bog. F ø rste bog o m h an d ler u n iv ersets elem en ter, bygning, evighed og bevæ gelser, m ens a n d e n bog o m fa tte r stje rn e rn e, sfæ rern e og jo rd e n. D a den n av n k u n d ig e h ellener hverken v a r a stro n o m eller m a te m a tik e r, er u d b y ttet af h a n s s k rift i vore dage ik k e sæ r lig stort, m en d e t h a r dog bety d n in g ved a t belyse A.s m åde a t ræ so n n e re på og h a n s abstra k t-sp e k u la tiv e m etode, og h isto risk set h a r det h a ft sto r b ety d n in g, også n eg ativ t ved a t sp æ rre vejen fo r a n d re forskere. E fte r fo ro rd e t fø lg er en in stru k tiv in d lednin g m ed n æ rm ere gen n em g an g og k a ra k te ristik. E fte r A risto teles o p fa tte lse k an jo rd e n ik k e bevæge sig; den ligger fa st i u n iv ersets c e n tru m ; h a n er k la r over, a t den h a r k u g lefo rm ; soin bevis henvises til, a t m ånen ved fo rm ø rk elser altid h a r en k ru m g ræ n selin ie, og a t stje rn e billedernes stillin g til horizo n ten er forskellig, eftersom m an re js e r m od n o rd eller syd. D r. H elm s h a r m ed d enne bog y d et m a te ria le til forståelse, dels af den sto re græ ske fo rsk er, dels af fu n d a m e n te r fo r vor hele k u ltu r. P. Sch. II. H vordan k a n m a n yde h jæ lp ved m in d re, dagligdags sk a d e r eller stø rre u ly k k estilfæ ld e? Hvad kan d er gøres fo r a t forebygge og u n d g å uly k k estilfæ ld e? H vilke p ro b lem er stilles vi o verfor ved d en to ta le k rig, og h vad k an den enkelte gøre fo r a t fo rm in d sk e k a ta stro fe n ved fø rsteh jæ lp til sig selv eller h an s n æ rm este? O m alt d e tte k a n læ ses u d fø rlig t og k la rt i det sid st u d k o m n e bind af P o litik en s H ån d bøger: Før læ gen k o m m e r, u d a rb e jd e t af den Rusfesten S am fu n d ets sto re, årlig e fest afholdes i å r fred a g d en 8. n o vem b er k l. 18,30 præ cis i H a a n d væ rkerfo ren in g en s selska b slo ka ler, Dr. T væ rgade 2. R u sta ler: P asto r C. E. T. E ngsig-k arup. R u sk a n ta te m ed E bbe H am erik s skønne m u sik og A age L inds fo rn ø jelig e og m a n ende te k s t u d fø res af Sverre F o rc h h a m m ers k a m m e ro rk e ste r og N iels B rin ck ers k v artet. R ecitativ af O tto M ackeprang. M iddagen b e stå r af gåsesteg og æ blekage, d ertil rødvin, m ad eira, kaffe. Senere er d er u n d erh o ld n in g ved et glas p u n ch. Ved tilsk u d fra S am fu n d et k an p risen holdes p å 32,00 k r. p ro p e rso n a ; fo r ju n io r m ed lem m er (holdene fra 1949 og senere) er p rise n 16,00 k r. Skolens ru sse r (stu d e n te r og re a lis te r), æ ldre ju b ila re r (50 å r og d ero v er) sa m t an d re vil væ re S am fu n d ets g æ ster; m e d lem m ern e o p fordres k ra ftig t til at m elde sig fo r a t gøre aften en så festlig som m u ligt fo r de unge og gam le gæ ster. A n m eld else bedes sen est tirsdag den 5. n o vem b er 1957 sen d t til R. E. B rin cker, M alm øgade 7, K ø b en h a vn 0., tlf. C. 10725, til hvem b etalin g en bedes sen d t k o n ta n t, p r. check eller over p o stg iro 1710. P å klæ d n in g : K jole u den o rd n er, sm oking eller m ø rk t tøj. k e n d te O dense-læ ge A x e l L ie b m a n n (s. 23). Bogen er o p d elt i godt en snes h o v ed afsn it, E fte r fo ro rd og in d led n in g følger to a fsn it af m ere generel k a ra k te r: M enneskelegem ets bygning og fu n k tio n e r og U ndersøgelse og bedøm m else af p a tie n te n ; så om tales en ræ k k e m ere specielle g ru p p e r, og d er slu tte s af m ed en litte ra tu rfo rte g n e lse og e t n y ttig t stik o rd sre g iste r, d er m uliggør h u rtig o rien terin g. D et løber én k o ld t ned ad ryggen, n å r m an læ ser om ato m v åben og k em isk k rig og m an h åber, a t d er ald rig m å blive b ru g fo r de pågæ ld en d e sider, h v o r alt d ette o m tales. F rem stillin g en er let fo rståelig, og sk u lle d et k n ib e fo r enkelte, k a n rim eligvis E rlin g N ederlands ta lrig e tydelige og let fa tte lige teg n in g er h jæ lp e p å fo rståelsen. E n n y ttig bog, som b ø r finde vid udbredelse. P. Sch. SORANER-BLADET * 85

