Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud
|
|
- David Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Juni 5 Milnersvej 4 34 Hillerød Tel 48 6 Fax
2 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Version. Juni 5 Forfattere: Anna Mygind, Mira El-Souri, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing, Linda Aagaard Thomsen
3 Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud evaluering af et uddannelsesforløb Version. 5 Pharmakon, Juni 5 ISBN Milnersvej 4 DK-34 Hillerød Denmark Tel Fax
4 Forord Rapporten præsenterer resultater fra projektet Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud. I projektet blev der udviklet, afprøvet og evalueret et uddannelsesforløb målrettet personale på botilbud med det formål at: ) øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt kendskab til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Første del af projektet bestod af et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. Pharmakon var primær ansvarlig for dette delprojekt. Nærværende rapport er en evaluering af første del (uddannelsesforløbet). Formålet med evalueringen er at beskrive: ) hvordan uddannelsesforløbet er udviklet og opbygget ) hvordan uddannelsesforløbets implementerbarhed har været 3) hvilken effekt uddannelsesforløbet har haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere. Projektet løb fra juni 3 til december 4 og foregik på i alt botilbud i fem kommuner (Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg Kommuner). Rapporten henvender sig til beslutningstagere og ledere med ansvar for medicinsikkerhed på kommunale botilbud samt de faggrupper, der varetager medicinhåndteringen for beboere på botilbud. Projektet er finansieret af aftalen mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danmarks Apotekerforening under apotekernes bruttoavance for 3-4. Tak til ledere og personale fra botilbuddene, som har bidraget til projektets gennemførelse. Pharmakon 5 3
5 Pharmakon 5 5
6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 6 Figurfortegnelse... 6 Tabelfortegnelse... 7 Bilagsoversigt... 7 Resumé... 8 Kapitel Introduktion.... Projektets formål og indhold.... Evalueringens formål....3 Projektets organisering... 3 Kapitel - Metode Design og enheder Evalueringsredskaber... 5 Kapitel 3 Resultater Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet Implementerbarhed Effekt... 4 Kapitel 4 - Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metoder... 4 Kapitel 5 - Konklusion Kapitel 6 Perspektivering Referenceliste Bilag Figurfortegnelse Figur Model af udvikling af kompetenceudviklingsforløb (efter Christine Nimmo 8 )... 4 Figur Oversigt over udfordringer og dilemmaer ved uddannelsesforløbets start... 7 Figur 3 Oplevet relevans, motivation og tryghed ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering stratificeret for medicinansvarlig (%)... 8 Figur 4 Motivation og tryghed ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering stratificeret for stillingskategori (%)... 3 Figur 5 Andel deltagere, der i risikosituationer altid eller ofte tænker over, at det kan give problemer i kvalitet og sikkerhed i medicineringen (%)... 3 Figur 6 Handlekompetence andel deltagere, der altid eller ofte føler sig (%)... 3 Figur 7 Tilfredshed med uddannelsesforløbet (%)... 4 Pharmakon 5 6
7 Tabelfortegnelse Tabel Oversigt over evalueringsredskaber... 6 Tabel Oversigt over uddannelsesforløbets samlede læringsmål... Tabel 3 Oversigt over uddannelsesforløbets endelige moduler (efter revision)... Tabel 4 Oversigt over uddannelsesforløbets gennemførte moduler (før revision)... 3 Tabel 5 Oversigt over deltagere i uddannelsesforløbet... 4 Tabel 6 Oversigt over spørgeskemarespondenter... 5 Tabel 7 Oversigt over interviewpersoner... 5 Bilagsoversigt Bilag Bilag Bilag 3 Bilag 4 Projektbeskrivelse: Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud Supplerende kvantitative analyser: Relevans, motivation og tryghed vedr. medicinering Supplerende kvantitative analyser: Overvejelser om mulige risikosituationer Supplerende kvantitative analyser: Handlekompetence Pharmakon 5 7
8 Resumé Baggrund Der er dokumenteret en række udfordringer i relation til medicinering og medicinhåndtering på botilbud. Personale på botilbuddene er nøglepersoner i forhold til beboernes medicin. De har dog ikke altid de nødvendige kompetencer til og forudsætninger for at observere uhensigtsmæssigheder i medicineringen og til at kommunikere med beboernes læger herom. Hertil kommer, at ledelsen har ansvar for at sikre, at personalet får den fornødne viden om medicin og passende instruktion i medicinhåndtering. Begge dele er en forudsætning for korrekt og sikker medicinhåndtering. Der er på denne baggrund behov for at løfte personalets kompetencer indenfor kvalitet og sikkerhed i medicinering. Projektets og evalueringens formål Projektet har to overordnede formål: ) at øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt øge kendskabet til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) at få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Første del af projektet omfatter et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ). Dette projekt er et samarbejdsprojekt drevet af Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Denne rapport omfatter evalueringen af uddannelsesforløbet. Formålet med evalueringen er at beskrive: ) hvordan uddannelsesforløbet er udviklet og opbygget ) hvordan uddannelsesforløbets implementerbarhed er 3) hvilken effekt uddannelsesforløbet har haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere. Metode Uddannelsesforløbet er designet med baggrund i en identifikation af de konkrete opgaver, som deltagerne skal kunne varetage med udgangspunkt i gældende retningslinjer for medicinhåndtering. Desuden indgår en analyse af type og niveau for den læring, der bedst gør deltagerne i stand til at varetage disse opgaver. Til at evaluere uddannelsesforløbets implementerbarhed og effekt er der benyttet kvantitative data (spørgeskemaer til deltagere før og efter uddannelsesforløbet) samt kvalitative data (fokusgruppeinterview med deltagere (ikke ledere) og enkeltinterview med ledere efter uddannelsesforløbet). Desuden indgår en analyse af udfordringer med medicinhåndtering nedskrevet af deltagerne ved uddannelsesforløbets start, samt enkelte casebeskrivelser indsamlet i forbindelse med uddannelsesforløbet. Pharmakon 5 8
