AFRAPPORTERING UDVIKLINGSPROJEKT KOFOEDSMINDE Forebyggelse af vold og trusler ved alenearbejde på Kofoedsminde
Indhold 1. Indledning 3 2. Baggrund 3 2.1 Styregruppe 4 2.2 Projektgruppe 4 3. Udviklingsprojektets indsatsområder 4 3.1 Kriterier for opdeling/sammensætning af beboere 4 3.2 De daglige risikovurderinger 5 3.3 Nyt alarmsystem 5 3.4 Ændring i Kofoedsmindes målgruppe 6 3.5 Håndtering af særligt farlige situationer, når beboere er i affekt 6 3.6 Ændring i det socialpædagogiske miljø på Kofoedsminde 7 3.6.1 Beboernes udgang fra Kofoedsminde 7 3.6.2 Beboernes døgnrytme 7 3.7 Lettere adgang for beboerne til at komme ud i det fri 8 3.8. Begrænsning af ulovlige effekter på Kofoedsminde 8 3.8.1 Personundersøgelse og ransagninger 9 3.8.2 Begrænsning i brug af telefon og internet 9 3.8.3 Kontrol af post og pakker 10 3.8.4 Skærpet overvågning af de genstande beboerne har adgang til 10 4. De nye indsatsers konsekvenser for beboerne 10 5. De nye indsatsers konsekvenser for medarbejderne 11 5.1 Faglige kompetencer 11 6. Ledelse 12 7. Bygningsmæssige justeringer 12 7.1 Sikkerhedshegn 12 7.2 Sikringsrum 12 8. Økonomiske forudsætninger 13 9. Bilag Ideoplæg, indhegning 13 2
1. Indledning Kofoedsminde er Danmarks eneste institution med sikrede afdelinger for kriminelle voksne udviklingshæmmede. Ændring i beboernes sammensætning, udvikling i de kommunikationsmidler, beboerne betjener sig af, samt beboernes adgang til at erhverve sig effekter af enhver art gennem handel på internettet, gør det stadig vanskeligere for Kofoedsminde at skabe et udviklende socialpædagogisk miljø omkring beboerne, skabe sikkerhed for medarbejderne, og at forhindre beboerne i at rømme til fare for de nære omgivelser. Udfordringerne på Kofoedsminde har det sidste halve år været behandlet i et udviklingsprojekt, hvis opgave har været at gentænke arbejdets tilrettelæggelse på Kofoedsminde og afslutte med en plan for implementering af forandringer, der forebygger vold og trusler i arbejdet med beboere med kendt voldelig adfærd. Projektet har ført til betydelig omlægning af arbejdet på Kofoedsminde og til indførelse af en række skærpede sikkerhedsprocedurer. Ud over de forandringer, som Region Sjælland selv har mulighed for at gennemføre, viser projektet, at Kofoedsminde har brug for beføjelser til at gribe ind overfor beboerne, der rækker ud over de muligheder, der eksisterer i gældende lovgivning. Region Sjælland har derfor ansøgt Social-, Børne- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne for magtanvendelse på Kofoedsminde, så de kommer til at svare til de regler, der gælder for magtanvendelse på de sikrede døgninstitutioner for børn og unge. 2. Baggrund Kofoedsminde har siden 2009 fået i alt 10 påbud fra Arbejdstilsynet om at ændre tilrettelæggelsen af arbejdet med beboere med kendt voldelig adfærd, blandt andet så alenearbejde undgås. Påbuddene har haft baggrund i konstaterede problemer med vold, trusler om vold og traumatiske hændelser i arbejdet med beboere med kendt voldelig adfærd. Region Sjælland har klaget til Arbejdsmiljøklagenævnet over det principielle i, at alle beboere på Kofoedsminde, uanset hvad de konkret er dømt for i Arbejdstilsynets afgørelser, anses for at være farlige, dvs. tilhører kategorien beboere med kendt voldelig adfærd. Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse i sagen, der fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler ved alenearbejde, men samtidig præciserede, at afgørelsen alene vedrører alenearbejde i forbindelse med udgangsledsagelse. Samtidigt er der sket en stigning i antallet af rømninger fra Kofoedsminde. Fra et niveau i 2011 med 3 rømninger på et år, er der sket en stigning til 14 rømninger i 2012 og 9 i 2013. Navnlig de seneste 2 rømninger fra oktober 2013 er fulgt tæt af pressen, der fokuserer på den usikkerhed, rømningerne skaber i Kofoedsmindes nære omgivelser. De voksende problemer med at skabe sikkerhed på og omkring Kofoedsminde var i juni 2013 anledning til, at Region Sjælland igangsatte et udviklingsprojekt, hvis opgave var at gentænke arbejdets tilrettelæggelse på en måde, der balancerer på den ene side hensynet til medarbejdere og naboers sikkerhed, og på den anden side beboernes retssikkerhed. En række centrale parter blev orienteret om projektets igangsættelse: Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Arbejdstilsynet, Sekretariatet Rammeaftale Sjælland RS17 samt Danske Handicaporganisationer. 3
