BØRN FINDER DERES STEMME I SKOLEN

SOS-NYT 3/2015 SOS-MØDRE PÅ SKOLEBÆNKEN JEG VIL GERNE DELE MIN KÆRLIGHED LYSGLIMT I SYRIEN 450 BØRN FÅR OMSORG I NYE HJEM TEMA LÆRING FOR LIVET BØRN FINDER DERES STEMME I SKOLEN

2 LEDER NYHED 3 Foto: Les Kaner Hvad vil du være, når du bliver stor? Brandmand, astronaut eller Pippi var blandt de oplagte valg i børnehaven, når de voksne spurgte, hvad vi børn drømte om at blive. Jeg ville være bager. Jeg elskede at stå i køkkenet og bage sammen med de voksne. Senere opdagede jeg, at der var mange ting, jeg syntes var mere spændende end kager. Så hvad skulle jeg egentlig være? For mange børn og unge i vores del af verden, er der frit valg på alle hylder, og fl ere end nogensinde før tager en uddannelse. NYT PROJEKT SKAL REDDE NYBAGTE MØDRES LIV 16 HAWAS BEDSTE GAVE Hos SOS Børnebyerne mener vi, at det er alle børn forundt at vokse op med drømme og ambitioner og muligheden for at indfri dem. Børn skal mærke følelsen af lykke, når de er gode til noget, og ikke mindst når der er brug for dem. Vi har et ansvar for at holde døre til muligheder åbne for børn og unge i hele verden. Ikke bare fordi en uddannelse er vigtig for det enkelte barn, men fordi vi som samfund ikke kan undvære al den kraft og alle de kompetencer, de unge kan bidrage med, hvis de får en uddannelse. Vi drives fremad i livet af de ambitioner, vi vælger at forfølge, men det kræver, at muligheden for at tage chancen er til stede. Derfor er uddannelse en afgørende del af SOS Børnebyernes indsats. Vi tror på, at skolen er mere end ABC og 2+2. Skolen er fundamentet for et godt voksenliv. Det er i skolen, man lærer at stemme om tingene, argumentere for sin sag, fi nder sin stemme og modet til at bruge den. Hos SOS Børnebyerne arbejder vi for, at børnene ikke mister deres drømme og ambitioner, men at de kan forvandle dem til handlekraft der, hvor verden har mest brug for det. Paula Guillet de Monthoux Direktør, SOS Børnebyerne INDHOLD TEMA: Uddannelse 04 SKOLE GIVER BØRN EN STEMME 06 ALFINE OG RODGERS GÅR PÅ VÆRKSTEDSSKOLE 11 NYE HJEM TIL SYRIENS BØRN 14 OGSÅ SOS-MØDRE SKAL UDDANNES Foto: SOS Børnebyerne 17 BENTES SIDSTE VILJE En fødsel er ofte med livet som indsats i Etiopien. Det fælles projekt for Etiopiens kommende mødre skal sikre en tryg fødsel i sikre rammer. Alt for mange kvinder i Etiopien dør i barselsseng eller af komplikationer under fødslen. SOS Børnebyerne og Maternity Foundation vil gøre fødsler mere sikre. En sikker fødsel er en sjældenhed i Etiopien, og landet har i dag et af verdens højeste tal for mødredødelighed. Stort set alle piger i Etiopien bliver omskåret, og det giver store komplikationer, når kvinderne skal føde. Piger helt ned til fem-års-alderen får skåret både indre og ydre kønslæber og klitoris helt eller delvist af derefter bliver de syet sammen. Det betyder, at de skal skæres op igen for at kunne føde. Og når de fl este fødsler foregår i hjemmet under uhygiejniske forhold og uden adgang til en læge eller jordemoder, kan det koste både mor og spædbarn livet. Maternity Foundation er en dansk organisation, der arbejder for, at kvinder ikke dør i barselsseng, mens SOS Børnebyerne har fokus på forældreløse og udsatte børn. De to organisationer er gået sammen om at gøre fødsler sikre i Etiopien, hvor 4,5 millioner børn er forældreløse. Vent med børn I Etiopien bliver næsten hver sjette pige gift inden sin 15-års fødselsdag, og mange får deres første barn allerede som 13-14-årige. Selv om den etiopiske regering bifalder prævention, er det svært for befolkningen at få fat i det, og mange er fortsat imod det. Det kan være svært at bryde med en kultur, hvor pigerne bliver gift i en ung alder, og hvor familierne gerne vil have mange børn. Vi vil oplyse om de kliniske risici, der er forbundet med at blive gravid i så tidlig en alder og skabe forståelse for, at det er bedst at vente med at få børn, siger Ida Marie Boas, ansvarlig for projektet hos Maternity Foundation. Gamle traditioner må ud Kvinderne vil få viden om, hvad det vil sige at føde under sikre forhold, og de traditionelle fødselshjælpere, som i dag ofte er ene om at assistere fødende kvinder, skal trænes bedre. De skal fremover skubbe til de kulturelle traditioner. Udfordringen består i at erkende, at omskæring er direkte årsag til de mange dødsfald. Men der er vilje til at gøre noget, så vi tror på, at vi kan gøre en forskel, siger Lene Godiksen, programansvarlig i SOS Børnebyerne. FAKTA Generelt taler man om, at risikoen for gravide og fødende kvinder afhænger af tre faktorer: For få fødselsklinikker, og de ligger for langt væk Der er stor mangel på oplysning, udstyr, medicin og sundhedsfagligt personale Kvinderne har ikke tillid til det offi cielle sundhedsvæsen, særligt ikke mandlige jordmødre Foto: Anne Prytz Schaldemose