9 Resultater Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet Baseret på analysen af de konkrete opgaver med medicinhåndtering er der opstillet læringsmål. Læringsmålene er beskrevet for viden, færdigheder og kompetencer indenfor lægemidler og sygdom, sikker medicinhåndtering samt kommunikation og samarbejde. Der blev udviklet et uddannelsesforløb, der var fleksibelt, modulopbygget og skræddersyet til det enkelte botilbud. Forløbet bestod af et grundforløb på 7 undervisningsdage med træning og opgaver indimellem. Forløbet omfattede både obligatoriske og valgfri moduler, og det blev afholdt separat for hvert enkelt botilbud. Det blev indledt med at afdække botilbuddets opgaver og udfordringer med medicin, samt deres læringsbehov og -mål. Derefter blev deltagerne introduceret til en række værktøjer, som kunne støtte dem i at arbejde struktureret med medicin i dagligdagen, eksempelvis medicinpædagogik, sikkerhedskultur og sikker kommunikation. Deltagerne fik også grundlæggende viden om praktisk brug af medicin, kvalitet og sikkerhed i medicinhåndteringen samt medicinafstemning og medicinsupervision. Desuden var der indlagt en række sygdomsspecifikke moduler, som de enkelte botilbud kunne vælge på baggrund af sygdomsforekomst og risikoprofiler hos beboerne. Grundforløbet blev suppleret med et -dages kvalitetsmodul rettet mod personale med ansvar for at udvikle og fastholde kvalitet i medicinhåndteringen på botilbuddet. De udviklede undervisningsmaterialer blev systematisk evalueret og revideret og derefter gjort offentligt tilgængelige. Implementerbarhed Uddannelsesforløbet blev gennemført på i alt botilbud i fem kommuner. I hver kommune deltog et socialpsykiatrisk botilbud og et botilbud indenfor handicapområdet (udviklingshæmmede). Botilbuddene fik skræddersyede uddannelsesforløb med forskellig sammensætning af moduler, såvel obligatoriske som valgfri. Forløbene omfattede mellem og 3 moduler. Der var i alt 4 deltagere fordelt på mellem 4 og 8 pr. botilbud. Ca. /3 af deltagerne var ansat på botilbud indenfor handicapområdet, og /3 var ansat på socialpsykiatriske botilbud. 6 % af deltagerne var pædagoger, og % var social- og sundhedsassistenter, -hjælpere eller sygeplejersker. Ansatte i lederstillinger (herunder også teamledere) udgjorde 8 % af deltagerne, mens % omfattede øvrige stillingskategorier. Størstedelen af deltagerne var kvinder. /3 af deltagerne havde mindre end års arbejdserfaring fra botilbud. Halvdelen af deltagerne var medicinansvarlige. Undervisningen blev gennemført af farmaceuter fra Pharmakon og fra lokale apoteker. I flere moduler medvirkede også øvrige lokale undervisere, fx en misbrugskonsulent og en risikomanager fra den pågældende kommune. Effekt af uddannelsesforløbet Uddannelsesforløbet havde følgende effekter: Signifikant øget motivation og tryghed ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering: Flere deltagere blev motiveret for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen (fra 88 % til 96 %). Flere deltagere blev trygge ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen (fra 7 % til 94 %). Særligt var pædagoger og personale uden medicinansvar utrygge før uddannelsesforløbet; begge grupper var mere trygge efter forløbet. Alle deltagere ( %) fandt det relevant at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicineringen, både før og efter uddannelsesforløbet. Signifikant bedre rustet til at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering: større sikkerhed, tryghed og bevidsthed om rollefordeling vedrørende medicinering forbedret sikkerhedskultur, herunder: viden om lovgivning, og hvordan man arbejder efter den Pharmakon 5 9
10 implementering af adskillige konkrete ændringer i rutinerne ved medicinering i dagligdagen forenkling og gennemskuelighed i det daglige arbejde med medicinering bedre medicinhåndtering, herunder bedre evne til at observere beboerne for virkninger og bivirkninger af medicin. Det gav personalet bedre forudsætninger for at afklare, om ændringer i medicineringen kunne føre til bedret trivsel hos beboerne, og bedre muligheder for at arbejde pædagogisk med beboerne bedre forudsætninger for at motivere beboerne til øget medansvar og ejerskab for medicinering mere sikker og præcis kommunikation med læger, apoteksfarmaceuter og øvrige sundhedsprofessionelle om beboernes sygdom og medicinering gennem brug af konkrete værktøjer bedre fælles opfattelse mellem de forskellige faggrupper på botilbuddet af udførelse af medicinrelaterede opgaver. Dette er dog fortsat en udfordring i det tværfaglige samarbejde. Det er tydeligt, at opbakning fra ledere er en vigtig forudsætning for uddannelsesforløbets implementerbarhed og effekt: praktiske ændringer i dagligdagens medicinering på botilbuddene var væsentligt forbundet med ændringer i personalets fagkulturelle værdier og normer om medicin og medicinering. Ledelsens opbakning er central i denne proces. Stor tilfredshed med uddannelsesforløbet: generel tilfredshed med, at forskellige undervisere, herunder også lokale apoteksfarmaceuter, var involveret. Det var af stor betydning, at underviserne havde sat sig grundigt ind i botilbuddenes praksis med medicinhåndtering, og at de havde viden om og erfaring med formidling særligt betydningsfuldt, at uddannelsesforløbet ikke blot fokuserede på viden, men også løbende førte til konkrete ændringer i adfærd og arbejdsrutiner. Konklusion Evalueringen viser, at det er muligt ved hjælp af et uddannelsesforløb, der fokuserer både på viden og på implementering af konkrete arbejdsgange og procedurer, at skabe en mere sikker praksis på botilbuddene og forbedre dialogen med sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere. Med et materiale på blot besvarelser vurderes de mange statistisk signifikante resultater at være udtryk for ikke blot et succesfuldt uddannelsesforløb, men også for et stort behov hos personalet for at få viden og redskaber til at opnå en mere sikker medicinhåndtering. Resultaterne af evalueringen viste en markant, positiv effekt af uddannelsesforløbet. Der er således påvist en forbedring i betingelserne for beboernes sikkerhed ved medicinering som følge af personalets større motivation, tryghed og evne til at handle kompetent. Det viser sig ved forbedret sikkerhedskultur, mere tydelig rollefordeling, bedre medicinhåndtering samt bedre forudsætninger for at arbejde med beboernes motivation og ejerskab i forhold til at tage medicin. Anbefalinger Uddannelsesforløbets design med involvering af lokale undervisere - bl.a. farmaceuter fra lokale apoteker har overvejende bidraget positivt til deltagernes tilfredshed med forløbet. Det anbefales derfor at inddrage disse undervisere i fremtidige uddannelsesforløb. Arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering viste sig at være tæt knyttet til fagkulturelle normer og værdier hos personalet (pædagoger, sundhedsfagligt personale og andre grupper). Det Pharmakon 5
11 er derfor nødvendigt, at botilbuddenes ledelse involverer sig og tager ejerskab for processen for at sikre, at uddannelsesforløbet fører til de ønskede ændringer. Uddannelsesforløbet har ført til mere sikre arbejdsgange i medicineringen og forbedret kommunikation med især de ordinerende læger. Desuden har det synliggjort, at en forbedret medicinering af beboerne kan give bedre muligheder for personalets pædagogiske arbejde med den enkelte beboer. En erkendelse af denne sammenhæng mellem optimal medicinering og muligheder for at arbejde pædagogisk med beboerne kan bygge bro mellem de faglige værdier, der er knyttet til traditionelt sundhedsfaglige og pædagogisk faglige arbejdsopgaver på botilbuddene. Dette kan med fordel italesættes og konkretiseres i fremtidige indsatser rettet mod bedre sikkerhed og kvalitet i medicinering blandt personale på botilbud. Pharmakon 5
