Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Sundhed hos børn kan defineres som en udvikling, der er alderssvarende mht. vækst, sanser og motorisk, psykisk og social udvikling, funktionsevne og kompetencer på et alderssvarende niveau, en grundstemning præget af livsmod og glæde fravær af alvorlig eller tilbagevendende sygdom Kilde: Nielsen et al., 2007 2
men sundhed hos børn er også... fravær af akutte infektioner og symptomer relationel trivsel (familie, venner, institution, skole) positiv sundhedsadfærd
Sundhed i barndommen er vigtig børns sundhed er vigtig for folkesundheden. et etisk mål for samfundet at sikre sunde og velfungerende børn stor risiko for at, at helbredsproblemer og risiko adfærd i barndommen fortsætter ind i voksen livet forebyggelse hos børn handler altså dels om, at børn skal have et sundt og godt liv her og nu, men også om at et sundt børneliv lægger grundstenen til et sundt voksenliv 4
Datagrundlag for viden om sundhed og trivsel hos små børn Overordnet mangel på landsdækkende opdaterede tal eks. sidste landsdækkende børnesundhedsprofil i 2005 I denne præsentation data fra: Sundhedsprofilen 2005 Databasen Børns Sundhed Interventionsprojektet HI Five
Problemer relateret til sundhed og trivsel i første leveår
Procent der ammes fuldt 4 måneder 70 60 50 40 30 Pct. 20 10 0 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2012 Christensen AM, Brixval CS et al. 2011 & Johansen, 2014. National Institute of Public Health
Så mange ammes fuldt i fire og seks måneder (tal fra 2011, tallet er en anelse højere i de seneste opgørelser) % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2002* 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 National Institute of Public Health Fire måneder Seks måneder
Forekomst af børn, der ikke er ammet fuldt i mindst fire måneder 70 % 60 50 40 30 37,3 42,9 40,3 44,2 31 24,1 44,3 42,4 36,5 45,5 37,4 31,8 39,9 37,7 20 10 0 Kilde: Databasen Børns Sundhed
Stor risiko for kort ammeperiode hvis... mor under 20 år mors skolegang under 10. klasse, enlige mødre eller mødre med en ny partner, mødre, der er anden eller tredje generationsindvandrere far uden aktuel erhvervstilknytning mor mangler viden og erfaring med amning mor ønsker ikke at amme mor har oplevet vanskeligheder ved etablering af amning bemærkninger til mors psykiske tilstand 7-9 dage efter fødslen lav fødselsvægt, og tilskud af modermælkserstatning under indlæggelsen National Institute of Public Health Fra temarapporten om amning. Christensen, Brixval et al, 2011
Efterfødselsreaktion Kassen nedenfor repræsenterer 100 nye mødre Her er dem, der har efterfødselsreaktion Her er dem ved der har to-tre måneders efterfødselsreaktion alderen ved fire Og til her seks dem måneders har alderen efterfødselsreaktion ved otte til timåneders alderen Selv om det kun er få ad gangen, så bliver mange (31%) ramt i løbet af et år Man kan ikke vide på forhånd, hvem der bliver ramt National Institute of Public Sundhedsplejerskens Health vurdering af mors psykiske tilstand. Svendsen et al, 2012
Efterfødselsreaktion når barnet er fire til seks måneder gammelt... femdobler risikoen for problemer med forældre-barnkontakt ved otte-ti-måneders-alderen... tredobler risikoen for problemer med barnets signaler og reaktioner ved otte-ti-måneders-alderen... øger risikoen for at barnet har problemer med jævnaldrende ved indskolingen... og giver en masse andre problemer! De fleste kommuner har særlige tilbud til disse familier National Institute of Public Health