4 UDDANNELSE UDDANNELSE 5 Over halvdelen af Somalilands befolkning er under 18, alligevel har unge meget lidt indflydelse på samfundet. For eksempel skal man være fyldt 35 år for at kunne stille op til parlamentet. Foto: Mette Schmidt SKOLE GIVER BØRN EN STEMME OPERATION DAGSVÆRK er de danske ungdomsuddannelsers oplysnings- og solidaritetsorganisation. Unge frivillige udvikler og gennemfører hvert år en kampagne, der er til fordel for et internationalt udviklingsprojekt, der drives af en dansk organisation. Projektet vælges af eleverne selv. Læs mere om OPERATION DAGSVÆRK, og hvordan du kan støtte de unge i Somaliland, på bagsiden af bladet. Foto: Emil Birk Skolen har stor betydning for, om et barn lærer at bruge sin stemme, udvikler sociale færdigheder og kan tage del i samfundet. SOS Børnebyerne og danske gymnasieelever vil hjælpe unge i Somaliland med at få indflydelse på deres eget liv. Madpakker, lektier og bedste venner. I Danmark tager vi det for givet. Alle børn går i skole fra 0. til minimum 9. klasse. Her lærer de ikke bare at læse og regne, de lærer også, hvordan man er en god ven, og hvordan man sammen træffer de rigtige beslutninger. Der er klassens time, elevråd og temauger både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Skolen er ikke bare en uddannelse, det er læring for livet. Mange steder i verden er børn knapt så heldige. Skolen er det første, børn savner, når fattigdom, katastrofer eller krige forhindrer en normal hverdag. 124 millioner børn og unge på verdensplan har enten forladt skolen eller har aldrig prøvet at gå i skole. Det forhindrer dem i at lære at ytre sig og få en basal forståelse af samfundet og deres rettigheder. Medbestemmelse er en ukendt luksus I Somaliland begynder knap halvdelen af alle børn i 1. klasse. Men forholdene er ikke gode, og i skolen er børn og unge i Somaliland ikke med En del af SOS Børnebyernes arbejde er at give børn og unge en stemme, for eksempel ved at oprette elevråd på SOS-skolerne. Også i børnebyerne har børnene ret til at blive hørt, og de bliver inddraget i alle beslutninger om deres eget liv. til at bestemme noget som helst.i Danmark har elever i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne et elevråd, og alle elever har også valgret til elevrådene. Sådan er det ikke i Somaliland. Her bestemmer forældrene, klanen og de ældre mænd stort set alt. De unge er udelukket fra beslutninger i skolen, i familien, i samfundet og på arbejdsmarkedet. SOS Børnebyerne har tidligere igangsat elevråd på folkeskoler i Somaliland, og går nu skridtet videre ved at indføre elevråd på udvalgte gymnasier i landet. Det sker i samarbejde med Operation Dagsværk. Medbestemmelse er vigtigt for børn og unge. Det er forskellen på at blive set og blive ignoreret, og det har enorm betydning for et barns tro på sig selv som et gyldigt medlem af samfundet og bruge den tro til at få indflydelse på det, siger Emil Birk, programmedarbejder hos SOS Børnebyerne og leder af projektet i Somaliland. Din mening betyder noget Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne sætter fokus på gymnasieelevernes med bestem melse i Somaliland, så de kan tale ungdommens sag for lærere, forældre og politikere. Det sker blandt andet ved at oprette ti elevråd på ti gymnasier og gøre 800 unge mellem 14 og 20 år til talspersoner, aktivister eller medlemmer af elevrådene. Første skridt bliver at lære de unge om deres rettigheder og opbygge deres selvtillid og tro på, at deres mening rent faktisk betyder noget. Vi begynder i det små med læseklubber, konkurrencer, sport og drama, der kan give dem en følelse af fællesskab og troen på, at de kan udrette noget sammen, siger Emil Birk. På sigt vil 15.000 gymnasieelever i Somaliland lære deres rettigheder at kende. Målet er, at gymnasieeleverne vil finde og hæve deres stemme både i skolen og i samfundet.