12 Kapitel Introduktion Der er dokumenteret en række udfordringer i relation til medicinering og medicinhåndtering på botilbud -4. Personale på botilbuddene er ofte nøglepersoner i opfølgningen på beboernes medicin, da de arbejder under et delegeret ansvar fra ordinerende læge. Personalet har imidlertid ikke altid de nødvendige kompetencer til at foretage relevante observationer og kommunikere disse til beboerens læger, og tidligere undersøgelser peger da også på behov for et styrket samarbejde mellem de forskellige aktører involveret i beboernes medicinering,4. Desuden er der identificeret udfordringer i relation til korrekt medicinhåndtering på botilbud, herunder ledelsens rolle i at sikre, at personalet får den fornødne viden om medicin og passende instruktion i håndtering heraf. Flere undersøgelser peger da også på et behov for undervisning af pædagogisk personale på botilbud i medicinering et behov, der også er italesat af personalet selv -4. Beboere på botilbud er en forskelligartet gruppe, hvad angår eksempelvis fysisk og psykisk funktionsniveau, kognitive kompetencer og kontakt til arbejdsmarkedet. Fælles er dog, at beboerne er en sårbar gruppe, der ofte er medicineret over længere tid med flere lægemidler samtidig, og ofte ses der både somatiske og psykiatriske problemstillinger. Det betyder kontakt til flere forskellige instanser i sundhedsvæsnet, herunder flere samtidigt ordinerende læger, hvilket øger behovet for opmærksomhed på virkninger og bivirkninger af medicinen samt forebyggelse af utilsigtede hændelser for at sikre beboerne tilstrækkelig kvalitet i medicineringen -3,5.. Projektets formål og indhold Projektet havde to overordnede formål: ) at øge personalets viden om krop og sygdom som et fundament for bl.a. medicinering, bivirkninger og observationer samt øge kendskabet til formelle regler for medicin og medicinhåndtering ) at få kendskab til procedurer og metoder, der kan understøtte arbejdsgange, som sikrer bedre medicinhåndtering. Øget viden og bedre arbejdsgange forventes at øge patientsikkerheden for beboere på botilbud, ikke bare i projektperioden, men også fremover. Projektet omfattede et uddannelsesforløb rettet mod personale, der håndterer medicin, med henblik på at øge sikkerheden og kvaliteten i medicineringen og dermed patientsikkerheden blandt botilbuddenes beboere. Det udarbejdede materiale til uddannelsesforløbet skulle gøres offentligt tilgængeligt for alle kommuner efter projektperioden. Første del af projektet bestod af et uddannelsesforløb til personale på botilbud med fokus på kompetenceudvikling på medicinområdet. Projektets anden del foregår i samarbejde med projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Kommunernes Landsforening.. Evalueringens formål Nærværende rapport er en evaluering af uddannelsesforløbet (første del af det samlede projekt) med følgende formål: ) Hvordan er uddannelsesforløbet udviklet og opbygget? ) Hvordan har uddannelsesforløbets implementerbarhed været? 3) Hvilken effekt har uddannelsesforløbet haft på deltagernes forudsætninger for at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering for botilbuddenes beboere? Pharmakon 5
13 .3 Projektets organisering Projektet var et delprojekt under projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ), som er et samarbejde mellem Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Kommunernes Landsforening. Pharmakon var primær ansvarlig for dette delprojekt, som omfattede et uddannelsesforløb rettet mod personalet på botilbud. Uddannelsesforløbet blev tilrettelagt med henblik på, at personalet på botilbud opnåede de fornødne kompetencer om medicin og medicinhåndtering til at kunne implementere medicinpakken i projektet Patientsikker Kommune. Uddannelsesforløbet var målrettet dels det samlede personale på botilbuddene, dels personalet med særligt medicinansvar. Denne model blev benyttet til at sikre forankring af viden på botilbuddene i form af forbedrede arbejdsgange ved medicinhåndtering. Pharmakon, udviklingschef Charlotte Rossing, var ansvarlig for gennemførelse af Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud, mens afdelingsleder Linda Aagaard Thomsen var projektleder, og udviklingskonsulent Mira El-Souri var ansvarlig for den daglige projektledelse. Der blev etableret en fælles projektorganisation for Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud og Patientsikker Kommune bestående af en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen havde ansvar for at overvåge og sikre projektets fremdrift og bestod af: Beth Lilja, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Christian Harsløf, afdelingschef, KL Jane Wiis, direktør, KL Julie Cederholm, kontorchef, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Louise Filt, specialkonsulent, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening Charlotte Rossing, udviklingschef, Pharmakon Projektgruppen bestod af: Tina Lynge, projektleder, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Linda Aagaard Thomsen, afdelingsleder, Pharmakon Mira El-Souri, udviklingskonsulent, Pharmakon Louise Dybdal, konsulent, Kommunernes Landsforening Karen Marie Myrndorff, konsulent, Kommunernes Landsforening Louise Filt, fuldmægtig, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dorthe Rodian Arleth, specialkonsulent, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Projektgruppen var ansvarlig for projektets gennemførelse og kvalitet. Projektet løb fra juni 3 til december 4. Pharmakon 5 3
14 Kapitel - Metode. Design og enheder.. Design Uddannelsesforløbet blev designet med afsæt i læringsteoretikeren Christine M. Nimmos læringsmodel for videreuddannelse tilpasset farmaceutiske arbejdsopgaver 6-7. Modellen tager udgangspunkt i, at kompetenceudvikling med fordel kan designes ud fra en cirkulær, kontinuert proces, hvor der ved hjælp af en indledende opgaveanalyse identificeres de kompetencer, deltagerne ønskes at være i besiddelse af efter endt kompetenceudviklingsforløb, samt det udgangspunkt, deltagerne har ved start (se Figur ). Derefter gennemføres en læringsanalyse med det formål at identificere den læring, deltagerne har brug for at kunne varetage de identificerede opgaver. Dernæst designes en evaluering med henblik på at kunne vurdere anvendeligheden af kompetenceudviklingen, hvorefter undervisningsmetoder, -indhold og materialer udarbejdes. Slutteligt gennemføres kompetenceudviklingen; den evalueres, og forløbet revideres på baggrund heraf. Dernæst er der mulighed for at gentage forløbet på baggrund af det reviderede kompetenceudviklingsforløb. Læringsanalyse Revision af undervisningsforløbet Opgaveanalyse Design af evaluering Feedback Udvælgelse af undervisningsmetoder Gennemførelse af undervisning Undervisningsevaluering Design af undervisning Udvikling af undervisningsmaterialer Figur Model af udvikling af kompetenceudviklingsforløb (efter Christine Nimmo 8 ) Modellen blev i projektet benyttet som en ramme for udvikling af uddannelsesforløbet... Enheder Kommuner Uddannelsesforløbet blev gennemført i 5 kommuner: Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted. Disse kommuner var udvalgt til deltagelse i projektet Patientsikker Kommune (også kaldet I sikre hænder ) og dermed også til nærværende projekt. Pharmakon 5 4