Søvnproblemer i første leveår (for lidt søvn, ringe søvnkvalitet, manglende døgnrytme) Rammer 9-10 % af familierne i fjerde til tiende levemåned Modsat de fleste andre problemer ingen sammenhæng med graviditet og fødsel Modsat de fleste andre problemer ingen sammenhæng med socio-demografiske forhold Optræder oftest som del af en klynge af problemer: efterfødselsreaktion hos mor, uro, gråd, problemer med spisning hos barnet, problemer med mor-barn-kontakt National Institute Søvnproblemer of Pc Health blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker, Rayce et al, 2013
Helbredsaspekter hos små børn Overordnet mangel på opdaterede tal de fleste tal er fra sidste landsdækkende børnesundhedsprofil i 2005
De fem hyppigst forekommende langvarige sygdomskategorier hos børn i 2005 (0-16 år) 3,5 1,2 1,1 0,9 0,9 Luftvejs sygdomme Uspecifik allergi Medfødte misdannelser og kromosomfejl Øresygdomme Børnepsykiatisk sygdomme Kilde: Danske børns sundhed og sygelighed 15
Andelen af børn med mindst én langvarig sygdom 25 20 15 12 12 % Dreng 11 Pige 10 9 8 7 5 3 2 0 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år Kilde: Danske børns sundhed og sygelighed
Andel børn med astma eller astmatisk bronkitis inden for det seneste år 25 20 15 % Dreng 10 10 8 9 Pige 5 0 2 6 5 3 1 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år Kilde: Danske børns sundhed og sygelighed
Allergi og eksem ved indskoling 25 20 % 15 12,2 10 9,2 5 0 Allergi Eksem Kilde: Databasen Børns Sundhed
Forekomst af akut sygdom blandt børn inden for de sidste 14 dage i procent 50 40 40 34 30 26 % 22 22 20 Dreng 19 19 20 Pige 10 0 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år Kilde : Danske børns sundhed og sygelighed 19
Procent Andel børn der har været syge inden for de sidste 14 dage, opdelt på køn og sygdomstype 14,0 12,0 12,8 12,8 Drenge 10,0 8,0 Piger 6,0 4,0 2,0 0,0 5,1 3,9 1,6 1,4 0,7 1,1 0,7 0,5 0,7 0,3 0,5 0,2 2,6 2,0 Børne-SUSY 2005
Forekomst af forkølelsessymptomer inden for de sidste 14 dage 60 50 47,7 42,5 40 33,5 29,5 % 30 Dreng 25,4 Pige 20,3 19,3 18,8 20 10 0 0 år 1-2 år 3-5 år 6-8 år Kilde : Danske børns sundhed og sygelighed
Tal fra Hi Five undersøgelsen: Tænk på den sidste uge. Har du hostet, været forkølet eller snottet? Elevbesvarelser 0.-4. klasse Elevbesvarelser 5.-8. klasse Hi Five, 2011
Tænk på den sidste uge. Har du været hjemme fra skole, fordi du var syg? Elevbesvarelser 0.-4. klasse Elevbesvarelser 5.-8. klasse Hi Five, 2011
Og nu til noget helt andet højde/vægt ved indskoling 100 80 80,1 % 60 40 20 8,1 11,8 0 Undervægtige Normal Overvægtige Databasen Børns Sundhed, Svendsen et al, 2013
Overvægt som spæd firedobler risikoen for at være overvægtig, når man starter skole 70 60 56,6 50 Så mange er overvægtige ved indskolingen % 40 30 37,4 Vægtstatus i seks- til ti måneders alderen 20 10 0 16,4 Normal På grænsen Overvægtig National Institute of Public Health Databasen Børns Sundhed, Svendsen et al, 2013
Lidt om adfærdsrelaterede sundhedsproblemer hos små børn
Motoriske problemer ved indskoling Motoriske problemer kan give mistrivsel og problemer i skolen. I alt 25 % har forsinket motorisk udvikling; 12 % af drengene og 8 % af pigerne har betydelige motoriske problemer. National Institute of Kilde: Public Health Brixval et al. Motoriske problemer ved indskoling, 2012.