Udviklingsprojektet er organiseret med en styre- og projektgruppe: 2.1 Styregruppe Forstander på Kofoedsminde, Hans Christian Hansen formand for styregruppen Viceforstander på Kofoedsminde, Flemming Lund Social- og Servicedirektør Michael Nørgaard Souschef for Socialområdet Pia Bille sekretær for styregruppen Randi Beiskjær 2.2 Projektgruppe Forstander, Kofoedsminde Hans Christian Hansen projektleder Viceforstander, Kofoedsminde Flemming Lund Teamleder, Kofoedsminde Anne-Mette Lyster Brædder Sikkerhedsleder, Kofoedsminde Marcel Rose Tillidsrepræsentant, Kofoedsminde Vivi Henningsen Medarbejderrepræsentant, Kofoedsminde Claus Grahndin Arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjællands administration Jeanette Harboe Jaque Siemsen Faglig konsulent, Region Sjællands administration Randi Beiskjær sekretær for projektgruppe Randi Beiskjær Endvidere har projektet haft tilknyttet ekspertbistand til risikovurdering af beboere. MED-udvalget på Kofoedsminde har løbende været involveret i udviklingsprojektet, og der har været gennemført møder med Arbejdstilsynet og en følgegruppe sammensat af repræsentanter fra SL, FOA og 3F. 3. Udviklingsprojektets indsatsområder I det følgende gennemgås resultaterne inden for hvert af de indsatsområder, udviklingsprojektet har arbejdet med. 3.1 Kriterier for opdeling/sammensætning af beboere Opgaven var at opstille kriterier for, hvilke beboere på Kofoedsminde, der med rimelighed kan siges at falde i kategorien beboere med kendt voldelig adfærd og hvilke beboere, der ikke falder i kategorien. Projektets grundantagelse var, at kun et mindretal af beboerne ville falde i kategorien beboere med kendt voldelig adfærd. Denne gruppe skulle identificeres og omfattes af skærpede sikkerhedsprocedurer. Som metode til at løse opgaven, blev projektet tilknyttet ekspertbistand fra Psykiatrien i Region Sjælland, der til brug for estimering af patienternes tilbøjelighed til at begå vold arbejder med den evidensbaserede metode til individuel risikovurdering HCR-20 (Historical, Clinical, Riskmanagement). HCR-20 er en struktureret klinisk metode, der anvender 20 risikofaktorer til at identificere tidligere (historiske), aktuelle (kliniske) og fremtidige (risikohåndtering) problemområder hos den undersøgte. Undersøgelsen vurderer tilstedeværelse og aktuel relevans af hver enkelt risikofaktor og giver en samlet risikovurdering af hvilken type vold, der er risiko for, at den undersøgte begår, mod hvilke personer, af hvilke årsager og under hvilke omstændigheder. Endvidere gives en vurdering af, hvilke form for støtte, der skal til at forebygge risikoen for fremtidig voldsadfærd. 4
Undersøgelsen af beboerne på Kofoedsminde foregik ved, at to beboere, der på forhånd var skønnet ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko, blev vurderet efter HCR-20. Resultatet af HCR-20 kunne ikke entydigt bekræfte det forudgående skøn, men gav værdifuld information om, hvordan det socialpædagogiske miljø kan indrettes med størst mulig sikkerhed for øje, hvorfor arbejdet med HCR-20 videreføres. På denne baggrund frafaldes projektets grundlæggende antagelse om, at kun et mindretal af beboerne falder i kategorien beboere med kendt voldelig adfærd, og projektet videreføres med det fokus, at et flertal af beboere falder indenfor kategorien og skal omfattes af skærpede sikkerhedsprocedurer. Det mindretal, der ikke har en kendt voldelig adfærd, samles fortrinsvis på Dragsminde. 