Fodboldkampeu den 25. august 1957 Ifølge statistikken havde de gamle i årenes løb scoret 94 mål, hvorim od skoleholdet forlængst havde passeret de 100. Desuden havde drengene vundet de to sidste år, så det var vores tu r til at vinde og i det lille skrift, der traditionsm æ ssigt ud deles på dagen, opfordredes kraftigt dertil i det forfængelige håb, at mål nr. 100 sam tidig blev nået! Desværre måtte vi undvære Ib Nørgaard, der på grund af presserende forretninger ikke kunne møde. Han erstattedes af stud. med. Sven Andersen (s. 51), der lige var gammel nok til at komme med. Ellers var det den samme gamle garde, der med alderspræ sidenten J. W ille fra 1935 i spidsen var ligelig fordelt over 10 forskellige årgange. Desuden mødte 2 faste klakører og en æresklakør, old boys Torben Madsen, der for en sikkerheds skyld havde taget støvler med, fo r hvis der nu blev brug for en reserve. Frokosten indtoges planm æ ssigt kl. 10, hvor rektor Højby bød velkommen, idet han påstod, at vi medbragte det dårlige vejr og hævdede, at de gamle nu ville få besvær med at holde bolden på banen. Bang takkede p å gam m elsoranernes vegne og frem hævede, at regnen først havde vist sig ved bygræ n sen; iøvrigt garanterede han for, at de gamle om ikke andet så nok skulle holde kroppen p å banen. Middag kl 12 i selskab med et hold 40-års jubilarer, som virkede im ponerede af den energi, de unge gammelsoranere lagde for dagen. Og endelig efter kaffen med en god, fed cigar til at tage pusten, tog man sig sammen til at vralte ned mod banen. Det var en sørgelig start; kun 2 m inutter ind i kampen havde skoleholdet det første mål. Efter 10 gange så lang tid udlignede vor topscorer Poul P. og kort tid efter øgede Tjavs, der havde fået ordre til at skaffe sig på scoringslisten. I slutningen af halvlegen fik Poul P. bolden, og på trods af linievogterens ihærdige vinken for off side (hvad der vist alligevel ikke var) løb P. P. direkte mod mål og scorede, så halvlegen sluttede 3 1 i vor favør. Ih, hvor lå vi lunt i svinget og nu manglede vi kun 3 mål i at nå de 100! Det gav de gamle blod på tanden, så de startede en vældig offensiv, der ret hurtigt gav bonus, idet J. W ille lavede et febermål med skævt ben som i de gode gamle dage i trediverne (4 1). Så gik det slag i slag. Tjavs, som spillede en vældig god kamp, førte bolden op til linien og lagde den fint ind til J. Wille, som blot skulle sætte foden på (5 1). Nu blev de gamle helt vilde, de pressede og masede for at skaffe det century, som tilskuerne nu højlydt forlangte. Ved en ren fejltagelse fik drengene pludselig et trøstmål (5 2), men så fik Tjavs fat i bolden og d rib lede den forbi en halv snes m odstandere, før han scorede det historiske mål (6 2). Da var der kun gået 10 m inutter af halvlegen. Men så gik de gamle i defensiven, og sam tidig lovede rektor skolen frieftermiddag, dersom drengene vandt, og det fik dem straks til at tage offensiven. Et sådant tilbud må da være brud på am atørreglerne? Havde Hans i buret ikke haft en usædvanlig fin dag, var det blevet uhyggeligt. Et p a r gange legede E. G. målmand, hvilket gav straffe. Drengene reducerede til 8 6 * SORANER-BLADET r- jl 11! ij * Foto: T, Gregersfeldt. Fodboldholdet. Stående fra venstre: Torben M adsen (reserve), E. G. Pedersen, Knud Christensen (Tjavs), Kello Nielsen, Werner Jacobsen, Sven Andersen, Sund, Jørgen Wille og Poul Pedersen: knælende fra venstre: Morgils, Hans Wille og Vistisen. 6 5, inden den engelske dom m er (meget fint) fløjtede af. Heldigvis for Torben var skoleholdet også udkørt de sidste 10 m inutter, da han kom i mål for at afløse Hans, der gik frem i stedet for Sven, der havde fået kram pe. Alt i alt en god og spæ n dende kamp, hvor også Sund og W erner leverede en fin præ station i forsvaret. Ved kaffen takkede rektor Højby for kam pen og uddelte hædersgaver til de bedste drenge. Bang takkede også og beklagede, at han ikke havde en præ m ie til scoreren af m ål n r. 100, Tjavs af dynastiet Tagskæg. A djunkt Pilegaard fik derefter overrakt en fin bold, som han takkede rørt for. Borch sluttede med på de to klakørers vegne at takke for, at de måtte overvære kam pen, hvorefter skolen fik sit fortjente hurra. Og så håber vi, at fru Visti møder igen næste år, for aldrig h ar han dog m overet sig så meget, som da konen så til! sem. P.S. M ålmandsreserve efterlyses! Hvis en skoleholdsmålmand fra årgangene 1940 50 h ar lyst, så skriv til: E rik Bang, Jernbanevej 3, F, Kgs. Lyngby. Cricket på Store Plads endnu engang! F ra alle verdenshjørner strømmede gamle so ranere søndag den 8. septem ber til skolen for endnu engang at opleve en cricketkam p på Store Plads mellem skolens hold og den med