Hvad skal vi med bibliotekarer, når vi har Google? Jeg har søgt på nettet, men det er uoverskueligt! er en standardreplik bibliotekaren møder igen og igen. Kender du Faktalink? er et ligeså ofte stillet spørgsmål fra bibliotekaren til den uddannelsessøgende. Nej! vil svaret ofte være. Der er et stærkt skrigende behov for at kunne navigere i de enorme informations- og videnmængder. Google er bare en isoleret dråbe i dette hav og ikke nødvendigvis det mest relevante. Behovet for at udvikle søgekompetencer ligger helt på linje med at kunne læse, regne og skrive, men mange tager alt for let på det og har en ufattelig lille viden ud over Google. Vi hjælper med at lede efter information, finde det og fremskaffe det. Vi har stærke kvalitetssikre digitale kort på hånden der rækker dybere end Google. Vi har navigatører der kan hjælpe med at finde vej og styrke de uddannelsessøgendes evne til at udvikle systematiske søgekompetencer. Der er bare for få der finder vej til biblioteket?
Hvad skal vi med personale, når folk er selvhjulpne? Blandingen af den offentlige digitalisering med Digital post, skat.dk, NemId og den teknologiske udvikling af forskellige PC ere, smartphones,, tablets med videre stiller konstante spørgsmål og krav til folk om omstilling til ny hardware og software. Skal det være Apple eller Samsung IOS eller Android, hvor mange Ram. Gratis mail ja tak, men hvordan vedhæfter man dokumenter og hvordan udprinter, scanner og kopierer man. Omstillingen til nye kommunikationsmidler og dermed den måde vi kommer i kontakt med den offentlige sfære eller den private og sociale sfære, stiller voldsomme krav til det enkelte individ og det er ikke alle det er lige nemt for eller har et personligt netværk. Når infrastrukturen hele tiden er i opbrud har man brug for opdaterede kort og god navigation og det peger på, at msn ikke kan tage for givet, at det i overskuelig tid lykkes alle at blive selvhjulpne. Der er fortsat brug for vejledning og mange søger mod biblioteket, fordi det er et af de få helt åbne tilbud til folk.
Har bogen en fremtid? Bogen lever, men side om side med de nye medier musik, film, spil og de digitale medier/ streamingtjenester. Brugerne efterspørger i høj grad bogen, men materialeindkøbet afspejler og skal fortsat afspejle forskellige brugersegmenter og deres forskelligartede behov. Vinylplader og brætspil vender tilbage med appel til unge og lidt ældre brugersegmenter. Så udviklingen peger ikke kun i en retning. Bedst som man tror den peger i en digital retning er der modtendenser. Materialeindkøbet skal afspejle en stadig større forskellighed, samtidig med, at den samme titel ofte skal købes i forskellige formater bøger, lydbøger (CD-skiver), e-reolen (digital tjeneste). Det stiller meget skarpe krav om udvælgelse og relevans i forhold til et bredt og forskelligartede publikum med vidt forskellige behov.
Hvad skal vi med fællesskaber, når vi alle er individualister? Biblioteket er andet og mere end en udlånscentral. Børneteater, arbejdende værksteder, Baby-fredage, Baby-café, debat- og forfatteraftener, læsekredse, Stikke-café er tilbud, samarbejde, partnerskab, hvor folk er tilskuere, deltagere, aktører og medaktører og hvor involvering og brugerdrevne initiativer løber side om side med det professionelle tilbud. Det betyder, at udlånscentralen også bliver et kulturhus og en kulturel dynamo for en lokal kulturel og social udfoldelse på mangfoldige måder til mange forskellige interesser og behov. Vi oplever, at folk søger selskabelighed og at der skabes forskellige meningsfulde fællesskaber i udgangspunkt i lokal kulturel aktivitet med masse af sociale sideeffekter, Vi oplever det lokale som det væsentligste i folks hverdagsliv, hvor et aktivt liv skaber tilknytning og identitet.