3.2 De daglige risikovurderinger Ud over HCR-20, der klinisk estimerer beboernes tilbøjelighed til at begå vold, fortsætter Kofoedsminde arbejdet med risikovurdering ved brug af metoderne BVC (Brøset Violence Checklist) og SOAS-R (Staff Observation Aggression Scale Revised). BVC anvendes i forbindelse med hvert vagtskifte til at forudsige risikoen for vold inden for det kommende døgn. Metoden gør det muligt at sætte ind med forebyggende tiltag, eksempelvis i form af øget kontakt, samtale og opmærksomhed. Metoden er enkel for medarbejderne at betjene. Når den samlede score på tjeklisten er 0, vurderes risikoen for vold de næste 24 timer som lille. Er den samlede score 1-2, er der en moderat risiko for vold, og der bør gennemføres forebyggende initiativer. Når den samlede score er 3 eller derover, er der en høj risiko for vold. Der skal i så fald både gennemføres forebyggende initiativer og lægges en plan for, hvordan en eventuel voldsom adfærd skal håndteres. SOAS-R anvendes til måling af verbal og fysisk aggression mod genstande, medbeboere og ansatte. Hvis beboere udviser aggressiv adfærd, skal det personale, der har ansvar for beboeren under den aggressive adfærd, registrere adfærden i SOAS-R og følge op på denne. Den aggressive adfærd og årsagerne til denne analyseres og beskrives, så det er muligt at se sammenhænge og mønstre i optakten til den aggressive adfærd og derved lettere at forstå årsagerne og at bryde disse mønstre. Den forebyggende indsats, der vælges over for beboeren beskrives, så det er muligt at dokumentere effekten af de tiltag der vælges. I forlængelse af udviklingsprojektet præciseres krav til den analyse, der skal afdække årsagerne til den aggressive adfærd og til beskrivelse af de indsatser, der skal sætte i værk overfor beboerne. 3.3 Nyt alarmsystem For hurtigst muligt at sikre assistance ved alarmopkald på Kofoedsminde, er de interne alarmer optimeret og opgraderet med ny software. Det er nu muligt præcist at se, hvor alarmen kommer fra. Systemet er opdelt i 7 alarmgrupper, og det fungerer tilfredsstillende. Selv når der trykkes alarm næsten samtidigt fra eksempelvis 2 afdelinger, dækkes begge alarmopkald ind så personalet reagerer. Det er et kendt og anvendt system; samtlige fængsler i Danmark bruger det samme. Det eksterne alarmsystem, der anvendes ved udgang uden for matriklen, er nyt og programmeret, så alarmen modtages i den afdeling, beboeren er gået fra. Når der trykkes på knappen, kan det ses, i hvilket område, dem er på udgang, befinder sig. Alarmen kan anvendes over alt. Dog kan man 5
ikke få hurtig assistance, hvis man befinder sig udenfor Rødbyhavn området, men man kan orientere Kofoedsminde om, i hvilket område man befinder sig og eventuelt få hjælp til at kontakte politiet. Der er udarbejdet procedure for betjening af den eksterne alarm og givet instruktion til alle medarbejdere. 3.4 Ændring i Kofoedsmindes målgruppe Kofoedsmindes målgruppe er beboere, der er omfattet af straffelovens 16 stk. 1: Mentalt retarderet i højere grad, eller 16 stk.2: Mentalt retarderet i lettere grad og dermed straffes med en foranstaltningsdom jf. straffelovens 68. Hovedparten af de domfældte, er mentalt retarderet i lettere grad. Gennem de senere år er der sket en forskydning i Kofoedsmindes målgruppe. En ændring er, at en større andel af beboerne ligger i den intelligensmæssigt øvre ende af målgruppen. Dette ses i kombination med, at beboerne har fået en øget adgang til kommunikationsmidler, internet mv. som bidrag til forklaring af det stigende antal rømninger fra Kofoedsminde. Således er rømninger i flere tilfælde sket ved, at det på forhånd var aftalt, at personer uden for Kofoedsminde skulle hjælpe med at gennemføre rømningerne. Fx stod der ved en beboers rømning i oktober 2013 en bil klar uden for Kofoedsminde; klar til at køre med beboeren, da beboeren løb fra sine ledsagere. Samme beboer formåede et par dage senere at begrunde sin flugt på TV, hvor beboeren havde truffet aftale med en journalist om at interview kunne gennemføres på mobiltelefon med billeder ligeledes optaget på mobiltelefon ved en besøgende til beboeren. En anden ændring er, at stadig flere beboere ud over deres intelligenshandicap er misbrugende og har psykiske lidelser. Det sker, at der anbringes beboere på Kofoedsminde, som viser sig at være uden for målgruppen. Over en tiårig periode er fem beboere således fraflyttet Kofoedsminde. To beboere blev således fundet indenfor normalområdet, dvs. for intelligente og tre blev fundet sindssyge og overflyttet til retspsykiatrisk afdeling. Aktuelt er tre beboere til genvurdering af om de tilhører målgruppen for Kofoedsminde. 