Medicin og medicinhåndtering evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud August 2015 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk
Rapport - Evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud Version 1.1-2015 Forfattere Linda Aagaard Thomsen, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing August 2015 1
Medicin og medicinanvendelse. Evaluering af et kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud Version 1.1 2015 Pharmakon, august 2015 ISBN 978-87-91598-81-4 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4820 6000 Fax +45 4820 6062 www.pharmakon.dk
Forord Dette projekt har været et samarbejde mellem Pharmakon og Danmarks Apotekerforening, som også har finansieret projektet. Projektet opstod på baggrund af erfaringerne fra et tidligere projektsamarbejde på botilbud, hvor medarbejdere udtrykte ønsker om flere kompetencer på medicinområdet og ikke oplevede, at de kunne få stillet dette behov med de tilbud, der var til rådighed i kommunalt regi. Denne rapport beskriver resultaterne af en udvikling og afprøvning af et lokalt tilpasset kompetenceløft om medicin for medarbejdere på botilbud. Kompetenceløftet er udviklet på baggrund af input fra en række botilbud, og selve undervisningen blev varetaget af lokale apoteksfarmaceuter. Rapporten henvender sig til faglige organisationer, myndigheder, apoteker, botilbud og andre med interesse i medicinske problemstillinger og kompetenceudvikling for medarbejder botilbud. Tak til de apoteker og botilbud, som deltog i projektet, for deres store velvillighed og engagement. De deltagende botilbud og apoteker i projektet 3
4
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Figurfortegnelse... 6 Tabelfortegnelse... 6 Bilagsoversigt... 6 Resumé... 7 Metode... 7 Resultater... 7 Udvikling af undervisningsmaterialer... 7 Afprøvning af kompetenceløftet... 8 Kapitel 1 - Introduktion... 11 Formål og delmål... 12 Kapitel 2 - Metode... 13 Design... 13 Enheder... 13 Interventionen... 13 Dataindsamling og evaluering... 15 Kapitel 3 - Resultater... 17 Udvikling af undervisningsmaterialer... 17 Afprøvning af kompetenceløftet... 19 Kapitel 4 - Diskussion... 33 Kapitel 5 - Konklusion... 35 Referenceliste... 37 5
Figurfortegnelse Figur 1 Illustration af udviklingen og afprøvningen af kompetenceløftet... 14 Figur 2 Apotekets forberedelsestid i minutter uafhængig af undervisningsmodul... 22 Figur 3 Deltagernes selvevaluerede udbytte af emnerne i de 5 undervisningssessioner Praktisk brug af medicin, Epilepsi, Psykiske lidelser, Smerter, Forstoppelse og Infektioner... 27 Tabelfortegnelse Tabel 1 Oversigt over dataindsamlingen... 16 Tabel 2 Indhold og læringsmål i undervisningsmodulerne opstillet efter den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring... 18 Tabel 3 Deltagende apoteker og botilbud... 19 Tabel 4 Deltagernes seneste uddannelse... 20 Tabel 5 Medarbejderes oplevede udfordringer om medicin afdækket i undervisningen... 21 Tabel 6 Apoteksfarmaceuternes forberedelsestid i minutter fordelt på undervisningsmoduler 23 Tabel 7 Pointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceforløbet for botilbudsmedarbejdere... 25 Tabel 8 Deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne... 26 Tabel 9 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet Praktisk brug af medicin... 28 Tabel 10 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af epilepsi... 28 Tabel 11 Deltagernes selvvurderede udbytte af modulet behandling af psykofarmaka... 29 Tabel 12 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om smertebehandling... 30 Tabel 13 Tabel 14 Deltagernes selvevaluerede udbytte af undervisningen om behandling af forstoppelse og infektioner... 30 Apoteksfarmaceuternes og botilbuddenes oplevelse af ændringer i viden og handlekompetence om medicin som følge af kompetenceløftet... 31 Bilagsoversigt Bilag 1 Hovedpointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceløft på botilbud 6
Resumé Introduktion Der er i de senere år dokumenteret betydelige problemer med kvaliteten af lægemiddelanvendelsen på botilbud, både generelt og for særlige grupper af beboere. Botilbud har ofte ikke nogen fast tilknyttet sundhedsfagligt medarbejder, og medicineringen af beboerne varetages derfor af medarbejdere med forskellige forudsætninger og kompetencer under såkaldt delegeret ansvar fra ordinerende læge. På botilbud er oplevelsen, at der sjældent udbydes kurser i kommunalt regi i medicinhåndtering med et indhold, der modsvarer de problemstillinger, de oplever i hverdagen. Formålet med dette projekt var at udvikle og afprøve et kompetenceløft for medarbejdere på botilbud om medicin og medicinhåndtering, som kunne afholdes lokalt af apoteksfarmaceuter, og som kunne bidrage til øgede kompetencer på medicinområdet blandt ikke-sundhedsfagligt uddannede medarbejdere på botilbud. Metode Projektet var designet som en udviklingsorienteret evaluering over et halvt år. Målet var at kunne vise og løbende optimere implementerbarheden af ydelsen. Kompetenceløftet blev afprøvet af 5 apoteker på 5 botilbud for enten beboere med psykisk sygdom eller fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring a blev anvendt som struktur for udvikling af kompetenceløftet. På baggrund af en række møder med forskellige typer af botilbud blev det afdækket, hvilke elementer der med fordel kunne indgå i undervisningsforløbet, og der blev opsat læringsmål og designet undervisningsforløb. Følgende emner indgik i en case-baseret og deltageraktiverende undervisningsform: Grundlæggende viden om udvalgte lægemidler og sygdomme, lægemiddeladministration, potentielle lægemiddelrelaterede problemer og fejltyper, samt kommunikation med beboere, kolleger, læger og apoteker. For at sikre, at de deltagende apoteksfarmaceuter havde de nødvendige forudsætninger for at afholde en faciliterende, fleksibel og målgruppetilpasset undervisning med brug af en bred pædagogisk værktøjskasse, blev der afholdt et pædagogisk seminar og planlagt et studiebesøg på botilbud for de deltagende farmaceuter. Desuden fik hver apoteksfarmaceut individuel supervision af undervisningen via Pharmakon, som også afholdt løbende videomøder, hvor farmaceuterne havde mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og en konsulent fra Pharmakon. Følgende evalueringsparametre blev evalueret: undervisningsforløbenes sammensætning, tidsforbrug hos apoteker og botilbud, deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne, undervisningsmaterialerne, udbytte af de enkelte emner i undervisningen samt deres niveau og relevans. Disse parametre blev opgjort kvantitativt. Desuden blev apotekernes og botilbuddenes tilfredshed og vurderede effekt af undervisningen på deltagernes viden og handlekompetence evalueret kvalitativt. Dette skete via statusrapporter udfyldt af apotekerne og interview med botilbuddenes ledere og medarbejdere. Resultater Udvikling af undervisningsmaterialer På baggrund af afdækninger af udfordringer på medicinområdet og læringsbehov blev der udarbejdet læringsmål og undervisningsmaterialer til 6 undervisningssessioner på hver 1½ times a http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/uddannelse-og-undervisning-forvoksne/2010/kvalifikationsramme/nyt-overblik-over-danske-uddannelser 08072015 7
