INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

Transkript

1 INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud og skole årsområdet Skoleområdet Forudsætninger for digital læring Stillingtagen til BYOD er en nødvendighed Kontinuerlig kompetenceudvikling er en forudsætning Potentialet i øget forældreinvolvering Glostrup nu Politikker Status på pædagogisk it i dagtilbud Status på pædagogisk it i skole Status på pædagogisk it i 10. klasse Spørgsmål til drøftelse Side 1 af 11

2 1. Fremtidens (digitale) kompetencer Digitale medier og it i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del af børn og unges hverdag og har dermed stor betydning i et dannelses- og læringsperspektiv. Når børn og unge benytter sig af it sammen med en af Glostrup Kommunes medarbejdere vil de i mange tilfælde være den af de to, der har det største kendskab til det udstyr eller det software, de står overfor. De fagprofessionelle i dagtilbud og skole skal derfor i mindre grad lære børnene færdigheder og i højere grad understøtte børnenes digitale dannelse ved dels at give dem indsigt i, hvilke muligheder it giver, dels give dem værktøjerne til at navigere i alle de muligheder, hvad enten det er informationssøgning, det at begå sig på virtuelle platforme eller noget helt tredje. Glostrup Kommunes børn og unge begår sig allerede i digitale universer og vil som voksne blive mødt af krav om en grundlæggende forståelse af it, uanset om kommunen har en strategi for det eller ej. Institutioner og skoler vil også fortsætte med at anvende it til at opnå bedre læring og på bedst mulig måde klæde de yngste borgere på til at møde en globaliseret og gennemsyret digital verden som voksen. En samlet it-strategi handler således ikke om, hvorvidt Glostrup Kommune vil udvikle området eller ej. Det handler om, hvorvidt der gennem et helhedssyn sættes de bedst mulige rammer for udviklingen. En eventuel samlet it-strategi skal skærpe den indsats, der i dag gøres i både dagtilbud og skole for at øge børns læring gennem kompetent og meningsfuld anvendelse af it. It skal bruges i de sammenhænge, hvor det understøtter læring, udvikling og trivsel på en meningsfuld måde. It skal bidrage til, at børn og unge lærer endnu mere, så alle udnytter Side 2 af 11

3 deres fulde potentiale, ikke mindst hos de børn og unge, der har brug for alternative læringsformer. Ved at beskrive målene i en strategi, angiver politikerne retningen for området og sætter de overordnede rammer, der skal til, for at hele organisationen kan arbejde hen imod endnu bedre resultater for børn og unges læring. En samlet it-strategi for 0-18 år skal bl.a. sikre: sammenhæng mellem it-relevante beslutninger på 0-18 årsområdet den røde tråd i barnets digitale dannelse fra dagtilbud til 10. klasse at ressourcerne til rådighed udnyttes bedst muligt et fælles sprog omkring et fælles mål de fagprofessionelles videndeling 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud og skole årsområdet Pædagogisk it på 0-6 årsområdet kan have en tendens til at handle om brugen af ipads. Men området rummer mange flere muligheder end det. Også her findes en bred palet af digitale læremidler udstyr og programmer. Pædagogisk it for de aller yngste kan være brugen af wii-spil på en regnvejrsdag, walkietalkies, små programmerbare mariehøner mv. For de lidt større er det brugen af kameraer, almindelige computere, smartphones, spillekonsoller, elektroniske mikroskoper og meget mere. Det centrale er, at børnene tilbydes noget andet og mere gennem de digitale læremidler og ikke bare spil, som børnene bruger derhjemme. Billede: Puppetpals er en app, hvor børnene kan lave deres egne teaterstykker og fortællinger, og hvor både eventyrfigurer og billeder af børnene kan medvirke i historierne. Side 3 af 11