Motorik ved skolestart: andel som har motoriske vanskeligheder 20 15 13,7 13,9 % 10 5 0 1,51 4,0 2,5 8,6 4,1 4,9 7,6 7,7 3,6 3,6 5,1 5,2 3,5 3,8 9,2 1,4 0,6 8,6 7,0 Drenge Piger Motoriske vanskeligheder. Brixval et al, 2011
Stor risiko for motoriske problemer ved indskolingen Drenge: ung alder ved indskolingsundersøgelsen bemærkninger til motorik i otte til ti måneders alderen, drengen har sygdom eller handikap, drengen er svært overvægtig, drengen er fysisk aktiv mindre end en time dagligt drengen udsættes for mobning National Institute of Public Health Fra temarapporten om motoriske problemer ved indskoling 2012
Stor risiko for motoriske problemer ved indskolingen Piger: ung alder ved indskolingsundersøgelsen, mor er førstegenerationsindvandrer, bemærkninger til motorik i otte til ti måneders alderen, bemærkninger til forældre-barn kontakt og samspil i otte til ti måneders alderen piger med sygdom eller handikap piger der er svært overvægtige piger der er fysisk aktive mindre end en time dagligt, og piger som ikke går i fritidsordning National Institute of Public Health Fra temarapporten om motoriske problemer ved indskoling 2012
Fra sundhedsprofilen: Alt for mange udsættes for passiv rygning Mange uheldige følgevirkninger, fx øget risiko for overvægt % 20 15 10 Procent af spædbørn udsat for passiv rygning i hjemmet 2003-2010 5 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Forekomst af spædbørn og indskolingsbørn, der bor sammen med mindst en ryger, tal fra 2013 25 20 19,4 15 12,9 10 5 0 Spædbørn Indskolingsbørn Kilde: Databasen Børns Sundhed
Forekomsten af børn, der bor sammen med personer, der ryger
Trivsel blandt 0-7årige svært begreb hos små børn hos sundhedsprofessionelle = vækst og udvikling en grundstemning præget af livsmod og glæde
Er du glad for at gå i børnehave? 4-6 årige 100 80 82 60 % 40 20 16 0 Ja Nogle gange Nej 2 Kilde: DCUM 2014.
Er du glad for at gå i skole? 5-7 årige 100 80 80 % 60 40 20 0 11 Ja Engang i mellem Nej 6 Kilde: Hi Five 2012
Tre indikatorer på mistrivsel ved indskoling 1. Barnets egen vurdering af almen trivsel 2. Barnets egen vurdering skoletrivsel National Institute of Public Health Børns trivsel ved indskoling. Jørgensen et al, 2014
3. Forældrenes vurdering af vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende Er lidt af en enspænder, leger mest alene Passer ikke Passer delvis Passer godt Har mindst én god ven Passer ikke Passer delvis Passer godt Er generelt vellidt af andre børn Passer ikke Passer delvis Passer godt Bliver mobbet eller drillet af andre børn Passer ikke Passer delvis Passer godt Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn Passer ikke Passer delvis Passer godt Børns trivsel ved indskoling. Jørgensen et al, 2014
Så mange mistrives Lav selvvurderet trivsel: 5,5 % Lav selvvurderet skoletrivsel: 11,8 % Vanskeligheder i forholdet til jævnaldrende: 4,3 % National Institute of Public Health Børns trivsel ved indskoling. Jørgensen et al, 2014
Kun beskedent overlap mellem de tre former for mistrivsel Vanskeligheder jævnaldrende 3,7 % Lav almen trivsel 5,2 % 0,2% 0,3% 2,0% 0,5% Lav skoletrivsel 11,3 % National Institute of Public Health Børns trivsel ved indskoling. Jørgensen et al, 2014
Social ulighed eller ej Familier med lav uddannelse, arbejdsløse, brudte familier har øget risiko for mange problemer, fx Kortvarig ammeperiode Overvægt Passiv rygning For andre problemer er der ingen social ulighed, fx Motoriske problemer Efterfødselsreaktion Søvnproblemer National Institute of Public Health
Konklusion amning fortsat en udfordring efterfødselsreaktioner hyppige og bør håndteres stor sygelighed særlig akut sygelighed overvægt også en tidlig udfordring motoriske problemer er mange og bør tackles passiv rygning høje tal mor-barn relationen helt afgørende trivsel: familien spiller en afgørende rolle
Tak for opmærksomheden Tak til: Anette Johansen & Bjørn Holstein Databasen Børns Sundhed