varighed omhandlende afdækning af problemer ved medicin og målsætning for kompetenceløft, praktisk brug af medicin, psykofarmaka, antiepileptika, analgetika, laksantia og antibiotika. Idet botilbud er meget forskellige, hvad angår beboersammensætning og dermed medicinbrug, blev der lagt vægt på, at hvert enkelt botilbud modtog et kompetenceløft målrettet til dem specifikt. Et mål var også at bevidstgøre medarbejdere om deres opgaver og udfordringer om medicin og motivere dem for at lære. Undervisningen blev tilrettelagt, så den var praksisnær, case-baseret, deltageraktiverende og med redskaber, der kunne implementeres i praksis. Afprøvning af kompetenceløftet Antallet af deltagere i kompetenceløftet varierede fra 4 til 20; dog var det ikke altid de samme personer, som deltog i hele undervisningsforløbet. Undervisningen blev fordelt på henholdsvis 2, 3 og 6 undervisningssessioner. Undervisningen forløb over en periode fra 1 til 7½ uge i april til juni 2013. I gennemsnit havde deltagerne 7,7 års erfaring med at arbejde på botilbud. Pædagogisk uddannede medarbejdere var den største faggruppe (58,5 %), som deltog i undervisningen. Hovedparten af de resterende havde en form for sundhedsfaglig uddannelse. I gennemsnit forberedte apoteksfarmaceuterne sig 134 ± 81 minutter til hver undervisningsgang eller 89 minutter pr. times undervisning. Deltagerne brugte i gennemsnit 24,4 ± 38,4 minutter på at forberede sig til undervisningen. Supervision af undervisning og videomøder med apoteksfarmaceuterne Som en del af støtten til apoteksfarmaceuterne i deres underviserrolle blev de tilbudt supervision af deres undervisning. I supervisionen fremgik det, at underviserne var velforberedte og engagerede og formåede at fastholde fokus og standard for undervisningen. Deres formidling var levende, deres kommunikation imødekommende, anerkendende og tillidsskabende. Kompetenceforløbet fordrede brug af flere forskellige undervisningsmetoder for at sikre afveksling og dermed facilitere øget læring for målgruppen. Den mere deltageraktiverende undervisningsform stiller nye krav til apoteksfarmaceuterne, der skal arbejde mere med denne del af underviserrollen. I supervisionen fik underviserne derfor feedback på, at de skulle have øget fokus på inddragelse af cooperative learning, læringsstile, refleksion, og hvordan man faciliterer læringsprocesser. Fokus blev ofte på de daglige udfordringer og i mindre grad på at tænke løsningsorienteret og fremadrettet. På et botilbud savnede underviseren ledelsens opbakning i forhold til at skabe aktiv deltagelse og engagement for undervisningen blandt medarbejderne. En anden udfordring var at undervise en deltagergruppe med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forudsætninger som fx en ufaglært medarbejder og en sygeplejerske. Undervisningsforløbet var som udgangspunkt målrettet pædagogiske medarbejdere. Afdækning af udfordringer og læringsmål om medicin Botilbuddene identificerede udfordringer om medicin, som omhandlede ansvar og roller, medicinordination, medicinophældning/dosisdispensering, medicingivning og observation af medicinens virkning. Udfordringer i forbindelse med medicingivning fyldte mest for botilbuddene. 8
Botilbuddene satte mål omhandlende ansvar og roller, viden hos medarbejdere og beboere, arbejdsgange om medicin, sikker brug af medicin og samarbejde med andre faggrupper. Deltagernes evaluering af undervisningsforløbet Undervisernes formidlingsevne blev vurderet som meget god eller god på alle fem botilbud. Undervisningsmaterialerne blev vurderet som meget gode af 62 % af deltagerne, gode af 30 % af deltagerne og middel af 1,3 % af deltagerne (6,3 % af deltagerne besvarede ikke spørgsmålet). Deltagerne kommenterede, at de mødte fagligt dygtige og velforberedte undervisere, der formidlede letforståeligt og spændende stof med tid til spørgsmål og gode dialoger om daglig praksis. De oplevede, at forløbet visse steder var tidspresset, men at undervisningsmaterialerne var gode og overskuelige og gav dem gode værktøjer, de kunne implementere i deres hverdag. Deltagerne vurderede deres udbytte af undervisningen som meget godt eller godt i 89 % - 97 % af tilfældene; lavest for modulet psykofarmaka og højest for modulet behandling af forstoppelse og infektioner. Ingen deltagere vurderede deres udbytte af et emne som utilfredsstillende. Vurderede ændringer i viden og handlekompetence om medicin Apoteksfarmaceuterne, de deltagende medarbejdere og ledelse fra botilbuddene oplevede alle, at kompetenceløftet øgede deltagernes viden og handlekompetence i forhold til medicin. De oplevede, at medarbejdere blev opmærksomme på vigtigheden af at observere og dokumentere virkninger af medicin. Medarbejderne fik større fokus på medicin og fik et skub i retning af korrekt brug af medicin og sikre arbejdsgange. Medarbejderne blev bedre til at indgå i en dialog med og søge rådgivning om medicin hos sundhedsprofessionelle. Medarbejderne blev opmærksomme på vigtigheden af at have tilstrækkelige kompetencer ift. medicin. Medarbejderne blev opmærksomme på, at ændringer hos en beboer kan være medicinrelaterede, og at mange bivirkninger kan afhjælpes. Ikke mindst oplevede medarbejderne, at de blev mere sikre på deres medicinhåndtering. Konklusion Både apoteksfarmaceuter og ledere og medarbejdere på botilbud oplevede, at medarbejderne på botilbud har behov for et kompetenceløft om medicin og medicinhåndtering. Det viste sig muligt at udvikle et lokalt tilpasset kompetenceløft for botilbudsmedarbejderne, som kunne leveres af apoteksfarmaceuter. Der er væsentligt for kompetenceforløbets succes, at der er forventningsafstemt med målgruppe og ledelse vedrørende deltagernes kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. Det er væsentligt, at underviserne i denne form for kompetenceforløb har stor målgruppeforståelse og forstår at facilitere varieret undervisning for at sikre kompetenceudvikling i en pædagogisk uddannet målgruppe. Lederne og medarbejderne på botilbuddene og apoteksfarmaceuterne oplevede, at kompetenceløftet kunne øge medarbejdernes viden og handlekompetence om medicin. Det var vigtigt for botilbuddene, at kompetenceløftet fokuserede på det enkelte botilbuds oplevede udfordringer, dilemmaer og arbejdsgange og støttede medarbejdernes i at implementere den erhvervede viden i deres hverdag. Der var stor tilfredshed med kompetenceløftets indhold og afvikling. Kompetenceløftet kan med fordel udvides med flere lægemiddelspecifikke moduler, en styrket praksis- og brugerorienteret tilgang og træning i implementering af erhvervet viden og værktøjer. 9