15 Botilbud I hver kommune deltog botilbud, heraf socialpsykiatrisk botilbud og botilbud indenfor handicapområdet. Botilbuddene omfattede Bakkegården og Soltoppen (Frederiksberg), Socialpsykiatri Lolland og Center for Neuropædagogik (Lolland), Flintholm og Hertughaven (Sønderborg), Albo og Egehøj (Viborg) samt Grønningen og Auktionsvej (Thisted). Botilbuddene blev udvalgt af den enkelte kommune...3 Undervisere Apoteker Apoteksfarmaceuter fra det apotek, der leverede medicin til botilbuddene, blev inviteret til at undervise. Hvis dette apotek takkede nej, blev et andet apotek i nærområdet inviteret i stedet. Apoteksfarmaceuterne blev inddraget som undervisere på udvalgte moduler og aktiviteten Tjek på kvalitet samt som sparringpartnere i forhold til medicinsupervision. Disse apoteker omfattede Bjerringbro Apotek, Frederiksberg Apotek, Hurup Apotek, Nykøbing Falster Løve Apotek, Smallegade Apotek, Sønderborg Løve Apotek og Thisted Løve Apotek. Pharmakon Flere konsulenter fra Pharmakon stod for udviklingen og afviklingen af uddannelsesforløbet, samt undervisning i udvalgte moduler. Øvrige undervisere Udover undervisere fra lokale apoteker og Pharmakon, deltog også risikomanagere, kvalitetskonsulenter og misbrugskonsulenter fra de lokale kommuner som undervisere.. Evalueringsredskaber Der blev udviklet en række evalueringsredskaber med to formål: For det første med henblik på revision af uddannelsesforløbet, herunder også materialer, og for det andet med henblik på udarbejdelse af nærværende evaluering. En oversigt herover ses i Tabel. Evalueringsredskaberne blev udviklet som en del af den cirkulære læringsmodel beskrevet ovenfor og indgik dermed som del af udviklingen, implementeringen og evalueringen af uddannelsesforløbet. Med henblik på nærværende evaluering af projektet blev der udvalgt de datakilder, der havde størst relevans for besvarelsen af evalueringens formål. Disse omfattede spørgeskemaer til deltagere, interview med personale og ledere samt nedskrevne udfordringer ved medicinhåndtering ved uddannelsesforløbets start. Disse er derfor uddybet nedenfor. Desuden indgik enkelte casebeskrivelser indsamlet i forbindelse med uddannelsesforløbet omhandlende uddannelsesforløbets effekt som datakilder. Pharmakon 5 5
16 Implementering af uddannelsesforløb Effekt af uddannelsesforløb Evalueringsparameter Datagrundlag Indsamlingstidspunkt Antal uddannelsesforløb Programmer udsendt før Løbende uddannelsesforløbets start Antal e-læringsforløb Programmer/modulbeskrivelser Løbende Modulsammensætning Beskrivelser af uddannelsesforløb Løbende pr. botilbud Antal deltagere og deres Spørgeskema til deltagere Start stilling Deltagerlister fra botilbud Løbende Evalueringsskemaer Løbende Tidsforbrug Evalueringsskema pr. modul Løbende Tilegnet viden Testresultater pr. modul Løbende Motivation for at arbejde Behovsafdækning blandt deltagere Start og slut med medicin ved start Spørgeskema til deltagere Start og slut Selvoplevet handlekompetence med udgangspunkt i de opstillede læringsmål Tryghed ved at arbejde med medicin Oplevet kvalitet/udbytte af uddannelsesforløb Interview med personale og ledere Spørgeskema til deltagere Interview med personale og ledere Spørgeskema til deltagere Interview med personale og ledere Evalueringsskemaer pr. modul Spørgeskema til deltagere Slut Start og slut Slut Start og slut Slut Løbende Slut Tilfredshed med uddannelsesforløb Interview med personale og ledere Evalueringsskemaer pr. modul Spørgeskema til deltagere Slut Løbende Slut Brugerdefineret mål (personale) Interview med personale og ledere Definerede læringsmål for den enkelte deltager ved start Slut Start Dilemmaer/problemer fra praksis (substitution fx) Spørgeskema til deltagere Nedskrevne dilemmaer Underviserlog Slut Start Løbende Apoteksfarmaceuternes statusrapporter Slut Tabel Oversigt over evalueringsredskaber Interview med personale og ledere Slut.. Spørgeskemaer ved uddannelsesforløbets start og afslutning Spørgeskemaerne omfattede spørgeskemaer til deltagere ved start og afslutning af uddannelsesforløbet. Startskemaet blev udleveret i papirform og afleveret som afslutning på første undervisningsgang, mens slutskemaet blev udleveret i papirform efter endt uddannelsesforløb på et fælles læringsseminar for I sikre hænder afholdt i maj 4. Begge spørgeskemaer indeholdt spørgsmål vedrørende: ) baggrundskarakteristika (alder, erfaring med at arbejde på botilbud, stilling, samt ved slutmålingen information om, hvorvidt respondenten var medicinansvarlig eller ikke) ) reaktioner i situationer vedrørende kvalitet og sikkerhed i medicineringen ( items, der beskrev situationer, der tidligere er dokumenteret som særlige risikosituationer forårsagende medicinrelaterede utilsigtede hændelser på botilbud ) (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne altid, ofte, nogle gange, sjældent og aldrig ) Pharmakon 5 6
17 3) handlekompetence i relation til håndtering af beboernes medicin ( items baseret på de i projektudviklingen udarbejdede læringsmål) (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne altid, ofte, nogle gange, sjældent og aldrig ) 4) generelle spørgsmål om respondenternes oplevede tryghed, motivation og relevans i relation til arbejdet med beboernes medicin (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad ). Slutspørgeskemaet indeholdt desuden 3 spørgsmål vedrørende tilfredshed med og udbytte af uddannelsesforløbet (målt på en 5-punktsskala indeholdende svarmulighederne i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad ). Desuden indgik 8 fritekstbesvarelser omhandlende udbytte af undervisningen, forslag til forbedringer af uddannelsesforløbet og indfrielse af egne målsætninger. Data blev indtastet i SPSS, hvor også frekvenstabeller blandt de respondenter, der både havde besvaret start- og slutskemaer, blev udregnet. Onlineværktøjet medcalc.net blev benyttet til at udregne odds ratio-estimater med tilhørende 95 % konfidensintervaller og p-værdier. De relevante variable blev dikotomiseret med henblik på at inddele svarmulighederne i det, der måtte anses for at være et tilstrækkeligt