Brinckers bistand tilfældigt sammenløbne flok af mere eller m indre væ rkbrudne gamle soranere. Det var, som om vejrguderne havde en fornem melse af, at det måske blev sidste gang, at Store Plads fik lov at danne ram m en om denne soranerbegivenhed, for nattens og morgenens tunge skydække spredtes, da cerem oniellet tog sin begyndelse ved 10-tiden, og den gode sol indsvøbte os alle i sin gyldne kappe, lige til kirkeurets 6-timeslag satte en stopper for de sportslige udskejelser. Dagen var også på andre m åder i den skønneste orden. Skolens gæstfrihed var endnu engang både storslået og hjertelig, i tilskuerskaren fandt man på ny de mange kendte soranere, der kun i yderste (fortsættes side 88)

Hovedkontor: VESTER VOLDGADE 107. KØBENHAVN V. T e le fo n C e n t ra l 6 6 6 6. P r o v in s 6 Interessant nyhed: Guldhorn og lykkehjul a f A s g e r J o r n...a s g e r Jo rn s bog er farverig, re j ser vidt og griber tingene op af m ylderet, m en den er sam tidig nøgtern, prøver at være objektiv, personlig uden for spillet, iagttagende og tidlø9. D et sidste går naturligvis ikke. Det vil aldrig lykkes et m enneske at holde sig uden for sin egen tid. Om 20 år vil m an f. eks. finde Asger Jorn stæ rkt engageret i den m aterialistiske historieskrivning, hvad han m uligvis selv vil protestere energisk im od. M en først og sidst er det årstid-dyrkelsen, agerbrugernes kult til livets opretholdelse. Han sporer det frem til i dag... A f Palle Laurings anmeldelse i Berlingske aftenavis. K r. 3 0. 0 0 Illu streret m ed farver og over 450 tegninger og fotos R estoplaget er m eget lille Nora 8538 H. HANSEN & SØN Malerforretning Tlf. Sorø 53 Grundlagt 1803 Sorø T AX A Boldhusgade 3 Kører D A G og N A T Telefon 18 1168 Til Lands - Til Vands - i Luffen.. NE E P N I N G S K O R P S E T Stationer over hele Landet Tegn Abonnement D yrk CARLSBERG BYG II Sorten med den store Ydeevne og de frem ragende M altningsegenskaber. OVER HELE LANDET Eneforhandler a f original Stamsæd: A/s C. A. QVADE & CO. M A R IB O

Telf. Vester 5585 y GI. Kongevej 114. Kbh. V SØREN CHRISTENSENS EFT. I/S SORØ Kaffe Cacao The Kiks Tobak og Cigaretter S k e ls k ø r F r u g tp la n ta g e J Telf. SUelsker 37 F r u g ts a fte r, S y ltetø j o g Har De indsend, Besnll.ng Ul M arm ela d e. Levering i Løbet a f Lfteraaret r oløejnens Gndelssoineslajteli Telefon Sorø *717 FILTFABRIKEN NORDEN V s STAALKONTORET v. R. E. BRINCKER Lyn g b y H o v «d g a d «4 - L yn gby Direktør Prtfr de Neergaard MALMøGADE 7 KØ B EN H A V N 0 HARALD QVIST Landsretssagfører, Gregers Tage Nielsen's eftf. Kronprinsessegade 32 C. 3264 Palæ 77X0 Et hanefjed foran... n I T u I H M F ö N i H Hø», RADIO - FJERNSYN e\ føktuk Luksusøl i eksportklasse og 20 øre sparet HARBOES BRYGGERI IlilllllH IIIlllllllllllllllllM

SORANER-CRICKET SEPTEM BER 1957 De kan i Sorø. I den sidste snes år har det været sådan, at de særligt ivrige drenge på skolen' som et supplem ent til undervisningen og spillet på skolen liar fået et andet hjem sted i Sorø Cricketklub af 1931. I Soranerne er vi mange, der med taknem m e lighed m indes det gode kammeratskab og de m orsomme kampe på et af klubbens hold, og det var derfor med en vis ængstelse, at vi for et p ar år siden så, at klubben i Sorø var ved at gå op i limningen. Til alt held er denne ængstelse ganske bortvejret, idet en reorganisering af klubbens ledelse og en utrolig energisk indsats på rekordtid har vendt sorg til glæde og atter bragt klubben frem i ram pelyset. Der er kommet en sådan bredde over klubben (den har i år m ønstret et senior-, et junior-, et drenge- og et lilleputhold) og en sådan kvalitet over spillet, at der med en fortsat aktiv indsats i Sorø-klubben, på skolen og i Soranerne i hovedstaden skulle være skabt et godt grundlag for at gøre Sorø til et H jørring nr. 2 (eller nr. 1, hvem ved?) i cricketm æ ssig henseende. Om kvaliteten taler resultaterne: Seniorholdet vinder af m ellem rækken (og dermed i II. division næste å r), juniorholdet D anm arksm ester og drengeholdet Sjæ llandsm ester! Et godt og frugtbart samarbejde mellem de nævnte tre faktorer vil betyde, at soransk cricket får mulighed for den helt store renaissance. Gudskelov er der ikke tegn p å en kortsigtet riv a lisering om spillere de to klubber imellem vi har hidtil og vil forhåbentlig kunne blive ved med at se bort fra snævre klubegoistiske hensyn i skøn enighed om, at det eneste, der tæller, er hensynet til