10
Kapitel 1 - Introduktion Der er i de senere år dokumenteret betydelige problemer med kvaliteten af lægemiddelanvendelsen på botilbud, både generelt og for særlige grupper af beboere. Ikke-optimal medicinsk behandling kan have mange konsekvenser for den psykisk syge eller handicappede, fx nedsat livskvalitet, sygdomsforværring, nedsat funktionsevne og risiko for tidlig død. Sådanne følgevirkninger vil have konsekvenser for samfundet, idet beboerne bliver mindre selvhjulpne og bliver mere behandlingskrævende. I projektet Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1 deltog 4 botilbud og deres lokale apoteker. Der gennemførtes kvalitetssikring af medicinhåndteringen på botilbuddene og medicingennemgange for beboerne. Projektet var et samarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danmarks Apotekerforening, Pharmakon, Københavns Kommune, Helsingør Kommune og lokale apoteker. Medarbejdere på de deltagende botilbud udtrykte et stort ønske om et kompetenceløft på medicineringsområdet. Medarbejdere på botilbuddene havde ofte en ikke-sundhedsfaglig baggrund og havde for en stor dels vedkommende ikke uddannelsesmæssige kompetencer vedrørende medicin. Medarbejdere i projektet oplevede, at de ofte ikke besad den viden om medicin og sikker medicinhåndtering, de havde behov for. Til trods for dette blev de nøglepersoner, der i det daglige havde kontakt med de praktiserende læger, speciallæger, sygehusmedarbejdere og apoteksmedarbejdere foruden beboere og pårørende om opfølgning på beboernes medicin. Behov for kompetenceløft på medicinområdet hos medarbejder på botilbud Botilbud har ofte ikke fast tilknyttet sundhedsfaglige medarbejdere, og medicinering af beboerne varetages derfor af medarbejdere med forskellige forudsætninger og kompetencer under såkaldt delegeret ansvar fra ordinerende læge. Ledelsen har ansvar for, at medicinansvarlige medarbejdere har modtaget den fornødne undervisning. På botilbud er oplevelsen, at der sjældent udbydes kurser i medicinhåndtering med et indhold, der modsvarer de problemstillinger, de oplever i hverdagen 2;3. Medicineringen på botilbud varetages derfor, som beskrevet i et andet studie, ikke kun i et møde mellem forskellige faggrupper, men også mellem to sektorer. Behandlings- og socialpsykiatrien har forskellige kerneopgaver, kompetencer og faggruppesammensætning, og derfor er udgangspunkt og perspektiv på indsatsen for sindslidende også forskellige 4. En forudsætning for et godt samarbejde om den medicinske behandling faggrupper og beboere imellem er, at samarbejdet funderes på brugerinddragelse og concordance 2. Botilbuddene har stort behov for et godt samarbejde mellem botilbuddets medarbejdere og ordinerende læge om medicin og medicinpædagogik; men der er eksempler på, at dette samarbejde ikke altid fungerer optimalt. Korrekt medicinhåndtering har stort fokus hos Sundhedsstyrelsen og dermed i embedslægetilsyn; men undersøgelser har vist, at der kan være behov for større fokus herpå på botilbuddene. Botilbuddene oplever til gengæld ofte frustrationer, de ikke ved, hvordan de bedst håndterer, når medicinadministration og medicinpædagogik kommer i konflikt 5. Der har været meget lidt fokus på behovstilpasset kompetenceudvikling på medicinområdet for medarbejdere på botilbud. Lignende projekter på plejehjemsområdet har vist, at en forbedring af medarbejdernes kompetencer vedrørende medicin gør medarbejderne i stand til at tænke 2 Concordance betegner en proces baseret på et partnerskab mellem behandler og patient. 11
struktureret om medicin, styrker deres ansvarsfølelse og tryghed om medicinbrug og giver en mere faglig tilgang til medicinadministration og medicinhåndtering 6;7. Et pilotprojekt på botilbud viste, at medarbejderne på de deltagende botilbud så et udtalt behov for kompetenceløft for medarbejdergruppen med hensyn til medicinering, og de så en ressource i apotekspersonalet i forhold til medicin 1. Det var derfor en oplagt mulighed at udvikle og afprøve et kompetenceløft for medarbejder på botilbud om medicin og medicinhåndtering, som kunne afholdes lokalt af en apoteksfarmaceuter. Dette blev gjort i dette projekt i tæt dialog med botilbuddenes ledelse og medarbejdere. Formål og delmål Projektets overordnede formål var at opnå øget kompetence på medicinområdet blandt ikkesundhedsfagligt uddannede medarbejdere på botilbud; dette søgtes opnået gennem følgende delmål: 1. at udvikle undervisningsmateriale til apoteker, så de kunne levere et individuelt behovstilpasset kompetenceløft om medicinsikkerhed til medarbejdere på botilbud 2. at styrke/støtte lokalt apoteksmedarbejderne til at afholde et undervisningsforløb, og at gennemføre dette på i alt 5 botilbud 3. at gennemføre en evaluering, som belyste undervisningsforløbets evne til at øge medarbejdernes kompetencer på medicinområdet. Forskningsspørgsmål Projektets evaluering skulle svare på følgende forskningsspørgsmål: 1. I hvilket omfang kan kompetenceløft og samarbejde mellem botilbud og apotek gennemføres i praksis, med hvilken grad af deltagertilfredshed, og med hvilket ressourceforbrug? 2. Kan kompetenceløft og samarbejde mellem botilbud og apotek påvirke medarbejdernes viden og kompetencer på medicinområdet? 12
Kapitel 2 - Metode Design Projektet var designet som en udviklingsorienteret evaluering (se Figur 1). Målet var at kunne vise og løbende optimere implementerbarheden af ydelsen. Enheder Målet var at inkludere 5 botilbud med beboere, der havde psykisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Der skulle gennemføres et kompetenceløft, der var tilpasset det enkelte botilbud. Til hvert botilbud knyttedes en apoteksfarmaceut fra et nærliggende deltagende apotek. Interventionen Undervisningens indhold skulle udvikles sammen med ledelsen på de 5 botilbud. Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring blev anvendt som struktur for udvikling af kompetenceløftet 8. Kvalifikationsrammen indeholder en beskrivelse af deltagernes udbytte på 3 niveauer omhandlende viden, færdigheder og kompetencer. Viden angiver viden om et emne samt forståelsen deraf, dvs. evnen til at kunne sætte sin viden i en sammenhæng. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation 8. Pharmakon afholdt en række møder med botilbud for at afdække, hvilke elementer der med fordel kunne indgå i undervisningsforløbet. Ud fra denne bruttoliste af emner blev der udarbejdet en række læringsmål beskrevet på viden-, færdigheds- og kompetenceniveau. Efterfølgende blev relevante undervisningsmaterialer designet. Beskrivelserne af læringsmålene kunne ideelt set bruges som grundlag for en eksamen/evaluering, men var her mere tænkt som en støtte til underviseren til at fokusere undervisningen. Apotekernes efterfølgende afdækning af udfordringer og opgaver på medicinområdet og medarbejdernes læringsbehov på det enkelte botilbud skulle resultere i, at de tilpassede de udviklede undervisningsmaterialer til det enkelte botilbud. Som udgangspunkt indgik følgende emner i en casebaseret og deltageraktiverende undervisningsform: grundlæggende viden om de udvalgte lægemidler og sygdomme lægemiddeladministration potentielle lægemiddelrelaterede problemer og fejltyper kommunikation med beboere, kolleger, læger og apoteker. Kompetenceløft for de deltagende apoteksfarmaceuter Apoteksfarmaceuter har mange relevante forudsætninger for at undervise i medfør af deres faglige baggrund, og de fleste vil også have undervisningserfaring med foredragsbaseret undervisning. For at sikre, at de deltagende apoteksfarmaceuter havde de nødvendige forudsætninger for at afholde en faciliterende, fleksibel og målgruppetilpasset undervisning med brug af en bred pædagogisk værktøjskasse, blev der afholdt et seminar og planlagt et studiebesøg på botilbud for de deltagende farmaceuter. Seminaret omhandlede følgende: Forståelse for målgruppen med udgangspunkt i en skriftlig vejledning om undervisning på botilbud målrettet dette projekt. Vejledningen indeholdt beskrivelse af botilbud og deres 13
medarbejdergrupper, forberedelse til besøg på botilbud, kommunikation med medarbejderne samt pointer til forberedelse, afholdelse og evaluering af undervisningen. Medicinhåndtering i praksis på botilbud. Forståelse for de opsatte læringsmål for kompetenceløftet. Anvendelse af værktøjer til at facilitere en afdækning af læringsbehov på botilbud. Anvendelse af cooperative learning og andre opgaver i undervisningen. Gennemgang af de udviklede PowerPoint-serier med udbyggede noter med vigtige faglige pointer og muligheder for deltagerinddragelse. Evaluering af undervisningsforløbet. Desuden fik hver apoteksfarmaceut individuel supervision af undervisningen via Pharmakon med henblik på løbende optimering af undervisningen. Der blev anvendt en supervisionsmodel udarbejdet af Pharmakon. Modellen indeholder tre trin: underviseren udarbejder en beskrivelse af sin forberedelse til undervisningen til supervisor ud fra den didaktiske sekskant (baseret på bogen Læring gennem oplevelse forståelse og handling af Hiim og Hippe[9]). Supervisoren observerer en undervisningssession og udfylder et supervisionsskema. Underviseren får struktureret skriftlig og mundtlig feedback på undervisningen. På grund af den fysiske afstand foregik supervisionen på baggrund af en videooptagelse af undervisningen. Endvidere afholdtes løbende videomøder ved hjælp af programmet TeamViewer, hvor apoteksfarmaceuterne havde mulighed for at diskutere undervisningserfaringer med hinanden og en konsulent fra Pharmakon. Behovsafdækning med ledelsen fra forskellige botilbud Udarbejdelse af undervisningsmateriale til de 5 deltagende apoteker Apoteket foretog behovsafdækning i forhold til planlægning af kompetenceløftet for det tilknyttede botilbud Apoteket gennemførte kompetenceløftet for botilbuddet (5 undervisningsgange a 1½-2 timer) Figur 1 Illustration af udviklingen og afprøvningen af kompetenceløftet 14
Dataindsamling og evaluering Den samlede afprøvning i praksis på botilbuddene var ½ år. Evalueringen skulle belyse ydelsens implementerbarhed, samt den vurderede effekt af undervisningen. En detaljeret oversigt over dataindsamlingen findes i Tabel 1. Gennemførelse af undervisning Undervisningsforløbenes sammensætning mht. emner og rækkefølgen af disse blev dokumenteret af apoteksfarmaceuterne. Efter hver undervisningsgang udfyldte medarbejderne et evalueringsskema, hvorfra der kunne hentes data om uddannelse, erfaring med arbejde på botilbud og deltagelse i de øvrige undervisningssessioner. Vurdering af undervisningen Evalueringsskemaerne indeholdt en vurdering af undervisningsmaterialerne, underviserens formidlingsevne og udbytte af de enkelte emner i undervisningen med kategorierne meget godt, godt, middel, under middel og utilfredsstillende. Undervisningens niveau og relevans blev vurderet med kategorierne for lavt, passende og for højt. Erfaring med emnet blev vurderet med kategorierne ingen erfaring, nogen erfaring og meget erfaring. Data fra evalueringsskemaerne blev indtastet og analyseret i SPSS version 21.0. Evalueringsparametrene blev opgjort kvantitativt med gennemsnit, spredning, minimum og maksimum. Tidsforbrug Apoteksfarmaceuterne registrerede deres tidsforbrug brugt på forberedelse af hver undervisningssession. Den gennemsnitlige, maksimale og minimale forberedelsestid brugt på undervisningen samlet samt på de enkelte sessioner blev beregnet. Desuden registrerede farmaceuterne antal minutter brugt på de enkelte undervisningssessioner. Det gennemsnitlige, minimale og maksimale antal minutter pr. session blev beregnet. Medarbejdere registrerede forberedelsestid til de enkelte undervisningssessioner på evalueringsskemaet. Den gennemsnitlige, maksimale og minimale forberedelsestid blev beregnet samlet og pr. undervisningssession. Desuden blev det opgjort, hvor stor en andel af deltagerne havde udarbejdet hjemmeopgaven før hver session. Tilfredshed med og vurderet effekt af undervisningen Apoteksfarmaceuterne udfyldte en statusrapport efter afslutning af undervisningsforløbet med følgende emner: apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud, farmaceutens kompetencer til at undervise på botilbud, farmaceutens oplevelse af undervisningen og materialerne, farmaceutens oplevelse af ændret viden og handlekompetence hos deltagerne, farmaceutens oplevelse af ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (både på botilbuddet og på apoteket). Desuden blev afholdt fokusgrupper med deltagere i undervisningsforløbet på 4 af de 5 botilbud i region Nordjylland (Feddet, Syrenbakken, Gl. Skagensvej og Mariested). En semi-kvantitativ interviewguide med følgende temaer blev anvendt: undervisningens bidrag til kvalitet og sikkerhed i medicineringen, undervisningens indhold og kvalitet, oplevede ændringer i viden og handlekompetence, deltagernes ønsker til et fremtidigt undervisningsprogram, oplevelse af ledelsens opbakning til undervisningsforløbet. Der blev afholdt et telefoninterview med lederen af botilbuddet Mariested med følgende semikvantitative interviewguide: årsager til deltagelse i afprøvningen, forventede og oplevede ændringer i viden og handlekompetence hos medarbejdere, lederens opbakning til kompetenceløftet, ændringer i arbejdsgange på baggrund af kompetenceløftet og ønsker til et fremtidigt kompetenceløft. 15