kvalitetsniveau, og det, der måtte vurderes som et utilstrækkeligt kvalitetsniveau. Det betød, at svarmulighederne altid og ofte blev slået sammen, idet disse svar blev vurderet til et tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau (fx hvis man altid eller ofte føler sig sikker på sit ansvarsområde ift. beboernes medicinering). Tilsvarende blev svarmulighederne nogle gange, sjældent og aldrig slået sammen med begrundelsen, at disse svar indebærer et utilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau (fx hvis man nogle gange, sjældent eller aldrig føler sig sikker på sit ansvarsområde ift. beboernes medicinering). På samme måde blev svarmulighederne i meget høj grad og i høj grad slået sammen og sammenlignet med svarmulighederne i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad. I bilag, 3 og 4 ses de frekvenstabeller, der danner baggrund for de x -tabeller, der blev benyttet til at udregne odds ratio. Det blev valgt at benytte odds ratio til at vurdere de kvantitative sammenhænge, primært af hensyn til forståeligheden af fortolkningen af estimaterne. På denne måde blev det muligt at inddele svar i to nemlig en tilstrækkelig og en utilstrækkelig kvalitet i forskellige aspekter af arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering. Analyserne giver derfor indblik i, hvorvidt der fx er signifikant flere, der følte sig trygge ved håndtering af beboernes medicin før uddannelsesforløbet sammenlignet med efter. Analyserne giver imidlertid ikke mulighed for at vurdere nuancerne i ændringerne, herunder om deltagerne ændrer svar fra fx sjældent til nogle gange. Disse nuancer kunne undersøges nærmere statistisk ved at benytte chi -test... Interview med deltagere og ledere Formålet med interviewene var at få afklaret, om uddannelsesforløbet havde givet personalet de kompetencer, som de oplever at have behov for, om medicin, samt forslag til form og indhold i et ideelt uddannelsesforløb. Interviewpersonerne blev rekrutteret ved henvendelse til botilbuddene, og interviewpersonerne blev garanteret anonymitet. Interviewene blev gennemført af forskere fra Pharmakon, og i fokusgruppeinterviewene deltog desuden en studentermedhjælp fra samme sted som referent. Interviewene blev transskriberet, og intervieweren udarbejdede noter vedrørende overordnede indtryk efter hvert interview. De transskriberede interview samt noterne blev efterfølgende analyseret ved hjælp af tematisk analyse med udgangspunkt i evalueringens formål samt med hermeneutisk inspiration med henblik på forståelse af deltagernes livsverden 9. Analysen blev foretaget af en ekstern forsker fra Pharmakon, der ikke havde deltaget i projektets øvrige dele. Lederne og de øvrige deltagere blev interviewet hver for sig, primært fordi deres perspektiver formodedes at være væsentligt forskellige, men også for at give plads til, at begge parter bedre kunne italesætte eventuelle kritikpunkter. Lederne indgik i enkeltinterview, der af praktiske årsager blev foretaget telefonisk. Alle ledere af de involverede botilbud blev inviteret til at deltage i Pharmakon 5 7
18 et interview. Der blev gennemført fokusgruppeinterview med repræsentanter fra de øvrige deltagere. I hver kommune blev der gennemført ét fokusgruppeinterview, hvor repræsentanter fra begge botilbud i kommunen deltog for på den måde at give deltagerne mulighed for at reflektere over hinandens erfaringer og synspunkter. Fokusgruppeinterviewene blev planlagt til at inkludere 6- deltagere. Det blev tilstræbt, at der var forskellige uddannelsesmæssige baggrunde blandt deltagerne, samt at der deltog både deltagere, der var medicinansvarlige, og deltagere, der ikke var. Fokusgrupperne blev gennemført i lokaler på botilbuddene. Både enkeltinterview og fokusgruppeinterview blev gennemført efter uddannelsesforløbets afslutning...3 Nedskrevne udfordringer ved uddannelsesforløbets start På uddannelsesforløbets første dag blev deltagerne bedt om at definere de arbejdsopgaver, der vedrørte medicin på deres botilbud, samt at udpege udfordringer og dilemmaer oplevet i forhold til den daglige medicinhåndtering. Disse blev noteret af deltagerne og efterfølgende benyttet i undervisningen. De nedskrevne udfordringer blev tematiseret med hensyn til indhold, genstand og kontekst. Pharmakon 5 8
19 Kapitel 3 Resultater 3. Udvikling og beskrivelse af uddannelsesforløbet 3.. Opgave- og læringsanalyse Indledningsvis blev der gennemført en opgaveanalyse med henblik på at identificere de kompetencer, deltagerne ønskedes at være i besiddelse af efter endt uddannelsesforløb, samt deltagernes udgangspunkt før uddannelsesforløbets start. Analysen blev baseret på en afdækning af de forskellige opgaver i forbindelse med medicinering og medicinhåndtering på udvalgte botilbud. Den blev udarbejdet på baggrund af en afdækning af: ) krav til rutiner/opgaver fra Sundhedsstyrelsen samt krav beskrevet i de regionale, kommunale og lokale instrukser, der var til rådighed ved opgavens start ) generelle udfordringer og kompetencebehov vedrørende kvalitet og sikkerhed i medicineringen på botilbud identificeret via dialog med ledere og medarbejdere fra 5 forskellige botilbud 3) behov for kompetenceudvikling på medicinområdet på hvert af de deltagende botilbud identificeret via møder med ledelsen og medarbejderrepræsentanter på hvert botilbud. Opgaveanalysen blev efterfølgende benyttet til at opstille læringsmål inddelt i tre kategorier (viden, færdigheder og kompetencer), der til sammen blev vurderet at kunne opnå det ønskede kompetenceniveau (en inddeling, der også benyttes i Undervisningsministeriets Ramme for Livslang Læring ). Indledningsvis blev der udarbejdet mere end læringsmål. Der var imidlertid overlap mellem en del af læringsmålene, som efterfølgende blev kondenseret til 4 læringsmål: 4 omhandlende viden, 3 omhandlende færdigheder og 4 omhandlende kompetencer (se Tabel ). Læringsmålene omhandlede temaerne: ) lægemidler og sygdom ) sikker medicin 3) kommunikation og samarbejde. Opgave- og læringsanalysen blev efterfølgende benyttet til at identificere målgrupper for uddannelsesforløbet samt udarbejde undervisningsmoduler, som dækkede læringsmålene indenfor de tre temaer. Det blev tydeligt, at det var påkrævende at designe et fleksibelt forløb, da variationen på tværs af botilbud var betragtelig en variation, der i særdeleshed vedrørte beboernes behov for støtte og evne til egenomsorg. Således havde nogle botilbud beboere, der passede et dagligt arbejde, mens beboerne andre steder havde omfattende kognitive udfordringer i form af manglende sprog og evne til at udtrykke sig. Endelig blev det vurderet hensigtsmæssigt at benytte en kombination af en række forskellige undervisningsmetoder, bl.a. blended learning, cooperative learning, sidemandsoplæring, supervision og faglig skrivning. Desuden blev der udvalgt en række kliniske emner med relevans for alle eller nogle botilbud. Til sidst blev der udarbejdet modulbeskrivelser for de enkelte undervisningsmoduler, samt en samlet beskrivelse af uddannelsesforløbet. Pharmakon 5 9