3.5 Håndtering af særligt farlige situationer, når beboere er i affekt Ikke mindst som følge af forskydningen i Kofoedsmindes målgruppe sker det, at beboere er voldsomt udadreagerende. I affekt udgør de en betydelig sikkerhedsrisiko både for dem selv, andre beboere og medarbejdere. I særlige situationer eskalerer konflikter, så det, der i udgangspunktet drejer sig om en enkelt beboer, trækker flere beboere med sig. Der er tale om situationer der, når de kommer ud af kontrol, er til fare både for beboere og medarbejdere, og som eftervirkning har den konsekvens, at svage beboere ikke tør være til stede på fællesarealerne, men trækker sig tilbage på deres værelser. Det vurderes, at Kofoedsminde i sådanne situationer mangler mulighed for i en kortere periode at kunne isolere en beboer, der er voldsomt udadreagerende og til fare for sine omgivelser i et rum, hvor beboeren ikke vil være til fare for sig selv. Region Sjælland har anmodet Børne- Social- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne, der gælder for magtanvendelse på Kofoedsminde, så Kofoedsminde kan anvende de samme regler, som er gældende for sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, der giver mulighed for i op til 2 timer at anbringe en beboer i et særligt isolationsrum. 6
3.6 Ændring i det socialpædagogiske miljø på Kofoedsminde Ud over behov for at håndtere akut opståede og farlige situationer er der brug for at udvikle det socialpædagogiske miljø på Kofoedsminde, så der generelt skabes en mere klar, tydelig og overskuelig struktur i beboernes dagligdag. I projektet er der foretaget en gennemgang af hverdagen på de sikrede afdelinger med det formål at identificere de situationer, hvor risiko for vold og trusler om vold er størst. Gennemgangen viser, at risikoen er størst i situationer, hvor det er uklart for beboerne, hvad de har at rette sig efter. Denne problemstilling bekræftes også af de gennemførte HCR-20 risikovurderinger. To områder har i denne sammenhæng haft udviklingsprojektets særlige fokus: Beboernes udgang fra Kofoedsminde og beboernes døgnrytme. 3.6.1 Beboernes udgang fra Kofoedsminde Et centralt problemområde, når det gælder uklarhed om rammer, er beboernes udgange fra Kofoedsminde. Planlægning af udgange er hidtil foregået ad hoc og ved løbende afvejning af den enkelte beboers ønsker overfor de muligheder der er for at frigøre personale til udgang. Ordningen viser sig, trods hensigt om det modsatte, at skabe frustration hos beboerne, der som en del af deres problematik har vanskeligt ved at behovsudsætte og håndtere, at deres ønsker ikke kan opfyldes. Som konsekvens heraf er det besluttet at skemalægge beboernes udgang fra de sikrede afdelinger Skovbo, Syltholm og Højbo. Følgende retningslinjer gøres gældende: Den enkelte beboer på disse afdelinger kan efter ansøgning komme på udgang uden for det indhegnede område én gang om ugen. Forudsætningen herfor er en betydelig forøgelse af Kofoedsminde indhegnede område. Se afsnit 3.6. Ved disse udgange skal der altid være mindst to ledsagere. Udgang kan gennemføres ved at to medarbejdere gennemfører udgang for to beboere, hvis risikovurderingen tilsiger det. En planlagt og godkendt udgang kan aflyses eller afbrydes hvis 1) beboeren forud for eller under udgangen overtræder lovgivning eller husregler, 2) risikovurderingen tilsiger det 3) der er risiko for rømning og 4) der ikke er tilstrækkeligt personale til at gennemføre udgangen En udgangs varighed kan maksimalt være tre timer. Alle udgange skal som udgangspunkt afvikles i dagslys. Der kan gives dispensation i særlige tilfælde efter konkret vurdering. Ved planlægning af udgang følges en procedure, hvor teamlederne udarbejder kvartalsvise periodeplaner, som godkendes af forstander / viceforstander Periodeplan er tilgængelig for teamleder og medarbejdere, men af sikkerhedshensyn ikke for beboerne Beboerne kan få oplyst, hvornår de skal på udgang Udgang kan ikke ændres eller flyttes. Hvis en beboer ikke benytter sin udgang bortfalder udgangen. 