Alle telefon- og fokusgruppeinterview blev lydoptaget, og der blev taget uddybende noter undervejs. Noterne blev efterfølgende verificeret ved hjælp af lydoptagelsen og dannede grundlag for kondensering, og tematisering af interviewene. Statusrapporterne blev ligeledes kondenseret og tematiseret. Evalueringsparameter Datakilde Indsamlingstidspunkt Gennemførelse af undervisning Dokumentation af undervisningens sammensætning, forløb og deltagelse Supervision af underviserne Videomøder med underviserne Vurdering af undervisning Deltagende medarbejderes vurdering af undervisningens niveau relevans formidling udbytte Tidsforbrug Botilbud og apotek Tilfredshed med og vurderet effekt af undervisning Botilbud og apotek Selvoplevet handlekompetence hos botilbud Apotekets dokumentation Evalueringsskemaer Supervisionsrapport og videooptagelse Videooptagelse Evalueringsskemaer Apotekets dokumentation Evalueringsskemaer Fokusgrupper med deltagere i undervisningen Telefoninterview med ledere fra botilbud Statusrapport fra apotek Løbende Løbende Løbende Slut Tabel 1 Oversigt over dataindsamlingen 16
Kapitel 3 - Resultater Udvikling af undervisningsmaterialer Pharmakon har tidligere arbejdet på botilbud, som har udtrykt ønske om øgede kompetencer hos medarbejderne angående sikkerhed og kvalitet i medicineringen. Forskere fra Pharmakon interviewede medarbejdere og ledere fra disse tidligere samarbejdspartner på botilbud i Helsingør og København om deres udfordringer og læringsbehov på medicinområdet for at kunne inddrage deres erfaringer i udviklingen af nærværende kompetenceforløb. Følgende oplevede udfordringer fremkom fra dialogerne: Udfordringer ved mødet mellem pædagogisk og sundhedsfagligt personale, idet pædagogisk personale ikke altid forstår, at det kan være nødvendigt at bruge tid på kvalitetsarbejde og dokumentation. Manglende forståelse for, at ændringer i adfærd hos en beboer kan være relateret til lægemiddelanvendelse. Fx voldsom adfærd hos en beboer, når der er væske i nærheden, og beboeren tager medicin, der giver mundtørhed. Der ses uhensigtsmæssig uddeling af medicin, hvor flere beboeres medicin stables og deles ud på én gang i stedet for, at man tager én beboers medicin ad gangen. Manglende forståelse for, at korterevarende medicinbrug (fx en antibiotikakur) skal dokumenteres på medicinlisten. De udbudte medicinkurser opleves at være for generelle af det pædagogiske personale. Sundhedsvæsenet har svært ved at rumme denne type borgere. Medarbejdere mangler ofte handlekompetence ift. medicin. Samarbejdet med lægerne er nogle gange problematisk; fx har de praktiserende læger ofte meget lille viden om denne type beboere. Dosisdispensering er ikke altid en økonomisk mulighed. Medarbejdere kan være imod/for forsigtige med at give medicin, selv om der kan være god grund til at give fx smertestillende eller beroligende medicin. Ønsker til et kompetenceløft om medicin: Mindre, interne medicinkurser. Fokus på praktisk brug af medicin, herunder også klysma og astmaspray. Hvordan man bedst muligt/mest sikkert opdoserer medicin. Hvad gør man, når borgeren ikke vil tage sin medicin, fx hvis medicinen skifter farve. Dokumentation: Hvor skal man skrive hvad ned og hvordan. Det skal kunne bruges af andre. Undervisning i sygdomsspecifikke/lægemiddelspecifikke emner som smerter, epilepsi, psykiske lidelser, forstoppelse, infektioner og håndkøbsmedicin/naturlægemidler. Hvordan man kommunikerer om medicin med sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere. Kvalitetssikring af medicinhåndtering og patientsikkerhed. Optrapning, nedtrapning, bivirkninger, vigtige observationer af effekt. For lidt eller for meget medicin hvad betyder det for borgeren? Overblik over en borgers medicin. På baggrund af afdækninger af udfordringer på medicinområdet og læringsbehov blev der udarbejdet læringsmål og undervisningsmaterialer til 6 undervisningssessioner på hver 1½ times varighed. Sessionerne indeholdt modulerne beskrevet i Tabel 2. Tabel 2 indeholder endvidere læringsmålene opstillet efter den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring 8. Patientsikkerhed og kvalitetssikring blev indbygget i alle sessioner i stedet for at have et selvstændigt modul. Det blev vurderet at være mere praksisnært for deltagerne. 17
Viden Færdigheder Kompetencer Afdækning af problemer ved medicin og målsætning for kompetenceløft Har forståelse for problemer ved medicinhåndtering. Har forståelse for problemer ved medicinbrug. Kan anvende afdækkede problemer til at pege på forbedringsområder og læringsbehov. Kan tage ansvar for at formulere egne behov for kompetencer. Har lyst til at lære og tage ansvar for egen læring. Kan indgå i en læringssituation og søge vejledning og supervision. Praktisk brug af medicin Har viden om forskellige lægemiddelformer. Har forståelse for valg af hensigtsmæssig lægemiddelform. Har forståelse for rigtig brug af lægemiddelformer. Har viden om rigtig opbevaring af medicin. Har viden om substitution. Kan vurdere, om en borger har problemer med lægemidlets formulering. Kan anvende forskellige lægemiddelformer korrekt. Kan vurdere, hvordan et lægemiddel opbevares hensigtsmæssigt. Kan tage aktion på uhensigtsmæssig brug af lægemiddelformer. Kan skaffe sig viden om korrekt anvendelse og opbevaring af lægemiddelformer. Psykofarmaka, antiepileptika, analgetika, laksantia og antibiotika Har viden om specifikke grupper af de forskellige typer medicin. Kan vurdere, hvilke grupper af lægemidler borgerne bruger. Har viden om virkning og bivirkninger af de udvalgte lægemidler. Har forståelse for praktisk brug af lægemidlerne. Kan observere, om borgeren kan have bivirkninger af sin medicin. Kan observere, om lægemidlerne virker efter hensigten. Kan anvende lægemidlerne hensigtsmæssigt. Kan tage aktion på observationer af mulige bivirkninger, mangelfuld effekt, uhensigtsmæssig brug. Kan skaffe sig nødvendig viden om lægemidlerne. Kan bidrage til hensigtsmæssig anvendelse af lægemidlerne. Kan bidrage til løbende monitorering af lægemidlernes effekt hos borgerne. Opgaven Tjek på beboerens medicin Har forståelse for patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. Har kendskab til vigtige typer af utilsigtede hændelser for de mest brugte lægemiddelgrupper. Har forståelse for en lærende sikkerheds-kultur i forhold til utilsigtede hændelser. Kan vurdere, hvilke grupper af lægemidler en borger bruger. Kan observere, om borgeren kan have bivirkninger. Kan observere, om medicinen virker efter hensigten. Kan dokumentere mulige bivirkninger, mangelfuld effekt eller uhensigtsmæssig brug. Kan kommunikere med sundhedsprofessionelle om borgerens medicinproblemer. Kan selvstændigt indsamle tegn på mulige medicinproblemer. Kan selvstændigt vurdere borgerens brug af og forhold til vedkommendes medicin. Kan bidrage til løbende monitorering af lægemidlernes effekt hos borgerne. Kan bidrage til læring af utilsigtede hændelser. Tabel 2 Indhold og læringsmål i undervisningsmodulerne opstillet efter den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring [8] 18