soransk cricket over en bred front. For begge klubber vil skolen blive et cricket nursery, og vi mødes i et inderligt ønske om, at arbejdet med cricket dér vil fortsætte de sidste års frem gangslinie. Sker det, er alt godt, og begge klubber kan se lyse tid er i møde. Fra Soranerne skal der lyde en kompliment til de m ænd med vor skolekammerat Jørgen Correll i spidsen, der ved et stort og dygtigt arbejde igen har bragt Sorø Cricketklub af 1931 på ret køl. Vi ønsker je r held og lykke, takker for jeres arbejde også med skolens drenge og lover, at vi efter bedste evne skal forsøge på at gøre vort til at tjene det fælles m ål: Soransk crickets glorværdige frem tid! by. - Så er der over! Det viste sig, at Soranerne s Il.-hold havde vundet deres A-række (den egentlige nr. 1 Frem havde snydt og brugt førsteholdsspillere), og holdet fik derfor lov til at spille mod den nye cricketklub i Glostrup om oprykningen til mellemrækken. Kort fortalt: De spillede meget bedre i Glostrup, så vi bliver, hvor vi er! Der er vel ingen af læserne, der er i restance med deres kontingent til Soranerne eller som måske slet ikke er medlemmer af klubben? I begge tilfælde henviser vi vedkommende til: Sidney Nørgård, Amagerbrogade 20, København S. (postgiro 625 60). Mortensgåsen med følge er bestilt til levering til klubbens overdådige andespil torsdag den 7. novbr. i Studenterforeningens Kongesal. Nærmere i Soraner-Bladet for oktober. Soranerne s I-hold ctr. Sorø Akademi s XI. Det blev en god optakt til klubbens optræ den på den virkelige hjemmebane i Sorø søndag den 1. septem ber. Vejret artede sig fint, rektors og i det hele skolens velkomst var hjertelig, og drengenes interesse for spillet så stor, at det varslede godt for frem tiden. Skoleholdets anfører valgte at gå først til gærdet. Banens specielle struktur holder jo scoringen noget nede, men det blev til 53 points med Peter Hougaard som topscorer med 13 points. Vi fik derefter 111 points for tabet af 7 gærder. S. O. Petersen var topscorer med 31. Damkier fik en enkelt ridehustaver og var lykkelig som et barn. Drengene fik i 2. halvleg 57, således at klubben vandt med en halvleg og 1 point. Et præm iebat gik til Niels Ove Jensen, der viste et roligt og pæ nt gærdespil. Det er blot skade, at man ikke kan foretage den fuldstændige personspaltning, således at spillerne dels kan være på banen og dels få talt med nogle af de tilskuere, der er kendinge fra den svundne tid. D er blev dog lejlighed til at få kikket på skolen og få å-jour-ført sin viden om de m oderniseringer, der gennemføres. Det er rart at se, at meget antikveret bliver udskiftet, og man glæder sig til, at der kommer gang i byggeriet, der kan skabe virkelig gode forhold for drengene. Der er naturligvis en vis vemod forbundet med, at Store er dødsdøm t som cricketbane, men mon ikke det mere følelsesbetonede vil vige til fordel for den omstændighed, at der nu er mulighed for at skabe en virkelig bane. Hertil kommer, at der i frem tiden må være chance for at få tid nok til en hel dags kamp, når muligheden for at forstyrre kirkegangen ikke længere er til stede. K lu b a iten er Der lægges ud med klubaftener på Gentofte Stadion torsdag den 3. oktober og fortsættes vinteren igennem den 1. og den 3. torsdag i hver måned. Udover alm indelig hyggesnak er der mulighed for bordtennis, bridge, lidt bordbillard, finnebad alt efter behov og evne, akkom pagneret af fru Malles forskellige læskedrikke. Der startes kl. 19 og sluttes ca. kl. 22,30 og klubaftener er for både passive og aktive medlemmer af Soranerne. SORANER-BLADET * 87

nød svigter ved denne lejlighed. Og ru n d t om banen gik landsdom m er Boeg i fineste form, iført sin m arkante og klædelige ansigtsprydelse. Sidst, men ikke m indst, var selve kam pen som sædvanlig på een gang spæ ndende og tilpas uhøjtidelig. En m æ rkbar forskel fra tidligere var det at konstatere, at dagens 2 rideliustavere blev leveret af drengene, og at de gamle kanoner svigtede ynkeligt på dette felt. Men dette betød kun, at den hyldest, der selvsagt bliver leverandører af sådanne drømmeslag til del, denne gang steg til en så kanonagtig styrke, at selve ridehusets konstruktion var i fare for at lide overlast ved brølet. Drengene klarede sig godt vel over forventning, n år man tager i betragtning, at 6 af skoleholdets faste stab til rektors overraskelse samme dag var blevet indfanget af Sorø Cricketklub og var med til på