3.6.2 Beboernes døgnrytme Et andet problemområde, når det gælder uklarhed om rammer, er beboernes døgnrytme. Det er konfliktskabende, når medarbejderne griber ind overfor beboere, der i de sene aftentimer og om natten har en adfærd, der skaber uro på afdelingerne. 7
En nødvendig intervention vurderes i denne sammenhæng at være muligheden for at låse beboernes værelser om natten og herved sikre, at der skabes en rytme i døgnet, hvor beboerne får sovet om natten og er udhvilede til de aktiviteter, de deltager i om dagen. Dette vurderes både at give fordel for beboernes livskvalitet, og at øge sikkerheden i arbejdet med beboerne. Lov om kriminalpræventive indsatser giver mulighed for at låse en beboers værelse for natten, når der er risiko for, at beboeren ellers vil undvige. Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt på Kofoedsminde, hvor der er behov for at kunne aflåse beboernes værelser for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller at sikkerhedshensyn iagttages. Region Sjælland har derfor ansøgt Børne- Social- og Integrationsministeriet om mulighed for af ordens- og sikkerhedshensyn at aflåse beboernes værelser for natten (i lighed med de muligheder, der findes på de sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge). 3.7 Lettere adgang for beboerne til at komme ud i det fri Beboernes adgang til ledsaget udgang uden for Kofoedsminde vil blive skemalagt som led i udvikling af et socialpædagogisk miljø, der skaber overskuelighed i hverdagen. Ledsaget udgang er imidlertid, med den eksisterende fysiske afgrænsning af det sikrede område, den eneste mulighed en del af beboerne har for at komme ud og trække frisk luft. Der er ikke ved alle sikrede afdelinger have- og gårdanlæg, der giver beboerne mulighed for spontant at komme udendørs. Da mulighed for spontant at komme udendørs imidlertid anses for væsentlig, er der i udviklingsprojektet taget initiativ til at indhegne et større og sammenhængende udeareal på Kofoedsminde. Indhegningen skal, ud over mulighed for spontant at komme udendørs, give mulighed for, at flere aktiviteter kan foregå inden for det sikrede område. Der etableres derfor både kiosk og motionsrum inden for hegnet. Indhegning af et større areal vurderes at reducere den sikkerhedsrisiko, som beboeres rømning fra Kofoedsminde udgør for de nære omgivelser. Beboere, der vurderes at være i risiko for at rømme, kan tilbydes alternativ udendørs aktivitet. Inden for de seneste 3 år, har der været 25 rømninger, hvoraf 24 er sket i forbindelse med udgang. Ingen beboere er rømmet under planlagte udgange over 3 timer. Samtidig reduceres sikkerhedsrisiko for medarbejderne, der under udgang har til opgave at forhindre rømninger. Sikkerhedshegn rundt om de bygninger på Kofoedsminde, der huser de sikrede afdelinger, reducerer endelig den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med, at ulovlige effekter afleveres til beboerne, når vinduerne i forbindelse med udluftning mv. står åbne. 3.8. Begrænsning af ulovlige effekter på Kofoedsminde Det er et tiltagende problem på Kofoedsminde, at beboerne er i besiddelse af ulovlige effekter som for eksempel knive, sakse, bidetænger, hobbyknive, proptrækkere, dolke, stegegafler, skruetrækkere, fjerkræssakse, file, grensakse og alle øvrige genstande, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Problemet er flersidigt. For det første kan ulovlige effekter, som knive eller slagvåben, i sig selv udgøre en sikkerhedsrisiko for medarbejderne. 8