6 UDDANNELSE UDDANNELSE 7 206.100 BØRN OG VOKSNE var under uddannelse i 2014 takket være SOS Børnebyerne. På verdensplan findes der 184 SOS-SKOLER, hvor knapt 100.000 børn går i skole til og med 9. klasse. 12.300 UNGE går på SOS-værkstedsskole, hvor de lærer et håndværk. SOS Børnebyerne gav hjælp til 40.000 NYE FAMILIER i 2014. 38 procent af børnene gik ikke i skole, da de kom ind i SOSprogrammet. Efter hjælp fra SOS Børnebyerne går 98 procent af dem nu i skole. 93 PROCENT af børnene i SOS Børnebyerne deltog i 2014 i enten råd for børns rettigheder eller i beslutninger om deres børneby, som en del af organisationens arbejde for børns ret til at blive hørt og have medbestemmelse i deres eget liv. MINE UDDANNELSESDRØMME Uanset om drømmejobbet foregår med en skruetrækker i hånden eller foran et fyldt klasselokale, bliver SOS-unge altid hjulpet godt på vej. SOS Børnebyerne sørger for uddannelse, så de unge kan træde sikkert ind i voksenlivet. Tre SOS-unge i Kenyas hovedstad Nairobi har lagt store planer for fremtiden. Kilde: SOS Børnebyerne Jeg har fået at vide, at jeg skal ringe til mit praktiksted, når jeg er færdiguddannet. Så vil de nok gerne ansætte mig, siger Afline smilende og fortsætter: Jeg synes selv, at det er ret godt gået. Jeg begyndte livet som forældreløs. Så kom jeg i en SOS-børneby, og snart kan jeg kalde mig modedesigner. Så hold øje med mig. En dag bliver mine kjoler vist frem på catwalken i Milano, Paris og New York. Foto: Jacob Stærk Jacobsen Foto: Anders Bobek AFLINE, 24 ÅR I mange år drømte jeg om at blive stewardesse, men jeg har også altid haft talent for at tegne, fortæller Afline, der som barn vandt flere tegnekonkurrencer. I dag bruger hun sine kunstneriske evner, når hun fylder hvidt papir med designs af farverige kjoler. Kjoler hun løfter ud af papiret ved hjælp af nål og tråd. RODGERS, 22 ÅR En SOS-familie fra børnebyen i Eldoret måtte en jul for mange år siden undvære lyskæder. Der var nemlig en ung dreng, der havde kortsluttet dem. Siden da havde den unge drengs SOS-mor på fornemmelsen, at han ville blive en fremragende elektriker. I dag er Rodgers' SOS-mor meget stolt over, at han snart har nået sit mål. JOBENSIA, 22 ÅR Da Jobensia mistede begge forældre i en alder af fem år, lå det ikke i kortene, at hun senere i livet ville få en universitetsuddannelse. I september kan hun iklæde sig universitetskappe og hat som færdiguddannet gymnasielærer. Swahili har altid været mit yndlingsfag i skolen. Så det var oplagt, at jeg skulle læse til gymnasielærer og undervise i swahili. Nu får jeg muligheden for at lære fra mig og hjælpe andre unge. Det havde aldrig været muligt, hvis jeg ikke havde fået et nyt hjem i SOS-børnebyen og støtte af min SOS-mor. Jeg drømmer om at starte mit eget firma sammen med et par venner fra skolen, fortæller Rodgers, der til november bliver færdiguddannet som elektriker. Foto: Anders Bobek Foto: Anders Bobek Hun siger tit til mine yngre SOS-søskende, at de kan lære en masse af mig, siger Rodgers. For den unge kenyaner har store ambitioner:

8 HVERDAG I BØRNEBYEN HVERDAG I BØRNEBYEN 9 SOS-UNGE SÆTTER SIG HØJE MÅL Selv om Rahema er fl yttet hjemmefra for at studere, besøger hun tit sin SOS-mor i børnebyen på Zanzibar. SOS-mødrene fra børnebyen på Zanzibar er stolte af alle deres børn. Ikke mindst de store piger har sat sig for, at de vil klare sig godt. Derfor uddanner de sig. Zanzibar er en lille ø ud for Tanzania med delvis selvstændighed. Halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, og mange børn oftest pigerne kommer ikke i skole. Men på SOS-skolen i Stonetown er der fl ere piger end drenge. Og de klarer sig godt. Til de nationale afsluttende eksaminer fi k 13 af skolens elever udmærkelse, og af dem var 12 piger. Jeg vil gerne være advokat, så jeg kan hjælpe fattige mennesker. For at komme på universitetet skal jeg have gode karakterer, så det arbejder jeg på, siger 17-årige Rahema, der går i SOS-skolens gymnasielinje. Skolen har 800 elever og er kendt som en af Zanzibars allerbedste. Rahema er for nylig fl yttet hjemmefra. Men der er ikke langt fra det trygge hjem i børnebyen til ungdomshuset, hvor pigerne fra børnebyen fl ytter hen, når de skal til at lære at klare sig selv. "Det var OK at fl ytte herhen. Man lærer nye ting ved at bo selv. Og jeg kan jo bare gå over til min SOS-mor. Jeg ser hende hver weekend, siger Rahema. Voksne børn klarer sig godt 26-årige Asha er for længst fl yttet fra børnebyen i Stonetown, men også hun kigger tit forbi i løbet af ugen for at hjælpe sin SOS-mor med lidt praktiske opgaver. Asha har læst HR og ledelse på universitetet i Dar Es Salaam og arbejder i dag for en NGO. "Jeg sørger både for at beskrive nye projekter og søge penge, men det er kun deltids, og jeg vil gerne have et fuldtidsjob," siger Asha og fortæller, at det sker for fl ere i vennekredsen, at de færdiggør en uddannelse, men stadig har svært at fi nde arbejde. Asha har tre biologiske søskende, der alle er vokset op i den samme SOS-familie hos Mama Ritziki. De er alle i fuld gang med at uddanne sig: Chicu er 24 år og læser til psykolog i Indien. Zuena på 21 læser til læge i Canada og Ramis, der er 18 år, går på Ghana International College, fortæller Mama Ritziki stolt. 55-årige Mama Ritziki har nu 19 voksne, tidligere SOS-børn, og som mor er det altid en stor glæde at se sine børn vokse op og lykkes i livet. "Jeg er stolt og lykkelig over, at jeg har kunnet gøre så meget for så mange børn. Og det er ikke bare det at være mor. Det er også en oplevelse af at have elsket dem og være blevet elsket tilbage, siger Mama Ritziki. UDDANNELSE TIL PIGER HJÆLPER FREMTIDIGE GENERATIONER Under ti procent af pigerne på Zanzibar får en skolegang, der svarer til en studentereksamen. Det er et problem, fordi der er en direkte sammenhæng mellem, hvor lang uddannelse en kvinde har, og hvor mange børn hun får. Des mindre uddannelse des fl ere børn. Flere børn øger presset på de udsatte familiers økonomi og er i realiteten med til at fastholde mange i dyb fattigdom. Hvis en pige går i skole og får en uddannelse, er der også større sandsynlighed for, at hun selv får et bedre liv og for eksempel ikke bliver gravid i sine teenageår. En uddannet kvinde sørger også typisk for, at hendes børn kommer i skole, vokser op sundere og klarer sig bedre. HJÆLP BØRNENE PÅ ZANZIBAR Bliv byfadder. Foto: Jens Honoré