byens bane at hjem føre et D anm arksm esterskab i juniorcricket til denne klub. Det blev kun en kneben sejr til de gamle på 12 points efter færdigspillet kamp og de gamle hev kun sejren hjem ved at benytte sig flittigt af de to storkastere Louis Bronée og Per Mårtens, der vel i dag begge ville finde plads blandt de første på et dansk landshold, hvis de ellers havde lyst dertil men de m orer sig meget bedre p å Store Plads. De 2 æresbats blev ved aftensbordet af landsdommer Boeg og Bronée uddelt til henholdsvis skoleholdets anfører Niels Kjeld Larsen (III g) og den meget unge Rørth fra 4. ml. un d er samstemmende bifald fra unge og gamle. H er talte rektor Højby hjerteligt for gæsterne og det soranske kammeratskab, landsdom m eren for skolen og de gamles anfører, L. Schrøder, for alle dem, som de andre talere havde glemt. Til udelt glæde havde Sv. Egede Glahn den ganske dag bestridt hvervet som dommer, og han tolkede på den smukkeste vis sin kærlighed til det ædle cricketspil og overrakte den unge 4.-mellem er E ifer et eksem plar af Colds gode cricketbog med dedikation. Som en ekstra gevinst indviede lektor Haft os i, hvor glad han var for, at den rare Marcus P edersen var konstitueret i rektorem bedet, dengang Raft i et klasseværelse for de m åbende elever skulle dem onstrere et hvinende hook med et boldtræ og kom for skade at nedlægge glaskuplen til en af klasseværelsets lamper. Sikken en frem tid cricket må have på Sorø, når selv Raft kan afsløre fæ rdigheder i dette gode spil det ender såmænd med, at også skolens lærere danner et cricketteam, og at vi gamle soranere kan få os en årlig kamp med dem også. Det er vel for tidligt i enkeltheder at sam m ensætte et sådant hold, men det må siges, at holdet ville have et godt grundlag i rektors førerskab. Samme rektors velkendte taktiske evner ville give stort udbytte i dette hverv, og at rektor h ar tilstrækkeligt kendskab til spillets væsen og værdi, h ar han afsløret i fuldt mål ved den åbenbare glæde og interesse, hvorm ed han m odtager os og følger begivenhederne på Store P lads fra første til sidste minut. Og det kan godt glæde alle os, der holder af Sorø Akademi og af cricket. Stivben. 8 8 SORANER-BLADET ^ Gamle Soranere og soranske Noter Soransk Sam fund lykønsker følgende kammerater, d er har fødselsdag i oktober: 1. Gartner F rithjof H enry Bay (f. 1907), Bøgebjerghus pr. Hørsholm. 3. Ingeniør Preben Vith. Bartholdy (f. 1887), Rio de Janeiro, B rasilien. 6. Løjtnant, forpagter Svend Egede Glahn (f. 1892), Stengaarden, Svebølle. 7. Axel Poulsen (f. 1882), Broden Copper Comp., Rancagua, Chile. 7. Harald Lothar Hansen (f. 1907). R. 24. N æ r mere oplysninger savnes. 11. Kontorchef Carl Chr. Einar Jarby (f. 1897), Pjentedam sgade 49, Odense. 14. Ernst Harry Petersen (f. 1882), stilling og adresse ubekendt. 14. Mejeriejer Jørgen Johan Ludvig Munk (f. 1907), Præstekærvej 4, Brønshøj. 15. Tandlæge Oluf Thorsen (f. 1887), Vester Voldgade 12, København V. 16. Landsretssagfører L eif Waagstein (f. 1907), Thorshavn, Fæ røerne. 19. Redaktør Hans Svend Sørensen (f. 1892), Silkeborg. 19. Landsretssagfører Stig Axelsen Drejer (f. 1907), Randers. 21. Tøm m erhandler Martin Schøning (f. 1887), Rørholmsgade 14, K øbenhavn K. 22. Civilingeniør W alter Førster (f. 1907), Landsdommervej 17, København NV. 23. Legationsraad Hans Chr. W enck (f. 1892), Ole Olsens Allé 8, H ellerup. 31. Grosserer Georg N icolaj Bugge (f. 1892), Solvej 16, Søllerød p r. Holte. 31. Civilingeniør Henry Krog-Meyer (f. 1892), 122 Cambridge Street, L ondon SW 1. * Under 6. august 1957 er lektor ved Helsingør kommunale Gymnasium Niels Bennedsen udnævnt til rid d er af D annebrogsordenen. # Undervisningsm inisteriet h ar den 9. august 1957 m eddelt skovfoged Jakob Jørgensen afsked efter ansøgning på grund af alder m ed pension fra stillingen som skovfoged un d er Sorø Akademis 2. Skovd istrik t fra den 31. oktober 1957 at regne. * Under 28. august 1957 er det tilladt efternævnte at anlægge og bære udenlandsk dekoration som følger: Storkorset af den islandske Falkeorden: Professor, dr. phil. N. E. Nørlund, SK. af D. og DM., København. * Billedhuggerinden Lis Hooge H ansen (s. 49), datter af tandlæge Povl Hansen, Rungsted, tidligere Sorø, h ar af undervisningsm inisteriet i Thailand fået bevilget et studielegat til et halvt års ophold i Thailand. Som bekendt studerer Lis Hooge Hansen for tiden indianerkunst i Chiles bjerge.