20 Lægemidler og sygdom Sikker medicin Kommunikation og samarbejde Viden Indenfor udvalgte sygdomme/terapi-områder: Viden om alarmsignaler, der skal observeres for generelt og ved specifikke lidelser Viden om relevante lægemidlers og kosttilskuds virkninger og bivirkninger Viden om monitorering indenfor relevante lidelser (herunder sundhedstjek) Viden om typiske utilsigtede hændelser Viden om anatomi og fysiologi Viden om praktisk brug af medicin, herunder opbevaring og lægemiddelregning Viden om de forskellige kategorier af lægemidler samt viden om kategorien kosttilskud Viden om substitutionsregler Viden om helbredets betydning for livskvalitet Viden om og forståelse af medicinhåndteringsprocessen og kvalitetssikring heraf Viden om og forståelse for dokumentation, herunder vigtighed og kendskab til, hvad der er relevant at dokumentere, og i hvilket omfang Viden om, hvilke instruktioner der, ifølge myndighederne, skal foreligge, og kendskab til deres indhold Viden om arbejdsmiljø- og hygiejnekrav i forhold til medicin Have kendskab til de forskellige aktørers roller ang. beboers medicin Færdigheder Kunne håndtere forskellige lægemiddelformer Kunne observere for relevante problemstillinger, som er aktuelle indenfor de udvalgte terapiområder Kunne identificere relevante lægemidler i forbindelse med substitution Kunne indsamle relevante data ved kontakt til læge Kunne måle relevante kliniske parametre, fx blodtryk og blodsukker Kompetencer Kunne anvende viden om sygdom og lægemidler i arbejdet med den enkelte beboer for at medvirke til at optimere livskvalitet og medicinanvendelse, herunder: identifikation af problemer, som kan skyldes lægemidler/behov for behandling og iværksætte relevante handlinger relevant kontakt til læge korrekt brug af p.n.-medicin måle relevante parametre og handle herpå kontakte læge vedr. monitorering af beboere Kunne bistå beboeren til korrekt brug af lægemidler Være bevidst om medicinens (fast og p.n.) rolle ift. beboerens livskvalitet Kunne arbejde efter gældende instruktioner Kunne følge arbejdsmiljø- og hygiejnekrav i forhold til medicin Kunne afstemme morfikaregnskab Kunne foretage medicinafstemning Kunne deltage i en medicindialog Kunne forebygge risici for utilsigtede hændelser, samt forholde sig til, kommunikere om og registrere utilsigtede hændelser Medvirke til at forbedre og sikre arbejdsgange, og at instruktioner er hensigtsmæssige Være bevidst om egen rolle og betydningen af at arbejde efter instruktionerne i relation til sikkerhed i medicinhåndtering Være bevidst om konsekvenserne af uddelegering af medicinansvar fra lægen Kunne kommunikere med sundhedsprofessionelle om sygdom og medicin Kunne videregive resultatet af en medicinafstemning til lægen Kunne motivere den enkelte beboer til at tage hånd om egen behandling Kunne medvirke til et godt samarbejde med sundhedsprofessionelle Kunne samarbejde med læge og andre sundhedsprofessionelle om sikker brug af medicin for den enkelte beboer Være bevidst om egen rolle i forhold til sygdom, brug af medicin og sikkerhed Tabel Oversigt over uddannelsesforløbets samlede læringsmål 3.. Uddannelsesforløbets indhold og afprøvning Uddannelsesforløbet var et fleksibelt, modulopbygget program, der blev skræddersyet til det enkelte botilbud. Forløbet omfattede case-baseret undervisning om sygdomme og medicinsk behandling, lægemidlers virkning og bivirkninger for relevante medicingrupper, regler for Pharmakon 5
21 medicinhåndtering, observation af beboernes medicinering mhp. forebyggelse af utilsigtede hændelser, samt værktøjer til brug for kommunikation om medicin med sundhedsprofessionelle, beboere og evt. pårørende. Uddannelsesmetoderne omfattede bl.a. klasserumsundervisning, individuel medicinsupervision, skriftlige materialer, træningsopgaver i forhold til at vurdere egne arbejdsgange samt e-læringsmaterialer som fx små how to-film. Uddannelsesforløbet bestod af et grundforløb målrettet alt personale, som håndterede medicin. Grundforløbet bestod af sammenlagt syv uddannelsesdage og en række mellemliggende opgaver og aktiviteter. Forløbet startede med en grundig afdækning af botilbuddets opgaver og udfordringer om medicin samt deres mål og læringsbehov. Derefter introduceredes deltagerne til en række værktøjer, som kunne støtte dem i at arbejde struktureret med medicin i dagligdagen, eksempelvis værktøjer til medicinpædagogik, sikker kommunikation og sikkerhedskultur, herunder træning i at vurdere egne arbejdsgange. Deltagerne fik også en grundlæggende viden om praktisk brug af medicin, kvalitet og sikkerhed i medicinhåndteringen samt medicinafstemning og medicinsupervision. Desuden var der indlagt en række sygdomsspecifikke moduler, som de enkelte botilbud kunne vælge på baggrund af sygdomsforekomst og risikoprofiler hos egne beboere. Grundforløbet og de valgfri, sygdomsspecifikke moduler blev afholdt separat for hvert enkelt botilbud. Grundforløbet blev suppleret med et kvalitetsmodul målrettet personale med ansvar for at udvikle og fastholde kvalitet i medicinhåndteringen på botilbuddet (medicinansvarlige). Kvalitetsmodulet blev afholdt fælles for de deltagende botilbud og bestod af to uddannelsesdage samt en række opgaver og aktiviteter rettet mod at udvikle kvalitetsarbejdet og sikkerhedskulturen. Deltagerne fik støtte fra underviserne og de øvrige deltagere til at udvikle og implementere egne instruktioner for medicinhåndtering. På kvalitetsmodulet blev botilbuddene endvidere præsenteret for to e-læringsmoduler om sikker medicinhåndtering udviklet til uddannelsesprogrammet. En oversigt over uddannelsesforløbets moduler, efter de blev revideret som del af forløbsudviklingen, ses i Tabel 3. Modultype Modulets titel* Obligatoriske moduler for alle botilbud Introduktion og behovsafdækning Kroppens funktioner og den rette dosis Praktisk brug af medicin Sikker medicinhåndtering Medicinafstemning og medicinsupervision Obligatoriske moduler for socialpsykiatriske botilbud Psykofarmaka Psykofarmaka Obligatoriske moduler for botilbud indenfor Neurologiske lidelser handicapområdet Neurologiske lidelser Valgfri moduler ADHD og medicin mod ADHD Antipsykotika Behandling af gener i mave-tarm-kanalen Diabetes Epilepsi Hjerte-kar-sygdomme Misbrug Smerter og medicin mod smerter Kvalitetsmoduler for medicinansvarlige Udvikling og fastholdelse af kvalitet & sikkerhed Udvikling og fastholdelse af kvalitet & sikkerhed Tabel 3 Oversigt over uddannelsesforløbets endelige moduler (efter revision) * Nogle af titlerne har ændret sig i forbindelse med revisionen af undervisningsmaterialet sammenlignet med det gennemførte uddannelsesforløb (derfor er titlerne i Tabel 3 og 4 ikke alle ens). Varigheden af modul efter revision blev ½ dag, og forløbet omfattede dermed i alt 5 uddannelsesdage, inkl. 3 valgfrie moduler. Pharmakon 5