10 INTERNATIONALT NYT INTERNATIONALT NYT 11 I NEPAL ER HJÆLPEN NÅET FREM 12.2 millioner har brug for humanitær hjælp 5.6 millioner af dem er børn Efter Nepals altødelæggende jordskælv er der godt nyt om hjælp til tusinder af nepalesere og om en lille pige, der har fået et hjem. Den 25. april var der fest hjemme hos Usha. Det lille hus var fyldt med slægtninge fra nær og fjern, og mens de voksne lavede mad og fortalte vittigheder, løb børnene rundt i fuld gang med at dekorere huset. Festen fi k en voldsom afslutning. Pludselig lød en dyb rumlen, og jorden begyndte at ryste. Jordskælv, råbte Ushas onkel og skreg til Usha og hendes søster, at de skulle komme ud. Folk faldt om på jorden. Kun Usha og hendes søster nåede at komme ud, inden det meste af huset styrtede sammen omkring dem. Huset faldt sammen, og alle mine søskende, tanter og onkler blev begravet. Min far råbte fra vinduet, at vi skulle blive udenfor, og kort efter blev både jeg og min søster begravet lige ved døren. Det var svært at komme fri. Jeg prøvede at redde min søster, men jeg kunne ikke redde hende, siger Usha, der er ti år gammel. Den dag mistede hun begge sine forældre, alle sine søskende og størstedelen af nære slægtninge. Hjælp til tusinder Ushas historie er blot en af mange fra Nepals rædselsdag, hvor tusinder mistede familie og venner. Flere end 8.700 omkom i jordskælvene, og FN estimerer, at næsten en halv million huse blev jævnet med jorden, mens fl ere end 22.000 mennesker kom til skade under rystelserne. Selv om mange stadig kæmper for at få tilværelsen til at hænge sammen, er der også godt nyt om hjælp til tusinder. SOS Børnebyerne har siden jordskælvet åbnet 25 børnevenlige områder, hvor 2.000 børn hver dag er kommet for at fi nde sikkerhed, omsorg og mad og drikke. Derudover er 35 børn, der ligesom Usha var helt alene efter jordskælvet, bragt i sikkerhed i SOSbørnebyerne rundt om i landet. Usha, der nu bor i SOS-børnebyen i Sanothimi øst for hovedstaden, har fået en ny familie og en SOS-mor, der passer på hende. Jeg deler mine ønsker med min mor og ældre brødre og søstre. De hjælper mig ved at elske mig, siger Usha, der overraskede alle ved at bede om lov til at dele seng med sin SOS-mor kort efter sin ankomst. Det måtte hun gerne, og lige så stille er Usha begyndt at komme sig, selv om traumerne formentlig vil følge den lille pige resten af livet. TAK FOR STØTTEN SÅ MANGE HAR FÅET HJÆLP 42.000 børn har fået nødhjælp 25 børnevenlige områder har modtaget over 2000 børn 35 forældreløse børn har fået en ny familie i en SOS-børneby 300 hjem og fire skoler er udvalgt til genopbygningsarbejdet 1.500 pakker med tæpper, kogegrej og mad til fire personer er blevet uddelt til hjemløse familier 11 millioner har forladt deres hjem, og 11.6 millioner syrere lever nu i ekstrem fattigdom 7.6 millioner er internt fordrevne 3.9 millioner er flygtet ud af landet 2 millioner syriske børn går ikke længere i skole 220.000 mennesker har mistet livet i krigen Sami vil gerne blive ved med at gå i skole, men det er svært. Cirka halvdelen af syriske børn i skolealderen går ikke længere i skole. Det skyldes blandt andet, at skolerne er ødelagte, inddraget til beboelse, lærerne er fl ygtet eller forældrene frygter at sende deres børn afsted. SYRISKE BØRN FÅR ET NYT HJEM SOS Børnebyerne i Syrien giver omsorg og beskyttelse til hundredevis af børn, der står alene, og hjælper dem med at blive genforenet med deres familier. Krigen i Syrien er gået ind i sit femte år, og er nu den største humanitære katastrofe i verden. Mens landet bløder, nøden vokser og millioner og atter millioner er på fl ugt, er en hel generation af syriske børn frataget deres basale rettigheder såsom skolegang, sikkerhed og frem for alt en tryg opvækst. Alt for mange børn har haft krigen tæt inde på livet og været vidner til vold, død og ødelæggelse. Samtidig har mange tusinder af syriske børn mistet eller er blevet væk fra deres forældre. forvejen driver SOS Børnebyerne i Syrien midlertidige hjem for uledsagede børn i Damaskus og Homs samt fi re børnevenlige områder i Damaskus, Tartous og Homs. Børnene kommer i SOS Børnebyernes varetægt, hvor de får beskyttelse, et hjem, psykologhjælp, mad, sundhedspleje og naturligvis masser af omsorg. Samtidig når hjælpen også ud til 2.500 børn fra lokalområdet, der vil kunne få psykosocial støtte, undervisning og et måltid mad. 450 familier skal findes SOS Børnebyerne vil samtidig arbejde for, at hvert enkelt af de 450 børn kan genforenes med deres biologiske familier, hvis det er muligt. Alle børn, SOS Børnebyerne tager ind i forbindelse med projektet, vil der blive taget sikker hånd om. Foto: SOS Børnebyerne Foto: Suzanne Lee Usha er netop begyndt i skole igen, efter hun er faldet til hos sin SOS-familie. Børnene har brug for omsorg SOS Børnebyerne i Syrien har netop startet et nyt projekt i kystbyen Tartous i den nordlige del af landet. Her vil 450 uledsagede børn få et nyt hjem, omsorg og tryghed i de næste tre år. I Hvis ikke de kan genforenes med deres forældre, eller der ikke er familie, som er i stand til at tage sig af dem, vil SOS Børnebyerne sørge for, at de fortsat vil få den støtte og omsorg, de har brug for.