I dagene 30. septem ber 10. oktober 1957 afholdes efter indbydelse af den belgiske regering en diplomatisk søretskonference i Bryssel. Den danske delegation på fem sagkyndige ledes af form anden for den danske søretsforening, landsdom m er N. V. Boeg. En gammel soraner, der h a r gjort karriere i Brasilien, er Paulo (Poul) Middleton Bartholdy, der i august efter 46 års fravæ r er kommet hjem på besøg. Han er søn af den tidligere godsforvalter på St. Frederikslund Vilh. Georg Bartholdy, kom på Sorø 1902 og udgik 1907 med realeksamen; hans tre år ældre broder Preben Vilhelm besøgte Sorø fra år 1900 og blev student 1905. Deres fæ tter Sivert Bartholdy (r. 07) er ligesom de to brødre bosat i Brasilien. N år Poul Bartholdy rejste ud, var det egentlig nærm est for at se sig om; han læste ved Landbohøjskolen og havde til hensigt at blive forstmand, da han fra en onkel i Brasilien fik tilbud om en stilling i en bank derovre; før tiltrædelsen skulle han læ re portugisisk hos noget familie, der havde et m ejeri oppe i bjergene, og snart forstod han, at her lå hans frem tid. Nu ejer Poul Bartholdy 11 mejerier og driver tillige en virksom hed som bilforhandler. Han betegner sit besøg i det gamle land som en stor oplevelse og vil i det fjerne m indes Danmark som en skøn have. * Min første erindring. Det første, jeg husker, fortæller fhv. justitsm inister K. K. Steincke, er desvæ rre ikke noget glædeligt heller ikke noget hyggeligt. Det var nemlig den første gang, jeg fik smæk, fordi jeg i arrigskab - en egenskab, som jeg siden h ar været fuldstændig blottet for bed min iøvrigt tiltalende barnepige i armen. B iddet foranledigede hende til at frem bringe et ualm indelig højt skrig, der igen tilkaldte min ellers rolige far. Da årsagen til skriget blev opklaret, glemte han for et øjeblik sin ro for a t klaske mig i min dertil indrettede bagdel. Det er min første erindring, og jeg ved med bestemthed, at jeg aldrig siden h a r bidt nogen kvinde i armen. mødet i Korsør den 1. sept. 1857 forelagde dr. Black et forslag, der havde væ ret offentliggjort i Ugeskrift for Læger for 14. m arts 1857, og ud fra dette d an nedes foreningen. Blandt lægeforeningens form ænd kan nævnes Hother Tolderlund (s. 89), form and 1934 40. Soraneren, læge Axel Liebmann, Odense, skriver i sin kronik Jordem oderkaffen er den samme... ( Politiken, 1. sept.) om forholdet mellem læge og patient gennem de forløbne 100 år; her er meget ændret; men slutter dr. Liebmann meget er forblevet det samme: Kontakten med patienten i glæder og sorger, forsøgene på at hjælpe i sygdom og vanskeligheder, skuffelserne, når det mislykkes, tilfredsheden, n år det lykkes og så naturligvis jordem oderkaffen. En af mine gamle elever fra Rungsted, journalist Sven Skovmand, h a r væ ret så venlig at tilsende mig en af ham affattet artikel om maleren Christen Dalsgaard, der døde i år for 50 år siden. Den giver en karakeristik af herregårdsspnnen, d er blev bondemaler og som få forstod at frem stille bøndernes sorger og glæder. Det var under påvirkning af den store kunsthistoriker N. L. Høven, at Dalsgaard tog sine m otiver fra alm uens liv. Sven Skovmand m e ner, at D.s kunstneriske blom stringstid var forbi, da han 1862 blev tegnelærer ved Sorø Akademi; dette er kun sandhed med m odification; fra Sorøtiden stam m er dog så betydelige arbejder som St. St. B licher p å heden (1866), Besøg hos landsbykunstneren (1873) og det magtfulde selvportræt (1882) med den særprægede næse, der dog til dels h ar sin form, fordi D.s barnepige to gange tabte ham, så han brækkede næsen. For os soranere er billedet af Stengangen på Sorø Akademi heller ikke uden væ rdi. D erim od kan Skovmand have ret i, at D.s religiøse billeder er noget sødladne. * Sorø Akademis skole havde den 30. august skovtur til Kalundborg, hvor man i hold beså kirken og bymuseet og underholdt sig med tovtrækning og anden spas. * Læger. Den 26. august sam ledes 700 blodforskere til den 6. internationale kongres på Københavns universitet. Soranerfrokosten Ved højtideligheden bød universitetets pro-rektor, prof. Flemming Hvidberg, og kongressens præsident, den 5. septem ber 1957 prof. J. Bichel, Århus, velkommen. Som nr. 3 talte I et pessimisme-vækkende regnvejr forlod jeg mit kongressens æ respræ sident, prof. E. Meulengracht, rungstedske exil for at bivåne den soranske rigsdags session. Da jeg dukkede' op af N ørreports hvis speech efter dagspressens forsikring var den, der fik gæsterne til at føle sig hjemme, let, elegant skakt, var vejrgudens gråd hørt op; ansigtet var og hum ørfyldt som den var. endnu lidt fortrukket, smilet lidt dystert, men der Under store festligheder og med tildeling af rige var et smil. Behageligt slentrende nød jeg den gamle gaver fyldte