Formålet var at imødekomme botilbuddenes ønsker om et kompetenceløft, som var målrettet deres udfordringer og behov for læring. Idet botilbud er meget forskellige, hvad angår beboersammensætning og dermed medicinbrug, blev der lagt vægt på, at hvert enkelt botilbud modtog et kompetenceløft målrettet specifikt til dette botilbud. Denne proces skulle samtidig bevidstgøre medarbejderne om deres opgaver og udfordringer om medicin samt motivere dem for at lære. Undervisningen blev tilrettelagt, så den var praksisnær, casebaseret, deltageraktiverende og med redskaber, der kunne implementeres i praksis. Følgende elementer blev udarbejdet for at opnå dette mål: Teknik til afdækning af udfordringer og læringsbehov på medicinområdet. Opgaven Tjek på beboerens medicin. Formålet med opgaven var, at deltagerne mellem undervisningssessionerne øvede sig i at få overblik over, hvad deres beboere bruger af medicin, og fik indarbejdet systematik i deres overvejelser om beboernes medicin, som kunne støtte dem i at reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på mulige problemer opstået ved behandlingen. Samtidig gav det underviserne mulighed for at inddrage de afdækkede cases i undervisningen. PowerPoint-præsentationer med uddybende noter med vigtige faglige pointer, diskussionsoplæg og refleksionsopgaver. Cooperative learning-opgaver til fx afdækning af, hvilken lægemiddelgruppe et præparat tilhører, anvendt medicin på botilbuddet og udfordringer ved den daglige medicinhåndtering. Skemaer over fx hyppige bivirkninger ved bestemte lægemiddelgrupper eller gruppering af lægemidler, som deltagerne kunne anvende i daglig praksis. Afprøvning af kompetenceløftet Fakta om uddannelsesforløbet De deltagende apoteker og botilbud er beskrevet i Tabel 3. Apotek Botilbud/kommune Type af botilbud Frederikshavn Løve Apotek Mariested, Frederikshavn Socialpsykiatri Kommune Frederikshavn Svane Apotek Gl. Skagensvej, Frederikshavn Kommune Fysisk og psykisk handicappede Aabybro Apotek Feddet, Jammerbugt Socialpsykiatri Kommune Nykøbing Mors Sct. Clemens Apotek Enggården og Lupinvej, Morsø Kommune Fysisk og psykisk handicappede Nørresundby Apotek Syrenbakken, Aalborg Kommune Fysisk og psykisk handicappede Tabel 3 Deltagende apoteker og botilbud De fem apoteker kontaktede et botilbud hvert og lavede en aftale om undervisning på botilbuddet. Det var den samme farmaceut, som underviste hver gang på botilbuddet. Antallet af deltagere i kompetenceløftet varierede fra 4 til 20. Af hensyn til arbejdsfordelingen på botilbuddene var det ikke altid praktisk muligt at lade de samme personer deltage i alle undervisningssessioner. Afholdelse af undervisningssessionerne blev aftalt mellem apoteket og botilbuddet. Resultatet blev, at undervisningen blev fordelt på henholdsvis 2, 3 og 6 undervisningssessioner. Alle 5 botilbud skulle i udgangspunktet have alle undervisningssessioner. På det ene botilbud blev emnet epilepsi dog skiftet ud med type 2-diabetes, da botilbuddet ikke havde beboere med 19
epilepsi, men til gengæld havde en del beboere med type 2-diabetes. Undervisningen forløb over en periode fra 1 til 7½ uge i april til juni 2013. Deltagerne havde meget blandet erfaring med at arbejde på botilbud. Der var en enkelt deltager, som kun havde arbejdet på botilbud i få uger, og deltagere, som havde arbejdet på botilbud i 30 år. I gennemsnit havde deltagerne 7,7 års erfaring med at arbejde på botilbud. Botilbuddene var blevet gjort opmærksomme på, at undervisningen var målrettet pædagogisk uddannede medarbejdere, og det var også den største faggruppe, som deltog i undervisningen. Botilbuddene valgte dog også at lade andre faggrupper på deltage i undervisningen (Tabel 4). Antal % Pædagogisk uddannelse 93 58,5 Social- og sundhedsassistent 16 10,1 Social- og sundhedshjælper 24 15,1 Sygeplejerske 5 3,1 Sygehjælper 4 2,5 Social- og sundhedsassistentelev 5 3,1 Sygeplejestuderende 2 1,3 Anden baggrund 10 6,3 Total 159 100,0 Tabel 4 Deltagernes seneste uddannelse Afdækning af udfordringer og læringsmål om medicin I den første session skulle apoteksfarmaceuterne facilitere en proces, hvor botilbuddene selv identificerede de udfordringer om medicin, de oplevede i dagligdagen, og satte mål for deres læringsbehov. I Tabel 5 beskrives de udfordringer, som kom frem i undervisningen. Udfordringerne kunne kategoriseres i temaerne ansvar og roller, medicinordination, medicinophældning/dosisdispensering, medicingivning og observation af medicinens virkning. Det var tydeligvis udfordringer i forbindelse med medicingivning, som fyldte mest for botilbuddene. 20
Ansvar og roller: Usikkerhed om, hvor faggrænserne går: må man fx injicere medicin? Kan man sige nej til at gøre en dialysepatient klar? Usikkerhed om, hvilke opgaver der ligger i den uddelegering, der er givet fra ordinerende læge. Ansvarsforvirring ift. observation af medicinens virkning. Mangler overblik over, hvem der har ansvar for medicin. Hvem må fx opstarte ny medicin? Svært at vide, hvor meget ansvar beboeren magter ift., hvor meget medarbejdere skal indover for at sikre, at medicinen tages. Medicinordination: Behandlingen revideres for sjældent, fx Panodil uændret gennem mange år. Tidspunkter for medicingivning er ikke tilpasset beboerens sovetider. Ordinationen tager ikke hensyn til compliance, fx 2,5 mg x 2 i stedet for 5 mg x 1. Uoverensstemmelser mellem medicinlister. Medicinophældning, dosisdispensering: Der er fejl i medarbejders medicinophældning. Der er fejl i dosisruller. Ikke muligt at få dosispakket halve tabletter. Dosisdispensering gør, at der ofte skal sidedoseres. Medicingivning: Medarbejderne udleverer medicin, men overvåger ikke, at beboeren tager den (medmindre der er tale om behandlingsdom). Medarbejderne mangler viden om korrekt brug af medicin, fx væskemængde, knusning/opløsning af tabletter, behov for p.n.- medicin. Fejl i medarbejdere medicingivning: Beboeren får en anden beboers medicin. Glemmer at give medicinen. Giver medicinen til forkert tidspunkt. Glemmer sidedoseret medicin. Glemmer ekstra medicin. Glemmer at aftale med kollega, hvem der giver medicin. Beboeres holdninger til og brug af medicin: Ønsker ikke at tage sin medicin. Har ikke råd til sin medicin. Angst eller skeptisk overfor sin medicin. Anvender (bevidst/ubevidst) medicinen forkert. Er ikke i huset og får derfor ikke sin medicin. Misbrug/afhængighed af medicin. Kombinerer medicin med afhængighedsskabende stoffer. Pårørende blander sig i beboernes medicinbrug. Medarbejdere har for lidt fokus på kvalitet og sikkerhed i medicineringen (herunder utilsigtede hændelser). Umoden sikkerhedskultur om medicin. Observation af medicinens virkning: Tabel 5 Medarbejdere mangler viden om de mest anvendte lægemidler og ved derfor ikke, hvad de skal observere. Svært at skelne bivirkninger, når beboeren anvender flere lægemidler. Svært at skelne bivirkninger fra sygdomssymptomer. Svært at få tilbagemelding på medicins virkning fra beboerne. Medarbejderes oplevede udfordringer om medicin afdækket i undervisningen 21