For det andet øger det risikoen for medarbejderne, når de har til opgave at konfiskere effekter, der ifølge de enkelte beboeres dom er ulovlige at være i besiddelse af, fx tændstikker for en beboer, der er dømt for brandstiftelse eller adgang til internettet for en beboer, der er dømt for pædofili. For det tredje er det forbundet med sikkerhedsrisiko, når beboerne ulovligt kan komme i besiddelse af euforiserende stoffer, både fordi beboernes adfærd under stofpåvirkning er uforudsigelig, og fordi tilstedeværelse af stoffer skaber konflikter imellem beboere, der handler med hinanden. Som resultat af udviklingsprojektet peges på forskellige initiativer til begrænsning af ulovlige effekter på Kofoedsminde. Forskellige former for kontrol af beboerne selv, deres værelser og ejendele, samt skærpet overvågning af de effekter beboerne har adgang til i forbindelse med arbejde, aktivitet mv. Som det er i dag kan sådanne kontrolforanstaltninger kun sættes i værk efter beboerens samtykke. Afviser beboerne at give samtykke, må personalet tilkalde politiet. 3.8.1 Personundersøgelse og ransagninger Adgang til undersøgelse af beboerne og ransagning af beboernes værelser, hvis det af bestemte grunde må antages at beboeren er i besiddelse af ulovlige effekter, er en forudsætning for at forhindre ulovlige effekter på Kofoedsminde. Region Sjælland har derfor anmodet Børne- Social- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne, der gælder for magtanvendelse på Kofoedsminde, så Kofoedsminde, i lighed med de sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, kan foretage personundersøgelse og ransagning, når der er grund til at antage, at beboeren er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. 3.8.2 Begrænsning i brug af telefon og internet Kombinationen af den lette adgang til kommunikationsmidler og beboere, der har ressourcer til at benytte dem, stiller ofte personalet i vanskelige dilemmaer. Eksempelvis når beboere, der er dømt for pædofili, bruger computer eller mobiltelefon. Som hovedregel har personalet ikke lovhjemmel til at inddrage disse effekter. Kun i enkeltstående tilfælde er der i beboere med dom for pædofili særlige vilkår om brug og omgang med computer og mobiltelefon, herunder overvågning. Beboernes generelle adgang til at benytte kommunikationsmidler kombineret med muligheden for at handle på internettet, gør det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at få beføjelser der lovliggør personalets indgriben. Region Sjælland har anmodet Børne- Social- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne, der gælder for magtanvendelse på Kofoedsminde, så Kofoedsminde i lighed med de sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge kan kontrollere og begrænse beboernes kommunikation med omverdenen (telefonsamtaler og anden kommunikation). 9
3.8.3 Kontrol af post og pakker Kofoedsminde fører allerede en vis kontrol med post og pakker. Når beboerne modtager breve og pakker, bliver de bedt om at åbne dem under personalets overvågning. I tilfælde af, at beboeren nægter at vise indholdet, sendes pakken retur eller hele tasken konfiskeres. Forefindes der genstande, som umiddelbart ikke alene udgør en sikkerhedsrisiko, men som sammensat med andre effekter kan udgøre en risiko, noteres dette. Denne praksis, der er ny på Kofoedsminde og indført af sikkerhedsmæssige årsager, ligger på kanten af, hvad lovgivningen giver mulighed for. Region Sjælland har anmodet Børne- Social- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne, der gælder for magtanvendelse på Kofoedsminde, så Kofoedsminde i lighed med de sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge kan føre kontrol med beboernes brevveksling og pakker. 