12 S T O R T O G S M Å T S T O R T O G S M Å T 13 ER PÅ VEJ AALBORG den 17. oktober ODENSE den 26. september Foto: Morten Schuster Rossel KOLDING den 10. oktober KØBENHAVN den 20. september GAMLE FRIMÆRKER GØR GODT EN JULEKALENDER TIL DIT SKOLEBARN JULEKALENDER For børn kan juletiden godt komme til at dreje sig meget om, hvad de ønsker sig af gaver. Med Omvendt Julekalender sætter vi fokus på et andet aspekt ved julen: At gøre noget godt for andre. Omvendt Julekalender er et tilbud til 0.-7. klasse, hvor der hver dag åbnes en ny låge med en fortælling om børn fra forskellige lande verden over. Temaet i år er skolen, og hvordan den er kimen til et godt liv. Vi møder også børn, der ikke kan komme i skole, selvom de gerne vil. Samtidig med, at danske børn bliver klogere på forholdene i andre lande, kan de samle penge ind ved at udføre små opgaver derhjemme. På den måde kan de gøre noget for børn som dem, de har hørt om i julekalenderen. Du kan læse mere og eventuelt tilmelde en klasse på www.sosbørnebyerne.dk/omvendt-julekalender Elever i 0.-4. klasse i Danmark og jævnaldrende i Tanzania, Rwanda og Laos kan lære en masse af hinanden. Det er i hvert fald ideen bag projektet Verden i børnehøjde, hvor skoleelever gennem breve, tegninger og små videoer skal lære mere om hinandens hverdag. På den måde får de en bedre forståelse for hinandens hverdag og livet i andre lande. Projektet er et samarbejde mellem SOS Børnebyerne og Globale Skolepartnerskaber og bygger videre på et pilotprojekt fra 2014, hvor to danske folkeskoler samarbejdede med en SOS-skole i Etiopien. Du kan se en video med skolebørn fra Danmark og Etiopien på www.sosbornebyerne.dk/ skolepartnerskab PENGE For de fleste er frimærker bare små papirlapper, der ryger i skraldespanden, når konvolutten er åbnet. Men den brugte frankering er ikke værdiløs. Frimærkerne kan nemlig sælges til samlere, og det har årligt givet titusindvis af kroner til SOS Børnebyerne. Ægteparret Henning og Johanna Smith har været engageret i indsamlingen fra begyndelsen: Folk sender ikke så mange breve mere, men der er stadig efterspørgsel på især nye danske, brugte frimærker. Vi kan få en rigtig god pris, og pengene går direkte til SOS SÅDAN Børnebyerne, så jeg vil opforgør D Send d U in dre folk til at blive ved med at frimærk e brugte er til fø sende frimærker ind, siger lgende adress e: Henning Smith. SO S B ørneby erne, Amerik av 1756 K ej 15 C, 2. sa øb e n h avn V. l, Mærk k u Frimæ verten: rker. Foto: SOS Børnebyerne Foto: Ida Mørck LUK VERDEN OP FOR DE YNGSTE KOM TIL GALLASHOW TIL FORDEL FOR NEPAL UNDERHOLDNING Kendte musikere og komikere optræder til fordel for SOS Børnebyerne den 4. oktober på Bellevue Teatret i Klampenborg. Man kan blandt andet opleve Four Jacks, Søren Pilmark og en del af Tivoliballetten, og overskuddet går til SOS Børnebyernes hjælpearbejde i Nepal efter de store jordskælv i april. Det hele er arrangeret af SOS Børnebyernes frivillige i Gentofte, og efter showet kan man spise en velgørenhedsmiddag i Bistro Bellevue ved siden af teatret. Billetterne koster mellem 300 og 400 kroner og kan købes på www.billetten.dk PR-foto. ARRANGEMENT Brug dine fødder, og gør noget godt for dig selv og verdens udsatte børn. Hvert skridt tæller, når ECCO Walkathon afholdes for 16. gang i træk.gennem årene har gåturene samlet millioner af kroner ind til gode formål. ECCO donerer 7,5 kroner for hver kilometer, der bliver gået, og i år går en del af pengene til SOS Børnebyernes arbejde i Cambodja og Indonesien henholdsvis til SOS-børnebyen i Battambang og et familieprogram for udsatte familier i Semarang. Læs mere og tilmeld dig på www.eccowalkathon.dk