4 Børn får gennem digitale læremidler mulighed for at udtrykke sig på en anderledes måde, men en naturlig forudsætning for brugen af digitale læremidler på 0-6 årsområdet er, at værktøjet understøtter den pædagogik, institutionen almindeligvis arbejder ud fra. På den måde bliver digitale medier netop et værktøj til at nå et mål på lige fod med andre værktøjer og potentialet for at understøtte børnenes læring og sociale kompetencer udløses. Eksempler på anvendelse af digitale læremidler: Digitale kufferter En kuffert med ipads samt guide til gode apps og forslag til, hvordan der kan arbejdes med dem ipads på tur Når man er i naturen, kan man tage billeder af, hvad man ser, google det finde ud af mere og når man er hjemme, kan man tale om det. Billederne bruges også som dokumentation, så forældrene får indtryk af børnenes hverdag. Børn laver selv film med simple programmer Almindelige bærbare kan bruges til tekst- og billedbehandling. Men det kan også være sjovt at lade børnene skype med hinanden. Digitalkameraer kan spændes på biler, og med en app kan børn lave små film f.eks. om børnehaven. Der findes mange apps, der giver børn den mulighed. ipad gemmeleg Et barn gemmer sig og tager et billede af hendes udsyn fra gemmestedet. Det sendes til de øvrige børn, der derefter finder hende. En god app til små børn: er interaktiv, så man selv kan være med til at forme legen med app en har legeværdi giver mulighed for at udvikle sig er udvalgt af pædagogerne, så den passer til dagtilbuddets værdier En dårlig app til børn: taler ned til brugeren er målstyret og har et snævert voksenfokus som fx skriv et a er statisk og mangler udviklingsmuligheder En dårlig app leger med sig selv forstået på den måde, at den ikke er interaktiv og giver børnene mulighed for selv at være kreative og udvikle deres egne idéer. (Lektor på UCC s pædagoguddannelse i UCC magasin) Side 4 af 11

5 Billede: Naturguiden (app) fra Danmarks naturfredningsforening giver svar på rigtig mange ting om naturen, aktiviteter i naturen og årstidernes kendetegn. Både tabletten og selve dens indhold i form af apps kaldes digitale læremidler. Disse apps kan lære barnet konkrete færdigheder eller have specifikke formål som at fotografere eller lign. 2.2 Skoleområdet Markedet for digitale læremidler er mere modent på skoleområdet end for 0-6 årsområdet. Anvendelsen er mere udbredt, der er flere private aktører og stor nationalpolitisk bevågenhed og investering. Kompleksiteten øger kravene til både skolens udstyr og medarbejdernes forudsætninger for at kunne anvende læremidlerne med henblik på læring. Didaktiske læremidler er produceret til at fremme læring, og de kan jf. læremiddel.dk, kategoriseres i fire grupper afhængig af formål og virkemåde. Kun kridt og tavle er udviklet til undervisning. Alle andre hjælpemidler skal have sin berettigelse. (Karsten Gynther, University College Sjælland) De repetitive digitale læremidler er meget udbredte (billede nedenfor). De er simple og fungerer mere eller mindre som digitale vendespil. De kan bruges til at træne simple rutiner og formidler fakta gennem stimuli-respons. Side 5 af 11

6 De formidlende læremidler er mere avancerede, idet de er designet til at overføre viden til brugerne, ligesom brugerne har mere kontrol over formidlingen end i de repetitive digitale læremidler de har flere muligheder. De stilladserende læremidler bygger et stillads op om brugernes refleksive erfaringer. De er centreret omkring brugeren, konstruerer viden, har problemorienterede forløb og dialog, men også et afgrænset omfang. Side 6 af 11

7 Praksisstilladserende læremider støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Disse læremidler har den højeste grad af deltagelse og samkonstruktion af viden. Det gode læremiddel Der kan gennemføres god undervisning med dårlige læremidler, og gode læremidler giver ikke garanti for god undervisning. Hvad, der er et godt læremiddel, afhænger blandt andet af, hvad det skal bruges til, hvilken faglig erfaring og forankring læreren har, ligesom det afhænger af skolens læremiddelkultur og de enkelte læreres undervisningsstile og fagsyn, de konkrete elever og meget mere. Hvad er læremidler? Modellen tager udgangspunkt i en forståelse af læremidler som de materialer og værktøjer, der anvendes som midler med læring som mål. Læremidler er altså en samlebetegnelse for undervisningsmaterialer, -programmer, lærebogssystemer, taskebøger osv. Vi skelner mellem didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler. Didaktiske læremidler er læremidler, der er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen for at fremme elevers læring. Det er typisk lærebogssystemer, men kan fx også være pædagogisk tilrettelagte pc-spil. Didaktiske læremidler er præget af, at der er en intention om, hvad eleven skal lære og hvordan. Typisk giver de også bud på, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Semantiske læremidler er alt det, der inddrages i undervisningen, men som ikke er produceret til at blive anvendt i undervisningsmæssige sammenhænge. Det kan fx være en film, en novelle eller en leksikonartikel. Funktionelle læremidler er de midler og redskaber, der inddrages i undervisningen for at få den til at fungere - fx den traditionelle tavle, interaktive, elektroniske tavler og pc ere. (Læremiddeltjek.dk) Side 7 af 11