3.8.4 Skærpet overvågning af de genstande beboerne har adgang til Parallelt med ansøgning til Børne- Social- og Integrationsministeriet om nye beføjelser til at kontrollere beboerne jf. afsnit ovenfor, har ledelsen på Kofoedsminde udarbejdet nye procedurer til overvågning af de genstande, som beboerne har adgang til i forbindelse med arbejde, aktivitet mv. På Kofoedsmindes Udviklingscenter er udarbejdet nye sikkerhedsprocedurer for værktøj mv. Alle typer af håndværktøj skal opbevares i aflåste skabe, som åbnes og lukkes efter behov. Når man er færdig med at bruge et stykke værktøj, hænges det på plads med det samme. Der skal altid være orden i skabene, så alle hurtigt kan danne sig et overblik over indhold. Det skal være angivet i billede og tekst, hvad skabet indeholder, så det på samme måde er tydeligt, hvad der ikke hænger på sin plads eller eventuelt mangler. Hver gang en beboer ønsker at forlade værkstedet, skal personalet sikre, at værktøjet er på værkstedet, enten i brug, på plads eller låst inde. Er der manglende værktøj som tillægges tyveri, bliver alle på pladsen, indtil det forsvundne er fundet. Det er sikret, at alle i organisationen er bekendt med gældende retningslinjer, samt at der holdes fokus på at opretholde retningslinjerne. 4. De nye indsatsers konsekvenser for beboerne Beboere på Kofoedsminde er omfattet af servicelovens bestemmelser, herunder reglerne om magtanvendelse, der sigter på at undgå tvangsmæssige foranstaltninger og betoner at den enkeltes personlige integritet og frihed skal respekteres. Med udviklingsprojektet ansøges Børne- Social- og Integrationsministeriet om at give Kofoedsminde de samme magtbeføjelser, som er tilladte på de sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge. Det forventes, at ændringerne vil skabe uro blandt beboerne, størst uro blandt de roligste beboere, der til gengæld forventes hurtigst at acceptere de ændrede forhold. Allerede nu er der beboere, der reagerer på at have to medarbejdere med på udgang. Det har siden sommeren 2013 været obligatorisk for beboerne på Højbo, Skovbo og Syltholm. Beboerne oplever, at de udstilles som farlige, når de kommer med to ledsagere. Det bliver åbenlyst, at der kommer En af dem fra Kofoedsminde. I samme periode er antallet af udgange reduceret væsentligt med den konsekvens at beboernes ønsker om udgang ikke kan imødekommes fuldt ud. Medarbejdere og teamledere er i implementeringen af de forandringer, som udviklingsprojektet fører med sig, opmærksomme på at håndtere disse udfordringer. 10
5. De nye indsatsers konsekvenser for medarbejderne De forandringer der følger af udviklingsprojektet, vil give medarbejderne mere kontrol med beboeren. Der er allerede eksempler på, at voldelige hændelser er afværget ved at gribe ind overfor beboernes brug af telefon. Der er dog andre risici at være opmærksom på. Nye og flere magtbeføjelser stiller krav til medarbejderne om at benytte disse. Medarbejderne vil blive udfordret i deres traditionelle forståelse af, at begrænsning i beboernes selvbestemmelse er et overgreb overfor beboerne. Der vil bestå en ledelsesmæssig udfordring i at få medarbejderne til at se de nye kriminalpræventive indgreb som en integreret del af en socialpædagogiske praksis, som beboerne profiterer af. Både i den daglige ledelse og ved personalemøderne vil teamlederne følge op på de konkrete udfordringer, som de nye kriminalpræventive indgreb stiller medarbejderne overfor. Denne indsats omfatter også gennemgang og drøftelse af de ændrede instrukser. 5.1 Faglige kompetencer Det vil være nødvendigt at udvikle de ansattes kompetencer, så den ændrede socialpædagogiske tilgang overfor beboerne kan gennemføres i praksis. Dette vil hindre, at de nye opgaver øger den samlede belastning af de ansatte, herunder den psykiske belastning i forbindelse med magtanvendelser. Fokus skal være på kerneopgaven, som er den faglige indsats. Der er brug for at denne styrkes. Målgruppen har ændret sig og nye problemstillinger kendetegner målgruppen. Flere ligger intelligensmæssigt i den øvre ende af Kofoedsmindes målgruppe og flere har psykiske problemer og er misbrugende. Selv om medarbejderne er kompetente og erfarne, mangler de kompetencer til arbejde med den nye målgruppe. Der er behov for, at bibringe medarbejderne specifik faglig viden, dels i forhold til den ændrede målgruppe, og dels i forhold til at udføre indgreb uden borgerens samtykke og uden konfliktoptrapning. Behovet for tilførsel af nye