14 SOS-MØDRE SOS-MØDRE 15 VI KAN VÆRE NOGET FOR HINANDEN Hvert år kommer nye SOS-mødre til børnebyerne. De er uddannede i børns behov. Men hvordan lærer man at være mor? Og hvordan tager man sig af andres børn, som var det ens egne? Sidste skoledag falder en torsdag morgen. I Træningscenter Karen i udkanten af Nairobi sidder Sabina og Anne sammen med 14 andre kommende SOS-mødre. De er klar til at svare på de sidste spørgsmål før, de i morgen tager det endelige skridt og bliver SOS-mødre. Klar til kram og konfl ikter. Gode dage og dårlige dage. Over 5.000 kvinder verden over er SOS-mødre. Gennem et toårigt forløb kommer kvinderne igennem både teori og praksis, ligesom de lærer børnene at kende i den børneby, hvor de har deres Det føles som et kald ANNE er 40 år gammel. Hun har et voksent, biologisk barn. Hun har valgt at blive SOS-mor, fordi hun oplevede, at SOS Børnebyerne styrker og opdrager børnene, så de bliver selvstændige, ansvarlige og hele mennesker. Det føles ikke som et offer, men som et kald. Det er bare noget, jeg må gøre, siger Anne, der ser sin tålmodiged som en af sine største kompetencer i sit nye liv som SOS-mor. De børn, vi har, er traumatiserede børn. Jeg er nødt til at være tålmodig. Jeg er født tålmodig. Mine forældre var også begge ekstremt tålmodige i min opdragelse. Der er intet, der kan slå mig ud af fatningen, siger Anne og griner. praktik. Efter to års undervisning og titlen som tante, kan de kalde sig SOS-mor. Hele forløbet har barnet i fokus og lægger vægt på, at barnet bliver hørt og forstået som en del af en tryg barndom. Vigtigt at høre til Før tænkte jeg ikke på børn som små mennesker med hver deres stemme. At give dem lov til at have deres egen holdning, se deres selvværd vokse, og deres indre glæde over at blive hørt som ligeværdige mennesker. Før var jeg slet ikke bevidst om, hvor meget det betød, siger Anne. Sabina er enig: Der er så meget, jeg ikke vidste før. Helt basale ting som at være med til at lave mad, så barnet føler, det hører til. Hvert barn er unikt. Man er nødt til at forstå barnet. Lytte. Og værdsætte det gode i hvert enkelt barn, siger Sabina. SOS-mor for altid Mange af de børn, der fl ytter ind hos en SOSmor i børnebyerne, har haft en hård start på livet. Nogen er blevet forladt, mens andre har oplevet massivt omsorgssvigt. SOS-mødrenes støtte er altafgørende for børnene. Foto: June Catharina Starling Foto: June Catharina Starling SÅDAN BLIVER EN SOS-MOR TIL SOS-mødre og SOS-fædre får en særlig træning i at give god forældreomsorg. Træningen giver dem indsigt i børnepsykologi, barnets udviklings processer og anerkendende opdragelse. Uddannelsen til SOS-mor er delt op i to. I det første forløb lærer kvinderne at tage sig af børn i alderen 0-6 år, og det andet forløb koncentrerer sig om børn i alderen 6-12+, hvor de blandt andet lærer at håndtere teenagere med alt, hvad den udviklingsfase indebærer. Det er vigtigt, at vi hjælper børnene med at udtrykke sig. At de deler deres oplevelser. At vi lytter. At de tegner eller leger, det de har oplevet. En af vores fornemste opgaver er at fortælle dem, at alting nok skal gå. At de har et nyt hjem. At jeg er deres mor. Og er her for dem. Altid, siger Sabina. Jeg vil dele min kærlighed SABINA er 41 år. Hun har ingen biologiske børn, men har været værge for sin søsters fem børn. Sabina blev en del af SOS Børnebyerne, fordi hun ønskede at gøre en forskel for børnenes udvikling. Jeg har nok altid været tiltrukket af tanken om at gøre mit på denne måde. Jeg vil bare gerne dele min kærlighed med nogle børn, som ingen forældre har. Det giver god mening for mig, at vi kan være noget for hinanden børnene og jeg, siger Sabina og fortsætter: Al den kærlighed, andre lægger på en mand, giver jeg børnene. Det føles godt. Det er ikke et offer på nogen måde, siger hun og ler. Det er en fornøjelse. En daglig glæde at have børnene omkring sig simpelthen.