8 3. Forudsætninger for digital læring I arbejdet hen imod en fælles it-strategi er det vigtigt at være opmærksom på de forudsætninger, der skal være til stede for succesfuldt at implementere en fælles it-strategi og endeligt skabe øget læring gennem it. Med inspiration fra UCC er nedenfor vist en figur over disse rammebetingelser og deres gensidige afhængighed. Elementerne i figuren er teknologi, digitale kompetencer, organisation, indhold og infrastruktur. Teknologi hardware Infrastruktur Trådløst net Digitale kompetencer Børn lærere/ pædagoger Ledere Indhold Digitale lærermidler Intra Licencer Guidelines til apps Organisation IT support Pædagogisk og praktisk support 3.1 Stillingtagen til BYOD er en nødvendighed Ovenstående figur viser nogle af de gensidigt afhængige faktorer, der skal være til stede for at lykkes med øget læring vha it. En af de absolut afgørende faktorer er it-udstyrets tilgængelighed og tilstand i ovenstående benævnt teknologi hardware for både elever og medarbejdere. Medarbejdernes kompetenceudvikling, organisationens it-support, den pædagogiske anvendelse af it, indhold i form af programmer samt infrastrukturen med trådløst internet, back-up mv. ændrer alt sammen karakter på en skole afhængig af, om skolen stiller it-udstyr til rådighed for alle dens elever eller om politikken er, at eleverne selv skal medbringe det itudstyr, som undervisningen skal gennemføres på, såkaldt bring your own device. Side 8 af 11

9 På den måde bliver denne stillingtagen til den mest elementære beslutning i en strategi for it på 0-18 årsområdet. 3.2 Kontinuerlig kompetenceudvikling er en forudsætning Hvis fagprofessionelle skal tage udfordringerne med at arbejde med it op, er det nødvendigt med et vedvarende fokus på kompetenceudvikling. Teknologien udvikler sig konstant, og det skal medarbejdernes digitale kompetenceudvikling også. I det skal de lokale ledelser samt netværk indenfor og på tværs af fagområderne skole og dagtilbud spille en afgørende rolle. Ledelserne skal prioritere indsatsen, der f.eks. kan gøres til et tilbagevendende tema ved at være en del af den årlige MUS-samtale. Tiltag for kompetenceudvikling skal ske både centralt og lokalt. Rammerne for det pædagogiske arbejde med digitale læremidler sættes i strategien, men det er den lokale ledelse, der bedst afgør, hvordan der arbejdes for at indfri målene. 3.3 Potentialet i øget forældreinvolvering Arbejdet med digitale læremidler giver også mulighed for involvering af forældrene, idet forældrene naturligvis spiller en væsentlig rolle i understøttelse af barnets læring. Involvering kan være at guide forældrene til gode apps i de sprogkufferter, der allerede udleveres i dag, hvorefter forældrene så selv kan forestå læringen derhjemme. Forældrene kan også involveres ved, at det blev en del af den daglige kommunikation med forældrene at beskrive, hvilke apps eller digitale lege, institutionen har brugt den dag. I forhold til skolen kan involvering være produktionen af små læringssekvenser, så forældrene højere grad kan hjælpe til med lektierne derhjemme. 4. Glostrup nu Den politiske ramme og status på arbejdet med pædagogisk it i dagtilbud og skole. 4.1 Politikker Glostrups politikere har i både Det gode skoleliv og Børnepolitikken understreget vigtigheden af børn og unges digitale kompetencer, og de to politikker danner sammen den overordnede ramme for kommunens arbejde med digitalisering. Brugen af digitale læremidler understøtter Inklusionsstrategien ved bl.a. at være omdrejningspunkt for fællesskaber og skabe nye muligheder for børn i udsatte positioner. 4.2 Status på pædagogisk it i dagtilbud Det er forskelligt, hvordan der arbejdes med digitale læremidler i Glostrup Kommunes daginstitutioner. De institutioner, som har særligt fokus på børns læring med digitale læremidler, har også ledere, der har en særlig interesse for eller viden om de digitale Side 9 af 11