Efter at medarbejdere havde afdækket deres oplevede udfordringer på medicinområdet, skulle de i fællesskab opstille mål for botilbuddets arbejde med medicin og dermed for deres læringsbehov. Disse mål skulle underviseren bruge til at tilpasse kompetenceløftet til botilbuddets behov for læring. Botilbuddene afdækkede langt fra mål for alle de udfordringer, de oplever, men følgende mål blev opsat: sikre ansvarsplacering for de daglige rutiner ved medicinhåndtering generel viden om den mest anvendte medicin sætte fokus på og prioritere medicinopgaverne indføre dobbeltkontrol af medicin tænke i mere overskuelige systemer gode rutiner om medicingivning, fx at den samme person finder og giver medicin se beboeren tage sin medicin bruge hinandens erfaringer og viden overblik over medicin, fx gul markering af fastordineret medicin og rød markering af p.n.- medicin arbejde for at få indført årligt tjek af beboerens medicin foretage medicinafstemning med lægen ved medicinændringer dosispakket medicin til beboere, der får fast medicin få andre faggrupper til at tage opgaver om medicin, fx hjemmesygepleje og hjemmepleje velmedicinerede beboere det mindsker behovet for misbrug psykoedukation. Farmaceuternes evaluering af uddannelsesforløbet Der var stor forskel på, hvor meget forberedelsestid de enkelte undervisere oplevede, at de havde behov for (Figur 2). Flere apoteksfarmaceuter gav udtryk for, at det var svært at gøre tidsforbruget op, da der blev brugt tid på meget andet end forberedelse af selve undervisningen. Fx skulle der printes uddelingskopier og evalueringsskemaer, samles vareprøver, pakkes IT-udstyr, opsættes udstyr på undervisningsstedet og sættes tid af til transport. Det apotek, som brugte mest forberedelsestid, havde valgt at opgøre alle beboeres medicinbrug. 300 250 200 150 100 50 0 Apotek nr. 1 Apotek nr. 2 Apotek nr. 3 Apotek nr. 4 Apotek nr. 5 Figur 2 Apotekets forberedelsestid i minutter uafhængig af undervisningsmodul 22
I gennemsnit forberedte apoteksfarmaceuterne sig 134 ± 81 minutter til hver undervisningssession eller 89 minutter pr. times undervisning. Det samlede tidsforbrug pr. apotek til forberedelse og afholdelse af undervisning er således 1.350 minutter, eller 22,5 timer, for alle 6 sessioner. Hvis der ses bort fra det ene apotek med særlig lang forberedelsestid, var den gennemsnitlige forberedelsestid 45 minutter pr. times undervisning. I starten af undervisningsforløbet og ved det største emne (psykofarmaka) brugte apoteksfarmaceuterne mest forberedelsestid (Tabel 6). Undervisningsmodul Afdækning af udfordringer og læringsbehov om medicin Minimum (min.) Maksimum (min.) Gennemsnit og spredning (min.) 60 300 126 ± 100 Praktisk brug af medicin 30 240 135 ± 87 Psykofarmaka 120 300 174 ± 75 Forstoppelse og antibiotika 60 180 102 ± 50 Epilepsi 60 300 180 ± 110 Medicin mod smerter 60 240 108 ± 78 Type 2-diabetes 90 90 90 (1 session) Tabel 6 Apoteksfarmaceuternes forberedelsestid i minutter fordelt på undervisningsmoduler Apoteksfarmaceuterne udarbejdede statusrapporter over undervisningens forløb efter projektets afslutning. Tabel 7 viser en kort opsummering af hovedpointerne fra disse statusrapporter, mens en mere uddybende beskrivelse af pointerne i statusrapporterne kan ses i Bilag 1. Hovedpointerne omhandler farmaceuternes oplevelse af: apotekets og eget udbytte af at undervise på botilbud egne kompetencer til at undervise på botilbud undervisningsmaterialerne og egen forberedelse selve undervisningen deltagernes udbytte hvordan et fremtidigt uddannelsesforløb bør sammensættes ledelsens opbakning til undervisningsforløbet på botilbuddet og på apoteket. 23
Apotekets og farmaceutens udbytte af at undervise på botilbud: Spændende opgave for apoteket og farmaceuten. Der er behov for ydelsen. Faglig markedsføring af apoteket. Styrket samarbejde mellem apotek og botilbud. Farmaceutens kompetencer til at undervise på botilbud: Godt med kompetenceløft, backup og supervision fra Pharmakon. Vigtigt med pædagogiske kompetencer. Viden om botilbuddenes rammer for medicinhåndtering virker irrelevant for nogen og som nødvendig baggrundsviden for andre. Farmaceutens oplevelse af undervisningsmaterialerne og egen forberedelse: Gode undervisningsmaterialer, men en del gentagelser i PowerPoint-præsentationer. Forberedelsen tog fortrinsvis udgangspunkt i PowerPoint-præsentationer. Vigtigt, at materialet tilpasses det enkelte botilbud og den enkelte underviser. Vigtigt at fokusere på cases fra medarbejderes dagligdag og tid til spørgsmål og dialog Niveauet i materialerne er passende for pædagogiske medarbejdere. Farmaceutens oplevelse af selve undervisningen: Mange forskellige medarbejdergrupper deltog i undervisningen. Deltagerne var generelt deltagende, aktive og glade for undervisningsforløbet. Første undervisningsgang (opgaveanalyse og målsætning for undervisning) var svær flere steder, men også udbytterig. Sikkerhedskulturen var mindre udviklet på et af de fem botilbud. Opgaven Tjek på beboerens medicin blev brugt i varierende grad, men var et godt redskab til refleksion, hvor den blev brugt systematisk. Undervisningslængden opleves som passende, men også at give tidsspild for apoteket. Farmaceuternes oplevelse af deltagernes udbytte: Øget/opdateret viden. Større bevidsthed om arbejdsgange om medicin. Opmærksomhed på rigtig indtagelsestidspunkt og indtagelsesmåde. Vigtighed af at observere og notere effekt af medicin i journal. Medarbejderne er mere opmærksomme på, at deres observationer af symptomer kan skyldes medicin. Lettere for pædagogerne at spørge sosu erne til råds om medicin. Lettere for medarbejderne at afhjælpe bivirkninger. Der er nedsat et udvalg, der skal se på bestemte arbejdsgange. Deltagerne fik gode pointer med hjem til deres næste medarbejdermøde. Deltagerne gjorde sig overvejelser om at se på visse arbejdsgange. Diskussion af forskellig håndtering af opgaver og dilemmaer afdelinger imellem. 24