16 O P S PA R I N G F R I V I L L I G 17 HAWA FIK SIT Hawas SOS-faddere har givet hende en håndsrækning i form af en opsparing, som hun har investeret i en sandalforretning sammen med sin søster. SÅDAN OPRETTER DU EN OPSPARING TIL DIT FADDERBARN LIVS GAVE Er du fadder og ønsker at lave en opsparing, kan du se bilaget vedlagt her i magasinet eller gå ind på www.sosbornebyerne.dk/ opsparing og oprette en børneopsparing til dit barn eller din børneby. En opsparing fra Hawas faddere vendte op og ned på fremtiden for den unge k vinde. I dag kan hun forsøge sig selv og sin familie, mens hun samtidig sparer op til sin uddannelse. Nogen har ofret sig for mig Men så modtog Hawa en opsparing fra sine SOS-faddere. Fadderne havde sparet op til hende, mens hun stadig boede i børnebyen. En børneopsparing på 5.100 kroner. Hawa investerede med det samme halvdelen af sin opsparing i søsterens butik. Resten satte hun i banken for at spare op til at læse videre på en erhvervsskole. Før kunne min søster ikke sælge nok til, at alle i familien kunne blive mætte, og jeg havde ikke råd til at betale min skoleafgift. Det første jeg tænkte var, at pengene ville blive bedst brugt, hvis jeg BENTES SIDSTE VILJE Børn i udsatte situationer står Bente Nørgaards hjerte nær, og hun vil gerne hjælpe. Derfor har hun testamenteret til SOS Børnebyerne. Det er meget nemt og enkelt. 75-årige Bente har skrevet testamente og efterlader alt, hvad hun ejer, til SOS Børnebyerne. Hun lever stadig et aktivt liv i et bofællesskab i Næstved og er ved godt helbred. Alligevel har hun gjort sig tanker om døden, når den dag kommer. Nu har jeg rejst en del i Palæstina og Israel, og jeg synes, at det giver god mening at lade palæstinensiske forældreløse børn arve mig i stedet for, at det hele tilfalder staten. Min mand og jeg fik aldrig børn, og jeg har ingen nære slægtninge. Tryg ved SOS-børnebyen Bente Nørgaards interesse for de palæstinensiske børn begyndte med en studierejse som socialpædagog i 1978. Siden blev hun fadder for SOS-børnebyen i Betlehem på Vestbredden, og hun har i årevis fulgt med i livet i børnebyen gennem de halvårlige fadderrapporter og de mange fotos, hun får tilsendt. Derfor er hun helt tryg ved at testamentere til SOS Børnebyernes arbejde. Jeg har besøgt børnebyen i Betlehem flere gange og synes, at den fungerer godt. Børnene er glade og trygge i deres nye hjem. Gratis advokathjælp til testamente Da beslutningen om at skrive testamente var truffet, ringede Bente Nørgaard selv til SOS Børnebyernes advokat og aftalte testamentet over telefonen. Advokathjælpen er gratis. investerede dem i forretningen, og det har jeg ikke fortrudt. I dag har Hawa og hendes søster udvidet sandalbutikken, og de ejer nu deres egen bod på markedet i Bo. De køber og sælger også brænde i kvarteret, og det giver en ekstra indtægt til familien. Opsparingen og forretningens overskud gør, at Hawa nu sparer op til både uddannelsen og fremtiden. Hawa er taknemmelig for, at hendes faddere har vist hende omsorg langt ind i voksenlivet: Følelsen af at vide, at nogen går så meget op i din fremtid, at de er villige til at investere i den, er ufattelig. Hver dag når jeg ser min forretning, så minder det mig om, at de har ofret noget for, at jeg kunne få den. HANDLER OM LIVET Vi talte om, hvordan jeg ville have min arv fordelt, og der blev sat et beløb af til familiegravstedet, hvor jeg til sin tid vil begraves. Så sendte han mig et udkast, og derefter gik jeg på tinglysningskontoret. Så var den sag klaret. Bente Nørgaard er også tryg ved, at en SOSmedarbejder sammen med en frivillig fra SOS Børnebyernes lokalgruppe til sin tid tager hjem til hende og gennemgår hendes møbler og ting og sager for værdi. Ikke at der er det store, men jeg har da noget af værdi for eksempel lidt sølvtøj. Og alt tæller jo, når det går til et godt formål. Læs mere om, hvordan vi kan rådgive dig an gående arv og testamente på www.sosbornebyerne.dk/arv Foto: Privatfoto Hawa kom til SOS-børnebyen Bo i Sierra Leone kun få måneder gammel. Hendes mor døde i barselssengen, og Hawa havde kun sin søster, der selv blot var et barn, og sin blinde far til at passe på sig. Da Hawa som 23-årig flyttede tilbage til sin biologiske familie i 2009, så det ud til, at hverdagen ville blive hård. Familien havde kun en beskeden indkomst fra søsterens lille sandalbutik, og det var svært at få nok mad på bordet. Foto: SOS Børnebyerne 27-årige Hawa har stadig ikke helt forstået, at nogen kunne være så betænksom, at de ville investere i hendes fremtid. Hver enkelt SOS-børneby hjælper de børn, der ikke har en opsparing med at etablere sig i voksenlivet. På den måde bliver der gjort mindst mulig forskel på børnene. Men en opsparing er vigtig, for de penge, som SOS-børnebyen ikke skal bruge på børneopsparing til dit fadderbarn, frigøres til andre aktiviteter til gavn for alle børn i børnebyen. En artikel i SOS-NYT gav Bente Nørgaard (i højre) ideen til at betænke den sag, hun brænder så meget for ved at testamentere sin arv til SOS Børnebyerne.