10 læremidler. Ledelsens fokus på digitale læremidler afspejles således i den pædagogiske praksis. I dagtilbuddene foregår kompetenceudviklingen nogle steder som sidemandsoplæring og learning-by-doing. Administrationen har ikke nærmere kendskab til, hvilke dagtilbud, der på eget initiativ har haft medarbejdere på kurser eller lign. I kompetenceudviklingen kunne der på sigt uddannes lokale it-vejledere, som tovholdere. Konstruktionen kendes fra andre indsatser med gode erfaringer. Alle daginstitutionerne i kommunen har i et eller andet omfang ipads og/eller touchskærme. Inden for få uger leveres 77 ipads til institutionerne i forbindelse med implementeringen af Tabulex Daginstitution, som intranet til forbedring af kommunikationen mellem forældre, medarbejdere og ledelse. Det er hensigten, at disse ipads også skal anvendes som pædagogisk it sammen med børnene. Det er planlagt, at der udrulles trådløst internet ud til samtlige institutioner og dagplejens Kastanjehus i første halvår af Nedenfor ses en figur over det digitale udstyr der på nuværende tidspunkt findes i dagtilbuddene. Udstyr Tablets i institutionerne, som kan bruges sammen med børnene? Samlet antal af it udstyr i Glostrup Kommunes dagtilbud (inkl. dagplejen) 50 PC ere i institutionerne, der kan bruges af børn? 11 Kameraer, som også kan bruges af børnene? 10 Hvor mange touchskærme er der i institutionerne? 6 Andet digitalt udstyr med pædagogisk formål? Status på pædagogisk it i skole På Glostrup Skole arbejdes der målrettet med anvendelse af digitale læremidler. Bl.a. anvendes der i høj grad web 2.0 programmer, som alle it-vejledere har kendskab til. Derudover har skolen i forbindelse med det nationale fokus på digitale læremidler kraftigt udvidet tilgængeligheden af digitale læremidler, f.eks. Kulturfagspakke, Naturfagspakke og online ordbøger. Flere omfangsrige projekter er igangsat. På et af undervisningsstederne arbejdes med mediepatruljer, hvor elever fra 3. klasse underviser elever fra børnehaveklassen i at lave film på ipads. Det skal munde ud i en filmfestival. Initiativet er af særlig karakter, fordi det er et eksempel på inkluderende, it-anvendende og understøttende undervisning. På et andet Side 10 af 11

11 undervisningssted er man i det små gået i gang med flipped classroom 1, en ny undervisningsform, som skolen håber, vil brede sig. Skolen har investeret i nyt trådløst netværk, som er en forudsætning for, at mål for pædagogisk it kan realiseres. Der er i et vist omfang indkøbt computere, hovedsageligt til udskolingsprojektet. Endvidere er der interaktive tavler i alle klasseværelser. Der er meget stor forskel på lærernes kompetencer, når det gælder anvendelsen af it. Mange lærere går selv på opdagelse og finder gode anvendelsesmuligheder for it. It-vejlederne har i år arbejdet en del med at udbrede kendskabet til Google Apps for Education, der er et netbaseret digitalt læremiddel, og Google chrome-browseren med de udvidelser, der findes til den. Det er skolens erfaring, at når lærerne skal lære et program bør vejlederne sidde 1-1 eller maks. et par lærere omkring en vejleder. Skolen arbejder i øjeblikket på en kompetenceudviklingsplan, hvor it forventes at spille en stor rolle. Det er ønsket, at alle medarbejdere skal gennem et redidaktiseringsforløb, således at lærerne bliver bedre i stand til at sætte it "fornuftigt" sammen med didaktikken. 4.4 Status på pædagogisk it i 10. klasse I 10. klasses-regi benyttes forskellige undervisningsportaler for at understøtte undervisningen. Der bruges bl.a. værktøjer fra Skoletube-pakken, hvor der ligger redskaber til at understøtte elevernes skriftlige og mundtlige færdigheder. I undervisningen bruges også faglige netbaserede sites som matematikbanken.dk og frividen.dk. Et eksempel på brugen af netbaserede sites er GeoGebra, der er dynamisk software udviklet til at eleverne kan arbejde med algebra og matematik. For at understøtte forskellige udtryksformer bruges der også programmer til f.eks. billedproduktion og produktion af stopmotion-film. Der er desuden interaktive tavler i alle lokaler, som kan benyttes i forbindelse med undervisningen. 5. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvilke politiske forventninger er der til en fremtidig 0-18 års it-strategi? 2. Hvilke politiske ønsker er der til prioriteringer? 3. Hvilken tilgang har udvalget til, at elever, der har udstyr hjemme, skal medtage deres udstyr bring your own device? 1 Flipped classroom er en ny måde at tænke undervisning på, hvor læreren i sin forberedelse laver en videogennemgang af, hvad der skal ske i timen. Når timen starter, er videoen sendt til eleverne, så de starter deres enhed op, logger ind, tager headset på og begynder at se videoen. Når den enkelte elev får behov for hjælp til stoffet, træder læreren til som vejleder og kan give en specifik vejledning til de elever, der har behov. Side 11 af 11