22 Ledelsen blev inddraget i uddannelsesforløbet med henblik på at sikre en fælles referenceramme ift. sikkerhedskultur, samt at skabe de nødvendige rammer for, at personalets læring om kvalitet og sikkerhed i medicineringen kunne implementeres i det daglige arbejde. Undervisningsmaterialerne, herunder også e-læringsforløbet, blev systematisk evalueret og revideret og derefter gjort offentligt tilgængeligt på Uddannelsesforløbet blev gennemført i perioden Implementerbarhed I hver af de fem kommuner deltog to botilbud (et socialpsykiatrisk botilbud og et botilbud indenfor handicapområdet), dvs. i alt botilbud. Botilbuddene modtog alle skræddersyede uddannelsesforløb med forskellig sammensætning af moduler, herunder såvel obligatoriske som valgfri. Hvert botilbud modtog undervisning i mellem og 3 moduler. Der deltog mellem 4 og 8 deltagere i hvert modul pr. botilbud (se Tabel 4). Konsulenter fra Pharmakon underviste på modulerne Kvalitet og sikkerhed i medicinering på botilbud, Medicinafstemning og medicinsupervision samt de to kvalitetsmoduler for medicinansvarlige. Misbrugskonsulenter underviste i modulet Misbrug i samarbejde med konsulenter fra Pharmakon, og de kommunale kvalitetskonsulenter varetog undervisningen på Sikker medicin basis. Undervisningen på de to moduler om Praktisk brug af medicin og alle de sygdomsspecifikke moduler (obligatoriske såvel som valgfrie) blev varetaget af lokale apoteksfarmaceuter. Herudover leverede de lokale apoteksfarmaceuter aktiviteterne Tjek på kvalitet og medicinsupervision. Der deltog i alt 4 deltagere i det gennemførte uddannelsesforløb, baseret på afkrydsning ved fremmøde. Nogle deltog alle gange, mens andre kun deltog i nogle undervisningsgange. Ved første undervisningsgang modtog alle 9 fremmødte deltagere et spørgeskema, hvoraf deltagere udfyldte og afleverede skemaet, der er benyttet til at beskrive gruppen af deltagere (se Tabel 5). Af tabellen fremgår det, at ca. /3 af deltagerne arbejdede på botilbud indenfor handicapområdet, og /3 var ansat på socialpsykiatriske botilbud. Størstedelen af deltagerne var ansat som pædagog (6 %), mens % var ansat som social- og sundhedsassistent, -hjælper eller sygeplejerske. Ansatte i lederstillinger (herunder også teamledere) udgjorde 8 % af deltagerne, mens øvrige stillingskategorier omfattede % af deltagerne. Størstedelen af deltagerne var kvinder, og /3 af deltagerne havde mindre end års arbejdserfaring fra botilbud. Halvdelen af deltagerne var medicinansvarlige. Ved uddannelsesforløbets start fandt alle deltagere det relevant at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering. Lidt færre var motiverede for arbejdet (85 %), og endnu færre var trygge ved at skulle arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering (73 %). Pharmakon 5
23 Modulets titel* Undervisere og deltagerantal fordelt på kommuner og botilbud Frederiksberg Lolland Sønderborg Viborg Thisted Bakkegårdepeholm Soltop- Flint- Hertug Albo Egehøj Grønningen -haven Center for Neuropædagogik Socialpsykiatri Lolland Obligatoriske moduler Kvalitet og X X X X X X X X X X sikkerhed i medicinering på botilbud Praktisk brug af X X X X X X X X X X medicin Praktisk brug af X X X X X X X X X X medicin Sikker medicin X X X X X X X X X X basis Medicinafstemning X X X X X X X X X X og medicinsupervision Psykofarmaka X X X X X X X X X X (obligatorisk for socialpsykiatri, valgfri for handicap) Neurologiske lidelser X X X X X (obligatorisk for handicap, valgfri for socialpsykiatri) Valgfri moduler ADHD X X X X Antipsykotika X X X X X Diabetes X X X Epilepsi X X X Gener i fordøjelsen X X X X Kredsløbssygdomme X X Misbrug X X X X Smerter X X X X X Kvalitetsmoduler for medicinansvarlige Udvikling og X X X X X X X X X X fastholdelse af kvalitet og sikkerhed Udvikling og X X X X X X X X X X fastholdelse af kvalitet og sikkerhed Antal moduler i alt 3 Antal deltagere pr botilbud Tabel 4 Oversigt over uddannelsesforløbets gennemførte moduler (før revision) * Nogle af modultitlerne blev ændret i forbindelse med revisionen af undervisningsmaterialet (derfor er titlerne i Tabel 3 og 4 ikke alle ens) Auktionsvej Pharmakon 5 3
24 Alle deltagere Ansat på type botilbud Socialpsykiatri 34 (33) Handicap 68 (67) Uoplyst Stilling Pædagog 6 (6) Sygeplejerske () Social- og sundhedsassistent 6 (6) Social- og sundhedshjælper 3 Leder (herunder team- og afdelingsleder) 8 (8) Andet* () Uoplyst () Arbejdserfaring på botilbud (år) -4,5 7 (7) 5-9,5 4 (39) -4,5 5 (5) 5-9,5 5 (5) + () Uoplyst 3 Køn Kvinde 88 (86) Mand 3 (3) Uoplyst () Oplevet relevans ift. at arbejde med kvalitet og sikkerhed i medicinering Motivation ift. arbejdet med kvalitet og sikkerhed i medicinering I høj eller meget høj grad () I nogen grad I ringe eller meget ringe grad Uoplyst I høj eller meget høj grad 87 (85) I nogen grad 4 (4) I ringe eller meget ringe grad () Uoplyst Tryghed ved at håndtere beboernes medicin I høj eller meget høj grad 74 (73) I nogen grad 5 (5) I ringe eller meget ringe grad () Uoplyst () I alt () Tabel 5 Oversigt over deltagere i uddannelsesforløbet * Meget forskelligt, herunder bl.a. afspændingspædagog, alkolog og studerende 3.3 Effekt 3.3. Datakilder I analysen af projektets effekt indgik tre datakilder: spørgeskemaer, interview og nedskrevne udfordringer. I Tabel 6 præsenteres de deskriptive karakteristika for spørgeskemarespondenterne (spørgeskemabesvarelser ved uddannelsesforløbets start og afslutning). Pharmakon 5 4
25 Deltagere med spørgeskema-besvarelser ved start og slut Ansat på type botilbud Socialpsykiatri 4 Handicap 5 (68) Uoplyst Stilling Pædagog 36 (48) Sygeplejerske () Social- og sundhedsassistent (5) Social- og sundhedshjælper 7 (9) Leder (herunder team- og afdelingsleder) 7 (9) Andet* 3 (7) Uoplyst Arbejdserfaring på botilbud (år) -4,5 (5) 5-9,5 37 (49) -4,5 (6) 5-9,5 5 (7) + (3) Uoplyst Medicinansvarlig Ja 37 (49) Nej 36 (48) Uoplyst Køn Kvinde 67 (89) Mand 8 () Uoplyst Tabel 6 Oversigt over spørgeskemarespondenter * Meget forskelligt, herunder bl.a. afspændingspædagog, alkolog, og studerende I Tabel 7 ses en oversigt over de i alt 3 interviewpersoner, der deltog i de interview, der indgik i analysen af uddannelsesforløbets effekt (fokusgrupper med 7 deltagere (ikke ledere) og enkeltinterview med 5 ledere). Der deltog både mænd og kvinder i interviewene, og der er i det efterfølgende benyttet udsagn fra begge køn. Det er imidlertid valgt at referere citaterne med henvisning til hun for at sikre anonymitet. Interviewtype Fokusgruppe med deltagere (ikke ledere) Enkeltinterview med ledere Tabel 7 Interview nummer Antal botilbud repræsenteret Antal deltagere Stillingsbetegnelser D 3 - pædagoger, ikke medicinansvarlige - sundhedsfagligt ansat, medicinansvarlig D 6 - pædagoger, medicinansvarlige - 3 sundhedsfagligt ansatte, medicinansvarlige - anden stilling, medicinansvarlig D3 7 - pædagoger, medicinansvarlige - 4 pædagoger, ikke medicinansvarlige - anden stilling *, medicinansvarlig D4 3 - pædagog, medicinansvarlig - pædagoger, ikke medicinansvarlige D5 - sundhedsfagligt ansat, medicinansvarlig D6 7 - pædagog, medicinansvarlig - 3 sundhedsfagligt ansatte**, medicinansvarlige - anden stilling, ikke medicinansvarlig L - leder fra handicap L - leder fra handicap L3 - leder fra socialpsykiatri L4 - leder fra handicap L5 - leder fra socialpsykiatri Oversigt over interviewpersoner * Anden stilling = ikke pædagoger, sundhedsfagligt ansatte eller ledere ** Sundhedsfagligt ansatte = social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker Desuden indgik nedskrevne udfordringer ved uddannelsesforløbets start samt indrapporterede casebeskrivelser omhandlende uddannelsesforløbets effekt som datakilder. Pharmakon 5 5
Medicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs mereVelkommen til læringsseminar for botilbud. I sikre hænder. Den 9. september 2015
Velkommen til læringsseminar for botilbud I sikre hænder Den 9. september 2015 Hvem er vi? CharloCe Rossing Kirsten Pultz Linda Thomsen Mira El- Souri BeMna Friese Bjarke Abrahamsen HenrieCe Mabeck September
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereMedicin og medicinhåndtering
Medicin og medicinhåndtering evaluering af kompetenceforløb for medarbejdere på botilbud August 2015 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Rapport - Evaluering af kompetenceforløb
Læs mereMedicinsikkerhed I botilbud og på plejecentre. #patient16
Medicinsikkerhed I botilbud og på plejecentre #patient16 Sikker medicinering Oplægsholder. Pia Bladt Tjørnelund Henriette Hansen Charlotte Rossing Moderator: Anne Kahn Sessions ansvarlig: Tina Lynge Medicinsikkerhed
Læs mereRette pille i rette mund Højere medicinsikkerhed i kommunale botilbud
Rette pille i rette mund Højere medicinsikkerhed i kommunale botilbud Program for workshop Kort præsentation af aktiviteter med fokus på medicin på botilbud Diskussion af aktuelle problemstillinger Opsamling
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereSosu er til kamp mod medicinfejl
Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,
Læs mereAfprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket
Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Version 2 Januar 2019 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereAfprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket
Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket Oktober 2018 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 pharmakon.dk Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereGode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre
Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereAnsøgningsskema for puljeprojekt:
Ansøgningsskema for puljeprojekt: Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Frist for indsendelse af ansøgning 11. december
Læs merePsykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på
VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereFeedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014
Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og
Læs mereOrientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018
Punkt 6. Orientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018 2018-043733 Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s orientering afrapporteringen for 2018
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSkabelon til projektbeskrivelse
Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereProjekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet
Projekt SamSund Vi står sammen om din sundhed Oplæg for Handicaprådet Torsdag 4. marts. kl. 14.00-14.30 Rådhuset, Aars Projekt SamSund Præsentation af projektet Målgrupper Tidsplan Samarbejdsmodeller Kompetenceudvikling
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereMedicin i socialpsykiatriske botilbud
Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Resumé af sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015
Farmakologi og medicinhåndtering Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015 Det nye fag Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau Samlet varighed 2 uger Indholdet har tidligere
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense
CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb
Læs mereDet Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund
Det Gode Ældreliv - medicinering og medicinindtagelse Et innovationsprojekt med Plejecentret Sølund December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Det Gode Ældreliv
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereLIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 610 Offentligt LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud Produceret
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereKKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund
KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund Skal-indsats 2014-16 Forebyggelse og sundhedsfremme - Fokus på mistrivsel og mental sundhed i jobcentre med henblik på tidlig opsporing og indsats Fokus
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereAfprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek
Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereReferat fra uanmeldt tilsynsbesøg:
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereKærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO
Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde
Læs mereProjektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?
Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereTemadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk
Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).
Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereTitel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereTemadag for Botilbud. Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Temadag for Botilbud Ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke resultater
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFarmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe
elevopgave Baggrund og formål PASS (KL/DA/FOA) ønsker styrkelse af elevers/udd. SSA. kompetencer omkring FOM og nedbringelse af UTH på det medicinske område - Samarbejde med SOSU-skoler Samarbejde på tværs
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereHandleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune
D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereStatus på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet Socialudvalget
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSeneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.
Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, tlf. 76 74 12 90 Bocenteret Fogedvænget 25, 8722 Hedensted Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mere