Den alm indelige danske Lægeforening boggade Fiolstræ de med dens udefinérlige akademiske stem ning, som selv visse hæslige nybygnin den 1. septem ber de 100 år. Jubilæet markeredes blandt andet med et fint festskrift. Også h er træ der ger ikke helt h ar form ået at ødelægge, og nåede Sorø ind i billedet. Lægeforeningen stiftedes nemlig på initiativ af Andreas Black, fra 1847 til 1858 konstaterede jeg, at Krinsen var i god behold; med gennem Strøget Kongens Nytorv. Med tilfredshed akademilæge i Sorø. F ra 1846 eksisterede blandt undersåtlig loyalitet, at pladsen var overdådigt andet en organisation: Provinslægernes Forening, sm ykket med danske og finske flag til ære for F in og på dennes m øde den 1. september 1856 foreslog lands præ sidentpar, der skulle lære D anm ark at Andreas Black, at m øderne skulle stå åbne for alle kende. Lidt efter trak Garden op med klingende danske læger, og a t de skulle afholdes i Korsør. På spil og raske fjed eventyrstem ningen var fuld SORANER-BLADET * 89

kommen. G rand s façade havde fået en ansigtsløftning: nye skilte med etablissementets vartegn, Hesten på Kongens Nytorv. Klokken nærm ede sig 12, rigsdagen åbnede og nåede efterhånden det respektable tal af 25. Hovedstammen dannede den gamle garde, der dør, men ikke overgiver sig. Vi næ vner: Af bestyrelsen Boeg (00), Clausen (25), Brincker (09) og videre Generalen (94), Lindegaard (96), Carl U. Buch (99), Louw (02), Karl Michelsen (04), Martin Schøning (05), Schjæ rff (08), Bugge (09), Panduro (10), Jørgen Trolle (10), Mackeprang (13), Suhr (14), Anonym us (19), E. Micliaelsen (21), Baggesen (24), Bastue Jacobsen (24), Kongsted (26), Stauning (29), E rik Damm (39), Saxtorph (40), og frem tidshåbene Dreyer Madsen (55), Peter Bruun (56), tænk, jeg h a r fået alle 25 med. Æ resgæsten Louw tronede ved form andens højre hånd, ved det med flag og denne gang korrekt anbragte guirlander prydede bord. Formanden bød velkommen, i særdeleshed til Louw og den langvejs fra kom m ende Panduro, delvis også til Generalen; men ham vil jeg nu ellers ikke tale om (Generalen, afbrydende: Det synes jeg nu ellers nok v ar væ rd at tale om ) og konkluderede i et: Skolen leve. Rigsdagens medlemmer præ senterede sig, alt mens man nedsvælgede, først det sædvanlige stykke sildemad, videre: gratineret 90 * SORANER-BLADET pighvar i cham pignon (virkelig raffineret), ost, kaffe med brød stadig ingen kage på fod, når jeg er med. Hvorfor var Louw æresgæst? Pro prim o, fordi han i juni var gået hen og fyldt 75 år opnåelsen af dette er dog et simpelt spørgsm ål om personlig udholdenhed sam t overbæ renhed fra de højere magter og en ringe m otivering derfor pro secundo, fordi han har tilbragt dette lange spand af tid, ikke i sløv nydelse hjemme eller på et kontor, rullende en blyant mellem fingrene, men tværtim od i intenst arbejde for det almene vel. Hvorfor da også form anden på ny hævede sin røst, takkende Louw for hans arbejde og interesse for Soransk Samfund; han sad i bestyrelsen 1931 49; mange foretagender h a r han viet sin arbejdskraft (se 1% spalte i Den blå Bog) og udvist store evner, ikke m indst til at slå folk for penge (indsam linger) - Sorø og alt soransk h ar altid ligget Louw på hjerte, gennem de sidste 25 år h a r han præget Soransk Samfund og - røbede form anden h a r også en vis andel i frokostreferaterne. Bram frit, ligetil og hjertelig siger vi ham tak og ønsker ham mange gode år i frem tiden til glæde for ham selv og os (Louw leve!). Anonym us bemærkede hertil: Hvem der kunne få sådan en Louwtale alm indelig fordømmelse, ikke m indst fordi Anonymus kom først med denne nærliggende brander. Svend Clausen rettede sin tak til Louw ud fra et fælles tilknytningspunkt: Hjælpen til de unge. Ingen anden gammel soraner er i den grad gået op i dette med liv og sjæl, her er Louws arbejde uvurderligt. Louw blev dybt rørt over de to foregående taleres venlige ord. Han m indedes med tak en række soranske m edarbejdere gennem årene. Fra ældre tid: Licht, Vilh. Andersen, Rogert Møller, Norrie, Knox, H. G. Olrik (hans sange vil altid bestå), Sorgenfrey, som alle karakteriseredes ganske kort. Fra de senere år: Poul Lorenzen, Krog-Meyer, Brincker, Suhr, Jonas Bruun, Poul Schjærff, Badse W inther samt atter Svend Clausen for hans indgående arbejde for unge soranere, sluttelig takkede han alle kam m eraterne for deres venlige sindelag og udbragte et leve for Soransk Samfund og kam m eratskabet. Et p ar venlige ord fra form anden til læge Panduro førte til, at denne løste op for mindeposen med beretningen om en klan femstjernen, hvis formål var at ryge tobak hos Stine, hvorfor man for fællesskabets skyld tilvejebragte en vandpibe. Lovovertrædelsen blev opdaget og medførte g ru n d arrest, så