kompetencer imødekommes ved ansættelse af en psykolog, der ud over at gennemføre individuelle risikovurderinger, skal give medarbejdere og teamledere, der arbejder direkte med beboerne, faglig støtte og supervision. Hertil fortsætter det etablerede konflikthåndteringsteam med at instruere medarbejderne i frigørelses- og fastholdelsesgreb, som bl.a. anvendes i forbindelse med magtanvendelser. Instruktionen foregår kontinuerligt på personalemøder. Ligeledes fortsætter ordningen, hvor nye medarbejdere på Kofoedsminde introduceres til arbejdet af en mentor. Mentoren er en erfaren kollega, der sammen med den nye medarbejder gennemgår en introduktionsguide om arbejdet på Kofoedsminde. Efter 10 arbejdsdage, når alt i introguiden er gennemgået, kommer den nye medarbejder til en evaluerende samtale hos viceforstanderen, hvor de, sammen med mentoren, evaluerer introforløbet og afgør om den nyansatte er klar til selvstændigt arbejde. 11
6. Ledelse Kofoedsminde har syv teamledere. Den ene teamleder er leder af Udviklingscentret. De øvrige teamledere er alle ledere af mindst to boafsnit. Det er besluttet at etablere et tættere samarbejde mellem teamlederne. Dette både for at kvalificere den samlede teamledelse og for at sikre, at der kan meldes tydeligt ud om, hvad der er Kofoedsminde værdier og holdninger, og hvad der er indholdet af gældende instrukser, vejledninger m.m. Teamlederne skal i større udstrækning arbejde sammen og lære af hinanden, herunder sikre, at gode ideer og erfaringer videreformidles. Målet er at skabe overblik og forenkle alle de mange regler og procedurer, der findes på Kofoedsminde. Teamledernes samarbejde intensiveres ved gennemførelse af ét møde hver uge og desuden ét møde hver anden uge med forstander og viceforstander. Der er nedsat en arbejdsgruppe i regi af ledelsen. Gruppen har som opgave, at se på kommunikation samlet, herunder regler, procedurer, husorden mm. Arbejdet forventes færdig senest 1. juli 2014. 7. Bygningsmæssige justeringer De bygningsmæssige rammer skal vurderes, set i lyset af de øvrige ændringer som udviklingsprojektet fører med sig. Væsentligste ændring er indhegning af et større areal på Kofoedsminde kombineret med etablering af kiosk og motionslokale, der giver beboerne mulighed for at gennemføre en del af de aktiviteter, der tidligere var mål for udgang, inden for Kofoedsmindes sikrede område. Hertil kommer etablering af sikringsrum og mindre justeringer af flugtveje, parkeringspladser mv. 7.1 Sikkerhedshegn Formålet med indhegningen er, at give beboerne mulighed for spontant at komme ud i det fri og at give mulighed for, at flere af de aktiviteter, der tidligere var mål for udgange, kan foregå inden for det sikrede område. Konkret er der tale om opsætning af et 5 meter højt hegn, der supplerer den eksisterende indhegning af det sikrede område. Hegnet udformes med et indvendigt finmasket flethegn i fuld højde og et udvendigt lamelhegn i 3 meters højde. Hegnet afsluttes for oven med et skråtstillet topsikret pigtrådshegn og tilknyttes termisk videoovervågning. Indhegningen udformes med fokus på at reducere risiko for rømning og mulighed for at smugle eller kaste ulovlige effekter ind på Kofoedsminde. Skitseforslag til en foreløbig udformning af hegn, kiosk og motionsrum er vedlagt som bilag. 7.2 Sikringsrum Såfremt Region Sjællands ansøgning til Social-, Børne- og Integrationsministeriet om at ændre reglerne for magtanvendelse på Kofoedsminde, så de kommer til at svare til de regler, der gælder for magtanvendelse på de sikrede døgninstitutioner for børn og unge vil der skulle etableres et sikringsrum på Kofoedsminde. Dette er muligt på 1. sal i Højbobygningen. 12
8. Økonomiske forudsætninger Udgangspunktet er Kofoedsmindes eksisterende driftsøkonomi. I en periode, indtil hegnet etableres, vil der muligvis være ekstra driftsudgifter i forbindelse med ledsaget udgang udenfor Kofoedsmindes område. Der ansøges særskilt om anlægsbevilling til etablering af hegn og kiosk. 9. Bilag Ideoplæg, indhegning Se særskilt dokument 13