Farmaceuternes ændringsforslag til uddannelsesforløbet: Nye faglige emner: mavelidelser, misbrug/selvbehandling, type 2-diabetes, håndkøbsmedicin, vitaminer og mineraler og kost. Øvrige ændringsforslag: Cases på behandling med antipsykotika; øget inddragelse af IRFs anbefalinger og vejledninger; tydeliggøre, hvad det kræver at få udbytte af et undervisningsforløb; integrere deltageraktivering i undervisningsforløbet. Ledelsens opbakning til undervisningsforløbet (på botilbuddet og på apoteket): Generelt stor opbakning til undervisningsforløbet fra apoteket og botilbuddet. Ledelsen på botilbuddet skal sikre, at de rigtige deltager kender formålet med og prioriterer undervisningen. Det er ofte ikke det samme medarbejder, som deltager fra gang til gang. Medarbejdere forbereder sig i mindre grad til undervisningen. Farmaceuten forbereder sig ofte i fritiden. Leder/medicinansvarlig deltog så vidt muligt i undervisningen flere steder. Tabel 7 Pointer fra apoteksfarmaceuternes statusrapporter over kompetenceforløbet for botilbudsmedarbejdere Supervision af undervisning og videomøder med apoteksfarmaceuterne På grund af tekniske vanskeligheder med videooptagelserne var det kun tre af de fem farmaceuter, som modtog supervision. Det var tydeligt, at underviserne var meget velforberedte og engagerede i undervisningen. De formåede at fastholde fokus og standard for undervisningen. Deres formidling var levende, deres kommunikation imødekommende og anerkendende, og de formåede at opnå deltagernes tillid. Farmaceuterne havde en stor faglig viden, som de gerne ville dele. De havde lidt svært ved at fralægge sig farmaceutfaglige udtryk, men det var på ingen måde noget, der syntes at påvirke deltagerne negativt. Det var intentionen, at deltagerne skulle præsenteres for læringsmålene for undervisningen; dette skete ikke. Set fra et pædagogisk perspektiv var dette ikke optimalt. Det var tydeligt, at farmaceuterne befandt sig rigtig godt i en underviserrolle, der var instruerende, men havde sværere ved at bevæge sig over en mere faciliterende og coachende underviserrolle, som i højere grad placerer ansvar for egen læring hos deltagerne. De var opmærksomme på dette, men skulle arbejde aktivt på den rolle løbende. Der var udpræget brug af PowerPoint-præsentationer i undervisningen og langt mindre brug af cooperative learning og træning, end undervisningsmaterialerne lagde op til. Det var tydeligt, at når tiden blev presset, var det deltageraktivering, der blev valgt fra til fordel for at nå stoffet igennem. Dermed blev der i mindre grad taget hensyn til deltagernes forskellige læringsstile og facilitering af egen læring. Farmaceuterne svarede villigt på direkte spørgsmål, men havde sværere ved at gribe fat i diskussioner og eksempler blandt deltagerne. Derved kom der ikke så mange nye vinkler ind i diskussionerne, og de opnåede ikke en så dybdegående refleksion over medarbejdernes egen praksis. Fokus blev ofte på de daglige udfordringer og i mindre grad på at tvinge deltagerne til at tage stilling til egne arbejdsgange og tænke løsningsorienteret og fremadrettet. 25
Der blev afholdt videomøder, som farmaceuterne deltog i efter behov. Møderne blev i høj grad brugt til erfaringsudveksling underviserne imellem og til afklaring af praktiske spørgsmål. Underviserne havde mest positive erfaringer at udveksle; de oplevede stort engagement hos botilbuddene og følte sig godt taget imod. Det gav dog frustrationer for en underviser, at hun oplevede sikkerhedskulturen på botilbuddet som umoden, så det var svært at have en dialog om sikkerhedsproblemstillinger. Underviseren savnede ledelsens opbakning i forhold til at skabe aktiv deltagelse og engagement for undervisningen blandt medarbejderne. En anden udfordring, som blev diskuteret, var, hvordan man underviser en deltagergruppe med meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og forudsætninger, så alle oplever et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Det kom yderligere frem, at underviserne oplevede, at der ikke altid var beboere, som anvendte den medicin, der blev undervist om, og dermed blev undervisningen ikke så vedkommende for deltagerne. Deltagernes evaluering af undervisningsforløbet Deltagerne brugte i gennemsnit 24,4 ± 38,4 minutter på at forberede sig til undervisningen. Forberedelsestiden varierede fra 0 til 210 minutter pr. undervisningssession. På et enkelt botilbud forberedte deltagerne sig ikke til undervisningen, men her blev hjemmeopgaven Tjek på beboerens medicin heller ikke anvendt. Samlet set anvendte hver deltager 11,4 timer på hele kompetenceløftet. Hjemmeopgaven Tjek på beboerens medicin blev lavet hos lidt over halvdelen af dem, der besvarede spørgsmålet om, hvorvidt de havde lavet hjemmeopgaven (der var 49, som ikke svarede på spørgsmålet). Underviserens formidlingsevne blev vurderet som meget god eller god på alle fem botilbud (Tabel 8). Undervisningsmaterialerne blev vurderet som meget gode af 62 % af deltagerne, gode af 30 % af deltagerne, middel af 1,3 % af deltagerne, mens 6,3 % af deltagerne ikke besvarede spørgsmålet. Deltagerne kommenterede, at de mødte fagligt dygtige og velforberedte undervisere, der formidlede letforståeligt og spændende med tid til spørgsmål og gode dialoger om daglig praksis. De oplevede, at forløbet var tidspresset i visse tilfælde, men at undervisningsmaterialerne var gode og overskuelige og gav dem gode værktøjer, de kunne implementere i deres hverdag. Formidlingsevne Antal deltagere (% af deltagerne på botilbuddet) Botilbud Meget godt Godt Middel Under Utilfredsstillende middel 1 35 (71) 14 (29) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 19 (95) 1 (5) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 3 20 (59) 14 (41) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 4 19 (100) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 5 28 (85) 5 (15) 0 (0) 0 (0) 0 (0) I alt 121 (78) 34 (22) 0 (0) 0 (0) 0 (0) Tabel 8 Deltagernes vurdering af underviserens formidlingsevne 26
% af deltagerne Deltagernes selvevaluerede udbytte af de enkelte emner i undervisningsmodulerne er illustreret i Figur 3. Samlet set har ingen deltagere vurderet deres udbytte af et emne som utilfredsstillende. Deltagerne vurderede deres udbytte af undervisningen som meget godt eller godt i 89 % - 97 % af tilfældene; lavest for modulet psykofarmaka og højest for modulet behandling af forstoppelse og infektioner. Deltagernes vurdering af de 5 sygdomsspecifikke sessioner gennemgås i detaljer i det følgende. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget godt Godt Middel Under middel Utilfredsstillende Figur 3 Deltagernes selvevaluerede udbytte af emnerne i de 5 undervisningssessioner Praktisk brug af medicin, Epilepsi, Psykiske lidelser, Smerter, Forstoppelse og Infektioner LM = lægemidler Deltagernes tilfredshed med udbyttet af undervisningen om praktisk brug af medicin Denne session lå som anden session, umiddelbart efter afdækningen af udfordringer og læringsbehov om medicin. Der var 29 deltagere, som evaluerede undervisningen om praktisk brug af medicin (Tabel 9). 27