Sundhed i den første del af livet Gode levevilkår og sunde vaner under graviditeten er vigtige for barnets sundhedstilstand og muligheder ved fødslen. En række sygdomme af langtrækkende betydning for barnet, f.eks. medfødte misdannelser, infektioner og hjerneskader kan opstå under graviditeten eller ved fødslen. Risikoen for voksenalderens kroniske sygdomme, kræft og hjertekarsygdom påvirkes også af det tidligste liv. Væksten i fostertilstanden har således indflydelse på barnets senere udvikling og på dets risiko for f.eks. Hjertekarsygdomme Nyfødte børns sygdomme er ofte alvorlige: følger af for tidlig fødsel eller dårlig vækst i graviditeten, misdannelser eller fødselsskader, neurologiske problemer, vejrtrækningsproblemer og særlige infektioner, f.eks. hjernehindebetændelse, blodforgiftning og lungebetændelse. 45
Behovssundhedspleje (Karen Mylin: Speciale fra Syddansk Universitet 2013, baseret på journaloplysninger om 15.000 børn/90.000 besøg) 24,4 % af alle børn/familier får behovssundhedspleje defineret som mere end syv besøg i første leveår Der er et hav af risikofaktorer for at få behovs-sundhedspleje (faktisk over 25 risikofaktorer), fx lav fødselsvægt, lavtuddannede forældre, problemer med at etablere amning... men hver af disse kan kun forklare en lille del af den samlede tildeling af behovssundhedspleje Nødvendigt, at sundhedsplejersken kommer i familierne og følger med i barnets udvikling; det er grundlaget for at tildele behovssundhedspleje National Institute of Public Health
Lav trivsel blandt indskolingsbørn 25 20 15 13,6 % Dreng 10 Pige 10 6,5 5 4,4 0 Lav almen trivsel Lav skole trivsel Børns trivsel ved indskoling. Jørgensen et al, 2014
Andelen af børn med mindst et handicap 10 9 8 7 6 5,2 5,2 % 5 Dreng Pige 4 3,1 3,1 3 2,1 2 1 0 0,1 1-2 år 3-5 år 6-8 år Kilde: Danske børns sundhed og sygelighed
Grupper med særlig høj forekomst af lav almen trivsel Ophobning af lav almen trivsel blandt... drenge børn som ikke bor sammen med begge forældre fysisk inaktive børn og børn med motoriske problemer børn med bemærkninger til sproglig udvikling børn hvis fædre har sygdom/handicap børn hvor sundhedsplejersken har bemærkninger til forældre-barn-relation og til barnets øvrige udvikling og trivsel indskolingsalderen. National Institute of Public Health Fra temarapporten om trivsel ved indskoling 2014
Grupper med særlig høj forekomst af lav skoletrivsel Ophobning af lav skoletrivsel blandt... drenge børn som ikke bor sammen med begge forældre børn hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til fødslen og/eller bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår børn med motoriske problemer ved indskolingen børn hvis mor har sygdom/handicap børn hvor sundhedsplejersken har bemærkninger til forældre-barn relationen børn hvor sundhedsplejersken har bemærkninger til barnets øvrige udvikling og trivsel ved indskoling. National Institute of Public Health Fra temarapporten om trivsel ved indskoling 2014
Grupper med særlig høj forekomst af problemer i forholdet til jævnaldrende Ophobning af problemer med jævnaldrende blandt... drenge børn som ikke bor sammen med begge forældre forældre uden erhvervstilknytning og/eller lavt uddannede forældre far er indvandrer bemærkninger til mors psykiske tilstand i første leveår bemærkninger til forældre-barn kontakt og samspil i første leveår børn med svær overvægt børn hvor sundhedsplejersken har bemærkninger til mad- og måltidsvaner og/eller bemærkninger til fysisk aktivitet og/eller sproglig udvikling ved indskoling børn med motoriske problemer ved indskoling sygdom eller handicap hos barn eller mor eller far bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskoling øvrige bemærkninger til barnets udvikling og trivsel ved indskoling. National Institute of Public Health
Indsats mod mistrivsel Det samlede datamateriale fra Databasen Børns Sundhed giver baggrund for at foreslå en øget indsats ved indskolingen mht... sproglig udvikling fysisk aktivitet og motorik forældre-barn-relation Og for at man i første leveår skal fremme... forældre-barn relation mors psykiske tilstand National Institute of Public Health