P. måtte tilbringe oktoberferien i Sorø. Soraner-Bladet havde haft noget om sagen, dog i en lidt afvigende form (R edaktøren: Om dette vil der sikkert foreligge m indst fem forskellige beretninger). Martin Schøning fortalte om gym nasiasternes punchesold i septem ber. Naturligvis indledte han med et latinsk citat: Nunc est bibendum, som han erklærede hverken var af Horats eller Ovid, men et digt af en kam m erat, hvor første strofe var på latin ( Det v ar ikke ovid-tigv, afbrød Mackeprang). I Schønings tid afløstes punchesoldet af en pæn middag; men den egentlige historie gik vi glip af, da form anden afbrød talen, fordi næste afsnit af m åltidet skulle serveres. Fortsættelsen følger næste gang eller til septem ber næste år. Carl U. Buch havde i en rom an af Howard Spring truffet det udprægede soranske ord: en ridehustaver. Det viste sig ved nærm ere efterforskning, at oversætteren, soraneren Mogens Boisen, af og til m orer sig med i sine oversættelser at indflette soranske vendinger. Buch indbød pany kam m eraterne til at besigtige hans våbensamling, tilbudet modtoges med tak og glæde. Otto Mackeprang havde denne gang fået meget ud af at læse Soraner-Bladet. Ud fra en af bladets anm eldelser havde han forstået, at de fleste åndens storm ænd havde væ ret sexuelle m inusvarianter, hvorfor han var glad over ikke at tilhøre åndens storm æ nd. løvrigt ville han takke og frem hæve Svend Clausen; han træ n ger sig ikke frem, han trives i skyggen. Et h u rra for Svend, der naturligvis sagde pænt tak til Mackeprang. Sluttelig udtrykte Peter Bruun (s.'56) sin store anerkendelse af form anden for dennes spontant morsomme taler; form anden havde bebrejdet Bruun, at han bar fuldskæg, nu mødte form anden selv med skæg, hvad der iøvrigt klædte ham yderligere takkede Bruun Louw og Clausen, de to hjælpere for de unge og afrundede sin tale med et leve for form anden. Det siger sig selv, at d er tro d s al denne veltalenhed dog også blev lejlighed til privat at udveksle meninger og m inder, og velfornøjede skiltes vi for forhåbentlig at mødes igen torsdag den 3. oktober, kl. 12 pr. P- Sch- Redaktion: Rungstedvej 3, Rungsted Kyst, lektor P. Schærff. Telf. Rungsted S 3 2 Ekspedition: Klosterstræde 19, K. - Tlf. Minerva 310. Selandia Bogtryk, København.

1 - Uac De eftuset dues MatiUtilatyec? BOGTRYKKERIET s e U n d i a AKTIESELSKAB Bestil Deres tryksager hos os, og De er sikker på at få kvalitetsarbejde til rimelige priser og ekspres levering. * Brevpapir * Brochurer * Cirkulærer * Fakturaer * Følgesedler * Konvolutter * Paksedler * Reklamer * Slutsedler * Visitkort FÆLLEDVEJ 19. KØBENHAVN N. TELEFON NORA 7366-8538

HOTEL Postfj aarden Tlf. 4 om b ygget, nym onteret 26 vær. m/bad, toilet, tlf. N y direktion Axel Olsen K økken u d styrsfo rretn in g Slotsgade 30 Telefon Sorø 454 Det nye blazersmærke til gamle soranere kr. 10.00. Send evt. Deres gamle skolejakke til os, og vi isætter knapper m. m., samt påsætter mærket for en pris af kr. 25.00 ORLA V. N I E L S E N Herre- og drengeekvipering SORØ SorøBeklædningsoplag Iste Kl.s Skræderi. Alt i Herreekvipering. Uniform er til Sorø Akademi altid bedst og billigst. J. M. P O H L s E f t f. Telf. 67 VALD. SICKS EFTF. N. J. Larsen & Søn Tømrermester - Konstruktør Sorø Telf. 713 og 1171 Johs. Brinck aut. G a s- og Vandmester Sorø Ud i sommerlandet P A R N A S er sommerstedet! HOTEL. RESTAURANT. SELSKABSLOKALER Sorø - Telefon 636. Frede Lerche M adsen. MERKUR HERMODSGADE 24^ C en tral 16888 k a\\e o<j Ilte ew (jlos BANKEN f SORØ OG OMEGN SVEGÅRDS B O G H A N D E L S O R Ø TELF. *27. PO STKO N TO 7163 C. V. JENSEN Iste KLASSES SKRÆ DERI V E D E L S G A D E U TLF. 35«SORØ N. Chr. Tyndeskov Pedersen Landsretssagfører Nyropsgade 37. Minerva 1020 København K. Sorø Tøjrenseri vi Karl Hansen A b salo n sg ade 7 T elf. 216 O tto Christiansen Sig det med blom ster Alleen 3 Telf. 509-529 Sorø H oldings (sonditort SORØ F. Paulsen Telefon 656 N. J. Larsen & Søn Tømrermester Slagelsevej 31. Sorø Tlf. 713 Kahlel Korsør KAINA RUSTOLIE - KAINA VAABENOLIE - KAINA LODDEFEDT NOVA SLAGLODPULVER - NOVA SVEJSEPULVER De kendte Kaina- og Nova-Prqdukter fra Vissinggaard L aboratorium anvendes paa V æ rksteder, Garager og F abrikker overalt i Danmark. Forlang Kaina- og Nova-Produkter hos Deres Handlende. TønningSt. VISSINGGAARD LABORATORIUM T lf.t ønningl4 V. STEINS analytisk-kemiske LABORATORIUM NØRREVOLDGADE 1 2 KØBENHAVN K. Til 4143-10143 M O G E N S K R O G - M E Y E R Landsretssagfører Gothersgade 109, K. M inerva 5800 / f a Teknisk I // / i Haardchrom I m y lt fv ' H-' W1NTHER Værkstedvej 15-17, Valby ^!^ = T r«c H R O M N IN O S A N 5 T A L T - ' Telf. 301754 E R I K P O N T O P P I D A N Landsretssagfører C. 1940-9864. H. C. Andersens Boulevard 38