18 PARTNERSKABER PARTNERSKABER 19 INTERESSERET I CAMBODJA? PLUSbog.dk har udvalgt forslag til bøger, der bringer læseren tættere på Cambodja. POLITIK: Årstallet er 1955, og Cambodja står over for landets første demokratiske valg. Vi møder Sar, som i hemme lighed arbejder for væbnet kommunistisk magtovertagelse. Flere år senere vil verden komme til at kende ham som Pol Pot. Sang til den storm, der skal komme af Peter Fröberg Idling. REJSEBOG: Tag med på rejse Jorden rundt med forfatteren Carsten Jensen. I de to bøger Jeg har set verden begynde og Jeg har hørt et stjerneskud nu samlet i én bog gør han status over et voldsomt og blodigt århundrede og en bekendelse til de kræfter i mennesket, som må sejre, hvis vi skal have en fremtid. Horisonter af Carsten Jensen. SOCIALREALISME: En rå, stærk og medrivende fortælling om at blive solgt som sexslave som barn og blive tortureret og voldtaget i årevis. Bogen giver et indblik i problemstillinger, som Cambodja stadig kæmper med. En kvindes pris af Somaly Mam. DIREKTØR Paula Guillet de Monthoux ANSVARSHAVENDE Line Grove Hermansen REDAKTION Lisbeth Svalgaard, redaktør Anders Bobek Johan Feierskov Mette Schmidt Jacob Stærk TRYK Stibo Graphic Oplag: 80.500 GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION Westring kbh FORSIDEFOTO Christian Lesske PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte BESTYRELSEN Formand Lars Munch, Bestyrelsesformand Næstformand Lars Ole Kornum Direktør Foto: Jacob Stærk Se mere, og læs anmeldelserne her: tinyurl.com/sos-plusbog Jacob Grønlykke Direktør Hanne Høiberg Journalist Biblioteket på SOS-skolen i Battambang i Cambodja er stuvende fyldt med læseglade børn. Nu vil Plusbog.dk skaffe nye bøger til bibliotektet. Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Midt-Vest ELEVERNE HAR FÅET NYE BØGER Elsker du at læse? Det gør børn i Cambodja også. Et samarbejde med bogklubben PLUSbog.dk sørger for nye lærebøger til alle SOS-skoler i Cambodja. Det er eftermiddag på SOS-skolen i Battambang i Cambodja. Inde på skolens bibliotek sidder 20-25 elever tæt sammen på gulvet bøjet over bøger alle stole er optaget i rummet med de to store reoler. Overalt sidder børnene og læser. Nogen bevæger læberne lydløst, mens andre læser højt for sig selv. Biblioteket er et godt rum til læring, og det er meget populært, men det er for lille. Børnene sidder ofte på gulvet for at få plads. Planen er at udvide biblioteket og få fl ere engelsksprogede bøger ind i biblioteket, siger Chin Bora, rektor på SOS-skolen med 1.100 elever fra 1.-12. klasse. Nationalsproget i Cambodja er khmer, men engelsk vinder hurtig udbredelse, og rektor Chin Bora vil gerne give sine elever de bedste forudsætninger for at uddanne sig og få et job. Køb en bog giv en bog Nu får skolebørnene hjælp fra bogklubben PLUSbog.dk. Samarbejdet mellem SOS Børnebyerne og PLUSbog.dk består i, at PLUSbog.dk afsætter en procentdel af medlemsindtægterne, som går ubeskåret til skolebøger på SOS Børnebyernes skoler i Cambodja. Alle har ret til at læse det er vores holdning. Det ligger derfor helt i tråd med PLUSbogs værdier, at vi nu kan være med til at sikre, at fattige, forældreløse skolebørn fremover får adgang til gratis skolebøger, siger Andreas Dirksen, ejer af PLUSbog.dk Og pengene strømmer ind til SOS-skolerne i Cambodja. På bare fem måneder har partnerskabet med PLUSbog.dk resulteret i 1.979 bøger. SAML IND PÅ DIT ARBEJDE Kan du vinde over din kollega, når det gælder om at hjælpe børn i nogle af verdens fattigste lande? Med indsamlingen In Good Company lancerer SOS Børnebyerne i november en ny indsamlingsform, hvor medarbejderne i større virksomheder dyster både med og mod hinanden. I bestemmer selv, om I vil bage kager til at sælge i kantinen, om I vil gå rundt med indsamlingsbøtten hos venner og familier eller fi nde på anden aktivitet. SOS Børnebyerne er klar til at hjælpe med gode idéer til sjove og engagerende indsamlinger på arbejdspladsen. Du og dine kolleger kan udfordre hinanden i at indsamle fl est muligt penge til et udvalgt SOSprojekt. Målet er at sikre forældreløse og udsatte børn og unge en familie, uddannelse, sundhed og arbejde. Læs mere på sosbornebyerne.dk/ virksomheder/ medarbejderindsamling eller kontakt partnerskabschef Rune Sandholt på rsa@sosbornebyerne.dk. Foto: Frank May Kasper Kanstrup International direktør, SOS Kinderdorf International Ann Karstoft Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen Jess Myrthu Kommunikationsrådgiver, journalist Jakob Simonsen Direktør Annette Brøndholt Sørensen Management konsulent SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet. UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00 16.30 Fredag kl. 9.00 15.00 BILLEDPOLITIK SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU s regler om databeskyttelse. FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ

5 TIMERS ARBEJDE 300,- Foto: Morten Schuster Rossel GØR SOM KELD, HYR EN Er vinduerne fedtede eller tagrenderne fyldte? Så gør som Keld Heick, og hyr en dagsværker. Den 4. november trækker tusindvis af gymnasieog efterskoleelever i arbejdstøjet for Operation Dagsværk, som i år støtter SOS Børnebyernes arbejde blandt unge i Somaliland. Virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner kan hyre så mange elever, de ønsker på Dagsværksdagen. Du får fem timers arbejde for 300 kroner, men du må selvfølgelig godt betale mere. Så skal lageret tømmes, haven gøres vinterklar eller har du bare brug for at få ordnet de ting, du ellers aldrig har tid til, så hyr en gymnasieelev og støt SOS Børnebyerne. Bestil din dagsværker Du kan læse mere om, hvad pengene går til i Somaliland og hyre din dagsværker på www.sosbornebyerne.dk/od eller ring på 33 11 45 40